Herculine Barbin: Being the Recently Discovered Memoirs of a Nineteenth Century French Hermaphrodite

Vist 427 gange.

Herculine Barbin
Herculine Barbin

Titel Herculine Barbin:
Being the Recently Discovered
Memoirs of a Nineteenth Century
French Hermaphrodite
Forfatter Michel Foucault og
Richard Mcdougall
Forlag Pantheon
Oversætter fransk til engelsk Richard McDougall
Udgivet 12. juni 1980
Sprog Engelsk
Antal sider 224
ISBN-10 0-394-73862-4
ISBN-13 978-0-394-73862-8

Biografi om en fattig pige, der voksede op i et næsten udelukkende kvindeligt og stærkt religiøst miljø på et børnehjem og senere en fransk katolsk klosterskole.
Pigen blev født i Saint Jean d’Angély, Frankrig i 1838 og fik navnet Adèlaide Herculine Barbin, men blev kaldt Alexina. Det viste sig senere, at hun var interkønnet – tidligere betegnet hermafrodit. (Det afspejles ogsÃ¥ i titlen).
På skolen blev hun forelsket i en anden pige og sneg sig ind til hende på hendes værelse, men blev straffet, da det blev opdaget.
Da hun kom i puberteten, fik hun ikke menstruation og hendes bryst forblev fladt. Til gengæld fik hun skægvækst og hår på armene, som hun måtte barbere bort.
Efter endt skolegang i 1856 læste hun til lærerinde i Rennes-le-Chateau. Dér forelskede hun sig i en af lærerinderne.
I 1857 fik hun et job som lærerinde på en pigeskole. Hun blev forelsket i en anden lærerinde, Sara. Da de indledte en affære, begyndte rygterne at cirkulere.
Et par år senere konsulterede hun en læge på grund af nogle smerter.
Lægen, der kun er kendt ved sit fornavn, Chesnet, undersøgte hende og fandt, at hun havde en lille skede og en maskulin krop – og en lille penis og testikler inde i kroppen.
I 1860 blev det af domstolen bestemt, at hun rettelig var og fremover var at betragte som en mand.
Herculine Adelaide Barbin forlod sin elskerinde, sit arbejde og ændrede sit navn til Abel Barbin.
Abel Barbin rejste til Paris, hvor han begyndte at skrive sine erindringer. En tid arbejdede han ved jernbanerne, men levede generelt i fattigdom.
I februar 1868 som 30-Ã¥rig begik han selvmord med gas i sin lejlighed. Hans erindringer blev fundet ved hans seng.

Michel Foucault, der opdagede hendes erindringer i arkiverne i det franske departement for offentlig hygiejne, gengiver i bogen hendes dagbog sammen med detaljerede medicinske beskrivelser af hendes krop før og efter hendes død.

* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Random House, hvor den også kan købes.