Indflydelse foreninger transpersoner. Af Tina Thranesen den 15. december 2002.

Vist 50 gange.
P√• postlisten “Transgender DK” var der gennem nogle uger i november/december 2002 en flittig og til tider skarp debat.
Dette er mit indlæg efter debatten ligesom var fladet noget ud. På trods af, at det ikke er alle, der læser dette, der er medlem af postlisten, mener jeg alligevel, at mit indlæg med udbytte kan læses uden at have fulgt debatten.
Men for dem, der m√•tte √łnske det, kan samtlige indl√¶g l√¶ses p√• postlisten.
Postlisten er en åben liste, som alle med interesse for transvestisme og transseksualisme kan tilmelde sig.

Tina Thranesen.

* * *
Mit indl√¶g s√łndag den 15. december 2002 p√• postlisten Transgender DK.
Indflydelse foreninger transpersoner

Af Tina Thranesen den 15. december 2002.
Debatten har på det seneste dels været temmelig intens og dels næsten ikke eksisterende. Jeg har med interesse fulgt den og flere gange haft lyst til at deltage. Men når indlæggene vælter ind, kan det være svært at få tid til at svare. Der jo også en hverdag, som skal passes. Så sker det let, at debatten lige pludselig er overstået uden, at jeg har nået at deltage. Jeg vil tro, at flere andre har det ligeså.
Derfor vil jeg heller ikke kommentere de enkelte indlæg (hvor stor lysten end er).

Nogle af indlæggende har indeholdt formuleringer, som jeg godt kan forstå, at dem, de var rettet mod, ikke har brudt sig om. Ind i mellem har jeg nærmest krummet tæer over sådanne formuleringer.
Vi skal ikke være sarte, men der er ikke nogen grund til at bruge ord og vendinger, der er nedsættende over for andre. De personer, der mestre at skrive på denne (velformulerede, men) nedsættende måde, kan helt givet skrive deres indlæg uden brug af sådanne vendinger.
Ingen forlanger eller forventer, at alle er enige om alt. Vi er individuelle personer med forskellige baggrunde og forskellige √łnsker for fremtiden.
Derfor undrer det mig heller ikke, at der er forskellige opfattelser af n√¶sten alt, der har med transvestisme/transseksualisme at g√łre.
Det g√łr heller ikke noget, n√•r blot vi ikke hver is√¶r stivner i overbevisning om, at ens egen udl√¶gning af tingene er den eneste rigtige.
Dels kan det jo v√¶re, at ens holdning ikke er den rigtige, og dels sker der hele tiden en udvikling i samfundet. Gennem tiderne er det jo ofte sket, at videnskaben har gjort nye opdagelser, som p√• afg√łrende m√•de har √¶ndret p√• g√¶ldende normer. Og den almindelige holdning i samfundet √¶ndrer sig tilsvarende hen ad vejen.
Med dette vil jeg ikke anf√¶gte den enkeltes ret til at have sine holdninger og √łnsker om sin egen tilv√¶relse. Derimod vil jeg p√•pege, at selv de, som er klippefaste i deres tro, skal v√¶re √•bne for, at udviklingen omkring dem ikke st√•r stille, og at det derfor ind i mellem kan v√¶re ganske sundt at tage sine holdninger og opfattelse af tingene op til kritisk eftersyn.

Vi er som bekendt foreningernes land. Vi er hurtige til at starte foreninger. Nogle foreninger f√•r stor udbredelse og et langt liv. Andre d√łr hurtigt.
Der er derfor ikke noget underligt i, at ogs√• vi inden for transvestismen/transseksualismen danner foreninger i st√łrre eller mindre struktureret form.
Gennem de seneste år er det TiD, der har været den dominerende forening.
Den blev som bekendt stiftet af personer, som br√łd med FPE-NE, som nu er n√¶rmest ikke eksisterende.
Nu er trans-danmark.dk stiftet. Hvordan dens fremtid vil udvikle sig, må vi vente med at se.
Inden vi stiftede trans-danmark.dk, havde vi kontakt med TiD, men f√łlte ikke, at vi kunne vinde tilstr√¶kkeligt lydh√łrhed for vores synspunkter blandt TiD‘s bestyrelse og medlemmer.
Det er et stort arbejde at stifte en ny forening og ikke mindst, n√•r de mulige medlemmer i st√łrre eller mindre udstr√¶kning lever et anonymt liv.
Derfor er det heller ikke fair af kritikerne, n√•r de allerede efter et halvt √•rs forl√łb n√¶rmest konstaterer, at der ikke sker noget i foreningen.
Det g√łr der.
trans-danmark.dk √łnsker at fremme befolkningens forst√•else for og accept af transvestitters og transseksuelles s√¶rlige forhold og s√łge at sikre, at lovgivningen i st√łrst mulig udstr√¶kning tilgodeser sammes forhold.
Det er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden.
Og så er der endog selv blandt transvestitter/transseksuelles delte meninger om behovet.

Jeg er ganske klar over, at der er nogle, som er i en positiv situation/udvikling, og derfor mener, at lovgivningen og den måde den administreres på, fungerer tilfredsstillende.
Men jeg er også vidende om, at der er andre, som absolut ikke synes, at det fungerer rigtigt.

Her i landet er det lovgivningsm√¶ssige fundament for sp√łrgsm√•let om “k√łnsskifte“, navne√¶ndring og √¶ndring af personnummer reguleret i tre love. Kastrationsloven, navneloven og cpr-loven. Og ingen af dem indeholder bestemmelser om “k√łnsskifte” eller √łnske om navne√¶ndring og andet personnummer i relation til √łnsket om at leve som det k√łn, en person f√łler sig som og √łnsker at leve som.
Det betyder, at det er embedsm√¶nd i ministerier, direktorater og p√• Sexologisk Klinik, som har fortolket lovgivningen og fastsat regelgrundlaget ud fra deres holdninger om, hvordan det b√łr v√¶re.
Jeg er som sådan ikke i tvivl om, at de har gjort det efter bedste evne og de bedste intentioner.
Men det er så væsentlige forhold for mange personer, at jeg finder det yderst betænkeligt, at tildele enkelte embedsmænd så stor magt.
Derfor er der behov for en forening som trans-danmark.dk, som med kritiske √łjne analyserer, hvorledes forholdene rent faktisk fungerer.
trans-danmark.dk har derfor skrevet til b√•de Civilretsdirektoratet og Sexologisk Klinik og bedt dem besvare en r√¶kke sp√łrgsm√•l om, hvorledes de administrerer √łnsker om “k√łnsskifteoperation” og navneskift/√¶ndring af personnummer.
N√•r vi har f√•et svar, vil vi, hvis vi sk√łnner det, frems√¶tte forslag om, hvorledes vi synes, at forholdene skal v√¶re.

For mig at se, er der derfor et stort behov for, at transvestitter/transsexuelle samles i foreninger, da det er næsten umuligt for enkeltpersoner at gå ind i sådanne forhold.
Det er en tung, besværlig og langsommelig proces.
Derfor er det heller ikke muligt for trans-danmark.dk efter kun et halvt års tid at fremlægge en masse resultater til dokumentation for sin berettigelse.
Men jeg kan forsikre, at jeg rent personligt ikke var g√•et ind i dette, hvis ikke jeg f√łlte, at der var et behov for det og udsigt til at f√• rettet op p√• forhold, som jeg opfatter som yderst kritisable og urimelige.

Fra forskellig side har jeg h√łrt udtalelsen om, at kun transseksuelle form√•r at s√¶tte sig ind i deres specielle situation.
Det vil jeg primært af to grunde betragte som en ubegrundet påstand.
Der findes n√¶ppe en forening til st√łtte/fremme af noget, uden at der er personer med i foreningerne og ofte i foreningernes bestyrelse, som enten ikke er personligt ber√łrt af det, som er form√•let med foreningen, eller som er det via p√•r√łrende eller n√¶re bekendte.
Tag f. eks. de mange patientforeninger, som eksisterer s√• som “Kr√¶ftens Bek√¶mpelse”, “Gigtforeningen” og mange andre. Ingen forestiller sig vel, at det er en n√łdvendighed at have kr√¶ft eller gigt for at kunne yde en positiv indsats i disse foreninger.
Og lad nu vær med at sige, at det er noget andet, og at transvestitter/transsexuelle ikke er patienter.
Det ved jeg godt. Men det illustrerer, at personer, som ikke direkte er omfattet af en forenings m√•lgruppe udm√¶rket kan virke i en forening og g√łre en god og positiv indsats.

Det er nok bem√¶rket og af nogen sikkert opfattet irriterende, at jeg har skrevet “transvestitter/” flere gange. Det er fuldt bevist.
For hvad er en transvestit, og hvad er en transseksuel?
For nogle uinteressant, da det for dem er to forskellige ting.
Men er det nu også det?
Jeg har i en tidligere artikel (K√łnsidentiet) forklaret om min teori om, at transvestisme og transseksualisme er det samme, men i forskellig udviklingsstade eller niveau, om man vil.
Tages der udelukkende udgangspunkt i “Standards Of Care” oprindeligt udarbejdet af Harry Benjamin og l√łbende justeret af HBIGDA (Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association), s√• er det de f√¶rreste, der betegner sig som transseksuelle, som vitterligt er det.
Det viser konklusionerne på Sexologisk Klinik jo også.
Hvad er så disse personer? Er de transvestitter? Eller noget midt imellem?
Det giver ikke mening.
Den eneste meningsfulde måde at anskue det på er, at transvestisme og transseksualisme har fælles årsag.
Derved bliver det ogs√• forst√•eligt, at flere anser sig som transseksuelle, selv om de if√łlge “Standards Of Care” ikke er det.

Det er derfor for mig ogs√• helt naturligt, at ogs√• transvestitter/transseksuelle s√łger indflydelse. Og da f√¶llesskab som bekendt g√łr st√¶rk, er det ganske naturligt, at der laves foreninger.
Der er samtidig mange måder at skaffe sig indflydelse. Men en af de stærkeste er at være tæt på beslutningstagerne og være med til at danne grundlaget, som beslutninger skal træffes ud fra.
Derfor skal foreninger skaffe sig politisk indflydelse og være med til at formulere lovgivningen og de administrative forhold, som har betydning for transvestitter/transseksuelle.

Men der er ogs√• andre m√•der at √łve indflydelse p√•.
De transvestitter/transseksuelle, som markerer sig i medierne, har ganske afgjort stor indflydelse på befolkningens opfattelse af os.

Debatten har p√• det seneste i stor udstr√¶kning ogs√• haft sit udspring i og omkring netmagasinet Tranny-Scandinavia udgivet af Katja Tordrup. Der er for mig ingen tvivl om, at det med sine 360 abonnenter er med til at √łve indflydelse.
Det l√¶gger selvf√łlgelig ogs√• et ansvar p√• Katja. Ikke mindst, n√•r hun i det store og hele – i hvert fald endnu – er den eneste, som skriver i magasinet.

Og s√• er der de mange private hjemmesider, som er af vidt forskellig st√łrrelse, indhold og udseende.
De er ganske afgjort ogs√• med til at pr√¶ge de bes√łgende.

I den forbindelse tror jeg ganske afgjort, at min egen hjemmeside har sin værdi.
Ellers ville jeg heller ikke vedblive at arbejde med den og udvikle den.
Med godt og vel 300 daglige unikke bes√łgende – alts√• n√¶sten lige s√• mange, som ca. en gang om m√•neden modtager Tranny-Scandinavia, vil jeg tro, at den er med til at fremme kendskabet til og forst√•elsen for transvestisme og transseksualisme.
Det er næppe heller muligt andre steder på eet sted at finde så megen faktuel information Рenten direkte på siderne, eller i form af link til relevante steder.

Der er alts√• mange m√•der at √łve indflydelse p√•. Og alle har efter min mening deres berettigelse og gavn.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.