ICAO dr√łftede den 10. til 12. december 2012 om k√łnsbetegnelsen i rejsedokumenter/pas skal udg√•.

Vist 64 gange.

Dansk pas
Dansk pas
ICAO, International Civil Aviation Organization (Organisationen for International Civil Luftfart), der bl.a. udarbejder standarden for udformning af pas og rejsedokumenter og herunder hvilke oplysninger, der skal v√¶re i disse, dr√łftede p√• et m√łde den 10. til 12. december 2012, om de skulle fjerne kravet om et felt til angivelse af k√łnsbetegnelse i rejsedokumenter, herunder i pas.
I informationsdokumentet, der blev udarbejdet p√• baggrund af m√łdet, anf√łres fordele og ulemper ved at fjerne k√łnsbetegnelsen.
Blandt fordelene ved at fjerne k√łnsbetegnelsen anf√łres bl.a., at transpersoner vil opleve en lettere proces, n√•r de ikke l√¶ngere har problemer med deres rejsedokumenter ved, at k√łnsbetegnelsen ikke svarer til deres udseende.
Resultatet blev imidlertid, at der indtil videre skal være k√łnsbetegnelse i rejsedokumenterne.

Herunder gengives det udarbejdede informationsdokument på dansk.
Dokumentet er oversat af Tina Thranesen.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til det originale engelsksprogede dokument.
Den 20. oktober 2015. Tina Thranesen.

* * *
International Civil Aviation Organization
Informationsdokument

TAG/MRTD/21-IP/4
20. november 2012
Kun på engelsk
Den tekniske rådgivende gruppe om maskinlæsbare
rejsedokumenters (TAG/MRTD
[1])
21. m√łde,
Montréal den 10. til 12. december 2012

Dagsordenens punkt 5: Lande og organisationsrapporter

Revision af kravet om at angive pasindehaverens k√łn i rejsedokumenter
(Præsenteret af New Zealand)

1. Introduktion
1.1 New Zealands paskontor har udf√¶rdiget dokumentet “Visning af pasindehaverens k√łn i rejsedokumenter: Er det stadig relevant i e-rejsedokumenternes tid”.
Dokumentet gengives i tillæg A.

1.2 Dette informationsdokument opsummerer de vigtigste punkter af dokumentet, som er gengivet i tillæg A og beskriver en handlingsplan for TAG/MRTD.

1.3 Når dokumentet refererer til rejsedokumenter, er det med henvisning til alle typer af maskinlæsbare rejsedokumenter.

2. Baggrund
2.1 Under 8.6 – Dataelement afsnittet i IV – er det if√łlge tekniske specifikationer for maskinl√¶sbare pas “Part 1 Volume 1 Doc 9303 6th edition“, et krav, at rejsedokumenter angiver pasindehaverens k√łn.

2.2 Angivelse af detaljerede oplysninger om pasindehaveren, inklusiv deres k√łn, har gjort rejsedokumenter mere effektive til at identificere pasindehaveren.

2.3 Der er siden indf√łrelsen af e-rejsedokumenter sket v√¶sentlige √¶ndringer i de teknologiske rejsedokumenter til at identificere pasindehaveren. Brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi og andre biometriske identifikationsmetoder giver foruden tillid til de persondata, som angives i rejsedokumenter, herunder k√łn, ogs√• mulighed for at bekr√¶fte en identitet.

3. N√łgleomkostninger ved en √¶ndring
3.1 Fjernelse af kravet om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter vil komplicere gr√¶nsemyndighedernes kontrol. Nogle gr√¶nsemyndighederne bruger k√łnsfeltet som et parameter ved risikovurdering, f√łr passagererne ankommer, og til at identificere passagerer, der krydser gr√¶nseovergangssteder.

3.2 √Ündring af dette krav vil medf√łre betydelige omkostninger for gr√¶nsemyndighederne. Gr√¶nsekontrolsoftware vil n√łdvendigvis skulle opgraderes og modificeret til at h√•ndtere rejsedokumenter, der ikke angiver indehaverens k√łn.

3.3 Disse komplikationer vil medf√łre forl√¶ngelse af check-in-tiden for passagerer og give indehaverene andre problemer, hvis de bruger et rejsedokument uden k√łnsbetegnelse.

4. Vigtigste fordele ved en ændring
4.1 Gr√¶nsemyndighederne beh√łver ikke at besk√¶ftige sig med passagerer, der rejser med et rejsedokument, som angiver et k√łn, der ikke svarer til indehaverens identitet. Transpersoner vil som passagerer tilsvarende opleve f√¶rre problemer, n√•r de rejser.

4.2 Udstedelseskontorer beh√łver ikke at registrere k√łnsoplysninger om ans√łgerene og vil udstede f√¶rre rejsedokumenter med urigtige persondataoplysninger.

4.3 Fjernelse af det obligatoriske krav, om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter, kan foregribe kommende opfordringer om √¶ndringer og vise ICAO som en fremtidsfokuseret organisation.

5. Konklusion
5.1 Omkostningerne ved at fjerne kravet om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter overstiger p√• nuv√¶rende tidspunkt fordelene. Omkostningerne ved √¶ndringen vil v√¶re mere markante i betragtning af den negative f√łlge af driften af gr√¶nsekontrollen og de potentielle ulemper for passagererne. Men de konkrete fordele ved ikke at kr√¶ve, at rejsedokumenter skal angive indehaverens k√łn, betyder, at der stadig er v√¶gtige grunde for ICAO til at √¶ndre de obligatoriske krav i fremtiden.

6. Anbefalinger
6.1 New Zealands paskontor anbefaler, at ICAO:
  1. a) p√• nuv√¶rende tidspunkt fastholder kravet om at angive indehaverens k√łn;
  2. b) revurderer kravet, n√•r fremtidige gr√¶nsekontrolsystemer bliver mindre p√•virket af fjernelse af k√łnsfeltet; og
  3. c) standardiserer alle √¶ndringer af kravet om at angive indehaverens k√łn i alle rejsedokumenter for at minimere komplikationerne for gr√¶nsemyndighederne.

7. Beslutning vedr√łrende TAG/MRTD
7.1 New Zealands paskontor opfordrer TAG/MRTD til:
  1. at tage “Angivelse af pasindehaverens k√łn i rejsedokumenter: Er det i e-rejsedokumenternes tid stadig relevant” som gengivet i till√¶g A til efterretning; og
  2. regelm√¶ssigt at revurdere, om det obligatoriske krav om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter fortsat skal opretholdes.

[Retur] Tillæg A

Angivelse af pasindehaverens k√łn i rejsedokumenter:
Er det i e-rejsedokumenternes tid stadig relevant

Resumé

Formål
Denne skrivelse:
  • pr√¶senterer resultaterne fra det newzealandske paskontors unders√łgelse af ICAO‘s krav om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter af identifikationsgrunde;
  • forklarer konsekvenserne for offentlige myndigheder og passagerer ved at fjerne k√łnsfeltet; og
  • anbefaler en fremgangsm√•de for ICAO.

Indledning
ICAO er en s√¶rorganisation under FN, der fasts√¶tter de n√łdvendige betingelser for sikre og effektive standarder for den internationale civile luftfart. Indf√łrelse af et felt i rejsedokumenter til angivelse af indehaverens k√łn blev introduceret og gjort obligatorisk i standarderne i ICAO-dokument 9303 i 1980. Angivelsen af indehaverens k√łn har gjort anvendelse af rejsedokumenter mere effektive til at identificere indehaveren. Men indf√łrelsen af e-rejsedokumenter og de avancerede identifikationsmetoder, disse dokumenter har medf√łrt, har gjort, at det ikke l√¶ngere er n√łdvendigt, at rejsedokumenter angiver indehaverens k√łn.
ICAO‘s krav om k√łnsbetegnelse i rejsedokumenter blev dr√łftet under en fem-nationer-samtale om transpersoners forhold. New Zealand p√•tog sig at unders√łge de bredere forhold om k√łnsbetegnelse i rejsedokumenter p√• vegne af fem-nationer-gruppen.

Resultat
P√• grundlag af samtaler med embedsm√¶nd fra immigrationsmyndighederne, toldv√¶senet og paskontoret i New Zealand blev det klarlagt, at nogle gr√¶nsemyndigheder bruger oplysninger om en persons k√łn:
  • som et element til risikovurderinger f√łr passagererne ankommer;
  • til at identificere passagerer, som krydser gr√¶nseovergangssteder;
  • ved anvendelse af rejsedokumentl√¶sere; og
  • til indsamling af statistiske oplysninger om passagererne til myndigheder, der overv√•ger befolknings√¶ndringer.

Det newzealandske paskontors unders√łgelse har ogs√• vist, at:
  • k√łnsfeltet ikke altid er en p√•lidelig m√•de at fastsl√• indehaverens identitet, idet indehaverens k√łn kan √¶ndres; og
  • i perioden juli 2011 til juni 2012 havde ca. 0,009 % af rejsedokumenterne udstedt af New Zealands paskontor forkert k√łnsbetegnelse.

P√• grundlag af disse f√łrste resultater kan vi konkludere, at fjernelse af oplysning om indehaverens k√łn i rejsedokumenter kan have f√łlgende negative konsekvenser:
  • sv√¶kke gr√¶nsemyndighedernes mulighed for at risikovurdere passagererne f√łr disses ankomst og underminere anvendelsen af elektroniske gr√¶nsesystemer, hvilket resulterer i en langsommere passagerbehandling og √łget kontrol fra paskontroll√łrernes side;
  • passagerer vil opleve problemer, n√•r de rejser med et rejsedokument, der ikke angiver deres k√łn, til et land, der ikke accepterer s√•danne rejsedokumenter;
  • kr√¶ver, at gr√¶nsemyndighederne √¶ndrer deres software til behandling af rejsedokumenter henholdsvis med uden k√łnsbetegnelse med betydelige omkostning til f√łlge; og
  • kr√¶ver, at passagerer dokumenterer k√łnsspecifikke detaljer p√• anden m√•de til myndigheder og andre, der √łnsker disse oplysninger.

At undlade at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter kan have f√łlgende fordele:
  • forebygge, at gr√¶nsekontroll√łrer besk√¶ftiger sig med rejsedokumenter, der angiver et k√łn, der ikke afspejler indehaverens identitet, og reducere risikoen for, at transpersoner oplever problemer under deres rejse;
  • reducere antallet af rejsedokumenter med forkert personoplysninger; og
  • at udstedelseskontorer ikke skal bruge tid og omkostninger p√• at indsamle oplysninger om ans√łgerens k√łn.

Anbefalinger
Vi anbefaler, at ICAO:
  1. for nuv√¶rende fastholder kravet om, at rejsedokumenter skal angive indehaverens k√łn, da omkostninger til √¶ndringen overstiger fordelene;
  2. revurderer kravet, n√•r fremtidige gr√¶nsekontrolsystemer bliver mindre p√•virket af en fjernelse af k√łnsfeltet; og
  3. standardisere alle √¶ndringer af kravet om at angive indehaverens k√łn i alle rejsedokumenter for at minimere komplikationerne for gr√¶nsemyndighederne.

Dr√łftelser
Denne del af skrivelsen beskriver:
  • ICAO-standarder;
  • Teknologiske udviklinger, der kan g√łre k√łnsfeltet mindre relevant;
  • omkostningerne ved at √¶ndre det obligatoriske krav; og
  • fordelene ved at √¶ndre det obligatoriske krav.
  • ICAO-standarder
    Internationale rejsedokumenter har historisk set vist oplysninger om indehaverens k√łn. Efter vedtagelsen af de internationale standarder for rejsedokumenter blev den historiske praksis med angivelse af k√łn videref√łrt og gjort obligatorisk for alle maskinl√¶sbare rejsedokumenter.
    Brugen af detaljerede personoplysninger – herunder om indehaverens k√łn – i rejsedokumenter reducerer risikoen for, at disse dokumenter bliver brugt af en forkert person eller at flere dokumenter udstedes til den samme person. Angivelse af indehaverens k√łn hj√¶lper ogs√• paskontroll√łren med at verificere en persons identitet gennem en hurtig visuel kontrol af k√łnsbetegnelsen i rejsedokumentet i forhold til personen, der fremviser dokumentet.

    Teknologisk udvikling kan g√łre k√łnsfeltet mindre relevant
    Der er sket betydelige √¶ndringer i den teknologi, der anvendes i rejsedokumenter til at identificere indehaveren, siden indf√łrelsen af e-rejsedokumenter. √Ündringer, der er beskrevet herunder, beskriver de avancerede identifikationsmetoder, som kan fjerne behovet for at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter.

    Ansigtsgenkendelsesteknologi
    Den internationale overgang til e-rejsedokumenter reducerer risikoen for, at falske ans√łgere f√•r udstedt √¶gte dokumenter. Alle e-rejsedokumenter bruger ansigtsgenkendelsesteknologi (Facial Recognition Technology – FRT) til at bekr√¶fte, at personen, der pr√¶senterer dokumentet, er dokumentets retm√¶ssige indehaver. FRT muligg√łr:
    • en-til-en match, n√•r e-rejsedokumenter fornyes for at sikre, at dokumentet udstedes til den rette person; og
    • en-til-mange match, der er med til at forhindre, at en person f√•r udstedt flere rejsedokumenter med forskellige identiteter.
    Gr√¶nsemyndigheder, der bruger ansigtsgenkendelsessystemer, kan analysere ansigtsbilledet, der er indeholdt i et e-rejsedokument, og s√łge at matche det med den person, der fremviser det.

    Bev√¶gelsen i retning af et internationalt system baseret p√• e-rejsedokumentteknologi er i gang. E-rejsedokumenter er ikke obligatoriske i henhold til ICAO-standarder, og det vil tage nogle lande lang tid til at indf√łre disse dokumenter. Selv i lande, hvor e-rejsedokumenter er indf√łrt, er teknologien til at behandle dokumenterne ikke p√• plads ved alle gr√¶nseovergangssteder.

    Selv om anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi i √łjeblikket er begr√¶nset, vil denne avancerede identifikationsmetode sandsynligvis blive udbredt og mere anvendelig over tid. Den √¶ldre metode til at angive detaljerede personoplysninger herunder k√łn, vil blive mindre n√łdvendigt til at bekr√¶fte en identitet.

    Valgfrie biometriske
    ICAO-standarder g√łr det muligt at lagre en indehavers fingeraftryk eller irisbiometri i e-rejsedokumenter, hvilket g√łr det muligt at anvende yderligere avancerede identifikationsmetoder. En r√¶kke europ√¶iske lande lagrer allerede fingeraftryks-biometri i e-rejsedokumenter, og gr√¶nsemyndigheder bruger i stigende grad fingeraftryksoplysninger i deres identifikationssystemer. I takt med, at denne teknologi forbedres og integreres i gr√¶nsekontrolsystemer, vil det give en mere effektiv og hurtigere m√•de at identificere passagerer.

    Moderne databaser
    Fremskridt i databasesystemer er en anden teknologiske udvikling, der betyder, at kendskab til en persons k√łn er mindre vigtig til identificering. Gamle databaser s√łgte typisk p√• grundlag af efternavne og initialer. I disse databaser, der indeholder oplysninger om et stort antal personer, vil kendskabet til en persons k√łn indsn√¶vre s√łgeresultaterne betydeligt. Alligevel er s√łgninger i moderne databaser ofte baseret p√• fulde navn. Medmindre navnet er et unisex navn, vil tilf√łjelse af k√łn ofte ikke indsn√¶vre s√łgningsresultater i de moderne databaser, som i stigende grad anvendes af myndighederne.

    Omkostningerne ved at ændre det obligatoriske krav
    Hvis ICAO √¶ndrer kravet om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter, vil gr√¶nsemyndigheder v√¶re dem, der bliver mest negativt p√•virket. I mods√¶tning til udstedelseskontorer, som generelt kan bestemme deres egne interne processer, s√• l√¶nge de overholder ICAO-standarderne, besk√¶ftiger gr√¶nsemyndigheder sig med passagerer af mange nationaliteter.

    Det er nyttigt for gr√¶nsemyndigheder at have adgang til oplysninger om k√łnnet p√• passagerer, som skal krydse gr√¶nseovergangssteder. Kendskab til en passagers k√łn hj√¶lper med at forbedre sikkerheden, da det giver gr√¶nsemyndigheder mulighed for til at kategorisere passagererne og udf√łre risikovurderinger, f√łr passagerernes ankomst. Gr√¶nsemyndigheder, der benytter systemer udformet i henhold til internationale standarder, anvender k√łn som et element i en hurtigere paskontrol. Manglende kendskab til en passager k√łn vil forringe deres systemer som beskrevet herunder.

    Grænsemyndighedernes evne til at risikovurdere vil blive reduceret
    Gr√¶nsemyndigheder vil i mindre grad v√¶re i stand til at risikovurdere en passagers rejserute inden passagererne ankommer. Kendskab til passagerernes k√łn er nyttig til at vurdere, om nogen af dem matcher profilen p√• en interessant person. Dette kan ikke altid g√łres ved hj√¶lp af en passagers navn, fordi nogle navne er unisex.

    Gr√¶nsemyndigheder vil v√¶re n√łdt til at stole mere p√• at vurdere passagererne ved gr√¶nseovergangsstederne. En interessant passager vil skulle unders√łges omhyggeligt af gr√¶nsekontroll√łrer. En √¶ndring til at risikovurdere passager ved ankomsten kan f√łre til, at vurderingen af passagerer i st√łrre omfang baseres p√• indtryk af, om passagerer udviser angst, fjendtlighed eller anden mist√¶nkelig opf√łrsel.

    √ėget risiko for falske rejsedokumenter
    Der er en lille risiko for, at gr√¶nsekontroll√łrer skal behandle flere passagerer, der benytter falske rejsedokumenter. Hvis indehaverens k√łn ikke angives, vil det v√¶re lettere for b√•de m√¶nd og kvinder at bruge falske rejsedokumenter til at rejse under falsk identitet. Dette er is√¶r tilf√¶ldet med rejsedokumenter med ombyttet foto. Imidlertid er denne risiko begr√¶nset af f√łlgende grunde.
    • En falskners udseende skal svare til fotoet i rejsedokumentet, hvis fotoet ikke er ombyttet.
    • Den mest almindelige metode til forfalskning er at udskifte hele persondatasiden med oplysninger skr√¶ddersyet til den person, der fors√łger at rejse p√• dokumentet.
    • Professionelle falsknere vil sandsynligvis v√¶re i besiddelse af et rejsedokument med det √łnskede k√łn.

    Effektiviteten af systemer til afsl√łring vil blive reduceret
    Et v√¶sentligt problem for gr√¶nsekontroll√łrer er, at afsl√łringssystemer, der anvendes til at behandle passagererne, vil v√¶re mindre p√•lidelige. Automatiske systemer s√•som kontrol af overv√•gningslister vil medf√łre flere falske match, hvis en passagers k√łnsoplysninger ikke indtastes i gr√¶nsekontrolsystemer. For mange falske advarsler kan underminere sikkerheden, da kontroll√łrerne vil v√¶re mere tilb√łjelige til at ignorere advarslerne, hvis de hele tiden har at g√łre med falske match. Disse falske match, vil ogs√• forl√¶nge paskontrollen.

    Effektiviteten af elektroniske systemer vil blive reduceret
    Betjeningshastigheden af passagererne vil sandsynligvis blive yderligere p√•virket af mindre effektive elektroniske systemer. Mange elektroniske systemer, der behandler passageroplysninger, bruger k√łnsbetegnelsen ved beregninger og i rutiner til at finde navnematch.
    Konsekvenserne af en reduktion af de elektroniske systemers hastighed vil være betydelige i betragtning af antallet af internationale rejsende, der skal behandles.

    Systemer skal kunne håndtere forskellige typer af rejsedokumenter
    De elektroniske systemer, som gr√¶nsemyndighederne anvender, skal kunne behandle rejsedokumenter b√•de med og uden k√łnsbetegnelse. Systemerne vil skulle √¶ndres for at sikre, at rejsedokumenter uden k√łnsbetegnelse ikke behandles som en fejl. Hvis softwaren skal kunne genkende data fra forskellige nationaliteters rejsedokumenter, vil gr√¶nsemyndighederne v√¶re n√łdt til at √¶ndre deres software, n√•r et land fjerner k√łnsbetegnelsen i deres rejsedokumenter.

    Opgradering og modificering af software vil medf√łre betydelige omkostninger for gr√¶nsemyndigheder og luftfartsselskaber.
    De l√łbende omkostninger vil v√¶re h√łje, da systemerne, der anvendes til at l√¶se rejsedokumenter, skal kunne h√•ndtere behandling af to typer rejsedokumenter over en betydelig periode. Hvis ICAO g√łr det obligatirisk ikke at angive k√łnnet, vil perioden v√¶re omkring 10 √•r. Hvis angivelse af k√łnnet bliver frivillig, vil perioden for √¶ndring af software til at behandle de forskellige typer af rejsedokumenter v√¶re af ubestemt varighed.

    Mindre statistiske oplysninger kan være til rådighed for andre agenturer
    Gr√¶nsemyndigheder vil ikke v√¶re i stand til at bruge deres software til at indsamle statistiske oplysninger om passagerernes k√łn, hvis denne information ikke er tilg√¶ngelig. Det vil begr√¶nse deres mulighed for at give oplysninger til agenturer, der er interesseret i k√łnnet p√• personer, der krydser gr√¶nseovergangssteder.
    Nogle agenturer kan finde det problematisk, hvis de ikke kan få disse oplysninger, da de er nyttige for at lave beregninger for populationen og bestemme:
    • sundheds- og uddannelsesbehov;
    • √łkonomiske strategier; og
    • forventet frugtbarhed, kriminalitet og deltagelse i valghandlinger.
    Omkostningerne ved at √¶ndre det obligatoriske krav, som herover beskrevet, angiver, hvordan fjernelse af k√łnsoplysningen i rejsedokumenter vil komplicere gr√¶nsemyndighederne opgave. En √¶ndring, der negativt p√•virker hvordan gr√¶nsemyndigheder opererer, vil have tilsvarende negative virkninger for passagererne.

    Check-in vil langsommere
    Passagerer vil sandsynligvis blive n√łdt til at vente l√¶ngere p√• at blive behandlet ved gr√¶nseovergangssteder. Denne forsinkelse vil til dels skyldes mindre effektive elektroniske gr√¶nsekontrolsystemer. Gr√¶nsekontroll√łrer vil ogs√• blive mere tilb√łjelige til at gribe ind p√• grund af √łget afh√¶ngighed af screening af passagerer og behovet for at h√•ndtere flere falske alarmer. Gr√¶nsekontroll√łrers indgriben kan betyde, at de i nogle tilf√¶lde vil v√¶re n√łdsaget til at bede passagererne om at oplyse deres k√łn for at sikre, at en visitation bliver foretaget af en person af det korrekte k√łn.

    Det kan v√¶re n√łdvendigt at bede passagerer om at dokumentere deres k√łn p√• anden m√•de
    Det kan v√¶re n√łdvendigt at bede passagerer om at dokumentere deres k√łn p√• anden m√•de, hvis det ikke angives i deres rejsedokument. Officielle myndigheder, der indsamler oplysninger om passagerer til statistiske form√•l, kan v√¶re n√łd til kr√¶ve, at passagerer udfylder en formular med oplysninger om deres k√łn ved indrejse i eller udrejse af et land. Flyselskaber kan kr√¶ve oplysning om en persons k√łn for at undg√• at blive holdt ansvarlig for ikke kunne give disse oplysninger til officielle myndigheder i tilf√¶lde, hvor der s√•danne oplysninger kr√¶ves.

    Rejsedokumenter vil ikke umiddelbart blive accepteret af alle grænsemyndigheder
    Passagerer med et rejsedokument, der ikke angiver deres k√łn, kan st√łde p√• problemer, n√•r de rejser. I nogle lande kan det tage tid, inden gr√¶nsekontroll√łrer bliver bekendt med eller forst√•r en s√•dan √¶ndring i ICAO-standarder. Det kan ogs√• tage tid for nogle gr√¶nsemyndigheder at √¶ndre deres elektroniske systemer til at h√•ndtere rejsedokumenter, der ikke indeholder et k√łnsfelt.

    En omfattende international aftale til at h√•ndtere denne √¶ndring vil v√¶re afg√łrende. En aftale vil bidrage til at sikre, at de forskellige typer af rejsedokumenter er bredt kendte af gr√¶nsekontroll√łrer. Risikoen for at passagerer med et rejsedokument uden k√łnsbetegnelse st√łder p√• problemer, vil blive yderligere reduceret, hvis et stort antal lande bruger denne type rejsedokument.

    Sekundær brug af rejsedokumenter kan blive svækket
    Den almindelige sekund√¶re anvendelse af rejsedokumenter som identifikation i ikke-rejse situationer vil blive sv√¶kket, hvis k√łnsbetegnelsen fjernes. Personer med et rejsedokument, der ikke angiver deres k√łn, vil miste en officiel m√•de til at dokumentere deres k√łn. Det kan v√¶re besv√¶rligt i situationer, hvor en person er forpligtet til at fremvise et officielt dokument, der angiver deres k√łn – m√•ske for at f√• adgang til en service, der er begr√¶nset kun til m√¶nd eller kun til kvinder.

    Fordelene ved at ændre det obligatoriske krav
    I betragtning af de betydelige negative konsekvenser for gr√¶nsemyndigheder og passagerer ved rejsedokumenter, der ikke angiver indehaverens k√łn, b√łr det obligatoriske krav ikke √¶ndres p√• nuv√¶rende tidspunkt.
    Dog b√łr gr√¶nsemyndighederne overveje at overg√• til systemer, der ikke er afh√¶ngige af k√łnsspecifikke oplysninger om passagerer. Hvis gr√¶nsemyndighederne foretager en s√•dan √¶ndring, b√łr ICAO revurdere det obligatoriske krav. Der vil v√¶re en r√¶kke fordele, hvis rejsedokumenter ikke angiver indehaverens k√łn.

    Rejsedokumenter vil ikke angive et k√łn, der ikke synes at matche indehaveren
    Gr√¶nsemyndigheder vil ikke v√¶re n√łdt til at besk√¶ftige sig med passagerer, der rejser p√• et rejsedokument, der angiver et k√łn, der ikke er egnet til at bekr√¶fte deres identitet. Indehaverens k√łn er ikke altid en p√•lidelig m√•de at bekr√¶fte en identitet af f√łlgende √•rsager.
    • Indehaveren kan i mange lande f√• √¶ndret k√łnsbetegnelsen i deres rejsedokument, hvis de gennemg√•r en passende proces.
    • Processen for at √¶ndre k√łnsbetegnelsen i rejsedokumenter er ikke ens landene imellem, hvilket skaber muligheden for, at personer af forskellige nationaliteter har forskellig k√łnsbetegnelse i deres rejsedokumenter.
    • Risikoen for uoverensstemmelser kan stige, hvis flere lande f√łlger Australiens og New Zealands f√łrerstilling med at tillade rejsedokumenter med et X. ICAO-standarder definerer X som uspecificeret, og giver de enkelte lande ret til at afg√łre, hvem der er berettiget til denne mulighed.

    Det er rigtigt, at kun en meget lille procentdel personer √¶ndrer deres k√łn. Alligevel kan personers mulighed for at √¶ndre deres k√łn skabe et potentielt problem for agenturer, der er afh√¶ngige af disse oplysninger for at kontrollere en identitet.

    Det vil gavne transsamfundet
    Risikoen for transpersoner m√łder problemer under rejser vil blive reduceret ved at fjerne k√łnsbetegnelsen i rejsedokumenter. Transpersoner vil opleve en lettere proces, n√•r de ikke l√¶ngere har problemer med deres rejsedokumenter ved, at k√łnsbetegnelsen ikke svarer til deres udseende. Ogs√• transpersoner med k√łnsbetegnelsen X vil undg√• problemer med gr√¶nsekontroll√łrer, der ikke anerkender denne mulighed.

    Udstedelseskontorer beh√łver ikke k√łnsoplysninger
    Fjernelse af kravet om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter vil str√łmline processen med udstedelse af rejsedokumenter. S√• l√¶nge oplysning om en ans√łgers k√łn ikke er n√łdvendig af en anden grund, vil pasans√łgningsskemaer ikke beh√łve at indeholde felter til disse oplysninger. Udstedelseskontorer vil ikke v√¶re n√łdt til at indsamle og lagre k√łnsspecifikke oplysninger om ans√łgere i deres databaser. Personalet beh√łver ikke at sikre, at det korrekte k√łn er angivet i rejsedokumenter.

    Der vil blive udstedt færre rejsedokumenter med forkerte personoplysninger
    Udstedelseskontorer vil udstede betydeligt f√¶rre rejsedokumenter med ukorrekte personoplysninger, hvis rejsedokumenter ikke angiver indehaverens k√łn. Det er en nem fejl for ans√łgere at s√¶tte kryds i det forkerte k√łnsfelt i ans√łgningsskemaet, og at personalet overser denne fejl. Af de over 600.000 rejsedokumenter udstedt af det newzealandske paskontor fra juli 2011 til juni 2012 viste ca. 0,009 % det forkerte k√łn. Ved ikke at angive k√łnnet i rejsedokumenter undg√•s, at:
    • kundernes besv√¶rligheder ved at f√• udstedt et rejsedokument med den forkerte k√łnsbetegnelse;
    • udstedelseskontorer skal genudstede rejsedokumenter grundet det oprindelige dokument viste den forkerte k√łnsbetegnelse; og
    • gr√¶nsemyndigheder skal behandle rejsedokumenter med angivelse af det forkerte k√łn.

    Ændring af det obligatoriske krav kan fremtidssikre ICAO-standarder
    ICAO kan foregribe opfordringer til forandring ved at fjerne kravet om at angive indehaverens k√łn i rejsedokumenter, hvis det bliver muligt at g√łre det. Selv om der endnu ikke er st√¶rke opfordringer om at √¶ndre det nu, kan de komme i fremtiden. Da anvendelsen af avancerede identifikationssystemer baseret p√• biometri stiger, kan folk sp√łrge, hvorfor angivelse af deres k√łn i rejsedokumenter er n√łdvendig.
    Kravet kan ogs√• v√¶re sv√¶rt at retf√¶rdigg√łre, hvis der er bev√¶gelse mod at forhindre, at passagerer diskrimineres p√• grund af deres k√łn ved kontrol ved gr√¶nseovergangssteder.

    Slut

    * * *
    Informationsdokumentet i pdf-format på engelsk hos ICAO.

    Noter af Tina Thranesen.
    1. [Retur] TAG/MRTD = Technical Advisory Group on Machine Readable Travel Documents (Den tekniske rådgivende gruppe om maskinlæsbare rejsedokumenter.