Hormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r. Vejledning i forbindelse med behandling.

Vist 3.795 gange.

Hormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r.
Hormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r.
Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Klinik for V√¶kst og Reproduktion, der varetager k√łnshormonbehandlingen af transk√łnnede, der har f√•et tilladelse dertil, har primo 2016 lavet en vejledning om k√łnshormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r.

Herunder gengives vejledningen.

Hormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r
Transk√łnnede b√łrn og unge udredes og behandles i et team best√•ende af fagpersoner fra det nye Videnscenter for transk√łnnede b√łrn og unge dannet af Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, B√łrne-Unge Psykiatrisk Klinik, Bispebjerg Hospital, Afdeling for V√¶kst og Reproduktion og Gyn√¶kologisk Afdeling, Rigshospitalet. Behandlingen tilbydes endnu ikke andre steder i Danmark for denne aldersgruppe.

Denne patientfolder beskriver i korte tr√¶k, hvordan hormonbehandling af transk√łnnede unge under 18 √•r forl√łber. Behandlingen f√łlger de internationale anbefalinger p√• omr√•det. F√łr og under behandlingen forts√¶tter opf√łlgning p√• Sexologisk Klinik og evt. ogs√• B√łrne-Unge Psykiatrien.

Fase 1 (fra 12 år, hvis puberteten er startet)
Behandling med ‚ÄôStophormon‚Äô, som bremser kroppens pubertetsudvikling og som forhindrer u√łnskede k√łnskarakterer. Dette skaber tid og ro til at blive sikker p√• ens valg. Puberteten bliver derved ‚Äôforsinket‚Äô i forhold til kammeraternes, indtil man starter ‚Äôkrydshormoner‚Äô.

Fase 2 (fra 16 år)
Behandling med ‚ÄôKrydshormoner‚Äô, som fremmer kroppens pubertetsudvikling i den retning som √łnskes.

Kontrolbes√łg
Der kan v√¶re et eller flere bes√łg p√• Afdeling for V√¶kst og Reproduktion mens udredningen foreg√•r. Dette kan v√¶re, n√•r der er behov for at vurdere v√¶kst og pubertetsudvikling. Under behandlingen ses den unge hver 12. uge, evt. hyppigere ved behov (se ogs√• s√¶rlige forhold ved opstart af ‚ÄôStophormon‚Äô). Ved bes√łget gives indspr√łjtning med stophormonet, man bliver m√•lt og vejet, unders√łgt for pubertetsudvikling og f√•r m√•lt blodtryk. Ved alle bes√łg tages blodpr√łver for at sikre, at stophormoner helt undertrykker k√łnshormonerne, og at der ikke opst√•r bivirkninger til krydshormonbehandling p√• blodprocent, sukker-, og fedtstofskifte, lever og nyrefunktion og blodst√łrkningsevne. Omtrent en gang √•rligt m√•les knoglealder (ved r√łntgen af venstre h√•nd) for at bed√łmme sluth√łjdepotentiale og hvert andet √•r udf√łres knoglescanning for at kontrollere indhold af kalk i knogler. I blodpr√łverne m√•les tillige calcium og vitamin D niveau. Al medicin udleveres fra afdelingen. Teamet best√•r af to professorer og en afdelingssygeplejerske med ekspertviden i hormonbehandling af b√łrn og unge.

Alle behandlinger kan afbrydes når som helst uden nedtrapning.

Transition til voksenopf√łlgning
Omkring 18 år alderen (med mulighed for individualisering) bliver den unge flyttet til behandlerteamet for voksne, hvilket foregår i en fælles konsultation med læger fra begge afdelinger for at lette overgangen. Unge, som henvender sig sent i puberteten og hos hvem væksten er afsluttet, kan i særlige tilfælde starte hormonbehandling direkte i gynækologisk klinik.

Pubertet
Puberteten starter, n√•r hypofysen begynder at danne de overordnede k√łnshormoner. Hvorn√•r dette sker, kan variere betydeligt. H√łjdev√¶ksten √łges og de ydre kvindelige og mandlige tr√¶k tiltager over en periode p√• flere √•r. Kroppen udvikler ydre tegn s√•som k√łnsbeh√•ring og bryster, ligesom penis og testikler vokser. De indre k√łnsorganer (skede, livmoder, √¶ggestokke) vokser ligeledes. Derimod er beh√•ring p√• arm og ben stort set uafh√¶ngigt af hormoner, men tiltager med alder. Menstruation hos biologiske piger og stemmeovergang/sk√¶gv√¶kst hos drenge sker typisk sent i puberteten.

Det er vigtigt at vide, at en helt anden kirtel i kroppen, nemlig binyrerne, ogs√• danner en lille m√¶ngde mandlige hormoner fra barnealder, som hos nogle kan give k√łnsbeh√•ring, beh√•ring under armene og uren hud, svedlugt, modne knoglealderen og fremme v√¶ksten. Dette finder sted hos b√•de piger og drenge. Hverken den naturlige pubertet, stophormon eller krydshormoner har indflydelse p√• dette.

Det er ligeledes vigtigt at vide, at piger og drenge/kvinder og m√¶nd fra naturens side har b√•de mandlige og kvindelige hormoner i kroppen, dog i forskellig m√¶ngder og med forskellige √¶ndringer i l√łbet af livet. Den nedenfor beskrevne krydshormonbehandling efterligner derfor de naturlige hormonniveauer som passer med det √łnskede k√łn.

Stophormon
‚ÄôStophormon‚Äô blokerer dannelsen af de overordnede k√łnshormoner. Dette afbryder puberteten indvendig og udvendig. Helt tidlige pubertetstegn forsvinder ofte helt, mens mere udviklede k√łnskarakterer ikke udvikler sig yderligere. Der anvendes som standardmedicin Prostap (Leuprorelin) som skal gives som depotindspr√łjtning under huden. I starten gives indspr√łjtning igen allerede efter 1 og 2 m√•neder, herefter hver 3. m√•ned. Behandlingen er velkendt fra b√łrn med for tidlig pubertet og t√•les almindeligvis godt. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er v√¶gt√łgning og steril absces. Der findes alternativer ved udvikling af allergi, hvilket dog er sj√¶ldent. Vores viden om mulige langtidseffekter af pubertetsuds√¶ttelse mellem 12 og 16 √•r p√• det sociale og kognitive plan er meget begr√¶nset. Behandling med stophormon er fysisk reversibelt, n√•r den afbrydes, dvs. den biologiske pubertet g√•r i gang igen.

Behandling med ’krydshormon’
Under denne behandling forts√¶ttes med stophormon for at forhindre, at den biologiske pubertet ‚Äôbryder igennem‚Äô, mens krydshormoner trappes op til voksendosis. Under behandling kan den unge opleve uren hud, fedtet h√•r, svedlugt, hum√łrsvingninger o.l. hvilket er en hel naturlig del af puberteten. Som hovedprincip gives hormonerne gennem huden (med plaster eller gel), fordi dette giver et lige s√• godt kosmetisk resultat som tabletter, men med mindre dosis, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.

Kvindeligt hormon
Der anvendes √ü-√łstradiol, som er naturens naturlige kvindelige hormon for at fremme dannelsen af bryster. Hormonet kan gives som plaster (Evorel, Vivelle) eller tablet (√ėstradiol, Estrofem). For at sikre at kroppen og hum√łret kan ‚Äôf√łlge med‚Äô og resultatet bliver kosmetisk p√¶nt, startes med en lav dosis p√• samme m√•de som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er brystsp√¶nding og √łmhed, hvorimod hovedpine og kvalme er sj√¶ldne.

Mandligt hormon
Der anvendes testosteron, som er naturens naturlige mandlige hormon for at fremme beh√•ring, maskuline tr√¶k hvad ang√•r k√¶be, skuldre, muskler og stemmeovergang. Hormonet kan gives som gel (Tostran) eller tablet (Andriol). For at sikre at kroppen og hum√łret kan ‚Äôf√łlge med‚Äô og resultatet bliver kosmetisk p√¶nt, startes med en lav dosis p√• samme m√•de som hos unge med forsinket pubertet. Ved hver kontrol besluttes, hvor hurtigt dosis kan trappes op til fuld voksen dosis. For mulige bivirkninger se www.medicin.dk, den hyppigste er uren hud, hum√łrsvingninger og sj√¶ldent aggression.

Der er flere valgmuligheder hvad ang√•r medicin, n√•r man har n√•et voksendosis, f.eks. gel med √łstradiol eller indspr√łjtning med testosteron.

De fysiske ændringer af kroppen under krydshormoner er ikke reversible, hvis behandlingen afbrydes, men udvikles ikke videre.

Vækst
Der er en naturlig forskel i h√łjden mellem m√¶nd og kvinder p√• gennemsnitlig ca. 13 cm. Ens sluth√łjde afh√¶nger af mange faktorer, bl.a. ens egne k√łnskromosomer, men ogs√• af h√łjden p√• mor og far. Det er medicinsk ikke muligt at ‚Äômodellere‚Äô sluth√łjden til et helt bestemt antal centimeter ved hj√¶lp af hormoner, hverken hos biologiske piger og drenge eller hos transk√łnnede.

Fertilitet
Pubertetsbremsende behandling med stophormon forventes at v√¶re reversibel og forventes ikke at medf√łre sterilitet efter oph√łr. Vi har ingen systematisk viden om, hvilken effekt krydshormonbehandling har p√• k√łnskirtlernes reproduktionsevne, dvs. testosteron p√• √¶ggestokke og √łstradiol p√• testikler.

Der foretages ingen irreversible kirurgiske eller invasive indgreb p√• b√łrn og unge under 18 √•r, f.eks. kirurgisk fjernelse af ovariev√¶v. Hos biologiske drenge som er langt i puberteten ved behandlingsstart kan lejlighedsvis tilbydes s√¶ddeponering.

* * *
Vejledningen hos Klinik for Vækst og Reproduktion.