Hj√¶lpemidler og forbrugsgoder, Bekendtg√łrelse om hj√¶lp til anskaffelse af. BEK nr. 1247 af 13. november 2017.

Vist 90 gange.

Bekendtg√łrelse om hj√¶lp til anskaffelse af hj√¶lpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven – BEK nr. 1247 af 13. november 2017 – er udstedt af B√łrne- og Socialministeriet efter bemyndigelse i serviceloven, som indeholder de overordnede regler.
Vedr√łrende parykker og brystproteser anf√łrer bekendtg√łrelsen kun, at de ikke skal leveres tilbage efter brug.
Derimod indeholder vejledning om st√łtte til hj√¶lpemidler og forbrugsgoder s√¶rlige afsnit om parykker og brystproteser.

* * *
Herunder gengives uddrag af bekendtg√łrelsen
¬ß 1. I henhold til ¬ß 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde st√łtte til hj√¶lpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, n√•r hj√¶lpemidlet
1) i v√¶sentlig grad kan afhj√¶lpe de varige f√łlger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
3) er n√łdvendigt for, at den p√•g√¶ldende kan ud√łve et erhverv.

¬ß 2. Der kan normalt ikke ydes st√łtte til hj√¶lpemidler, som ans√łgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. [1]

§ 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.
Stk. 2. Hvis hj√¶lpen er ydet som udl√•n, skal hj√¶lpemidlet tilbageleveres til kommunen, n√•r ans√łgeren ikke har brug for det mere. F√łlgende hj√¶lpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortop√¶disk fodt√łj, arm- og benproteser, st√łttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihj√¶lpemidler og kropsb√•rne synshj√¶lpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige √łjenlidelser.
[…]

¬ß 6. Efter ¬ß 112, stk. 3, i lov om social service kan ans√łgeren v√¶lge leverand√łr af hj√¶lpemidler, jf. dog stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har indg√•et en leverand√łraftale, og ans√łgeren √łnsker at benytte en anden leverand√łr end den, som kommunalbestyrelsen har indg√•et leverand√łraftale med, indk√łber ans√łgeren selv hj√¶lpemidlet og f√•r udgifterne hertil refunderet, dog h√łjst med et bel√łb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hj√¶lpemidlet til hos sin leverand√łr. Har kommunalbestyrelsen ikke indg√•et leverand√łraftale, kan ans√łgeren v√¶lge leverand√łr, og st√łtten ydes efter regning, dog h√łjst med et bel√łb svarende til prisen p√• det bedst egnede og billigste hj√¶lpemiddel.
Stk. 2. Ans√łgerens ret til at v√¶lge leverand√łr af hj√¶lpemidler efter stk. 1 g√¶lder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hj√¶lpemiddel til r√•dighed, som er fuldst√¶ndig identisk med det hj√¶lpemiddel, som ans√łgeren √łnsker at anskaffe fra en anden leverand√łr.
Stk. 3. Ved indk√łb af hj√¶lpemidler efter reglerne i ¬ß 112, stk. 3, i lov om social service skal fakturaen fra den leverand√łr, som ans√łgeren v√¶lger, sendes og afregnes direkte med kommunen. Ans√łgeren h√¶fter selv for egenandelen, der betales direkte til leverand√łren. Det skal fremg√• af fakturaen, om ans√łgerens evt. egenandel er fratrukket.
Stk. 4. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan yde st√łtte til hj√¶lpemidler indk√łbt efter reglerne i ¬ß 112, stk. 3, i lov om social service, at det hj√¶lpemiddel, som ans√łgeren har valgt, opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunalbestyrelsen har opstillet. Det er ans√łgerens ansvar at sikre dette.
[…]

¬ß 26. Bekendtg√łrelsen tr√¶der i kraft den 1. januar 2018.

* * *
Bekendtg√łrelsen p√• Retsinformation.

* * *
Note af Tina Thranesen.
  1. [Retur] Hvis kommunen skal bevilge et hj√¶lpemiddel eller et forbrugsgode, er hovedreglen, at borgeren ikke m√• have k√łbt det inden ans√łgningen.
    Ankestyrelsens ankechef, Anne Birgitte Hassings artikel af 12. september 2018.

    Hvis en borger selv har betalt for et hj√¶lpemiddel eller et forbrugsgode i perioden mellem kommunens afslag og Ankestyrelsens behandling af borgerens klage, er situationen anderledes, end hvis borgeren havde anskaffet det inden ans√łgningen til kommunen.

    Det er det, principafg√łrelse 15-13 handler om. Og det, Ankestyrelsen i sit daglige arbejde har f√•et en fornemmelse af, at kommunerne ikke er tilstr√¶kkeligt opm√¶rksomme p√•.

    Tidspunktet for k√łbet har betydning

    Principafg√łrelsen fastsl√•r, at:
    1. kommunen normalt ikke kan give st√łtte til hj√¶lpemidler og forbrugsgoder, som ans√łgeren selv har anskaffet, inden bevillingen. Det f√łlger af B√łrne- og Socialministeriets bekendtg√łrelse nr. 1247.
    2. hvis ans√łgeren har anskaffet hj√¶lpemidlet eller forbrugsgodet efter kommunens afslag, men inden Ankestyrelsen har afgjort klagesagen, er situationen dog anderledes.

    Det betyder, at hvis Ankestyrelsen √¶ndrer kommunens afg√łrelse og p√•l√¶gger kommunen at bevilge et hj√¶lpemiddel eller et forbrugsgode, s√• er kommunen forpligtet til at give ans√łgeren hj√¶lpemidlet eller forbrugsgodet, selv om det er anskaffet i ventetiden mellem kommunens afg√łrelse og Ankestyrelsens afg√łrelse.

    Kommunen kan alts√• ikke i den beskrevne situation afsl√• at bevilge et hj√¶lpemiddel eller et forbrugsgode med den begrundelse, at der ikke kan ydes st√łtte til hj√¶lpemidler eller forbrugsgoder, der er k√łbt f√łr bevillingen.

    Hvis en borger selv betaler for et hj√¶lpemiddel eller forbrugsgode, mens Ankestyrelsen behandler en klage, kan borgeren dog godt ende med selv at skulle betale. Det er for eksempel tilf√¶ldet, hvis Ankestyrelsen stadf√¶ster kommunens afg√łrelse og alts√• er enig i afslaget.

    Undtagelser
    • kommunen har leverand√łraftaler
    • det indk√łbte hj√¶lpemiddel ikke er det bedst egnede og billigste
    • forbrugsgodet ikke er et almindeligt standardprodukt
    • kommunen selv kan stille et identisk hj√¶lpemiddel til r√•dighed.

    * * *
    Ankestyrelsens artikel af 12. september 2018 hos Ankestyrelsen.