Ret til juridisk k√łnsskifte for b√łrn og unge under 18 √•r. Notat af 17. juni 2021 fra Institut for Menneskerettigheder.

Vist 0 gange.
Henvendelse af 17. juni 2021 til Ligestillingsudvalget – LIU Alm.del. Bilag 96 – fra Institut for Menneskerettigheder om deres notat om ret til at √¶ndre juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r.
Ordene “nyt notat” i “Henvendelsen”, skal if√łlge Peter Kristian Hjaltasons oplysning til mig forst√•s som: “… at vores notat var “nyt” i den forstand, at det var udgivet for nylig.”. Der er alts√• ikke tale om et nyt notat til afl√łsning af et tidligere notat.
Tina Thranesen

Herunger gengivies f√łrst henvendelsen og derefter det medsendte notat.

* * *
Henvendelsen
Fra: Peter Kristian Hjaltason [mailto:pehj@humanrights.dk]
Sendt: 17. juni 2021 15:36
Til: Katinka Villemoes <Katinka.Villemoes@ft.dk>
Cc: Morten Emmerik W√łldike <mowo@humanrights.dk>
Emne: Nyt notat fra IMR: √Ündring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r

Kære Katinka

Til orientering fremsendes et nyt notat fra Institut for Menneskerettigheder om ret til at √¶ndre juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r, som jeg h√•ber, at du vil sende til Folketingets Ligestillingsudvalg.

Notatet belyser det menneskeretlige perspektiv p√• b√łrn og unges ret til at √¶ndre juridisk k√łn.

Som reglerne er nu, er det kun personer over 18 √•r, som kan √¶ndre juridisk k√łn, men i sit udspil ‚ÄėFrihed til forskellighed‚Äô fra august 2020 foreslog regeringen at oph√¶ve aldersgr√¶nsen.

Set fra et menneskeretligt perspektiv vil en oph√¶velse af aldersgr√¶nsen bl.a. styrke b√łrn og unges ret til selvbestemmelse, og det vil bringe reglerne p√• linje med navne- og sundhedslovgivningen, hvor transk√łnnede b√łrn allerede har mulighed for at √¶ndre navn, s√• det afspejler deres k√łnsudtryk, og hvor b√łrn og unge kan henvises til udredning og behandling i sundhedsv√¶senet. Dette er uddybet i notatet p√• side 3-4.

P√• denne baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at aldersgr√¶nsen for at √¶ndre juridisk k√łn oph√¶ves.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Peter Hjaltason

Det medsendte notat
Institut for Menneskerettigheder
JUNI 2021

B√ėRN OG UNGES RET TIL AT √ÜNDRE JURIDISK K√ėN

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at aldersgr√¶nsen for √¶ndring af juridisk k√łn oph√¶ves helt. Det kr√¶ver en √¶ndring af CPR-loven.

I udspillet “Frihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” fra august 2020 foresl√•r regeringen blandt andet at give b√łrn og unge under 18 √•r ret til at √¶ndre juridisk k√łn. √Ündringen skal g√łre det lettere for b√łrn og unge at leve i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet. Regeringen l√¶gger op til, at der ikke skal v√¶re en nedre aldersgr√¶nse for at √¶ndre juridisk k√łn. [1] For b√łrn og unge under 15 √•r b√łr der dog if√łlge regeringens udspil v√¶re krav om samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaverne. Institut for Menneskerettigheder st√łtter forslaget.

Regeringens udspil skal ses i lyset af, at transk√łnnede og nonbin√¶re b√łrn og unge under 18 √•r i dag ikke kan leve i overensstemmelse med deres k√łnsudtryk og k√łnsidentitet, n√•r det ang√•r deres juridiske status. Transk√łnnede b√łrn og unge har siden 2016 haft mulighed for at blive henvist til udredning i forhold til k√łnsidentitetsforhold og hormonbehandling i sundhedsv√¶senet, og de har ogs√• ret til at √¶ndre fornavn til et k√łnsneutralt eller ikke k√łnskorrekt navn. En mulighed for at √¶ndre juridisk k√łn vil betyde, at transk√łnnede b√łrn og unge kan f√• √¶ndret deres personnummer, s√• det afspejler deres k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

En lovændring vil kunne få stor betydning for deres trivsel og livskvalitet. [2]
Transk√łnnede b√łrn og unge vil blandt andet kunne undg√• ubehag, angst og nerv√łsitet i deres hverdag, f.eks. i skolen, p√• biblioteket eller hos tandl√¶gen, n√•r de skal oplyse deres personnummer, som ikke stemmer overens med, hvordan de selv oplever og udtrykker deres k√łn. Det vil ogs√• kunne f√• flere transk√łnnede b√łrn og unge til at deltage i idr√¶ts- og foreningsliv, hvor de ofte ikke f√łler sig velkomne i dag, fordi deltagelsen er k√łnsopdelt p√• baggrund af personnummer.

RINGERE TRIVSEL BLANDT TRANSK√ėNNEDE OG NONBIN√ÜRE B√ėRN OG UNGE
Transk√łnnede personer og andre k√łnsminoriteter er en s√¶rlig s√•rbar gruppe borgere, som generelt har d√•rligere levevilk√•r og i h√łjere grad er udsat for mistrivsel i det danske samfund end den √łvrige befolkning. Tal fra den s√•kaldte SEXUS-unders√łgelse fra 2019 viser blandt andet, at 66 procent af transkvinder og 78 procent af transm√¶nd har haft selvmordstanker. Andelen i den samlede befolkning er 24 procent. [3] Unders√łgelsen viser ogs√•, at 37 procent af transkvinder og 64 procent af transm√¶nd har udf√łrt selvskade sammenlignet med 8 procent i den samlede befolkning. [4]

Ligeledes viste en unders√łgelse fra 2020 af Als Research om udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet, at 48 procent af transk√łnnede undg√•r at f√¶rdes bestemte steder p√• grund af deres k√łnsidentitet. Blandt andet frygter de at blive udsat for chikane eller vold [5]. I en europ√¶isk unders√łgelse om LGBTI+-personer i Danmark fremg√•r det, at √©n ud af fem af de adspurgte transk√łnnede eller interk√łnnede har oplevet at blive angrebet psykisk eller seksuelt i l√łbet af de seneste fem √•r. Det er dobbelt s√• mange som blandt homoseksuelle og biseksuelle [6].

Antallet af henvendelser fra b√łrn og unge under 18 √•r om k√łnsidentitetsforhold til Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet er steget de seneste √•r fra fire henvendelser i 2014 til 191 i 2020. [7]

Forskning om transk√łnnede b√łrn og unges k√łnsidentitetsforhold er forholdsvis ny og dermed begr√¶nset, men erfaringer fra b√łrn og familier og forskning peger p√•, at en del transk√łnnede personer g√łr sig tanker om deres k√łnsidentitet i en tidlig alder. I Als Researchs unders√łgelse fra 2020 gav 71 procent af de voksne transk√łnnede udtryk for, at de havde gjort sig tanker om deres k√łnsidentitet, inden de fyldte 15 √•r, og 27 procent allerede inden de fyldte otte √•r. [8]


K√ėNSIDENTITET, K√ėNSUDTRYK OG JURIDISK K√ėN
K√łnsidentitet er den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket ikke n√łdvendigvis stemmer overens med det k√łn, personen fik tildelt ved f√łdslen p√• baggrund af udseendet af de ydre k√łnsorganer.

K√łnsudtryk beskriver den enkeltes m√•de at udtrykke sit k√łn p√•, for eksempel valg af navn, t√łj, adf√¶rd eller udseende.

Transk√łnnet er en f√¶llesbetegnelse for personer med en k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, som i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det k√łn, de fik tildelt ved f√łdslen.

Transkvinde er en person med en kvindelig k√łnsidentitet, som ved f√łdslen blev tildelt et mandligt k√łn, og en transmand er en person med mandlig k√łnsidentitet, som ved f√łdslen blev tildelt et kvindeligt k√łn.

Juridisk k√łn er det k√łn, som er angivet i CPR-registeret og fremg√•r af blandt andet k√łrekort, sygesikringsbevis, eksamensbeviser og f√łdselsattest. Det juridiske k√łn kan enten v√¶re mand (det sidste ciffer i personnummeret er ulige) eller kvinde (det sidste ciffer er lige). En √¶ndring af juridisk k√łn indeb√¶rer alene en √¶ndring af det sidste ciffer i personnummeret.


DE DANSKE REGLER OM √ÜNDRING AF JURIDISK K√ėN
I 2014 vedtog Folketinget en √¶ndring af CPR-loven, som gjorde det muligt at √¶ndre det juridiske k√łn for personer, som har en anden k√łnsidentitet end det k√łn, de fik tildelt ved f√łdslen. [9] En √¶ndring af juridisk k√łn indeb√¶rer, at det sidste ciffer i personnummeret √¶ndres, s√• det afspejler den p√•g√¶ldendes k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

Muligheden for at f√• √¶ndret personnummer er betinget af, at den p√•g√¶ldende person afgiver en erkl√¶ring om, at √łnsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre et andet k√łn, og at vedkommende skriftligt bekr√¶fter sin ans√łgning efter en refleksionsperiode p√• seks m√•neder. Der er desuden den betingelse, at ans√łgeren er fyldt 18 √•r p√• ans√łgningstidspunktet (CPR-lovens ¬ß 3, stk. 6). CPR-loven udelukker s√•ledes p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łrn og unge under 18 √•r fra muligheden for at √¶ndre juridisk k√łn, og loven giver ikke mulighed for at dispensere fra aldersgr√¶nsen.

Fra 1. september 2014, da loven tr√•dte i kraft, til 31. august 2019 har 948 personer f√•et nyt personnummer efter at have s√łgt om at √¶ndre juridisk k√łn. [10]

ERFARINGER MED ADGANG TIL √ÜNDRING AF JURIDISK K√ėN I NORGE
I Norge har b√łrn og unge mellem seks og 18 √•r kunnet s√łge om √¶ndring af deres juridiske k√łn siden 2016. For√¶ldremyndighedsindehaveren skal give samtykke for b√łrn og unge mellem seks og 16 √•r. Fra 3. kvartal 2016 til 1. kvartal 2019 modtog de norske myndigheder 1.560 ans√łgninger om √¶ndring af juridisk k√łn, hvoraf 1.186 ans√łgninger blev im√łdekommet. 2 procent af ans√łgerne var syv-ni √•r, og 32 procent var 10-19 √•r. [11] Til sammen udgjorde b√łrn og unge under 18 √•r alts√• cirka hver tredje ans√łgning om at √¶ndre juridisk k√łn i Norge.

RETTEN TIL AT √ÜNDRE JURIDISK K√ėN FOR B√ėRN OG UNGE
Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har behandlet flere sager om retten til k√łnsidentitet. Det g√¶lder blandt andet sager om borgeres ret til anerkendelse af deres selvoplevede k√łn.

Menneskerettighedsdomstolen har sl√•et fast, at retten til privatliv i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 8 omfatter individers personlige og sociale identitet ‚Äď det vil blandt andet sige deres k√łnsidentitet, navn og seksuelle orientering. Det indeb√¶rer, at Danmark har pligt til at beskytte og sikre borgernes k√łnsidentitet. Hvor langt denne pligt str√¶kker sig, beror dog p√• en afvejning af de forskellige interesser i sagen. Derfor kan det ikke siges, at enhver begr√¶nsning af borgernes ret til √¶ndring af juridisk k√łn er i strid med Menneskerettighedskonventionen. Det vil i stedet bero p√• en konkret afvejning i hver enkelt sag.

Menneskerettighedsdomstolen har i flere sager fundet, at en stat har kr√¶nket konventions artikel 8. I en sag blev Storbritannien d√łmt for at have afsl√•et at anerkende en transkvindes k√łn, efter at hun havde gennemg√•et en k√łnsmodificerende operation. [12] I en anden sag blev Frankrig d√łmt for at stille krav om, at man skulle gennemg√• en k√łnsmodificerende operation med h√łj risiko for sterilisation for at f√• √¶ndret sit navn og sin k√łnsbetegnelse p√• f√łdselsattesten. [13]

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke taget stilling til en sag om √¶ndring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r. Set fra et menneskeretligt perspektiv er der dog meget, som taler for at anerkende b√łrn og unges √łnske om at √¶ndre juridisk k√łn.

For det f√łrste vil en ret til √¶ndring af juridisk k√łn give b√łrn og unge mulighed for at leve som dem, de er, hvilket er vigtigt for at sikre den enkeltes livskvalitet og undg√• mistrivsel, isolation og ensomhed. Muligheden for at √¶ndre juridisk k√łn vil ogs√• underst√łtte b√łrn og unges ret til identitet og selvbestemmelse, som fremg√•r af FN’s B√łrnekonventions artikel 8 og 12.

For det andet er der tale om en reversibel √¶ndring, idet b√łrn, der fortryder deres beslutning, kan f√• √¶ndret deres juridisk k√łn igen. Det betyder, at de beskyttelseshensyn, der g√łr sig g√¶ldende, n√•r b√łrn og unge tager uigenkaldelige valg om deres krop, kun i ringe grad g√łr sig g√¶ldende i det her tilf√¶lde. Erfaringer fra voksne transk√łnnede tyder i √łvrigt p√•, at beslutningen om at √¶ndre juridisk k√łn sj√¶ldent fortrydes. [14]

For det tredje kan b√łrn og unge allerede i dag f√• √¶ndret deres navn, s√• det afspejler deres selvoplevede k√łn, [15] hvilket i mange henseender er en mere vidtg√•ende √¶ndring i barnets hverdag og privatliv. For det fjerde har b√łrn og unge siden 2016 haft mulighed for at blive henvist til udredning og behandling vedr√łrende k√łnsidentitetsforhold i sundhedsv√¶senet.

Et ofte anf√łrt argument for en aldersgr√¶nse er, at beslutningen om at √¶ndre sit juridiske k√łn er stor, og at b√łrn og unge skal have en vis modenhed og et vist indblik i konsekvenserne, f√łr de skal have mulighed for at tr√¶ffe en s√•dan beslutning. [16] Institut for Menneskerettigheder mener, at vurderingen af, hvorvidt et barn har tilstr√¶kkeligt grundlag for at tr√¶ffe beslutningen om at √¶ndre juridisk k√łn, m√• ske p√• baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller det enkelte unge menneske. En generel aldersgr√¶nse uden mulighed for dispensation risikerer at blive en vilk√•rlig afgr√¶nsning, idet et barns modenhed og de konkrete omst√¶ndigheder i √łvrigt kan variere betragteligt uafh√¶ngigt af barnets alder.

Endelig vil afskaffelse af aldersgr√¶nsen skabe parallelitet i forhold til, at b√łrn og unge, der √łnsker sundhedsfaglig hj√¶lp vedr√łrende k√łnsidentitetsforhold, allerede i dag har adgang til udredning og hormonbehandling i sundhedsv√¶senet, hvor der heller ikke er fastsat en absolut nedre aldersgr√¶nse.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at aldersgr√¶nsen for √¶ndring af juridisk k√łn oph√¶ves helt. Det kr√¶ver en √¶ndring af CPR-loven.

Kontakt: Morten Emmerik W√łldike, mowo@humanrights.dk. Peter Hjaltason, pehj@humanrights.dk.

SLUTNOTER
  1. [Retur] Tilgængeligt her: https://fvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/lgbt_publikation_skaermlaesbar.pdf (tilgået 10. juni 2021).

  2. [Retur] En unders√łgelse fra 2020 baseret p√• kvalitative interviews med en r√¶kke transpersoner i europ√¶iske lande finder, at anerkendelse af juridiske k√łn for interviewpersonerne har betydet b√•de st√łrre generel accept af deres identitet i dagligdagen, inden for familien og i det bredere samfund. EU-Kommissionen, Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST), Legal gender recognition in the EU: The journeys of trans people towards full equality, juni 2020, side 180, tilg√¶ngelig her:
    https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/legal_gender_recognition_in_the_eu_the_journeys_of_trans_
    people_towards_full_equality_sept_en.pdf
    (tilgået 10. juni 2021).

  3. [Retur] Morten Frisch m.fl., Sex i Danmark ‚Äď n√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, Statens Serum Institut & Aalborg Universitet, 2019, side 752, tilg√¶ngelig her:
    https://www.projektsexus.dk/seneste-nyt/2019/rapporten-sex-i-danmark (tilgået 10. juni 2021).

  4. [Retur] Morten Frisch m.fl., note 3 ovenfor, side 751.

  5. [Retur] Bjarke F√łlner, Laura Marie Kalmark og Kristoffer Aagesen, Unders√łgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark, Als Research, juli 2020, side 57-59, tilg√¶ngelig her:
    https://www.alsresearch.dk/news/282/61/11-07-20-Ny-undersogelse-omudfordringer-og-stigma-ift-at
    -have-LGBTI-identitet-i-Danmark
    (tilgået 10. juni 2021).

  6. [Retur] Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA), EU LGBTI survey II: A long way to go for LGBTI equality. Country data ‚Äď Denmark, maj 2020, side 2, tilg√¶ngelig her:
    https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/lgbti-survey-country-data_denmark.pdf (tilgået 10. juni 2021).

  7. [Retur] Rigshospitalet, Center for K√łnsidentitet, Tal og statistikker
    https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-for-koensidentitet/om-centret/Sider/
    tal-og-statistikker.aspx
    (tilgået 10. juni 2021).

  8. [Retur] Bjarke F√łlner m.fl., note 5 ovenfor, side 21.

  9. [Retur] Lov nr. 752 af 24. juni 2014. om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn).

  10. [Retur] Social- og indenrigsministerens svar af 25. november 2019 p√• Folketingets Ligestillingsudvalgs sp√łrgsm√•l nr. 13 (alm. del, 2019-20).

  11. [Retur] Milj√ł- og F√łdevareministeriet, Ligestillingsafdelingen, Gennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det ‚Äď rapport fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe for LGBTI, august 2020, side 103-104, tilg√¶ngelig her:
    https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/Gennemgang_af_lovgivning_paa_
    LGBTI-omraadet_august_2020.pdf
    (tilgået 10. juni 2021).

  12. [Retur] EMD’s dom af 11. juli 2002 i Christine Goodwin wod Storbritannien (28957/95), navnlig pr√¶mis 89-93.

  13. [Retur] EMD’s dom af 6. april 2017 i A.P., Gar√ßon og Nicot mod Frankrig (79885/12 m.fl.), navnlig pr√¶mis 126-135. For en gennemgang af EMD’s praksis inden for dette omr√•de, se Milj√ł- og F√łdevareministeriet, Ligestillingsafdelingen, note 11 ovenfor, side 94-100.

  14. [Retur] Social- og indenrigsministeren, note 10 ovenfor.

  15. S[Retur] Se navnelovens ¬ß 4, stk. 4, 2. pkt., ¬ß 7, stk. 3, 2. pkt., og ¬ß 13, stk. 3, samt navnebekendtg√łrelsens ¬ß 12. Se n√¶rmere herom Milj√ł- og F√łdevareministeriet, Ligestillingsafdelingen, note 11 ovenfor, side 83 ff.

  16. [Retur] Se bl.a. flertallets tilkendegivelse i Det Etiske R√•d, “Udtalelse om √¶ndring af juridisk k√łn for mindre√•rige“, 8. marts 2021, side 5, tilg√¶ngelig her:
    https://www.etiskraad.dk/etisketemaer/sundhedsvaesenet/publikationer/udtalelse-om-aendring-af
    -juridisk-koenfor-mindreaarige-2021
    (tilgået 10. juni 2021)

* * *
Folketingets journal vedr. henvendelsen den 17. juni 2021 fra Institut for Menneskerettigheder.
Henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder hos Folketinget i pdf-format.
Det medsendte notat fra Institut for Menneskerettigheder hos Folketinget i pdf-format.