Karen M. Larsens interview den 8. april 2009 med Alexandra P. om at være kristen og transseksuel.

Vist 325 gange.
At være kristen er en del af min identitet
I interviewet af Karen M. Larsen fortæller Alexandra P. om, hvordan det for hende er at være kristen og transseksuel.

Hvilken rolle spiller den kristne tro i dit liv? Hvilke aspekter ved troen er mest vigtige for dig?
Min tro spiller en mere og mere central rolle i mit liv. Det at v√¶re kristen er en del af min identitet og p√•virker b√•de min dagligdag og min verdensanskuelse. Jeg synes, at alle aspekter ved kristendommen er vigtige: B√•de den uvurderlige rolle den har spillet for den vestlige civilisations udvikling gennem historien, men selvf√łlgelig ogs√•, p√• det mere intime plan, dens budskab om tro, h√•b og k√¶rlighed, som alle mennesker har brug for.

Er du åben transseksuel i kristne sammenhænge og har du fundet en menighed som accepterer dig som den du er?
Jeg er oprindeligt d√łbt i den ortodokse tro, men allerede som meget ung begyndte jeg at sympatisere med den romersk-katolske kirke. Indtil for nylig gik jeg til messe i den katolske kirke dog uden at kunne modtage nadveren d√©r, da ortodokse og katolikker ikke m√• deltage i eukaristien hos hinanden. Ingen i kirken kendte til min fortid. Lige nu g√•r jeg i den anglikanske kirke, hvor jeg fra starten valgte at v√¶re √•ben omkring min fortid overfor pr√¶sten. Jeg √łnsker at tilh√łre en menighed, som bygger p√• de oprindelige trosbekendelser og de traditionelle sakramenter, og som ikke ben√¶gter Jomfru Marias guddommelige natur og helgenerne. Alt det kan man finde hos anglikanerne, som i √łvrigt er meget internationale, og hvor alle kristne kan modtage nadveren uden at konvertere. Af og til overv√¶rer jeg dog stadig gudstjenester i s√•vel den ortodokse som den katolske kirke.

Har din tro hjulpet dig eller hæmmet dig mht. din selverkendelse og coming out som transseksuel?
Min tro har p√• intet tidspunkt v√¶ret med i mine overvejelser under min beslutningstagen og min coming out. Min selverkendelse som transseksuel kom ikke lige pludselig. Den har v√¶ret der hele tiden (det er bare ikke altid man t√łr tage det f√łrste skridt), og det har ikke forhindret mig i at v√¶re praktiserende kristen. Da min coming out endelig fandt sted, kom det som en eksplosion, der overskyggede alt. Pludselig turde jeg v√¶re √¶rlig overfor mig selv, og jeg ville aldrig lade familien, vennerne, samfundet, kirken eller nogle andre fort√¶lle mig, hvad jeg m√•tte og ikke m√•tte g√łre.

Oplever du at dit forhold til Gud har forandret sig siden du erkendte, at du er en kvinde?
Det g√łr jeg ikke. Men det havde jeg faktisk forventet, at det ville g√łre. Da jeg kom i gang med skiftet, fyldte det rigtig meget i mit liv. Alt handlede om at blive bekr√¶ftet som kvinde. I den periode fjernede jeg mig faktisk fra Gud. Jeg begyndte at f√łre en udsv√¶vende og promisku√łs tilv√¶relse, der prim√¶rt handlede om overfladiske ting som penge, udseende, byture, m√¶nd osv. Og jeg var faktisk overbevist om, at nu hvor jeg endelig var mig selv, havde jeg ikke brug for min tro mere. Men d√©r tog jeg fejl. Denne udsv√¶vende periode varede ikke l√¶nge, f√łr jeg inds√•, at mit v√¶sen stadig var det samme og at jeg hungrede efter at f√• Gud ind i mit liv igen.

Hvordan forklarer du at en del kristne mener, at det er forkert, at leve som transseksuel/transperson?
Jeg tror, at mange mennesker har en generel tendens til at d√¶monisere ting de ikke forst√•r. Jeg har skrevet en artikel om Biblen og transk√łnnede, som ogs√• blev bragt p√• religion.dk for et par m√•neder siden. I en kommentar til artiklen skrev en meget forarget herre, at transseksualitet skyldtes en d√¶monbes√¶ttelse. Nu ved jeg ikke, hvilken religi√łs gruppe denne mand tilh√łrer, men i de etablerede kirker har besatte nogle helt konkrete, umiskendelige symptomer, og ingen af de symptomer peger i retning af, at den besatte √łnsker at leve i det modsatte k√łns rolle. Sagen er den, at det er meget nemmere at se d√¶moner overalt, i stedet for at s√¶tte sig
ind i en ny situation og pr√łve at forst√• den.

Har du oplevet diskrimination i kristne sammenhænge?
Nej, jeg har ikke oplevet noget diskriminerende i kristne sammenh√¶nge. Men som sagt har jeg aldrig f√łrt mig frem som trans i en kirkelig kontekst. N√•r jeg g√•r i kirke, s√• er det ikke for at bekr√¶fte mit nye k√łn, men for at lovprise Gud i f√¶llesskab med andre. Og generelt tror jeg heller ikke, at man som transperson vil opleve noget √•benlyst fjendtligt, hvis man bare overv√¶rer gudstjenester. Derimod ville jeg uden tvivl opleve modvilje og forargelse, hvis jeg fx insisterede p√• at afl√¶gge nonnel√łfter. S√•dan er det i hvert fald i mange af de gamle, etablerede kirker. Det er dog min oplevelse, at det er p√• diverse ‘kristne’ fora p√• nettet, at man kan finde de mest intolerante udtalelser. Virkeligheden er ikke s√• slem.

Har du oplevet, at transseksuelle eller andre transpersoner har behandlet dig dårligt pga. din tro?
Selvom jeg oplever, at nogen sm√•griner ad mig, n√•r jeg fx afsl√•r en invitation til en bytur l√łrdag aften, fordi jeg skal i kirke s√łndag morgen, er jeg ikke direkte blevet behandlet d√•rligt af andre transpersoner pga. min tro. Jeg har haft en mindre konfrontation med nogle af mine homoseksuelle bekendte, der n√¶rmest sammenlignede mig med en folkefjende, fordi jeg som trans st√łttede en religion, der er s√• intolerant overfor vores minoritetsgrupper. Fordomme florerer desv√¶rre i begge lejre.

Har du et eller flere gode råd til kristne transseksuelle og andre transpersoner?
Til de transpersoner, som oplever en indre konflikt mellem deres tro og k√łnsidentitet, vil jeg gerne sige, at man kan v√¶re kristen og trans p√• samme tid. Gud er k√¶rlighed, og han elsker alle sine b√łrn, ogs√• de transk√łnnede. Det ville v√¶re useri√łst at p√•st√• andet. Jeg ved, at det til tider f√łles som om man er den eneste person i hele verden, som er i den situation. S√•dan er det ikke. Jeg synes derfor, at det ville v√¶re sp√¶ndende og meget nyttigt, hvis flere kristne transpersoner fortalte deres historie.