Tina Thranesen i London december 2001. Handler hos Doreen.

Vist 483 gange.

Tina og Qvickie foran Doreen.
Tina og Qvickie foran Doreen.
Af Tina Thranesen.
Turen til London sammen med Qvickie og hendes hustru Jeanette var for mig (eller mig som Tina) ikke t√¶nkt som en indk√łbstur. Men k√łbt – det blev der alligevel.

Vi ankom jo til London fredag den 14. december 2001 ved middagstid. Inden vi var installeret i Philbeach Hotel og var klar til at erobre London, var det hen midt på eftermiddagen. Det vidste vi jo hjemme fra og havde derfor besluttet, at fredag eftermiddag og aften ville vi kigge lidt på London.

Vi – Qvickie og Tina – ville derfor f√łrst lufte sk√łrterne om l√łrdagen. Det fik vi ogs√• gjort. Men lad mig straks sige, at vi n√•ede ikke at bes√łge s√• mange forretninger og steder, som vi havde h√•bet.
Vi havde lavet et ret stort reserch arbejde og derudfra lavet en liste over forretninger og severdigheder, som vi gerne ville n√• at bes√łge.
Om vi ville k√łbe noget afhang af, hvad forretningerne havde af udvalg og til hvilken pris. Selv ville jeg gerne have et par sko eller to. B√•de til indend√łrs og udend√łrs brug.
Nu er London generelt ikke en udpr√¶get billig by at foretage indk√łb i, men der er visse undtagelser, og s√• er der mange forretninger og udvalget er stort.

Om fredagen fik vi, som jeg tidligere har n√¶vnt bes√łgt to af Ann Summers forretninger, der begge er beliggende i Soho. Deres beliggenhed midt i Londons centrum er jo meget fordelagtig, men forretningerne skuffede. De levede ikke op til de forventninger, som deres hjemmeside havde lagt op til. Udvalget var ikke overv√¶ldende. Vi har dem lige s√• p√¶ne, med lige s√• stort et udvalg og til konkurrencedygtige priser i K√łbenhavn.

Men om l√łrdagen skal jeg love for, at Tina kom p√• indk√łbstur
Vi havde hjemmefra besluttet os for at starte med et bes√łg i forretningen Doreen. Den ligger i Layton, og n√¶rmeste undergrundsstation er Walthamstow. Det var i modsatte ende af London i forhold til vores hotel.

Under morgenmaden fik vi hilst p√• Lynne, som jeg kender fra K√łbenhavn og Melissa, der er fra Mexico.
Men efter morgenmaden forlod vi tre piger hotellet. Nu skulle London opleves.

Turen i sig selv var en sp√¶ndende oplevelse. F√łrst et lille stykke til fods til Court undergrundsstation. Det var en dejlig fornemmelse at v√¶re ude p√• gaden som Tina. Hjemme har jeg som tina kun foretaget enkelte sm√• spadsereture i K√łbenhavn om aftenen.
Dette var anderledes. Frit og frejdigt spadserede vi han ad gaden til stationen.
Det var koldt, og jeg var glad for den pels, som jeg havde medbragt i kufferten, selv om den fyldte godt. Og med håndtasken hængende på skulderen i sin rem, var vi klar til at erobre hele London Рeller i hvert fald opleve noget af den.

Jeg var if√łrt en lyser√łd bluse, en glat sort nederdel, der n√•ede til lige over kn√¶ene, sorte st√łvler med omkring ti cm stileth√¶le og s√• pelsen og min taske.

Undergrundsbanen i London – The Tube – er forsynet med billetautomater ved ind-/udgangene til stationerne. Billetten skal indf√łres i automaten, en lille bom √•bnes, billetten kommer ud igen, og s√• er der fri passage.
Vi nærmede os billetautomaterne på Court. Lyden af mine hæle klikkede på fliserne. Jeg havde på fornemmelsen, at alle kiggede på mig, men alle hastede blot forbi mig i den tidlige formiddagstravlhed.
Så fik jeg åbnet lynlåsen til et lille rum i min taske, som viste sig praktisk at opbevare billetten i, da den i den kommende tid blev brugt flittigt. Det gælder om at holde styr på indholdet i sådan en taske.
S√• tak – henne ved automaterne stod to stationsbetjente let genkendelige i deres orange veste, hvor der p√• tv√¶rs st√•r “Underground”. De m√•tte da bem√¶rke mig og opdage, at jeg ikke var en rigtig kvinde. Begge stod de med front mod mig.
Nu gjaldt det altså om at lade som ingen ting, blot fremad. Billetten ind i sprækken, bommen åbnedes, fat i billetten igen og så igennem.
Puh ha. Nogle meter fremme stoppede jeg. Hankede op i tasken og lagde billetten tilbage i det lille rum. Samtidig så jeg mig tilbage efter Qvickie og Jeanette. De var begge lige kommet gennem billetautomaten.
Stationsbetjente stod der stadig. Nu med ryggen til mig. De havde intet bemærket. Det styrkede selvtilliden.

Vi skulle med Districtline
Undergrundsbanen i London best√•r af adskillige linier, der hver har sit navn. For at g√łre det lettere, har de ogs√• hver sin farve. S√•ledes er Districtline gr√łn.
På et stort kort over hele undergrundsbanen, som findes adskillige steder på hver station, fik vi checket, at vi på vores lille bykort havde set rigtigt.
Ved hjælp af skiltningen med endestationens navn og liniens farve fandt vi perronen, hvor vi skulle med toget.

Så stod den på trapper. Det er jo en undergrundsstation. Der er mange rullende trapper, men ikke på alle stationer.
Det gik fint. Det var godt nok noget uvant at g√• s√• meget med h√łje h√¶le, men st√łvlerne sad godt, og st√łvleskafterne ydede god st√łtte.
Vi fik set godt p√• skiltene, da der p√• n√¶sten alle stationer k√łrte flere linier.
Toget k√łrte ind p√• perronen. Vi ventede, medens folk myldrede ud af toget, hvorefter vi gik ind. Der var mange mennesker med, og vi m√•tte st√• op. Det gjorde ikke noget. Vi skulle kun med til Victoria stationen – fire stationer fremme, hvor vi skulle skifte linie.
Der var mange mennesker med toget, og der stod adskillige ved siden af os. Men ingen ænsede os. Det var spændende at være så tæt på så mange mennesker i fuld offentlighed. Ville jeg blive opdaget? Hvordan ville deres reaktionen være?
Men jeg kunne spare mig spekulationerne. Jeg er end ikke sikker p√•, at nogen bem√¶rkede, at jeg var transvestit. Der var godt nok nogle, som kiggede p√• mig, men jeg kiggede jo ogs√• p√• dem. Vi ser jo alle p√• hinanden, n√•r vi f√¶rdes offentligt. Og – opdagede de, at jeg ikke var en rigtig kvinde, men transvestit, s√• var der ingen synlig reaktion. M√•ske h√łflighed, m√•ske var de lige glade, m√•ske var de vant til at se transvestitter. Jeg kunne alligevel m√¶rke sp√¶ndingen i mig, men f√łlte mig ganske tryk og godt tilpas. Det var l√¶kkert.

Perronskilt på Victoria stationen.
Perronskilt på Victoria stationen.
P√• Victoria stationen er der tre linier. District line, som vi lige havde k√łrt med, og s√• Cirkel line og Victoria line.
Cirkel line er en cirkelbane, der k√łrer i en ring rundt om Londons centrum. De √łvrige linier kommer hver fra sit yderdistrikt ind til centrum. Over en str√¶kning af nogle stationer k√łrer flere af dem p√• samme linie som Cirkel line og forts√¶tter s√• til et andet yderdistrikt. Nogle af dem krydser Cirkel line, og standser ved stationer inde i centrum for s√• at krydse Cirkel line igen og forts√¶tte til et andet yderdistrikt.
Victoria line, som vi skulle med, er en s√•dan linie. Den g√•r fra Brixton, krydser Themsen og forts√¶tter tv√¶rs gennem Londons centrum, hvor den krydser Cirkel line f√łrst ved Victoria og derefter igen ved Euton stationerne og forts√¶tter til Walthamstow, hvortil vi skulle.

Victoria stationen er stor, da den også er endestation for flere nationale og internationale tog.
Skiltningen var fin.
The Tube k√łrer nogle steder i tre etager under hinanden, og p√• flere stationer er der adskillige meget lange rullende trapper mellem de forskellige etager.
Ad nogle gange og trapper op og ned kom vi til en ny perron. Hele vejen var vi omgivet af mange mennesker.
Det var en fantastisk fornemmelse at gå fuldt omklædt som kvinde og konstatere, at så at sige ingen opdagede det. Selv her nogle uger efter, medens jeg skriver dette, kan jeg frydes ved erindringen. Det skal opleves for fuldt ud at forstå det. Og jeg vil selv gerne opleve det igen.
Men toget kom. Igen var der tr√¶ngsel ved d√łrene. Men vi kom ind og m√•tte igen st√• op, da alle siddepladser var optaget.

Der var mange stop. Stationerne ligger meget t√¶t. Det resulterede i en stor udskiftning af passagererne, og mange gange m√•tte vi flytte os for at give plads for andre rejsende. Enkelte m√• have set, at jeg var transvestit. Det virkede nogle gange som om, der blev kigget lidt ekstra p√• mig. Men det kan selvf√łlgelig v√¶re de blikke, som en smuk kvinde – √łhh r√łdmer lidt – altid tiltr√¶kker sig. Der var ikke nogen, som reagerede synligt.
På et tidspunkt kom en kvinde i midten af tyverne ind i toget med en klapvogn, hvori sad en lille pige. Jeg trak til side for at give plads og kom derefter til at stå lige ved siden af kvinden. Hun takkede smilende, da jeg gav plads.
Nogle stationer længere fremme skulle kvinden ud. Igen måtte jeg flytte mig, så hun kunne komme forbi.
Da hun var kommet ud på perronen, vendte hun sig mod mig og sendte mig et stort smil. Om det var fordi jeg havde givet plads for hende og flere gange set ned på hendes lille pige i klapvognen, eller det var fordi hun havde opdaget, at jeg var transvestit eller af en helt tredje grund, ved jeg jo ikke.
Men det var enormt dejligt at få sådant et stort smil.
Da vi igen p√• Euton Station havde krydset Cirkel line og k√łrte mod endestationen Walthamstow, begyndte der at blive mere plads. Det endte ogs√• med, at vi alle kom til at sidde.

Tina (tv) og Jeanette (th) på vej mod forretningen Doreen.
Tina (tv) og Jeanette (th) på vej mod forretningen Doreen.
Endelig var vi fremme ved Walthamstow
Vi steg ud af toget og fulgte med str√łmmen af rejsende mod udgangen. Togrejsen havde fra Court taget omkring fyrre minutter.
Snart var vi ude p√• gaden. Et stykke tid stod vi og kiggede p√• gaden og p√• kortet for at finde ud af, hvor vi skulle hen. Fra Doreen hjemmeside vidste vi, at vi kunne tage en bus, og at det ville tage omkring ti femten minutter at g√• til forretningen. Vi valgte at g√•. Vi havde v√¶ret l√¶nge i toget og n√łd at spadsere hen ad gaden.
Vi var stadig i London om end i et af yderdistrikterne. Det virkede n√¶rmest som at v√¶re i en stor danske k√łbstad.
Det var sk√łnt at trippe hen ad fortovet. Vi standsede hyppigt og s√• p√• forretningsvinduer. Der var mange mindre forretninger. Og som herhjemme var der mange forretninger med damet√łj, der n√¶sten alle havde stativer med t√łj stillet ud p√• fortovet.

Det passede os rigtigt godt, og vi kiggede lystigt p√• de udstillede varer og holdt ind i mellem noget af det op foran os for at se, hvordan det tog sig ud. Jo vi opf√łrte os som rigtige kvinder – og n√łd det.
Vi var ogs√• inde i et par af t√łjforretningerne. Det var nu p√• initiativ af Jeanette. Vi k√łbte ikke noget, men ingen tog anst√łd af, at vi gik rundt i butikkerne og pillede ved t√łjet. L√¶kkert.

Endelig var vi fremme ved Doreen Рforretningen, som jo indehavedes af en transvestit, og hvis hjemmeside flittigt var studeret hjemme fra. Vi havde på hjemmesiden set et billede af dens facade og genkendete den på afstand.

Forretningen har et firkantet indhak med butiksruder bag hvilket, der var udstillet l√¶kkert t√łj.
Vi stod i indhakket og s√• p√• t√łjet og sludrede lidt om, at nu var vi endelig kommet frem.
Spadsereturen havde taget en halv times tid. Det syntes jeg egentlig ikke var s√• galt, selv om det var l√¶ngere tid, end der var anf√łrt p√• Doreens hjemmeside.
Dels var vi stoppet op flere gange og havde v√¶ret inde i nogle butikker, og dels var tempoet ikke det samme, som n√•r jeg til daglig spadserer p√• gaden. St√łvlerne med stileth√¶lene satte automatisk en lavere hastighed.
Det var ogs√• den l√¶ngste str√¶kning, jeg endnu havde g√•et. Det var derfor ogs√• dejligt, at jeg ikke havde ondt i f√łdderne. Det havde tv√¶rt imod v√¶ret dejligt at spadsere s√• l√¶nge med stileth√¶le. Og fornemmelsen af en let om end k√łlig vind, der sm√łg sig om mine nylonben var en ekstra forn√łjelse.

Men nu stod vi og så på forretningen Doreens vinduer
Pludselig √•bnedes d√łren og en venligt udseende √¶ldre dame stod smilende i d√łr√•bningen og hilste os velkomne og bad os komme inden for.
Vi gik ind og blev hilst hjertelig velkommen. Ingen tvivl om, at hun var klar over, at Qvickie og jeg var transvestitter. Men velkomsten og hendes v√¶rem√•de var uhyre venlig og meget naturlig. Vi f√łlte helt klart, at vi var velkomne.

Vi fik forklaret, at vi kom fra Danmark og gerne ville have lov til at kigge os lidt omkring. Det var vi meget velkomne til, og havde vi behov for hjælp, så måtte vi endelig sige til.
I forretningen var der en del andre kvinder, men ingen m√¶nd eller andre transvestitter. Vi fandt lidt efter lidt ud af, at flere af kvinderne var ansatte i forretningen. Faktisk var der fem kvindelige ekspedienter. De var alle p√• den anden side af de halvtreds √•r og enormt s√łde og hj√¶lpsomme.

Vi gik stille rundt i butikken, som var meget velforsynet med kjoler, bluser, nederdele og meget andet. Det skulle vise sig, at der var væsentligt mere, end vi umiddelbart kunne se.
Da vi havde set os lidt om, kom en af damerne hen til og spurgte, om vi dog ikke ville l√¶gge overt√łjet. Det var jo for varmt at have p√• indend√łrs.
Vi tog mod tilbuddet. Hun beundrede min pels og bad om at pr√łve den. Det fik hun selvf√łlgelig lov til. ūüôā

Qvickie pr√łver t√łj hos Doreen.
Qvickie pr√łver t√łj hos Doreen.
Befriet for overt√łjet var det ogs√• lettere at se p√• alt det l√¶kre t√łj.
Inden l√¶nge spurgte en af damerne mig, om der var noget specielt, jeg s√łgte.
Jeg svarede, at jeg mest var interesseret i sko, men ikke kunne se nogen.
Hun svarede, at de havde for lidt plads, s√• de var ikke udstillet. Da hun havde f√•et oplyst mit skonummer, forsvandt hun, men kom kort efter tilbage med flere par sko. Det var alle dejlige sko med stileth√¶le. Faktisk lige s√•dane sko jeg s√łgte. Jeg pr√łvede flere par, men desv√¶rre var de alle for smalle, s√• der blev ikke noget skok√łb.

Derimod bem√¶rkede jeg, at b√•de Qvickie og Jeanette var i f√¶rd med at pr√łve t√łj. De fik som jeg masser af hj√¶lp fra damerne.

Ind i mellem var vi de eneste kunder, og ind i mellem var der andre kvinder ind i forretningen. Der var en hyggelig atmosfære.
Vi sludrede meget med damerne og hver gang, der ikke var andre kunder, var de alle os behj√¶lpelige med at finde de rigtige st√łrrelser og komme med gode forslag om t√łjsammens√¶tning og bem√¶rkninger om, hvad der kl√¶dte os bedst. Det var virkelig f√łrste klasses betjening.
Jeg fik pr√łvet en del forskellige nederdele, toppe og jakker og et par enkelte kjoler.
Det endte med, at jeg k√łbte en dybr√łd nederdel med tilh√łrende halvlang jakke og en sort bluse.

Vi spurgte, om vi m√•tte tage et par billeder i forretningen. Det m√•tte vi selvf√łlgelig. Faktisk var de s√• hj√¶lpsomme, at de tog billederne for os.
Da vi syntes, at vi havde f√•et k√łbt, hvad vi ville, fik Qvickie spurgt, om de havde siliconebryster.
Selvf√łlgelig havde de det. De blev fundet frem, og snart var b√•de Qvickie og jeg i f√¶rd med at studere og vurdere de forskellige modeller og st√łrrelserne p√• dem.
Ja ikke nok med det. De blev ogs√• pr√łvet.
Da var jeg “solgt”. Det var Qvickie ogs√•. S√• det endte med, at vi begge k√łbte os et par siliconebryster. Prisen var omregnet ca. 1.500 kr, hvilket er hen ved halv pris i forhold til herhjemme.
Vi fik ogs√• forevist b√•de dobbeltkl√¶bende specieltape og speciallim til at kl√¶be dem fast p√• huden. Til limen skulle ogs√• bruges en speciel v√¶ske til at l√łsne den med igen. Tapen og is√¶r limen var rasende dyre, s√• det undlod vi at k√łbe.

Tina pr√łver t√łj hos Doreen - og k√łbte det.
Tina pr√łver t√łj hos Doreen – og k√łbte det.
Midt i det hele kom en af damerne og spurgte, om vi ville have en kop kaffe. Det takkede vi selvf√łlgelig ja tak til.
Vi var efterh√•nden n√•et dertil, hvor vi ikke ville k√łbe mere. Medens de pakkede vore indk√łb i store hvide plastikposer, gik vi udenfor og fik taget nogle billeder af os selv foran forretningen.

Betalingen p√• godt ¬£ 60 svarende til omkring 7.200 kr. blev klaret med Visa-dankort. Vi bad, om vi kunne f√• Visa-dankort notaen p√• et st√łrre bel√łb, end vi havde k√łbt for, s√• vi kunne f√• nogle kontanter tilbage. Men der var de ub√łjelige. Det kunne ikke lade sig g√łre.
Det viste sig senere, at det faktisk var helt umuligt at få nogen forretning til at give kontanter tilbage, som vi er så vant til herhjemme ved betaling med dankort.

Da vi endelig forlod Doreen og de fantastisk s√łde damer, havde vi tilbragt godt tre timer i forretningen.
Vi havde f√•et lavet nogle dejlige indk√łb, men ikke nok med det. Vi havde haft en fantastisk oplevelse ved at blive betjent s√• dejligt og naturligt i en forretning.

Hver bel√¶sset med en stor plastikindk√łbspose gik turen tilbage til Walthamstow stationen for at komme med toget hjem.
Men fristelsen for at tage en taxi var for stor. Vi kunne ikke se nogen taxi ved stationen, men da vi spurgte en forbipasserende, fik vi oplyst, at der var en taxicentral for enden af vejen rundt om hj√łrnet, og at vi blot kunne g√• ind i den, s√• ville de tilkalde en taxi til os. Vi erindrede, at vi havde set taxi centralen, men havde ikke t√¶nkt, at vi blot kunne g√• derind for at f√• en taxi.
Så vi gik tilbage til taxicentralen. Det viste sig, at de ligefrem havde en lille ventesal. Der var imidlertid en hel del mennesker, som ventede på taxier, så vi opgav og gik tilbage til stationen for alligevel at tage toget.

Vi havde talt om, at vi p√• tilbageturen ville kigge inden for i forretningen Transformation, som ligger t√¶t p√• Euton Station, men det var det blevet for sent til, og vi havde ogs√• f√•et k√łbt alt, hvad vi havde lyst til for den dag.

Det var m√•ske ogs√• meget godt. Uden hjemturen i toget, havde jeg n√¶ppe ‘g√•et cat walk’ p√• Court Station, som jeg har forklaret om i afsnittet ‘Tina p√• restauration’.
Hjemturen med toget var igen en oplevelse. Ingen tog notits af os. Vi m√• have set ud som tre kvinder, der havde v√¶ret p√• indk√łb, – hvad vi jo ogs√• f√łlte os som.

Vi kom tilbage uden vanskeligheder, men jeg var efterh√•nden noget tr√¶t i f√łdderne. Jeg havde ogs√• haft stiletst√łvlerne p√• hele dagen.
Resten af dagen med cat walk p√• Eal’s Court, spisning p√• cafeteria, spisning p√• italiensk restauration og bes√łget p√• Stormes kan du l√¶se om i andre afsnit.

Det var en lang dag. En dag med mange og kun positive oplevelser. En dag, som jeg og Tina ikke glemmer.

Men Рfor der kom et lille skår i glæden.
Jeg havde jo gl√¶det mig til at have de nyindk√łbte siliconebryster p√• samme aften under turen til Stormes.
Desværre viste det sig, at jeg havde fået to forskellige typer bryster, så de var jo ubrugelige.
Da det blev opdaget, var klokken blevet så mange, at forretningerne var lukket.

S√• straks n√¶ste dag – jo, der var √•bent i forretningerne om s√łndagen. Det var jo december – julem√•neden, s√• n√¶sten alle forretninger havde √•bnet.
Men altså næste dag kontaktede jeg telefonisk forretningen Doreen og forklarede dem problemet.
De var meget ulykkelige, men havde straks l√łsningen.
Jeg skulle blot lægge det forkerte silikonebryst i hotellets reception, så ville de komme med det rigtige efter lukketid.
Da Tina ikke skulle luftes om s√łndagen, s√• var det jo en udm√¶rket l√łsning.
Vi var p√• sightseeing om s√łndagen, og da vi kom tilbage til hotellet var ombytningen foretaget.

Servicen hos Doreen kan der ikke klages over. Heller ikke efter k√łbet. ūüôā

Tina Thranesen.

* * *
Artikel 1: F√łr turen til London.
Artikel 2: Philbeach Hotel.
Artikel 3: Turen som helhed.
Artikel 4: På restauration.
Artikel 5: Handler hos Doreen. (Denne artikel).
Artikel 6: På Stormes.
Artikel 7: På sightseeing.