LGBT Danmarks notat af 17. maj 2013 til den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte.

Vist 131 gange.

Juridisk k√łnsskifte
Notat udarbejdet ifm. m√łdet med den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte fredag den 17. maj 2013.

LGBT Danmarks holdning til juridisk k√łnsskifte er formuleret i foreningens transpolitik:
En myndig person har ret til et juridisk k√łnsskifte. For ikke-myndige kr√¶ves samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaver/v√¶rge.

Den rettighedsbaserede tilgang tager sit udgangspunkt i menneskerettighederne og statens forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde. Staten skal respektere og anerkende det enkelte individ og sikre autonomi, hvilket blandt andet indeb√¶rer retten til selvbestemmelse i forhold til identitet. Det er s√•ledes den enkelte, der m√• definere sin identitet, og det er derfor ogs√• den enkelte, der kan afg√łre hvilke juridiske og/eller fysiske justeringer vedkommende m√•tte √łnske for at bringe sin retlige situation og sin krop i bedst mulige harmoni med sin k√łnsidentitet.

Blandt de menneskerettigheder, som staten skal respektere og beskytte, er privatlivets fred. Ved at begr√¶nse adgangen til juridisk k√łnsskifte bringer staten sig i en situation, hvor den gennem personregistret til stadighed outer borgeren, fx hvis dennes k√łnsudtryk ikke stemmer overens med det juridiske k√łn.

Også seksuelle og reproduktive rettigheder er blandt de grundlæggende rettigheder, og den enkelte må sikres ukrænkelighed, medvirken og selvbestemmelse i forhold til indgreb, der måtte påvirke disse.

Ved restriktiv regulering m√• der ses p√• om den rettighed, man √łnsker at begr√¶nse, er til skade for nogen. Det juridiske k√łnsskifte er i det store og hele helt udramatisk: Det vedr√łrer en registrering i personregistret, som ikke har nogen vidtr√¶kkende samfundsm√¶ssige konsekvenser, men som har afg√łrende betydning for individet. Det m√• derfor for enhver restriktion, man m√•tte √łnske at skabe i forhold til at opn√• juridisk k√łnsskifte, overvejes, om der er proportionalitet i forhold til tilsides√¶ttelsen af de n√¶vnte grundl√¶ggende rettigheder.

Definitionen af s√•danne rettigheder skal sikre den enkeltes livskvalitet. En √łget psykisk, social og arbejdsm√¶ssig trivsel er til gavn for s√•vel individet som samfundet.

Ved ikke at anerkende det oplevede k√łn underminerer staten den transk√łnnede persons f√łlelse af samh√łrighed med sine medmennesker og sit samfund, ligesom det underminerer f√łlelsen af selvbestemmelse i sin egen tilv√¶relse. Samh√łrighed og autonomi er basale menneskelige behov, og hvis de ikke kan opfyldes, har det en negativ indvirken p√• den enkeltes integritet og psykiske velv√¶re.

Den juridiske anerkendelse af transpersoner i form af adgang til juridisk k√łnsskifte er en katalysator for social inklusion.

Der b√łr udvikles politikker for ligebehandling og ikke-diskrimination i forhold til k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Det mest grundl√¶ggende er her retten til at blive anerkendt og registreret i sit oplevede k√łn.

I forhold til sundhedsv√¶senet er der p√• transomr√•det en r√¶kke problematiske forhold. P√• det psykiatriske omr√•de er der sket en betydelig udvikling, hvor de internationale anbefalinger g√•r i retning af mindre sygeligg√łrelse, og hvor fagpersoner stiller sp√łrgsm√•lstegn ved psykiatriseringen.
Civilsamfundsorganisationerne taler for egentlig depatologisering på samme måde, som det tidligere skete for homoseksualitet.

Den enkelte skal m√łdes med st√łtte, r√•dgivning og vejledning og ikke med en stempling som psykisk syg.

Adgang til behandlingstilbud såsom hormonbehandling og kirurgiske indgreb må forbedres. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der er evidens for en væsentlig forbedret livskvalitet, og at det er uhyre få, der fortryder eventuelle irreversible indgreb.

Det skal bem√¶rkes, at retten til juridisk k√łnsskifte ogs√• skal g√¶lde for b√łrn. Det er afg√łrende vigtigt, at barnet m√łdes med accept og anerkendelse, og at der skabes rum for, at barnet frit kan afs√łge og udvikle sin k√łnsidentitet. Barnets tarv kommer i f√łrste r√¶kke, og barnet skal h√łres.
Mobning hverken kan eller skal forhindres ved at tvinge barnet ind i bestemte normer. Et juridisk k√łnsskifte ‚Äď som er hundrede procent reversibelt ‚Äď kan styrke barnets udvikling og hj√¶lpe til den rette h√•ndtering i skolen.

Der skal afslutningsvis knyttes nogle kommentarer til nogle eksempler p√• anvendte foruds√¶tninger for juridisk k√łnsskifte.

Et krav om kastration betegnes af f√łrende menneskerettighedseksperter som en menneskerettighedskr√¶nkelse og strider imod selvbestemmelsen i forhold til seksuelle og reproduktive rettigheder. Det g√•r ogs√• imod retten til selv at afg√łre, om der skal ske fysiske k√łnsjusteringer. Det er n√łdvendigt at adskille det juridiske og det fysiske k√łnsskifte. Dermed ogs√• v√¶re sagt, at der er en diskussion om foruds√¶tninger for fysisk k√łnsjustering, men denne er irrelevant i forhold til det juridiske k√łnsskifte.

Et krav om diagnose g√•r ogs√• imod retten til selvbestemmelse, idet det motiverer den enkelte til at tilpasse sig det, der forventes at kunne f√łre til diagnosen. Kravet virker derfor normativt og i strid med rettighedsperspektivet.

Det tilsvarende g√łr sig g√¶ldende for et krav om i en periode at leve som det modsatte k√łn. Ogs√• dette er st√¶rkt normativt, da den enkelte skal leve op til k√łnsstereotyper. Det vil i √łvrigt v√¶re umuligt for lovgiver meningsfuldt at definere, hvad det vil sige at leve som kvinde eller at leve som mand.

LGBT Danmark
Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Forperson
Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson

Artiklen på Panbloggen РLGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer.