Jeg – en transvestit. Artikel til netmagasinet More than vanilla den 1. december 2004.

Vist 2.682 gange.
Netmagasiet morethanvanilla.dk spurgte mig i august måned 2004, om jeg ville skrive en artikel til magasinets november-2004 nummer om transvestisme.
Det svarede jeg selvf√łlgelig ja til, men betingede mig, at artiklen ogs√• skulle bringes her i Vidensbanken, men f√łrst en m√•ned senere. Artiklen ville alts√• den f√łrste m√•ned alene kunne l√¶ses p√• morethanvanilla.dk’s hjemmeside, hvilket blev accepteret.
Herunder bringes artiklen. Der er enkelte steder lavet redaktionelle justeringer af henvisninger/links, ligesom der er flere billeder, end der er i atriklen i morethanvanilla.dk.
1. december 2004. Tina Thranesen.

* * *
Jeg – en transvestit
Af Tina Thranesen den 1. december 2004.

Tina i Lellebel

Tina i Lellebel, Amsterdam.
Stilethæle
“I g√•afstand fra hotellet i stileth√¶le”, l√¶ste jeg p√• Lellebels hjemmeside. Lellebel er et mindre sted, n√¶rmest en bodega i Amsterdam. I juli m√•ned i √•r, konstaterede jeg, at det var rigtigt. Det var en lun og dejlig aften, og det var l√¶kkert at spadsere fra hotellet til Lellebel og m√¶rke den milde brise om mine ben og h√łre det karakteristiske “klik – klik” fra stileth√¶lene. Der var n√¶sten fuldt hus og en god stemning i Lellebel. Stedet var ikke ret stort, s√• jeg var heldig at f√• plads ved baren p√• en h√łj barstol. Og s√• m√• jeg konstatere, at der er noget fascinerende ved at sidde p√• en barstol. Nederdelen kryber op og afsl√łrer mere af ens nylonkl√¶dte ben – ikke mindst, n√•r benene bliver lagt over kors.
Men en ting er at være klædt til fest eller til en festlig tur i byen. Noget andet er dagligdagen.
Til daglig er jeg altid kl√¶dt i kjole og nylonstr√łmper og som regel if√łrt sko med lavere og mere “fornuftige” h√¶le.
I Amsterdam var dét også fornuftigt, da fortovsbelægningen næsten overalt er meget ujævn og absolut ikke egnet til stilethæle.

Nu er det nok på tide at nævne, at jeg er en mand Рen transvestit og lever en mands almindelige tilværelse. Men lejlighedsvis nyder jeg at klæde mig som kvinde Рat være kvinde. Det er meget forskelligt hvor ofte det sker, da det helst skal være på tidspunkter og i situationer, hvor jeg kan være sammen med andre.

Hvad betyder ordene og forkortelserne?
Ordet “transvestit” betyder “lyst til at ikl√¶de sig det andet k√łns bekl√¶dning”. Det er ogs√• korrekt, men p√• ingen m√•de d√¶kkende. Der er meget mere i d√©t at v√¶re transvestit, og det er meget varierende, hvordan transvestitter dyrker deres transvestisme.
Ud fra min egne foruds√¶tninger og min viden vil jeg pr√łve at forklare, hvad transvestisme er, og hvad det vil sige at v√¶re transvestit.
Gennem fire år har jeg haft min egen hjemmeside og på den samlet en enorm mængde information om transvestisme og transseksualisme. Endvidere er jeg sekretær i foreningen trans-danmark.dk.
Derved har jeg fået en ikke ubetydelig viden og indsigt i såvel transvestisme og transseksualisme.

Mange har svært ved at skelne mellem begreberne, og det er meget forståeligt.
Ord som transvestit, transseksuel, transperson, transgender, transvestite, transseksuel, shemale, sex og gender, samt forkortelser som TV, TS, MtK, KtM, MtF, FtM og drags kan godt g√łre det sv√¶rt at holde rede p√• det hele.
Lad mig derfor kort forklare disse ords og forkortelsers betydning.
Danske/skandinaviske:
Engelske:
Nu disse begreber og forkortelser er p√• plads, er det n√łdvendigt ogs√• at omtale ordet
  • fetichisme, der betyder seksuel tilfredsstillelse ved synet af, ber√łring af eller if√łrelse af bestemte genstande – typisk bekl√¶dningsgenstande.

Videnskaben og teorierne
Dern√¶st er det n√łdvendigt at fremh√¶ve, at der endnu ikke er nogen endegyldige videnskabelige beviser p√• √•rsagen til transvestisme og transseksualisme. Der er s√•ledes ingen, der i dag p√• en videnskabelig baggrund kan afg√łre, om det er to forskellige begreber, eller om transvestisme og transseksualisme er to begreber for det samme i forskellige udviklingsstadier.
De fleste – is√¶r transseksuelle er af den opfattelse, at transvestisme intet har med transseksualisme at g√łre.
F√¶rre, herunder jeg mener, at der er en n√łje sammenh√¶ng mellem transvestisme og transseksualisme.
Der er alt for mange l√łse ender, hvis de to begreber holdes totalt adskilt, hvorimod det hele synes at “falde p√• plads”, hvis det erkendes, at der er en sammenh√¶ng mellem transvestisme og transseksualisme.
I en artikel p√• min hjemmeside – “K√łnsidentitet” – har jeg n√¶rmere forklaret hvorfor og hvordan, jeg finder, at transvestisme og transseksualisme h√¶nger sammen.

Det er kun lidt, videnskaben har fundet ud af om årsagen til transseksualisme.
Fire hollandske videnskabsm√¶nd konstaterede i 1995, at den del af MtK transseksuelles hjerne, der har betydning for den seksuelle lystf√łlelse – “hypothalamus”, svarede til kvinders hjerne i st√łrrelse og dermed adskillte sig fra m√¶nds.

Og et amerikansk forskerteam ved “The University of California, Los Angeles School of Medicine” (UCLA) har i oktober 2003 skrevet, at k√łnsidentiteten er rodf√¶stet i alle personers biologi f√łr f√łdslen og har sit fundament i vore individuelle gener. De har identificeret 54 gener, som m√•ske kan forklare, hvorfor m√¶nds og kvinders hjerne ser forskellige ud og fungerer forskelligt. Det kan m√•ske ogs√• forklare, hvorfor vi f√łler os som m√¶nd eller kvinder uafh√¶ngig af vores fysiske krop og f√łrer naturligt til tanken, at det at v√¶re transperson er bestemt i hjernen.

Tina uden for forretningen, Doreen i London.
Tina uden for forretningen, Doreen i London.
Hvor accepteret er det at være transvestit, og er det lovligt?
F√łrst skal det lige n√¶vnes, at s√•vel m√¶nd som kvinder kan v√¶re transvestitter, – alts√• m√¶nd, der kl√¶der sig som kvinder og kvinder, der kl√¶der sig som m√¶nd. Men jeg vil p√•st√•, at de kvindelige transvestitter har det let. Jeg har skrevet en lille artikel om kvindelige transvestitter – “Kvindelige transvestitter“, som kan l√¶ses i Vidensbanken.
Det skal understreges, at det er lovligt for mænd at færdes offentligt klædt som kvinder.
Generelt er transvestisme ogs√• accepteret i samfundet, men det medf√łrer ofte problemer for den enkelte at “springe ud” som transvestit. De fleste transvestitter g√•r derfor meget stille med, at de er transvestitter. Transvestismen er nok den sidste ikke helt accepterede “isme”.
Frisindet er gennem de sidste mange √•r blevet stadig st√łrre, og i dag er b√łsser og lesbiske fuldt accepterede i samfundet, og der tales ganske √•benlyst om seksuelle lege, hvori S/M indg√•r.
Men det kniber med frisindet, når talen kommer til transvestisme, selv om de fleste Рbåde mænd og kvinder Рved, hvad det er, eller har i hvert fald en vis viden om det.

Transvestitten og hustruen
De fleste kvinder har ikke noget imod transvestitter Рaltså så længe det ikke er deres egen mand, der er transvestit. Og Рdesværre er der adskillige ægteskaber, som er endt med skilsmisse efter, at manden har fortalt sin hustru om sin transvestisme.
Hvad mon det er, som g√łr denne dobbelthed?
Er kvinderne bange for, hvad familie, nabo og venner vil sige, hvis de opdager, at hendes mand er transvestit, eller f√łler kvinderne, at der bliver taget noget fra dem?

Det kan ogs√• t√¶nkes, at kvinderne synes, at deres mand ser latterlig ud i kvindet√łj og med makeup og er for h√łj og har for brede h√¶nder og for store f√łdder til, at han ligner en kvinde.
Men der er mange transvestitter, som ubesværet kan passere på gaden uden, at der bliver lagt mærke til dem. Så i de tilfælde kan det ikke være udseendet.

Uanset årsagen til kvindens modvilje mod sin mands transvestisme, så er den ubegrundet.
Hvis en mand pludselig fort√¶ller sin hustru, at han er transvestit, er det forst√•eligt, at hun f√•r noget at t√¶nke over. Men m√•ske har hun i forvejen haft en mistanke, eller m√•ske haft en mistanke om, at hendes mand havde et forhold til en anden kvinde. Hun har m√•ske opdaget, at der har v√¶ret “rodet” i hendes garderobe, eller m√•ske fundet et par trusser, et par str√łmper eller en l√¶bestift, som hun ikke kendte og troet, at det tilh√łrte en anden kvinde, som manden havde et forhold til.
Ved at blive bekendt med sin mands transvestisme, kan denne mistanke glemmes.

Hvis hustruens modvilje skyldes frygten for, hvad andre vil sige og t√¶nke, s√• er frygten hos hendes mand sandsynligvis endnu st√łrre. Og i og med, at hun ikke har v√¶ret klar over mandens transvestisme, m√• det jo konstateres, at han har v√¶ret meget diskret.

Heldigvis er der også hustruer, som er forstående og som accepterer deres mænds transvestisme, selv om accepten kan være mere eller mindre helhjertet.
Nogle kvinder accepterer det, blot de ikke skal se deres mand omklædt, andre sætter grænsen ved soveværelset/sengen.
Og s√• er der heldigvis de kvinder, som hj√¶lper deres m√¶nd. Hj√¶lper dem med k√łb af t√łj og makeup og med at sammens√¶tte en god t√łjstil og at l√¶gge en p√¶n makeup.
Og endelig er der også hustruer, som finder, at det er et ekstra pikant islæt i deres seksuelle leg, at deres mand er klædt som kvinde. Det giver også nye muligheder for variation af deres sexliv Рet ekstra krydderi.

Tina p√• bes√łg hos en veninde.
Tina p√• bes√łg hos en veninde.
Offentligheden
M√¶nd synes nok generelt, at det er temmelig harml√łst, og de kan ofte v√¶re imponerede over, hvor godt transvestitten ligner en rigtig kvinde. Men samtidig har mange m√¶nd nok en tendens til at latterligg√łre transvestitterne.

Springe ud eller leve skjult”
Generelt kan transvestitter f√¶rdes frit og ubekymret i det offentlige forum. Kl√¶der transvestitten sig og l√¶gger en makeup, som i det store og hele svarer til, hvad kvinderne g√łr, s√• er det de f√¶rreste, som overhovedet bem√¶rker transvestitten i gadebilledet.
Og bes√łg i restaurationer og forretninger forl√łber s√¶dvanligvis helt problemfrit og ofte med en endog fin service og hj√¶lpsomhed.

Det er en meget stor overvindelse at fortælle andre om sin transvestisme. Hvad vil hustruens reaktion være? Vil hun skilles, eller kan hun acceptere det og leve med det?
Hvordan vil reaktionen v√¶re blandt den √łvrige familie og blandt vennekredsen, og hvordan med forholdet til kollegaerne p√• arbejdspladsen?

Erfaringerne er meget blandede, og der kan ikke gives noget facit på, hvordan reaktionerne for den enkelte vil være.
Nu er der jo mange, som ikke lever i parforhold og derfor ikke har spekulationerne om en hustrus reaktion. Så for dem må det jo være lettere.
Det er det selvf√łlgelig ogs√•, men det er stadig et stort skridt at tage at springe ud som transvestit.
For selv om det efter al sandsynlighed vil forl√łbe uden n√¶vnev√¶rdige problemer, s√• kan spekulationerne over eventuelle reaktioner v√¶re s√• store, at mange transvestitter v√¶lger at leve skjult med deres transvestisme.

Er transvestitten enlig eller har han f√•et fortalt sin hustru om det, s√• er mulighederne for at leve et godt og oplevelsesrigt liv som transvestit s√• absolut til stede, uden at fort√¶lle det til familien, vennerne eller p√• arbejdspladsen. Men det kr√¶ver s√• fortsat, at transvestitten er meget p√•passelig. Og s√• lurer risikoen for opdagelse alligevel lige om hj√łrnet.

Alle gennemgår en udvikling
Transvestitter gennemgår som alle andre gennem årene en udvikling. Da denne udvikling er meget forskellig fra person til person, kan der ikke umiddelbart drages paralleller.
For nogle er det en fetich at if√łre sig kvindet√łj, og de f√•r en dejlig seksuel tilfredsstillelse ved det – enten alene eller sammen med deres partner.
For mange er der i starten st√¶rke seksuelle undertoner i forbindelse med omkl√¶dningen, men for langt de fleste transvestitters vedkommende forsvinder det seksuelle ved omkl√¶dningen og erstattes af velv√¶re ved at v√¶re omkl√¶dt og f√łle sig som kvinde. Og alle vil nok medgive mig, at kvindet√łj er betydelig mere l√¶kkert end mandet√łj, ligesom valgmulighederne i stil og farver er n√¶rmest uendelige.

I udviklingen sker der som reglen det, at transvestittens valg af t√łj, sko og makeup i starten er temmelig overdrevent og nogle gange gr√¶nsende til det groteske. Men lidt efter lidt finder de fleste deres stil og v√¶lger en p√•kl√¶dning, sko, makeup og √łvrigt tilbeh√łr, som ganske svarer til den m√•de kvinder kl√¶der sig.
Derfor er det ogs√• naturligt, at transvestitten f√•r st√łrre og st√łrre behov for at v√¶re sammen med andre og pr√łve at f√¶rdes i offentligheden.

Fuldtid
Der er ogs√• transvestitter, som fra at v√¶re transvestit bliver klar over, at de i realiteten er transseksuelle og √łnsker at leve resten af deres liv som kvinde og p√•begynder behandling p√• Sexologisk Klink p√• Rigshospitalet for at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation, eller som det ogs√• betegnes en k√łnsmodificerende operation.
Efter min teori, som jeg beskrev i artiklen “K√łnsidentitet“, s√• er det et naturligt udviklingsforl√łb.
Nogle √łnsker ikke at gennemg√• det operative indgreb, men v√¶lger alligevel at leve deres liv fuldtids som kvinde.

Tina Amsterdam turistkontor i baggrunden.
Tina Amsterdam turistkontor i baggrunden.
De fleste transvestitter tager et pigenavn, som de identificerer sig med og anvender, n√•r de er omkl√¶dte og omtaler sig og √łnsker sig tiltalt som “hun”. Det kan virke underligt for andre, men er alligevel en v√¶sentlig del af transvestittens identitet.

At legitimere sig
For transseksuelle og de transvestitter, der v√¶lger at leve fuldtids som kvinder spiller fornavnet selvf√łlgelig en st√łrre rolle end for transvestitten, som kun lejlighedsvis kl√¶der om.
Det er problemfyldt og kan v√¶re st√¶rkt ydmygende at skulle legitimere sig med et mandligt identitetskort -pas, k√łrekort, sygesikringsbevis mv.
Heldigvis er navneloven for tiden under revision og foreningen trans-danmark.dk har bidraget væsentligt til, at den kommende lov er mere hensigtsmæssigt indrettet.

Imidlertid g√•r der en rum tid endnu, inden den nye navnelov er en realitet. Forel√łbig har et af justitsministeren nedsat navnelovsudvalg lavet en bet√¶nkning, som netop har v√¶ret i offentlig h√łring. Og s√• skal der udarbejdes et lovforslag, som s√• skal i h√łring og behandles i udvalg m.v.

K√łnsskifte
Et k√łnsskifteforl√łb er for fleste en lang og meget belastende periode, som jeg i denne artikel ikke vil komme n√¶rmere ind p√•.
transvestisme og seksualitet
Er transvestitter homoseksuelle?
Nej. Langt de fleste heteroseksuelle og lever i parforhold med en kvinde eller, hvis de er enlige, er deres seksuelle orientering rettet mod kvinder.
Men der er transvestitter, som er homoseksuelle. Antallet svarer if√łlge udenlandske unders√łgelser forholdsm√¶ssigt til antallet af homoseksuelle i samfundet som helhed.
Der er ogs√• transvestitter, som er biseksuelle, og ogs√• her er fordelingen som i samfundet i √łvrigt.
Det skal ogs√• n√¶vnes, at der en del m√¶nd – s√¶dvanligvis biseksuelle og ofte gifte m√¶nd, som f√łler det sp√¶ndende at pr√łve at v√¶re seksuelt sammen med en transvestit.
Mange transvestitter har da ogs√• fantasier om at pr√łve at v√¶re seksuelt sammen med en mand ud fra, at det m√• da v√¶re den ultimative accept af dem som kvinde. Det er dog kun et lille mindretal, som udlever deres fantasi.
Fantasier er spændende og dejlige, men nogle fantasier har det bedst med ikke at blive udlevet, men forblive fantasier.

Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland under hjemturen.

Tina på motorvejsrasteplads i Tyskland.
Min egen transvestisme
Hvordan lever jeg selv med min transvestisme?
Jeg vil ikke g√• i detaljer ved at fort√¶lle helt fra begyndelsen. Interesserede kan l√¶se min “biografi” i Vidensbanken.
Men jeg kan fortælle, at jeg lever godt med min transvestisme.
Jeg h√łrer til den gruppe, som lever skjult med, at jeg er transvestit. Jeg blev skilt for mange √•r siden, men bor og har min omgangskreds i et meget lille provinssamfund, hvor “alle kender alle” og ofte kigger ind til hinanden, ligesom mine voksne b√łrn sagtens kan finde p√• at komme uanmeldt. Heldigvis.
Derfor er det meget lidt, jeg klæder om hjemme.
Men gennem √•rene har jeg l√¶rt adskillige dejlige ligesindede at kende, som p√• forskellig vis har forhold, som g√łr, at jeg/vi kan kl√¶de om og nyde vores kvindelige side.
Og s√• deltager jeg s√• ofte tid og √łkonomi tillader det i sammenkomster rundt om i landet. Heldigvis bliver der b√•de af foreninger og i privat regi afholdt sammenkomster, hvor transvestitter m√łdes og har det rart i hinandens selskab.

I december 2001 var jeg i London, hvor jeg rigtigt fik luftet sk√łrterne. Det var en vidunderlig oplevelse. Det var f√łrste gang, jeg i l√¶ngere tid og i fuldt dagslys var ude i det offentlige rum. Det var en fantastisk oplevelse. At g√• hen ad fortovet, k√łre med undergrundsbanen, spise p√• cafeteria og i restauration, v√¶re i forretninger og handle, og en aften p√• et stort transvestitdiskotek, var hver is√¶r oplevelser, som jeg gerne vil genopleve. Der findes p√• min hjemmeside flere artikler fra min tur i London.
Og i juli m√•ned i √•r var jeg, som jeg indledte, i Amsterdam. Turen foregik i bil sammen med en transvestitveninde – Pia Nielsen. Vi var omkl√¶dte fra vi k√łrte hjemmefra til, vi igen var hjemme.

Til sidst
Afslutningsvis vil jeg bem√¶rke, at jeg med denne artikel ikke har v√¶ret rundt i alle hj√łrner omkring transvestisme og det at v√¶re transvestit, hvilket heller ikke har v√¶ret tanken. Men jeg h√•ber, at artiklen har v√¶ret med til at give en bedre forst√•else for og st√łrre accept af det at v√¶re transvestit.
√ėnsker du som l√¶ser af denne artikel yderlig information, s√• kig p√• min hjemmeside (denne), hvor du finder Danmarks st√łrste samling af viden om transvestisme og transseksualisme og en meget omfattende linksamling – bl.a. til foreninger for transvestitter og transseksuelle.

Kærlig hilsen. Tina Thranesen.
31. oktober 2004 © Tina Thranesen.