Autogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu. Karen M. Larsen den 21. april 2018.

Vist 310 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 21. april 2018.

Autogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu

Noget af det m√•ske mest bem√¶rkelsesv√¶rdige ved at transbev√¶gelsen i l√łbet af 1990‚Äôerne og det nye √•rtusinde blev en del af den etablerede homobev√¶gelse er, at det er noget n√¶r et dogme indenfor transaktivismen, at det at v√¶re transk√łnnet handler om ens k√łnsidentitet og absolut intet har med seksualitet at g√łre. Ja, s√• ivrig er man for at distancere sig fra ideen om at seksualitet og k√łnsidentitet kunne h√¶nge sammen, at man s√•gar k√¶mper en h√•rd kamp mod termen ‚ÄĚtransseksuel‚ÄĚ, da denne skulle bidrage til ‚ÄĚfordommen‚ÄĚ om at det at v√¶re transk√łnnet har noget med ens seksualitet at g√łre.
Desto mere bem√¶rkelsesv√¶rdigt er det, at psykologen og forskeren Ray Blanchard i 1989 fremsatte den teori, at mand til kvinde (MtF) transseksuelle (ja, han bruger det ord) kan deles op i to hovedgrupper. Den ene best√•r af m√¶nd, der fra deres tidlige barndoms√•r har v√¶ret synligt feminine i adf√¶rd og interesser og som senest i puberteten opdager, at de f√łler sig seksuelt tiltrukket af m√¶nd. Dem betegnede Blanchard som de homoseksuelle MtF transseksuelle (i og med at han tog udgangspunkt i deres biologiske k√łn og ikke deres k√łnsidentitet). De repr√¶senterer den klassiske forst√•else af hvad en MtF‚Äôer er, men de udg√łr i henhold til Blanchard kun et mindretal blandt MtF‚Äôerne. Flertallet af MtF‚Äôerne udg√łres i henhold til Blanchard i stedet af dem som han opfandt en ny term for, nemlig de autogynefile. Med autogynefile mente han m√¶nd, der grundl√¶ggende set er heteroseksuelle, men som vender deres seksuelle beg√¶r efter og fascination af kvinder indad. Dvs. de autogynefile MtF‚Äôer bliver seksuelt ophidset af tanken om dem selv som kvinder.
Blanchards teori er overordentlig kontroversiel da den er en direkte modsigelse af den n√¶rmest klassiske p√•stand om at MtF‚Äôer er kvinder, som er fanget i en mands krop. Is√¶r da Blanchards teori blev populariseret med psykologiprofessoren J. Michael Baileys bog ‚ÄĚThe Man Who Would Be Queen‚ÄĚ rejste der sig en storm af protester og Bailey blev offer for en af de f√łrste, hvis ikke den f√łrste, m√•lrettede kampagne organiseret af radikale transaktivister der gik ganske brutalt til v√¶rks. Dette har imidlertid ikke forhindret Anna A. Lawrence, der ligeledes er psykolog og forsker, og ikke mindst definerer sig selv som en autogynefil MtF‚Äôer, i at udgive bogen ‚ÄĚMen Trapped in Men‚Äôs Bodies ‚Äď Narratives of Autogynephilic Transsexualism‚ÄĚ, en bog der tager udgangspunkt i Blanchards teori om autogynefili.
Lawrences form√•l med bogen er at udbrede kendskabet til autogynefili da hun via sin egen livshistorie s√•vel som fra hendes terapeutiske arbejde med autogynefile MtF‚Äôer og transvestitter har erfaret, at disse har et desperat behov for fort√¶llinger de kan spejle sig i, s√• de ikke skal f√łle sig alene og uforst√•ede. Det lykkedes Lawrence via en hjemmeside at indsamle personlige fort√¶llinger fra 249 autogynefile MtF‚Äôer samt 52 andre autogynefile som hun kategoriserer som andet end MtF transseksuelle, herunder mestendels transvestitter. Bogen handler dog hovedsageligt om MtF‚Äôer. Hun citerer fyldigt og l√łbende fra de (anonymiserede) beretninger samtidigt med at hun metodisk forklarer hvad autogynefili er og hvordan den opleves af de ber√łrte.
Autogynefili er grundl√¶ggende set kendetegnet ved, at man popul√¶rt sagt vil v√¶re den man beg√¶rer. Den viser sig f.eks. ofte ved, at den autogynefile ser en smuk kvinde og f√łrst t√¶nker ‚ÄĚhende vil jeg have sex med‚ÄĚ for s√• i n√¶ste sekund at t√¶nke ‚ÄĚgid jeg var hende‚ÄĚ. Der findes i henhold til Blanchard og Lawrence fire hovedkategorier af autogynefili: transvestitisk, anatomisk, fysiologisk og adf√¶rdsm√¶ssig.
Den transvestitiske autogynefili er den mest kendte og er kendetegnet ved at en mand bliver seksuelt ophidset af at if√łre sig kvindet√łj (crossdressing). Den betegnes ofte i behandlingssystemet som fetichistisk transvestisme.
Den anatomiske autogynefili er kendetegnet ved, at en mand bliver seksuelt ophidset af tanken om at have en kvindes krop, f.eks. ved tanken om at have en vagina og/eller bryster. For nogen er det afg√łrende at hele kroppen er en kvindes, mens andre har nok i f.eks. at dr√łmme om at have hhv. at f√• bryster. Anatomisk autogynefili er ofte forbundet med alvorlig kropsdysfori, alts√• ubehag ved at have en mands krop, ikke mindst ved at have en penis.
Den fysiologiske autogynefili er kendetegnet ved, at en mand bliver seksuelt ophidset af tanken om at opleve en kvindes kropsprocesser, såsom f.eks. at menstruere, at være gravid eller at die et barn.
Den adf√¶rdsm√¶ssige autogynefili er kendetegnet ved, at en mand bliver seksuelt ophidset ved fantasien om hhv. ved at udf√łre stereotype ‚ÄĚkvindeting‚ÄĚ, s√• som f.eks. at l√¶gge makeup, shoppe kvindet√łj, at tisse p√• dametoilettet omgivet af andre kvinder der g√łr det samme, men f.eks. ogs√• ved at blive catcalled eller blive m√łdt med andre former for sexisme.
Det er almindeligt, at man oplever mere end en af disse fire former for autogynefili.
autogynefili kan opleves som meget voldsom. Nogle af Lawrences informanter kan fort√¶lle om at de f√•r rejsning blot af at blive kaldt ‚ÄĚfrue‚ÄĚ eller at de f√•r orgasme blot ved at barbere deres ben. Det er dog ogs√• almindeligt, at man som autogynefil onanerer for at opn√• orgasme i forbindelse med f.eks. crossdressing eller fantasier om at man har sex som kvinde.
Autogynefili opleves ofte ogs√• som dominerende, f.eks. er det almindeligt, at den autogynefile kun kan f√• rejsning og gennemf√łre et samleje med en kvinde hvis hun under samlejet har autogynefile fantasier s√• som at hun har en kvindes krop og er i gang med at have lesbisk sex, at hun er if√łrt kvindet√łj eller lignende.
Mange autogynefile har v√¶ret eller er gift med biologiske kvinder, men det er meget almindeligt at de bliver skilt da det kun er f√• kvinder, der i l√¶ngden synes at kunne h√•ndtere deres autogynefile partners seksualitet og behov for at leve og blive set som en kvinde. Nogle autogynefile opgiver helt at indg√• i seksuelle relationer til andre mennesker, andre s√łger parforhold med kvinder, men det er ogs√• udbredt at autogynefile har seksuelle fantasier om sex med m√¶nd. Sidstn√¶vnte er dog i henhold til Blanchard og Lawrence ikke udtryk for at de reelt er erotisk tiltrukket af m√¶nd. M√¶ndene i fantasierne er typisk ansigtsl√łse ‚Äď og fantasierne handler ofte blot om at blive penetreret af en mand og dermed blive bekr√¶ftet i at man er en kvinde. Autogynefile er sj√¶ldent romantisk interesseret i m√¶nd og de f√łler ofte ubehag ved tanken om sex med m√¶nd hvis de skulle have den i rollen som en mand og ikke som en kvinde.
For hvad mener Lawrence, n√•r hun taler om ‚ÄĚm√¶nd fanget i m√¶nds kroppe‚ÄĚ? S√¶tningen tager udgangspunkt i den typiske fort√¶lling om at MtF‚Äôer er kvinder fanget i m√¶nds kroppe. Men i henhold til Lawrence har de autogynefile ikke en kvindelig personlighed. Det mener hun ikke at de har bl.a. fordi de som b√łrn og unge ikke i n√¶vnev√¶rdig grad var kendetegnet ved at v√¶re feminine i deres interesser og adf√¶rd, og f.eks. fordi de som voksne typisk har gjort karriere indenfor ‚ÄĚmandefag‚ÄĚ. De er derfor efter hendes mening mentalt set m√¶nd. Det ‚ÄĚkvindelige‚ÄĚ ved de autogynefile transseksuelle er i henhold til Lawrence udelukkende at de har et st√¶rkt erotisk beg√¶r knyttet til fantasien om sig selv som kvinde, kombineret med et st√¶rkt √łnske om at kropsligg√łre denne dr√łm. Og fordi de har et st√¶rkt behov for at f√• en kvindes krop og mulighed for at leve som og blive set som kvinder, udvikler de en forestilling om at de er kvinder. Dvs. de autogynefile transseksuelles k√łnsidentitet er et produkt af deres seksualitet. De er imidlertid alligevel fanget i en mands krop, da de ofte f√łler et desperat behov for at f√• en kvindes krop.
Det forholder sig imidlertid s√•dan, at det typisk har v√¶ret meget sv√¶rt hvis ikke umuligt, at f√• adgang til de hormoner og operationer som mange MtF‚Äôer eftersp√łrger, hvis de ikke lever op til ideen om at man som ‚ÄĚ√¶gte‚ÄĚ MtF‚Äôer er en kvinde fanget i en mands krop. Blev man diagnosticeret som ‚ÄĚfetichistisk transvestit‚ÄĚ blev man (og bliver man muligvis endnu) typisk afvist af behandlingssystemet. Dette synes Lawrence er meget problematisk. Ud over at hun mener, at der ikke er store forskelle mellem autogynefile transvestitter og autogynefile transseksuelle, s√• er hun generelt imod at dele folk op i √¶gte og u√¶gte transseksuelle. Det afg√łrende er i forhold til behandling i stedet, if√łlge Lawrence, hvor st√¶rk dysforien og det deraf f√łlgende behov for hormoner og operationer er. Generelt mener hun, at disse tiltag ofte kan hj√¶lpe de autogynefile til et bedre liv, eller i det hele taget sikre at de overlever, for mange har det rigtigt h√•rdt.
Mange autogynefile lider nemlig meget under hvad Lawrence betegner som deres seksuelle orientering. Det kan virke st√¶rkt forvirrende p√• en ung mand at han p√• en gang vil have sex med en smuk kvinde og s√• samtidigt hermed vil v√¶re denne smukke kvinde som nogen anden har sex med. Mange autogynefile svinger mellem fascination af kvinder og en dyb f√łlelse af misundelse rettet mod kvinder fordi de har en kvindes krop og har lov til at leve som kvinder i vores samfund. Det kan udl√łse st√¶rk kognitiv dissonans at man kan blive s√• ophidset af tanken om at man har en vagina, at man f√•r rejsning og ejakulerer, hvad jo viser, at man har en mands k√łnsdele.
Allerede behandling med √łstrogen og testosteronblokkere kan g√łre livet mere h√•ndterbart for de autogynefile. Nogle oplever dog, at denne behandling faktisk medf√łrer, at de mister interessen i at f√• en kvindes krop. Holder de imidlertid op med behandlingen dukker lysten op igen. Kunsten er s√• at finde den rette dosis s√• den autogynefile oplever, at hendes krop feminiseres samtidigt med, at sexlysten og hermed ogs√• behovet for at skifte k√łn ikke helt forsvinder.
Lawrence er opm√¶rksom p√•, at den seksuelle ophidselse som er knyttet til autogynefili kan aftage med tid, f.eks. som f√łlge af hormonbehandling og en k√łnsskifteoperation, men ogs√• ved at den autogynefile vender sig til livet som kvinde. Hun sammenligner denne udvikling med en mand, der elsker sin kone, men som i l√łbet af √•rene mister det meste af den erotiske interesse i hende selvom han fortsat elsker hende og nyder samv√¶ret med hende. Selvom den autogynefile MtF‚Äôer alts√• med tiden kan opleve at det meste af hendes sexdrive er forsvundet, f√łler hun typisk forsat en let erotisk velbehag ved f.eks. at g√• i kvindet√łj.

Lawrence taler om at mange autogynefile, inklusive hende selv, oplever skamf√łlelse over at have en anderledes seksualitet som ingen har h√łrt om hvorfor man let kan tro, at man er helt alene. Emnet er som sagt tabubelagt ogs√• blandt transk√łnnede, s√• det er sv√¶rt at finde st√łtte og opbakning i milj√łet. Lawrence insisterer p√• at det er n√łdvendigt, at bryde med tabuet mht. autogynefili, da det bidrager til de ber√łrtes psykiske mistrivsel.
Det √¶ndrer dog ikke ved, at Blanchards og Lawrences teori om autogynefili bliver m√łdt med st√¶rk kritik fra mange transaktivister. F.eks. kan man se p√•standen om at autogynefili m√•ske nok findes, men er yderst sj√¶lden blandt transkvinder, men man kan ogs√• se teorien om, at alle kvinder grundl√¶ggende set er autogynefile, hvad Lawrence dog er meget kritisk overfor. Hun forholder sig mere dybtg√•ende til p√•standen om, at de autogynefiles seksuelle lyst er et produkt af at de ber√łrte transseksuelle grundl√¶ggende set er kvinder, der som b√łrn allerede dr√łmte om at v√¶re piger/kvinder og crossdressede uden at blive seksuelt ophidset heraf. Tanken er, at det er puberteten og problemet med at v√¶re en kvinde fanget i en mands krop, der udl√łser autogynefilien. Lawrence afviser denne p√•stand med henvisning til at b√łrn faktisk ogs√• har en seksualitet og at en persons seksuelle orientering typisk viser sig allerede i barndoms√•rene selvom den ikke har samme karakter n√•r man er barn som n√•r man kommer i puberteten hhv. n√•r man er voksen. Tidlige erfaringer med crossdressing og fantasier om at v√¶re kvinde er alts√• i henhold til Lawrence blot et tegn p√• at man er autogynefil, da hun mener, at den er en seksuel orientering p√• linje med f.eks. homoseksualitet.
Jeg kan godt forst√•, at man som transkvinde kan f√łle, at det er ubehageligt, at der s√¶ttes fokus p√• ens seksualitet, is√¶r hvis den lige pr√¶cist er anderledes end de flestes. Men jeg tror ogs√•, at det er problematisk, at man i den grad tabubel√¶gger transkvindes seksualitet at de ikke f√•r hj√¶lp til at forst√• den. Og selvom jeg ikke f√łler mig kvalificeret til at afg√łre, om Lawrences bog er af relevans for alle transkvinder der ikke er til m√¶nd, s√• kan jeg godt forestille mig, at den kunne v√¶re af relevans for nogle. Jeg synes i hvert fald, at jeg er blevet klogere p√• hvad der kan drive nogle transkvinder til k√¶mpe s√• h√•rdt som de g√łr for at f√• hormoner og operationer og generelt for at blive anerkendt som kvinder ogs√• selvom de m√• betale en h√łj pris herfor. Det giver i hvert fald for mig mere mening, at man vil betale en h√łj pris for at kunne udleve sin seksualitet end for at kunne realisere end m√¶rkeligt udefinerbar ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ.
Hvad jeg til geng√¶ld savner hos b√•de Blanchard og Lawrence er en eller anden form for interesse i at unders√łge om deres forst√•else af at MtF‚Äôer kan deles op i hhv. homoseksuelle og autogynefile kunne have relevans for kvinde til mand transseksuelle (FtM‚Äôer). Kan de ogs√• deles op i to hovedgrupper? S√• vidt jeg har forst√•et det er de fleste FtM‚Äôer til kvinder, men for den mindre gruppe der helt eller delvist er til m√¶nd kunne det v√¶re sp√¶ndende at unders√łge hvorvidt de kunne betegnes som autoandrofile og dermed besl√¶gtede med de gyn√¶file. Men det ville kr√¶ve, at man brugte samme forskningsm√¶ssige energi p√• transm√¶nd som p√• transkvinder, men m√•ske det er meget sigende for vores samfund, at der indtil videre ikke har v√¶ret interesse herfor.

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Karen M. Larsen.
Karen M. Larsens hjemmeside.

* * *
Autogynofili ‚Äď teorien om transk√łnnede eller en blindgyde? af Lisa Andersen den 30. april 2018.