Han og Hun, hvor Han f√•r et √łnske opfyldt. Eila Neergaard den 16. august 2002.

Vist 290 gange.
Af Eila Neergaard den 16. august 2002.
Han og Hun, hvor Han f√•r et √łnske opfyldt. Et eventyr om “Han og Hun”.
Eva og Tony holdt meget af hinanden. Eva studerede, Tony arbejdede i en bank og var glad for sit arbejde. N√•r noget var g√•et sk√¶vt for en af dem, kunne de altid f√• tr√łst og varme hos den anden, dels ved at tale sammen og dels i sengen, og den n√¶ste dag var verden meget lysere igen.
En gang imellem var Tony ikke rigtigt sig selv, så blev han tungsindig, og det arbejde, som han ellers havde let ved, blev næsten ikke til at klare.

Eva spurgte : “Hvad er du ked af?”
“Det ved jeg ikke,” sagde han f√łrst.
Men Eva spurgte igen : “Ved du slet ikke noget om, hvad det har at g√łre med?”
“Nej, – jo m√•ske lidt; men det er helt t√•beligt.”
“Sig det bare til mig!” sagde Eva venligt og tog fat i Tonys h√¶nder.
Tony t√łvede: “… det har at g√łre med, at jeg altid har √łnsket og indeni stadig √łnsker at v√¶re en pige.”
“Du er da ellers helt rigtig, som du er ! – jeg kan s√• godt lide dig s√•dan.” sagde Eva.
“Holder du meget af mig?” sagde Tony.
“Jeg elsker dig!” sagde Eva.
“Det at du holder af mig – er det et sp√łrgsm√•l om, hvad for en frisure jeg har?” spurgte Tony.
“Nej da, – sikke et dumt sp√łrgsm√•l!”
“Ja, men – er det da slet ikke et sp√łrgsm√•l om, hvordan jeg ser ud? – og at jeg f.eks. ikke har bryster som en pige?”
“Forst√•r du da ikke, at alt det ydre er ligegyldigt? – jeg har hverken giftet mig med en frisure eller nogle brede skuldre eller en pik.. – Du har meget misforst√•et, hvis du tror det er det centrale i min tilv√¶relse! – og for √łvrigt ved du, at jeg meget lettere f√•r orgasme, n√•r du bruger tungen, end n√•r du bruger din pik. Det er mennesket bagved facaden, – og ikke alle de ydre tr√¶k – jeg holder af!”
“Dejlige pige!” sagde Tony, og s√• kyssede de hinanden.

I den f√łlgende tid kunne Tony d√•rligt koncentrere sig. √ėnsket om at v√¶re en pige dukkede op igen og igen. Han havde altid v√¶ret meget tiltrukket af piger; nu m√•tte han indr√łmme for sig selv, at han ogs√• var misundelig p√• dem. Han blev opm√¶rksom p√•, at han undgik at se sig i spejle og m√¶rkede nu det hidtil vel undertrykte had til den krop, han aldrig nogen sinde havde f√łlt sig hjemme i. En tidlig morgen stod han ud af sengen, standsede foran spejlet, og fortvivlelsen var ikke mere til at standse: “K√¶re Gud, jeg er jo en pige indeni, hvorfor skal jeg have en han-krop? – lad mig f√• en piges krop, for jeg har en piges sj√¶l!” Mens Eva stadig sov, gik han i den tidlige morgen ned ad gaden, ud af byen, langt ud p√• landet. Et sted var der et hus, hvor en √¶ldre dame passede en have fuld af dejlige blomster. Hun s√•, at Tony var forf√¶rdelig tr√¶t og ked af det og bad ham ind i haven at hvile sig. Da han havde hvilet sig, spurgte hun : “Hvad er du s√• ked af?” Han gr√¶d og fortalte om sit inderlige √łnske om at v√¶re en pige. Kvinden s√• p√• ham og sagde: “Hvis du √łnsker st√¶rkt nok, vil dit √łnske opfyldes!”

Det var sen aften, da Tony meget lykkelig n√•ede hjem til Eva. De omfavnede hinanden i d√łren. “Det er godt, du er hjemme igen – jeg var bange, der var sket dig noget..”
“Jeg er s√• lykkelig!” hviskede Tony.
Tony tog anorakken af, og langt smukt h√•r faldt ned over skuldrene. Eva var fuldst√¶ndig m√•ll√łs; s√• gik hun et par skridt bagl√¶ns og gispede: “.. jamen Tony… ! !”
Og Tony sagde: “det har jeg √łnsket, og det er sket, og det er mig!” og fortsatte: “Jeg er s√• glad for endelig en gang at kunne v√¶re mig selv.”
Tony tog blusen af, og Eva stirrede forstenet p√• de n√łgne pigebryster. Lidt efter fremstammede Eva: “… Du.. vil ikke sige, at…”
“Jo !” sagde Tony og tog bukserne af: “Nu er jeg mig selv.”
Eva gispede og sank om p√• sengen. Da hun rejste sig, var hun hvid i ansigtet og sagde: “Lad mig v√¶re – – r√łr mig ikke.”
Den nat gr√¶d Eva i sengen og Tony p√• sofaen i stuen; men Tony var ogs√• s√• glad for endelig at kunne f√łle sig hjemme i sin krop og t√¶nkte, at Eva naturligvis m√•tte have tid at v√¶nne sig til det, s√• Tony sov snart.

Om morgenen var Eva tavs, indtil hun usikkert sagde: “Hvordan,… hvordan g√•r du p√• arbejde?”
“S√•dan!” sagde Tony og tog sit vanlige jakkes√¶t p√• og gik til banken. Men Tonys h√•r fik de ellers stilf√¶rdige bankfunktion√¶rer til at gispe, et par af dem skreg. Lidt efter blev Tony kaldt ind til personalechefen, som ophidset udtrykte: “.. en funktion√¶r i denne bank kan ikke pludselig komme p√• arbejde med en frisure, som i den grad er et brud p√• skik og brug! – forsvind omg√•ende, og n√•r De m√łder i morgen, er det med et anderledes harmonisk udseende!”
Tony sagde ikke noget, og på vej ud af banken holdt kammeraterne sig i nogle skridts afstand.
Vejen gik ikke til nogen fris√łr, men til afdelingerne for kjoler, str√łmper og sko i det n√¶rmeste stormagasin. Og s√• til Eva. Men Eva blev nu ikke chokeret over, hvad Tony havde med hjem, og Eva t√¶nkte: “Han er ikke blot glad for sin krop, men med sit nye t√łj f√•r han en balance, han aldrig har haft.. ” “…han aldrig…” ordene ekkoede i Evas hoved: “han” “… men han er jo en kvinde nu…. hvem er han? er han.. er hun stadig min elskede Tony – ? ?”

Tony kunne se Evas forvirrede tanker og kom ganske stille hen og tog hendes h√¶nder, mens deres √łjne m√łdtes. Helt blidt tog Tony om Eva – og Eva var ikke i tvivl om, at det var Tony, den Tony hun elskede, men med en indre ro og gl√¶de, som var ny. De havde en dejlig nat sammen, og om morgenen gik Tony til sin bank, og de nye sko og kjolen var lige ved at danse hen ad gaden.
Der var kun kommet een af de andre, da Tony kom. Han s√• undrende p√• Tony, som om han aldrig havde set Tony f√łr; men i n√¶ste sekund r√łg han et par meter bagl√¶ns og stod med stirrende √łjne som klistret op ad v√¶ggen. F√• minutter efter at personalechefen var m√łdt, hentede han personligt Tony ind p√• sit kontor, hvor han gav Tony en konvolut med et √•rs l√łn og sagde: “Det her er simpelthen for meget. G√• og kom ikke igen!” Tony var godt nok parat til lidt af hvert, men syntes det var for groft og sagde: “Men banken har da masser af andre kvindelige funktion√¶rer, og jeg lover, jeg er bedre til at passe mit job end nogensinde f√łr…”
Personalechefens ansigtsfarve skiftede til en ny nuance, og stemmen lystrede ikke helt, men Tony var ikke i tvivl om, at ordene var: “Ud – – ! – – nu!”

Tony gik ud i byen og satte sig p√• en b√¶nk ved et anl√¶g. Oplevelsen i banken vibrerede l√¶nge i hovedet, men s√• begyndte n√¶rv√¶relsen i nuet at vende tilbage: sm√•fuglene, buskene med nye blade, mennesker som passerede. “De ser jo ud omtrent som ellers, som de g√•r der, men deres blik, n√•r de kigger p√• mig i forbifarten, er alligevel helt anderledes. Det er vel det samme, som jeg selv ser anderledes p√• en pige end p√• en fyr. Ham der, han kan √•benbart godt lide at se p√• mig; men de der fyre – – jeg ville gerne undv√¶re det anstr√łg af beg√¶r, som lyser ud af √łjnene. Og pigerne – – hvor er den varme, som ellers er i mange pigers √łjne? ! N√•, der er Hanne, hun er altid s√• venlig, mon hun ikke skulle have tid at snakke, bare et √łjeblik? – Nu har hun f√•et √łje p√• mig, – hun ser ganske distr√¶t ud – nu kan hun genkende mit blik – – – men hvad er det, der sker med hende – ? – og nu vender hun pludselig bort og g√•r, – – s√• hurtigt at hun er lige ved at falde over sine egne ben… Det var pokkers ! – er det s√•dan mit liv skal v√¶re: de mennesker jeg kender, vil slet ikke se mig, – – de fyre, jeg ikke bryder mig om, bliver tiltrukket af mig, og de piger jeg s√• gerne vil have kontakt med, er ikke interesseret? ! – – det er godt, jeg har Eva!”

Da Tony kom hjem, var Eva ikke hjemme, men lidt efter faldt Tonys blik på et brev, som lå på bordet:
“K√¶re Tony!
– jeg kan slet ikke klare det her, jeg er ved at blive vanvittig. Jeg har altid levet regul√¶rt og haft et rigtigt og normalt k√łnsliv. Jeg har aldrig v√¶ret lesbisk, og jeg vil under ingen omst√¶ndigheder blive det. Jeg kommer ikke tilbage – og du skal ikke pr√łve at opspore mig. Eva.”
Det blev gr√•dens og fortvivlelsens nat. “√Öh Gud, – Du har opfyldt mit inderligste √łnske, men knust min verden! – – – jeg f√łlte han-kroppen som en forbandelse, og jeg l√łb fra den – – nu ser jeg, at det var en udfordring, jeg var bange for at tage op. – -“
Pludselig dukkede en erindring frem: “Hvis du √łnsker st√¶rkt nok, vil dit √łnske opfyldes.”
Tony rejste sig op: “Jeg pr√łver igen!”.

Eila Neergaard.