Institut for menneskerettigheder st√łtter Trans-Danmark i sit h√łringssvar om navnelovsbet√¶nkningen. 20. september 2004.

Vist 94 gange.
Institut for menneskerettigheder skrev i deres h√łringssvar om navnelovsbet√¶nkningen til Justitsministeriet den 20. september 2004 bl.a.:

“Instituttet finder det ogs√• positivt, at reglerne om navneforandring ved k√łnsskifte foresl√•s moderniseret, i vidt omfang i overensstemmelse med √łnsker fra foreningen trans-danmark.dk – Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle“.

* * *
H√łringsskrivelsen er ikke mere offentligt tilg√¶ngeligt via Folketingets eller Institut for menneskerettigheder hjemmesider.

Af den kommenterede h√łringsoversigt af 7. januar 2005 fremg√•r f√łlgende om h√łringssvaret fra Institut for menneskerettigheder:
Side 2:
Institut for menneskerettigheder finder det positivt, at bet√¶nkningen l√¶gger op til en betydelig liberalisering af navnelovgivningen, og at der herved er taget hensyn til samfundsudviklingen, bl.a. med hensyn til k√łnsligestilling og en √¶ndret befolkningssammens√¶tning.

Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til instituttets og andre h√łringsbidragere vedr√łrende samme emne.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender skal vedr√łrende udpegelsen af de 10 medlemmer i Navnelovsudvalget p√•pege, at den danske folkekirke var repr√¶senteret ved et medlem udpeget efter indstill ing af den danske folkekirkepr√¶ster og kordegne. Herudover var udpeget et medlem ef ter indstill ing af Kirkeministeriet. Det er p√• den baggrund Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at den danske folkekirke var tilstr√¶kkeligt repr√¶senteret.

Side 5:
Institut for menneskerettigheder anf√łrer, at der i bet√¶nkningen er taget h√łjde for de krav, som EF-traktaten if√łlge EF-domstolens praksis stiller til denne lovgivning, l√¶ngere end n√łdvendigt efter den eksisterende praksis. S√•fremt instituttet skal pege p√• noget, der muligvis kunne fortjene yderligere overvejelser, kan der henvises til sp√łrgsm√•let om, hvorvidt den navneretlige beskyttelse skal oph√łre, hvis en persons eller families navn ikke l√¶ngere b√¶res her i landet, fordi b√¶reren har benyttet sin ret til fri bev√¶gelighed. Instituttet finder ikke, at det kan udelukkes, at EF-domstolen
vil finde, at det kan udg√łre en vis hindring for unionsborgernes frie bev√¶gelighed, s√•fremt et efternavn, der kun b√¶res af en person og eventuelt dennes familie her i landet, ikke l√¶ngere er beskyttet ved de p√•g√¶ldendes udrejse af Danmark. Instituttet rejser herefter sp√łrgsm√•l om, hvorvidt det vil v√¶re muligt, at navneb√¶reren p√• forh√•nd kan tage forbehold over for fortabelsen af beskyttelsen, s√•ledes at navneb√¶reren selv p√•l√¶gges ansvaret for, at en kontrolmulighed til stadighed er til stede.

Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at det for det f√łrste ikke kan antages, at EF-domstolen vil vurdere, at det forhold, at der ved en navneb√¶rers udrejse af Danmark er en risiko for, at andre, der √łnsker p√•g√¶ldende navn, antager navnet som nydannet efternavn, udg√łr en restriktion for personers ret til fri bev√¶gelighed. Herudover skal ministeriet p√•pege, at beskyttelsen alene mistes ved endelig udrejse af Danmark. Navne p√• personer, der alene er midlertidigt udrejst og s√•ledes ikke har skiftet domicil, vil fortsat v√¶re beskyttet. Personer, der er udrejst fra Danmark og er registreret i folkeregistret, vil fortsat efter registrering af udrejse fra Danmark dukke op under deres navn ved en s√łgning herp√• i folkeregistret. Der vil s√•ledes alene bl ive givet tilladelse til, at en person uden sl√¶gtsm√¶ssig tilknytning
til navnet kan erhverve navnet, s√•fremt det antages, at samtlige b√¶rere af navnet er endeligt udrejst af Danmark. Dette vil eksempelvis v√¶re tilf√¶ldet, hvor b√¶reren er en asylans√łger, der under asylsagen er blevet registret i folkeregistret og herefter bliver udvist/udsendt af Danmark uden at opn√• egentligt domicil i Danmark, eller hvor b√¶reren har v√¶ret udrejst af Danmark med henblik p√• at tage fast og varigt ophold i udlandet. Dette vil f.eks. ikke v√¶re til f√¶ldet, hvis udrejsen skyldes udstationering, uanset at man har v√¶ret udrejst i mange √•r. Ved tvivl herom vil beskyttelsen ikke bortfalde. En egentlig anmeldelsesordning findes derfor ikke n√łdvendig, da beskyttelsen alene i meget f√• tilf√¶lde vil fortabes. Desuden vil de administrative ressourcer ved en s√•dan anmeldelsesordning v√¶re store.

Side 17.
Institut for menneskerettigheder anf√łrer, at der i bet√¶nkningen er taget h√łjde for de krav, som Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention if√łlge konventionsorganernes praksis stiller til navnelovgivningen, men p√•peger samtidig, at Navnelovsudvalget i et antal tilf√¶lde har valgt ikke at g√• l√¶ngere end n√łdvendigt efter den eksisterende praksis. S√•fremt instituttet skal pege p√• noget, der [udover punktet 3.1, ministeriets tilf√łjelse] muligvis kunne fortjene yderligere overvejelser, kan der henvises til sp√łrgsm√•let om h√łring af en for√¶lder uden del i for√¶ldremyndigheden over et barn, ved √¶ndring af barnets mellem- eller efternavn, jf. lovudkastets ¬ß 23. Instituttet finder, at det n√¶ppe kan udelukkes, at ogs√• √¶ndring af et barns fornavn, hvis dette er det samme fornavn, som for√¶lderen uden del i for√¶ldremyndigheden
bærer, vil kunne ses som et indgreb i tilknytningen til den pågældende forælder. Instituttet henviser til Georg Rogl-sagen (10/05/1995).

Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder p√• baggrund af den nuv√¶rende praksis i navnesager fra Menneskeretsdomstolen ikke, at undladelse af h√łring af en for√¶lder uden del i for√¶ldremyndigheden i sager om ans√łgning om √¶ndring af fornavn, hvor dette fornavn ogs√• b√¶res som fornavn af for√¶lderen, vil kunne udg√łre en kr√¶nkelse af menneskeretskonventionen. Dette skyldes, at personers f√łrste fornavn efter dansk navnskik ikke som personers mellem- og efternavn er udtryk for en sl√¶gtsforbindelse, men derimod netop betegner individet. En person, der eksempelvis hedder Michael til fornavn, kan ikke alene p√• grund af dette fornavn antages at have en sl√¶gtsforbindelse til en anden person, der hedder Michael til fornavn. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har
derimod √¶ndret h√łringsbestemmelsen i lovforslagets ¬ß 23 s√•ledes, at der ogs√• skal ske h√łring, hvor barnet b√¶rer den p√•g√¶ldende for√¶lders fornavn som mellem- eller efternavn.

Side 20.
Institut for menneskerettigheder p√•peger, at en del mennesker har taget afstand fra, at bl.a. opgaver i forbindelse med navngivning og navne√¶ndring varetages i folkekirkeregi. Det g√¶lder b√•de mennesker, der har meldt sig ud af folkekirken og mennesker tilh√łrende andre religi√łse samfund. Instituttet anf√łrer videre, at dette problem synes at burde l√łses i fremtiden.

Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til instituttets og andre h√łringsbidragere vedr√łrende samme emne:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at hensynet til borgeren g√łr, at der fremover kun b√łr v√¶re √©n indgang for borgeren til behandling af alle navnesager. Ministeriet er endvidere enig i, at den samlede indgang b√łr v√¶re hos ministerialbogsf√łrerne, idet ministeriet finder, at registrering af navngivning og navne√¶ndring mest hensigtsm√¶ssigt b√łr fastholdes hos den myndighed, der ogs√• registrerer f√łdsler og d√łdsfald, hvilken i dag er ministerialbogsf√łreren (i S√łnderjylland har der dog siden 1920 v√¶ret borgerlig registrering af f√łdsler, d√łdsfald, navngivning og navne√¶ndringer m.v.). Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender er endvidere ikke bekendt med, at den nuv√¶rende ordning, hvorefter borgerne i mange tilf√¶lde, herunder ogs√• i visse t ilf√¶lde af navngivninger og navne√¶ndringer, skal henvende sig til ministerialbogsf√łreren, har vakt megen modstand.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er ikke enig med Foreningen af Statsamtm√¶nd og Foreningen af Statsamtsjurister i, at en v√¶sentlig del af de sager, der ef ter bet√¶nkningens lovudkast foresl√•s behandlet af ministerialbogsf√łreren kr√¶ver en omfattende sagsbehandling og kan rumme v√¶sentlige sk√łnsm√¶ssige vurderinger. For s√• vidt ang√•r de af Foreningen af Statsamtsjurister n√¶vnte sager, hvori det skal vurderes, om der foreligger et plejeforhold, finder ministeriet ikke, at dette vil kr√¶ve en omfattende sagsbehandling eller sk√łnsm√¶ssig vurdering, idet plejeforholdet b√łr godtg√łres ved freml√¶gges af plejetilladelse eller erkl√¶ring fra den p√•g√¶ldende kommune om, at der har best√•et et plejeforhold. For s√• vidt ang√•r de sager, hvor det skal vurderes, om der forel igger et fast samlivsforhold, finder ministeriet heller ikke her, at denne vurdering vil kr√¶ve en omfattende sagsbehandling eller en v√¶sentlig sk√łnsm√¶ssig vurdering, som ikke kan foretages af ministerialbogsf√łreren. Dette skyldes,
at dokumentation for et fast samlivsforhold kan freml√¶gges i form af en erkl√¶ring om, at de samlevende lever i et √¶gteskabslignende forhold og ved freml√¶ggelse af udskrifter fra CPR, hvoraf fremg√•r, at de samlevende har haf t f√¶lles bop√¶l i mindst 2 √•r, eller ved at det eventuelt via CPR konstateres, at de p√•g√¶ldende har et f√¶lles barn, og at dette barn enten allerede b√¶rer det √łnskede mellem- eller efternavn, eller der forinden eller samtidig indgives ans√łgning om, at det f√¶lles barn ogs√• skal have navnet som mellem- eller efternavn. Det er s√•ledes Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at de sager, som m√• antages at kunne kr√¶ve en omfattende sagsbehandling og sk√łnsm√¶ssige vurderinger, efter udvalgets lovudkast er placeret i statsamtet, hvorfor ministeriet er enig i udvalgets forslag.

* * *
Kommenteret oversigt af 7. januar 2005 over h√łringssvar hos Folketinget.