ICAO drøftede den 10. til 12. december 2012 om kønsbetegnelsen i rejsedokumenter/pas skal udgå.

Vist 111 gange.

Dansk pas
Dansk pas
ICAO, International Civil Aviation Organization (Organisationen for International Civil Luftfart), der bl.a. udarbejder standarden for udformning af pas og rejsedokumenter og herunder hvilke oplysninger, der skal være i disse, drøftede på et møde den 10. til 12. december 2012, om de skulle fjerne kravet om et felt til angivelse af kønsbetegnelse i rejsedokumenter, herunder i pas.
I informationsdokumentet, der blev udarbejdet på baggrund af mødet, anføres fordele og ulemper ved at fjerne kønsbetegnelsen.
Blandt fordelene ved at fjerne kønsbetegnelsen anføres bl.a., at transpersoner vil opleve en lettere proces, når de ikke længere har problemer med deres rejsedokumenter ved, at kønsbetegnelsen ikke svarer til deres udseende.
Resultatet blev imidlertid, at der indtil videre skal være kønsbetegnelse i rejsedokumenterne.

Herunder gengives det udarbejdede informationsdokument på dansk.
Dokumentet er oversat af Tina Thranesen.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til det originale engelsksprogede dokument.
Den 20. oktober 2015. Tina Thranesen.

* * *
International Civil Aviation Organization
Informationsdokument

TAG/MRTD/21-IP/4
20. november 2012
Kun på engelsk
Den tekniske rådgivende gruppe om maskinlæsbare
rejsedokumenters (TAG/MRTD
[1])
21. møde,
Montréal den 10. til 12. december 2012

Dagsordenens punkt 5: Lande og organisationsrapporter

Revision af kravet om at angive pasindehaverens køn i rejsedokumenter
(Præsenteret af New Zealand)

1. Introduktion
1.1 New Zealands paskontor har udfærdiget dokumentet “Visning af pasindehaverens køn i rejsedokumenter: Er det stadig relevant i e-rejsedokumenternes tid”.
Dokumentet gengives i tillæg A.

1.2 Dette informationsdokument opsummerer de vigtigste punkter af dokumentet, som er gengivet i tillæg A og beskriver en handlingsplan for TAG/MRTD.

1.3 Når dokumentet refererer til rejsedokumenter, er det med henvisning til alle typer af maskinlæsbare rejsedokumenter.

2. Baggrund
2.1 Under 8.6 – Dataelement afsnittet i IV – er det ifølge tekniske specifikationer for maskinlæsbare pas “Part 1 Volume 1 Doc 9303 6th edition“, et krav, at rejsedokumenter angiver pasindehaverens køn.

2.2 Angivelse af detaljerede oplysninger om pasindehaveren, inklusiv deres køn, har gjort rejsedokumenter mere effektive til at identificere pasindehaveren.

2.3 Der er siden indførelsen af e-rejsedokumenter sket væsentlige ændringer i de teknologiske rejsedokumenter til at identificere pasindehaveren. Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi og andre biometriske identifikationsmetoder giver foruden tillid til de persondata, som angives i rejsedokumenter, herunder køn, også mulighed for at bekræfte en identitet.

3. Nøgleomkostninger ved en ændring
3.1 Fjernelse af kravet om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter vil komplicere grænsemyndighedernes kontrol. Nogle grænsemyndighederne bruger kønsfeltet som et parameter ved risikovurdering, før passagererne ankommer, og til at identificere passagerer, der krydser grænseovergangssteder.

3.2 Ændring af dette krav vil medføre betydelige omkostninger for grænsemyndighederne. Grænsekontrolsoftware vil nødvendigvis skulle opgraderes og modificeret til at håndtere rejsedokumenter, der ikke angiver indehaverens køn.

3.3 Disse komplikationer vil medføre forlængelse af check-in-tiden for passagerer og give indehaverene andre problemer, hvis de bruger et rejsedokument uden kønsbetegnelse.

4. Vigtigste fordele ved en ændring
4.1 Grænsemyndighederne behøver ikke at beskæftige sig med passagerer, der rejser med et rejsedokument, som angiver et køn, der ikke svarer til indehaverens identitet. Transpersoner vil som passagerer tilsvarende opleve færre problemer, når de rejser.

4.2 Udstedelseskontorer behøver ikke at registrere kønsoplysninger om ansøgerene og vil udstede færre rejsedokumenter med urigtige persondataoplysninger.

4.3 Fjernelse af det obligatoriske krav, om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter, kan foregribe kommende opfordringer om ændringer og vise ICAO som en fremtidsfokuseret organisation.

5. Konklusion
5.1 Omkostningerne ved at fjerne kravet om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter overstiger på nuværende tidspunkt fordelene. Omkostningerne ved ændringen vil være mere markante i betragtning af den negative følge af driften af grænsekontrollen og de potentielle ulemper for passagererne. Men de konkrete fordele ved ikke at kræve, at rejsedokumenter skal angive indehaverens køn, betyder, at der stadig er vægtige grunde for ICAO til at ændre de obligatoriske krav i fremtiden.

6. Anbefalinger
6.1 New Zealands paskontor anbefaler, at ICAO:
  1. a) på nuværende tidspunkt fastholder kravet om at angive indehaverens køn;
  2. b) revurderer kravet, når fremtidige grænsekontrolsystemer bliver mindre påvirket af fjernelse af kønsfeltet; og
  3. c) standardiserer alle ændringer af kravet om at angive indehaverens køn i alle rejsedokumenter for at minimere komplikationerne for grænsemyndighederne.

7. Beslutning vedrørende TAG/MRTD
7.1 New Zealands paskontor opfordrer TAG/MRTD til:
  1. at tage “Angivelse af pasindehaverens køn i rejsedokumenter: Er det i e-rejsedokumenternes tid stadig relevant” som gengivet i tillæg A til efterretning; og
  2. regelmæssigt at revurdere, om det obligatoriske krav om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter fortsat skal opretholdes.

[Retur] Tillæg A

Angivelse af pasindehaverens køn i rejsedokumenter:
Er det i e-rejsedokumenternes tid stadig relevant

Resumé

Formål
Denne skrivelse:
  • præsenterer resultaterne fra det newzealandske paskontors undersøgelse af ICAO‘s krav om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter af identifikationsgrunde;
  • forklarer konsekvenserne for offentlige myndigheder og passagerer ved at fjerne kønsfeltet; og
  • anbefaler en fremgangsmÃ¥de for ICAO.

Indledning
ICAO er en særorganisation under FN, der fastsætter de nødvendige betingelser for sikre og effektive standarder for den internationale civile luftfart. Indførelse af et felt i rejsedokumenter til angivelse af indehaverens køn blev introduceret og gjort obligatorisk i standarderne i ICAO-dokument 9303 i 1980. Angivelsen af indehaverens køn har gjort anvendelse af rejsedokumenter mere effektive til at identificere indehaveren. Men indførelsen af e-rejsedokumenter og de avancerede identifikationsmetoder, disse dokumenter har medført, har gjort, at det ikke længere er nødvendigt, at rejsedokumenter angiver indehaverens køn.
ICAO‘s krav om kønsbetegnelse i rejsedokumenter blev drøftet under en fem-nationer-samtale om transpersoners forhold. New Zealand pÃ¥tog sig at undersøge de bredere forhold om kønsbetegnelse i rejsedokumenter pÃ¥ vegne af fem-nationer-gruppen.

Resultat
På grundlag af samtaler med embedsmænd fra immigrationsmyndighederne, toldvæsenet og paskontoret i New Zealand blev det klarlagt, at nogle grænsemyndigheder bruger oplysninger om en persons køn:
  • som et element til risikovurderinger før passagererne ankommer;
  • til at identificere passagerer, som krydser grænseovergangssteder;
  • ved anvendelse af rejsedokumentlæsere; og
  • til indsamling af statistiske oplysninger om passagererne til myndigheder, der overvÃ¥ger befolkningsændringer.

Det newzealandske paskontors undersøgelse har også vist, at:
  • kønsfeltet ikke altid er en pÃ¥lidelig mÃ¥de at fastslÃ¥ indehaverens identitet, idet indehaverens køn kan ændres; og
  • i perioden juli 2011 til juni 2012 havde ca. 0,009 % af rejsedokumenterne udstedt af New Zealands paskontor forkert kønsbetegnelse.

På grundlag af disse første resultater kan vi konkludere, at fjernelse af oplysning om indehaverens køn i rejsedokumenter kan have følgende negative konsekvenser:
  • svække grænsemyndighedernes mulighed for at risikovurdere passagererne før disses ankomst og underminere anvendelsen af elektroniske grænsesystemer, hvilket resulterer i en langsommere passagerbehandling og øget kontrol fra paskontrollørernes side;
  • passagerer vil opleve problemer, nÃ¥r de rejser med et rejsedokument, der ikke angiver deres køn, til et land, der ikke accepterer sÃ¥danne rejsedokumenter;
  • kræver, at grænsemyndighederne ændrer deres software til behandling af rejsedokumenter henholdsvis med uden kønsbetegnelse med betydelige omkostning til følge; og
  • kræver, at passagerer dokumenterer kønsspecifikke detaljer pÃ¥ anden mÃ¥de til myndigheder og andre, der ønsker disse oplysninger.

At undlade at angive indehaverens køn i rejsedokumenter kan have følgende fordele:
  • forebygge, at grænsekontrollører beskæftiger sig med rejsedokumenter, der angiver et køn, der ikke afspejler indehaverens identitet, og reducere risikoen for, at transpersoner oplever problemer under deres rejse;
  • reducere antallet af rejsedokumenter med forkert personoplysninger; og
  • at udstedelseskontorer ikke skal bruge tid og omkostninger pÃ¥ at indsamle oplysninger om ansøgerens køn.

Anbefalinger
Vi anbefaler, at ICAO:
  1. for nuværende fastholder kravet om, at rejsedokumenter skal angive indehaverens køn, da omkostninger til ændringen overstiger fordelene;
  2. revurderer kravet, når fremtidige grænsekontrolsystemer bliver mindre påvirket af en fjernelse af kønsfeltet; og
  3. standardisere alle ændringer af kravet om at angive indehaverens køn i alle rejsedokumenter for at minimere komplikationerne for grænsemyndighederne.

Drøftelser
Denne del af skrivelsen beskriver:
  • ICAO-standarder;
  • Teknologiske udviklinger, der kan gøre kønsfeltet mindre relevant;
  • omkostningerne ved at ændre det obligatoriske krav; og
  • fordelene ved at ændre det obligatoriske krav.
  • ICAO-standarder
    Internationale rejsedokumenter har historisk set vist oplysninger om indehaverens køn. Efter vedtagelsen af de internationale standarder for rejsedokumenter blev den historiske praksis med angivelse af køn videreført og gjort obligatorisk for alle maskinlæsbare rejsedokumenter.
    Brugen af detaljerede personoplysninger – herunder om indehaverens køn – i rejsedokumenter reducerer risikoen for, at disse dokumenter bliver brugt af en forkert person eller at flere dokumenter udstedes til den samme person. Angivelse af indehaverens køn hjælper ogsÃ¥ paskontrolløren med at verificere en persons identitet gennem en hurtig visuel kontrol af kønsbetegnelsen i rejsedokumentet i forhold til personen, der fremviser dokumentet.

    Teknologisk udvikling kan gøre kønsfeltet mindre relevant
    Der er sket betydelige ændringer i den teknologi, der anvendes i rejsedokumenter til at identificere indehaveren, siden indførelsen af e-rejsedokumenter. Ændringer, der er beskrevet herunder, beskriver de avancerede identifikationsmetoder, som kan fjerne behovet for at angive indehaverens køn i rejsedokumenter.

    Ansigtsgenkendelsesteknologi
    Den internationale overgang til e-rejsedokumenter reducerer risikoen for, at falske ansøgere fÃ¥r udstedt ægte dokumenter. Alle e-rejsedokumenter bruger ansigtsgenkendelsesteknologi (Facial Recognition Technology – FRT) til at bekræfte, at personen, der præsenterer dokumentet, er dokumentets retmæssige indehaver. FRT muliggør:
    • en-til-en match, nÃ¥r e-rejsedokumenter fornyes for at sikre, at dokumentet udstedes til den rette person; og
    • en-til-mange match, der er med til at forhindre, at en person fÃ¥r udstedt flere rejsedokumenter med forskellige identiteter.
    Grænsemyndigheder, der bruger ansigtsgenkendelsessystemer, kan analysere ansigtsbilledet, der er indeholdt i et e-rejsedokument, og søge at matche det med den person, der fremviser det.

    Bevægelsen i retning af et internationalt system baseret på e-rejsedokumentteknologi er i gang. E-rejsedokumenter er ikke obligatoriske i henhold til ICAO-standarder, og det vil tage nogle lande lang tid til at indføre disse dokumenter. Selv i lande, hvor e-rejsedokumenter er indført, er teknologien til at behandle dokumenterne ikke på plads ved alle grænseovergangssteder.

    Selv om anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi i øjeblikket er begrænset, vil denne avancerede identifikationsmetode sandsynligvis blive udbredt og mere anvendelig over tid. Den ældre metode til at angive detaljerede personoplysninger herunder køn, vil blive mindre nødvendigt til at bekræfte en identitet.

    Valgfrie biometriske
    ICAO-standarder gør det muligt at lagre en indehavers fingeraftryk eller irisbiometri i e-rejsedokumenter, hvilket gør det muligt at anvende yderligere avancerede identifikationsmetoder. En række europæiske lande lagrer allerede fingeraftryks-biometri i e-rejsedokumenter, og grænsemyndigheder bruger i stigende grad fingeraftryksoplysninger i deres identifikationssystemer. I takt med, at denne teknologi forbedres og integreres i grænsekontrolsystemer, vil det give en mere effektiv og hurtigere måde at identificere passagerer.

    Moderne databaser
    Fremskridt i databasesystemer er en anden teknologiske udvikling, der betyder, at kendskab til en persons køn er mindre vigtig til identificering. Gamle databaser søgte typisk på grundlag af efternavne og initialer. I disse databaser, der indeholder oplysninger om et stort antal personer, vil kendskabet til en persons køn indsnævre søgeresultaterne betydeligt. Alligevel er søgninger i moderne databaser ofte baseret på fulde navn. Medmindre navnet er et unisex navn, vil tilføjelse af køn ofte ikke indsnævre søgningsresultater i de moderne databaser, som i stigende grad anvendes af myndighederne.

    Omkostningerne ved at ændre det obligatoriske krav
    Hvis ICAO ændrer kravet om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter, vil grænsemyndigheder være dem, der bliver mest negativt påvirket. I modsætning til udstedelseskontorer, som generelt kan bestemme deres egne interne processer, så længe de overholder ICAO-standarderne, beskæftiger grænsemyndigheder sig med passagerer af mange nationaliteter.

    Det er nyttigt for grænsemyndigheder at have adgang til oplysninger om kønnet på passagerer, som skal krydse grænseovergangssteder. Kendskab til en passagers køn hjælper med at forbedre sikkerheden, da det giver grænsemyndigheder mulighed for til at kategorisere passagererne og udføre risikovurderinger, før passagerernes ankomst. Grænsemyndigheder, der benytter systemer udformet i henhold til internationale standarder, anvender køn som et element i en hurtigere paskontrol. Manglende kendskab til en passager køn vil forringe deres systemer som beskrevet herunder.

    Grænsemyndighedernes evne til at risikovurdere vil blive reduceret
    Grænsemyndigheder vil i mindre grad være i stand til at risikovurdere en passagers rejserute inden passagererne ankommer. Kendskab til passagerernes køn er nyttig til at vurdere, om nogen af dem matcher profilen på en interessant person. Dette kan ikke altid gøres ved hjælp af en passagers navn, fordi nogle navne er unisex.

    Grænsemyndigheder vil være nødt til at stole mere på at vurdere passagererne ved grænseovergangsstederne. En interessant passager vil skulle undersøges omhyggeligt af grænsekontrollører. En ændring til at risikovurdere passager ved ankomsten kan føre til, at vurderingen af passagerer i større omfang baseres på indtryk af, om passagerer udviser angst, fjendtlighed eller anden mistænkelig opførsel.

    Øget risiko for falske rejsedokumenter
    Der er en lille risiko for, at grænsekontrollører skal behandle flere passagerer, der benytter falske rejsedokumenter. Hvis indehaverens køn ikke angives, vil det være lettere for både mænd og kvinder at bruge falske rejsedokumenter til at rejse under falsk identitet. Dette er især tilfældet med rejsedokumenter med ombyttet foto. Imidlertid er denne risiko begrænset af følgende grunde.
    • En falskners udseende skal svare til fotoet i rejsedokumentet, hvis fotoet ikke er ombyttet.
    • Den mest almindelige metode til forfalskning er at udskifte hele persondatasiden med oplysninger skræddersyet til den person, der forsøger at rejse pÃ¥ dokumentet.
    • Professionelle falsknere vil sandsynligvis være i besiddelse af et rejsedokument med det ønskede køn.

    Effektiviteten af systemer til afsløring vil blive reduceret
    Et væsentligt problem for grænsekontrollører er, at afsløringssystemer, der anvendes til at behandle passagererne, vil være mindre pålidelige. Automatiske systemer såsom kontrol af overvågningslister vil medføre flere falske match, hvis en passagers kønsoplysninger ikke indtastes i grænsekontrolsystemer. For mange falske advarsler kan underminere sikkerheden, da kontrollørerne vil være mere tilbøjelige til at ignorere advarslerne, hvis de hele tiden har at gøre med falske match. Disse falske match, vil også forlænge paskontrollen.

    Effektiviteten af elektroniske systemer vil blive reduceret
    Betjeningshastigheden af passagererne vil sandsynligvis blive yderligere påvirket af mindre effektive elektroniske systemer. Mange elektroniske systemer, der behandler passageroplysninger, bruger kønsbetegnelsen ved beregninger og i rutiner til at finde navnematch.
    Konsekvenserne af en reduktion af de elektroniske systemers hastighed vil være betydelige i betragtning af antallet af internationale rejsende, der skal behandles.

    Systemer skal kunne håndtere forskellige typer af rejsedokumenter
    De elektroniske systemer, som grænsemyndighederne anvender, skal kunne behandle rejsedokumenter både med og uden kønsbetegnelse. Systemerne vil skulle ændres for at sikre, at rejsedokumenter uden kønsbetegnelse ikke behandles som en fejl. Hvis softwaren skal kunne genkende data fra forskellige nationaliteters rejsedokumenter, vil grænsemyndighederne være nødt til at ændre deres software, når et land fjerner kønsbetegnelsen i deres rejsedokumenter.

    Opgradering og modificering af software vil medføre betydelige omkostninger for grænsemyndigheder og luftfartsselskaber.
    De løbende omkostninger vil være høje, da systemerne, der anvendes til at læse rejsedokumenter, skal kunne håndtere behandling af to typer rejsedokumenter over en betydelig periode. Hvis ICAO gør det obligatirisk ikke at angive kønnet, vil perioden være omkring 10 år. Hvis angivelse af kønnet bliver frivillig, vil perioden for ændring af software til at behandle de forskellige typer af rejsedokumenter være af ubestemt varighed.

    Mindre statistiske oplysninger kan være til rådighed for andre agenturer
    Grænsemyndigheder vil ikke være i stand til at bruge deres software til at indsamle statistiske oplysninger om passagerernes køn, hvis denne information ikke er tilgængelig. Det vil begrænse deres mulighed for at give oplysninger til agenturer, der er interesseret i kønnet på personer, der krydser grænseovergangssteder.
    Nogle agenturer kan finde det problematisk, hvis de ikke kan få disse oplysninger, da de er nyttige for at lave beregninger for populationen og bestemme:
    • sundheds- og uddannelsesbehov;
    • økonomiske strategier; og
    • forventet frugtbarhed, kriminalitet og deltagelse i valghandlinger.
    Omkostningerne ved at ændre det obligatoriske krav, som herover beskrevet, angiver, hvordan fjernelse af kønsoplysningen i rejsedokumenter vil komplicere grænsemyndighederne opgave. En ændring, der negativt påvirker hvordan grænsemyndigheder opererer, vil have tilsvarende negative virkninger for passagererne.

    Check-in vil langsommere
    Passagerer vil sandsynligvis blive nødt til at vente længere på at blive behandlet ved grænseovergangssteder. Denne forsinkelse vil til dels skyldes mindre effektive elektroniske grænsekontrolsystemer. Grænsekontrollører vil også blive mere tilbøjelige til at gribe ind på grund af øget afhængighed af screening af passagerer og behovet for at håndtere flere falske alarmer. Grænsekontrollørers indgriben kan betyde, at de i nogle tilfælde vil være nødsaget til at bede passagererne om at oplyse deres køn for at sikre, at en visitation bliver foretaget af en person af det korrekte køn.

    Det kan være nødvendigt at bede passagerer om at dokumentere deres køn på anden måde
    Det kan være nødvendigt at bede passagerer om at dokumentere deres køn på anden måde, hvis det ikke angives i deres rejsedokument. Officielle myndigheder, der indsamler oplysninger om passagerer til statistiske formål, kan være nød til kræve, at passagerer udfylder en formular med oplysninger om deres køn ved indrejse i eller udrejse af et land. Flyselskaber kan kræve oplysning om en persons køn for at undgå at blive holdt ansvarlig for ikke kunne give disse oplysninger til officielle myndigheder i tilfælde, hvor der sådanne oplysninger kræves.

    Rejsedokumenter vil ikke umiddelbart blive accepteret af alle grænsemyndigheder
    Passagerer med et rejsedokument, der ikke angiver deres køn, kan støde på problemer, når de rejser. I nogle lande kan det tage tid, inden grænsekontrollører bliver bekendt med eller forstår en sådan ændring i ICAO-standarder. Det kan også tage tid for nogle grænsemyndigheder at ændre deres elektroniske systemer til at håndtere rejsedokumenter, der ikke indeholder et kønsfelt.

    En omfattende international aftale til at håndtere denne ændring vil være afgørende. En aftale vil bidrage til at sikre, at de forskellige typer af rejsedokumenter er bredt kendte af grænsekontrollører. Risikoen for at passagerer med et rejsedokument uden kønsbetegnelse støder på problemer, vil blive yderligere reduceret, hvis et stort antal lande bruger denne type rejsedokument.

    Sekundær brug af rejsedokumenter kan blive svækket
    Den almindelige sekundære anvendelse af rejsedokumenter som identifikation i ikke-rejse situationer vil blive svækket, hvis kønsbetegnelsen fjernes. Personer med et rejsedokument, der ikke angiver deres køn, vil miste en officiel mÃ¥de til at dokumentere deres køn. Det kan være besværligt i situationer, hvor en person er forpligtet til at fremvise et officielt dokument, der angiver deres køn – mÃ¥ske for at fÃ¥ adgang til en service, der er begrænset kun til mænd eller kun til kvinder.

    Fordelene ved at ændre det obligatoriske krav
    I betragtning af de betydelige negative konsekvenser for grænsemyndigheder og passagerer ved rejsedokumenter, der ikke angiver indehaverens køn, bør det obligatoriske krav ikke ændres på nuværende tidspunkt.
    Dog bør grænsemyndighederne overveje at overgå til systemer, der ikke er afhængige af kønsspecifikke oplysninger om passagerer. Hvis grænsemyndighederne foretager en sådan ændring, bør ICAO revurdere det obligatoriske krav. Der vil være en række fordele, hvis rejsedokumenter ikke angiver indehaverens køn.

    Rejsedokumenter vil ikke angive et køn, der ikke synes at matche indehaveren
    Grænsemyndigheder vil ikke være nødt til at beskæftige sig med passagerer, der rejser på et rejsedokument, der angiver et køn, der ikke er egnet til at bekræfte deres identitet. Indehaverens køn er ikke altid en pålidelig måde at bekræfte en identitet af følgende årsager.
    • Indehaveren kan i mange lande fÃ¥ ændret kønsbetegnelsen i deres rejsedokument, hvis de gennemgÃ¥r en passende proces.
    • Processen for at ændre kønsbetegnelsen i rejsedokumenter er ikke ens landene imellem, hvilket skaber muligheden for, at personer af forskellige nationaliteter har forskellig kønsbetegnelse i deres rejsedokumenter.
    • Risikoen for uoverensstemmelser kan stige, hvis flere lande følger Australiens og New Zealands førerstilling med at tillade rejsedokumenter med et X. ICAO-standarder definerer X som uspecificeret, og giver de enkelte lande ret til at afgøre, hvem der er berettiget til denne mulighed.

    Det er rigtigt, at kun en meget lille procentdel personer ændrer deres køn. Alligevel kan personers mulighed for at ændre deres køn skabe et potentielt problem for agenturer, der er afhængige af disse oplysninger for at kontrollere en identitet.

    Det vil gavne transsamfundet
    Risikoen for transpersoner møder problemer under rejser vil blive reduceret ved at fjerne kønsbetegnelsen i rejsedokumenter. Transpersoner vil opleve en lettere proces, når de ikke længere har problemer med deres rejsedokumenter ved, at kønsbetegnelsen ikke svarer til deres udseende. Også transpersoner med kønsbetegnelsen X vil undgå problemer med grænsekontrollører, der ikke anerkender denne mulighed.

    Udstedelseskontorer behøver ikke kønsoplysninger
    Fjernelse af kravet om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter vil strømline processen med udstedelse af rejsedokumenter. Så længe oplysning om en ansøgers køn ikke er nødvendig af en anden grund, vil pasansøgningsskemaer ikke behøve at indeholde felter til disse oplysninger. Udstedelseskontorer vil ikke være nødt til at indsamle og lagre kønsspecifikke oplysninger om ansøgere i deres databaser. Personalet behøver ikke at sikre, at det korrekte køn er angivet i rejsedokumenter.

    Der vil blive udstedt færre rejsedokumenter med forkerte personoplysninger
    Udstedelseskontorer vil udstede betydeligt færre rejsedokumenter med ukorrekte personoplysninger, hvis rejsedokumenter ikke angiver indehaverens køn. Det er en nem fejl for ansøgere at sætte kryds i det forkerte kønsfelt i ansøgningsskemaet, og at personalet overser denne fejl. Af de over 600.000 rejsedokumenter udstedt af det newzealandske paskontor fra juli 2011 til juni 2012 viste ca. 0,009 % det forkerte køn. Ved ikke at angive kønnet i rejsedokumenter undgås, at:
    • kundernes besværligheder ved at fÃ¥ udstedt et rejsedokument med den forkerte kønsbetegnelse;
    • udstedelseskontorer skal genudstede rejsedokumenter grundet det oprindelige dokument viste den forkerte kønsbetegnelse; og
    • grænsemyndigheder skal behandle rejsedokumenter med angivelse af det forkerte køn.

    Ændring af det obligatoriske krav kan fremtidssikre ICAO-standarder
    ICAO kan foregribe opfordringer til forandring ved at fjerne kravet om at angive indehaverens køn i rejsedokumenter, hvis det bliver muligt at gøre det. Selv om der endnu ikke er stærke opfordringer om at ændre det nu, kan de komme i fremtiden. Da anvendelsen af avancerede identifikationssystemer baseret på biometri stiger, kan folk spørge, hvorfor angivelse af deres køn i rejsedokumenter er nødvendig.
    Kravet kan også være svært at retfærdiggøre, hvis der er bevægelse mod at forhindre, at passagerer diskrimineres på grund af deres køn ved kontrol ved grænseovergangssteder.

    Slut

    * * *
    Informationsdokumentet i pdf-format på engelsk hos ICAO.

    Noter af Tina Thranesen.
    1. [Retur] TAG/MRTD = Technical Advisory Group on Machine Readable Travel Documents (Den tekniske rådgivende gruppe om maskinlæsbare rejsedokumenter.