En transkvinde fik medhold i en klage til Ligebehandlingsn√¶vnet over, at en familievejleder omtalte hende som “han” og tiltalte hende ved hendes tidligere mandenavn. KEN nr. 10023 af 27. september 2017.

Vist 232 gange.

Ligebehandlingsnævnet J. nr. 2017-6811-21985. KEN nr 10023 af 27/09/2017.

Ligebehandlingsn√¶vnes afg√łrelse om – k√łnchikane – kommuner – sagsbehandling – medhold

En transk√łnnet person klagede over en kommunal familievejleders udtalelser under st√łttet samv√¶r med klagers b√łrn. Klager har f√•et bevilget juridisk k√łnsskifte og er i den forbindelse blevet tildelt et kvindeligt personnummer og har f√•et √¶ndret sit navn til et kvindenavn. Klager g√•r kl√¶dt som kvinde. Trods dette havde familievejlederen ved enkelte lejligheder under det st√łttede samv√¶r omtalt klager som ‚ÄĚham‚ÄĚ og tiltalt klager ved sit tidligere mandenavn. N√¶vnet vurderede, at udtalelserne var udtryk for chikane p√• grund af k√łn. Selvom familievejlederen ikke havde haft til hensigt at ud√łve chikane, havde klager oplevet udtalelserne som nedv√¶rdigende.
Klager fik derfor medhold.

Klagen drejer sig om p√•st√•et forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med en familievejleders behandling af klager, der er transk√łnnet.

Ligebehandlingsn√¶vnet afg√łrelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at en familievejleder ved den indklagede kommune omtalte klager som ‚ÄĚham‚ÄĚ og kaldte hende ved hendes tidligere navn under st√łttet samv√¶r med klagers b√łrn.

Sagsfremstilling
Klager, som er transk√łnnet, har f√•et bevilget juridisk k√łnsskifte og er blevet tildelt et nyt, kvindeligt personnummer. Klager har √¶ndret sit navn til et kvindenavn. Hun g√•r kl√¶dt som kvinde og har f√•et foretaget en brystoperation.

Klager har l√łbende st√łttet samv√¶r med sine b√łrn. Under samv√¶ret deltager en familievejleder fra den indklagede kommune.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 5. april 2017.

Parternes bemærkninger
Klager g√łr g√¶ldende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med den kommunale familievejleders behandling af hende under det st√łttede samv√¶r.

Kommunens familievejleder betegner fortsat klager som en mand, selvom hun er en kvinde. Klager har g√•et kvindeligt kl√¶dt i 10 √•r, og hun har haft et kvindeligt navn og personnummer i fem √•r efter bevilling af juridisk k√łnsskifte.

Familievejlederen har ogs√• instrueret klagers b√łrn i fortsat at opfatte klager som en mand, selvom hun ikke l√¶ngere er det. Kommunens familievejleder omtaler herunder klager som ‚ÄĚmand‚ÄĚ og ‚ÄĚfar‚ÄĚ over for b√łrnene.

Klager √łnsker, at kommunen skal se og anerkende hende som den kvinde, hun er.

Indklagede g√łr g√¶ldende, at der ikke er sket forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Klager har kontakt til kommunens b√łrne- og familieforvaltning, idet der er iv√¶rksat foranstaltninger over for klagers b√łrn. Klagers s√łn er anbragt uden for hjemmet og bor i en plejefamilie. Klager har gennem √•rene haft tilbud om st√łttet samv√¶r med s√łnnen. Denne st√łtte varetages af kommunens familievejleder, som har kendt familien gennem mange √•r.

Klager har samv√¶r med sin s√łn omkring hver fjerde uge, da s√łnnen gerne vil fastholde kontakten til sin far. Familievejlederen er til stede under samv√¶ret efter √łnske fra klagers s√łn.

Under samv√¶ret fors√łger b√•de s√łnnen og familievejlederen ikke hele tiden at skulle forholde sig til, at klager har valgt at skifte k√łn. De v√¶lger derfor at omtale klager som ‚ÄĚhun‚ÄĚ og tiltale hende med hendes kvindenavn.

Ofte m√• familievejlederen dog stoppe klager, n√•r hun begynder at fort√¶lle s√łnnen om sine operationer og behandlinger. Klagers s√łn reagerer ved at stikke fingrene i √łrene og udtaler for eksempel: ‚ÄĚJeg gider ikke h√łre om det‚ÄĚ og ‚ÄĚDet eneste, der er anderledes ved dig er, at du har f√•et langt h√•r, bruger makeup og neglelak og s√• har du nogen gange damet√łj p√•. ‚ÄĚ Det er indklagedes opfattelse, at klager enten ikke h√łrer, hvad s√łnnen siger, eller ikke accepterer det.

Klagers s√łn opfatter ikke sin far som en kvinde. S√łnnen fors√łger under samv√¶ret ikke at skulle tiltale sin far p√• nogen m√•de. Han har ikke lyst til at kalde klager for ‚ÄĚekstra mor‚ÄĚ, ‚ÄĚmor [kvindenavn]‚ÄĚ eller ‚ÄĚ[kvindenavn]‚ÄĚ som foresl√•et af klager. I stedet v√¶lger s√łnnen at sige ‚ÄĚhej, du‚ÄĚ eller prikker klager p√• skulderen.

S√łnnen opfatter klager som sin far. Kommunens familievejleder har mange gange talt med klager om dette efter endt samv√¶r. Nogle gange forst√•r og accepterer klager dette, men det er ikke altid tilf√¶ldet.

Familievejlederen taler ikke med klagers b√łrn om deres fars k√łnsskifte, medmindre de selv begynder at tale om det. B√łrnene er usikre p√• situationen, hvorfor de ogs√• kun ser klager i st√łttet eller overv√•get samv√¶r.

Familievejlederen st√łtter b√łrnene i, at klager er deres far. Vejlederen forklarer b√łrnene, at klager nu har valgt at blive en kvinde, men det er ikke vejlederens vurdering, at b√łrnene skal tvinges til at skulle kalde deres far ved kvindenavn eller ‚ÄĚekstra mor‚ÄĚ.

Det er korrekt, at familievejlederen i nogle situationer har omtalt klager ved hans tidligere mandenavn eller som ‚ÄĚhan‚ÄĚ. Dette skete navnlig umiddelbart efter klagers navne√¶ndring. Vejlederen har efterf√łlgende talt med klager om dette og har hver gang beklaget. Dette skyldes dog ikke manglende accept af klagers k√łnsskifte.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn efter lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd (ligestillingsloven).

Det fremg√•r af ligestillingsloven, at ingen m√• uds√¶tte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Forbuddet mod forskelsbehandling g√¶lder blandt andet for enhver myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Chikane betragtes som forskelsbehandling p√• grund af k√łn og er derfor forbudt. Der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.

P√• baggrund af indklagedes oplysninger m√• det l√¶gges til grund, at familievejlederen i den indklagede kommune under det st√łttede samv√¶r med klagers b√łrn ved enkelte episoder har omtalt klager som ‚ÄĚham‚ÄĚ og tiltalt klager ved hendes tidligere mandenavn, selvom hun p√• dav√¶rende tidspunkt havde kvindeligt navn og personnummer og gik kl√¶dt som kvinde.

Under disse omst√¶ndigheder har klager p√•vist faktiske omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for chikane p√• grund af k√łn.

N√¶vnet finder ikke, at indklagede ved at omtale klager som ‚ÄĚham‚ÄĚ og ved hendes tidligere mandenavn har haft til hensigt at ud√łve chikane, men m√• konstatere, at klager har oplevet disse udtalelser, som indklage de ogs√• efterf√łlgende beklagede, som nedv√¶rdigende.

Klager får derfor medhold for så vidt angår disse udtalelser.

Retsregler
Afg√łrelsen er truffet efter f√łlgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
‚Äď ¬ß 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om n√¶vnets kompetence
‚Äď ¬ß 9, stk. 1, om klagebehandling
‚Äď ¬ß 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven
‚Äď ¬ß 1 a om lovens anvendelsesomr√•de
‚Äď ¬ß 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
‚Äď ¬ß 2 a, om chikane

* * *
Kendelsen fra Ligebehandlingsnævnet hos Retsinformation.