LGBT Danmarks notat af 17. maj 2013 til den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte.

Vist 176 gange.

Juridisk kønsskifte
Notat udarbejdet ifm. mødet med den tværministerielle arbejdsgruppe om juridisk kønsskifte fredag den 17. maj 2013.

LGBT Danmarks holdning til juridisk kønsskifte er formuleret i foreningens transpolitik:
En myndig person har ret til et juridisk kønsskifte. For ikke-myndige kræves samtykke fra forældremyndighedsindehaver/værge.

Den rettighedsbaserede tilgang tager sit udgangspunkt i menneskerettighederne og statens forpligtelse til at respektere, beskytte og opfylde. Staten skal respektere og anerkende det enkelte individ og sikre autonomi, hvilket blandt andet indebærer retten til selvbestemmelse i forhold til identitet. Det er således den enkelte, der må definere sin identitet, og det er derfor også den enkelte, der kan afgøre hvilke juridiske og/eller fysiske justeringer vedkommende måtte ønske for at bringe sin retlige situation og sin krop i bedst mulige harmoni med sin kønsidentitet.

Blandt de menneskerettigheder, som staten skal respektere og beskytte, er privatlivets fred. Ved at begrænse adgangen til juridisk kønsskifte bringer staten sig i en situation, hvor den gennem personregistret til stadighed outer borgeren, fx hvis dennes kønsudtryk ikke stemmer overens med det juridiske køn.

Også seksuelle og reproduktive rettigheder er blandt de grundlæggende rettigheder, og den enkelte må sikres ukrænkelighed, medvirken og selvbestemmelse i forhold til indgreb, der måtte påvirke disse.

Ved restriktiv regulering må der ses på om den rettighed, man ønsker at begrænse, er til skade for nogen. Det juridiske kønsskifte er i det store og hele helt udramatisk: Det vedrører en registrering i personregistret, som ikke har nogen vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser, men som har afgørende betydning for individet. Det må derfor for enhver restriktion, man måtte ønske at skabe i forhold til at opnå juridisk kønsskifte, overvejes, om der er proportionalitet i forhold til tilsidesættelsen af de nævnte grundlæggende rettigheder.

Definitionen af sådanne rettigheder skal sikre den enkeltes livskvalitet. En øget psykisk, social og arbejdsmæssig trivsel er til gavn for såvel individet som samfundet.

Ved ikke at anerkende det oplevede køn underminerer staten den transkønnede persons følelse af samhørighed med sine medmennesker og sit samfund, ligesom det underminerer følelsen af selvbestemmelse i sin egen tilværelse. Samhørighed og autonomi er basale menneskelige behov, og hvis de ikke kan opfyldes, har det en negativ indvirken på den enkeltes integritet og psykiske velvære.

Den juridiske anerkendelse af transpersoner i form af adgang til juridisk kønsskifte er en katalysator for social inklusion.

Der bør udvikles politikker for ligebehandling og ikke-diskrimination i forhold til kønsidentitet og kønsudtryk. Det mest grundlæggende er her retten til at blive anerkendt og registreret i sit oplevede køn.

I forhold til sundhedsvæsenet er der på transområdet en række problematiske forhold. På det psykiatriske område er der sket en betydelig udvikling, hvor de internationale anbefalinger går i retning af mindre sygeliggørelse, og hvor fagpersoner stiller spørgsmålstegn ved psykiatriseringen.
Civilsamfundsorganisationerne taler for egentlig depatologisering på samme måde, som det tidligere skete for homoseksualitet.

Den enkelte skal mødes med støtte, rådgivning og vejledning og ikke med en stempling som psykisk syg.

Adgang til behandlingstilbud såsom hormonbehandling og kirurgiske indgreb må forbedres. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der er evidens for en væsentlig forbedret livskvalitet, og at det er uhyre få, der fortryder eventuelle irreversible indgreb.

Det skal bemærkes, at retten til juridisk kønsskifte også skal gælde for børn. Det er afgørende vigtigt, at barnet mødes med accept og anerkendelse, og at der skabes rum for, at barnet frit kan afsøge og udvikle sin kønsidentitet. Barnets tarv kommer i første række, og barnet skal høres.
Mobning hverken kan eller skal forhindres ved at tvinge barnet ind i bestemte normer. Et juridisk kønsskifte – som er hundrede procent reversibelt – kan styrke barnets udvikling og hjælpe til den rette håndtering i skolen.

Der skal afslutningsvis knyttes nogle kommentarer til nogle eksempler på anvendte forudsætninger for juridisk kønsskifte.

Et krav om kastration betegnes af førende menneskerettighedseksperter som en menneskerettighedskrænkelse og strider imod selvbestemmelsen i forhold til seksuelle og reproduktive rettigheder. Det går også imod retten til selv at afgøre, om der skal ske fysiske kønsjusteringer. Det er nødvendigt at adskille det juridiske og det fysiske kønsskifte. Dermed også være sagt, at der er en diskussion om forudsætninger for fysisk kønsjustering, men denne er irrelevant i forhold til det juridiske kønsskifte.

Et krav om diagnose går også imod retten til selvbestemmelse, idet det motiverer den enkelte til at tilpasse sig det, der forventes at kunne føre til diagnosen. Kravet virker derfor normativt og i strid med rettighedsperspektivet.

Det tilsvarende gør sig gældende for et krav om i en periode at leve som det modsatte køn. Også dette er stærkt normativt, da den enkelte skal leve op til kønsstereotyper. Det vil i øvrigt være umuligt for lovgiver meningsfuldt at definere, hvad det vil sige at leve som kvinde eller at leve som mand.

LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Vivi Jelstrup
Forperson
Vibe Grevsen
Transpolitisk talsperson

Artiklen p̴ Panbloggen РLGBT Danmarks websted til dokumentation og kommentarer.