Vist 438 gange.
Lejlighedsvis ser vi i artikler i medierne transvestitter og transseksuelle omtalt og beskrevet med ord, som er direkte forkerte, og andre gange med ord og vendinger, som er meget nedladende.
At der bruges forkerte ord til beskrivelse af transkønnede kan undskyldes med uvidenhed. Men burde netop journalister ikke gøre en indsats for at sikre, at de ord og begreber, de anvender, er korrekte?
Trans-Danmark har netop for at hjælpe med at anvende korrekte ord og begreber lavet en ordliste med ord og begreber og disses betydning, som foreningen anbefaler anvendt.
Men, at der bruges nedladende ord og vendinger i artikler om transkønnede, er svært at forstå. Det kan vel i heldigste fald tolkes som et forsøg på at være morsom, men er nok nærmere en bevidst handling for at nedgøre de transkønnede.
Uanset, om det er det ene eller det andet, så bør ikke mindst journalister være påpasselige med ikke at være med til at latterliggøre en i forvejen udsat gruppe mennesker, eller ligefrem være med til at fremme diskrimination af de transkønnede. De har det svært nok i forvejen.
Den 12. november 2008 havde foreningen Trans-Danmark foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at fortælle om de transseksuelles vanskeligheder pÃ¥ arbejdsmarkedet. Det skabte ganske megen opmærksomhed i medierne. Det kan alle transkønnede kun være glade for, da netop opmærksomhed om transkønnethed er med til at gøre det mere acceptabelt at være transkønnet – transvestit eller transseksuel.
Netop i sådan en situation er det derfor ekstra trist, at enkelte journalister og medier ikke kunne holde en ordentlig tone, men bevidst eller måske ubevidst omtalte transseksuelle på en nedladende måde og i øvrigt ikke refererer korrekt.
Ole Birk Olesen, ansvarshavende redaktør på netavisen 180Grader skrev den 11. november 2008 en artikel om, at foreningen Trans-Danmark skulle have foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om de transseksuelles store arbejdsløshed. Fint, at han omtalte det.
Men hvorfor bruge ordet “praktiserende” i teksten “Halvdelen af landets praktiserende transseksuelle er uden arbejde, og det er udtryk for en urimelig diskrimination, lyder det nu fra Landsforeningen for Transseksuelle og Transvestitter ifølge Ritzaus Bureau.“.
Ordet “praktiserende” fremgÃ¥r tilsyneladende ikke af den meddelelse Ritzaus Bureau har udsendt – i hvert fald er det kun Ole Birk Olesen, der har anvendt det.
Hvorfor i det hele taget sætte ordet “praktiserende” foran ordet “transseksuelle“. Hvad er en “praktiserende transseksuel“?
I heldigste fald viser Ole Birk Olesen, at han ikke har megen viden om transseksualisme. Men det virker desværre som et bevidst ordvalg og dermed en bevidst nedgørende måde at betegne transseksuelle på.
* * *
Mette Gerlach skrev den 12. november 2008 pÃ¥ DR’s hjemmeside en artikel om Trans-Danmarks foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget. Artiklen var gennemgÃ¥ende sober og reel. Men hvorfor bruge ordene “tung makeup” i denne indledning i artiklen “Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fik i dag besøg af to langhÃ¥rede kvinder med tung makeup.“?
Hverken Pia Nielsen eller Tina Vyum, der repræsenterede Trans-Danmark bar tung makeup! De havde tværtimod begge en yderst diskret makeup, hvilket tydeligt fremgår af de fjernsynsinterview, de deltog i.
I artiklen anfører Mette Gerlach, at Arbejdsmarkedsudvalget ikke gav nogen løfter til de to transseksuelle og fortsætter “Det bekræfter formanden for udvalget, Venstremanden Knud Kristensen, der godt kan forstÃ¥ problemerne“.
Nu skal vi jo helst kunne stole på, hvad journalisterne skriver. I det her tilfælde er det dog glippet for Mette Gerlach, idet Knud Kristensen ikke er medlem af Venstre, men af Det Konservative Folkeparti.
* * *
Ole Birk Olesen bragte igen den 12. november 2008 en artikel i 180Grader- denne gang om, at Trans-Danmarks foretræde havde fundet sted. Det fremgik, at han brugte dr.dk som kilde, hvilket må antages at være Mette Gerlachs artikel.
Hans artikel indledes med overskriften “Venstre siger nej til oplysningskampagne for mænd i dametøj“.
Ole Birk Olesen begår den fejl, at han ukritisk tager Mette Gerlachs omtale af, at Knud Kristensen er medlem af partiet Venstre for gode varer og tillægger dermed Venstre en holdning, som ikke kommer fra et medlem af Venstre.
Dernæst bruger Ole Birk Olesen i overskriften den nedladende vending “mænd i dametøj” om transseksuelle.
Men det er ikke slut med det. Ole Birk Olesen skriver senere i sin artikel “Folketingets arbejdsmarkedsudvalg fik i dag besøg af to mænd med langt hÃ¥r, tung makeup og dametøj pÃ¥.“
Det ses jo tydeligt, at han har brugt Mette Gerlachs tekst, men ændret den fra “…to langhÃ¥rede kvinder med tung makeup” til “… to mænd med langt hÃ¥r, tung makeup og dametøj pÃ¥“.
Hvorfor denne nedladende omskrivning?
* * *
Transkønnede har det svært nok. Hvorfor gør nogle journalister det vanskeligere for dem?
Artikler, som dem jeg netop har omtalt, er næppe med til at give befolkningen større forståelse for de transkønnede, og kan let gøre det endnu vanskeligere for de transseksuelle at få arbejde.
Lad mig slutte med en opfordring til alle journalister og ansvarshavende redaktører om ikke at skrive i nedladende vendinger om transkønnede og at anvende korrekte betegnelser.
(Den 31. maj 2010: De to artikler af Ole Birk Olesen findes ikke mere tilgængelige på 180grader.dk.)
Tina Thranesen