Hvad er humanvidenskab? – K√łn som analytisk kategori ‚Äď af Anne Maabjerg Mikkelsen.

Vist 265 gange.
Anne Maabjerg Mikkelsen, Aarhus Universitet.
Bachelorprojekt: ‚ÄúDerrida og Moderne K√łnsteori‚ÄĚ den 13. december 2013. Hun fik karakteren 12 for det samlede bachelorprojekt.

Hvad er humanvidenskab? – k√łn som analytisk kategori

Denne opgave vil centrere sig om f√łlgende sp√łrgsm√•l: Hvorfor er gender en vigtig kategori inden for humanvidenskaberne?

Dette vil ske med udgangspunkt i Joan Scotts udsagn om, at k√łnnet er kulturelt konstrueret. Omdrejningspunktet vil ydermere belyses ud fra teorier af Dorte Marie S√łndergaard, Simone de Beauvoir, Raewyn Connell og Judith Butler. I denne opgave vil gender blive oversat til k√łn ‚Äď vel og m√¶rke det sociale, konstruerede k√łn.

Dorte Marie S√łndergaard skriver i sit v√¶rk Tegnet p√• Kroppen f√łlgende: ‚Ä̂Ķ man kan ikke v√¶lge ikke at blive forst√•et i forhold til k√łn i kulturer, hvor k√łn er gennemg√•ende konstruktionselement i den sociale orden.‚ÄĚ (S√łndergaard 2000 : 35) Som individ er det umuligt at blive forst√•et uden sit k√łn. Det f√łrste sp√łrgsm√•l, der stilles ved f√łdslen, er: ‚ÄĚBlev det en dreng eller en pige?‚ÄĚ. Det sidste tal i vores CPR-nummer afh√¶nger eksempelvis af, hvorvidt vi er mand eller kvinde. Idet humanvidenskaberne s√łger at studere mennesket som v√¶rende et historisk, kulturelt og skabende v√¶sen, bliver k√łnnet ‚Äď som v√¶rende et gennemg√•ende konstruktionselement for individet ‚Äď en brugbar kategori for analyse af menneskelige relationer og interaktioner. Joan Scott skriver f√łlgende om k√łnnet som kategori i sin afhandling Gender: A Useful Category of Historical Analysis: ‚ÄĚGender, then, provides a way to decode meaning and to understand the complex connections among various forms of human interaction.‚ÄĚ. (Scott 1986 : 1070)

Gender-kategorien blev skabt blandt feminister, der √łnskede at adskille det seksuelle, biologiske k√łn fra det socialt konstruerede. Det afg√łrende aspekt af denne kategori er dens afstandstagen til den biologiske determinisme, der traditionelt set har pr√¶get synet p√• k√łnsforskelle mellem mand og kvinde:

Its use explicitly rejects biological explanations, such as those that find a common denominator for diverse forms of female subordination in the facts that women have the capacity to give birth and men have greater muscular strength. Instead, gender becomes a way of denoting ‚ÄĚcultural contructions‚ÄĚ ‚Äď the entirely social creation of ideas about appropriate roles for women and men. (op.sit. : 1056)

K√łnnet som v√¶rende en essens i individet er en myte, hvilket der g√łres op med i dette konstruktivistiske syn. Simone de Beauvoir l√¶gger allerede med citatet ‚ÄĚMan f√łdes ikke som kvinde ‚Äď man bliver det.‚ÄĚ (Beauvoir 1983 : II,13) fokus p√• det konstruktivistiske element i k√łnsidentiteten ‚Äď hvordan man rent kulturelt p√•virkes og dermed er et produkt af det samfund, man lever i. Beauvoirs ber√łmte citat bygger i h√łj grad p√• teser fra eksistentialismen; eksistensen g√•r forud for essensen. Beauvoir skriver f√łlgende i Det Andet k√łn: ‚ÄĚEt menneske er ene og alene, hvad det g√łr. Det mulige n√•r ikke ud over gr√¶nserne for det virkelige, essensen g√•r ikke forud for eksistensen‚ÄĚ. (op.sit. : I, 265) De handlinger og valg, man g√łr, former √©n til den, man er. Problematikken ligger if√łlge Beauvoir i, at kvinden gennem historien har v√¶ret begr√¶nset af myter, fordomme og begr√¶nsninger skabt i en mandsdomineret verden. P√• denne m√•de bliver kvinden et produkt af de forventninger og krav, der er til hende i det samfund og den kultur, hun lever i. Som Raewyn Connell skriver i Gender In World Perspective: ‚ÄĚGender is also a topic on which there is a great deal of prejudice, myth and outright falsehood.‚ÄĚ (Connell 2009 : 9) Connell pr√¶senterer humanvidenskabernes opgave som v√¶rende den at skulle afsl√łre de falske fordomme og analysere kulturen og givne situationer, som de i virkeligheden er. (ibid.) Derfor bliver inddragelsen af kategorien k√łn essentielt for humanvidenskabens unders√łgelsesfelt.

Judith Butler introducerer i sit v√¶rk K√łnsballade teorien om, at k√łnnet er performativt: ‚ÄĚk√łn er den gentagne stilisering af kroppen, et s√¶t af gentagne handlinger inden for en meget rigid regulerende ramme, der over tid st√łrkner og producerer en tilsynekommende substans, en slags naturlig v√¶ren.‚ÄĚ (Butler 2008 : 82) P√• denne m√•de argumenterer hun for, at det er de kropslige handlinger, der udg√łr k√łnnet ‚Äď alts√• igen g√łres der op med tanken om en essens. Handlingerne bliver gentaget gang p√• gang, hvorfor de fremst√•r som en essens ved k√łnnet. Problematikken opst√•r for individet, n√•r det overskrider de g√¶ngse gr√¶nser for normalitet. If√łlge S√łndergaard er mennesket rent eksistentielt afh√¶ngigt af kulturel og samfundsm√¶ssig integration. Der er tale om, at truslen om eksklusion er af afg√łrende karakter, hvorfor: ‚Ä̂Ķ g√łren og v√¶ren hele tiden forl√łber p√• grundlag af den helt fundamentale pr√¶mis, at et vist omfang af kulturel genkendelighed og accept udg√łr en n√łdvendig foruds√¶tning for hans eller hendes samfundsm√¶ssige og kulturelle integration.‚ÄĚ (S√łndergaard 2000 : 33) Afh√¶ngigheden af at blive integrereret i kulturen er en afg√łrende faktor for konstruktionen af k√łnsidentiteten, hvor da ogs√• Connell skriver, at gender er altafg√łrende for individets eksistens og overlevelse. (Connell 2009 : 9) For Butler er denne eksklusion ‚Äď den kulturelle uigenkendelighed ‚Äď central for samfundets sn√¶vre syn p√• k√łnnet. Transseksualitet er for Butler eksempelvis et tegn p√•, at det vi anser for v√¶rende naturligt, den indre essens og det egentlig virkelige principielt er foranderligt. (Butler 2008 : 24) I Connells case 5 Bending Gender pr√¶senteres vi for Huey Brown ‚Äď eller Harriet. Han er homoseksuel, i forhold med homoseksuelle samt en transkvinde, f√•r opereret bryster og arbejder som ‚Äôdrag‚Äô. Denne case illustrerer, hvorledes det er muligt at krydse de traditionelle gr√¶nser for k√łn. Connell skriver, at Harriet: ‚Ä̂Ķ undermines any doctrine that there is a single, standard pattern of male sexuality.‚ÄĚ (Connell 2009 : 21) Individer som Harriet s√¶tter i h√łj grad forst√•elsen af k√łnsidentitet til forhandling, og det tydeligg√łres, hvorledes det ikke er muligt at opstille et mekanisk system for k√łnsrelationer. (op.sit. : 23)

Derfor pointerer b√•de Connell, Scott og Butler, at konstruktionen af k√łnsidentitet inddrager mange forskellige felter: Sprog, institutioner, politik mv.. I K√łnsballade inddrager Butler teorier fra mange forskellige traditioner; bl.a. Lacan og Levi-Strauss. For Joan Scott lyder sp√łrgsm√•let i Gender: A Useful Category of Historical Analysis, hvordan teoretiseringen af k√łn som analytisk kategori skal foreg√•. Traditionelt set har feminismens fors√łg p√• at teoretisere k√łn som analytisk kategori v√¶ret for sn√¶ver. Scott n√¶vner tre overordnede str√łmninger: Forklaringen af patriarkatets oprindelse, gender koblet med marxistisk t√¶nkning og psykoanalytiske traditioner. (Scott 1986 : 1057ff) Scott skriver f√łlgende: ‚ÄĚA review of these theories will expose their limits and make it possible to propose an alternative approach.‚ÄĚ (op.sit. : 1056) Scotts definition af k√łnnet som analytisk kategori lyder, at det er et konstitutivt element af sociale forhold baseret p√• opfattede forskelle mellem k√łnnene. Ydermere skriver hun, at k√łn er en afg√łrende m√•de, hvorigennem magtrelationer konstitueres. (op.sit. : 1067) Hun introducerer ydermere fire aspekter af sin forst√•else af, hvorledes k√łnnet er et konstitutivt element af de sociale forhold: Kulturelle symboler, begrebsligg√łrelse heraf, sociale institutioner og organiseringer samt den subjektive identitet. Disse fire aspekter interagerer med hinanden og bidrager alle til konstruktionen af k√łn. (op.sit. :1067-1069) Eksempelvis mener hun, at de lacanianske analyser ‚Äď der h√łrer under begrebsligg√łrelse ‚Äď er for abstrakte, hvorfor ogs√• institutioner og politik skal inddrages. F√łlgende citat indikerer, hvor vigtig eksempelvis empiriske antagelser ogs√• er: ‚ÄĚHistorians need instead to examine the ways in which gendered identities are substantively contructed and relate their findings to a range of activities, social organizations, and historically specific cultural representations.‚ÄĚ (op.sit. : 1068) Der er tale om en vekselvirkning mellem teori og praksis ‚Äď intet gives a priori. P√• denne m√•de er der tale om, at Scott i teksten placerer sig mellem hermeneutikken og strukturalismen, idet b√•de det subjektive og det samfundsm√¶ssige skal inddrages i overvejelserne omkring k√łn som en kategori: ‚ÄĚTo pursue meaning, we need to deal with the individual subject as well as social organization‚Ķ‚ÄĚ. (op.sit. : 1067)

Konklusion
K√łnsrelationer er ikke mulige at forklare ud fra et mekanisk system, idet de p√•virkes af utallige felter i kultur og samfund samt det rent subjektive. Scott g√łr det klart, at teoretiseringen af k√łn som analytisk kategori skal ske ud fra flere aspekter, der skal arbejde sammen. Butler tilslutter sig p√• samme m√•de, at de mange traditioner alle bidrager til opfattelsen og konstruktionen af k√łnnet. Vigtigheden i at benytte sig af k√łnnet som analytisk kategori inden for humanvidenskaberne er netop, at idet humanvidenskabernes opgave er at analysere mennesket som kulturelt, historisk og skabende v√¶sen, er det umuligt at komme uden om k√łnnet som kategori. Som S√łndergaard skriver, er det et gennemg√•ende konstruktionselement i vores samfund, idet vi ikke kan blive forst√•et uden det. P√• denne m√•de er k√łn en vigtig kategori at benytte sig af, da den analyserer og unders√łger k√łnnets konstruerede karakter. P√• denne m√•de √•bner det op for en √•benhed ift. synet p√• k√łnsidentitet ‚Äď at man ikke er determineret af sit k√łn. Rent humanvidenskabeligt er det en vigtig kategori, men samtidig er det ogs√• en kategori, der er vigtig for det enkelte individ at have kendskab til.

Litteratur
Butler, Judith, ‚ÄôK√łnsballade‚Äô [1990], Forlaget THP, 2010
Connell, Raewyn, ’Gender In World Perspective’, Polity, 2009
De Beauvoir, Simone ‚ÄôDet Andet K√łn‚Äô [1949], Tiderne Skifter, 1983
Scott, Joan, ’Gender: A Useful Category on Historical Analysis’, Oxford Journals, 1986
S√łndergaard, Dorte Marie, ‚ÄôTegnet p√• kroppen‚Äô, Museum Tusculanums Forlag, 2000

* * *
Opgaven i pdf-format.