Indkvartering af LGBTI-personer. Vejledning til operat√łrerne om. Udl√¶ndingestyrelsen 4. juni 2020.

Vist 11 gange.
Udl√¶ndingestyrelsen offentliggjorde den 4. juni 2020: Vejledning til operat√łrerne om indkvartering af LGBTI-personer.

Herunder gengives vejledningen.

* * *

4. juni 2020

Vejledning til operat√łrerne om indkvartering af LGBTI-personer

1. Indledning
Denne vejledning skal hj√¶lpe indkvarteringsoperat√łrerne med at im√łdekomme s√¶rlige behov hos homoseksuelle, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede beboere (LGBTI) ‚Äď b√•de voksne og b√łrn ‚Äď samt hj√¶lpe operat√łrerne med, hvordan gruppens behov kan prioriteres ved indkvartering.

Baggrunden for vejledningen er den f√łrste danske handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, som blev pr√¶senteret i juni 2018. Et af initiativerne i handlingsplanen vedr√łrte LGBTI-personer p√• asylcentre:

‚ÄĚDet igangv√¶rende arbejde med fokus p√• LGBTI-personer i asylsystemet videreudvikles og systematiseres. Der udarbejdes en vejledning til alle asylcentre om, hvordan centrene kan im√łdekomme s√¶rlige behov hos LGBTI asylans√łgere, samt hvordan gruppens behov kan prioriteres ved indkvartering.
Endvidere indg√•s faste samarbejdsaftaler med LGBT Asylum, som omfatter, at LGBT Asylum orienteres, n√•r et asylcenter f√•r viden om, at en asylans√łger er LGBTI-person, hvis denne samtykker hertil, med henblik p√• at bist√• og st√łtte asylans√łgeren.
‚ÄĚ

1.1. Definition og retlig beskyttelse af LGBTI-personer
LGBTI er en forkortelse for ‚ÄĚLesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex‚ÄĚ, som er den internationale f√¶llesbetegnelse for lesbiske, b√łsser, bisexuelle, transpersoner [1] og interk√łnnede [2].

National beskyttelse
I Danmark er LGBTI-personer lovgivningsmæssigt beskyttet af forskellige love og under forskellige diskriminationsgrunde. LGBTI-personer er bl.a. beskyttet i forskelsbehandlingsloven, ligestillingsloven og racediskriminationsloven.

International beskyttelse
I FN-regi anerkendes, at LGBTI-personer er beskyttet af de samme universelle menneskerettigheder som alle andre mennesker og der er et særligt fokus på staternes pligt til at afkriminalisere homoseksualitet og yde effektiv beskyttelse mod hadforbrydelser.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt, at diskrimination p√• grund af seksuel orientering kan udg√łre en kr√¶nkelse af menneskerettighederne, og at denne ret til ikke at blive udsat for diskrimination ogs√• kan g√¶lde i forhold til retten til at stifte familie.

EU‚Äôs Charter om Grundl√¶ggende Rettigheder fra 2000 beskytter mod diskrimination p√• grund af k√łn og seksuel orientering. Det fremg√•r ogs√• af Traktaten om Den Europ√¶iske Unions Funktionsm√•de (TEUF), at EU ved udformningen og gennemf√łrelsen af sine politikker og aktiviteter skal tilstr√¶be at bek√¶mpe enhver form for forskelsbehandling p√• grund af blandt andet k√łn og seksuel orientering. [3]

If√łlge handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer er det den danske regerings √łnske, at Danmark er et samfund med frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige uanset k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Med initiativet i handlingsplanen om at udarbejde denne vejledning til alle asylcentre, s√¶ttes der et ekstra fokus p√• LGBTI-personer i indkvarteringssystemet.

1.2. LGBTI-personer som minoritetsgruppe på asylcentrene
Udl√¶ndingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylans√łgere m.fl., jf. udl√¶ndingelovens ¬ß 42 a, stk. 5. I praksis driver en r√¶kke indkvarteringsoperat√łrer indkvarteringsstederne p√• vegne af styrelsen.

Ved indkvartering af asylans√łgere m.fl. tager Udl√¶ndingestyrelsen udgangspunkt i, at alle beboere, uanset k√łn, race, etnicitet, seksuel orientering, k√łnsidentitet, religi√łs overbevisning etc., kan indkvarteres p√• samme asylcenter [4], ligesom de skal leve sammen i det danske samfund, hvis de f√•r opholdstilladelse. Det er desuden vigtigt, at alle centre har trygge rammer for beboerne, og at indkvarteringsoperat√łrerne skaber et milj√ł, hvor beboerne f√łler sig trygge ved at kontakte centerpersonalet.

Uanset dette udgangspunkt skal indkvarteringsopgaven l√łses med et s√¶rligt hensyn til s√•rbare gruppers rettigheder, tryghed og trivsel, herunder uledsagede mindre√•rige, ofre for menneskehandel, LGBTI-personer og handicappede personer. Indkvarteringsoperat√łrens daglige arbejde skal underst√łtte, at LGBTI-personer og andre minoritetsgrupper reelt har mulighed for at leve deres liv, som de √łnsker, og at beboerne p√• centrene lever i respekt for hinanden, √łvrige borgere, virksomheder og institutioner her i landet samt for danske normer og v√¶rdier, herunder kvinder, b√łrn og minoriteters rettigheder og ligestilling mellem k√łnnene.

Indkvarteringsoperat√łrerne skal underst√łtte det i dansk og international ret g√¶ldende forbud mod diskrimination p√• baggrund af seksuel orientering og/eller k√łnsidentitet.

LGBTI-beboere p√• asylcentrene udg√łr en gruppe, der er i s√¶rlig risiko for mistrivsel og diskrimination. Unders√łgelser p√• omr√•det viser, at der er s√¶rlige udfordringer med accept af LGBTI-personers rettigheder og muligheder i etniske minoritetsmilj√łer. Dette forst√¶rkes yderligere, n√•r LGBTI-personer kommer fra milj√łer og familier med st√¶rkt traditionelle familiem√łnstre og/eller patriarkalske normer. Konsekvensen kan v√¶re, at LGBTI-personer m√łdes af negativ social kontrol, chikane, tvang, pres, fysisk som psykisk vold eller trusler om vold fra familien eller det omkringliggende samfunds side. [5]

2. Vejledning til indkvarteringsoperat√łrerne
2.1. Særlige opmærksomhedspunkter
Som centermedarbejder p√• et asylcenter er det vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at LGBT-personer kan befinde sig i en s√¶rligt s√•rbar situation, n√•r de kommer til Danmark og s√łger asyl. Centermedarbejderne skal s√¶rligt v√¶re opm√¶rksomme p√•:

  • at den enkelte LGBTI-person kan v√¶re flygtet fra sit hjemland netop p√• grund af frygten for at leve som LGBTI-person i hjemlandet
  • at den enkelte LGBTI-person kan v√¶re tilbageholdende med at freml√¶gge personlige og intime oplysninger om sig selv, herunder oplysninger om seksuel orientering og k√łnsidentitet, i m√łdet med centermedarbejderne
  • at den enkelte LGBTI-person kan have forskellige (rigtige eller forkerte) forestillinger om, hvad henholdsvis lukkethed og √•benhed omkring deres LGBTI-identitet p√• asylcentret betyder for deres ans√łgning om asyl i Danmark
  • at den enkelte LGBTI-person kan f√łle en enorm skam og v√¶re uafklaret omkring egen accept af sin LGBTI-identitet
  • at den enkelte mindre√•rige LGBTI-persons udsathed kan v√¶re s√¶rligt forst√¶rket af familiens religi√łse og nationale baggrund, der kan afstedkomme konflikter mellem for√¶ldremyndighedsindehaveren og den mindre√•riges LGBTI-identitet [6]
  • at transpersoner skal indkvarteres i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet
  • at interk√łnnede afrikanere kan v√¶re s√¶rligt udsatte, da man som interk√łnnet betragtes som heks eller som en forbandelse i flere omr√•der af Afrika. Ligeledes kan interk√łnnede v√¶re s√¶rligt udsatte blandt buddhister, hinduer og sikher, som typisk anser interk√łn som en straf for negative gerninger i et tidligere liv og hvor man derfor som interk√łnnet ofte f√•r status som paria. Endvidere kan man som interk√łnnet v√¶re s√¶rligt udsat blandt muslimer der i visse tilf√¶lde placerer interk√łnnede blandt kvinder uden hensyntagen til, om den interk√łnnede har en fysik eller en k√łnsidentitet, der stemmer overens hermed [7].

2.2. Netværk
Erfaringer fra LGBT Asylum og fra indkvarteringsoperat√łrerne viser, at det for LGBTI-beboere er vigtigt at have et LGBTI-netv√¶rk omkring sig. Centerpersonalet b√łr derfor s√• vidt muligt underst√łtte etableringen af et s√•dant netv√¶rk, s√•fremt den p√•g√¶ldende beboer har et √łnske herom. Et netv√¶rk kan f.eks. underst√łttes, s√•fremt flere LGBTI-beboere er indkvarteret p√• samme center. I s√• fald kan centerpersonalet formidle kontakt mellem LGBTI-beboerne p√• centret, s√•fremt LGBTI-beboerne har givet samtykke til dette.
Alternativt kan centerpersonalet underst√łtte et LGBTI-netv√¶rk p√• tv√¶rs af indkvarteringssteder og operat√łrer, fx ved at skabe kontakt gennem ressourcepersonerne, se afsnit 2.3. nedenfor.

Ved indkvarteringen af LGBTI-beboere fors√łger Udl√¶ndingestyrelsen i videst muligt omfang at indkvartere de p√•g√¶ldende sammen i mindre grupper p√• enkelte centre.

Er en LGBTI-beboer indkvarteret alene p√• et center og trives den p√•g√¶ldende ikke uden et netv√¶rk, kan centerpersonalet kontakte Bookingen i Udl√¶ndingestyrelsen med henblik p√• eventuel flytning til et center med andre LGBTI-personer indkvarteret. [8] Uds√¶ttes den p√•g√¶ldende for chikane, vold, negativ social kontrol eller lignende skal dette indberettes til Udl√¶ndingestyrelsens indberetningspostkasse. I disse tilf√¶lde kan centerpersonalet anmode om, at Udl√¶ndingestyrelsen flytter den eller de indkvarterede, som ud√łver chikane, vold, negativ social kontrol eller lignende fra centret. [9] Foretr√¶kker LGBTI-beboeren selv at flytte til et andet center, vil Udl√¶ndingestyrelsen i videst muligt omfang im√łdekomme dette √łnske.

Bookingen kan kontaktes på: US-Booking@us.dk. Indberetninger sendes til indberetninger@us.dk

Herudover er der ogs√• mulighed for at indkvartere LGBTI-kvinder og personer med kvindelig k√łnsidentitet p√• et s√¶rligt indkvarteringssted for kvinder. Det er ligeledes muligt at indkvartere beboere p√• et krisecenter e.l. Det er hovedsageligt kvinder, som indkvarteres p√• krisecenter e.l., men navnlig yngre m√¶nd vil ogs√• kunne indkvarteres p√• fx RED Safehouse, hvis de er truet af √¶resrelaterede konflikter. Indkvarteringsoperat√łren skal s√łge Udl√¶ndingestyrelsen om kaution til indkvartering p√• krisecenter e.l. efter de almindelige retningslinjer for iv√¶rks√¶ttelse af sociale foranstaltninger.

Der findes på nuværende tidspunkt i indkvarteringssystemet ikke et særligt indkvarteringssted for homoseksuelle mænd, transmænd, MSM (mænd der har sex med mænd), ikke binære personer og mænd, der har været udsat for chikane, vold eller overgreb.

Udl√¶ndingestyrelsen tilpasser l√łbende indkvarteringskapaciteten efter indkvarteringsbehovet og etablerer centre eller afdelinger for m√¶nd, n√•r der opst√•r behov herfor, og s√•fremt det i √łvrigt er muligt under hensyntagen til indkvarteringssystemets fleksibilitet og rentabilitet.

2.3. Ressourceperson
Som led i den s√¶rlige opm√¶rksomhed p√• beboere med s√¶rlige behov udpeger operat√łren – i overensstemmelse med operat√łrkontrakten – en eller flere ressourcepersoner p√• indkvarteringsstederne, som bl.a. kan bist√• beboerne med sp√łrgsm√•l, som relaterer sig til f.eks. religion, minoritets- og LGBTI-relevante forhold.

Ressourcepersonen skal holde sig generelt orienteret om forhold, som vedr√łrer minoritetsgrupper p√• centrene og efter behov formidle kontakt til relevante interessegrupper om minoritetssp√łrgsm√•l.

Form√•let med udpegningen af en ressourceperson er, at det derved bliver synliggjort over for beboerne, at de kan rette henvendelse til personalet med sp√łrgsm√•l af mere privat karakter, og at ressourcepersonen kan formidle kontakt til relevante interessegrupper.
Dette kan eksempelvis være i form af at sikre, at der på centrenes intranet vises kontaktoplysninger til LGBT Asylum, LGBT Danmark, Intersex Danmark og andre relevante interessegrupper og/eller at kontakt til disse formidles på anden vis.

For at undg√•, at kontakt til en ressourceperson i sig selv √łger s√•rbarheden for de beboere, som m√•tte √łnske at dr√łfte sp√łrgsm√•l vedr√łrende religi√łse eller LGBTI-forhold mv., b√łr ressourcepersonen udpeges blandt medarbejdere, som har daglig kontakt til mange beboere, f.eks. en netv√¶rksmedarbejder.

Indkvarteringsoperat√łren skal give Udl√¶ndingestyrelsen besked om, hvem der er ressourceperson p√• de forskellige centre med henblik p√•, at Udl√¶ndingestyrelsen kan videreformidle kontakten til LGBT Asylum, LGBT Danmark, Intersex Danmark og eventuelle andre relevante samarbejdspartnere.

2.4. Tillid til centermedarbejderne og tolke
Det kan tage tid at skabe tillid mellem centermedarbejdere og LGBTI-beboere. Det samme g√łr sig g√¶ldende i forhold til anvendelse af tolke. LGBTI-personer er ikke n√łdvendigvis vant til samme accept af deres seksualitet eller k√łnsidentitet, som typisk udvises i Danmark. Det kan derfor v√¶re vanskeligt for den p√•g√¶ldende at tale med centerpersonalet og tolke om forhold, der relaterer sig til p√•g√¶ldendes seksuelle orientering, k√łnsidentitet m.v., f.eks. i forbindelse med indkvartering, sundhedsbehandling og trivsel generelt.

Indkvarteringsoperat√łrerne b√łr derfor v√¶re s√¶rlig opm√¶rksomme p√• at skabe et milj√ł p√• centrene, hvor LGBTI-beboere f√łler sig trygge ved at kontakte centerpersonalet.

2.5. LGBTI-personer i familier
Indkvarteringsoperat√łrernes erfaringer har vist, at visse LGBTI-personer ‚Äď indkvarteret p√• et center som del af en familie ‚Äď mistrives i familien grundet familiens manglende accept af den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering, k√łnsidentitet m.v.

Centermedarbejdere b√łr generelt v√¶re s√¶rligt opm√¶rksomme p√• at underst√łtte LGBTI-personers trivsel, hvad enten der er tale om enlige eller personer som er del af en familie.
Dette gælder også LGBTI-personer under 18 år.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at indkvarteringsoperat√łren i overensstemmelse med operat√łrkontrakten skal v√¶re opm√¶rksom p√• alle indkvarterede b√łrns legemlige og psykiske helbredstilstand, og der p√•hviler operat√łren en sk√¶rpet underretningspligt i medf√łr af servicelovens bestemmelser herom.

S√•fremt centermedarbejdere bliver opm√¶rksomme p√•, at en LGBTI-person uds√¶ttes for negativ social kontrol, chikane, vold eller lignende i sin familie, skal operat√łren iv√¶rks√¶tte n√łdvendige tiltag for at sikre LGBTI-personens trivsel og sikkerhed.

Det kan i visse tilf√¶lde blive n√łdvendigt at tilbyde LGBTI-personer – herunder unge LGBTI-personer under 18 √•r ‚Äď s√¶rskilt indkvartering p√• et andet center end deres familiemedlemmer af hensyn til de p√•g√¶ldendes sikkerhed og trivsel.

Se afsnit 2.1. for nærmere information om kontakt til Bookingen i Udlændingestyrelsen.

2.5.1. Sikkerhedsskabelse og risikovurdering
I de tilf√¶lde, hvor der sker underretning til en kommune vedr√łrende en LGBTI-beboer i indkvarteringssystemet, som uds√¶ttes for negativ social kontrol eller en √¶resrelateret konflikt, skal opm√¶rksomheden henledes p√• muligheden for at f√• bistand fra de s√•kaldte sikkerhedskonsulenter. For yderligere information om sikkerhedskonsulenterne henvises til Udl√¶ndinge- og Integrationsministeriets hjemmeside. [10] Ligeledes skal her n√¶vnes muligheden for at f√• r√•dgivning om √¶resrelaterede konflikter fra Den nationale videns- og specialr√•dgivningsorganisation (VISO). For yderligere information herom henvises til Socialstyrelsens hjemmeside. [11]

2.6. Sundhedspersonale
Transpersoner og interk√łnnede, der s√łger asyl i Danmark, kan have presserende sundhedsbehov ved ankomsten. Dette vil ofte vedr√łre hormonbehandling samt l√¶geunders√łgelse i forhold til eventuelle operationer, anden medicinsk behandling eller kirurgi, som f√łlge af manglende, utilstr√¶kkelig eller forfejlet behandling. Afbrudt eller forkert hormonbehandling over l√¶ngere tid ‚Äď evt. som f√łlge af manglende/afbrudt behandling eller selvmedicinering ‚Äď kan, ud over at v√¶re psykisk h√•rdt, give kroniske m√©n og alvorlige bivirkninger.

Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet er s√¶rligt opm√¶rksom p√• transpersoners og interk√łnnedes sundhed og sikrer adgang til n√łdvendig udredning og behandling i overensstemmelse med retningslinjerne for bevilling af sundhedsbehandling til voksne asylans√łgere m.fl.

Sundhedspersonalet skal endvidere v√¶re opm√¶rksom p√•, at mange interk√łnnede ikke kender omfanget af de behandlinger, indgreb og operationer, som de kan have v√¶ret igennem, da disse kan have fundet sted i deres tidlige leve√•r og som efterf√łlgende kan have v√¶ret hemmeligholdt.

2.7. Undervisning
Materiale
Materiale omhandlende LGBTI-sp√łrgsm√•l samt information om centrets ressourceperson b√łr indg√• i eventuelle velkomstpakker, som udleveres til nyankomne asylans√łgere.
Materialet b√łr endvidere v√¶re tilg√¶ngeligt for beboere p√• centrets offentlige arealer. Se fx tilg√¶ngeligt materiale fra LGBT Asylum via www.lgbtasylum.dk.

Undervisning
Indkvarteringsoperat√łren skal i henhold til operat√łrkontrakten forest√• afholdelsen af et asylans√łgerkursus for nyindrejste asylans√łgere over 17 √•r. Form√•let er at give asylans√łgeren en introduktion til Danmark, herunder til love og regler, til asylproceduren samt til det nuv√¶rende opholdssted. Undervisningen skal give asylans√łgeren et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.

Undervisningen skal blandt andet ber√łre emnerne seksualmoral, ligestilling, kvinders og minoriteters rettigheder ‚Äď s√•ledes ogs√• rettigheder for LGBTI-personer i Danmark, og det forhold, at disse rettigheder ogs√• g√¶lder for personer i indkvarteringssystemet.

Undervisning af centerpersonale
Centrenes ressourcepersoner og sundhedspersonale skal have adgang til undervisningsmateriale, der vedr√łrer oplysning om LGBTI-personer. Operat√łren forest√•r indsamlingen af materiale, som er relevant for centrenes ressourcepersoner, se afsnit 2.3 ovenfor.

Udl√¶ndingestyrelsen henviser fx til LGBT Danmark, http://lgbt.dk/, og for s√• vidt ang√•r materiale om interk√łn henvises til Intersex Danmark, www.intersexdanmark.com

2.8. Nultolerance
Der er nultolerance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsm√¶ssig adf√¶rd p√• indkvarteringsstederne, fx chikane eller trusler. Operat√łren skal i overensstemmelse med operat√łrkontrakten anmelde alle former for kriminalitet og mistanke om kriminelle forhold til det lokale politi. Operat√łrens opm√¶rksomhed henledes i denne forbindelse p√•, at overgreb motiveret af, at offeret er – eller formodes at v√¶re – LGBTI-person, skal behandles som en hadforbrydelse [12].

Operat√łren har endvidere pligt til at indberette alle former for kriminalitet og alvorlige h√¶ndelser p√• indkvarteringsstederne til Udl√¶ndingestyrelsen. Indberetningspligten omfatter mistanke om radikalisering, chikane, h√¶rv√¶rk, tyveri, brandstiftelse, seksuelle kr√¶nkelser og vold og trusler, magtanvendelse samt andre alvorlige konflikter mv. I s√•danne tilf√¶lde kan Udl√¶ndingestyrelsen ‚Äď ligesom i tilf√¶lde af mistrivsel ‚Äď indg√• i dialog med operat√łren om en eventuel flytning til et andet center.

3. LGBT Asylum, LGBT Danmark og Intersex Danmark
LGBT Asylum

LGBT Asylum er en interesseorganisation, som arbejder for LGBTI-personers rettigheder i det danske asylsystem og for LGBTI-flygtninges rettigheder i Danmark, ligesom organisationen tilbyder socialt netv√¶rk og st√łtte samt juridisk r√•dgivning. St√łtte og r√•dgivning varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer, og som desuden har kendskab til asyl- og flygtningerelaterede forhold. Det er muligt at v√¶re anonym i kontakten med LGBT Asylum. Organisationen har aktiviteter i K√łbenhavn og Aarhus. [13]

Hvis personalet p√• et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum orienteres med henblik p√• at bist√• og st√łtte beboeren, s√•fremt den p√•g√¶ldende har et √łnske om det og samtykker hertil.

LGBT Danmark
LGBT Danmark ‚Äď Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner – er en interesseorganisation med fokus p√• omr√•derne k√łnsidentitet og seksuel orientering.
Organisationen arbejder for lesbiskes, b√łssers, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og erhvervsm√¶ssige ligestilling p√• alle niveauer i samfundet.

I LGBT Danmark findes et migrationspolitisk udvalg, som arbejder for at skabe aktiviteter for migrerede LGBT+ personer, der styrker livskvalitet og sikrer rettigheder b√•de i asyl og integrationsfasen. Migrationspolitisk Udvalg tilbyder r√•dgivning og sparring til LGBT+ personer b√•de n√•r de s√łger asyl i Danmark og i integrationsfasen.

LGBT Danmark har r√•dgivningsafdelinger b√•de i Aarhus og K√łbenhavn. LGBT+-r√•dgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer. R√•dgivningen er anonym, og det er derfor muligt at f√• en uforpligtende snak med en person, der har tavshedspligt og kendskab til sp√łrgsm√•l vedr√łrende seksuel orientering, k√łnsidentitet og -udtryk og seksualitet. [14] Der er b√•de mulighed for telefonisk og personlig r√•dgivning.

LGBT Danmarks rådgivning kan kontaktes på:

  • Aarhus:
    • Telefon: + 45 86 13 19 48 (torsdage 18-20) eller
      + 45 22 30 19 48 (torsdage 18-20)
    • E-mail: raadgivningaarhus@lgbt.dk
    • Personlig r√•dgivning: Mejlgade 71 (Caf√© Sappho), 8000 Aarhus
  • K√łbenhavn:
  • Personlig r√•dgivning: Nygade 7, 2. sal, 1164 K√łbenhavn K Ungdomstelefon:

Intersex Danmark
Intersex Danmark er den danske interesseorganisation for interk√łnnede. Intersex Danmark er medlem af den europ√¶iske afdeling af paraplyorganisationen Organisation Intersex International (OII)

Intersex Danmark arbejder for at sikre interk√łnnede personers rettigheder i Danmark og tilbyder r√•dgivning og peer support.

Hvis personalet p√• et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum, LGBT Danmark og/eller Intersex Danmark orienteres med henblik p√• at bist√• og st√łtte beboeren, s√•fremt den p√•g√¶ldende har et √łnske om det og samtykker hertil.

4. Husk:

  • At du som medarbejder skal tage hensyn til s√¶rligt s√•rbare grupper, fx LGBTI-personer, ved indkvarteringen
  • At du som medarbejder kan henvise beboere til at kontakte centrets ressourceperson, som bl.a. kan bist√• beboerne med sp√łrgsm√•l, som relaterer sig til f.eks. LGBTI-relevante forhold.
  • At hvis du som medarbejder p√• et asylcenter bliver bekendt med, at en beboer er LGBTI-person, skal LGBT Asylum, LGBT Danmark og/eller Intersex Danmark orienteres med henblik p√• at bist√• og st√łtte beboeren, s√•fremt den p√•g√¶ldende √łnsker det og samtykker hertil.
  • At du som medarbejder skal tage kontakt til Bookingen i Udl√¶ndingestyrelsen, hvis der er behov for flytning af en LGBTI-beboer, fx ved mangel p√• LGBTI-netv√¶rk p√• centret, ved mistrivsel el.lign.
  • At du som medarbejder er opm√¶rksom p√•, at LGBTI-personer ogs√• kan findes blandt familier, og at familierne ikke n√łdvendigvis accepterer den p√•g√¶ldendes seksualitet eller k√łnsidentitet. I s√•danne tilf√¶lde kan Bookingen kontaktes med henblik p√• eventuelt at finde anden indkvartering, s√•fremt det ikke sk√łnnes muligt at sikre LGBTI-personens sikkerhed og trivsel i familien.
  • At du som medarbejder p√• et asylcenter er underlagt en sk√¶rpet underretningspligt i medf√łr af servicelovens bestemmelser herom, hvis du har mistanke om, at en ung under 18 √•r ‚Äď herunder en LGBTI-person under 18 √•r ‚Äď mistrives eller lever under forhold, som bringer den p√•g√¶ldendes trivsel i fare.
  • At man ikke altid kan se p√• en interk√łnnet person at denne er interk√łnnet, og at interk√łnnede personer ikke n√łdvendigvis identificerer sig som LGBTI-personer, men at de trods dette stadig kan v√¶re s√¶rligt s√•rbare og udsatte.
  • At du som sundhedspersonale skal v√¶re s√¶rligt opm√¶rksom p√• transpersoners og interk√łnnedes sundhedsbehov. I den forbindelse skal du v√¶re opm√¶rksom p√• behovet for forts√¶ttelse af evt. igangv√¶rende behandling, fx hormonbehandling.
  • At der er nultolerance over for enhver form for kriminalitet og uhensigtsm√¶ssig adf√¶rd p√• centrene, fx chikane eller trusler.

* * *
Noter
  1. [Retur] Transpersoner omfatter b√•de personer, der har underg√•et eller √łnsker at underg√• k√łnskorrigerende operationer (√¶ndringer i forhold til det biologiske k√łn), og personer, der har √¶ndret eller √łnsker at √¶ndre deres sociale k√łn, fx personer, der er f√łdt som m√¶nd, men kl√¶der sig som kvinder.
  2. [Retur] En interk√łnnet person er en person, der er f√łdt med atypiske variationer i k√łnskarakteristika, der g√łr, at personen ikke entydigt eller fuldst√¶ndigt kan anses som hank√łn eller hunk√łn. Termen interk√łn d√¶kker s√•ledes over en bred vifte af naturlige variationer i k√łnsanatomi. En interk√łnnet kan identificere sig som mand, kvinde, begge dele eller ingen af delene. Interk√łn handler ikke om k√łnsidentitet eller seksuelle pr√¶ferencer. Det er vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at ikke alle interk√łnnede anser sig selv som LGBTI-personer, og at nogle interk√łnnede tager afstand til LGBTI milj√łet.
  3. [Retur] https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/ligebehandling_2019/LGBT%20-%20trivsel%20og%20%C3%A5benhed.pdf
  4. [Retur] Udlændingestyrelsen har dog et særligt indkvarteringssted kun for sårbare kvinder
  5. [Retur] 5Jf. Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer s. 13-14
  6. [Retur] jf. h√łringssvar fra Institut for Menneskerettigheder af 19. august 2019
  7. [Retur] jf. h√łringssvar fra Intersex Danmark af 29. august 2019.
  8. [Retur] Der kan være forhold, som er til hinder for en flytning, fx vil en flytning som udgangspunkt ikke være mulig, hvis beboeren er i udsendelsesposition.
  9. [Retur] Ibid.
  10. [Retur] https://uim.dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol/tilbud-og-vaerktojer-til-fagfolk/copy_of_radgivning-og-kurser
  11. [Retur] https://socialstyrelsen.dk/viso/udvalgte%20indsatsomraader/aeresrelaterede-konflikter
  12. [Retur] Hadforbrydelser er en overordnet betegnelse for en type forbrydelser, som er motiveret af fordomme og had til offeret p√• grund af offerets tilh√łrsforhold til en bestemt gruppe. Ofte skyldes en hadforbrydelse offerets race eller etniske oprindelse, religion eller seksuelle orientering, jf. https://menneskeret.dk/emner/ligebehandling/hadforbrydelser.
  13. [Retur] LGBT Asylums hjemmeside: https://www.lgbtasylum.dk/
  14. [Retur] Se mere omkring de emner, der rådgives om mv. på LGBT Danmarks hjemmeside: http://lgbt.dk/radgivning/

* * *
Vejledningen i pdf-format hos “ny i danmark”, som h√łrer under Udl√¶ndingestyrelsen.
Omtale af vejledningen hos “ny i danmark”.