Hvorfor skriver nogle journalister nedladende om transk√łnnede? Tina Thranesen den 22. november 2008.

Vist 375 gange.

Tina Thranesen.
Tina Thranesen.
Af Tina Thranesen den 22. november 2008.
Lejlighedsvis ser vi i artikler i medierne transvestitter og transseksuelle omtalt og beskrevet med ord, som er direkte forkerte, og andre gange med ord og vendinger, som er meget nedladende.

At der bruges forkerte ord til beskrivelse af transk√łnnede kan undskyldes med uvidenhed. Men burde netop journalister ikke g√łre en indsats for at sikre, at de ord og begreber, de anvender, er korrekte?
Trans-Danmark har netop for at hjælpe med at anvende korrekte ord og begreber lavet en ordliste med ord og begreber og disses betydning, som foreningen anbefaler anvendt.

Men, at der bruges nedladende ord og vendinger i artikler om transk√łnnede, er sv√¶rt at forst√•. Det kan vel i heldigste fald tolkes som et fors√łg p√• at v√¶re morsom, men er nok n√¶rmere en bevidst handling for at nedg√łre de transk√łnnede.
Uanset, om det er det ene eller det andet, s√• b√łr ikke mindst journalister v√¶re p√•passelige med ikke at v√¶re med til at latterligg√łre en i forvejen udsat gruppe mennesker, eller ligefrem v√¶re med til at fremme diskrimination af de transk√łnnede. De har det sv√¶rt nok i forvejen.

Den 12. november 2008 havde foreningen Trans-Danmark foretr√¶de for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at fort√¶lle om de transseksuelles vanskeligheder p√• arbejdsmarkedet. Det skabte ganske megen opm√¶rksomhed i medierne. Det kan alle transk√łnnede kun v√¶re glade for, da netop opm√¶rksomhed om transk√łnnethed er med til at g√łre det mere acceptabelt at v√¶re transk√łnnet – transvestit eller transseksuel.

Netop i s√•dan en situation er det derfor ekstra trist, at enkelte journalister og medier ikke kunne holde en ordentlig tone, men bevidst eller m√•ske ubevidst omtalte transseksuelle p√• en nedladende m√•de og i √łvrigt ikke refererer korrekt.

Ole Birk Olesen, ansvarshavende redakt√łr p√• netavisen 180Grader skrev den 11. november 2008 en artikel om, at foreningen Trans-Danmark skulle have foretr√¶de for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om de transseksuelles store arbejdsl√łshed. Fint, at han omtalte det.
Men hvorfor bruge ordet “praktiserende” i teksten “Halvdelen af landets praktiserende transseksuelle er uden arbejde, og det er udtryk for en urimelig diskrimination, lyder det nu fra Landsforeningen for Transseksuelle og Transvestitter if√łlge Ritzaus Bureau.“.
Ordet “praktiserende” fremg√•r tilsyneladende ikke af den meddelelse Ritzaus Bureau har udsendt – i hvert fald er det kun Ole Birk Olesen, der har anvendt det.
Hvorfor i det hele taget s√¶tte ordet “praktiserende” foran ordet “transseksuelle“. Hvad er en “praktiserende transseksuel“?
I heldigste fald viser Ole Birk Olesen, at han ikke har megen viden om transseksualisme. Men det virker desv√¶rre som et bevidst ordvalg og dermed en bevidst nedg√łrende m√•de at betegne transseksuelle p√•.

* * *
Mette Gerlach skrev den 12. november 2008 p√• DR’s hjemmeside en artikel om Trans-Danmarks foretr√¶de for Arbejdsmarkedsudvalget. Artiklen var gennemg√•ende sober og reel. Men hvorfor bruge ordene “tung makeup” i denne indledning i artiklen “Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg fik i dag bes√łg af to langh√•rede kvinder med tung makeup.“?
Hverken Pia Nielsen eller Tina Vyum, der repræsenterede Trans-Danmark bar tung makeup! De havde tværtimod begge en yderst diskret makeup, hvilket tydeligt fremgår af de fjernsynsinterview, de deltog i.
I artiklen anf√łrer Mette Gerlach, at Arbejdsmarkedsudvalget ikke gav nogen l√łfter til de to transseksuelle og forts√¶tter “Det bekr√¶fter formanden for udvalget, Venstremanden Knud Kristensen, der godt kan forst√• problemerne“.
Nu skal vi jo helst kunne stole på, hvad journalisterne skriver. I det her tilfælde er det dog glippet for Mette Gerlach, idet Knud Kristensen ikke er medlem af Venstre, men af Det Konservative Folkeparti.

* * *
Ole Birk Olesen bragte igen den 12. november 2008 en artikel i 180Grader- denne gang om, at Trans-Danmarks foretræde havde fundet sted. Det fremgik, at han brugte dr.dk som kilde, hvilket må antages at være Mette Gerlachs artikel.

Hans artikel indledes med overskriften “Venstre siger nej til oplysningskampagne for m√¶nd i damet√łj“.
Ole Birk Olesen begår den fejl, at han ukritisk tager Mette Gerlachs omtale af, at Knud Kristensen er medlem af partiet Venstre for gode varer og tillægger dermed Venstre en holdning, som ikke kommer fra et medlem af Venstre.
Dern√¶st bruger Ole Birk Olesen i overskriften den nedladende vending “m√¶nd i damet√łj” om transseksuelle.

Men det er ikke slut med det. Ole Birk Olesen skriver senere i sin artikel “Folketingets arbejdsmarkedsudvalg fik i dag bes√łg af to m√¶nd med langt h√•r, tung makeup og damet√łj p√•.
Det ses jo tydeligt, at han har brugt Mette Gerlachs tekst, men √¶ndret den fra “…to langh√•rede kvinder med tung makeup” til “… to m√¶nd med langt h√•r, tung makeup og damet√łj p√•“.
Hvorfor denne nedladende omskrivning?

* * *
Transk√łnnede har det sv√¶rt nok. Hvorfor g√łr nogle journalister det vanskeligere for dem?
Artikler, som dem jeg netop har omtalt, er n√¶ppe med til at give befolkningen st√łrre forst√•else for de transk√łnnede, og kan let g√łre det endnu vanskeligere for de transseksuelle at f√• arbejde.

Lad mig slutte med en opfordring til alle journalister og ansvarshavende redakt√łrer om ikke at skrive i nedladende vendinger om transk√łnnede og at anvende korrekte betegnelser.

(Den 31. maj 2010: De to artikler af Ole Birk Olesen findes ikke mere tilgængelige på 180grader.dk.)
Tina Thranesen