Vist 125 gange.
Institut for menneskerettigheder skrev i deres høringssvar om navnelovsbetænkningen til Justitsministeriet den 20. september 2004 bl.a.:
“Instituttet finder det ogsÃ¥ positivt, at reglerne om navneforandring ved kønsskifte foreslÃ¥s moderniseret, i vidt omfang i overensstemmelse med ønsker fra foreningen trans-danmark.dk – Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle“.
* * *
Høringsskrivelsen er ikke mere offentligt tilgængeligt via Folketingets eller Institut for menneskerettigheder hjemmesider.
Af den kommenterede høringsoversigt af 7. januar 2005 fremgår følgende om høringssvaret fra Institut for menneskerettigheder:
Side 2:
Institut for menneskerettigheder finder det positivt, at betænkningen lægger op til en betydelig liberalisering af navnelovgivningen, og at der herved er taget hensyn til samfundsudviklingen, bl.a. med hensyn til kønsligestilling og en ændret befolkningssammensætning.
Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til instituttets og andre høringsbidragere vedrørende samme emne.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender skal vedrørende udpegelsen af de 10 medlemmer i Navnelovsudvalget påpege, at den danske folkekirke var repræsenteret ved et medlem udpeget efter indstill ing af den danske folkekirkepræster og kordegne. Herudover var udpeget et medlem ef ter indstill ing af Kirkeministeriet. Det er på den baggrund Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at den danske folkekirke var tilstrækkeligt repræsenteret.
Side 5:
Institut for menneskerettigheder anfører, at der i betænkningen er taget højde for de krav, som EF-traktaten ifølge EF-domstolens praksis stiller til denne lovgivning, længere end nødvendigt efter den eksisterende praksis. Såfremt instituttet skal pege på noget, der muligvis kunne fortjene yderligere overvejelser, kan der henvises til spørgsmålet om, hvorvidt den navneretlige beskyttelse skal ophøre, hvis en persons eller families navn ikke længere bæres her i landet, fordi bæreren har benyttet sin ret til fri bevægelighed. Instituttet finder ikke, at det kan udelukkes, at EF-domstolen
vil finde, at det kan udgøre en vis hindring for unionsborgernes frie bevægelighed, såfremt et efternavn, der kun bæres af en person og eventuelt dennes familie her i landet, ikke længere er beskyttet ved de pågældendes udrejse af Danmark. Instituttet rejser herefter spørgsmål om, hvorvidt det vil være muligt, at navnebæreren på forhånd kan tage forbehold over for fortabelsen af beskyttelsen, således at navnebæreren selv pålægges ansvaret for, at en kontrolmulighed til stadighed er til stede.
Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at det for det første ikke kan antages, at EF-domstolen vil vurdere, at det forhold, at der ved en navnebærers udrejse af Danmark er en risiko for, at andre, der ønsker pågældende navn, antager navnet som nydannet efternavn, udgør en restriktion for personers ret til fri bevægelighed. Herudover skal ministeriet påpege, at beskyttelsen alene mistes ved endelig udrejse af Danmark. Navne på personer, der alene er midlertidigt udrejst og således ikke har skiftet domicil, vil fortsat være beskyttet. Personer, der er udrejst fra Danmark og er registreret i folkeregistret, vil fortsat efter registrering af udrejse fra Danmark dukke op under deres navn ved en søgning herpå i folkeregistret. Der vil således alene bl ive givet tilladelse til, at en person uden slægtsmæssig tilknytning
til navnet kan erhverve navnet, såfremt det antages, at samtlige bærere af navnet er endeligt udrejst af Danmark. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor bæreren er en asylansøger, der under asylsagen er blevet registret i folkeregistret og herefter bliver udvist/udsendt af Danmark uden at opnå egentligt domicil i Danmark, eller hvor bæreren har været udrejst af Danmark med henblik på at tage fast og varigt ophold i udlandet. Dette vil f.eks. ikke være til fældet, hvis udrejsen skyldes udstationering, uanset at man har været udrejst i mange år. Ved tvivl herom vil beskyttelsen ikke bortfalde. En egentlig anmeldelsesordning findes derfor ikke nødvendig, da beskyttelsen alene i meget få tilfælde vil fortabes. Desuden vil de administrative ressourcer ved en sådan anmeldelsesordning være store.
Side 17.
Institut for menneskerettigheder anfører, at der i betænkningen er taget højde for de krav, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ifølge konventionsorganernes praksis stiller til navnelovgivningen, men påpeger samtidig, at Navnelovsudvalget i et antal tilfælde har valgt ikke at gå længere end nødvendigt efter den eksisterende praksis. Såfremt instituttet skal pege på noget, der [udover punktet 3.1, ministeriets tilføjelse] muligvis kunne fortjene yderligere overvejelser, kan der henvises til spørgsmålet om høring af en forælder uden del i forældremyndigheden over et barn, ved ændring af barnets mellem- eller efternavn, jf. lovudkastets § 23. Instituttet finder, at det næppe kan udelukkes, at også ændring af et barns fornavn, hvis dette er det samme fornavn, som forælderen uden del i forældremyndigheden
bærer, vil kunne ses som et indgreb i tilknytningen til den pågældende forælder. Instituttet henviser til Georg Rogl-sagen (10/05/1995).
Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender finder på baggrund af den nuværende praksis i navnesager fra Menneskeretsdomstolen ikke, at undladelse af høring af en forælder uden del i forældremyndigheden i sager om ansøgning om ændring af fornavn, hvor dette fornavn også bæres som fornavn af forælderen, vil kunne udgøre en krænkelse af menneskeretskonventionen. Dette skyldes, at personers første fornavn efter dansk navnskik ikke som personers mellem- og efternavn er udtryk for en slægtsforbindelse, men derimod netop betegner individet. En person, der eksempelvis hedder Michael til fornavn, kan ikke alene på grund af dette fornavn antages at have en slægtsforbindelse til en anden person, der hedder Michael til fornavn. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har
derimod ændret høringsbestemmelsen i lovforslagets § 23 således, at der også skal ske høring, hvor barnet bærer den pågældende forælders fornavn som mellem- eller efternavn.
Side 20.
Institut for menneskerettigheder påpeger, at en del mennesker har taget afstand fra, at bl.a. opgaver i forbindelse med navngivning og navneændring varetages i folkekirkeregi. Det gælder både mennesker, der har meldt sig ud af folkekirken og mennesker tilhørende andre religiøse samfund. Instituttet anfører videre, at dette problem synes at burde løses i fremtiden.
Kommentar fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til instituttets og andre høringsbidragere vedrørende samme emne:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at hensynet til borgeren gør, at der fremover kun bør være én indgang for borgeren til behandling af alle navnesager. Ministeriet er endvidere enig i, at den samlede indgang bør være hos ministerialbogsførerne, idet ministeriet finder, at registrering af navngivning og navneændring mest hensigtsmæssigt bør fastholdes hos den myndighed, der også registrerer fødsler og dødsfald, hvilken i dag er ministerialbogsføreren (i Sønderjylland har der dog siden 1920 været borgerlig registrering af fødsler, dødsfald, navngivning og navneændringer m.v.). Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender er endvidere ikke bekendt med, at den nuværende ordning, hvorefter borgerne i mange tilfælde, herunder også i visse t ilfælde af navngivninger og navneændringer, skal henvende sig til ministerialbogsføreren, har vakt megen modstand.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er ikke enig med Foreningen af Statsamtmænd og Foreningen af Statsamtsjurister i, at en væsentlig del af de sager, der ef ter betænkningens lovudkast foreslås behandlet af ministerialbogsføreren kræver en omfattende sagsbehandling og kan rumme væsentlige skønsmæssige vurderinger. For så vidt angår de af Foreningen af Statsamtsjurister nævnte sager, hvori det skal vurderes, om der foreligger et plejeforhold, finder ministeriet ikke, at dette vil kræve en omfattende sagsbehandling eller skønsmæssig vurdering, idet plejeforholdet bør godtgøres ved fremlægges af plejetilladelse eller erklæring fra den pågældende kommune om, at der har bestået et plejeforhold. For så vidt angår de sager, hvor det skal vurderes, om der forel igger et fast samlivsforhold, finder ministeriet heller ikke her, at denne vurdering vil kræve en omfattende sagsbehandling eller en væsentlig skønsmæssig vurdering, som ikke kan foretages af ministerialbogsføreren. Dette skyldes,
at dokumentation for et fast samlivsforhold kan fremlægges i form af en erklæring om, at de samlevende lever i et ægteskabslignende forhold og ved fremlæggelse af udskrifter fra CPR, hvoraf fremgår, at de samlevende har haf t fælles bopæl i mindst 2 år, eller ved at det eventuelt via CPR konstateres, at de pågældende har et fælles barn, og at dette barn enten allerede bærer det ønskede mellem- eller efternavn, eller der forinden eller samtidig indgives ansøgning om, at det fælles barn også skal have navnet som mellem- eller efternavn. Det er således Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders opfattelse, at de sager, som må antages at kunne kræve en omfattende sagsbehandling og skønsmæssige vurderinger, efter udvalgets lovudkast er placeret i statsamtet, hvorfor ministeriet er enig i udvalgets forslag.
* * *
Kommenteret oversigt af 7. januar 2005 over høringssvar hos Folketinget.