Hugo Holm/Anette Egelund. Artikel i Jyllands Posten den 19. juni 2002 af journalist Bo √ėstlund om Anette Egelund.

Vist 439 gange.
Artiklen om det tidligere folketingsmedlem, den MtK transseksuelle Hugo Holm,der sprang ud som Anette Egelund blev bragt i Jyllands Posten s√łndag den 16. juni 2002.
Jyllands Posten og journalist, Bo √ėstlund, der har ophavsretten, har venligst givet mig tilladelse til at bringe artiklen.

* * *
Hugo Holm/Anette Egelund
Af Bo √ėstlund
P√• Fan√ł er det tidligere folketingsmedlem, den 46-√•rige skibsf√łrer Hugo Holm i gang med forvandlingen til kvinden Anette. I 20 √•r har han skjult sin lyst og trang bag to ulykkelige √¶gteskaber.

De fleste m√•ger g√łr sig ikke den ulejlighed at l√¶re mere end lige netop de simpleste af flyvningens principper – hvordan man kommer fra kysten og ud til f√łden og tilbage igen. For de fleste m√•ger er det ikke det at flyve, det kommer an p√•, men det at √¶de. Men for denne m√•ge kom det mere an p√• at flyve end at √¶de. Mere end noget andet elskede Jonathan Livingston Havm√•ge at flyve.
Han blev f√łdt som livstidsfange i sin egen krop.

I 20 √•r levede han i skalkeskjul i to k√¶rligheds- og erotikl√łse √¶gteskaber af angst for omgivelsernes reaktion – for at skjule sin lyst og trang for omverdenen.
Og f√łrst nu er den lange rejse mod sandheden ved at v√¶re slut. En rejse med l√łgne, fortielser, t√•rer og smerte.
En rejse som kvinde i en mandekrop.
Blandt Fan√łs 3200 beboere er det tidligere folketingsmedlem Hugo Holm sprunget ud som Anette. Forvandlingen for den nu 46-√•rige skibsf√łrer begyndte i november 2000, da han begyndte at spise hormoner. Siden har de daglige fire milligram √łstradiol langsomt forandret Hugos krop.
Til efter√•ret f√•r Hugo nyt navn og CPR-nummer – og til den tid vil der st√• Anette Egelund p√• sygesikringsbeviset. Om to √•r er den transseksuelle fynbos vanskelige periode som Hugo-Anette imidlertid et overst√•et kapitel, n√•r Hugo gennemg√•r en operation og bliver √©n af de syv-otte danskere, der √•rligt v√¶lger at skifte k√łn.
Vorherre holdt fridag den dag, jeg blev f√łdt… Og hans afl√łser lavede rod i det. Han puttede mig i en forkert krop. Jeg har endelig l√łsladt mig selv.
Det er n√¶sten som en genf√łdsel, og jeg gl√¶der mig til den dag om et par √•r, hvor jeg ikke l√¶ngere hader mit eget spejlbillede,¬ę fort√¶ller Hugo Holm.

Jonathan Havm√•ge tilbragte resten af sine dage alene, men han fl√łj langt bort – helt ud p√• den anden side af de Fjerne Klipper. Hans store sorg var ikke ensomhed. Det var det, at de andre m√•ger n√¶gtede at tro p√• den flyvningens herlighed. De n√¶gtede at √•bne √łjnene og se den.

P√• k√łkkenbordet i den lille lejlighed p√• Fan√ł ligger et ID-kort fra folketinget.
Fotoet viser en mand med skæg, slips og jakkesæt.
Hugo Holm – Member of the Danish Parlament 12.12.1988.
“Jo – det er mig,” siger Anette.
Hun er i et sandfarvet striks√¶t best√•ende af halvlang nederdel og bluse, h√łjh√¶lede sko og et enkelt, klassisk smykke om halsen.
Hun har pyntet den lille hyggelige stue op med friske blomster og levende lys. Der sidder en Barbie-dukke på det smukke gamle klaver.
Og der er en verden, 14 år og ufattelige mængder mod mellem billedet af fremskridtsmanden og folketingsmedlemmet Hugo Holm Рog så styrmanden Hugo, som nu skænker kaffe op i sin nye tilværelse som Anette.
Kun n√•r Hugo Holm er p√• arbejde, g√•r han stadig i mandet√łj.
Hugo Holm sad i Folketinget fra 1987 til 1990, hvor han var partiets erhvervspolitiske ordf√łrer. Han sad desuden i retsudvalget og forsvarsudvalget. Da han stoppede p√• Christiansborg i 1990, br√łd han med liste Z og meldte sig ind i Venstre, men i l√łbet af de tre √•r i Folketinget opbyggede Hugo bl.a. et n√¶rt venskab med Venstres Jens Peter Jensen, som han sad sammen med i erhvervsudvalget.
Hver mandag m√łdtes de to venner over √łl, snaps og gammelost i Snapstinget, og Hugo Holm var da ogs√• senere med til Ediths og Jens Peter Jensens guldbryllup.
Også partifællen Helge Dohrmann og Hugo Holm fik et nært venskab.
“Jeg knyttede mig meget til b√•de ham og Kresten Poulsgaard, og det var et stort slag for mig, da Dohrmann d√łde i en alder af bare 50 √•r,” fort√¶ller Hugo, som var med til at b√¶re hans kiste ved begravelsen sammen med bl.a. Poulsgaard.
“Min st√łrste oplevelse som medlem af Folketinget var i 1989, hvor jeg var med til at vedtage verdens f√łrste lov om registreret partnerskab. Alle tilh√łrerpladser var besat af b√łsser og lesbiske, og da flertallet var hjemme rejste de sig alle sammen op og tog hinanden i h√•nden. Det var en god dag, og jeg gr√¶d af gl√¶de.” Han l√¶rte mere for hver dag. Han l√¶rte, at et str√łmlinet styrtdyk kunne s√¶tte ham i stand til at finde den sj√¶ldne og velsmagende fisk, som holder til tre meter under havets overflade. Han beh√łvede ikke l√¶ngere fiskerb√•de og muggent br√łd for at overleve. Han l√¶rte at sove i luften, at s√¶tte en kurs om natten hen over fralandsvinden og rejse halvanden hundrede kilometer fra solnedgang til solopgang.
Hugo Holm blev f√łdt i en lejlighed i Svendborg i 1956 – som den yngste af fire drenge. Senere fik han en lilles√łster, og allerede som lille dreng hjalp Hugo med at s√łrge for, at hans s√łster kom i b√łrnehave.
“Jeg fandt meget hurtigt ud af, at jeg var blevet f√łdt i en forkert krop.
For allerede i de unge skole√•r i Svendborg var jeg mere interesseret i drengene end pigerne. Men jeg skubbede det v√¶k. Jeg var panisk angst for, at nogen skulle finde ud af det…,” fort√¶ller Hugo Holm, som gik ud af skolen som 13-√•rig for at tage arbejde p√• Hotel Svendborg. F√łrst som piccolo. Og senere i 1972 og 1993 som tjenerelev.
“Jeg stod bl.a. i l√¶re med Tivolis direkt√łr Lars Liebst.”
Men selv om arbejdet f√łrte til servering for kendte personer som Dirch Passer og senere ogs√• prins Henrik p√• Fredensborg, valgte Hugo som 16-√•rig at springe fra tjeneruddannelsen og tage p√• s√łfartsskole for at komme ud p√• de store have.
Flugten fra sandheden var begyndt.
Men inden da havde Hugo m√łdt sin f√łrste k√¶reste. Han var 16. Hun var 15. Og det ulykkelige forhold skulle vare i 13 √•r.
“Mine kammerater havde haft flere k√¶rester, og jeg besluttede, at jeg ogs√• hellere m√•tte f√• √©n for at skjule min homoseksualitet. Jeg gjorde det kun for omverdenens skyld, og jeg t√¶nkte, at hun nok havde fundet en anden, n√•r jeg kom hjem. Men da jeg kom tilbage otte m√•neder senere, ventede hun stadig p√• mig.”
Efter otte √•r blev parret gift, og Hugos f√łrste hustru blev gravid tre gange – alle tre gange uden for livmoderen.
“Jeg sejlede og var kun hjemme et par m√•neder om √•ret, s√• det passede mig jo fint. Men efter den f√łrste graviditet ville hun gerne have mig mere hjemme, s√• jeg tog stort k√łrekort – og p√• den m√•de havde jeg jo stadig friheden til at komme v√¶k hjemmefra. Jeg k√łrte med blomster fra Odense til Tyskland, og jeg tog en masse overarbejde. Meget ofte kom jeg hjem fra en tur om morgenen for at tage en ny om aftenen. Jeg tror, jeg k√łrte 250.000 kilometer et √•r.”
Parret k√łbte ogs√• hus sammen i en landsby n√¶r Svendborg.
“Der var ingen k√¶rlighed. Hun var mere end god ven, og jeg fors√łgte, s√• godt jeg kunne, at slippe for det seksuelle.”
Hugo og hans f√łrste k√¶reste blev gift i 1980. De blev skilt i 1985. Og de n√•ede at bo sammen i 13 √•r. Til hun var 28 og han var 29 √•r “Hun opdagede, jeg havde g√•et i hendes t√łj, og hun blev utrolig vred. Jeg har aldrig set hende siden.”

Hvad han selv havde håbet for flokken, opnåede han nu for sig selv alene.
Han lærte at flyve og var ikke ked af den pris, han havde betalt. Jonathan Havmåge opdagede, at kedsomhed og frygt og vrede er grundene til, at en måges liv er så kort, og da disse ting ikke længere optog hans tanker, levede han virkelig et godt og langt liv.

Efter det f√łrste mislykkede √¶gteskab flyttede Hugo Holm til Odense, hvor han i 1985 m√łdte en mand, som han flyttede sammen med.
“Der var kun en lille lukket inderkreds, der vidste noget om det. Vi var k√¶rester to-tre √•r, n√•r jeg var hjemme fra mit job,” fort√¶ller Hugo, som i for√•ret 1986 nedsatte sig som selvst√¶ndig vognmand med fire ansatte og dagrenovationen i Langeskov Kommune som √©n af de store opgaver.
I 1992 – efter det homoseksuelle forhold og √•rene i Folketinget – var Hugo Holm p√• bes√łg hos en kollega i Randers, og her m√łdte han naboen og enken Tove, som havde en datter p√• 12 √•r.
Igen valgte Hugo at fortr√¶nge og skjule sine f√łlelser bruge et √¶gteskab som gemmested.Og et halvt √•r senere stod sydfynboen midt i sit andet kirkebryllup. Uden at v√¶re hverken lykkelig eller forelsket. Og parret k√łbte hus.
“Jeg havde ikke lyst til hende seksuelt. Men jeg f√łlte mig tryg. Jeg havde en lille kernefamilie. Og jeg havde altid gerne villet have b√łrn. Men til sidst havde vi ikke mere at snakke om.”
Hugo br√łd sammen i 1998, da han mistede kontakten til den nu 18-√•rige steddatter. Og forude ventede et √•r i helvede, to selvmordsfors√łg og en kortere indl√¶ggelse p√• psykiatrisk afdeling i Randers.
“Jeg fik en depression, og mens jeg var indlagt, kontaktede min kone en advokat. Da jeg kom hjem, l√• skilsmissepapirerne klar, og huset var t√łmt.”
Hugo var tre √•r forinden atter begyndt at sejle, og han s√łgte nu hjem til f√łde√łen, hvor han boede to √•r i udkanten af Odense, inden han en sensommerdag i 2000 med fornyede kr√¶fter og tro p√• livet satte kursen mod Fan√ł for at f√¶rdigg√łre sin eksamen som kystskipper p√• Fan√ł Navigationsskole.
“Jeg ville finde ud af, hvem jeg var. Og efter de tre m√•neder kunne jeg jo bare smutte tilbage til Odense igen…”
Men Hugo faldt til p√• √łen. Og frem for alt opdagede han til sin egen overraskelse, at han blev accepteret netop et sted og i et lille lukket samfund, hvor man m√•ske ellers skulle forvente kontant afregning, n√•r han fortalte sine nye venner om sin dr√łm.
“I november 2000 tog jeg mig sammen til at g√• til l√¶ge og starte p√• en hormonbehandling. Og efter nogle unders√łgelser og blodpr√łver kom den dag, da jeg skulle afhente mine f√łrste piller. Pr√łv at forestille dig, hvordan det er at skulle hente hormonpiller i sit eget navn p√• et lille sted som Fan√ł, hvor alle kender alle, og med et s√• lille apotek kun med kvindelige medarbejdere.”
“Men det var en utrolig dejlig fornemmelse, da mine bryster begyndte at vokse. Jeg f√łler mig mere og mere som kvinde, efterh√•nden som dagene g√•r. Og jeg ved alt om, hvad sp√¶ndinger i brysterne vil sige og hvad det vil sige at v√¶re teenagepige og ikke kunne ligge p√• maven…”
Ud over B-skålen har hormonerne også givet Hugo lidt rundere hofter. Og skægvæksten er blevet dæmpet lidt.
“Ja – jeg bli’r lidt mere bred over m√•sen. Kommer lidt mere i model,” griner Hugo Holm, som g√•r til kontrol ved den lokale l√¶ge √©n gang om m√•neden for at f√• checket sine levertal og √łstrogental.
“Jeg kan desuden m√¶rke, at hormonerne betyder, at min psyke bliver mere og mere kvindelig. Jeg synes, at m√¶nd er mere m√¶rkelige og platte, end jeg synes f√łr. Kvinder er lettere at tale med en m√¶nd.”

Da han nu kom fra jorden, over skyerne og i t√¶t formation sammen med de to lysende m√•ger, s√• han, at hans egen krop var ved at blive lige s√• klar som deres. Ganske vist var det den samme unge Jonathan Havm√•ge, som altid havde levet bag hans gyldne √łjne, men den ydre form havde √¶ndret sig. Den f√łltes som en havm√•gekrop, men den fl√łj allerede langt bedre, end hans gamle nogensinde havde gjort. Hvordan kan det v√¶re, t√¶nkte han, at jeg med det halve energiforbrug kan opn√• den dobbelte hastighed, pr√¶stere dobbelt s√• meget som i mine bedste dage p√• jorden?

Efter kun at have g√•et kl√¶dt i kvindet√łj hjemme, samlede Hugo i juni 2001 for f√łrste gang mod til at begynde at g√• rundt p√• √łen som Anette. Og i dag kender mange beboere p√• Fan√ł styrmanden Hugo, der er p√• vej til at blive kvinde.
“Efter en f√łdselsdag og et efterf√łlgende bes√łg p√• Hj√łrnekroen, talte man om mig p√• gaderne herovre, at det var friskt og modigt af mig – og langsomt begyndte jeg at skifte mellem lange bukser eller en nederdel.”
Siden har Hugo Holm oplevet, hvordan de lokale passer p√• ham. Anettes veninder giver gode makeup-tips, og i et tilf√¶lde var to af de lokale motorcyklister ogs√• klar til at uddele √łret√¶ver, da to g√¶stende rockertyper begyndte at snakke om, at de ville “mule ham transen“.
Ogs√• alle Hugo Holms 80 kolleger i rederiet kender til hans dr√łm og hans identitet som Anette.
“De har accepteret mig alle sammen, og jeg kan let leve med, at de driller lidt og kalder mig Hugoline…”
Hugo Holm var til sin f√łrste psykologsamtale p√• Rigshospitalet den 9. april i √•r.
Rigshospitalet er det eneste sted i landet, hvor der foretages k√łnsskifteoperationer efter en behandling efter internationale medicinske og etiske retningslinier. Bl.a. skal patienten forud for en operation i behandling p√• Rigshospitalets sexologiske klinik i minimum to √•r. Her unders√łges det, om patienten har et stabilt √łnske om kropslig forandring.
Hugos næste samtale med en psykolog er fastsat til den 25. juni.
“Det er min dr√łm at f√• gr√łnt lys for en operation i for√•ret 2004, og skulle jeg mod forventning f√• et nej, rejser jeg til Belgien og betaler de 40.000-50.000 kroner, det koster at f√• den foretaget p√• et privathospital dernede.”
Hugo vil tillige bruge 15.000 p√• laserbehandlinger, der fjerner sk√¶gv√¶ksten ved at sl√• r√łdderne ihjel, ligesom han overvejer en kosmetisk n√¶seoperation.
Alt sammen for en dag at kunne nyde sit spejlbillede. For lige nu kan han ikke lide det syn, han ser: “F√łrst d√©n dag min penis er v√¶k, og de har brugt huden fra den til at lave en skede, finder jeg roen. Bliver mig selv. Den skal bare v√¶k. Den er irriterende. Den er grim. Og dum at rende rundt med.”

Han stod i sandet og begyndte at spekulere p√•, om der skulle v√¶re en m√•ge tilbage der, som k√¶mpede for at bryde ud af sine begr√¶nsninger for at komme til at indse, at det at flyve er andet end en m√•de at flytte sig p√• for at f√• fat i en br√łdkrumme fra en rob√•d. M√•ske kunne der endda v√¶re en, som var blevet gjort til udst√łdt for at have sagt sandheden op i ansigtet p√• flokken.

Hugo Holm dr√łmmer om den dag, han i sit nye liv som Anette finder en partner og hvor han kan sige: “Du er manden i mit liv.”
Han dr√łmmer om at st√• hjemme i k√łkkenet og lave god mad til sin mand, n√•r han kommer fra arbejde.
Han dr√łmmer om at rejse p√• teaterture til London og til ballet i Rusland.
Men f√łrst og fremmest dr√łmmer han om et v√¶rdigt liv.
“Jeg √łnsker friheden til at g√• kl√¶dt, som det passer mig. Og ikke som det passer det store flertal. Jeg vil have lov til et elske et andet menneske, ogs√• selv om det lige nu er af mit eget k√łn. Det er der ingen, som skal fort√¶lle mig er forkert. Er du klar over, hvor mange tons skyldf√łlelse, jeg allerede har sl√¶bt rundt…?”
“Jeg ved godt, det kan s√¶tte sindene i kog, ikke mindst hos m√¶nd, hvis der er en mandekrop inde i den st√łrste sommerkjole i k√łen hos Irma eller p√• posthuset. Men disse f√łlelser og reaktioner skyldes f√łrst og fremmest forskr√¶kkelse og uvidenhed.”
“Der er nogle, som mener, at en mand i kvindet√łj er latterlig, grotesk og et ynkeligt syn. Men d√©n holdning er selv grotesk. Og bortset fra enkelte tilf√¶lde er den et udtryk for et indsn√¶vret, konventionelt, modepr√¶get og provinsielt syn p√•, hvordan man m√• kl√¶de sig. De fleste finder vist transvestitter en lille smule komiske, men uskadelige. Men det handler jo slet ikke om t√łjet, men om at f√• lov til at leve den kvindelige del af sin personlighed ud,” mener Hugo Holm, som i dag kun har kontakt med sin s√łster og den ene af sine tre br√łdre. I dag erkender han, at han ikke har v√¶ret s√łd over for sine to ekshustruer: “Hvorfor var jeg dog ikke bare √¶rlig…? Men jeg elskede at lave mad, k√łbe ind og vaske t√łj. Var meget huslig. S√• p√• den m√•de var jeg jo en god √¶gtemand…”

Det tog den ældstes ord næsten en time at nå gennem flokken: Ignorer dem.
Den m√•ge, som taler til en udst√łdt, er selv udst√łdt. Den m√•ge, som ser p√• en udst√łdt, bryder flokkens lov. Fra det √łjeblik vendtes gr√•fjedrede rygge mod Jonathan, men han syntes ikke at bem√¶rke det. Han afviklede sine √łvelsestimer lige direkte over r√•dsstranden og begyndte for f√łrste gang at presse sine elever til gr√¶nsen for deres ydeevne.

“Det at fremst√• som en person, man ikke er, er noget af det mest l√łgnagtige, man kan g√łre mod sig selv. Ogs√• selv om man g√łr det af angst for andre mennesker. Men i mit liv, som alle andre kalder for en illusion, har jeg levet, som jeg m√•tte. Kald mig bare en dr√łmmer og en kujon, men i dag lever jeg et lykkeligt liv sammen med hende, jeg altid selv har v√¶ret – Anette.”
“Jeg har spildt s√• mange √•r af mit liv. De sidste skal v√¶re som den kvinde, jeg er. Og i virkeligheden er jeg jo heldig. T√¶nk at leve et liv her p√• jorden og f√• lov at opleve begge sider. Min erfaring siger mig, jeg skal igennem mange storme endnu, f√łr sj√¶len finder fred, og jeg finder min store k√¶rlighed. Men i mit liv er intet afgjort. Det er som en √•ben d√łr,” fastsl√•r Hugo Holm midt i den forvandlingskugle, der skal g√łre ham til Anette Egelund Og det nye navn?
Jo, Egelund er Hugos mellemnavn.
Og hans f√łrste hustru hed Annette. Med to n’er. Men da Hugo Holm som de √łvrige s√łm√¶nd ville lave en hyldest til sin √¶gtef√¶lle, kom tatov√łren i Hamburgs havnekvarter kom til at stave navnet p√• det r√łde hjerte p√• venstre overarm forkert med bare √©t n.
Derfor var Hugo aldrig i tvivl om, han ville tage sin ekskones navn – og leve resten af sit liv som Anette.
“Jeg er Anette,” lyder det fra den fynske skibsf√łrer, der levede de f√łrste 44 √•r af sit liv som turist i sit eget liv, indtil han en dag p√• Fan√ł besluttede at g√łre som i Richard Bachs smukke fabel om Jonathan Livingston Havm√•ge – at g√łre sig fri.
“Det er en af mine yndlingsb√łger. Jeg har spildt mange gode √•r. Jeg har levet i et f√¶ngsel. Og jeg har l√łjet – styret af angsten for at blive udst√łdt, som Jonathan bliver udst√łdt af flokken.”
“Jeg tror, der er en Jonathan i os alle…”

Ingen gr√¶nser, Jonathan?, t√¶nkte han. Godt, s√• er den tid ikke fjern, hvor jeg skal dukke ud af den bl√• luft p√• DIN strand og vise dig et par ting om flyvning! Og sk√łnt han fors√łgte p√• at se passende streng ud over for sine elever, s√• Fletcher Havm√•ge dem pludselig, som de virkelig var, bare et √łjeblik, og han syntes om, nej han elskede, hvad han s√•. Ingen begr√¶nsninger Jonathan, t√¶nke han, og han smilede. Hans kapl√łb for at l√¶re var begyndt.

Citaterne i artiklen er fra bogen om Jonathan Livingston Havmåge.