Svar på gensvar om min artikel om autogynefili. Karen M. Larsen den 8. maj 2018.

Vist 202 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 8. maj 2018.

Svar på gensvar om min artikel om autogynefili

Lisa Andersen har i ‚ÄĚVidensbanken om k√łnsidentitet‚ÄĚ f√•et bragt et l√¶ngere gensvar p√• min artikel, der blev bragt samme sted og som handlede om f√¶nomenet autogynefili, alts√• teorien om at de mand til kvinde (MtK) transseksuelle, der er seksuelt tiltrukket af kvinder eller er aseksuelle, grundl√¶ggende set er biologiske m√¶nd, der bliver st√¶rkt seksuelt ophidset af fantasier om sig selv som kvinde. Min artikel tog udgangspunkt i Anna A. Lawrences bog om emnet, der har titlen ‚ÄĚMen Trapped in Men‚Äôs Bodies ‚Äď Narratives of Autogynephilic Transsexualism‚ÄĚ. Lawrence betegner sig selv som en autogynefil transseksuel kvinde ‚Äď og hendes bog tr√¶kker p√• bidrag fra 249 andre autogynefile MtF‚Äôer samt 52 andre autogynefile, som hun ikke betragter som transseksuelle men som ‚ÄĚandet‚ÄĚ, hovedsageligt transvestitter. Man kan alts√• ikke p√•st√•, at teorien om autogynefili er en som transkvinder generelt er uenig i eller at deres stemme ikke bliver h√łrt n√•r teorien bliver diskuteret. Problemet er snarere, at transbev√¶gelsen typisk helst ikke taler om f√¶nomenet eller pr√łver, at bortforklare eller bagatellisere autogynefili.

Nok fordi Lawrence selv er en autogynefil MtF‚Äôer arbejder hun i sin bog ikke med de MtF‚Äôer som er seksuelt tiltrukket af m√¶nd, selvom hun n√¶vner dem i forbifarten hvor hun betegner dem, ligesom forskerne Ray Blanchard og Michael Bailey g√łr det, som homoseksuelle transseksuelle. Disse forskere arbejder mere med gruppen og ser den grundl√¶ggende set som best√•ende af meget feminine homoseksuelle m√¶nd, der allerede som b√łrn viste tydelige tr√¶k p√• femininitet og ofte ogs√• derfor allerede fra barnsben af blev m√łdt med chikane og mobning pga. denne tydeligt udtrykte femininitet. I henhold til Ray Blanchard og Michael Bailey √łnsker disse MtF‚Äôer et k√łnsskifte for at undg√• rollen som den foragtede feminine b√łsse ‚Äď og for hermed at kunne blive attraktiv for heteroseksuelle m√¶nd som deres seksuelle beg√¶r er rettet mod. Ogs√• her er antagelsen alts√•, at der ligger et seksuelt beg√¶r bag MtF‚Äôers √łnske om at skifte k√łn, forskellen til de autogynefile er, at sidstn√¶vnte som b√łrn ikke var i √łjne faldende feminine i p√•kl√¶dning, opf√łrsel og interesser, og at deres seksuelle beg√¶r grundl√¶ggende set ikke er rettet mod andre men mod fantasien om sig selv som kvinde.

Lisa Andersen mener, at teorien om autogynefili er uholdbar pga. p√•standen om at den kvindelige k√łnsidentitet hos de autogynefile MtF‚Äôer er et produkt af deres seksualitet, frem for at deres seksualitet er et produkt af deres k√łnsidentitet. Og s√• henviser hun til nogle unders√łgelser hvor antallet af MtF‚Äôer der betegner sig som autogynefile er lille samt andre, hvor MtF‚Äôer der beretter om et seksuelt beg√¶r rettet mod m√¶nd, ogs√• fort√¶ller om autogynefile erfaringer.

I sig selv er der en selvmodsigelse her, for hvis autogynefile erfaringer er et produkt af MtF‚Äôernes k√łnsidentitet, s√• skulle man jo antage, at de var overordentligt udbredte hos alle MtF‚Äôer, ja hos alle transk√łnnede. Og omvendt, hvis de kun er sj√¶ldent forekommende blandt MtF‚Äôer, s√• kan k√łnsidentiteten hos dem, der har disse erfaringer, n√¶ppe v√¶re den eneste forklaring p√• at de har dem. Det forekommer ogs√• lidt m√¶rkeligt at det forhold, at autogynefile kan berettet om st√¶rk seksuel ophidselse inklusive voldsomme orgasmer udl√łst af fantasier om f.eks. at have menstruation, virkeligt kan forklares med at de har en kvindelig k√łnsidentitet. Det kendetegnende ved det autogynefile beg√¶r er lige pr√¶cist f√¶nomenet ‚ÄĚauto‚ÄĚ, dvs. at beg√¶ret er rettet mod en fantasi om sig selv frem for en anden. Hvor heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle bliver seksuelt ophidset ved fantasien om sex med en anden person bliver den autogynefile ophidset af fantasier om sig selv, og fantasierne indeholder ikke udelukkende seksuelle handlinger i ordets almindelige betydning, men alts√• ogs√• f.eks. at have en kvindes kropsfunktioner eller at udf√łre stereotype kvindelige handlinger, s√• som at f.eks. at barbere benene.

N√•r der imidlertid indg√•r seksuelle handlinger i de autogynefiles fantasier, kan disse ogs√• indbefatte seksuelle handlinger med m√¶nd. Men i henhold til Lawrence og Blanchard afspejler disse fantasier ikke et reelt seksuelt beg√¶r rettet mod m√¶nd, og dermed et √¶gte homoseksuelt beg√¶r i henhold til deres terminologi. M√¶ndenes funktion i disse fantasier er nemlig typisk at penetrere den autogynefile og dermed give dem andel i den ‚ÄĚultimative kvindelige erfaring‚ÄĚ det skulle v√¶re at have sex med en mand. Som s√•dan er disse autogynefile ikke romantisk eller erotisk interesseret i m√¶nd og deres fantasier tager derfor typisk ikke udgangspunkt i konkrete m√¶nd. De homoseksuelle/androfile m√¶nd der alts√• angiver, at de har autogynefile erfaringer, er i henhold til Lawrence og Blanchard pseodohomoseksuelle/androfile og reelt set autogynefile MtF‚Äôer.

At mange relevante MtF‚Äôer ben√¶gter autogynefile erfaringer forklarer Lawrence og Ray Blanchard med at de bevidst eller ubevidst fortr√¶nger og ben√¶gter disse erfaringer ‚Äď hvad b√•de kan forklares med det tabu disse erfaringer er omg√¶ret med og ikke mindst fordi det desv√¶rre b√•de blandt transk√łnnede og i behandlingssystemet er en st√¶rk tendens til antage, at autogynefile ikke er √¶gte transseksuelle/transk√łnnede. Blanchard har sammen med nogle andre forskere lavet en unders√łgelse af et udvalg af transkvinder, hvor blodgennemstr√łmningen i deres penis blev m√•lt samtidigt med at der blev l√¶st historier h√łjt, herunder nogle om erotisk crossdressing. Ogs√• gynefile transkvinder, der n√¶gtede, at de blev seksuelt ophidset af s√•dant viste en tydelig erotisk respons p√• disse historier. Man kan selvf√łlgelig mene hvad man vil om s√•danne unders√łgelser, men unders√łgelsen kunne tyde p√• at der faktisk kan v√¶re noget om det der med fortr√¶ngningen.

If√łlge Lisa Andersen er det forhold, at sexdrivet forsvinder efter en k√łnsskifteoperation et bevis p√• at de mange MtF‚Äôer, der er tilfredse med at have f√•et en s√•dan, ikke kan have v√¶ret drevet af et seksuelt beg√¶r, men i stedet af behovet for at deres kroppe skal afspejle deres k√łnsidentitet. I henhold til Lawrence forts√¶tter det autoerotiske beg√¶r imidlertid ogs√• ofte efter de operative indgreb, det bliver bare svagere og dermed mere h√•ndterbart, hvad er en stor lettelse for mange af de autogynefile. Til de af hendes klienter, der efter operationen klager over at de ikke l√¶ngere kan f√• orgasme, anbefaler Lawrence, at de vender tilbage til deres autogynefile fantasier. Og hun p√•st√•r, at de typisk giver hende ret i at det var et hj√¶lpsomt r√•d.

Sidst men ikke mindst m√• jeg korrigere Lisa Andersen, der l√¶gger op til at Blanchards teori skulle ligge bag at Sexologisk Klinik afviser hhv. har afvist folk med autogynefile erfaringer, n√•r de s√łger om hormoner og operationer. Sexologisk Klinik tr√¶kker (eller trak) p√• den √¶ldre teori om transvestitisk fetichisme som er mere sn√¶ver end autogynefili. Lawrence, Blanchard og Bailey anbefaler, at autogynefile f√•r adgang til hormoner og operationer og mener, at afvisningen af autogynefile som ‚ÄĚfake‚ÄĚ transseksuelle skaber lidelse og fortvivlelse i de ber√łrtes liv og medf√łrer, at de n√¶gtes den hj√¶lp som de har brug for.

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Karen M. Larsen.
Karen M. Larsens hjemmeside.

* * *
De tidligere artikler:
Karen M. Larsen den 21. april 2018: Autogynefili ‚Äď transbev√¶gelsens st√łrste tabu.
Lisa Andersen den 30. april 2018: Autogynofili – teorien om transk√łnnede eller en blindgyde?