Høringssvar af 21. maj 2010 fra Trans-Danmark vedr. udkast til ændring af pasbekendtgørelsen.

Vist 206 gange.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
Den 21. maj 2010 indsendte Trans-Danmark høringssvar vedrørende udkast til ændring af den nuværende pasbekendtgørelse nr. 1003.

Høringssvaret gengives herunder

Justitsministeriet
[oss@jm.dk]
Kopi til: [jm@jm.dk]

21. maj 2010

Høringssvar til – 2009·271-0005 – Justitsministeriets udkast til ændring af den nuværende pasbekendtgørelse – bekendtgørelse nr. 1003.
Ændringen indebærer en udvidelse af den eksisterende mulighed for at benytte kønsbetegnelsen X i danske pas, sÃ¥ledes at ikke blot transseksuelle – men ogsÃ¥ personer, der ganske mÃ¥ ligestilles hermed – fÃ¥r mulighed for at fÃ¥ udstedt et pas, hvor deres biologiske køn ikke er angivet med den sædvanlige kønsbetegnelse F eller M, men i stedet markeres med et X.

Trans-Danmark hilser den foreslåede udvidelse af adgangen til at anvende X som kønsbetegnelse i pas velkommen.

Den foreslåede ændring af pasbekendtgørelsen er en naturlig følge af de ændringer, der blev indført i Navneloven med vedtagelsen af lovforslag L 107 [1] den 30. april 2009, hvor der i navneloven bl.a. i § 13 blev indsat:
  Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske mÃ¥ ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.

Med den foreslåede ændring af pasbekendtgørelsen kommer denne i overensstemmelse med de tilsvarende regler gældende for navneloven.

Trans-Danmark henleder opmærksomheden pÃ¥, at den 12. december 2008 fremsatte JustitsministerietUdkast til ændring af navneloven” REU alm. del – bilag 190 [2], som senere udmøntedes i lovforslag L 107 om ændring af navneloven, og at Trans-Danmark den 10. januar 2009 indsendte høringssvar [3] dateret 30. december 2008 om udkastet til Familiestyrelsen.

Da de samme forhold gør sig gældende i relation til pasbekendtgørelsen, gengives følgende i høringssvaret om ordene/begreberne “transseksuel eller ganske mÃ¥ ligestilles hermed” til Justitsministeriets overvejelser i afsnit 4.2. afsnit 5 i udkastet til lovforslaget indledende med gengivelse af afsnittet.

1. “Det er hensigten, at den administrative procedure for navneændring for den nævnte gruppe af personer tilrettelægges sÃ¥ledes, at proceduren svarer til den procedure, der anvendes i forhold til transseksuelle. Sexologisk Klinik vil sÃ¥ledes i disse tilfælde skulle afgive en erklæring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte køn og har gjort dette gennem længere tid, ligesom det skal være en betingelse at en navneændring vil kunne forbedre den pÃ¥gældendes livskvalitet væsentligt.”
Begrebet “ganske mÃ¥ ligestilles hermed” medfører, at der sker en uhensigtsmæssig opdeling af transseksualisme.

Der er i dag en mindre forskel i WHO’s (ICD-10) og APA’s (DSM-IV-TR) beskrivelse af transseksualisme, idet ICD-10 taler om ønske om “kirurgisk og hormon behandling”, hvor DSM-IV-TR taler om ønske om “f.eks. kirurgisk eller hormonbehandling“.

1a. World Health Organization – WHO’s diagnosticeringssystem ICD-10:
F64.0
Transsexualism
A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex, usually accompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one’s anatomic sex, and a wish to have surgery and hormonal treatment to make one’s body as congruent as possible with one’s preferred sex.
1b. American Psychiatric Association – APA’s diagnosticeringssystem DSM-IV-TR
302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adults
Individuals with this mental disorder are uncomfortable with their apparent or assigned gender and demonstrate persistent identification with the opposite sex. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for any perceived cultural advantages of being the other sex).
B. Persistent discomfort with his or her sex or sense of inappropriateness in the gender role of that sex.
In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptoms such as preoccupation with getting rid of primary and secondary sex characteristics (e.g., request for hormones, surgery, or other procedures to physically alter sexual characteristics to simulate the other sex) or belief that he or she was born the wrong sex.

Det er imidlertid i dag internationalt anerkendt, at det ikke kræver ønske om kønsskifteoperation for at få stillet diagnosen transseksualisme.
Det skal tilføjes, at DSM-IV-TR pt. er under revision, at ICD-10 antageligvis også snart bliver revideret, og at der er stærke kræfter, som arbejder for, at transseksualisme udgår af diagnosefortegnelserne.

At indføre begrebet “ganske mÃ¥ ligestilles hermed” gÃ¥r imod international definition, forstÃ¥else og accept af, hvad det vil sige at være transseksuel.

Det må forstås, at det at være transseksuel ikke nødvendigvis medfører et ønske om en kønsskifteoperation. Det kan have flere årsager som f.eks. den transseksuelles alder eller helbredssituation.

Trans-Danmark vil derfor anbefale, at ordene/begreberne “transseksuelle eller ganske mÃ¥ ligestilles hermed” ændres til “transkønnede“, og at de nærmere afgrænsninger sker i de af Justitsministeren nærmere fastsatte regler (nuværende stk. 2 og efter forslaget stk. 3).

3. Dette vil yderligere have den fordel, at formuleringen ikke senere kommer i sproglig modstrid med de internationale standarder, og vil gøre det lettere at tilpasse vilkårene, ikke mindst set i lyse af den igangværende revision af diagnosefortegnelsen(erne).

Trans-Danmark vil yderligere tilføje, at foreningen finder det unødvendigt, at der skal udarbejdes en vurdering af Sexologisk Klinik.
Et X i passet i stedet for F eller M vil kun gøre det lettere for transkønnede, der ikke fremtræder fysisk som det køn, de er født som. For alle andre vil det kun medføre unødig ekstra forklaring i paskontrol om deres identitet og kønsidentitetsforhold.
Der vil derfor næppe være andre end netop transkønnede, som lever fuldtids som det modsatte køn i forhold til det køn, de er født som, der vil gøre brug af muligheden.

Det findes derfor at være helt og aldeles unødvendigt at disse personer skal vurderes af Sexologisk Klinik.

Yderligere skal det bemærkes, at det ogsÃ¥ findes at være spild af ressourcer – bÃ¥de personalemæssige pÃ¥ Sexologisk Klinik og økonomiske.
I svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 8 [4] af 26. februar 2009 under behandlingen af lovforslag L 107 oplyste Sexologisk Klinik, at et skønnet udgiftsniveau for sager, som omhandler personer, der ikke forud for en navnesag er kendt af klinikken, vil ligge pÃ¥ mellem 5.000 – 30.000 kr.
Udgiftsniveauet må være det samme for sager vedrørende kønsbetegnelsen i pas.
Både aktuelt, hvor der skal spares på de offentlige ressourcer, og generelt må det betegnes som værende spild af ressourcer at disse personer skal belaste sundhedssystemet ved at konsultere Sexologisk Klinik flere gange for at få lavet en vurdering, som er helt overflødig.

Trans-Danmark vil derfor anbefale, at teksten

  § 5, stk. 5 – 6, affattes sÃ¥ledes:
Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel eller ganske ligestillet hermed, betegnes X.
Stk. 6. Hvis vurderingen fra Rigshospitalet giver anledning til tvivl om, hvorvidt personen er transseksuel eller ganske mÃ¥ ligestilles hermed, kan der indhentes en supplerende udtalelse fra RetslægerÃ¥det.”
ændres til denne formulering

  § 5, stk. 5 – 6, affattes sÃ¥ledes:
Stk. 5. Rigspolitichefen kan tillade, at kønnet for en person, som ved ansøgning om pas afgiver erklæring om at være transkønnet, betegnes X.

Det foreslåede stk. 6 udgår.

Trans-Danmark vil afslutningsvis bemærke, at foreningen har haft lejlighed til at gennemse høringssvaret fra LGBT Danmark og kan tilslutte sig de anførte bemærkninger.

Med venlig hilsen

Irene Haffner
Sekretær.

Noter
  1. [Retur] Folketingets journal vedr. lovforslag L 107.
  2. [Retur] Folketingets journal vedr. bilaget – REU alm. del – bilag 190.
    Bilaget på Folketingets hjemmeside.
  3. [Retur] Folketingets journal vedrørende høringssvarene til lovudkastet.
    Høringssvarene i pdf-format pÃ¥ Folketingets hjemmeside – Trans-Danmarks høringssvar er placeret som det femte og sidste.
  4. [Retur] Folketingets journal vedr. spørgsmål 8 under lovforslag L 107.
    Ministerens svar på spørgsmålet.

* * *
Høringssvaret fra Trans-Danmark i pdf-format.