Hvor sidder k√łnnet? Lisa Andersen den 20. december 2013. SUU bilag 417.

Vist 103 gange.
Af Lisa Andersen
Transseksualisme betragtes som en psykisk sygdom hvor en person oplever en konflikt mellem krop og det oplevede k√łn – og er nok den eneste mentale forstyrrelse hvori ‘helbredelsen’ best√•r i at im√łdekomme personens s√•kaldte vrangforestillinger.

Efter sigende skal den transseksuelle Lili Elbe‘s selvbiografi filmatiseres med Nicole Kidman i hovedrollen. Lili Elbe var en af de f√łrste transseksuelle der blev opereret i 1930’erne, en begavet K√łbenhavnsk kunstmaler der oplevede sig som en splittet person, en ‘han’ og en ‘hun’, og som hos en tysk l√¶ge blev opereret, s√•ledes at kvinden kunne komme til udtryk, men som tragisk nok d√łde efter nogle efterf√łlgende operationer.
Selv om alle samfund til alle tider har kendt til transk√łnnede, s√• har karakteren heraf aldrig v√¶ret n√¶rmere unders√łgt f√łr fra begyndelsen af forrige √•rhundrede, hvor den videnskabelige udvikling dels berigede vores sprog med kliniske betegnelser som ‘transvestit‘ og ‘transseksuel‘ (fremfor de mere folkelige ‘tvetulle’ og ‘tveki√łn’), dels f√łrte til k√łnsmodificerende operationer og hormonterapi.
Christine Jorgensen var n√¶ste ber√łmte eksempel fra 1952 – i K√łbenhavn.

Siden er der sket en kraftig stigning i antallet af transseksuelle og k√łnsskifteoperationer overalt i verden, selv om det er vanskeligt at s√¶tte pr√¶cise tal p√• antallet. For godt 50 √•r siden angav W√•linder, en svensk forsker, s√•ledes at 1 af 100.000 m√¶nd og 1 af 400.000 kvinder var transseksuelle – svarende til ca. 35 personer i Danmark. I dag angives det, at forekomsten af i Danmark sk√łnsvis kan ans√¶ttes til mindst 350 personer. [1]

Denne tidobling i antallet af transseksuelle afspejler nok ikke, at det faktiske antal er steget, men at en r√¶kke sociale og samfundsm√¶ssige forhold har √¶ndret sig, med st√łrre tolerance, √•benhed og frihed i k√łlvandet. Men stigningen er ogs√• en konsekvens af de forbedrede behandlingsmuligheder:
k√łnshormoner er blevet bredt tilg√¶ngelig og bevirker, at fremtoningspr√¶get √¶ndres i den √łnskede retning, s√•ledes at personer autentisk er i stand til at skifte k√łn.

K√łnsskifte?
Det biologiske k√łn kan forholdsvis enkelt bestemmes udfra den fysiologiske/sociale fremtr√¶delsesform og adf√¶rd, men mere pr√¶cist kan det biologiske k√łn bestemmes ved hj√¶lp af kromosombestemmelser. En k√łnsskifteoperation med tilh√łrende hormonbehandling √¶ndrer imidlertid ikke p√• disse forhold og for mange har det biologiske forrang, s√•ledes at udsagnet ‘man kan ikke skifte k√łn‘ stadig er vidt udbredt. Den tidligere overl√¶ge ved Sexologisk Klinik Preben Hertoft skrev (sammen med Teit Ritzau i 1984) s√•ledes en bog om transk√łnnede med den betegnende titel Paradis er ikke til salg med det klare budskab til den transseksuelle, at k√łnnet kunne man ikke √¶ndre p√•.
P√• den anden side oplever den transseksuelle, at ‘han har en kvinde inden i.’ og oplever sit k√łn som v√¶rende det modsatte af det biologiske og tilskrevne k√łn. Et udsagn om, at k√łnnet prim√¶rt er psykologisk og kommer til udtryk i personens k√łnsidentitet. For den transk√łnnede er det kroppen der er ude af trit med sj√¶len og ikke omvendt.

Men denne betragtning er ikke faldet i lige god jord indenfor den medicinske videnskab. I begyndelsen af 1900-hundrede tallet blev som n√¶vnt de moderne begreber ‘transvestit‘ og ‘transseksuel‘ brugt som sygdomsdefinitioner og siden har diagnoserne indtaget deres pladser i listerne over psykiske sygdomme. Det var ‘unormalt’ at en person ikke var tilfreds med at leve sit liv som tilh√łrende det biologiske k√łn, men i stedet ‘vedholdende gav udtryk for et √łnske om at blive, eller en insisteren p√•, at han eller hun tilh√łrer det modsatte k√łn
som det bl.a. formuleres i den aktuelle amerikanske diagnose. Eftersom det biologiske havde og har forrang udfra denne forst√•else, m√• forstyrrelsen f√łlgelig betragtes som mental, personen lider af en ‘k√łnsidentitetsforstyrrelse‘. Som s√•dan optr√¶der tilstanden i de to centrale sygdomsklassifikationssystemer (DSM-4 og ICD-10). I disse √•r er en revision af Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders af det Amerikanske Psykistriske Selskab under udarbejdelse – hvilket har rejst diskussioner, blandt s√•vel l√¶gfolk som professionelle, om hvorvidt k√łnsidentitetsforstyrrelse
(Gender-Identity-Disorder; GID) fortsat skal betragtes som en psykiatrisk lidelse.

Et afg√łrende argument for at fjerne transk√łnnede fra listen over mentale sygdomme er, som det er fremf√łrt i forarbejder, at flere unders√łgelser har p√•vist, at transk√łnnethed i sig selv ikke n√łdvendigvis er ledsaget af psykisk lidelse og stress: ‘selv om der gives udtryk for stress og ubehag blandt voksne f√łropererede transk√łnnede, er forekomsten i h√łj grad variabel, og n√•r ikke n√łdvendigvis et klinisk relevant niveau… Derfor er en universel betegnelse, der involvere en henvisning til f√łlelsesm√¶ssig stress og ubehag som f.eks. ‘k√łnsdysfori‘ ikke korrekt‘ (Meyer-Bahlburg, 2009. Forfatteren er med i revisionsgruppen i APA vedr√łrende afsnittende om transk√łnnede [2]).

Det Amerikanske Psykologforbund anf√łrer tilsvarende, at en psykologisk tilstand kun betragtes som en mental sygdom (mental disorder) hvis den for√•rsager signifikant ubehag, lidelse eller manglende muligheder for at fungere i samfundet: ‘Mange transk√łnnede oplever ikke deres k√łnsidentitet som stressende eller funktionsneds√¶ttende, hvilket indeb√¶rer, at det at v√¶re transk√łnnet ikke udg√łr en mental sygdom‘. Det samme gives der udtryk for i de s√•kaldte ‘Standards of Care‘ (2010) som udgives af en international organisation af eksperter indenfor behandling af transk√łnnede. De anf√łrer, at det udtrykke en anden k√łnsidentitet end den ved f√łdslen tillagte er almindeligt i alle kulturer, og er et ‘menneskeligt f√¶nomen, som ikke skal vurderes som i sig selv patologisk eller negativt‘.

Det kan derfor ikke undre, at ogs√• f√łrende menneskerettighedseksperter klart taler mod en sygeligg√łrelse af transk√łnnede. I Yogyakarta-principperne, udarbejdet af en gruppe menneskerettighedsskesperter i 2007, fremh√¶ves at: ‘en persons seksuelle orientering og k√łnsidentitet er ikke, og ikke i sig selv, en medicinsk tilstand og skal ikke behandles, kureres eller undertrykkes‘ (Princip 18). Af de rapporter der er udarbejdet af EU menneskerettighedskommis√¶r fremh√¶ves det tilsvarende, at staterne ‘skal gennemg√• ethvert krav om diagnostisering af en mental sygdom, som foruds√¶tning for at tilbyde sundhedsbehandling til den transk√łnnede.’.
[3]

Med baggrund i at homoseksualitet blev fjernet af sygdomsklassifikationslisterne for 30 √•r siden, har transk√łnnede tilsvarende h√¶vdet, at transk√łnnethed ikke i sig selv er en psykisk sygdom, men at det drejer sig om en normal variation. Man har kunnet h√¶vde dette med desto st√łrre gennemslagskraft i takt med, at antallet af transk√łnnede indenfor alle social- og erhvervsgrupper er steget og er blevet meget mere synlige i samfundet.

Sygdom og behandling
I og med at en sygdomsbetragtning blev lagt ned over f√¶nomenet, blev ogs√• forestillinger om behandling og ‘normalisering’, helbredelse, udviklet. Dette sidste havde og har man dog langt mindre succes med end evnen til at klassificere – og n√•r man ikke kan ‘helbrede’, dvs √¶ndre personens k√łnsidentitet, s√• den svarer til det biologiske k√łn, m√•tte man s√łge at hj√¶lpe disse mennesker til et bedre liv ved ordination af hormoner og operationer – nok et af de eneste omr√•der indenfor psykiatrien, hvor sundhedsv√¶senet hj√¶lper og ‘behandler’ den syge til at realisere sin ‘vrangforestilling’.

Men sygeligg√łrelsen har en r√¶kke omkostninger og ulemper for transk√łnnede. F√łrst og fremmest er der tale om, at den frie selvbestemmelsesret over eget liv tages fra den transk√łnnede og administreres af et officielt sygdomsv√¶sen, der alt overvejende ser personen som psykisk syg. Den syge kan ikke tage vare p√• sig selv, hvorfor man ikke umiddelbart kan regne med, at personen, uanset om denne i √łvrigt er psykisk og socialt/samfundsm√¶ssigt velfungerende, har tilstr√¶kkelig indsigt i og forst√•else af sit eget liv. Med h√¶vd i at man vil beskytte personen, iv√¶rs√¶ttes i Danmark omfattende og √•relange observationsforl√łb – 4-5 √•r minimum, ofte mere – for at sikre sig, at der er tale om et reelt, √¶gte og vedvarende behov, hvortil kommer omfattende psykologiske og fysiologiske unders√łgelser. Et forl√łb hvori personens hele liv minuti√łt kortl√¶gges men en uh√łrt nidk√¶rhed: ‘P√•r√łrende (helst for√¶ldre og/eller s√łskende, der har kendt patienten siden barndommen-endvidere helst evt. samlever) skal have givet oplysninger nogenlunde samstemmende med patientens oplysninger‘, s√•ledes som det (2004) fremgik af Sexologisk Kliniks unders√łgelsesprotokol – og vi taler ikke om b√łrn, men om voksne, selvst√¶ndige mennesker hvis d√łmmekraft mist√¶nkeligg√łres og som fratages retten til at forvalte deres eget liv [4].

De fleste transseksuelle √łnsker sig en krop der svarer til det oplevede k√łn, men ikke alle ser dette som en n√łdvendighed for at leve et tilfredsstillende liv som tilh√łrende det modsatte k√łn. √ėnsker personen, for at skabe overensstemmelse mellem fremtoningspr√¶g og identitetspapirer (pas, sygesikringsbevis osv.), at skifte k√łn juridisk set, er dette dog ikke muligt. Uanset at personen med succes lever sit daglige liv som tilh√łrende det modsatte k√łn, kan et k√łnsskifte f√łrst accepteres – juridisk og civilretsligt – n√•r personen har gennemg√•et en r√¶kke operationer. If√łlge Sundhedsstyrelsens Vejledning vedr√łrende kastration med henblik p√• k√łnsskifte [5] fremg√•r det, at ‘Det er en foruds√¶tning for at anerkende et juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde, at f√łlgende er opfyldt: K√łnskirtlerne er fjernet (orchidektomi), penis er fjernet (penektomi), vaginoplastik og tildannelse af k√łnsl√¶ber er foretaget.’

Kastrationskravet kunne begrundes, men ikke accepteres, med henvisning til det rod det vil v√¶re hvis en trans-kvinde bliver far eller en trans-mand bliver mor – men dette vil v√¶re mere sj√¶ldent end n√•len i h√łstakken. Var der tale om et behandlingstilbud var det fint, men hvordan disse ’tilbud’ kan blive juridiske krav og ‘betaling’ for at samfundet vil anerkende den transk√łnnede er uforst√•eligt. Kravene er undertrykkende og umyndigg√łrende, og kan kun begribes i lyset af den sygeligg√łrelse der er lagt ned over den transk√łnnede. Selv i en tid med en n√¶rmest uendelig r√¶kke af seksuelle overgreb p√• b√łrn, taler ingen af humanit√¶re grunde om genindf√łrelse af kastration, selv om indgrebet er effektivt i forhold til tilbagefald, mens man, uden blusel, stiller dette krav som modydelse fra den transk√łnnede, hvis denne √łnsker at skifte navn og personnummer!. I flere lande, bl.a. Italien og Tyskland er disse krav om fysiske indgreb angivet som v√¶rende i strid med deres forfatning, og Sverige overvejer at fjerne krav om sterilisation som betingelse for k√łnsskifte.

Disse krav tjener ikke den transk√łnnedes tarv, som tvinges ind i et rigidt behandlingsforl√łb, et ‘enten eller’ som heller ikke er i samfundets interesse, hverken hvad ang√•r behandlings√łkonomi eller ud fra et menneskerettighedsperspektiv. Som det udtrykkes af Menneskerettighedskommiss√¶r Hammarberg:
Det er bekymrende, at transk√łnnede mennesker synes at v√¶re den eneste gruppe i Europa som er genstand for legalt ordineret, statsp√•budt sterilisation.Det er ude af proportioner, at en stat bestemmer en behandling i form af√©n st√łrrelse passer alle‘. Der stilles sp√łrgsm√•lstegn ved om det kan retf√¶rdigg√łres,’ at staten griber s√• st√¶rkt ind i individers private liv. for at klassificere nogen som tilh√łrende det ene eller det andet k√łn.’ Tilsvarende bestemmelser er tiltr√•dt af EU’s ministerr√•d i 2010: Forudg√•ende krav, inklusive √¶ndringer af fysisk karakter, for legal anerkendelse af k√łns√¶ndring (gender reassignment) b√łr j√¶vnligt gennemses med henblik p√• at √¶ndre kr√¶nkende krav.

V√¶lger man i Danmark at f√łlge de principper der er lagt frem af menneskerettighedseksperter, vil det f√• store konsekvenser for de transk√łnnede. Juridisk k√łnsskifte betyder at navn og personnummer kommer til at stemme overens med k√łnsidentiteten, hvorved det juridiske k√łnsskifte bliver det centrale i den transk√łnnedes forhold til det offentlige og samfundet i √łvrigt, mens eventuelle k√łnsmodificerende behandlinger kan udf√łres i samr√•d med den transk√łnnede og dennes behov.

Paradis er alts√• til salg – der mangler kun, at samfundet opfylder sine humanit√¶re forpligtigelser fremfor nidk√¶rt at fastholde et for√¶ldet og forkert sygdomssyn med tilh√łrende behandlingstvang for transk√łnnede.

Noter
  1. [Retur] W√•linder, J. (1968). Transsexualism: Definition, prevalence and sex distribution. Acta Psychiatrica Scandinavica, 43(S203), 255-257. Dette var forekomster det amerikanske psykologforbund (APA) tidligere fremsatte, idag angiver de, at der mangler unders√łgelser som pr√¶cist kan sige noget om forekomsten. http://www.apa.org/topics/lgbt/transgender.aspx.
  2. [Retur] Mayer-Bahlburg, H.F.L. From Mental Disorder to Iatrogenic Hypogonadism: Dilemmas in Conceptualizing Gender Identity Variants as psychiatric Conditions. Arch Sex Behav, 2009.
  3. [Retur] Council of Europe. Commissioner for Human Rights/ Thomas Hammarberg: Human rights and Gender Identity. Strasbourg 2009.
    Combating discrimination on grounds of sexual orientation or gender identity. Council of Europe standards. Europarådet 2011.
  4. [Retur] Unders√łgelses- og behandlingsprocedure vedr√łrende patienter, der s√łger Rigshospitalets Sexologiske Klinik med √łnske om k√łnsskifte, afsnit III,6. K√łbenhavn Rigshospitalet 2004. Papiret er ikke l√¶ngere offentligt tilg√¶ngeligt, men proceduren fastholdes tilsyneladende, hvilket bl.a. fremg√•r af beretninger om folk der √łnsker af f√• et ‘X’ i deres pas.
  5. [Retur] Sundhedsstyrelsen VEJ nr. Af 2006: Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Tilsvarende findes for ‘kvinde-til-mand’.

* * *
Kronikken i pdf-format.
Kronikken hos Folketinget som bilag 417 – Samling 2011-12 – i pdf-format.