Integrerede perspektiver p√• k√łn. 18. juni 2007.

Vist 414 gange.

Harriet Bjerrum Nielsen
Harriet Bjerrum Nielsen
Professor Harriet Bjerrum Nielsen & f√łrsteamanuensis J√łrgen Lorentzen
Universitetet i Oslo, Senter for kvinne- og kj√łnnsforskning.

  Resume
Biologiske forskelle har ingen mening i sig selv. Medicinsk forskning har ofte usynliggjort eller overdrevet betydningen af biologiske k√łnsforskelle, dels fordi der ikke skelnes tilstr√¶kkeligt mellem absolutte og graderede forskelle, og dels fordi forskere har fortolket biologiske fund ud fra ureflekterede kulturelle forestillinger om k√łn. Mange medicinske fund, som f√łrst blev forklaret p√• biologisk grundlag, har senere vist sig at v√¶re socialt og kulturelt betingede. En ny og mere integreret forst√•else af det gensidige udvekslingsforhold mellem biologi, kultur og erfaring er i dag begyndt at vinde frem hos biologer, medicinere og k√łnsforskere.

I 1949 formulerede den franske filosof og feminist Simone de Beauvoir et skarpt opg√łr med tidens fremherskende biologiske k√łnsdeterminisme gennem sin skels√¶ttende tese om at ¬ĽMan f√łdes ikke som kvinde – man bliver det¬ę [1]. Med dette udsagn ben√¶gter Beauvoir ikke, at der findes genetiske og anatomiske forskelle p√• nyf√łdte piger og drenge. Hendes pointe er, at biologi ikke har nogen mening, f√łr den fortolkes socialt og kulturelt: det er, hvad samfundet og den enkelte v√¶lger at g√łre med de biologiske anl√¶g, der giver disse anl√¶g deres betydning.
For den f√łrste organiserede k√łnsforskning i 1970erne blev det ogs√• v√¶sentligt at markere afstand til biologisk determinisme, alts√• den forestilling at biologiske forskelle mellem kvinder og m√¶nd virker bestemmende ind p√• kognitive, emotionelle og adf√¶rdsm√¶ssige dispositioner. K√łnsforskerne adopterede den amerikanske psykoanalytiker Robert J. Stollers begreber sex og gender for at etablere en distinktion mellem det biologiske k√łn (sex) og det psykologiske, sociale og kulturelle k√łn (gender) [2]. Med denne distinktion blev der etableret en gr√¶nse over for biologismen: k√łnsforskernes anliggende var ikke at diskutere biologi, men at analysere k√łnssystemer baseret p√• historiske og kulturelle forestillinger og magtforhold. Men der l√• ogs√• en videnskabskritik i det: Kompleks menneskelig adf√¶rd, kulturel og eksistentiel mening og sociale uligheder og magtforhold kan ikke reduceres til at v√¶re konsekvenser af genetiske anl√¶g eller reproduktive funktioner.

Figur 1.
Biologisk k√łn mellem usynligg√łrelse og overdrivelse
Nogle biologiske k√łnsforskelle er tiln√¶rmet absolutte. Det g√¶lder k√łnskromosonerne og kroppens reproduktive funktioner – selv om k√łnstesting af kvindelige idr√¶tsud√łvere, intersextilstande, k√łnsskifteoperationer og ny reproduktionsteknologi minder os om, at ogs√• det tiln√¶rmet absolutte har flydende gr√¶nser [3]. Somatiske og neurobiologiske k√łnsforskelle er derimod af graderet karakter. Her vil forskellene inden for hvert k√łn ofte v√¶re st√łrre end gennemsnitsforskellen mellem k√łnnene. Forskellene fremkommer, fordi der ofte er st√łrre spredning i v√¶rdierne blandt m√¶nd end blandt kvinder, eller fordi normalfordelingskurverne for hvert k√łn kan v√¶re en smule forskudt i forhold til hinanden (Figur 1).

I den medicinske og biologiske forskning har man haft en tendens til enten at usynligg√łre eller at overdrive disse biologiske k√łnsforskelle.

Usynligg√łrelse kender vi fra de tilf√¶lde i medicinen, hvor kvindekroppen forst√•s og behandles som en mandskrop i lidt mindre format. Kvinder har ofte v√¶ret underrepr√¶senteret eller vilk√•rligt udelukket fra dataindsamlingen i medicinsk forskning, mens resultater og behandlingskonsekvenser alligevel er blevet generaliseret til at g√¶lde for alle [4a]. Den mandlige krop er p√• denne m√•de blevet den uudtalte norm, bortset fra p√• s√¶rlige kvindeomr√•der som gyn√¶kologi og obstetrik. Dermed ses der bort fra, at sygdomme, som rammer begge k√łn, f.eks. hjerteproblemer, diabetes, rusmisbrug og konsekvenser af vold har forskellig forekomst, forl√łb, udfald eller konsekvenser, fordi m√¶nd og kvinder har forskellig biologi og livssituation [4b].

Overdrivelse af k√łn finder vi derimod, n√•r graderede k√łnsforskelle tolkes som absolutte, eller n√•r krop og psykologi reduceres til at v√¶re en effekt af k√łnnenes reproduktive funktioner. Dette har is√¶r gjort sig g√¶ldende over for kvinder, hvor det biologiske potentiale til at f√łde og amme er blevet forst√•et som kvindernes grundl√¶ggende kropslige og psykologiske kendetegn. I sociobiologiske teorier omfattes m√¶nd ogs√• af denne type reduktionistisk forst√•else.

Kulturelt k√łn i biologisk forskning
Overdrivelse af k√łn skyldes ofte ureflekterede k√łnsbriller hos forskere selv. Den amerikanske biolog Anne Fausto-Sterling har gennemg√•et store dele af den neurobiologiske, hormonelle og evolutionsbiologiske forskning i k√łnsforskelle i perioden 1970-1992. I langt de fleste tilf√¶lde er der tale om modstridende fund og desuden om opsigtsv√¶kkende metodisk svag forskning [5a]. Bestr√¶belsen p√• at forankre den sociale ulighed mellem kvinder og m√¶nd eller den seksuelle orientering i biologien er p√•faldende st√¶rk. N√•r den ikkek√łnnede biologi er i fokus, fremh√¶ver man i dag ofte individuel variation, tilf√¶ldigheder og organismens enorme kapacitet til fleksibel tilpasning. N√•r den k√łnnede biologi derimod er tema, er vi tilbage i den dikotomiske t√¶nkning og i hurtige slutninger fra gener til kultur.

Mange medicinske fund, som f√łrst blev forklaret p√• biologisk grundlag, har imidlertid senere vist sig at v√¶re socialt og kulturelt betinget, f.eks. forklaringer p√• kvinders rusmisbrug eller psykiske symptomer eller tidligere deres overd√łdelighed af tuberkulose. Ogs√• naturvidenskabelige forskere t√¶nker og r√¶sonnerer inden for en historisk og kulturel horisont, og til dette h√łrer ikke mindst deres personlige og emotionelt forankrede erfaringer med ¬Ľnaturlige¬ę k√łnsforskelle. Den medicinske forsknings historie er fuld af eksempler p√•, hvordan biologien altid er blevet tolket p√• en m√•de, som har givet videnskabelig legitimitet til samtidens kvindeundertrykkende normer og strukturer [6a] [7a]. Forestillinger om, hvad der er rigtigt og naturligt for m√¶nd og kvinder, har lagt sig som et tolkningsfilter over de biologiske fund: Det man mener at vide om sex kan derfor p√• mange m√•der v√¶re bestemt af gender.

I de seneste √•r er der leveret betydelige bidrag om, hvilken rolle kulturelle forestillinger har spillet for tolkninger i videnskaben. Den amerikanske historiker Thomas Laqueur har f.eks. p√•vist, hvordan den tok√łnsmodel, som slog igennem i 1800-tallets kulturelle k√łnsforst√•else, blev den ramme som kvindelig biologi blev tolket inden for i den fremvoksende medicinske videnskab [6b]. Den danske k√łnshistoriker Bente Rosenbeck har karakteriseret denne periode i medicinen som ¬Ľovariernes tyranni¬ę [7b]. Et andet eksempel er den amerikanske biolog Donna Haraway, som har p√•vist, hvordan √¶ndringer i de seneste 100 √•rs forskningsforst√•else af, hvad aber foretager sig, har √¶ndret sig i takt med samfundsm√¶ssige √¶ndringer af synet p√• os selv som mennesker [8].

Mod en mere integreret forståelse af natur og kultur
Skillelinjen mellem kulturelt og biologisk k√łn har v√¶ret vigtig som gr√¶nsemarkering over for biologisme, men den har ogs√• f√łrt til en manglende teoretisering af forholdet mellem kultur og biologi. Skillelinjer mellem sex / gender og arv/milj√ł og krop/psyke foruds√¶tter, at natur og kultur forefindes som adskilte empiriske felter, som hver for sig kan studeres i ren form. Men s√•dan er det jo ikke. Kulturelle forestillinger og vaner b√¶res af mennesker, som er biologiske organismer, og biologiske f√¶nomener tolkes i lyset af kulturelle forestillinger.

I l√łbet af de senere √•r er en ny og mere integreret forst√•else af det gensidige udvekslingsforhold mellem biologi, kultur og erfaring begyndt at vinde frem hos b√•de biologer, medicinere og k√łnsforskere. Man er blevet opm√¶rksom p√•, at det ikke bare er s√•dan, at arv og milj√ł – eller sex og gender – samvirker, men at det faktisk ikke lader sig g√łre at afgr√¶nse de to st√łrrelser fra hinanden. Der er snarere tale om to udtryk for samme f√¶nomen [5b]. Et eksempel p√• dette er Murray Trevarthens studier af sp√¶db√łrn, hvori de har p√•vist, at hjernens v√¶kst i det f√łrste leve√•r p√•virkes af kvaliteten p√• den emotionelle udveksling mellem barnet og omsorgsgiverne [9]. F√łlelser har materielt udtryk, og kroppen taler og producerer mening gennem sine symptomer og reaktioner [10]. Der findes m√łnstre i biologien, men f√• retlinjede √•rsag-virknings-processer, selv p√• celleniveau.

Samtidig er k√łnsforskningens uvilje mod at ¬Ľr√łre ved¬ę kroppen blevet mindre, nok f√łrst og fremmest p√• grund af de store forandringer i de bioteknologiske muligheder for at styre reproduktionen. B√•de √¶ndringen i forst√•elsen af kvindekroppen og etiske dilemmaer, der er knyttet til brug af reproduktionsteknologi, har f√łrt til en fornyet interesse for kroppen blandt k√łnsforskere. Det fremh√¶ves, at man for at forst√• den k√łnnede krop m√• undg√• additiv t√¶nkning og hellere arbejde inden for et teoretisk komplekst og integreret paradigme om en bio-social-kulturel krop.

Der er ogs√• sket en √¶ndring i synet p√•, hvad der er ¬Ľnaturligt¬ę blandt dyrene. Nyere forskning p√• partnervalg blandt fugle og dyr viser, at partnervalg er langt mere kompliceret og varierende end tidligere antaget, og at mange arter faktisk ikke passer ind i enkle k√łnsdikotomier. Hvad en hun er, og hvad en han er, er ikke altid s√• nemt at afg√łre [11]. Dyr og fugle er heller ikke n√łdvendigvis ¬Ľnaturlige¬ę heteroseksuelle. For nylig blev dette vist gennem udstillingen ¬ĽMot naturens orden? En utstilling om homoseksualitet i dyreriket¬ę p√• Naturhistorisk Museum i Oslo i efter√•ret 2006. Dermed kan man sige, at man n√¶rmer sig perspektiver og teorier, som ligger t√¶ttere p√• det, k√łnsforskningen har forf√¶gtet gennem l√¶ngere tid, nemlig at k√łnsdikotomien skjuler mangfoldigheden og bruges til at legitimere diskriminering og marginalisering p√• basis af k√łn eller seksualitet. Resultaterne af nyere forskning peger alts√• p√•, at biologisk mangfoldighed ogs√• i forhold til k√łn og seksualitet er det naturlige, og at i den grad, vi skal bruge biologien som referencepunkt, er konsekvensen, at vi b√łr arbejde for en st√łrre accept af det flertydige og det differentierede. Dette √•bner for nye sp√¶ndende m√łder mellem naturvidenskab og kulturvidenskab i fremtiden, ogs√• n√•r det g√¶lder at forst√• k√łn.


Summary
Integrated perspectives on gender: Differences in biology have no meaning in themselves. Much medical research has either rendered invisible or exaggerated gender differences in biology, partly due to insufficient distinction between absolute and graded differences, partly because data have been interpreted from unreflected cultural assumptions about gender. Many medical findings which were originally interpreted as rooted in biology have later been recognized as socially and culturally conditioned. A new integrated understanding of the mutual relation between biology, culture and experience is becoming more common today among scientists as well as gender researchers.


Harriet Bjerrum Nielsen, Senter for kvinne- og kj√łnnsforskning Universitetet i Oslo, Postboks 1040 Blindern, N- 0315

Taksigelse: Tak til professor Per Andersen, Institutt for medisinske basalfag, Universitetet i Oslo, som venligst har stillet Figur 1 til rådighed.

Litteratur
  1. [Retur 1] De Beauvoir S. Det andet k√łn, bind 2. K√łbenhavn: Tiderne Skifter, 1999:13.
  2. [Retur 2] Stoller RJ. On the Development of Masculinity and Femininity. New York: Science House, 1968.
  3. [Retur 3] Alm√•s E, Benestad EEP. Kj√łnn i bevegelse. Oslo: Universitetsforlaget, 2001.
  4. [Retur 4a] [Retur 4b] Garde K. K√łn, psykisk sygdom og behandling. K√łbenhavn: Hans Reitzels Forlag, 2003.
  5. [Retur 5a] [Retur 5b] Fausto-Sterling A. Myths of gender. Biological theories about women and men. New York: Basic Books, Harper Collins, 1992.
  6. [Retur 6a] [Retur 6b] Laqueur T. Making sex. Body and gender from the Greeks to Freud. Cambridge: Harvard University Press, 1990.
  7. [Retur 7a] [Retur 7b] Rosenbeck B. Kvindek√łn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. K√łbenhavn: Gyldendal, 1987.
  8. [Retur 8] Haraway D. Primate Visions: gender, race, and nature in the world of modern science. New York: Routledge, 1989.
  9. [Retur 9] Murray L, Trevarthen C. Emotional regulation of interactions between two-month-olds and their mothers. I: Field TM, Fox NA, red. Social perception in infants. Norwood NJ: Ablex, 1985.
  10. [Retur 10] Damasio A. The feeling of what happens. London: Vintage, 2000.
  11. [Retur 11] Andersen MS, Eliasson EA. Hur görs djur? Könsstereotyper och androcentrism i studier av andra arter än Homo Sapiens. Kvinnovetenskapelig tidsskrift 2006,2-3:65-76.

* * *
Harriet Bjerrum Nielsen har den 3. december 2007 venligst givet tilladelse til at artiklen bringes i Vidensbanken.
Tina Thranesen.