Jeg er, hvad jeg er. Karen M. Larsen den 15. januar 2011.

Vist 108 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 15. januar 2011.

Her i sommerferien fik jeg endelig taget mig sammen til at l√¶se Preben Hertofts og Teit Ritzaus bog, Paradiset er ikke til salg: Trangen til at v√¶re begge k√łn. Bogen, der udkom i 1984, og som i √łvrigt blev suppleret med en tv-udsendelse, giver et godt indblik i, hvordan selv velmenende heteroseksuelle cis-k√łnnede, dvs. ikke transpersoner, dengang s√• p√• transseksuelle og transvestitter. (Ordet transperson var endnu ikke opfundet.)

N√•r jeg skriver “velmenende”, s√• mener jeg det. Forfatterne appellerer nemlig helt klart til, at majoritetsbefolkningen skal tolerere transseksuelle og transvestitter, og det i ordets egentlige forstand. Flertallet skal l√¶re at leve med en lille harml√łs gruppe af “afvigere” ud fra den logik, der hedder, at “I beh√łver ikke at forst√• dem – bare I lader v√¶re med at sl√• dem”.

Men ikke nok med det. Forfatterne l√¶gger nemlig slet ikke skjul p√•, at de grundl√¶ggende set heller ikke selv vil se verden med trans-√łjne, hvad fx fremg√•r af f√łlgende citat:
  Hvis man er f√łdt som mand, men √łnsker at blive kvinde – eller er kvinde og √łnsker at blive mand – s√• vil man noget umuligt. Men nu til dags er det ikke noget sj√¶ldent √łnske. Mennesker, der har det s√•dan, kalder vi for transseksuelle eller vi taler om at de vil “skifte k√łn“. Men man skifter ikke k√łn som man skifter t√łj og ordet k√łnsskifte er et forf√łrende ord, der lover noget som ikke kan holdes. (s. 8.)

Her fors√łger man at sl√• fast, at man har det k√łn, som man blev f√łdt med hhv. blev tillagt, da man blev f√łdt. Den transseksuelle vil alts√• i dette perspektiv skifte sit “sande” k√łn med et dr√łmmek√łn, og lige pr√¶cis det kan, i henhold til forfatterne, grundl√¶ggende set ikke lade sig g√łre.

S√•dan! Medf√łlelsen og tolerancen blokerer n√¶rmest for de to forfatteres evne eller vilje til at se verden ud fra de ber√łrte menneskers eget perspektiv. Sandheden om en persons k√łn ejes af repr√¶sentanterne fra majoriteten og ikke af den ber√łrte selv.

Nu ved jeg ikke, hvordan datidens transpersoner reagerede p√• Preben Hertofts og Teit Ritzaus bog og tv-udsendelse. Det kan meget vel v√¶re, at de fleste var glade for, at der var nogen, der i det hele taget tog problematikken op. Helt sikkert er det imidlertid, at der er sket meget siden 1984 – og det fremg√•r ikke mindst af den vrede og den protest, det har udl√łst blandt transpersoner i Danmark, at en transkvinde i et indslag p√• TV 2 √ėstjylland blev n√¶vnt i samme √•ndedrag som ordet “freakshow”, og at studiev√¶rten konsekvent omtalte hende som “han”.

For mig at se er det en gl√¶delig udvikling, at transmilj√łet i dag har f√•et s√• meget selvtillid og selvrespekt, at man ikke l√¶ngere vil finde sig i, at man m√• n√łjes med de opm√¶rksomhedskrummer fra majoritetens bord, som man kan f√•, lige meget hvor mugne de s√• end er. S√• l√¶nge man finder sig i at blive tr√•dt p√•, kommer man nemlig ikke ud af rollen som d√łrm√•tte.

Men selv om det kan v√¶re kr√¶vende for den enkelte – og enhver m√• naturligvis afg√łre med sig selv, hvor meget man orker – s√• er det afg√łrende, at transpersoner og dem af os, der f√łler sig solidariske med dem, bliver ved og ved med at forklare og argumentere. Hvis vi skal have √¶ndret den nuv√¶rende lovgivning, der p√• s√• mange m√•der er utilfredsstillende for transpersoner, er der nemlig lige et folketingsflertal, der skal vindes for sagen. Og det vindes kun, hvis vi form√•r at skaffe opm√¶rksomhed og ikke mindst √¶gte og oprigtig accept!

* * *
Artiklen bringes med venlig tilladelse fra Karen M. Larsen og kan også læses på hendes hjemmeside under titlen I am what I am.