Jeg, mig – os to. En kvalitativ unders√łgelse af at “g√łre” transvestisme i et k√łnsopdelt samfund. 14. juni 2010.

Vist 605 gange.

Anna Sofie Bach og Anna Wilroth, der er sociologistuderende p√• 9. semester ved K√łbenhavns Universitet, afleverede den 14. juni 2010 den herunder gengivne opgave. De oplyste den 6. juli 2010, at de havde f√•et topkarakteren 12 for opgaven og gav venligst tilladelse til, at den bringes i Vidensbanken.

“Jeg, mig – os to”
En kvalitativ unders√łgelse af at “g√łre” transvestisme i et
k√łnsopdelt samfund

Jeg, mig - os to

Eksamensnummer: 7406 og 7503
Antal tegn: 52.753
Antal tegn i fodnoter: 3.738

Afl√łsningsopgave i forbindelse med kurset
Kvalitative studier af seksualitet, kultur og samfund
Sociologisk Institut – Sommereksamen 2010

K√łnnet er ikke et f√¶ngsel. Det er en mulighed. Det er blot forskellige m√•der at fort√¶lle p√•.
Skriv din egen fort√¶lling (Sara Stridsberg i Dr√łmmefakultetet)

Indholdsfortegnelse

  1. Indledning
  2. Teoretiske overvejelser
    1. K√łn som performance
      1. At s√¶tte ord p√• k√łnskonstruktionen
    2. At begribe kroppen
    3. Metodiske implikationer af den teoretiske tilgang
  3. Metodiske overvejelser i forhold til vores unders√łgelsesdesign
    1. Transvestisme Рet svært begreb at definere
      1. Uenigheder omkring en definition
    2. Udvælgelsen af informanter
    3. Det empiriske materiale
  4. Analyse
    1. At fortælle sin transvestisme
    2. At finde et sprog at fortælle med
    3. De tidlige erindringer
    4. At tage springet
    5. H√•ndtasker og h√łje h√¶le
      1. At kunne færdes som kvinde
      2. Omklædningen som nydelse
  5. Konklusion
  6. Litteratur
    1. Hjemmesider
    2. Andet
  7. Bilag
  8. Noter

Ansvarsfordeling
Eksamensnr. 7406: 1., 2., 2.1, 2.1.1, 3.2, 3.3, 4., 4.1, 4.2, 4.5.2, 5.
Eksamensnr. 7503: 1., 2.2, 2.3, 3., 3.1, 3.1.1, 4.3, 4.4, 4.5, 4.5.1, 5.

[Indhold] 1. Indledning
Hvad stiller man op, n√•r man har lyst til at tage kjole p√•, men alle andre siger, at man er en dreng? Hvordan f√łles det ikke at kunne f√• udleveret sin pakke p√• posthuset, fordi man den dag ikke er det k√łn som den, pakken er adresseret til? Hvordan er det at leve som b√•de mand og kvinde?

Allerede ved et barns f√łdsel bliver k√łnnet straks identificeret og barnet behandlet ud fra kulturelle opfattelser af feminint og maskulint. Definitionen af ens k√łnstilh√łrsforhold f√łlger mennesket gennem livet, og k√łnnet forbliver et af de parametre, ud fra hvilke mennesker m√łder hinanden og ordner deres forst√•else af verden. Dermed kan det opleves som meget kontroversielt at bryde mednormerne. Ved at leve som transvestit, dvs. en person, der ikl√¶der sig det modsatte k√łns t√łj, udfordres de kulturelt etablerede gr√¶nsetr√¶kninger mellem det, der opfattes som “kvindeligt” og “mandligt”. Det fremtr√¶der for eksempel i vores k√łnnede sprog, hvor vi oftest ikke har ord til at tale om mennesker, som falder uden for kategorierne “mand” og “kvinde”. For mange kan det v√¶re forvirrende at m√łde mennesker, der g√łr deres k√łn p√• en utraditionel m√•de, og man kan derfor tale om, at transvestitter bliver kulturelt uforst√•elige.

Samtidig er opfattelsen af k√łn ogs√• til forhandling. Kigger man n√¶rmere p√• forst√•elsen af k√łn i det moderne samfund, afsl√łres elementer af flygtighed og fleksibilitet. Her kan transvestisme bruges som et eksempel p√• den paradoksalitet, den moderne opfattelse af k√łn rummer. P√• den ene side bryder transvestitter normerne om det “mandlige” og det “kvindelige” og de stiller sp√łrgsm√•lstegn ved det typiske og naturlige, s√•ledes at den generelle k√łnsopfattelse
udfordres og redefineres. P√• den anden side kan man argumentere for, at transvestitter samtidigopretholder nogle temmelig traditionelle ideer om, hvad der er henholdsvis kvindeligt og mandligt, da deres p√•kl√¶dning og opf√łrsel tenderer til at inddrage nogle relativt k√łnsstereotypeelementer [1].

Som det fremg√•r aktualiseres en r√¶kke interessante sp√łrgsm√•l om k√łnnet, n√•r man taler om mennesker, der bryder med en “normal” k√łnsopfattelse. Ved at fokusere p√• transvestisme som l at diskutere, hvilke konsekvenser det kan have at “g√łre” sit k√łn p√• en utraditionel m√•de. Ved at s√¶tte fokus p√• mennesker, der bryder med “normale” eller “kulturelt forst√•elige” udtryksformer for k√łnsidentitet, kan vi f√• √łje p√• normalitetens ustabilitet og fleksibilitet. P√• denne m√•de kan vi ogs√• f√• indblik i de kulturelle betingelser, der s√¶tter rammerne for, hvordan et individ kan udtrykke sin k√łnsidentitet. S√•ledes kan transvestitters g√łren og v√¶ren tydeligg√łre, at vores k√łnsforst√•else “er en kulturel konstruktionen, og at kan foretages anderledes” (S√łndergaard 2006:16).

Ved at interviewe en r√¶kke individer, der biologisk set betragtes som m√¶nd, men som i varierende omfang ikl√¶der sig kvindet√łj, √łnsker vi unders√łge og diskutere, hvordan man lever med en dobbelt k√łnsidentitet i et samfund med en dualistisk k√łnsforst√•else.

[Indhold] 2. Teortiske overvejelser
Vi tager udgangspunkt i en kombination af en f√¶nomenologisk og en post?strukturalistisk forst√•else af krop, k√łn og handlinger. Vi vil i det f√łlgende redeg√łre for den teoretiske inspiration og diskutere, hvilke implikationer det har for vores metodiske tilgang.

[Indhold] 2.1 K√łn som performance
Vi tager afs√¶t i en forst√•else af K√łn, der l√¶gger sig op af den amerikanske k√łnsteoretiker Judith Butlers. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i, at k√łn er noget, man “g√łr” og ikke en indre kerne i individet, i hvilken der s√• at sige ligger enten en lille mand eller kvinde (eller alternativt en lille mandekvinde). Vores sigte med denne unders√łgelse er derfor heller ikke at finde ud af, om transvestitter skal betragtes som m√¶nd eller kvinder, da det slet ikke giver mening at tale om i dette perspektiv. Vi er derimod interesserede i at unders√łge, hvordan de g√łr deres k√łn i en social virkelighed, som stadig tr√¶kker p√• en essentialistisk og dualistisk forst√•else af k√łn. Hvordan er man hverken kvinde eller mand eller begge dele p√• en gang i en verden, der hele tiden kr√¶ver, at du v√¶lger side?

Den bin√¶re k√łnsforst√•else opst√•r if√łlge Bulter i de kulturelle forst√•elser og regulerende praksisser, som stabiliseres i det, hun kalder en matrice for sammenh√¶ngende k√łnsnormer. If√łlge Butler er det som udgangspunkt heteroseksualiseringen af beg√¶ret, der “n√łdvendigg√łr og indstifter fremkomsten af adskilte og asymmetriske mods√¶tninger mellem “feminin” og “maskulin”, som forst√•s som udtryksbetingede egenskaber ved “han” og “hun”.”(Butler 2007a:47). Den rigtige m√•de at g√łre sit k√łn p√• h√¶nger p√• denne m√•de t√¶t sammen med forestillingen om den heteroseksuelle seksualitet. Det medf√łrer dermed, at hvis du skal g√łre dit k√łn p√• en m√•de, der er forst√•elig i forhold til de kulturelle normer, s√• skal der v√¶re en sammenh√¶ng og kontinuitet mellem dit biologiske k√łn, dit sociale k√łn, din seksuelle praksis og din beg√¶rsretning (ibid.:46). For at v√¶re en trov√¶rdig kvinde skal du b√•de have et kvindeligt kropstegn, tiltr√¶kkes af m√¶nd og opf√łre dig feminint. Alt, der falder uden for matricens rammer, bliver betragtet som afvigende (Rosenberg 2007:21).

Dette perspektiv bliver s√¶rligt interessant i forhold til vores informanter, da de faktisk g√łr deres k√łn s√•dan, at de bliver kulturelt uforst√•elige p√• flere m√•der. N√•r de er omkl√¶dte, er der b√•de en uoverensstemmelse mellem deres biologiske k√łn og deres feminine udtryk.
Derudover √¶ndrer deres beg√¶rsretning sig ikke, s√• de er stadig tiltrukket af kvinder, selvom de ogs√• er kl√¶dt som kvinder. Som en af vores informanter humoristisk bem√¶rker, s√• kan man pludselig tale om en s√• sk√łr kategori som “lesbiske m√¶nd” (Interview med Daniella l. 570-574).

If√łlge Butler bliver transk√łnnede sv√¶re at begribe, fordi vi ikke √łjeblikkeligt kan afl√¶se kropstegnet p√• den krop, vi st√•r overfor, og vi bliver usikre p√•, om det er en mand eller en kvinde. Det giver en oplevelse af, at vores kulturelle forst√•else af virkeligheden svigter – og det er ogs√• her, det “naturlige” k√łn p√• et teoretisk plan bliver udfordret (Butler 2007b: xxiv).

[Indhold] 2.1.1 At s√¶tte ord p√• k√łnskonstruktionen
Med sit sprog-filosofiske udgangspunkt er Butlers begrebsapparat meget abstrakt og sv√¶rt oms√¶tteligt til en mere jordn√¶r kontekst. Samtidig er vores almindelige dagligdagssprog, som tidligere n√¶vnt, ogs√• meget k√łnnet og det er derfor vanskeligt at tale om transvestisme uden at tr√¶kke kategorier som mand og kvinde ned over hovedet p√• folk. Vi har derfor brug for et sprog, der g√łr, at vi kan tale om nogle af de ting, der er p√• spil, uden n√łdvendigvis at tr√¶kke p√• disse kategorier. Vi har til dette form√•l valgt at bruge den danske k√łnsforsker Dorte Marie S√łndergaards model for k√łnskomposition.

S√łndergaards begrebsapparat bygger p√• en butlersk forst√•else af k√łn som performativitet, men opstiller p√• baggrund af et stort empirisk studie en mere kompleks model for k√łnskonstruktionen. Ved at tilf√łje flere komponenter end Butler i sin model, giver hun plads til at bryde k√łn op i en r√¶kke bestanddele, hvilket g√łr det lettere at applicere perspektivet p√• det studerede felt. If√łlge S√łndergaard g√łres k√łn ud fra en r√¶kke komponenter og i h√łj grad ogs√• i samspillet mellem disse komponenter (S√łndergaard 2006:25).

Hendes model best√•r af f√łlgende syv komponenter:
Рtegnet på kroppen
Рbegærets retning
– positionen i det seksuelle m√łde
Рfærdighedsrepertoiret
– virksomhedstilknytning
– den fysiske selvfremf√łrelse
– selvet

Med sin model efterlader S√łndergaard, som det fremg√•r, en plads til den fysiske krops betydning i k√łnskonstruktionen. Dette g√łr ogs√• denne tilgang velegnet til vores form√•l, da vi mener, at kroppen spiller en v√¶sentlig rolle i forhold til transvestitternes oplevelser med at g√łre deres k√łn p√• en utraditionel m√•de og i h√łj grad ogs√• i forhold til den m√•de, deres k√łn bliver afl√¶st af andre. Med udgangspunkt i det ovenst√•ende mener vi, at man kan tale om, at transvestisme i h√łj grad handler om en manglende overensstemmelse mellem kropstegnet og den fysiske selvfremf√łrelse.

Vi har fra starten af v√¶ret bevidste om, at en af problematikkerne ved et post?strukturalistisk udgangspunkt, er, at vi meget nemt kan miste den fysiske krop af syne. Det er ligeledes et af de almindeligste kritikpunkter i forhold til Butlers performative k√łn, hvor den fysiske, materielle krop nemt fortaber sig i konstruktionen, n√•r alt reduceres til kultur (fx Bigwood 1991:59). Butler vil ikke selv sige, at hendes teori implicerer, at den fysiske krop ikke findes, men vi er simpelthen ikke i stand til at begribe den udenfor den herskende diskurs om kroppen (Butler 2007a:36) [2]. For at vi ikke taber den fysiske krop helt af syne i denne unders√łgelse, har vi valgt at kombinere den post?strukturalistiske forst√•else af k√łn med en f√¶nomenologisk tilgang til unders√łgelsen og dens design, hvorved vi kan fastholde et fokus p√• kroppen og den kropslige erfaring (Gustavson 2006:234).

[Indhold] 2.2 At begribe kroppen
Vi har ladet os inspirere af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty, som gennem sin f√¶nomenologiske tilgang fors√łger at genopdage menneskets umiddelbare verdenserfaring gennem den kropslige forbindelse med verden (Th√łgersen 2010:30). Vi bruger Merleau-Pontys tilgang til at fors√łge at n√• frem til forskellige former for fremtr√¶delser, som transvestisme kan have for vores informanter. Beskrivelserne skal s√•ledes hj√¶lpe os med at n√• t√¶ttere p√• vores informanters erfaringer og oplevelser [3].

Merleau-Ponty tager udgangspunkt i, at den menneskelige eksistens f√•r mening igennem menneskets v√¶ren-i-verden [4], og han har fokus p√•, hvordan den menneskelige krop altid er uadskilleligt knyttet til verden. Mennesket sanser s√•ledes verden gennem kroppen og dermed er alle erfaringer forankret i en kropslighed (Th√łgersen 2010:7ff). Hos Merleau-Ponty bliver kropsligg√łrelse dermed et vigtigt begreb og minder p√• nogle m√•der om Butlers performancebegreb. For begge indeb√¶rer kropsligg√łrelse et s√¶t af strategier eller en bestemt “stil”, som aldrig er fuldt selvskabt, da strategierne altid er historisk situerede. Dermed skaber historien betingelser og begr√¶nsninger i individets mulighedsrum (Butler 1988:521). Merleau-Ponty betragter imidlertid kroppen som v√¶rende b√•de ikke-kulturel og ikke-sproglig samtidig med, at den altid er knyttet sammen med vores kulturelle eksistens (Bigwood 1991:66).

Endvidere er menneskets bevidsthed if√łlge Merleau-Ponty forankret i kroppen. S√•ledes anskues bevidsthed og krop ikke som to adskilte ting, fordi det netop er igennem kroppen, at menneskets bevidsthed udfolder sig [5] (Th√łgersen 2010:16). Mennesket indg√•r i en verden fuld af mening, forst√•et p√• den m√•de at vores erfaringer er forbundet med mening. Det viser sig blandt andet i vaner eller f√¶nomener, vi tager for givet. N√•r mennesket handler p√• en bestemt m√•de, opbygger mennesket s√•ledes en fortrolighed med bestemte situationer eller f√¶nomener. Handling er centralt, da det er afg√łrende, hvad mennesket g√łr og hvordan det handler i bestemte situationer (ibid.:114). Dette illustreres blandt andet i den udbredte forst√•else af, at m√¶nd og kvinder besidder s√¶rlige mandlige eller kvindelige egenskaber. Det betyder imidlertid ikke, at mennesket ikke har mulighed for selv at gribe ind og pr√¶ge verden. Verden anskues ikke som v√¶rende statisk, men som foranderlig. Da menneskets kropslige v√¶ren i verden er forbundet med mening, har de handlinger, vi udf√łrer i verden altid betydning (ibid.:125?26).

[Indhold] 2.3 Metodiske impliationer af den teoetiske tilgang
Vores f√¶nomenologiske inspiration betyder, at vi tager udgangspunkt i, hvordan vores informanter oplever og erfarer verden. P√• den m√•de str√¶ber vi ogs√• efter at s√¶tte os ud over vores egne forst√•elser af transvestisme. I stedet g√•r vi med √•bent sind til informanternes oplevelser af at leve som transvestitter i en verden af dualistiske k√łnsforst√•elser og hvad det betyder for den m√•de, de g√łr deres k√łn p√• (Moustakas 1994:88?89). Det betyder endvidere, at vi baserer vores unders√łgelse p√• et kvalitativt materiale, hvor vi kan komme i dybden med deres personlige oplevelser. Udarbejdelsen af det empiriske materiale vil blive beskrevet n√¶rmere i det f√łlgendefsnit.

Den f√¶nomenologiske tradition foreskriver, at man holder fokus p√• de hverdagslige og kropslige oplevelser. Vi har fors√łgt at n√• frem til disse ved at gennemt√¶nke de sp√łrgsm√•l, vi har stillet vores informanter samt ved hele tiden at have fokus p√• de oplevelsesn√¶re beskrivelser frem for fortolkninger (Kvale 2005:62). Dette har endvidere givet os en tilgang til vores analyse, hvor vi s√• at sige har ladet empirien “tale”. Denne m√•de at bruge vores empiri p√• l√¶gger sig op ad en tankegang, hvor man lader empirien bidrage til teoriudviklingen (jf. Alvesson og K√§rreman 2005:121). Vi har derfor taget udgangspunkt i informanternes beskrivelser og oplevelser af, hvordan de lever med deres transvestisme og g√łr deres k√łn, frem for at lade den teoretiske forst√•else af k√łn v√¶re drivkraften for analysen. Samtidig er vi bevidste om, at vi ikke kan undg√• til en vis grad at p√•virke feltet. Vi blev blandt andet mindet om vores indflydelse, da vores interviewpersoner ved flere tilf√¶lde spejlede deres kvindelighed (eller mangel p√• samme) i vores. Dette udtrykkes blandt andet af Daniella: “I har jo sikkert haft lidt med det [t√łj og mode] at g√łre siden I er rigtige piger, ikk’, det samme g√¶lder sminkning, alts√• det er jo sv√¶rt, alts√• I er jo vokset lidt op med det jo” (Interview med Daniella l. 214216). Vi kan i den forbindelse bruge vores empiri til refleksivt og selvkritisk at forholde os til vores forforst√•else og den rolle, vi har (Alvesson og K√§rreman 2005:123). S√•ledes har m√łdet mellem vores tidligere forst√•elser og empirien udgjort en vigtig del af analyseprocessen. I det f√łlgende afsnit vil vi komme n√¶rmere ind p√• den kompleksitet, vi har oplevet i feltet.

[Indhold] 3. Metodiske overvejelser i forhold til vores unders√łgelsesdesign
Vores teoretiske udgangspunkt i f√¶nomenologien angiver dele af vores metodiske greb. Der har dog v√¶ret en del andre overvejelser i forbindelse med designet, som is√¶r har handlet om at f√• afgr√¶nset og defineret vores felt for at kunne udv√¶lge vores informanter. Vi vil i det f√łlgende beskrive nogle af disse overvejelser samt redeg√łre for det empiriske materiale, vi er endt med at l√¶gge til grund for unders√łgelsen.

[Indhold] 3.1 transvestisme Рet svært begreb at definere
Vi opdagede hurtigt, at der ikke findes √©n enkelt forklaring p√•, hvad transseksualitet, transvestisme og transk√łnnethed er. Der findes derimod et bredt udbud af forklaringer p√•, hvad disse kategorier indeb√¶rer og gr√¶nserne mellem dem er flydende. Transk√łnnet bruges ofte som en f√¶lles betegnelse for b√•de transvestitter og transseksuelle [6] og er en direkte overs√¶ttelse af det engelske begreb transgender. Vi vil i det f√łlgende bruge det som en samlebetegnelse [7]. Vi har som udgangspunkt forholdt os √•bent til kategorien “transvestisme“. Vi vil i dette afsnit alligevel fors√łge at opridse en slags definition af transvestisme, som tager udgangspunkt i den forst√•else af “kategorien”, som vi har m√łdt indenfor “det transk√łnnede univers”. Vi har i bilag 1 vedlagt definitioner af transseksualitet og drag, som er besl√¶gtede k√łnsudtryk, for at give et indtryk af hvilken begrebsverden (og forvirring), vi har bev√¶get os i. Dette skal ikke betragtes som endegyldige definitioner, men snarere ses som et fors√łg p√• at illustrere den kompleksitet, der er.

Definitionen af transvestisme har gennem √•rene varieret en del. I mange √•r blev transvestisme opfattet som en seksuelt betinget trang eller fetichisme. Flere l√¶ge og psykologer h√¶vdede tilsvarende, at det var et symptom, der kunne helbredes (Hertoft & Ritzau 1984:15). I dag anvendes betegnelsen stadig, men betydningen rummer flere aspekter. Oftest defineres en transvestit som en person, som √łnsker at kl√¶de sig og f√łle sig som det modsatte k√łn (Transvestitforeningen i Danmark) [8].

En transvestit kl√¶der om, som de selv kalder det, fordi de f√łler en trang til det, en trang som p√• en gang kan v√¶re b√•de lystfuld og pinefuld. Der er blevet lavet videnskabelige unders√łgelser for at forklare denne trang, men der er ikke fundet noget entydigt svar. Trangen og lysten kommer til udtryk p√• forskellige m√•der fra person til person og det er derfor meget sv√¶rt at generalisere [9]. F√¶lles for dem er, at de opfatter transvestisme som en del af deres personlighed og ikke som noget, de selv har valgt [10]. F√¶lles for mange transvestitter er desv√¶rre ogs√•, at de kan ende med at blive meget isolerede og deprimerede, hvis de ikke f√•r lov til at ikl√¶de sig det modsatte k√łns t√łj, n√•r de har behov for det (Thranesen 2001) [11]. Det skal afslutningsvis bem√¶rkes, at transvestisme som udgangspunkt ikke har noget med beg√¶rsretning at g√łre. transvestitter kan v√¶re enten hetero-, homo- eller biseksuelle (Thranesen 2008).

[Indhold] 3.1.1 Uenigheder omkring en definition
Kompleksiteten i at definere de forskellige former for transk√łnnethed har vist sig v√¶re et tilbagevendende tema i vores arbejde. Vi opdagede tidligt, at der findes en r√¶kke uenigheder i det transk√łnnede milj√ł, n√•r det handler om at afgr√¶nse henholdsvis transseksualitet og transvestisme, som nogen ogs√• h√¶vder, er to alen ud af et stykke. Det har sl√•et os, hvor vigtig denne diskussion er for mange og vi har ved flere tilf√¶lde selv diskuteret, hvordan vi skulle definere vores felt.
Vi har oplevet, at det kan v√¶re sv√¶rt at kategorisere og s√¶tte ord p√• f√¶nomener, som inddrager identitetssp√łrgsm√•l og personlige fortolkninger – s√¶rligt n√•r der ikke eksisterer nogle d√¶kkende teorier om transk√łnnethed.

Transvestisme har s√•ledes vist sig v√¶re et bev√¶geligt begreb, der skifter karakter alt afh√¶ngigt af, hvem vi har talt med eller hvilke hjemmesider, vi har bes√łgt. If√łlge sociologen John Law er denne kompleksitet karakteristisk for mange sociale f√¶nomener i det moderne samfund. L√łsningen er, if√łlge Law, imidlertid ikke at fiksere eller pr√¶cisere definitioner, men snarere at f√łlge den bev√¶gelighed, der g√łr sig g√¶ldende (Law 2004:74). Law pointerer yderligere, at metoder ikke kan siges objektivt at afspejle “virkeligheden”. Snarere er det til at producere en s√¶rlig id√© om den “virkelighed”, der bliver fokuseret p√• (ibid.:71). Vi st√•r dermed med den udfordring b√•de at f√łlge transvestismebegrebets bev√¶gelighed og samtidig holde os bevidste og reflekterende i forhold til vores egen rolle i konceptualiseringen af feltet.

[Indhold] 3.2 Udvælgelsen af informanter
Fra starten var vores hensigt at fokusere p√• transvestitter, men det viste sig som sagt at v√¶re mere kompliceret, end vi f√łrst havde troet. Det har derfor v√¶ret sv√¶rt at afgr√¶nse √©n specifik gruppe uden at f√• en fornemmelse af, at vi m√•tte indskr√¶nke vores forst√•else af de mennesker, vi unders√łger. Vi er endt med udelukkende at fokusere p√• mandligt kropsbetegnede, der i varierende omfang g√•r i kvindet√łj og som ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation. Vi ville ogs√• gerne have talt med kvindeligt kropsbetegnede, som kl√¶der sig som m√¶nd. Vi har dog af forskellige grunde ikke v√¶ret i stand til at f√• kontakt til nogen kvinder, der definerer sig som transvestitter [12].

Vores informanter er alle p√• forskellige vis aktive i det transk√łnnede milj√ł og lever til en vis grad offentligt med deres transvestisme. De giver p√• forskellig m√•de udtryk for at have accepteret deres transvestisme og praktiserer den offentligt. Vi har i forl√¶ngelse heraf bidt m√¶rke i, at de ogs√• er vant til at s√¶tte ord p√• deres erfaringer og forst√•elser. Vores informanter har fortalt deres historier mange gange f√łr p√• forskellige m√•der, s√• de er nogenlunde klare over hvilke ord og historier, de skal bruge. Betydningen af dette vil vi vende tilbage til senere. Det er v√¶sentligt at understrege, at vores unders√łgelse bygger p√• nogle s√¶regne erfaringer og at vores informanter derfor ikke n√łdvendigvis er repr√¶sentative for transvestitter som gruppe. Deres oplevelser kan heller ikke generaliseres til at omfatte alle former for transvestisme. Det skal nemlig bem√¶rkes, at det er langt fra alle, der lever √•bent med deres transvestisme. Det er ikke altid socialt accepteret at leve som transvestit og der er mange, der er usikre p√• omgivelsernes reaktioner, hvis det kommer frem, at de lever et dobbeltliv. S√•ledes findes der sandsynligvis en hel del, der udlever deres transvestisme i det skjulte og disse mennesker har givet vis nogle andre oplevelser end vores informanter. Hemmeligholdelsen g√łr dem dog ogs√• sv√¶re at f√• kontakt til.

[Indhold] 3.3 Det empiriske materiale
Vi har gennemf√łrt semi-strukturerede kvalitative interviews med tre m√¶nd, som definerer sig selv som transvestitter. Vi fik kontakt med vores informanter via Transvestitforeningen i Danmark, en annonce p√• Tina Thranesens hjemmeside (Vidensbanken om k√łnsidentitet, transvestisme og transseksualisme) samt via kontakt til Irene Haffner, sekret√¶r i foreningen Trans-Danmark.

Vi ville ogs√• have lavet et interview med Irene Haffner, men da det af forskellige grunde ikke kunne lade sig g√łre, har vi i stedet valgt at lave en dokumentanalyse af hendes biografiske fort√¶lling Dokumentarfort√¶lling fra det virkelige liv [13], som man kan finde p√• hendes hjemmeside. Vi har valgt ikke at anonymisere Irene, da hun selv har lagt teksten op p√• sin hjemmeside og den dermed er offentligt tilg√¶ngelig.

For at anonymisere de tre, vi har interviewet, har vi givet dem nye navne. Stednavne og navne p√• personer mm. sl√łres endvidere i teksten, s√•dan at vi s√• vidt som muligt undg√•r at medtage detaljer, hvorigennem informanterne kan identificeres. Det er dog ikke muligt fuldst√¶ndigt at anonymisere deltagerne i transskriptionerne, idet der er mange indikatorer, som kan v√¶re med til at afsl√łre deres egentlige identitet og som det ikke er muligt helt at udlade uden at miste noget af meningen. Det er derfor vigtigt, at transskriptionerne h√•ndteres med fortrolighed.

Udover de ovenn√¶vnte kilder har vi ogs√• set dokumentaren M√¶nd i h√łje h√¶le [14], der blev vist p√• DR, den 17. februar 2010. Dokumentaren f√łlger transvestitterne Katja og Lea i et halvt √•rs tid, hvor de blandt andet er med til Skandinaviens st√łrste tr√¶f for transvestitter i den svenske by B√•stad.

[Indhold] 4. Analyse
Nu vil vi tage hul p√• selve analysen og komme mere i dybden med de liv, som vores informanter lever. Vi vil f√łrst kigge n√¶rmere p√• vores informanters fort√¶llinger og hvilken betydning, fort√¶llingerne har i sig selv. Vi vil herefter unders√łge og begrebsligg√łre betydningen af “at springe ud” og se p√•, hvordan denne beslutning p√•virker tilv√¶relsen. Herefter vil vi diskutere betydningen af omkl√¶dningen og t√łjet, som fremst√•r som en central del af transvestismen.

[Indhold] 4.1 At fortælle sin transvestisme
Vores fokus p√• de levede erfaringer har medvirket til, at interviewene har f√•et karakter af det, man med den engelske sociolog Ken Plummers ord kan kalde seksuelle selvfort√¶llinger. M√•den vores informanter besvarede vores sp√łrgsm√•l gjorde, at de samtidige v√¶vede et t√¶ppe af fort√¶llinger om deres liv som transvestitter. Som tidligere n√¶vnt var det tydeligt, at vores informanter alle havde fortalt deres historie tidligere. If√łlge Plummer kan d√©t at fort√¶lle sin historie f√łles som den n√łdvendige m√•de at h√•ndtere sit seksuelle og k√łnslige liv (Plummer 1995:34). Gennem beretningen giver individet sit liv mening, men historierne kan ogs√• blive fortalt s√• ofte, at de bliver en slags opskrift for individets egen forst√•else af oplevelserne (ibid.:20,40). Det kommer ogs√• til udtryk hos Hanne, der siger:

  Jeg har brugt enormt mange timer p√• at l√¶se videnskabelige afhandlinger, unders√łgelser, samtaler og snak om tingene med andre, analyseret med mig selv, hvad er det her for noget og har brugt mange timer p√• at formulere det. I har formodentlig ogs√• oplevet at der er en forskel i ens egen selvforst√•else… af noget fra det √łjeblik hvor man kun har det som tanker og s√• n√•r vi tager skridtet videre og f√•r det formuleret p√• tryk. I det √łjeblik at man tvinger sig selv til at skrive tingene og formulere sine tanker om hvad er eller hvordan er den ene eller anden ting, s√• kommer man dybere ned i det og f√•r st√łrre forst√•else for sig selv. (Hanne, l. 437?443)

Historierne bliver if√łlge Plummer ogs√• mere “fort√¶l bare” ved at blive gentaget mange gange. De kan herved ogs√• f√• deres egen autonomi, s√•dan at betydningen kommer til at ligge i selve fort√¶llingen (Plummer 1995:41). Selvfort√¶llinger bliver s√•ledes medskabere af mening omkring det k√łn, som informanterne performer (ibid.). I vores materiale berettes der fra alle sider om, hvordan det kan v√¶re sv√¶rt at leve med transvestismen, om savn og angst for konsekvenser af at leve √•bent med det. Der er s√•ledes betydelige sammenfald i historierne og i m√•den at fort√¶lle dem p√•. Det, at vores informanter ofte har fortalt og delt deres historier, kan v√¶re med til at skabe en f√¶lles hukommelse om det at v√¶re transvestit
og det at leve med transvestismen. Hanne fortæller for eksempel om betydningen af at læse om andres oplevelser med transvestisme:

  Det startede egentlig f√łrste gang jeg overhoved s√• noget om det, det var i en antikvariatforretning inde ved Gammelm√łnt her i K√łbenhavn, der havde nogen amerikanske transvestitblade, fra en amerikansk transvestitforening… og, jeg snuppede s√•dan et par stykker […] det var indholdet der interesserede mig […] men alts√• lidt efter lidt s√• begyndte man jo, eller begyndte jeg jo at finde ud af hvad det var, hvad transvestisme endelig var og at der var mange om det (Hanne l.84?92)

Fundet af bladene bekr√¶fter Hanne i, at der er andre, der har det p√• samme m√•de som hende. Gennem l√¶sningen af andres fort√¶llinger om at v√¶re transvestitter, bliver hun “noget”, hvilket if√łlge Plummer netop kan v√¶re resultatet af at dele sine fort√¶llinger (Plummer 1995:43). Informanterne fort√¶ller ogs√• alle om, hvordan internettets chatforum gav dem mulighed for at skifte bekendtskab med andre “ligesindede” p√• en anonym og uforpligtigende m√•de og derigennem f√• mulighed for at dele f√¶lles oplevelser. S√•ledes bidrager fort√¶llingen ogs√• til at skabe et f√łlt f√¶llesskab (ibid.:45). Ulla fort√¶ller om den store betydning af internettets fremkomst:

  Jeg tror det for mange har v√¶ret en meget ensom tilv√¶relse men s√• kommer nettet jo hvor der lige pludselig er mulighed for at oprette profiler og komme i snak med nogle andre. Og det benyttede jeg mig selvf√łlgelig ogs√• af. Og jeg famlede rundt der i starten uden rigtig at vide hvad det egentlig var jeg ville, om det var et seksuelt forhold jeg ville have eller hvad det handlede om. I hvert fald p√• et tidspunkt s√• kom jeg s√• ind p√• et site hvor der var der var noget debat og begyndte s√• at deltage i debatten og fik ligesom den oplevelse af at lige pludselig…at vi var en hel masse der havde nogle ting meget f√¶lles ikk’ og der var noget der bare bandt os enormt meget sammen samtidig med at jeg ogs√• synes at jeg blev overrasket over alts√• s√• enormt forskellige vi var (Ulla l. 147?154)

S√•ledes gav internettets chatrum Ulla mulighed for at m√łde andre og hendes oplevelse ligner de andre informanters meget. Udover et f√łlt f√¶llesskab bidrager samtalerne og fort√¶llingerne p√• nettet dog ogs√• til at l√¶re at s√¶tte ord p√•, hvad det er informanterne f√łler. Vi vil i det n√¶ste afsnit g√• mere i dybden med, hvordan det kr√¶ver sit at s√¶tte ord p√• transvestismen.

[Indhold] 4.2 At finde et sprog at fortælle med
Fort√¶llingerne b√¶rer pr√¶g af, at der ligger en udfordring i at fort√¶lle om noget s√• personligt og identitetsm√¶ssigt som det at v√¶re transvestit. Flere af informanterne omtaler ofte sig selv i tredje person og snakker om for eksempel Allan og Ulla som om, det er to selvst√¶ndige personer. Dette kommer for eksempel til udtryk i den f√łlgende passage fra interviewet med Ulla, der siger:

  (IP): Omkring de ting der med alts√• den ene og den anden kom jeg til at t√¶nke p√• noget jeg har sagt i en anden sammenh√¶ng, alts√• som regel er det jo s√•dan at Allan han kan godt savne Ulla men Ulla savner aldrig Allan (griner).
(AS): Det er lidt sjovt (griner) […]det her med at tale om sig selv i tredje person, er det ligesom for at f√• et sprog til at tale om det eller er det ogs√• fordi at Allan og Ulla ser hinanden som to forskellige?
(IP): Nej det er m√•ske for at forklare jer ikk’. Fordi hvis jeg bare siger jeg, hvem refererer jeg s√• til.
Fordi der er jo lidt forskel ikk’. Selvom vi er smeltet meget sammen
(Ulla l. 506?514)

Ulla f√łler s√•ledes ikke l√¶ngere dobbeltheden i s√• stort et omfang, men det er mere en m√•de at g√łre det begribeligt for andre. Dobbeltheden er dog stadig tilstede. Det kommer for eksempel ogs√• til udtryk, n√•r Irene skriver:

  Manden og kvinden bor her i mit hus og de skal dele det hele […] Hun breder sig og der er ikke rigtig nogen der protesterer for vi bor kun os to og manden har opgivet at stritte imod. […] Ja, nu tror du sikkert at jeg lider af s√•dan lidt skizofreni. S√•dan at sige “os”! Men bare rolig! Jeg har nogenlunde styr p√• det. Vi ER to. Og jeg har for l√¶ngst l√¶rt at omfatte dem begge i √©n: MIG!(Irene l.45?60)

Af de ovenst√•ende citater fremg√•r det, at der sker en proces, hvor de to k√łnsidentiteter smelter mere og mere sammen. Ulla fors√łger at illustrere ved at sige:

  Jeg tror at i starten der havde jeg egentlig meget at jeg skelnede mellem de to personer, alts√• mental ikk’ hvor…alts√• jeg havde et billede, jeg ved ikke hvor godt det er, men ligesom af to cirkler der overlapper hinanden meget s√• du bare har nogle sm√•…rum herude der ikke er med i f√¶llesm√¶ngden (illustrerer figuren med h√¶nderne i luften) og s√• flytter cirklen sig lidt afh√¶ngig af hvem du er. Alts√• s√• man kan sige ens personlighed er jo et gennemg√•ende tr√¶k ikk’, men s√• er der alligevel nogle mere maskuline sider og nogle mere feminine sider som henholdsvis forsvinder og kommer p√• afh√¶ngigt af hvordan du er. Den m√¶ngde kan jo v√¶re st√łrre eller mindre ikk’. Det er jo rent arbitr√¶rt. Alts√• der tror jeg…i dag der har jeg lidt sv√¶rt ved at skelne hvor jeg egentlig er henne nogle gange (Ulla l. 281?288)

Som citatet viser s√• er det langt fra enkelt at s√¶tte ord p√• dobbeltheden. S√•ledes fors√łger Ulla med sin figurative fort√¶lling b√•de at forklare os, hvordan hun oplever det og at skabe en mening for sig selv. I dette lys kan alle de skriftlige beretninger, som ligger frit tilg√¶ngelige p√• nettet, dokumentaren M√¶nd i h√łje h√¶le og mange transvestitters velvillighed til at fort√¶lle om deres liv, ogs√• ses som bidrag til en st√łrre fort√¶lling, der skal skabe en √łget forst√•else i offentligheden for dem og deres liv.

[Indhold] 4.3 De tidlige erindringer
Alle vores informanter kan berette om, at de tilbage til deres barndom har erindringer om at v√¶re tiltrukket af deres m√łdres t√łj. Daniella sammenfatter dette meget pr√¶cist:

  Jeg har v√¶ret, nok v√¶ret ligesom de fleste af os, har jo haft det her siden… langt tilbage i tiden, vi har alle sammen nogle flashbacks tilbage hvor vi begyndte at g√• i mors kl√¶deskab af en eller anden m√¶rkelig grund, som vi ikke rigtigt selv ved jo (Daniella l. 20?22)

Hemmelighedskr√¶mmeriet er f√¶lles for alle fort√¶llingerne. Sko er pr√łvet i skjul, t√łj hapset op af vasket√łjskurven og delvise omkl√¶dninger har fundet sted med stor risiko for at blive opdaget. Ulla husker s√•ledes en oplevelse tilbage fra 5-6 √•rs alderen:

  Min mor havde f√•et nogle guldsko som stod oppe p√• badev√¶relset, nogle morgensko [… ] og jeg var bare helt vild med dem der og havde frygtelig meget lyst til at tage dem p√• og vidste godt et eller andet sted at det gjorde man bare ikke. S√• jeg gjorde det, n√•r jeg kunne h√łre at hun var nedenunder og jeg var alene. Det er s√•dan hvad skal vi sige den f√łrst erindring jeg har. Men jeg synes bare det var…det ved jeg ikke, jeg kan ikke rigtig beskrive hvad det var jeg egentlig f√łlte men…det var en sk√łn fornemmelse at havedem p√• (Ulla l. 96?101)

Fort√¶llingerne om barndommen er alle fort√¶llinger om lysten til noget forbudt. Selv som b√łrn har alle vores informanter haft en klar fornemmelse af, at deres lyst ikke var acceptabel og at den var noget, de var n√łdt til at skjule. F√łlelsen af at v√¶re anderledes og m√•ske endda forkert har s√•ledes v√¶ret meget tydeligt fra barnsben, hvor de har skullet l√¶re at balancere mellem trang og skyld. Dette giver ogs√• fort√¶llingerne om disse tidlige oplevelser et element af ambivalens. Ulla fort√¶ller om denne tvetydighed frem til hun sprang rigtigt ud:

  Man kan sige hele livet indtil jeg sprang ud der har det jo v√¶ret forbundet med…vekslende en lystf√łlelse der blusede op, nu havde jeg vanvittig meget lyst til det her og det fyldte hele min hjerne. Jeg gik og bestilte ikke andet end at t√¶nke p√• hvordan jeg kunne kl√¶de om og indtil jeg s√• fik mulighed for det. Og s√• vekslende med at jeg ville √łnske at det var…i Langbordistan og det aldrig nogensinde dukkede op igen og det…hvis jeg kunne sk√¶re det ud af kroppen ville jeg g√łre det. (Ulla l. 424-428)

Hemmelighedskræmmeriet fylder meget for transvestitter, der ikke er sprunget helt ud for deres familie. Hanne, som er den eneste af dem, vi har været i kontakt med, som ikke lever fuldstændig åbent med sin transvestisme, fortæller om sine foranstaltninger for at bevare hemmeligheden:

  Da omgivelserne heller ikke har kendskab til det, s√• kan det jo ske lige pludseligt at der dukker nogen op, det kan v√¶re posten, det kan v√¶re en af naboerne, det kan v√¶re noget af familien og lige pludseligt, men ja, d√łren er l√•st men de skal i hvert fald ringe p√• og s√• er det alts√• lynhurtigt lige at smide nederdelen og lige tr√¶kke i et par joggingbukser og et par sokker og s√• en sweater eller et eller andet. Jamen s√• kan jeg g√• ud og se hvem det er, er der nogen der skal indenfor, jamen s√• kan de komme ind og s√• kan jeg g√• ud og brygge kaffe og g√• en tur p√• toilettet og s√• kan jeg jo lige kl√¶de lidt mere om. (Hanne l.356?362)

Det kr√¶ver som det ovenst√•ende eksempel viser en del at leve med sin transvestisme skjult. Dette pr√¶ger selvf√łlgelig livet for ikke “udg√•ende” transvestitter, som m√• finde alle mulige og umulige sikkerhedsforanstaltninger for ikke at blive opdaget og smutveje for at kunne komme til at kl√¶de om. Derfor har de fleste af vores informanter ogs√• valgt at “springe ud” i forhold til deres omgivelser, familie og venner. Vi vil i det f√łlgende afsnit dykke dybere ned i disse “spring ud“-historier.

[Indhold] 4.4 At tage springet
If√łlge Plummer har det at “springe ud” en vigtig betydning for identiteten. Ens fort√¶lling g√•r fra at handle om at have hemmeligheder og b√¶re rundt p√• skyld og skam til at v√¶re en historie om at tr√¶ffe et valg, kaste skammen af sig, tage konsekvenserne og komme i harmoni med sig selv (Plummer 1995:76). I vores materiale er “spring ud“-processen ogs√• et centralt tema i fort√¶llingerne om at leve som transvestit.

F√¶lles for alle de beretninger, vi har l√¶st eller f√•et fortalt, er, at transvestitterne springer ud l√łbende. Det er en proces fra de f√łrste oplevelser i teenage√•rene, hvor de har kl√¶dt helt eller delvist om og v√•get sig ud p√• gaden, til at de senere i deres voksne liv beslutter at leve mere offentligt med deres transvestisme. If√łlge Plummer kan “spring ud“-processen ogs√• ses som en slags rejse, hvor individet bev√¶ger sig igennem forskellige stadier fra “en kyst til en ny” (ibid.:54;83). Stadierne er ikke n√łdvendigvis helt ens for alle, men der er store sammenfald fra barndommens erkendelse af at v√¶re anderledes til den voksne afklaring med sig selv. Vi har i vores materiale udover de allerede omtalte barndomsoplever is√¶r kunne identificere to centrale punkter i fort√¶llingen om at springe ud. Det f√łrste handler om det fysiske/kropslige udspring, hvor informanterne for f√łrste gang f√¶rdes offentligt fuldt omkl√¶dte enten alene eller sammen med andre transvestitter. Det andet centrale punkt er, n√•r springet bliver taget til at fort√¶lle familie og venner om transvestismen og det kan derfor betragtes som et mere socialt udspring. Det sidste punkt er ofte mere afklaret, hvor det f√łrste skridt er sv√¶rt, da det ofte skal tr√¶des alene (jf. Plummer 1995:85)

I alle tre interviews bliver der berettet om et særligt punkt, hvor livet alligevel tog en drejning og hvorefter de valgte at lade transvestismen fylde mere. Således kan Ulla fortælle om at gå ned med stress og på sin vej tilbage til livet lade sin kvindelige side få mere plads. Hun fortæller:

  Nu har man g√•et et helt liv med det her skjult, m√•ske skulle man simpelthen tage og give det chancen og se hvad kan der komme ud af det og hvad kan der ske. Det var s√• samtidig med at jeg opgav (hendes tidligere arbejde)…s√• jeg havde ligesom ogs√• noget tid til det ikk’ og m√•ske…alts√• efter at have v√¶ret igennem den der sygdomsperiode var v√•gnet op s√• at sige (griner) til en ny tilv√¶relse. S√•…s√• det var egentlig det. Jeg blev mere og mere fokuseret p√• at pr√łve at komme ud(Ulla l. 166?170).

De to andre kan fort√¶lle om skilsmisser som det tidspunkt, hvor de besluttede at √¶ndre nogle forhold omkring deres liv med transvestismen. Selvom der er tale om en proces, s√• er det if√łlge Plummers unders√łgelse ret almindeligt, at den radikale beslutning om at bryde √•rs tavshed og hemmelighedskr√¶mmeri tr√¶ffes p√• et i √łvrigt sk√¶ls√¶ttende punkt i livet (Plummer 1995:50). Vendepunkter som skilsmisser og jobskifter har for vores informanter √•bnet op for muligheden for at √¶ndre adf√¶rd, fordi de for eksempel ikke l√¶ngere skulle tage hensyn til en √¶gtef√¶lle, der ikke var s√¶rlig begejstret for lysten til at g√• i kvindet√łj.

Spring ud“?historierne tager alle udgangspunkt i en fort√¶lling om det fysiske udspring som velv√¶re og gl√¶de, selvom der ogs√• ligger en stor overvindelse bag beslutningen. Daniella fort√¶ller om sin f√łrste tur som fuldt omkl√¶dt, hvor hun tog i Illum for at k√łbe handsker:

  Jeg havde k√łbt en ny paryk kan jeg huske den dag, til det form√•l, en dyr en af slagsen… og kl√¶dt om herhjemme… og synes selvf√łlgelig jeg var v√¶ldig p√¶n… og tog derind og s√• det var jo nerv√łst af ad pommeren til fordi jeg havde sat mig for at jeg skulle derind og ikke bange ud i sidste √łjeblik som man som regel g√łr n√•r man sidder og skal til den, ikke… s√• jeg tog mod til mig og l√łb op ad trapperne der… og det… ja den fornemmelse der var jo alts√•, n√•r jeg sad i bilen bagefter s√•… alts√• det er n√¶sten ikke til og beskrive vel alts√•… det er jo lige som n√•r man kniber en t√•rer, ikke… vil jeg sige… s√•, det gjorde jeg nok ogs√•, men… det var en stor fornemmelse i hvert fald, det m√• jeg sige (Daniella l. 130?136)

De √łvrige informanter kan ligesom Daniella beskrive oplevelser af rus og gl√¶de de f√łrste gange. Fort√¶llingerne om at “springe ud” har ogs√• n√¶sten karakter af askepotfort√¶llinger, hvor der sker en forvandling til sk√łnhed, men hvor “virkeligheden” (manden) altid vender tilbage, n√•r aftenen er omme, kjolen h√¶nges ind i skabet igen og makeuppen vaskes af. Det er dog denne velv√¶ref√łlelse, der driver meget af v√¶rket og som f√•r dem til at forts√¶tte med at ikl√¶de sig kvindet√łj og udleve deres kvindelige sider, til de senere opn√•r den form for harmoni mellem mandligt og kvindeligt, som er beskrevet i et tidligere afsnit. Fort√¶llingen om at springe ud bliver s√•ledes ogs√• fort√¶llingen om at finde frem til hvem man egentlig er (jf. Plummer 1995:55; 85?86).

[Indhold] 4.5 H√•ndtasker og h√łje h√¶le
Oplevelsen af forvandling og nydelse bliver ogs√• i h√łj grad koblet sammen med den fysiske og materielle transformation fra et maskulint til et feminint udtryk. I det f√łlgende afsnit vil vi derfor g√• dybere ind i, hvilke forskellige betydninger t√łjet og omkl√¶dningen kan have.

[Indhold] 4.5.1 At kunne færdes som kvinde
De personer, vi har talt med, giver udtryk for et behov for at vise sig og f√¶rdes offentligt som “kvinder”. I denne sammenh√¶ng bliver t√łjet en vigtig hj√¶lp til at kunne pr√¶sentere sig selv og passere som tilh√łrende “det kvindelige” k√łn. I S√łndergaards model udg√łr den fysiske selvfremf√łrelse ogs√• en vigtig del af, hvordan man g√łr sit k√łn (S√łndergaard 2006:25). Det overfladiske udtryk er en del af, hvordan individet fremstiller sig selv og har en s√¶rlig betydning for, hvordan andre afl√¶ser personen (ibid:377). Hvad en person formidler med sit ydre har s√•ledes betydning, da pr√¶sentationen af overfladen kommunikerer noget til omverdenen. Kvindeligt betinget t√łj som kjoler, str√łmpebukser og h√łje h√¶le giver mulighed for, at de mandligt kropsbetegnede i et vist omfang kan passere som kvinder i andres √łjne. S√•ledes bliver t√łjet en aktiv del af, hvordan vores informanter performer deres transvestisme. T√łjet bliver et slags udsagn om, hvem de er, hvad de identificerer sig med og tilsvarende, hvad de afgr√¶nser sig fra (Stormh√łj 2002:42). P√•kl√¶dningen bliver p√• denne m√•de intimt sammenknyttet med pr√¶sentationen af den k√łnslige identitet, hvilket understreges af Hanne:

  Det er t√łjet der giver en mulighed for, at vi, b√•de overfor os selv men ogs√• n√•r vi er ude kan f√• mulighed for at udleve vores k√łnsidentitet og blive opfattet som den del af k√łnsidentiteten, af den kvindelige k√łnsidentitet. Det t√łj det er, det hj√¶lper til at kunne g√łre det, i ens indre, der er jo ikke nogen forskel. I mit indre, der er jeg jo den samme person stadigv√¶k, s√• t√łjet giver mulighed, det er det der giver mig mulighed for at f√¶rdes ude blandt andre, blandt andre mennesker, specielt n√•r jeg g√•r en tur ned ad K√łbmagergade eller hvor det nu er og at alle andre bare opfatter en som en af de mange kvinder der g√•r ned p√• gaden. (Hanne l.293?299)

Citatet tydeligg√łr, hvordan den p√•kl√¶dte krop tilskrives en r√¶kke betydninger, b√•de af os selv og af andre. If√łlge Merleau-Ponty bliver kroppen et udtryksmiddel for, hvordan man opfatter sig selv i verden og i forhold til andre (Th√łgersen 2010:145). Kroppen deltager s√•ledes aktivt i konstitutionen af mening gennem specifikke handlinger og signaler. I den butlerske optik g√łres kroppen ogs√• netop igennem en ydre selvfremstilling, som manifesterer en r√¶kke strategiske stiliseringer af kroppen (Butler 1988:521). For en transvestit bliver t√łjet, makeuppen og skoene s√•ledes mere end bare genstande – de bliver ogs√• symbolske udtryk og en m√•de, hvorp√• de kan udleve deres “kvindelige” side i det offentlige rum. Det er derfor vigtigt hvilket t√łj det er, de tager p√• og hvordan de b√¶rer det. Vores informanter fort√¶ller, at de bruger meget tid og mange penge p√• at l√¶re sig at ligne den “√¶gte” vare, blandt andet ved at bruge en passende t√łjkombination eller ikke bare sm√łre makeup rundt i hovedet. Irene giver ogs√• et andet eksempel:

  Stiletter og h√łjh√¶lede var ogs√• lige noget der skulle l√¶res. Jeg var direkte til fare for mine omgivelser og m√•tte i en periode ud√łve stilettr√¶ning og advare evt. g√¶ster om at det kunne v√¶re farligt at bes√łge mig.(Irene l. 181?182)

Informanterne pointerer alle v√¶gten af at pr√łve at g√łre det kvindelige k√łn p√• en kulturelt forst√•elig m√•de, s√• at de ikke v√¶kker alt for meget opm√¶rksomhed, n√•r de er ude blandt folk. Transvestitforeningen arrangerer ogs√• aftener, hvor de inviterer stylister, som giver tip og gode r√•d om stil og t√łj. Daniella mener, at den slags informationer er vigtige:

  S√• man g√łr lidt ud af sig selv, det er vigtigt at vi g√łr det… ja, bare ved og, ja… lave nogle snit i det s√• at man faktisk ser tyndere ud end hvad man er, ikk’, og ikke har striber p√• tv√¶rs n√•r man er tyk, vel, det duer ikke rigtig, jo, alts√• s√•danne tricks der, det er rart at f√• at vide jo… og dem har vi aldrig h√łrt om f√łr, vel(Daniella l. 211-214)

T√łjet, stilen og m√•den den kvindelige side bliver udtrykt p√•, bliver s√•ledes vigtige komponenter i deres fysiske selvfremf√łrelse. Ulla itales√¶tter tilfredsheden ved at blive set p√• som kvinde og at derigennem f√• bekr√¶ftet sit kvindelige udtryk. Hun viser dermed betydningen af omverdenens reaktioner:

  Jeg synes det sk√łnne ved det her [… ] er ogs√• at blive set. Alts√• at blive… og det er vel en eller anden form for at blive bekr√¶ftet som kvinde ikk’ [… ] alts√• der selvom de godt kan se hvad det er s√• bed√łmmer de mig alligevel…alts√• lidt kvindeligt ikk’. Det t√łj der det kl√¶der hende eller den passer ikke helt og s√•dan noget. Hvordan det nu er. Men s√•dan tror jeg egentlig jeg bliver set p√•. Alts√• m√•let er jo s√• selvf√łlgelig at de s√• skal sige hold da op hun ser godt ud ikk’ [griner] (Ulla l.569?575)

Selvom Ulla kan blive bekr√¶ftet i sin “kvindelighed”, s√• signalerer en mandligt kropsbetegnet ikl√¶dt kvindet√łj en uoverensstemmelse mellem kropstegn og den fysiske fremf√łrelse. Det er netop det, der if√łlge Butler g√łr, at transvestitter har sv√¶rt ved at blive kulturelt forst√•elige. For at blive det og dermed kunne passere som kvinder pr√łver transvestitterne p√• forskellige m√•der at kompensere for denne manglende overensstemmelse, blandt andet ved at fors√łge at kl√¶de sig og opf√łre sig meget “feminint”. Det paradoksale er dog, at den kvindelige t√łjkode i dag i videre udstr√¶kning end f√łr inddrager mere maskulint betingede bekl√¶dningsgenstande. Det anses derfor ikke for m√¶rkeligt, at kvinder har bukser, skjorter, flade sko mv. Snarere kan det v√¶re s√•dan, at meget traditionelt kvindet√łj ligger udenfor det normaliserede ideal. En kvindeligt kropsbetegnet bliver p√• trods af mandligt betinget p√•kl√¶dning stadig set p√• som v√¶rende kvinde. En mandligt kropsbetegnet kan derimod have sv√¶rt ved at blive opfattet som kvinde, hvis der ikke sendes tydelige signaler i den fysiske selvfremf√łrelse. I vores empiriske studie har vi lagt m√¶rke til, at der er en tendens til, at den t√łjstil, som forekommer i transvestitmilj√łet, mange gange b√¶rer pr√¶g af at v√¶re en relativt konventionel “feminin” stil. Forst√•elsen af “det feminine” bliver ogs√• tydeligt i Daniellas beskrivelse af, hvad der if√łlge hende er kvindeligt:

  De kvindelige attributter er jo… ja det er jo det h√łje h√¶le, lange negle, langt h√•r… bryster… som m√¶nd i √łvrigt ogs√• godt kan lide ikk’ [griner]. P√• sin specielle m√•de ikk’. Men der er ogs√• mange andre ting jo. Det kvindelige v√¶sen er jo… vidt forskelligt fra mandens. Det er jo… de t√¶nker anderledes og de… ja de er lidt mere bl√łde i det, lidt mere forvirrede. De er hvad skal man sige s√•rbare jo. (Daniella l.398?401)

P√• denne m√•de tr√¶kker Daniella en tydelig gr√¶nse mellem kvindeligt og mandligt samtidig med, at hun ogs√• laver en forbindelse mellem det “kvindelige v√¶sen” og de “kvindelige attributter”. S√•ledes opretholder transvestitterne p√• en paradoksal m√•de traditionelle ideer om, hvordan en kvinde ser ud, samtidig med at de selv bryder med en kulturelt forst√•elig overensstemmelse mellem det biologiske k√łn og den ydre fremstilling. Gr√¶nsetr√¶kningen mellem det kvindelige og mandlige bliver ogs√• tydeligt i m√•den, hvorp√• vores informanter taler om det kvindelige ydre og om hvordan dette adskiller sig fra det mandlige. P√• denne m√•de tager de afstand fra en maskulin stil, som flere steder beskrives som kedelig, farvel√łs og intetsigende. Dette st√•r i mods√¶tning til den kvindelige stil, som beskrives som mere sensuel, farvestr√•lende og spraglet (jf. Gustavson 2006:240). Hanne udtrykker det s√•ledes:

  Mandedragten kontra kvindedragten er jo modsat som dyreriget (… ) vi skal jo tilbage til Ludvig den fjortende i Frankrig for at finde m√¶nd der var spraglet p√•kl√¶dt, med alle deres fl√¶ser om h√•ndledene og s√• videre, ikk’. Ellers s√• er den mandlige kl√¶dedragt, den er jo gudsjammerlig kedelig, gr√•, sort, m√•ske lidt beige og er man meget modig s√• kan man m√•ske tage en lysebl√• eller en bordeaux farvet kjorte p√• (Hanne l. 300-304)

Ved at tr√¶kke nogle tydelige gr√¶nser mellem den kvindelige og mandlige bekl√¶dning tilskrives de forskellige betydninger, som nogle gange st√•r i mods√¶tning til hinanden. Kvinden “f√•r lov” til at v√¶re udadrettet og spraglet, mens manden ofte er den fornuftige og praktiske (Gustavson 2006:240). Fascinationen af det kvindelige udtryk bliver omsat i den nydelse, omkl√¶dningen kan give, hvilket vi vil komme n√¶rmere ind p√• i n√¶ste del.

[Indhold] 4.5.2 Omklædningen som nydelse
Transformationen, der ligger i omkl√¶dningen, giver en form for nydelse og velv√¶re, som ikke kan opn√•s uden t√łjet. Vi har i mange tilf√¶lde, b√•de hos vores informanter og i udtalelser p√• de forskellige hjemmesider, st√łdt ind i omtalen af t√łjet som v√¶rende en kilde til velbefindende. Irene fort√¶ller:

  Jeg har det ualmindeligt dejligt. Og der er vi lige netop ved sagens kerne: Det er ren velv√¶re! Det er som om ret mange ting falder p√• plads inde i mig n√•r jeg bliver den der lille s√łde dame. (Irene l. 107-109)

K√łnsidentiteten h√¶nger s√•ledes t√¶t sammen med en kropslig erfaring. transvestitter oplever nydelse ved kropsligt at gennemg√• en transformation fra en mandlig selvfremstilling til en kvindelig. De giver ogs√• udtryk for at nyde selve processen omkring omkl√¶dningen. Derfor bruger de ogs√• meget tid p√• dels omkl√¶dningen og p√• indk√łb af t√łj, makeup, parykker mv. Ulla fort√¶ller for eksempel:

  S√• skal jeg s√• i gang med at l√¶gge makeup. Det synes jeg s√• ogs√• er en sk√łn proces ikk’. Lidt ligesom det der med neglelakken…at g√łre en masse ud af det. Det er kvalitetstid vil jeg sige. (Ulla l. 359-361)

Udover ydre genstande som t√łj og makeup bliver kropssprog og bev√¶gelser ogs√• en vigtig del af at opn√• det velv√¶re, som transvestitterne f√łler ved transformationen. Omkl√¶dningen kan derfor ikke alene ses som en del af en strategisk stilisering af kroppen, som ovenfor beskrevet. Den m√• ogs√• forst√•s som en v√¶sentlig kropslig oplevelse af nydelse. Det understreger Merleau-Pontys teori, om at b√•de menneskets bevidsthed og sansning af verden i h√łj grad er forankret i kroppen (Th√łgersen 2010:7,16)

Omklædningen er alt i alt meget central i en transvestits levede liv. Selvom vores informanter, som flere steder beskrevet, giver udtryk for, at deres mandlige og kvindelige identitet er smeltet mere og mere sammen, så omtales den fysiske transitive handling, der ligger i mklædningen, stadig som en vigtig og betydningsfuld del af deres liv (jf. Berg 2008:128).

[Indhold] 5. Konklusion
P√• baggrund af vores unders√łgelse kan vi konkludere, at livet som transvestit ikke altid er let. Oplevelsen af at v√¶re anderledes, fordi man er tiltrukket af kvindet√łj og guldt√łfler, g√•r helt tilbage til barndommen og der skal mange overvejelser og konsekvensberegninger til for at v√¶lge at leve √•bent og offentligt med sin transvestisme.

Transvestisme, som det kommer til udtryk i vores unders√łgelse, handler ikke om at blive til kvinde, da alle vores informanter s√•dan set er glade for at v√¶re m√¶nd. Det handler mere om have plads til at udleve den “kvindelige” side, som informanterne oplever ogs√• er en del af deres personlighed. Omkl√¶dningen har en central plads i livet som transvestit og er en stor del af at g√łre sin transvestisme. Hvis man ikke lever √•bent med transvestismen, er omkl√¶dningen omg√¶ret af hemmeligholdelse og risiko, men v√¶kker ogs√• samtidig en meget kropslig nydelse og tilfredsstiller et behov for at udleve den kvindelige side. Ogs√• transvestitter, der er sprunget ud, oplever det kropslige velv√¶re og tilfredsstillelsen ved omkl√¶dningen, selvom rusen ikke forbliver den samme som i starten. Vores informanter beretter s√•ledes om at v√¶re kommet i harmoni med deres dobbelte k√łnsidentitet og at deres “jeg’er” er smeltet mere og mere sammen, s√•dan at de ikke l√¶ngere har en oplevelse af at bev√¶ge sig s√• meget frem og tilbage mellem en mandlig og en kvindelig identitet. Omkl√¶dningen f√•r s√•ledes hovedsageligt en anden betydning i deres liv, idet den i h√łj grad giver mulighed for at kunne f√¶rdes som kvinde. Ved at dygtigg√łre sig i at skabe et kvindeligt udtryk med t√łj, parykker og kropssprog, kan det til en vis grad lykkes transvestitterne at overvinde den kulturelt uforst√•elige uoverensstemmelse, der er mellem deres kropstegn og deres fysiske selvfremf√łrsel, n√•r de kl√¶der sig som kvinder.

Det kulturelt uforst√•elige i transvestitternes dobbelte k√łnsudtryk bekr√¶fter dualismen i samfundets k√łnsforst√•else, hvor der forventes et bestemt forhold mellem kropstegn, beg√¶rsretning og fysisk selvfremf√łrsel. Alene ved at b√¶re kvindet√łj som mandligt kropsbetegnede skubber transvestitterne s√•ledes ved gr√¶nserne for mulige k√łnsudtryk. Samtidig er de dog ogs√• med til at opretholde en bin√¶r k√łnsforst√•else, da de p√• mange m√•der g√łr deres kvindelige identitet p√• en forholdsvis stereotyp m√•de.

Fort√¶llingerne om at leve med transvestismen, som de ogs√• er kommet til udtryk i vores unders√łgelse, handler i h√łj grad om at l√¶re at leve med og h√•ndtere dobbeltheden, der ligger i denne tilv√¶relse. S√•ledes bruger transvestitterne meget tid p√• selv at pr√łve at forst√• deres kropslige og sociale oplevelser og oms√¶tte dette til en praksis, som er meningsfuld b√•de for dem selv og for andre.

Vores unders√łgelse har b√•ret pr√¶g af, at vores informanter alle har et politisk engagement i kampen for forst√•else og anerkendelse af transvestismen. Fort√¶llingerne har s√•ledes v√¶ret karakteriseret af at v√¶re fort√¶llinger, der kan bidrage til f√• andre til at acceptere og anerkende transvestitters anderledes praksis og udtryk. S√•ledes h√•ber vores informanter, at de ved at deltage i unders√łgelser som denne kan v√¶re med til at √łge forst√•elsen for transvestismen og derigennem v√¶re med til at rykke ved normerne for den kulturelt tilladelige m√•de at g√łre sit k√łn p√•.

[Indhold] 6. Litteratur
  1. Alvsson, Mats og Dan K√§rreman (2005): “At arbejde med mysterier og sammenbrud: Empirisk materiale som kritisk samtalepartner i teoriudvikling”, i Nanna Mik?Meyer og Margaretha J√§rvinen (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. Hans Reitzels Forlag: K√łbenhavn
  2. Berg, Martin (2008). Självets garderobiär Рsjälvreflexiva genuslekar och queer socialpsykologi.
    Sociologiska Institutionen, Lunds Universitet: Lund
  3. Bigwood, Carol (1991): “Renaturalizing the body (With the help of Merleau-Ponty)”, in Hypatia, Vol. 6, No. 3: 54-73
  4. Butler, Judith (1988): “Performative Acts and Gender Constitution: An Essay in Phenomenology and Feminist Theory”, in Theatre Journal, Vol. 40, No. 4 (Dec., 1988): 519-53
  5. Butler, Judith (2007a): “Subjekt, k√łn og beg√¶r”, i Dorte Marie S√łndergaard (red.): Feministiske t√¶nkere. En tekstsamling. Hans Reitzels forlag: K√łbenhavn
  6. Butler, Judith (2007b): Gender Trouble. Routledge: New York
  7. Gustavson, Malena (2006). Blandade känslor Рbisexuella kvinnors praktik & politik. ScandBook: Falun
  8. Hertoft, Preben & Teit Ritzau (1984): Paradiset er ikke til salg: Trangen til at v√¶re begge k√łn. Lindhardt og Ringhof: K√łbenhavn
  9. Kvale, Steinar (2005). Interview – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag
  10. Law, John (2004). After Method – mess in social science research. Routledge: London
  11. Mattson, Lukas og Martin Lejon (1999): “Kvinnliga transvestiter? JOMENVISST!!” hentet fra: [28. maj 2019: Siden findes ikke mere. Tina Thranesen], 1. juni 2010
  12. Moustakas, Clark (1994): “Epoche, Phenomenological Reduction, Imaginative Variation and Synthesis”, in Phenomenological Research Methods: 84-102
  13. Plummer, Ken (1995). Telling Sexual Stories. Routledge: London.
  14. Rosenberg, Tiina (2007): “Queerfeminisme”, i Dorte Marie S√łndergaard (red.): Feministiske t√¶nkere. En tekstsamling. Hans Reitzels forlag: K√łbenhavn
  15. Stormh√łj, Christel (2002): “Stil som social identitetsmark√łr – en flerperspektivistisk tilgang til unges stil”, i Dansk Sociologi, No. 1: 41-55
  16. Stridsberg, Sara (2007): Dr√łmmefakultetet. Athene
  17. S√łndergaard, Dorte Marie (2006). Tegnet p√• kroppen – K√łn, koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia. Museum Tusculanums Forlag: K√łbenhavn
  18. Th√łgersen, Ulla (2010). Krop og f√¶nomenologi – en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Academica: K√łbenhavn
  19. Thranesen, Tina (2001): “Nyd din transvestisme” (2. maj 2010)
  20. Thranesen, Tina (2008): “K√łnsidentitet og k√łnsforstyrrelse” (10. maj 2010)

[Indhold] 6.1 Hjemmesider:
Trans-Danmark: (Foreningen er reelt d√łd. 26. december 2014. TT).
Tina Thranesen: http://www.thranesen.dk
TiD: http://www.transvestit.dk
Transdebat: (Debatforummet nedlagt. 26. december 2014. TT.).
Irene Haffner
Sexlinien: http://www.sexlinien.dk

[Indhold] 6.2 Andet
Transvestitforeningen i Danmark: “Alle kender mindst 3 transvestitter. – ved du, hvem “dine” er?” (folder)
Danmarks Radios dokumentar M√¶nd i h√łje h√¶le. [Dokumentarfilmen kan ikke mere ses. 26. december 2014. Tina Thranesen.]

[Indhold] 7. Bilag (Vises ikke her.)
Bilag 1: Definition af transseksualitet og drags
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Interview med Hanne
Bilag 4: Interview med Daniella
Bilag 5: Interview med Ulla
Bilag 6: Irene Haffners biografi

[Indhold] Noter
  1. [Retur] I denne opgave har vi valgt at fokusere på mandlige transvestitter, dvs. mænd der klæder sig som kvinder. Det betyder ikke, at der ikke eksisterer kvindelige transvestitter. Se mere om dette længere fremme i opgaven.
  2. [Retur] Butler tager ligeledes diskussionen om kroppens materialisering op i Bodies that matter fra 1993. Det er dog en længere teoretisk diskussion, som vi ikke vil komme ind på her.
  3. [Retur] Ligesom andre teoretikere indenfor den fænomenologiske tradition tager Merleau-Ponty udgangspunkt i den menneskelige erfaring og en bestræbelse på at betragte verden på ny. Denne betragtning er inspireret af filosoffen Edmund Husserls om begreb epoché, som indebærer, at man som forsker skal holde alle antagelser om verden tilbage og sætte disse ud af kraft, ved at sætte parentes om sin forforståelse om omverdenen. Husserl vil med dette understrege vigtigheden i at reflektere over det, vi tager for givet (Moustakas 1994:85-87).
  4. [Retur] Begrebet er hentet fra den tyske filosof Martin Heidegger, der mener, at menneskets eksistens er ul√łseligt knyttet til verden. Det indeb√¶rer endvidere, at mennesket er situeret og √•bent. Mennesket kan aldrig stille sig udenfor dets v√¶ren i verden (Th√łgersen 2010: 27-28).
  5. [Retur] Merleau-Ponty er kritisk overfor et dualistisk syn p√• krop og bevidsthed, som han opfatter som kunstigt (han afviser dermed Descartes dualisme). En stor del af hans f√¶nomenologi er et opg√łr med dualismen ved at vise, hvordan menneskets v√¶ren snarere b√łr betragtes som en enhed af krop og bevidsthed. Merleau-Ponty betragter det som fejlagtig dialektik, hvis man betragter bevidstheden som menneskets subjektive side og kroppen som en objektiv genstand. Kroppen b√łr i stedet betragtes som havende b√•de en subjektiv og en objektiv side (Th√łgersen 2010:16,41).
  6. [Retur] Ordliste fra Trans-Danmark. (Foreningens hjemmeside er lukket. 26. december 2014. TT.).
  7. [Retur] Vi bruger betegnelsen “transk√łnnede” som en f√¶llesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle, selvom der ikke r√•der enighed om anvendelsen af en f√¶llesbetegnelse. Foreningen Trans-Danmark, landsforeningen for transvestitter og transseksuelle, bruger imidlertid denne definition: Ordliste fra Trans-Danmark.
    (Foreningens hjemmeside er lukket. 26. december 2014. TT.). En mere d√¶kkende definition g√łr det ogs√• lettere at tale om det milj√ł, der trods alt eksisterer af transvestitter og transseksuelle.
  8. [Retur] Transvestitforeningen i Danmarks folder “Alle kender mindst 3 transvestitter – ved du, hvem “dine” er?”.
  9. [Retur] Se bl.a. folder fra Transvestitforeningen i Danmark. Kan downloades p√• deres hjemmeside www.transpersoner.dk [Folderen fra 2008 findes ikke mere p√• TiD’s hjemmeside, hvorfor den hentes fra Vidensbanken. Foreningen har skiftet navn fra "Transvestitforeningen i Danmark – TiD" til "TiD – Transpersoner i Danmark" og skiftet dom√¶ne fra transvestit.dk til transpersoner.dk. Tina Thranesen]
  10. [Retur] Se bl.a. Transvestitforeningens folder “Alle kender mindst 3 transvestitter – ved du hvem “dine” er?”, DR’s dokumentar M√¶nd i h√łje h√¶le, Thranesen (2001)
  11. [Retur] Se ogs√• Sexlinien. 25. april 2010. (Det anf√łrte link er d√łdt. 26. december 2014. TT.).
  12. [Retur] Det er her relevant, at n√¶vne, at der findes en del diskussioner af hvorfor der findes den opfattelse, at kvindelige transvestitter ikke er lige s√• forekommende som mandlige. Et af argumenterne er, at det, at ikl√¶de sig kvindet√łj som mand er mindre socialt accepteret da dette er forbundet med lavere status, end for en kvinde, der ikl√¶der sig mandligt betinget t√łj. Selvom det kan anses for nemmere for kvinder, at passere med mandligt betinget t√łj p√•, er det lige s√• vigtigt for kvindelige transvestitter at blive opfattet som det andet k√łn, og ikke udelukkende som en kvinde i mandet√łj. En kvindelig transvestit
    har sandsynligvis lignende tanker omkring sin transvestisme som en mandlig transvestit kan have (Mattsson & Lejon 1999).
  13. [Retur] Fra cyberspace til virkelighed – af Irene Haffner. 15. maj 2010. (Artiklen findes ikke p√• det anf√łrte link. 26. december 2014. TT.).
  14. [Retur] Filmen kan ses p√• DR’s hjemmeside:
    [Dokumentarfilmen kan ikke mere ses p√• DR’s hjemmeside. 26. december 2014. Tina Thranesen.]

[Indhold]

* * *
Opgaven i pdf-format.