Tina Thanesen og Pia Nielsen i Amsterdam 9. – 12. juli 2004.

Vist 1.433 gange.

Pia og Tina.
Pia og Tina.
Af Tina Thranesen.
Indholdsfortegnelse
Forberedelserne
Turen ned til Amsterdam
F√łrste aften i Amsterdam
Pia og Tina udforsker og oplever Amsterdam
Pia og Tina på Lellebel
Pia og Tina var ikke Pia og Tina denne dag
Pia og Tina k√łber sko og k√łrer hjem

* * *
[Indholdsfortegnelsen] Forberedelserne
Riiiing – telefonen ringede. Da jeg tog telefonr√łret og pr√¶senterede mig, l√łd det: “Det er Pia”.
Pia Рdvs. Pia Nielsen og jeg havde få dage forinden i marts måned 2004 været sammen i forbindelse med foreningen trans-danmark.dks generalforsamling.
Vi sludrede lidt om generalforsamlingen, hvorefter Pia pludselig spurgte, om jeg kunne tænke mig at tage med på en mindre ferie f. eks. til Paris eller Amsterdam Рaltså som Pia og Tina.
Vi sludrede frem og tilbage om, hvordan, hvorn√•r og hvortil turen i givet fald skulle foreg√•. Da vi sluttede samtalen, var vi enige om, at tage til Amsterdam og bruge fire dag til det. Afgang fredag den 9. juli 2004 om morgenen tidlig fra Pias bop√¶l i ‘Trekantomr√•det’ og hjemkomst mandag den 12. juli om aftenen – det vil sige fire dage senere.
Vi besluttede at begynde at lave noget research for at finde ud af så meget som muligt om Amsterdam i relation til transvestisme. Var der nogen problemer med at færdes i Amsterdam som transvestit, hvor kunne vi bo, var der nogen bestemte ting at se, bestemte forretninger at handle i o.s.v. o.s.v.

Hollandsk m√łlle.
Hollandsk m√łlle.
Vi fandt mange spændende informationer om Amsterdam.
Hurtigt viste det sig, at vores smag og √łnsker var meget sammenfaldende. Begge var vi interesseret i at bes√łge museer.
Noget af det vigtigste var at få fundet et hotel, hvor vi kunne bo under vores ophold i Amsterdam.
Det var svært at bestemme sig, så det blev udskudt lidt.
Vi var jo ogs√• interesserede i at finde ud af, hvad der fandtes af transvestisme. Om der var foreninger, specielle arrangementer, specielle m√łdester m.v.

Hurtigt fandt vi linket til baren Lellebel. Den var beliggende i centrum af Amsterdam og henvendte sig specielt til transpersoner. Der var program med optr√¶den og st√łrre fester. Den m√•tte vi helt sikkert bes√łge.
Men der var ogs√• en anbefaling af et mindre transvenligt hotel, som oven i k√łbet l√• i g√•afstand p√• stiletter fra Lellebel – alts√• n√¶rmest i centrum.
Hotellet hed Keizerhof. Ind på dets hjemmeside. Det så faktisk rigtig godt ud og priserne var moderate. Det var et lille hotel med få værelser, men alt i alt virkede det tiltalende.

Pia s√łrgede for bestilling af et dobbeltv√¶relse med bad og toilet – morgenmad inkluderet via deres internetbooking.
For en sikkerheds skyld ringede Pia til hotellet næste dag for at være sikker på, at det ikke ville volde problemer, at to transvestitter indlogerede sig. Svaret var, at vi ville være noget så velkomne. Så nu havde vi et sted at bo.
Vi ville også gerne have nogle brochurer om Amsterdam. Derfor tog jeg ind til FDM i Lyngby. Men ak. Der var intet at få. Derimod fik jeg oplyst, at det hollandske turistbureau var statsejet og ikke delte brochurer ud til andre turistkontorer. De ville selv stå for at udsende og udlevere turistbrochurer direkte til turisterne.
Nu var der blot den ulempe, at det nærmeste turistkontor for Holland lå i Stockholm.
S√• deres hjemmeside blev p√• ny fundet frem og s√• blev der ellers krydset af ud for b√•de den ene og den anden form for brochure. Men deres bestillingsformular var ikke s√¶rlig brugervenlig. Den var opdelt, s√• jeg m√•tte lave op til flere bestillinger for at f√•, hvad jeg √łnskede.
En uges tid senere kom otte tykke kuverter fra det hollandske turistkontor – i alt otte centimeter brochurer.
De blev sorteret og gennemset. Nogle viste sig at v√¶re uinteressante og kasseret. De tilbageblevne blev n√łje studeret.
Med disse brochurer og ved at st√łvsuge nettet for information om Amsterdam fandt vi en masse ting, vi gerne ville se.
Den 17. april 2004 var jeg til bestyrelsesm√łde i trans-danmark.dk. P√• hjemturen k√łrte jeg ind om Pia. Vi havde nogle hyggelige timer sammen og fik gennemg√•et og kommenteret alt det, som vi indtil dette tidspunkt havde fundet frem om Amsterdam.
Samtidig blev vi ogs√• bestyrket i vores opfattelse af, at vi havde meget sammenfaldende √łnsker med hensyn til, hvad vi gerne ville se under opholdet i Amsterdam.

Landkort med ruten indtegnet.
Landkort med ruten indtegnet.
Derfor begyndte vi at prioritere, da vi jo var klar over, at vi ikke kunne nå at se alt på disse få dage.
K√łretiden fra Trekantomr√•det til Amsterdam var omkring seks til syv timer, men vi ville godt g√łre et ophold undervejs for at se et eller andet.
Det blev til delfinariet, som godt nok l√• n√¶sten helt nede ved Amsterdam. Ved at k√łre om morgenen, med passende ophold undervejs, en frokost og bes√łget i delfinariet, regnede vi med at v√¶re fremme ved hotellet omkring klokken atten om fredagen.
S√• besluttede vi, at fredag aften skulle bruges til at finde et sted at parkere bilen, da vi var blevet helt klar over, at de trafikale forhold i Amsterdams centrum ikke var egnede til bilk√łrsel, ligesom alt tilsyneladende var inden for g√• afstand.
Når bilen var godt af vej ville vi bruge resten af aftenen til at slentre rundt i byen, få noget at spise og så blot indsnuse byens atmosfære.
L√łrdag ville vi bes√łge forretninger om formiddagen og museer om eftermiddagen. Om aftenen ville vi p√• Lellebel.
S√łndagen stod p√• kanalrundfart, bes√łg p√• et diamantsliberi og bes√łg p√• flere museer.
Mandag var hjemrejsedag, s√• der ville vi starte med at bes√łge en blomsterpark.
S√• nu var programmet for vores tur i grove tr√¶k tilrettelagt. Men ikke mere fast eller stramt, end at der var plads til pludselige indskydelser, og som det siges: “Ret til √¶ndringer forbeholdes”.
Denne planlægningsfase gav vi os god tid til, så da vi var nået så langt, var der kun et par uger til vi skulle af sted.
Ved at give os tid til denne research og planl√¶gning, f√łlte vi os godt rustede til turen, og sp√¶ndingen og forventningen var helt i top.

Og så var det pludselig torsdag den 8. juli 2014
Vi havde aftalt, at jeg skulle komme over til Pia om torsdagen og overnatte d√©r til om fredagen, s√• vi kunne k√łre tidligt om morgenen.
S√• torsdag ved middagstid bar jeg min kuffert og to h√•ndtasker ud i bilen og k√łrte fra Sj√¶lland over til Pia, hvor jeg ankom f√łrst p√• eftermiddagen.
Ugen forinden havde v√¶ret travl. Jeg havde gennemg√•et min garderobe, foretaget et par n√łdvendige indk√łb i form af str√łmper og andet, som tr√¶ngte til at blive suppleret.
Men det sværeste var at vælge, hvad jeg skulle pakke i kufferten.
Vejrudsigten var studeret n√łje. Den var ikke for lovende. Der var forudsigelse om meget regn, en del sol og temperaturer p√• mellem sytten og et par og tyve grader.
S√• hvad pokker skulle jeg tage med. T√łj blev taget frem, t√łj blev sorteret. Ville det blive regnvejr, bl√¶sende og k√łligt, eller ville det blive solskin og varmt? Det stillede jo forskellige krav til p√•kl√¶dningen. Resultatet blev, at jeg tog noget med til begge situationer. Det gjorde jo heller ikke s√• meget, da vi jo skulle k√łre i egen bil. Alligevel kr√¶vede det en del omhu at v√¶lge og f√• pakket det rigtige.

Men som sagt, så trillede jeg over til Pia torsdag den 8. juli. Vejret var fint Рsolen skinnede.
Da jeg ankom, blev jeg m√łdt af en smilende Pia, som b√łd mig velkommen. Efter en smule snak, blev jeg installeret i et dejligt v√¶relse, hvor jeg kl√¶dte om til Tina.
Vi hyggede os eftermiddagen og aftenen igennem.
Planerne blev gennemg√•et en ekstra gang. Diverse brochurer og kort blev gennemg√•et, k√łreruten til Amsterdam blev gennemg√•et, og de steder, vi gerne ville se blev tegnet ind p√• vores bykort over Amsterdam sammen med adresserne, og midt i det hele blev der ogs√• tid til aftensmad.
Da vi ved midnatstid gik til k√łjs, f√łlte vi os godt forberedte og meget sp√¶ndte.

[Indholdsfortegnelsen] Turen ned til Amsterdam
Fredag den 9. juli 2004

Tina på rasteplads i Tyskland.
Tina på rasteplads i Tyskland.
Som aftalt stod vi tidligt op og gjorde os i stand, s√• vi tog os godt ud. Jeg tog en offwhite dragt med trekvart lang nederdel, en lidt m√łrkere bluse og sorte sko med moderate h√¶le p√•.Pia if√łrte sig en gul kort jakke, en hvid bluse, en gr√łnm√łnstret trekvart lang nederdel og flade sandaler.
S√• fik vi morgenmad, pakkede bilen, og startede pr√¶cist kl. 0748 k√łreturen mod Amsterdam.Da der jo var en lang tur foran os, havde vi selvf√łlgelig aftalt at skiftes til at k√łre. Jeg tog den f√łrste t√łrn.
Trafikken var moderat, så vi krydsede hurtigt den dansk-tyske grænse og fortsatte sydpå i Tyskland.
Den f√łrste pause tog vi p√• en rasteplads ca. 35 km nord for Hamborg efter en times k√łrsel. Der var kun borde og b√¶nke og et toilet

Pia på rasteplads i Tyskland.
Pia på rasteplads i Tyskland.
Vejret var med os. Str√•lende solskin, s√• vi n√łd at g√• lidt rundt p√• rastepladsen og f√• luftet sk√łrterne. Vi tog os ogs√• tid til at drikke lidt sodavand, vi havde medbragt.
Jo nu var vi p√• vej – Pia og Tina var klar til at m√łde hele verden. Det var en dejlig fornemmelse. Vi n√łd det.
Med Pia som chauff√łr gik det videre ad de tyske motorveje. Forbi Schleswig, Rendsburg, Hamborg og s√• vestp√• forbi Bremen med retning Oldenburg mod den hollandske by Groningen.
Men sulten begyndte at melde sig, så kl. 1145 holdt vi ind på et tankstationsanlæg med cafeteria.

Inden vi forlod bilen, blev der kastet et blik i bilens makeupspejl, l√¶bestiften frisket op h√•ret fik en tur med b√łrsten. S√• var vi klar til at m√łde, hvad det skulle v√¶re. Det f√łrste ophold var blot en pause, hvor vi ikke var mellem andre mennesker. Men nu gjaldt det. Det var derfor med nogen sp√¶nding, at vi gik ind i cafeteriet.

Pia på rasteplads med cafeteria i Tyskland.
Pia på rasteplads med cafeteria i Tyskland.
Det var ikke s√¶rligt stort, men velbes√łgt. Efter at have studeret udvalget, forsynede vi os fra disken. Jeg valgte to stykker sm√łrrebr√łd og et glas Fanta. Hver is√¶r skubbede vi vores bakke hen til kassen.
Den var betjent af en midaldrende dame, der tastede bel√łbene ind p√• sit kasseapparat og n√¶vnte bel√łbet. 5,35 Gylden.
Jeg gav hende en 10 Gylden seddel og modtog byttepengene. Hun ikke så meget som så op.
Vi fandt et ledigt bord ved vinduet. Medens vi spiste og sludrede stille med hinanden, kom og gik andre trafikanter. Ingen tog notits af os. Vi sluttede opholdet i cafeteriet med et toiletbes√łg, hvilket ogs√• forl√łb uden nogen form for problem.
S√• gik det videre ad motorvejen med retning mod Groningen. Vi havde igen skiftet, s√• det nu var mig, som k√łrte. Men vores kort var vist ikke helt ajourf√łrt, eller vi havde overset et skilt, for pludselig var vi i hvert fald p√• vej sydp√• ad en tysk motorvej.
Derfor forlod vi motorvejsnettet og k√łrte gennem nogle dejlige mindre tyske byer og krydsede s√• gr√¶nsen til Holland syd for Emmen. Den f√łrste hollandske by, vi kom ind i var en mindre landsby ved navn Hardenberg, hvor der var en flot hollandsk m√łlle.
Vores m√•l var delfinariet – Dolfinarium – i byen Harderwijk. Ruten gik derfor til byen Zwolle og derfra ad en sydg√•ende motorvej. I brochuren for delfinariet var der nemlig anf√łrt, at der fra motorvejen var fin skiltning.
Kl. 14 holdt vi ind på en tankstation Рbilen skulle jo også have noget at leve af.

Dolfinarium
Og s√• kom skiltet, der viste mod delfinariet, og vi forlod motorvejen og k√łrte kort efter ind i byen Harderwijk. Hele vejen gennem byen var der fin skiltning, s√• kl. 1430 parkerede vi p√• en stor P-plads ved delfinariet. Strandboulevard Oost 1, 3841 AB Harderwijk.
Der var P-automat. Det var nærmest umuligt at tyde den hollandske vejledning ved automaten. Jeg puttede derfor 2 ? i automaten, og på tidsstemplet kunne jeg se, at det var tilstrækkeligt.

P√• hele turen havde vi v√¶ret heldige med vejret. Hver gang, vi holdt pause, var det solskin, men mange gange under k√łrslen kom vi gennem nogle endog heftige regnbyger.Vi sikrede os derfor, at vi havde vores sammenklappelige paraplyer i taskerne, inden vi gik til billetlugen.

Dolfinarium i Harderwijk - oversigtstavle.
Dolfinarium i Harderwijk – oversigtstavle.
Vi fik vores billetter og en brochure med kort over delfinariet – p√• hollandsk og gik ind i delfinariet, der d√¶kker et stort omr√•de og har mange bassiner med s√łl√łver, hvalrosser og s√• selvf√łlgelig selve delfinariet, som er indend√łrs med flere forestillinger dagen igennem.
Der var mange gæster, og enkelte personer spottede os og kiggede efter os, men de gjorde det diskret.
S√•ledes bem√¶rkede jeg, da jeg gik nogle meter bag Pia, et √¶gtepar, som gik i modsatte retning. Da de havde passeret Pia, trak manden i sin kones arm og sagde noget til hende, hvorefter de vendte og kiggede. P√• samme tid var jeg ud for dem, men kunne ikke h√łre deres lavm√¶lte samtale. Da jeg lidt efter selv vendte mig og s√• efter dem, var de ikke at se. S√• det var s√• det. Det var jo ikke slemt.

Efter at have g√•et lidt rundt og f√•et orienteret os fik vi fundet selve delfinariet, der som n√¶vnt er indend√łrs. Det var en stor cirkelrund kuppel. vi kom lige i rette tid, for der var en enormt flot opvisning.

Delfiner.
Delfiner.
Tre unge m√¶nd dirigerede rundt med delfinerne. De sv√łmmede og sprang, – ja ind i mellem n√¶rmest dansede de. Det var et imponerende show.
Da vi kom ud fra forestillingen var det igen tid for en regnbyge. Vi gik i læ sammen med adskillige andre ved en bygning med et pænt tagudhæng. Det viste sig meget praktisk, at bygningen indeholdt toiletter.
S√• der smuttede vi ind, dels for at komme i t√łrvejr og for at f√• klaret et n√łdvendigt √¶rinde.
Da vi kom ud fra toiletrummene konstaterede vi, at lokalet med spejle og h√•ndvaske n√¶rmest var fyldt med kvinder. De havde tilsyneladende s√łgt ly for regnen. Ingen bem√¶rkede os, og vi fik vasket h√¶nder og nettet os lidt, inden vi forlod toiletlokalet.
Regnen var næsten holdt op, så vi slog vore paraplyer op og gik rundt og fik set det sidste af delfinariet.

Flere oplevelser rigere k√łrte vi videre mod Amsterdam. Det var igen Pia, som k√łrte. Vi kom let til Amsterdams udkant, men fik drejet forkert ved en ringmotorvej, s√• vi m√•tte et stykke tilbage. Men s√• gik det ogs√• som smurt, og inden l√¶nge var vi i kanten af centrum og dermed t√¶t p√• hotellet.
Men s√• var der lige nogle detaljer som ensrettede veje og venstresving forbudt. Det f√łrte til, at vi fik k√łrt hele Centrum igennem, inden vi kunne parkere n√¶sten lige ud for hotellet. Et par Gylden i parkeringsautomaten og s√• hen til hotellets indgang. Klokken var 1840, og vi havde k√łrt ca. 800 km.

[Indholdsfortegnelsen]F√łrste aften i Amsterdam
Fredag den 9. juli 2004

Hotel Keizershof.
Hotel Keizershof.
Hotel Keizershof Keizersgracht 618, 1017 ER Amsterdam
D√łren til hotellet var l√•st, s√• vi trykkede p√• et ringetryk. N√¶sten med det samme blev d√łren √•bnet af en midaldrende kvinde. Hun lignede ikke en ansat i et hotel, men det var jo ogs√• et familiehotel.
Pia forklarede på tysk, hvem vi var, hvorefter vi blev lukket ind.
Det viste sig, at kvinden sammen med sin mand var indehaver af det lille hotel. Vi fik udleveret en n√łgle og forklaret, at vores v√¶relse var p√• f√łrste sal lige oven for trappen.
Trappen var smal og stejl. Lige p√• gr√¶nsen til at g√• under betegnelsen h√łnsestige. Det var derfor lidt besv√¶rligt at bakse vores kufferter og tasker op, men det gik.
Værelset var derimod stort, lyst og velindrettet. Men der var ikke toilet eller bad. Det var ude på gangen Рgodt nok kun beregnet for vores værelse, men ikke svarende til vores bestilling.

Hotelværelset.
Hotelværelset.
Vi dr√łftede lidt, om vi skulle klage over det, men fandt det ikke umagen v√¶rd.
Da vi havde f√•et pakket det n√łdvendige ud og opfrisket vores makeup og f√•et en b√łrste gennem h√•ret, spurgte vi hotelfruen, om der var et parkeringshus eller et andet sted, hvor vi kunne parkere bilen. Hun forklarede os, at der p√• modsatte siden af kanalen var et parkeringshus.

Det er nok lige på sin plads at forklare lidt om Amsterdam
Amsterdam er jo hovedstanden i Holland. Den er beliggende i den vestlige del af landet n√¶sten i bunden af en fjord, som udmunder i Nords√łen. Der g√•r ogs√• en kanal direkte fra Amsterdam ud til Nords√łen. Byen er opst√•et p√• et meget fladt og sumpet areal, hvorfor der er mange kanaler.
I byens nordende ligger Centralstationen og nærmest i halvcirkler rundt om den mod syd er der fem kanaler, hvor den yderste samtidig markerer grænsen for den gamle del af byen. Yderligere er der så en del kanaler, som forbinder de halvcirkelformede kanaler.
På begge sider af kanalerne er der ensrettede gader. Vejene langs kanalerne hedder næsten det samme som kanalerne.
Som eksempel kan nævnes, at hotellet, hvor vi boede, hedder Keizershof. Det ligger ved kanalen, der hedder Keizersgracht og vejene på begge sider af kanalen hedder begge Keizersgracht. De lige numre på den ene side og de ulige på den anden.
Disse veje er smalle og bruges tilsyneladende af beboerne og enkelte andre. S√• er der en del veje, som – om ikke helt s√• n√¶sten – udg√•r fra Centralstationen og dennes n√¶rmeste omr√•de. Disse veje forl√łber som eger p√• et hjul ud mod udkanten af byen og krydser dermed alle kanalerne. Det er prim√¶rt disse veje, den k√łrende trafik anvender, herunder ogs√• sporvogne.

Luftfoto af Amsterdam.
Luftfoto af Amsterdam.
Byen er derfor rimelig overskuelig at finde rundt i.
Vi fandt parkeringshuset og k√łrte ind gennem en port. Det lignede mest et v√¶rksted.
Da vi standsede kom et par mænd ud fra et lille kontor og på en blanding af engelsk og tysk fik Pia forklaret, at vi gerne ville parkere bilen frem til mandag formiddag.
Det var der ingen problemer i, og vi skulle ikke betale for s√łndagen, for da skal der heller ikke betales afgift i P-automaterne. Men vi syntes alligevel, at prisen p√• 50 Gylden var pebret.
Og så var Pia og Tina klar til at indtage Amsterdam.
Vejret var fint, solen skinnede og temperaturen var omkring tyve grader.

Aftentur i Amsterdam
Vi spadserede på må og få rundt i byen, idet vi dog holdt os ajour på kortet.
Der var mange fodgængere, men næsten ingen lod til at bemærke os.
Men sulten meldte sig, så vi begyndt at se os om efter et sted at spise. Der var mange muligheder. Grillbarer og lignende frasorterede vi dog begge. Vi ville have noget ordentligt at spise.
Valget faldt p√• en italiensk restauration ‘Caprese, Trattoria Italiana, Spuistraat’ i Spui kvarteret.
Det var en hyggelig spiserestauration i ældre stil.
En yngre servitrice kom og gav os spisekort og vinkort. Vi valgte en b√łf og dertil en flaske r√łdvin.
Vinen kom straks og efter en rimelig ventetid blev maden serveret.
Maden var god og vinen dejlig, så vi hyggede os gevaldigt.
Prisen for os begge blev 51 Gylden.
Under vores ophold var der ingen, hverken andre g√¶ster eller personalet, som s√• meget som l√łftede et √łjenbryn, s√• vi f√łlte os rigtigt godt tilpas.

Pia.
Pia.
Mætte og veltilpasse forlod vi restaurationen og slentrede videre gennem byen.
S√• fik vi en oplevelse. Tre kn√¶gte p√• omkring sytten √•r bem√¶rkede os. Vi slentrede p√• en g√•gade, og de kom bagfra. Da de var oppe p√• siden af os kiggede de uh√¶mmet p√• os, pegede fingre og talte h√łjlydt og fnisende p√• et uforst√•eligt sprog – muligvis hollandsk.
Vi så kort på dem, gav dem et smil og lod ellers som ingen ting. De gik videre og vendte sig et par gange for at se efter os.
Der var adskillige andre fodg√¶ngere omkring os, men ingen af dem reagerede p√• nogen m√•de. Om de ikke har opfattet, hvad de tre kn√¶gte fandt s√• grinagtigt, eller blot var h√łflige og lod som ingen ting, kan vi jo ikke vide.
Byen var dejlig at spadsere rund i. Masser af gamle flotte huse, masser af træer og buske, et utal af broer, og så var der rent og pænt overalt.
M√łrket var efterh√•nden s√¶nket sig og gadelygterne t√¶ndt. Men stadig var der mange mennesker b√•de p√• gaden og ved bordene ved de talrige udend√łrs serveringssteder.

Vi kom rundt om Rembrandt Plain, som er en stor plads med mange barer og restaurationer, der n√¶sten alle havde udend√łrs servering. Der var ogs√• g√łgl og anden folkelig adspredelse p√• pladsen.
For enden af pladsen var der s√•ledes flere cafeer og restaurationer, der havde udend√łrs servering. De strakte sig over cirka 50 meter. N√¶rmest √©n lang ubrudt fortovsservering med borde i op til ti r√¶kker. Der sad antageligvis flere hundrede mennesker og hyggede sig.
Vi passerede forbi fra den ene ende til den anden. Der var n√¶rmest en form for catwalk. Vi bem√¶rkede flere, som kiggede p√• os, men ingen reagerede synligt. Det var godt nok med lidt kriblen i kroppen, at vi gik foran alle disse mennesker. Folk, der sidder p√• en fortovscafe kigger jo ekstra meget p√• de personer, som passerer forbi. Men da f√łrst vi havde passeret stedet, havde vi en god fornemmelse i os.

Ud fra vores research var vi klar over, at vi var t√¶t p√• Lellebel – transvestitrestaurationen, som vi hjemmefra havde besluttet at bes√łge l√łrdag aften. Ude fra virkede den uanseelig. Udenfor stod en transvestit og vinkede efter os. Vi vinkede igen, men det var sent p√• aftenen, og vi havde netop besluttet at s√¶tte kursen mod vores hotel, s√• vi gik videre.
Da vi med den udleverede n√łgle havde l√•st os ind p√• hotellet, havde taget vores v√¶relsesn√łgle fra n√łglebr√¶ttet – selvbetjening og var kommet op p√• v√¶relset, sludrede vi nogen tid om dagens oplevelser og var enige om, at det havde v√¶ret en sk√łn dag og at Pias og Tinas miniferie i Amsterdam havde f√•et en god start.

Indehaveren af Lellebel i Amsterdam.
Indehaveren af Lellebel i Amsterdam.
Lellebel
Imidlertid syntes jeg, at det var lige tidligt nok for mig at g√• til k√łjs. Jeg spurgte derfor Pia, om hun ville med hen til Lellebel, men Pia ville hellere til k√łjs.
Jeg smuttede derfor af sted alene.
Som beskrevet p√• Lellebels hjemmeside, s√• var der kun ‘g√• afstand’ fra hotel Keizershof, og det tog heller ikke mere end et kvarters tid at slentre derhen.

Det var en dejlig lun aften, s√• jeg n√łd turen. M√łdte mange mennesker, herunder ogs√• mange, som sad ved fortovscafeerne og stod ved sporvognsstoppestederne. Men der var ingen, som antastede mig p√• nogen m√•de. Dejligt.
Der var mange mennesker i Lellebel – ja n√¶rmest overfyldt, eller s√•dan virkede det, for det var kun et ganske lille serveringssted. N√¶rmest en lille bodega med en bar med en r√¶kke barstole og et enkelt bord. Det lykkedes mig dog at f√• kapret en barstol og bestilt et glas √łl.
Stemningen var god, og det var tydeligt, at mange af gæsterne kendte hinanden.
Betjeningen bestod af to transvestitter. Den ene var den samme, som havde vinket til Pia og mig, da vi gik forbi på vej mod hotellet.
Jeg kom i snak med en ung mand midt i tyverne. Han talte p√¶nt engelsk.. Han bekendtgjorde straks, at han var b√łsse og kom i Lellebel for at hygge sig og se, om han kunne score.
S√• spurgte han, om jeg var alene, for han havde tidligere p√• aftenen bem√¶rket mig sammen med en anden transvestit. Jeg forklarede ham, at jeg var alene, da Pia var g√•et til k√łjs p√• vores hotel.
Efter endnu en √łl forlod jeg Lellebel og slentrede hjem til hotellet.

På hjemturen begyndte det at småregne og netop, som jeg nåede hotellet tog regnen til, så der var jeg heldig.
Klokken et gik jeg til k√łjs. En rigtig fin dag.

[Indholdsfortegnelsen] Pia og Tina udforsker og oplever Amsterdam
L√łrdag den 10. juli 2004

Tina i hotelhaven.
Tina i hotelhaven.
Efter en god nattes√łvn stod vi op kl. halv otte. S√• stod den p√• bad, p√•kl√¶dning og l√¶gning af makeup, og s√• var Pia og Tina klar til endnu en dag i Amsterdam.
Denne dag tog jeg en r√łd dragt med kn√¶lang nederdel og en sort bluse p√•. S√¶ttet k√łbte jeg i London i december m√•ned 2001.
Pia if√łrte sig en hoftelang n√¶rmest beigefarvet jakke, en hvid bluse og en trekvart lang nederdel i leopardm√łnster, som var sk√•ret skr√•t, s√• den var l√¶ngere bagtil end foran og dertil et par brune spadseresko med kraftig bred h√¶l.
Men uden mad og drikke duer heltinderne ikke, så turen gik til hotellets spisestue. Ja, sådan må den nærmest betegnes. Der var ganske hyggeligt og bordet var veldækket inkl. rigtig kaffe.
Der sad allerede et ægtepar fra USA og kort efter kom der tre mænd, som viste sig at være sækkepibespillere fra Skotland.
Den ene af dem indledte med at sige ‘And which language do we speak with the table to day?’:
Hverken parret fra USA eller skotterne lod sig på nogen måde mærke med, at vi var transvestitter.
Der var en spredt hyggelig samtale ved bordet medens vi spiste.
Hotelfruen kom ind straks efter, vi havde sat os og spurgte, om vi ville have en omelet. Det ville vi gerne, og kort efter kom hun med frisklavede lækre omeletter til os.

Pia i hotelhaven.
Pia i hotelhaven.
Efter morgenmaden var vi lige ude i hotellets lille have, som ligger på bagsiden. Den var hyggelig med masser af buske og enkelte træer.
Men selv om der var hyggeligt, så var det jo ikke for at være på hotellet, at vi var taget til Amsterdam, så vi gik op på værelset, tjekkede vores makeup, og var klar til at udforske Amsterdam.
Pia havde inden afrejsen talt om, at hun gerne ville i skobutikker, da hun skulle have k√łbt et par sko. Hun havde f√•et anbefalet forretningen Big Shoe. Vi havde fundet forretningens hjemmeside under vores research og funden adressen. Den var inden for g√• afstand fra hotellet.
Så vi stilede mod Big Shoe. Turen gik ad Keizersgracht. Vejret var fint. Solen skinnede, og det var lunt. Spadsereturen var dejlig og ingen lagde tilsyneladende mærke til os. Det var som om vi blot var et par kvinder, der var ude at spadsere.

Pia.
Pia.
Og alligevel. Vi gik p√• k√łrebanen – det gjorde n√¶sten alle, da den k√łrende trafik p√• disse smalle veje langs kanalerne kun er sparsomt trafikeret af biler.
Lidt fremme var der en af de talrige broer over kanalen. P√• broen gik to kvinder p√• vej over mod den side af kanalen, hvor vi gik. Afstand og hastighed var, s√• vi m√łdtes lige ved broens begyndelse. De s√• p√• os, gik videre og vendte sig om. Det gjorde jeg ogs√•, for jeg kunne se p√• dem, at de havde spottet os. Da b√•de de og jeg havde vendt os, fik vi √łjenkontakt. Det resulterede i et par store smil fra dem begge. Jeg smilede ogs√• og vinkede til dem. De vinkede smilende igen og vente sig og gik videre. En positiv oplevelse.

Lidt l√¶ngere fremme kom vi forbi en af Amsterdams store kirker – Westerkerk. Vi gik rundt om den og ville gerne have v√¶ret ind og se den indvendigt, men alle d√łre var l√•ste.

Pia foran skoforretningen Big Shoe.
Pia foran skoforretningen Big Shoe.
Big Shoe
Så krydsede vi kanalen og fortsatte ad Keizersgracht til den næste sidevej РLeliegracht, hvor vi straks så forretningen Big Shoe. Leliegracht 12, 1015 DE Amsterdam.
Vi ankom lige n√łjagtigt kl. 0859 og forretningen √•bnede kl. 0900. Der var ogs√• en ung kvinde, som var ved at √•bne en gitterd√łr, som var placeret foran selve indgangsd√łren, s√• vi kunne med det samme g√• inden for.
Men vi kom godt nok på et ubelejligt tidspunkt.
En midaldrende dame kom ind i forretningslokalet fra et baglokale. Hun fik os forklaret, at de egentlig ikke havde t√¶nkt sig at holde √•bent i dag, da de havde nye varer, som de skulle have p√• plads. Men nu vi var kommet, s√• kunne vi da godt k√łbe, hvad der var udstillet i forretningen. Den nye kollektion, var dog ikke til salg endnu.
Vi f√łlte os faktisk uvelkomne.
Pia kigger på sko i skoforretningen Big Shoe.
Pia kigger på sko i skoforretningen Big Shoe.
Udvalget m√•tte betegnes som beskedent. Men det lykkedes dog Pia at finde et par sko, som hun b√•de br√łd sig om, og som passede hende.
Medens vi var i forretningen, kom en ung kvinde ind i forretningen. Hun ville se p√• st√łvletter. Hun forlod forretningen uden at k√łbe noget, inden vi var f√¶rdige.
Men så fik vi den næste demonstration på dårlig kundebetjening. Pia spurgte, om hun kunne få skoene i en pose.
N√¶rmest vrissende svarede den midaldrende ekspeditrice, at kunderne selvf√łlgelig fik deres k√łb i en pose. Uha da da.
Om den dårlige betjening alene skyldes, at vi kom ubelejligt, eller det var den normale adfærd i forretningen, kan vi jo ikke vide. Men efter den oplevelse er det svært at anbefale forretningen.

Pia i en gågade.
Pia i en gågade.
Under vores research havde vi fundet ud af, at vi kunne k√łbe et “Amsterdampas”. Med det fik vi fri adgang til en lang r√¶kke museer, fri transport med buser, sporvogne og kanalrundfart.
Amsterdampasset kunne k√łbes i turistkontorerne, s√• vi begav os mod hovedturistkontoret, som ligger lige over for Centralstationen.
Vi krydsede to kanaler og kom til den store plads med navnet Dam, hvor det gamle kongepalads ligger. Det er nu museum og kunstudstilling. S√• spadserede vi videre ad Nieuwendijk, der er g√•gade og med den ene forretning ved siden af den anden – ganske som Str√łget i K√łbenhavn.
Vi s√• p√• mange forretningsudstillinger, kjoler, bluser, sko, lingeri m.v., men m√•tte konstatere, at priserne var pebrede. De fleste varer kunne k√łbes billigere hjemme.
Tina Amsterdam turistkontor i baggrunden.

Tina Amsterdam turistkontor i baggrunden.
For enden af gågaden Nieuwendijk
kom vi gennem en mindre sm√łge til Prins Hendrik Kade, via en bred bro over endnu
en kanal til gaden Stationsplain, som l√łber langs med Centralstationen (Centraal
Station).

Lige over for Centralstationen på Stationsplein 10, 1012 AB Amsterdam ligger turistkontoret
i en flot gammel hvidmalet bygning med r√łdt tegltag.
Vi fandt skranken, der var faktisk flere, hvor de solgte Amsterdampasset.
Vi blev betjent af en uhyre venlig ca. tres√•rig mand, som p√• flydende engelsk fortalt om passets funktioner. Det bestod af et plastkort i kreditcardst√łrrelse med en chip, som gav adgang til turistattraktioner og et papkort i samme st√łrrelse, som gav adgang til transportmidlerne. Vi k√łbte et pas, som var gyldig i 48 timer regnet fra det tidspunkt, hvor det blev anvendt f√łrste gang. Passet kan ogs√• k√łbes med 24 timers varighed.

Pia på en perron i Amsterdam centralstation.
Pia på en perron i Amsterdam centralstation.
Amsterdam Centralstation.
Amsterdam Centralstation.
Centralstationen er enormt flot og er ogs√• omtalt i turistinformationerne som et bes√łg v√¶rd. Det var den ogs√•
– alts√• ude fra. Indvendig var den moderniseret uhyre smagsl√łst. S√• det indvendige bes√łg var hurtigt overst√•et. Men udvendigt er det en imponerende og meget flot gammel bygning.

Hjemmefra havde vi fundet, at der p√• den store plads Dam var et stort varehus ved navn Peek & Cloppenburg. I bygningen er der i √łvrigt ogs√• et Madame Tousad museum. Vi havde besluttet, at vi ville afl√¶gge varehuset et bes√łg.
Vi gik ad en bred vej, Damrak, som var st√¶rkt trafikeret af b√•de biler og sporvogne. Der var brede fortove og flere fortovsserveringer, som var meget velbes√łgte.
Under hele vores spadseretur sludrede vi lystigt om alt det, vi s√• og ogs√• ind i mellem om, at det var sk√łnt at kunne spadsere p√• denne m√•de som kvinder uden tilsyneladende at nogen bem√¶rkede det.
M√• da indr√łmme, at n√•r vi gik langs med nogle af de store fortovsserveringer, hvor der sad m√•ske op mod hundrede personer, s√• var det med en lille sp√¶nding i kroppen, men der var overhovedet ingen reaktion.
Vi kom tilbage til Dam og gik ind i varehuset Peek & Cloppenburg. At kalde det et varehus er lidt misvisende. Det havde mest karakter af en stor t√łjforretning i to etager. Der var meget l√¶kkert t√łj, men uha sikke priser. S√• vi n√łjedes med at ose rundt og se p√• og f√łle p√• de l√¶kre kjoler, bluser, nederdele og lingeri. Jo vi faldt let ind i den m√•de, piger oser rundt og ser p√• l√¶kkert t√łj. Men vi k√łbte ikke noget.

Der var en anden ting, som vi hjemmefra havde bestemt os for at se. Det var en gammel katolsk kirke, som stod intakt fra f√łr reformationen. Ved reformationen blev den katolske kirke jo afskaffet. Imidlertid var der en rigmand, som i sin ejendom p√• f√łrste, anden og tredje sal indrettede en kirke. Den var i brug i mange √•r, men er som n√¶vnt museum i dag.

Pia. Frokost på fortovsrestauration.
Pia. Frokost på fortovsrestauration.
Tina. Frokost på fortovsrestauration.
Tina. Frokost på fortovsrestauration.
Men noget andet kom os i fork√łbet. Sulten. S√• vi begyndte at se os om efter et sted at f√• noget frokost. Men vi var kommet ind i et kvarter, hvor der ikke var s√• mange muligheder.
Imidlertid fandt vi i en lille sidegade, en g√•gade mellem Rokin og Kalverstraat, en lille hyggelig restauration med udend√łrs servering ‘Pammolcoeken’. Solen skinnede ind i gaden, s√• der var faktisk rigtigt rart. Klokken var blevet elleve.
Udvalget var dog ikke s√• stort, men vi fik hver et stort br√łd med tun og et glas √łl. Det var velsmagende og stillede vores sult.
Igen oplevede vi en tjener, der gav os en h√łflig og naturlig betjening. Bem√¶rkede han, at vi var transvestitter, s√• lod han det i hvert fald ikke skinne igennem.
Der var i restaurationen kun et enkelt lille toilet, men tilstr√¶kkeligt til et n√łdvendigt √¶rinde og til at f√• opfrisket makeuppen.

Allard Pierson Museum i Amsterdam.
Allard Pierson Museum i Amsterdam.
Vi var kommet lidt v√¶k fra den direkte vej mod kirkemuseet, s√• vi besluttede at afl√¶gge et bes√łg p√• Allard Pierson Museum, som vi var lige i n√¶rheden af. Det er et ark√¶ologisk museum under Amsterdams universitet, og som ligger p√• Oude Turfmarkt, skr√•t over for Munt Plain og ud til kanalen med gaden Rokin.
Klokken var ca. 1230, da vi ankom, men museet √•bnede f√łrst klokken tretten. Det havde vi ikke lige v√¶ret opm√¶rksomme p√•.
På den anden side af gaden lå en af de mange kanaler. Der var en pavillon med stole og små borde, så der satte vi os og sludrede. Solen skinnede, så det var rigtigt dejligt.
Da vi havde siddet der et kvarters tid, kom en tjener pludselig og spurgte, hvad vi √łnskede. Vi forklarede ham, at vi ikke skulle have noget, men blot ventede til museet √•bnede, hvorefter han blot forlod os. Vi blev da opm√¶rksomme p√•, at der for enden af pavillonen godt nok l√• en lille restauration. Det var m√•ske ikke s√• p√¶nt af os at sidde i en reataurations pavillon, men omvendt, s√• m√• vi jo sige, at havde vi √łnsket betjening, s√• var et kvarters ventetid nok lige i overkanten. Men vi n√łd solen.

Pia i Allard Pisard museum.
Pia i Allard Pisard museum.
Tina i Allard Pisard museum.
Tina i Allard Pisard museum.
Men klokken blev tretten og lige på slaget åbnede museet.
Vi henvendte os ved skranken og bad om to billetter og viste vores Amsterdampas.
Kvinden bag skranken virkede noget forvirret og bad os vente lidt. Vi forstod ikke rigtigt grunden, men kiggede p√• nogle brochurer og b√łger p√• et stativ.
Ventetiden blev kort. Det viste sig, at hun endnu ikke havde f√•et tilsluttet en lille terminal, som Amsterdampasset skulle k√łres igennem.
Straks det var sket, fik vi adgang til museet. Det var ikke så stort, så det tog os mindre end en time at komme igennem det.
Undervejs rundt i museet passerede vi adskillige kustoder og andre museumsgæster, men ingen tog notits af os.

Katolsk Museumskirke i Amsterdam.

Katolsk Museumskirke i Amsterdam.
Da vi kom ud blev kortet studeret,
og vi bestemte os for hvilken rute, vi ville f√łlge til den katolske museumskirke.
F√łrst et lille stykke p√• modsatte side af en kanal, men igen ad Rokin, som vi ogs√• gik p√• p√• vej til Allard Pierson Museet. S√• til h√łjre ad en meget smal gade langs en anden kanal. Ad en fodg√¶ngerbro over endnu en kanal og s√• til venstre ad Oudezijds Voorburgwal p√• den √łstlige side af kanalen. Det var en rigtig hyggelig rute. Vejen var smal, og der var tr√¶er p√• begge sider af kanalen. Solen skinnede og temperaturen var behagelig. Vi n√łd turen.

Amselkring Museum – katolsk museumskirke
For enden af kanalen gik vi over på modsatte side og ca. 50 meter i modsatte retning, og så var vi ved Amselkring Museum med den katolske museumskirke Oudezijds Voorburgwal 40, 1012 GE Amsterdam.
Udefra var det ikke til at se, at den gamle h√łje ejendom indeholdt en kirke.
Kommet ind fik vi adgang med vores Amsterdampas og måtte efterlade vores tasker i små aflåselige garderobebokse. Det var tilladt at fotografere, blot det skete uden brug af blitz.
S√• gik vi ad en smal vej op til f√łrste sal, hvor der var indrettet stuer med datidens m√łbler m.v. herunder billeder og forklaringer om kirken.
Videre op p√• anden sal, hvorfra der var adgang ind til selve kirken, som i h√łjden fyldte anden og tredje sal samt tagetagen. Den var virkelig storsl√•et.

Kanalbåde.
Kanalbåde.
Kanalrundfart
Amsterdam er jo anlagt med et utal af kanaler. Derfor er der også mange muligheder for at få en kanalrundfart.
Hjemmefra havde vi bestemt, at vi absolut skulle ud på en kanalrundfart.
Vi besluttede os til en tur med et selskab, som der var fri adgang til via Amsterdampasset. De sejlede fra kanalen ud for centralstationen.
Kanalb√•den var af samme type og st√łrrelse, som nogle af dem, som sejler havnerundfart i K√łbenhavn. Den var lukket med store ruder. Der var ikke mange passagerer.
Vi fik en dejlig plads på hver sin side af et bord ud mod vinduerne, og så sejlede vi.
Undervejs var der nogle stykker, som blev klar over, at vi var transvestitter. Et par piger og drenge omkring tolv års alderen kunne ikke lade være med at kigge på os flere gange. Men det var også den eneste opmærksomhed, vi vakte.

Flydende kinesisk restauration.
Flydende kinesisk restauration.
Turen gik f√łrst ud i havnel√łbet, hvor vi fik set Centralstationen. Tilbage til kanalerne, og s√• rundt i det meste af Amsterdam. Det var en ny og ogs√• dejlig afslappet m√•de at se Amsterdam p√•.
Vi kom bl.a. forbi Sea Palace, der er en kinesisk restauration bygget på en stor ponton.
Der var guide, der på hollandsk og engelsk undervejs fortalte om, hvad vi kom forbi og om Amsterdam og kanalerne i almindelighed. Turen varede ca. en time. Absolut anbefalelsesværdigt.

På kanalrundfart.
På kanalrundfart.
Der er en ting, som jeg ikke har omtalt ret meget endnu. Det er fortovs- og vejbel√¶gningen i Amsterdam. Aldrig har jeg v√¶ret i en by med s√• uj√¶vn og knudret bel√¶gning. Langt det meste m√• betegnes som toppede brosten og bel√¶gningssten med kanter i forskellig h√łjde.
Det havde jeg ikke taget h√łjde for.
Jeg havde et par, syntes jeg selv, fornuftige sko p√• med moderat h√¶lh√łjde, som passede fint, og som jeg havde haft p√• mange gange uden problemer.
Men s√•len var tynd. Det gjorde, at alle uj√¶vnhederne kunne f√łles gennem s√•len op i fodballerne. Og efterh√•nden var mine fodballer blevet enormt √łmme. Faktisk s√• √łmme, at jeg begynde at f√• sv√¶rt ved at g√• normalt.
Derfor traf jeg om end med sorg i sinde den beslutning, at jeg ville tage tilbage til hotellet og dresse om til mit mandlige ego.
S√• kunne jeg med mine tyks√•lede, fodformede sko sk√•ne mine f√łdder nogle timer. Det var jo l√łrdag aften, vi skulle p√• Lellebel.

Sporvogn i Amsterdam.
Sporvogn i Amsterdam.
Efter kanalrundfarten gik vi derfor til det nærmeste sporvognsstoppested.
Det var på Prins Hendrikkade ud for broen over til centralstationen. Vi kom med en linie 2, da klokken var tyve minutter over fire om eftermiddagen, og fik dermed også brugt billetten, som medfulgte Amsterdampasset.
Sporvognene er meget moderne og yderst komfortable. De k√łrer b√•de i egne baner og p√• den almindelige k√łrebane og enkelte steder endog i g√•gader. Men det forl√łber stille og roligt, og de er meget anvendte.
Der var også mange mennesker, men det lykkedes os at få et par siddepladser.
Turen gik ad Nieuwezijds Voorburgswal forbi Nieuwe Kerk (Den nye kirke) Den er slet ikke er så ny, men utrolig flot. Videre over Spui og videre ad Leidsestraat, som krydser Keizersgrath, hvor vi stod af. Derfra var der kun kort at gå til hotellet. Sporvognsturen var en dejlig tur. Endnu en ny måde at opleve byen på og en hurtig måde at komme omkring på, så vi var tilbage på hotellet fem minutter over halv fem.

Et hurtigt bad, andet t√łj p√• og af sted igen. Pia benyttede opholdet p√• hotellet til at skiftet til de nye sko, hun havde k√łbt i Big Foot.
Vi havde bestemt os for at bes√łge Skibefartmuseet. I kanalen foran museet ligger en gammel fuldrikker, som vi havde set under kanalrundfarten.
Vi slentrede fra hotellet ad Keizersgrath til Utrechtsestraat og ad denne til Rembrandtplein.

Skibsmuseumsskib.
Skibsmuseumsskib.
Der tog vi en sporvogn, som stoppede ikke ret langt fra skibsfartmuseet. Vi gik ad et par små stræder, over et par kanaler til Prins Henrikkade. Det er en stor vej med masser af trafik, hvilket vi efterhånden var helt uvante med. På den anden side af gade krydsede vi en bred kanal og fortsatte de sidste ca. 100 meter ad Kattenburgerstraat til skibefartmuseet РScheepvaard Museum Рpå Kattenburgerplein 1, 1018 KK Amsterdam.
Vi ankom kl. 1705. Kom ind i forhallen, men billetkontoret var lukket. En kustode kom hen til os og fortalte, at de lukkede for salg af billetter kl. 17, og at de bes√łgende nu s√• sm√•t var p√• vej ud. Han var ikke til at overtale til at lade os komme ind til et hurtigt kig. √Ürgeligt.
Da vi gik bort fra skibsfartmuseet fortalte Pia, at de nye sko klemte voldsomt, og at hun fortr√łd, at hun havde taget dem p√•. Hun var bange for, at hun havde f√•et vabler.
Vi slentrede derfor tilbage til stedet, hvor vi var st√•et af sporvognen og tog den f√łrstkommende tilbage til Rembrandtplein og slentrede derfra igen tilbage til hotellet, s√• Pia ogs√• kunne skifte til sit mandlige ego og sk√•ne sine f√łdder.

Kl. 1820 drog Pia og Tinas mandlige egoer derfor ud i Amsterdams milde og lune aften for at finde et sted at spise. Vi slentrede uden egentligt m√•l gennem gader og str√¶der, krydsede broer, s√• p√• vinduer og n√łd tilv√¶relsen.
Men det var godt nok noget anderledes at vandre rundt som m√¶nd end som kvinder. Og var det ikke for at sk√•ne vore f√łdder, s√• ville jeg klart foretr√¶kke at slentre rundt i byen som kvinde.
Imidlertid var der ogs√• et par fordele ved at f√¶rdes som m√¶nd. Der var jo mange dejlige kvinder p√• gaderne, og med det lune vejr var de let p√•kl√¶dte. Og som m√¶nd var det nok ligesom ‘mere legalt’ at kigge efter dem og nyde dem og deres p√•kl√¶dning. Og det m√• ogs√• indr√łmmes, at det var lettere at s√¶tte i et par hurtige spring over gaden.
Vi fandt en italiensk restauration p√• Spuistraat. Da vi ankom, var det fristende at s√¶tte sig ved et af bordene p√• fortovet, men valgte alligevel at s√¶tte os indend√łrs. Det var ogs√• godt nok, for da vi forlod restaurationen var det nok lige k√łligt nok til, at det ville have v√¶ret behageligt at sidde og spise udend√łrs.
Maden var god og vinen dejlig.

Stille og roligt slentrede vi videre gennem byen og var tilbage på hotellet kl. 2140 og gjorde os klar til som Pia og Tina at tage på Lellebel.

Tina i Lellebel
Tina i Lellebel
[Indholdsfortegnelsen] Pia og Tina på Lellebel
L√łrdag den 10. juli 2004 om aftenen
Så stod den igen på bad og påklædning, makeup og smykker. Vi skulle på Lellebel.
Kl. 2300 forlod vi hotellet og spadserede til Lellebel. Nu skulle det i praksis konstateres, om hotellet lå i gå afstand på stiletter fra Lellebel.
Jeg var if√łrt en lysebl√• nederdel glimtende af sm√• pailletter, en sort bluse med et s√łdt m√łnster i s√łlvtr√•de og som let overt√łj en lys hoftelang jakke, og s√• mine sko med ti centimeter stileth√¶le.
Det var korrekt. Det var inden for gå afstand. Det var lækkert at spadsere i stilethæle. Må erkende, at jeg har en svaghed for stilethæle, men de vækker lidt for megen opmærksomhed til brug i dagtimerne.
Pia tog en hellang ret sn√¶ver nederdel med et svagt rosafarvet m√łnster og en sort og hvidm√łnstret bluse samt sko med moderate h√¶le.
Men som tidligere omtalt, så er belægningen på fortove og gader i Amsterdam meget ujævne og absolut ikke velegnede til at promenere i stiletter. Men en dejlig tur var det.
Pia bemærkede nogle gange, at nederdelen faktisk var for stram til at spadsere i.

Ejeren af Lellebel.
Ejeren af Lellebel.
Så ankom vil til Lellebel, som ligger på Utrechtsestraat 4, 1017 VN Amsterdam lige ved Rembrandt Plain.
Der var mange mennesker i barlokalet, men det lykkedes os at få hver en barstol ved siden af hinanden bagerst i lokalet.
Priserne var rimelige. Et lille glas fad√łl eller et glas sodavand for 2 Gylden.
Vi fik en lille sludder med indehaveren af Lellebel. Hun er selv en flot transvestit. Hun fortalte, at Lellebel ikke bestod af mere end lokalet, vi var i. Men, n√•r de holdt store arrangementer, nogle gange sammen med barer for b√łsser og lesbiske, s√• lejede de sig ind i store m√łdesteder. Ved disse arrangementer kom der fra 300 til 400 og helt op til 1.000 personer.

Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Servitrice på Lellebel giver et nummer.
I aften var underholdningen op til gæsterne. De var frit at stille sig op på et lille podie og give et nummer.
Det kom endnu flere personer og lokalet var snart fyldt næsten til bristepunktet, hvilket vil sige ca. 75 gæster. Deraf var der i hvert fald 15 transvestitter.
Denne gang var jeg ikke s√• heldig at komme i snak med andre. De n√¶rmeste talte ikke engelsk. Derimod var Pia heldigere, og hun fik snakket ganske meget med et par m√¶nd. Den ene var i √łvrigt ogs√• transvestit, men ikke omkl√¶dt.
Lellebel er som tidligere nævnt ikke særlig stor. Lokalet var cirka 4,5 meter bredt og 12 meter langt. Næsten i hele længden var der en bar, så fra kanten af baren til væggen var der knebent 2 meter. Altså ikke megen gulvplads.

Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Servitrice på Lellebel giver et nummer.
Transvestitservitricer på Lellebel.
Transvestitservitricer på Lellebel.
Betjeningen bestod foruden af ejeren af to servitricer Рogså transvestitter.
Flotte.
I l√łbet af tiden, vi var der, gav begge servitricer og servitricen, som var der om fredagen, men som nu var der som g√¶st, hver et sangnummer til CD-musik. Det gjorde fantastisk godt. Ogs√• en enkelt g√¶st – ogs√• transvestit, gav et nummer.
En gæst på Lellebel giver et nummer.
En gæst på Lellebel giver et nummer.
Da klokken var halv to forlod vi Lellebel og spadserede hjem til hotellet, hvortil vi ankom ti minutter i to.
B√•de Pia og jeg havde √łmme f√łdder, s√• de blev studeret grundigt. Pia havde et par vabler, som der var g√•et hul p√•, s√• de bl√łdte lidt.
Selv havde jeg en mindre vabel på hver fodballe.
Vi talte lidt om, hvorvidt vi i morgen skulle være Pia og Tina eller om vi skulle tage ud i byen som mænd. Ingen tvivl om, hvad vi helst ville.
Vi sluttede med at vente til vi havde sovet for s√• at se, hvordan vore f√łdder havde det. Og s√• kan det nok v√¶re, at vi smuttede under dynerne.
Alt i alt en oplevelsesrig dag i Amsterdam Рbåde som kvinde og som mand.

[Indholdsfortegnelsen] Pia og Tina var ikke Pia og Tina denne dag
S√łndag den 11. juli 2004
Vi sov l√¶nge og var f√łrst oppe kl. halv ti.
Efter et bad unders√łgte vi n√łje vore f√łdder. De var meget √łmme.

Kirken Wester Kerk i Amsterdam. Homomonumentet ligger mellem kirken og kanalen.
Kirken Wester Kerk i Amsterdam. Homomonumentet ligger mellem kirken og kanalen.
Vi havde besluttet, at s√łndagen skulle bruges til at spadsere rundt i byen og bes√łge en del forskellige museer.
Det var derfor med tungt hjerte, at vi nåede frem til beslutningen, at Pia og Tina ikke kom på gaden, men at vi i stedet ville færdes som mænd.
Selvf√łlgelig var hovedform√•let med turen, at det var Pia og Tina, som skulle p√• tur. Men det var ogs√• et form√•l at opleve en del af det, som Amsterdam kunne byde p√•.
Hvis nu vi tog af sted som Pia og Tina og m√•tte erkende efter en times tid, at vore f√łdder ikke kunne klare de tynds√•lede sko, s√• ville vi dels spilde tid med at komme tilbage til hotellet og skifte, og dels ville vore f√łdder m√•ske v√¶re i en s√•dan forfatning, at vi selv med vore tyks√•lede og bl√łde fodformede mandesko ikke ville kunne g√• s√¶rligt meget.
Derfor hellere spare f√łdderne og f√• en god dag med oplevelser i Amsterdam og s√• vente med at v√¶re Pia og Tina til om mandagen, hvor vi ikke skulle g√• s√• meget, da det jo var hjemrejsedag.
Da f√łrst vi havde truffet denne beslutning varede det ikke l√¶nge, inden vi indtog vores morgenmad – igen med en frisklavet omelet. Det er un√¶gtelig noget hurtigere at blive klar som mand, end som pige.

Snart var vi klar til at opleve Amsterdam
Fra hotellet gik vi ad Keizersgrath mod vest.
Vi gjorde ophold ved Wester Kerk, som vi om l√łrdagen var kommet forbi. Igen i dag var det ikke muligt at komme ind i den.

Luftfoto af homomonumentet.
Luftfoto af homomonumentet.
Homokiosken på Pink Point.
Homokiosken på Pink Point.
Tegning af homomonumentet.

Tegning af homomonumentet.
Pink Point – homomonument
Så kiggede vi efter Amsterdams homomonument, som antageligvis er det eneste monument for homoseksuelle og lesbiske i verden. Det skulle være på pladsen foran kirken, men vi kunne nu ikke finde det.
Derimod fandt vi let den kiosk med informationer, som b√łsser og lesbiske driver, og som er placeret p√• pladsen foran kirken og som kaldes for Pink Point.
I kiosken fik jeg forklaret, hvor monumentet var placeret.
Grunden, til at vi ikke havde set det, var, at det var for stort. Det består af tre trekanter, der hver i sær er et lille monument, og som tilsammen danner en stor trekant.
Hver af trekanterne m√•ler ti meter p√• hver led og den store m√•ler 36 meter. Den ene af de ‘sm√•’ trekanter var plan med den √łvrige bel√¶gning p√• pladsen, den anden h√¶vet 60 centimeter over niveau og den tredje var placeret, s√• den n√¶rmest var en terrasse ud i kanalen.
Monumentet blev indviet i 1998.

Anna Franck Museet.
Anna Franck Museet.
Anna Frank
Under Anden Verdenskrig var der en lille pige, som skrev dagbog. Hun overlevede ikke krigen, men omkom i koncentrationslejren Bergen-Belsen.
Hun var j√łde, hed Anna Frank og var f√łdt i 12. juni 1929. Hun boede med sin familie i Amsterdam. Efter krigen fandt hendes fader dagbogen.
I 1947 blev den udgivet p√• Hollandsk og er siden oversat til mere end 60 sprog og er mest kendt under titlen ‘Anna Franks dagbog’ og er en af de mest l√¶ste b√łger i verden.
Dagbogen giver et indblik i det liv, som Anna Frank og hendes familie levede under Anden Verdenskrig.
P√• grund af j√łdeforf√łlgelserne besluttede faderen og moderen, at de ville skjule sig i nogle lokaler i baghuset i den ejendom, hvor faderen drev selvst√¶ndig virksomhed sammen med en kompagnon.
Den 6. juli 1942 gik de i skjul i baghuset. Kompagnonen s√łrgede for leverancer af mad og andre forn√łdenheder.
Den 4. august 1944 blev deres skulested afsl√łret og stormet at tyskerne og hele familien endte i koncentrationslejr.
Anna Frank d√łde af tyfus i koncentrationslejret Bergen-Belsen i marts m√•ned 1945.
Kun faderen overlevede.
Der er også indspillet en film om Anna Frank med baggrund i hendes dagbog.
Baghuset, hvor de skjulte sig, er bevaret, og den 3. maj 1960 åbnede Anna Frank Museet i både for- og baghuset. Adressen er Prinsengracht 267, 1016 GV Amsterdam. Forhuset er moderniseret og indeholder bibliotek, læsesal, cafeterie, toiletter og kontorer for museet.
Jeg har læst bogen og set filmen, så det var et absolut must for mig at se museet og dermed stedet.
Anna Frank Museet ligger n√¶rmest rundt om hj√łrnet i forhold til Wester Kerk, og vi ankom dertil kort f√łr kl. tolv. Der var allerede en l√¶ngere k√ł, som vi stillede os i. Medens vi relativt hurtigt kom fremad, voksede k√łen bag os. Jeg vil tro, at det er det mest bes√łgte museum i Amsterdam.
Pizzaria.
Pizzaria.
Det tog tyve minutter, inden vi kom ind.
Bes√łges i museet var bev√¶gende, og jeg vil ikke ben√¶gte, at jeg ind i mellem m√•tte t√łrre en t√•re bort fra √łjnene. Det var en meget bev√¶gende oplevelse.

Efter bes√łget i Anna Franks museet spiste vi p√• en lille italiensk restauration.
Så måtte vi lige en tur tilbage til hotellet, da Pia havde glemt sit Amsterdampas. Det var nu ikke nogen stor omvej.
Fra hotellet slentrede vi gennem byen for at bes√łge ‘Stoltie Diamonds’, der er et diamantsliberi.

Stoltie Diamonds
Stoltie Diamonds blev grundlagt i 1664 og er dermed om ikke det ældste diamantsliberi i Amsterdam, så et af de ældste. Det ligger på samme adresse, som da det blev grundlagt. Wagenstraat 13 Р17, 1017 CZ Amsterdam, men er udvidet adskillige gange.

Receptionen i Stoltie Diamonds.
Receptionen i Stoltie Diamonds.
Diamantsliber.
Diamantsliber.
Vi indfandt os i receptionen p√• hovedadressen, hvor vi blev venligt modtaget, men henvist til indgangen til bes√łgsafdelingen beliggende rundt om hj√łrnet.
Kommet ind i bes√łgsafdelingens reception henvendte vi os til en venlig dame og fremf√łrte vores √łnske om en rundvisning. Hun spurgte, hvor vi kom fra og hvilket sprog rundviseren skulle tale. Vi var jo fra Danmark, men engelsk var fint.
Diamantsliber.
Diamantsliber.
Norsk guide i Stoltie Diamonds.
Norsk guide i Stoltie Diamonds.
Et √łjeblik senere kom en √¶ldre herre og pr√¶senterede sig. Det viste sig, at han var fra Norge. Han talte n√¶sten perfekt dansk. Det var jo l√¶kkert.

I forbindelse med receptionslokalet var der lavet en arbejdende udstilling. Vi blev f√łrt hen til en af diamantsliberne, hvor vi med plancher og modeller af diamanter fik forklaret og demonstreret de forskellige m√•der at slibe diamanter p√•. Samtidig s√• vi diamantsliberen arbejde.
Derefter kom vi op p√• f√łrste sal, hvor vi fik forevist en stor m√¶ngde smykker isat diamanter i forskellige slibninger.
Det var et b√•de interessant og l√¶rerigt bes√łg.

Vi slentrede igen gennem byen. Det er en dejlig by at spadsere rundt i.

G√łgler i gadebilledet.
G√łgler i gadebilledet.
Amsterdam Statsmuseum - bagsiden med indgang.
Amsterdam Statsmuseum – bagsiden med indgang.
Amsterdam Statsmuseum - forsiden.
Amsterdam Statsmuseum – forsiden.
P√• Leidse Plain, som er en dejlig plads var der en mand, som if√łrt n√¶sten igen ting lavede artistoptr√¶den.
S√• n√•ede vi frem til Rijksmuseum kl. 1555. Jan Luijkenstraat 1, Amsterdam. Det er s√• afgjort et bes√łg v√¶rd. Undrede os blot over, at det ikke var st√łrre. Is√¶r taget i betragtning, hvor stor bygningen er. Og bygningen i sig selv er sandelig v√¶rd at betragte. Imponerende flot.
Netop, som vi kom ud af museet begyndte det at regne. Det var ikke voldsomt og i stedet for at g√• i l√¶, gik vi blot videre til n√¶ste museum, som vi ville bes√łge.

Vincent van Gogh Museet
Vincent van Gogh Museet
Det var Vincent van Gogh Museet. Det ligger kun få hundrede meter fra Rijksmuseum på Paulus Potterstraat 7, 1071 CX Amsterdam.
Det er et temmelig nyt museum i en meget moderne og Рsynes jeg Рhæslig betonbygning.
Med det indk√łbte Amsterdampas skulle vi have haft fri adgang, men p√• grund af en s√¶rudstilling blev vi alligevel afkr√¶vet et till√¶g til billetten.
Foruden en masse billeder af van Gogh er der også billeder af andre malere. Det er ikke min store lidenskab, men jeg syntes ikke, at jeg kunnee have været i Amsterdam, uden at have set museet.

Hestedrosche.
Hestedrosche.
Residenspaladset.
Residenspaladset.
Fra museerne gik turen gennem Spiegel-Kwartier ad Spiegel Gracht og Nieuwe Spiegelstraat og i zig zag gennem byen til Dam, hvor vi gerne ville have været ind i det gamle kongepalads. Men det var for sent og derfor lukket. Lukket var også kirken Nieuwe Kerk, men det var på grund af restaurering.

The Red Light Distrct
Der var imidlertid fortsat et kvarter i Amsterdam, hvor vi ikke havde v√¶ret. Det var “The Red Light Distrct”, som best√•r af gaden Zedijk og tilst√łdende sm√• sm√łger. Men f√łrst skulle vi have noget aftensmad, hvorfor vi begyndte at kigge os om efter et tiltalende sted.

Kinesisk restauration.
Kinesisk restauration.
Det fandt vi i form af en kinesisk restauration p√• f√łrste sal p√• hj√łrnet af Damstraat og Oudezuds Voorburgwal, hvor vi fik et fint bord med udsigt over kanelen og broen over den.
Vi valgte en menu med en lang stribe små retter og dertil et par pilsnere og til sidst en kop kaffe.
Efter dette l√¶kre m√•ltid stilede vi m√¶tte og veltilfredse kl. 1920 mod ‘The Red Light District’.

Navnet på kvarteret siger jo næsten alt, og kvarteret lever også op til navnet.
B√•de p√• “hovedgaden” Zedijk og de sm√• tilst√łdende sm√łger var der udstillingsvinduer, hvor pigerne poserede og lokkede med deres yderst let p√•kl√¶dte kroppe. De var alle unge og n√¶sten alle yderst velskabte. Men et rent k√łdmarked og – jeg vil p√•st√• – industrialiseret. Det fremgik tydeligt, at det var indrettet, s√• der var flest mulige udstillingsvinduer p√• mindst mulig plads.

Penisskulptur.
Penisskulptur.
Red Light Distrct. Pigerne sidder i små udstillingsvinduer.
Red Light Distrct. Pigerne sidder i små udstillingsvinduer.
Samtidig var der den ene pub ved siden af den anden eller ved siden af pornoforretninger, der falb√łd alt, hvad sexindustrien frembringer, og s√• var der ogs√• talrige spisesteder af alskens art.
Der var fyldt af mennesker. Det syntes dog som om, at det mest var turister, der – som vi – skulle se kvarteret.
Midt på Zedijk er der en skulptur, som givet vis både begejstrer og vækker forargelse. En kæmpe penis, der stritter lige i vejret midt i et springvand.
Midt i turiststr√łmmen fornemmede jeg ogs√•, at det var et r√•t kvarter, hvor plattenslageri, lommetyveri, vold og r√łveri m.v. florerede.
Vi talte ogs√• om, at det egentlig var udm√¶rket, at vi ikke var Pia og Tina netop i dette kvarter. Jeg f√łlte mig i hvert fald bedre tilpas i min mandlige identitet.

Vi forlod “The Redlight District” og slentrede ad nogle sm√• gader. Derved kom vi til nordsiden af en stor r√łdstensbygning, som vi tidligere havde set. Facaden af den ligger ud mod den store vej Damrak.
Bygningen er imponerende. Vi talte flere gange om, hvor flot og spændende den var.
Efter hjemkomst foretog jeg lidt research og konstaterede, at det var ‘Beurs van Berlage’ bygningen, der blev opf√łrt i perioden fra 1898 til 1903. Der er offentlig adgang til bygningen og mulighed for rundvisning og at komme op i t√•rnet med dets udsigt over Amsterdam. Absolut noget til en eventuel senere tur til Amsterdam.
Vi spadserede ned til den store plads Dam, hvor vi tog en sporvogn hjem til hotellet. Vi stod af på Vijzelstrat lige mellem Herrengracht og Keizersgracht kun et par hundrede meter fra hotellet.

Restauration.
Restauration.
Imidlertid var klokken kun blevet 2110, s√• vi fandt et lille v√¶rtshus i n√¶rheden – hj√łrnet af Vijzelgracht og Prinzengracht, hvor vi over et par √łl sludrede om dagens oplevelser.
Der var ingen tvivl hos os om, at det havde v√¶ret en dejlig og oplevelsesfuld dag, hvor vi bortset fra en enkelt regnbyge ved Rijksmuseum havde haft solskin og en behagelig temperatur. Vi var ogs√• enige om, at selv om vi gerne ville have haft dagen som Pia og Tina, s√• var det af hensyn til vore f√łdder godt, at tilbragte dagen i vore mandlige egoer.

Klokken 2330 var vi tilbage p√• hotellet og gik til k√łjs efter en dejlig dag – ogs√• selv om det ikke var som Pia og Tina.

Garage. Pias bil holdt l√łftet op p√• liften.
Garage. Pias bil holdt l√łftet op p√• liften.
[Indholdsfortegnelsen] Pia og Tina k√łber sko og k√łrer hjem
Mandag den 12. juli 2004
Vi stod op kl. 0730. I l√łbet af natten v√•gnede jeg et par gange og kunne h√łre, at det regnede
Vi fik pakket vores bagage, klædt os pænt og fik lagt vores makeup.
Denne dag var jeg if√łrt en lys nederdel med m√łnster, en sort bluse og en lys jakke.
Pia if√łrte sig en rosafarvet bluse, sin hoftelange lyse jakke og en trekvartlang nederdel i brunligt m√łnster samt sine sandaler.
Vi indfandt os i spisestuen spiste en dejlig morgenmad – igen med en nylavet omelet.
Kl. 0905 afregnede vi med hotelfruen og takkede for et behageligt ophold. Prisen for opholdet pr. person blev 135 Gylden. S√• spadserede vi over til parkeringshuset, hvor bilen blev hejst ned fra liften. Tilbage til hotellet, hvor vores bagage blev lagt i bilens bagagerum, og kl. 0940 tog vi af sted. Pia startede med at k√łre, og jeg dirigerede.
Hjemme fra havde vi bestemt os for, at vi p√• hjemturen ville bes√łge en blomsterpark og valgt Keukenhof ved Lisse lidt sydvest for Amsterdam.
Imidlertid havde Pias nye sko jo kostet et par vabler i den korte tid, hun nåede at have dem på.

Stravers skobutik i udkanten af Amsterdam.
Stravers skobutik i udkanten af Amsterdam.
Derfor besluttede vi at afl√¶gge et bes√łg i skoforretningen Stravers. Den l√• i en vestlig forstad til Amsterdam – vel ca. en halv snes kilometer fra centrum. Dertil ankom vi kl. 1120 kun for at konstatere, at forretningen om mandagen f√łrst √•bnede kl. 13.
Vi k√łrte derfor til blomsterparken Keukenhof, Stationsweg 166, 2160 AB Lisse, hvortil vi ankom kl. 1155.
Men ak Рder var lukket. Kun åbent i to måneder om foråret. Vores research havde ikke været god nok. Ærgeligt.
Vi dr√łftede derfor, hvad vi s√• skulle g√łre og blev enige om, at vi ville finde et sted at f√• noget at spise og s√• k√łre tilbage til skoforretningen Stravers.
Tilbage til motorvejen og retning mod Amsterdam. Vi holdt ind p√• en motorvejsrestauration, vi havde bem√¶rket p√• vej mod blomsterparken. Det var en ‘Kentucky Fried Chicken Restaurant’.

Pia foran Kentucky restauration ved motorvejen mellem lufthavnen og Amsterdam.
Pia foran Kentucky restauration ved motorvejen mellem lufthavnen og Amsterdam.
Tina foran Kentucky restauration ved motorvejen mellem lufthavnen og Amsterdam.

Tina foran Kentucky restauration ved motorvejen mellem lufthavnen og Amsterdam.
F√łrst var vi dog p√• toilet, hvor et n√łdvendigt √¶rinde og opfriskning af makeup blev foretaget.
Det er i √łvrigt en god ting at have lidt sm√•penge klar, da der ved toiletterne p√• mange motorvejsrastepladser sidder en dame eller en mand i et forlokale. S√• vidt jeg opdagede, var der ingen fast pris, s√• jeg lagde nogle m√łnter i en sk√•l.
I cafeteriet gjaldt det s√• om at finde ud af, hvad vi skulle have at spise. Ved skranken var der de typiske billeder med fastfoodretterne, s√• det var ganske let at afgive sin bestilling. S√• blev der taget et glas Fanta, bestik og servietter. Inden vi var fremme ved kassen, fik vi udleveret vores bestilte mad. Det var hurtigt og effektivt. Betalingen var hurtig overst√•et og ikke s√• meget som et l√łftet √łjenbryn.
Pia henter mad i Kentucky restaurationen.
Pia henter mad i Kentucky restaurationen.
Min ret var friturestegt kyllingebryst og pomme frites og smagte ganske udm√¶rket. Men det er nu ikke et m√•ltid, som vi sad l√¶nge over og n√łd, som vi havde gjort i restaurationerne inde i Amsterdam.
Kl. 1305 var vi klar til at k√łre videre. Vi bussede en motorvejudfletning og kom en tur rundt om Schippold lofthavnen, men s√• fik vi ogs√• lige set den ude fra.

Pia pr√łver sko i Stravers.
Pia pr√łver sko i Stravers.
Stravers
Det tog trods afstikkeren til Schippold lufthavnen kun tyve minutter, f√łr vi parkerede foran skobutikken Stravers, Slotermeerlaan 117, JN Amsterdam. Forretningen har ogs√• en mindre afdeling p√• adressen Overtoom 139, 1054 HG Amsterdam ikke s√• langt fra Rijksmuseum.
Da vi kom ind i forretningen blev vi m√łdt af en ung mandlig ekspedient. Han var venlig og viste os op til en afdeling af skoforretningen beliggende nogle trin h√łjere, end afdelingen vi kom ind i fra gaden. Han var helt tydelig vant til, at der kom transvestitter.

Pia begyndte straks at pr√łve sko. Udvalget var fint, og snart stod der adskillige sko p√• gulvet foran hende.
Jeg spurgte, om jeg måtte fotografere. Det var helt i orden.
Kort efter kom en kvinde midt i fyrrene hen til os. Hun fortalte, at hun var indehaver af forretningen sammen med sin mand, og at den unge ekspedient var deres s√łn.

Tina pr√łver sko i Stravers.
Tina pr√łver sko i Stravers.
Vi pr√¶senterede os og fortalte, at vi var fra Danmark. Jeg omtalte min hjemmeside, og at jeg havde link til deres skoforretning og var vidende om, at flere danske transvestitter p√• grundlag af denne omtale havde handlet over nettet i forretningen. Det gl√¶dede hende helt tydeligt, og hun spurgte, om vi ville have en kop kaffe. Kort efter ankom s√łnnen med kaffe til os.
Vi drak kaffe og pr√łvede sko. Det var jo et rent eldorado.
Selv om jeg ikke havde t√¶nkt mig at k√łbe sko, s√• kunne jeg ikke lade v√¶re med at pr√łve nogle af dem. Og minsandten, om ikke jeg faldt for et par med lav tynd h√¶l, som jeg k√łbte.
De kostede 104,95 Gylden, men jeg fik en pæn rabat, så prisen blev 80 Gylden. Uhm Рlidt til gengæld for linket og en pæn omtale af forretningen på min hjemmeside.
Men alt har jo en afslutning og efter en dejlig time i en lækker skoforretning med en pragtfuld betjening, forlod vi Stravers for at begive os på turen hjem.
Men ak – vi havde glemt at k√łbe parkeringsbillet, s√• der sad en lille hilsen p√• bilen. √ėv.

Tina på motorvejsrasteplads lidt uden for Amsterdam på vej hjem.
Tina på motorvejsrasteplads lidt uden for Amsterdam på vej hjem.
Hjemad
S√• gik det ellers af sted, denne gang med mig bag rattet; ud p√• motorvejen og kurs mod Danmark. Vi holdt en lille pause lidt uden for Amsterdam og derefter f√łrst lidt syd for Hamborg for at tanke benzin. Der var ikke noget cafeterie, s√• vi holdt kl. 1850 p√• det n√¶ste rastepladsanl√¶g – Autobahnrastst√§tte & Motel Ostetal – S√ľd, 27419 Sittensen.
Pia foran motorvejscafeteria i Tyskland på hjemturen.
Pia foran motorvejscafeteria i Tyskland på hjemturen.
Der fik vi en wienerschnitzel. Den var absolut ikke noget at råbe hurra for og på ingen måde pengene værd.
Umiddelbart efter vi havde sat os for at spise, kom et par ind og satte sig ikke langt fra os. De lod dog ikke til, at de bemærkede os.
Vi afsluttede med toiletbes√łg.
Da vi kom ud til bilen, var det par, som kom ind i restaurationen lige efter os, ogs√• kommet ud. De satte sig ind i deres bil, som holdt et par pladser ved siden af vores. Den var p√• danske plader. Men det var nu ikke personer, som vi kendte, og det var ogs√• f√łrste gang, at vi os bekendt, var i n√¶rheden af danskere p√• vores tur.

Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen.
Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen.
Med Pia bag rattet k√łrte vi videre. Vi holdt en lille pause p√• en rasteplads omkring klokken otte om aftenen og k√łrte s√• videre.
Pia på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen.
Pia på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen.
Vi parkerede bilen hos Pia kl. 2154. Hele turen havde været på 1.622 km.
Bilen blev t√łmt for bagage. Et par stykker mad blev smurt og kaffen brygget. S√• sad vi ellers i Pias stue og sludrede om vores tur. Jo – vi flottede os med et glas god whisky.
Så nu havde Pia og Tina været i Amsterdam.
Alt i alt en pragtfuld tur med masser af gode oplevelser og ingen ubehagelige. En tur, som sent vil blive glemt og godt kan tåle en gentagelse.

Ved midnatstid gik vi til k√łjs og n√¶ste formiddag k√łrte jeg hjem.

Tina Thranesen.