To queerpersoner fik afslag hos Ligebehandlingsnævnet om, at et forsorgshjem havde handlet i strid med ligestillingsloven under deres ophold på forsorgshjemmet. KEN nr. 9527 og 9528 af 17. juni 2020.

Vist 47 gange.
To personer, der identificerer sig som Queers klagede over, at de havde v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af deres k√łnsidentitet i forbindelse med deres ophold p√• et forsorgshjem ved bl.a., at de ikke, som de √łnskede blev om- og tiltalt med pronomenerne “de”, “den”, “det” og “deres”.

Den fælles klage er af Ligebehandlingsnævnet behandlet samlet under sagsnummer 18-69680 (KEN nr. 9527) (klager A) og sagsnummer 18-72224 (KEN nr. 9528) (klager B).
Da Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet sagerne samlet, og de tekstm√¶ssigt er identiske, gengives kun den ene, idet der nederst er henvisning til begge afg√łrelser i Retsinformation.

* * *
Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse om k√łnchikane – kompetence – ej medhold

To klagere, der identificerer sig selv som queers, gjorde g√¶ldende, at de havde v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af deres k√łnsidentitet i forbindelse med deres ophold p√• et forsorgshjem. Ved indskrivningssamtalen p√• forsorgshjemmet oplyste klagerne, at de √łnskede at blive tiltalt ved deres k√łnsneutrale kaldenavne frem for deres juridiske navne, ligesom de √łnskede at blive omtalt med de non-bin√¶re pronomener ‚ÄĚde‚ÄĚ, ‚ÄĚden‚ÄĚ og ‚ÄĚderes‚ÄĚ, n√•r de blev omtalt i tredjeperson. N√¶vnet fastslog indledningsvist, at det er n√¶vnets opfattelse, at ogs√• k√łnsidentitet er omfattet af ligestillingslovens anvendelsesomr√•de. N√¶vnet vurderede, at der efter oplysningerne i sagen ikke var p√•vist faktiske omst√¶ndigheder, der gav anledning til at formode, at klagerne var blevet udsat for chikane p√• grund af deres k√łnsidentitet under deres ophold p√• forsorgshjemmet. Der var ikke fremlagt oplysninger, der underst√łttede, at klagerne skulle v√¶re blevet omtalt i strid med deres k√łnsidentitet i tilf√¶lde, hvor der ikke blot havde v√¶ret tale om en fortalelse som f√łlge af almen sprogbrug. Heller ikke indholdet af en transskriberet samtale, hvorunder samarbejdet med klagerne og deres k√łnsidentitet i forhold til omverdenen var blevet dr√łftet, underst√łttede, at omtalen af klagerne skulle have antaget en chikan√łs karakter i lovens forstand. Klagerne fik derfor ikke medhold.

Klagen ang√•r p√•st√•et forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med de to klageres ophold p√• et forsorgshjem.

Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse
Det indklagede forsorgshjem har ikke handlet i strid med ligestillingsloven i forbindelse med klagernes ophold på forsorgshjemmet.

Sagsfremstilling
Den 20. august 2018 flyttede de to klagere, A og B, ind på det indklagede forsorgshjem.

A og B er begge registreret med pigenavne i Det Centrale Personregister, men anvender k√łnsneutrale kaldenavne.

Ved en indskrivningssamtale den 20. august 2018 oplyste A og B, at de identificerer sig selv som queers.

Klagerne har oplyst, at de under indskrivningssamtalen gjorde opm√¶rksom p√•, at det er vigtigt for dem ikke at blive omtalt med de bin√¶re k√łnspronomener ‚ÄĚhun‚ÄĚ og ‚ÄĚhan‚ÄĚ. I stedet √łnskede de at blive omtalt som ‚ÄĚde‚ÄĚ, ‚ÄĚden‚ÄĚ og ‚ÄĚderes‚ÄĚ ved omtale i tredjeperson. Tilsvarende √łnskede de, at deres kaldenavne blev anvendt frem for deres juridiske navne.

Den 21. september 2018 deltog klagernes bisidder i et m√łde med forsorgshjemmets forstander samt klagernes kontaktperson. P√• m√łdet gennemgik bisidderen blandt andet vigtigheden af at anvende de korrekte navne og stedord om klagerne.

Den 26. oktober 2018 deltog A og B i et m√łde med forstanderen p√• forsorgshjemmet.

Klagerne har fremlagt en transskription af deres samtale med forstanderen under m√łdet. Transskriberingen er udarbejdet af klagerne.

Den 29. oktober 2018 blev klagerne udskrevet fra forsorgshjemmet.

Klagernes fælles klage blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. november 2018.

Den fælles klage er behandlet samlet under sagsnummer 18-69680 (klager A) og sagsnummer 18-72224 (klager B).

Parternes bemærkninger
Klagerne g√łr g√¶ldende, at de er blevet udsat for forskelsbehandling p√• grund af deres k√łnsidentitet i forbindelse med deres ophold p√• forsorgshjemmet.

Som bebeboere på forsorgshjemmet blev hverken deres navne eller pronomener respekteret, og personalet gjorde ikke noget aktivt for at skabe et trygt rum for dem ved at forebygge, lytte og forstå den diskrimination, de var udsat for.

Anvendelsen af klagernes korrekte navne og non-bin√¶re stedord er vigtigt for dem, fordi det er nogle af de mest afg√łrende mark√łrer for, at deres k√łnsidentitet bliver set og anerkendt. Det viser, at den professionelle, som har kontakt til beboeren, grundl√¶ggende √łnsker at anerkende deres behov og identitet, herunder k√łnsidentitet.

Selvom de ved indskrivningssamtalen havde oplyst, at de foretrak, at deres kaldenavne blev anvendt i stedet for deres juridiske navne, og at de blev omtalt som ‚ÄĚde‚ÄĚ, ‚ÄĚden‚ÄĚ og ‚ÄĚderes‚ÄĚ, oplevede de, at dette p√• ingen m√•de blev forst√•et.

Den dav√¶rende forstander ville ikke anerkende deres k√łnsidentitet og anvende deres korrekte navn og pronomener. Han gav udtryk for, at det ikke var s√•dan, han s√• verden, og at han heller ikke kunne tvinge andre til det. Han omtalte ogs√• deres k√łnsidentitet som et valg.

Det har ikke været klagernes intention at tvinge personalet til at have et bestemt syn på dem, men det var væsentligt for dem at blive respekteret og accepteret, som de er.

Der var p√• forsorgshjemmet en skadelig omgangstone blandt personalet, som medf√łrte, at klagerne f√łlte sig utrygge, og at der ikke var plads til dem.

Klagerne kunne ikke bruge personalet, n√•r de havde problemer. Deres oplevelser af diskriminerende situationer blev bagatelliseret, og personalet gik uden deres viden til ledelsen for at klage over dem. De fik derfor reprimander fra ledelsen over, at de kaldte personalet for racister. Det har de p√• intet tidspunkt gjort, men de har f√łlt sig n√łdsaget til at p√•pege tonen blandt de ansatte.

Situationen blev s√• fastl√•st, at de f√łlte sig n√łdsaget til at have en bisidder med ved m√łder, hvis rolle var at st√łtte dem i, at personalet kunne l√¶re at forst√• personer i LGBTIQA+ gruppen. LGBTIQA+ er fortegnelsen for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Intersex, Queer, Asexual. Plusset betyder, at der ikke er tale om en udt√łmmende opregning af alle k√łns- og seksualitetsminoriteter.

Bisidderen deltog sammen med klagerne i et m√łde med den konstituerede forstander og klagernes kontaktperson den 21. september 2018.

P√• m√łdet gav bisidderen den konstituerede forstander og kontaktpersonen en indf√łring i nogle af de vigtigste opm√¶rksomhedspunkter i forhold til at arbejde inkluderende og forebygge diskrimination af trans- og Queerpersoner. Bisidderen fremh√¶vede blandt andet, at det er vigtigt at respektere navne og stedord. Bisidderen m√łdte dog en del modstand og skepsis p√• m√łdet, hvor der var mere fokus p√• at forsvare, at personalet skulle kunne sige, hvad de ville, i stedet for at arbejde aktivt med fagligt funderede sensitivitets- og inklusionskompetencer.

Den konstituerede forstander forsvarede p√• m√łdet det, hun kaldte ‚ÄĚalment talesprog‚ÄĚ p√• forsorgshjemmet. Som eksempel n√¶vnte hun, at hun godt kunne finde p√• at lave sp√łg med nazistiske koncentrationslejre og sige ‚ÄĚArbeit macht frei‚ÄĚ for at motivere beboerne. Herefter √łnskede klagerne ikke at deltage i m√łdet l√¶ngere. Beboere, som tilh√łrer m√•lgrupper, som historisk set er blevet forfulgt og fors√łgt udrenset, skal ikke uds√¶ttes for at blive omtalt p√• denne m√•de. Dette er et af flere eksempler p√• den grove tone, som blev betragtet som rimelig p√• forsorgshjemmet i arbejdet med hjeml√łse unge og trans- og Queerpersoner. Det kan hverken betegnes som anerkendende, st√łttende eller motiverende.

Det blev aftalt med klagernes kontaktperson, at bisidderen fremadrettet skulle deltage i m√łder, men denne aftale blev senere annulleret af ledelsen, hvilket medf√łrte stor utryghed for klagerne.

Det var meget vigtigt for klagerne at komme ind p√• forsorgshjemmet og f√• den hj√¶lp og st√łtte, de havde brug for. De havde v√¶ret hjeml√łse gennem l√¶ngere tid og √łnskede hj√¶lp. De var derfor meget indstillede p√• at samarbejde og fors√łgte at opfylde deres del af samarbejdet i det omfang, det var muligt. De blev imidlertid ikke m√łdt med samme st√łtte og hj√¶lp som de √łvrige beboere, fordi deres k√łnsidentitet ikke blev anerkendt og respekteret.

Indklagede har i sit svar p√• klagen fors√łgt at tegne et billede af klagerne som s√¶rligt kr√¶vende og decideret farlige. Klagerne kan ikke genkende dette billede, da de grundet utryghed over den manglende inklusion og forst√•else fors√łgte at sk√¶rme sig mod den negativitet og fjendtlighed, som de blev m√łdt med af b√•de beboere og personale. Det var netop denne negativitet og fjendtlighed, som klagerne appellerede til ledelsen om at g√łre noget ved.

At arbejde inkluderende med trans- og Queerpersoner handler p√• ingen m√•de om ‚ÄĚtalefejl‚ÄĚ, ‚ÄĚbrandm√¶nd‚ÄĚ eller andre bagateller som fremf√łrt af indklagede. Det handler om at have en grundl√¶ggende tilgang, hvor minoriteters specifikke vilk√•r forst√•s og anerkendes.

Det er ikke korrekt som anf√łrt af indklagede, at klagerne √łnskede, at man generelt √¶ndrede omtaleformen p√• forsorgshjemmet i forhold til alle beboere og medarbejdere. Klagerne har i forbindelse med en samtale med den konstituerede forstander foresl√•et som √©n af flere muligheder, at personalet blev mere opm√¶rksomme p√• ikke at fejlk√łnne beboerne. Klagerne udtrykte ved samme lejlighed begejstring over, at indklagede i bedste fald kunne blive et inkluderende sted for Queer- og transpersoner.

Klagerne afviser, at de som p√•st√•et af indklagede har udstillet n√łgenhed og g√•et med t√łj p√•trykt det engelske ord ‚ÄĚslut‚ÄĚ. Indklagede insinuerer herved, at klagerne har haft en seksualiseret adf√¶rd. Den stigmatisering, som Queer- og transpersoner historisk set har oplevet, indeb√¶rer netop ofte ubegrundede anklager om udpr√¶get gr√¶nseoverskridende eller upassende seksuel adf√¶rd, som alene bygger p√• fordomme.

At ligestillingsloven alene omtaler ‚ÄĚkvinder og m√¶nd‚ÄĚ er en af de store mangler ved beskyttelsen af transpersoner i diskriminationslovgivningen. Selvom transpersoner if√łlge Ligebehandlingsn√¶vnets praksis skulle v√¶re beskyttet af diskriminationsgrundene ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ eller ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ, har beskyttelsen vist sig utilstr√¶kkelig.

En tv√¶rministeriel arbejdsgruppe er ved at udf√łre en lovgennemgang med henblik p√• at forbedre beskyttelsen af LGBTI-personer, herunder transpersoner. Ligebehandlingsn√¶vnet b√łr ikke i denne sag fortolke de nuv√¶rende formuleringer i lovgivningen til ugunst for transpersoner.

Klager har henvist til Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse i sagsnr. 2017-6811-21985 og anf√łrt, at transpersoner med en non-bin√¶r k√łnsidentitet har det samme behov for at blive set og anerkendt som transpersoner med en bin√¶r k√łnsidentitet som i n√¶vnte afg√łrelse.

Indklagede g√łr g√¶ldende, at der ikke er sket forskelsbehandling p√• grund af klagernes k√łnsidentitet under deres ophold p√• forsorgshjemmet.

Der er ikke i klagernes beskrivelse af h√¶ndelsesforl√łbet angivet forhold, der vedr√łrer direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Indklagede antager derfor, at klagerne mener sig udsat for chikane som beskrevet i ligestillingslovens ¬ß 2 a, stk. 1 og 2.

For at der kan blive tale om ulovlig chikane, er det ikke nok, at man f√łler, at man har f√•et en uretf√¶rdig eller d√•rlig behandling.

Klagerne skal kunne pege p√• konkrete omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling, f√łr bevisbyrden skifter til indklagede.

Klagerne har ikke peget på sådanne konkrete omstændigheder.

Der var under klagernes ophold samarbejdsproblemer allerede fra starten. Ved indskrivningen af klagerne reagerede de meget voldsomt, da den konstituerede forstander bad om deres fulde navne, personnumre og hjemkommune. Det f√łrte til, at klagerne anklagede den konstituerede forstander for at v√¶re homofobisk. Forstanderen forklarede klagerne, at forsorgshjemmet har en forpligtelse til at give hjemkommunen besked inden for tre dage, n√•r en borger har taget ophold hos dem. Forstanderen oplyste ogs√•, at forsorgshjemmet ville udvise hensyn i forhold til deres √łnske om at bruge deres kaldenavne, hvilket siden skete konsekvent, herunder i journalf√łringen.

Det fremg√•r af indklagedes journal, at klagerne ved indskrivningen bad om at blive omtalt med k√łnspronomen ‚ÄĚhan‚ÄĚ, ‚ÄĚden‚ÄĚ eller ‚ÄĚdet‚ÄĚ. Kort tid efter √¶ndrede klagerne if√łlge journalnotat af 23. august 2018 dette til et √łnske om at blive omtalt som ‚ÄĚdet‚ÄĚ eller ‚ÄĚden‚ÄĚ. Indklagede bekr√¶ftede over for klagerne, at man gerne ville im√łdekomme √¶ndringen, men at det ogs√• ville kr√¶ve, at personalet tr√¶nede i et ordbrug, som ikke faldt naturligt for dem.

Klagernes krav om brug af de non-bin√¶re k√łnspronomener ‚ÄĚdet‚ÄĚ og ‚ÄĚden‚ÄĚ gik videre end blot til deres egne personer. Klagerne √łnskede, at man √¶ndrede omtaleformen generelt p√• botilbuddet i forhold til alle beboere og medarbejdere. Klagerne havde et √łnske om, at indklagede skulle v√¶re det f√łrste transk√łnnede forsorgshjem i Danmark.

Personalet p√• forsorgshjemmet ville gerne im√łdekomme klagerne i omtalen af dem som ‚ÄĚdet‚ÄĚ og ‚ÄĚden‚ÄĚ, men man ville ikke √¶ndre omtaleformen for alle, blandt andet fordi nogen vil finde det nedladende at blive omtalt med ‚ÄĚden‚ÄĚ eller ‚ÄĚdet‚ÄĚ. Dette blev dr√łftet p√• m√łdet den 22. september 2018, hvor klagernes bisidder deltog. Af journalen fra m√łdet fremg√•r ‚ÄĚUt. Oplyser, at vi ikke vil tiltale andre beboere eller hinanden i personalegruppen for ‚ÄĚden‚ÄĚ mv.‚ÄĚ Klagerne forlod m√łdet f√łr dets afslutning.

Klagerne havde under deres ophold flere voldsomme udbrud i f√¶llesskabet, hvilket skabte utryghed blandt de andre beboere og store frustrationer hos personalet. Som eksempel skete det, n√•r ord som ‚ÄĚbrandmand‚ÄĚ eller ‚ÄĚt√łsedrinks‚ÄĚ blev anvendt i en passende kontekst i en uformel snak mellem personale og beboere. Det blev i s√•danne tilf√¶lde italesat over for begge klagere, at det ikke var et angreb p√• dem, men en del af det almene talesprog p√• stedet.

Den transskriberede samtale med den forhenv√¶rende forstander foregik den 26. oktober 2018, kort f√łr at klagerne blev udskrevet. Samarbejdet mellem forsorgshjemmet og klagerne var p√• dette tidspunkt k√łrt af sporet.

Af transskriberingerne fremg√•r forskellige tidsstemler, hvilket kunne tyde p√•, at der er tale om uddrag. Det er derfor uklart, om de gengivne uddrag af samtalen drejer sig om anvendelsen af non-bin√¶re k√łnspronomener over for klagerne eller over for alle p√• forsorgshjemmet.

S√•fremt indholdet af samtalerne skal anvendes til vurdering af sagen, b√łr de fuldst√¶ndige samtaler freml√¶gges som lydfiler, s√• man kan h√łre talernes intonation og f√• det fulde billede af samtalens forl√łb.

Der findes ikke p√• dansk alment kendte og anvendte k√łnsneutrale pronomener. Som anf√łrt af klagernes partsrepr√¶sentant kan det kr√¶ve tilv√¶nning af benytte ordet ‚ÄĚdet‚ÄĚ eller ‚ÄĚden‚ÄĚ om en anden person, og der er ogs√• forskel blandt transpersoner p√•, hvordan de √łnsker sig omtalt.

En manglende anvendelse af ‚ÄĚdet‚ÄĚ eller ‚ÄĚden‚ÄĚ er ikke blevet anvendt som straf. Der er ikke som p√•st√•et tale om, at indklagedes medarbejdere har kr√¶vet, at klagerne skulle g√łre sig fortjent til at blive omtalt som ‚ÄĚden‚ÄĚ.

Det forventes p√• forsorgshjemmet, at beboerne taler ordentligt og respektfuldt til hinanden, og at beboerne er i samarbejde om deltagelse i hverdagen. De krav, der stilles til beboerne p√• forsorgshjemmet, er ens for alle. Klagernes modvilje i forhold til at samarbejde og deltage samt konsekvenserne af adf√¶rd i strid med stedets husorden har ikke noget med forskelsbehandling at g√łre.

Klagerne har ikke angivet konkrete forhold, hvor der er blevet stillet st√łrre krav til dem end til andre, ligesom de ikke har angivet situationer, hvor de skulle g√łre sig fortjent til en s√¶rlig behandling.

Indklagede kan ikke genkende klagernes utilfredshed med tonen p√• stedet. Der er ikke i klagernes bem√¶rkninger en direkte sammenh√¶ng mellem tonen p√• forsorgshjemmet og sp√łrgsm√•let om forskelsbehandling eller respektfuld omtale af klagerne. Tonen var den samme for alle. Den konstituerede forstander bestrider, at hun skulle v√¶re kommet med nazistiske referencer som angivet af klagerne. Klagerne har ikke angivet eller dokumenteret konkrete omst√¶ndigheder, hvor ‚ÄĚtonen‚ÄĚ var s√¶rligt rettet mod dem p√• en ulovligt diskriminerende og chikanerende m√•de.

Klagerne har over for andre p√• forsorgshjemmet optr√•dt p√• en m√•de, som de andre fandt gr√¶nseoverskridende eller provokerende. F.eks. har klagerne udstillet n√łgenhed og g√•et med t√łj p√•trykt det engelske ord ‚ÄĚslut‚ÄĚ. Uanset hvordan klagerne identificerer sig selv, vil man, hvis man fremviser en bar overkrop, der utvetydigt har udviklede kvindelige former, give et k√łnsspecifikt indtryk p√• andre. Dette er blevet p√•talt af personalet, men kan ogs√• mellem beboerne have medf√łrt kommentarer, som personalet ikke er bekendt med, og som kan v√¶re grundlaget for klagernes bem√¶rkninger om at f√łle sig latterliggjort.

Indklagede har konkret ydet st√łtte til klagerne i forbindelse med at sikre sociale ydelser, samarbejde med jobcentret, udarbejdelse af opholdsplan og inddragelse i madlavning og valg af mad. Indklagede hjalp ogs√• klagerne med at betale for mad til og behandling af deres hund, hvilket andre beboere normalt selv skal betale. Indklagede valgte dog at hj√¶lpe klagerne hermed som f√łlge af deres √łkonomi.

Det fremg√•r af indklagedes journaler, at der ikke altid var respons, n√•r personalet henvendte sig til klagerne og fors√łgte at hj√¶lpe. Derimod fremg√•r det tydeligt, at personalet blev afvist igen og igen.

Ligebehandlingsn√¶vnet har i sagsnr. sagsnr. 2017-6811-21985 truffet afg√łrelse i en sag om chikane vedr√łrende en transperson, men i denne sag var der tale om en person, der juridisk, men ogs√• ved sin fremtr√¶den, havde skiftet k√łnsidentitet, ligesom sagen vedr√łrte brugen af de kendte k√łnspronomener, hvor ‚ÄĚhan‚ÄĚ blev anvendt i stedet for ‚ÄĚhun‚ÄĚ.

Hverken k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk st√•r n√¶vnt som selvst√¶ndige diskriminations√•rsager i ligestillingsloven, som alene omtaler ‚ÄĚkvinder og m√¶nd‚ÄĚ. Der er ikke kendte afg√łrelser om transpersoners √łnske om brug af non-bin√¶re k√łnspronomener.

Det er indklagedes overbevisning, at indklagedes medarbejdere hverken direkte eller indirekte har opfordret til eller ud√łvet adf√¶rd med et form√•l om at kr√¶nke klagernes v√¶rdighed eller nedv√¶rdige dem, hverken ved omtale, manglende omsorg eller st√łtte eller p√• anden vis.

At omtale et andet menneske som ‚ÄĚdet‚ÄĚ eller ‚ÄĚden‚ÄĚ er ikke almindelig sprogbrug, og en manglende anvendelse af ‚ÄĚdet‚ÄĚ eller ‚ÄĚden‚ÄĚ er ikke automatisk lig med en manglende respekt for klagernes k√łnsidentitet. Det afvises, at en ikke 100 procent konsekvent brug af non-bin√¶re k√łnspronomener fra personalets side kan betragtes som adf√¶rd i relation til klagerne med det form√•l eller den virkning at ‚ÄĚkr√¶nke deres v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima‚ÄĚ som omtalt i chikanebestemmelsen i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsn√¶vnet behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn efter lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd (ligestillingsloven).

Ligestillingsloven gælder blandt andet for myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Det fremg√•r af ligestillingsloven, at ingen m√• uds√¶tte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn. Som forskelsbehandling betragtes ogs√• chikane.

Der foreligger chikane, n√•r der udvises u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.

Det er n√¶vnets opfattelse, at ogs√• k√łnsidentitet er omfattet af ligestillingslovens anvendelsesomr√•de.

Klagerne identificerer sig selv som queers.

P√• baggrund af parternes oplysninger l√¶gger n√¶vnet til grund, at klagerne ved indskrivningssamtalen p√• det indklagede forsorgshjem oplyste, at de √łnskede at blive tiltalt ved deres k√łnsneutrale kaldenavne frem for deres juridiske navne, ligesom de √łnskede at blive omtalt med de non-bin√¶re pronomener ‚ÄĚde‚ÄĚ, ‚ÄĚden‚ÄĚ og ‚ÄĚderes‚ÄĚ, n√•r de blev omtalt i tredjeperson.

Klagerne har oplyst, at hverken deres navne eller pronomener blev respekteret af personalet p√• forsorgshjemmet. Der var if√łlge klagerne en skadelig omgangstone blandt personalet, som medf√łrte, at klagerne f√łlte sig utrygge, og at der ikke var plads til dem.

Indklagede har heroverfor oplyst, at de p√• forsorgshjemmet fors√łgte at vise hensyn til klagernes √łnske om at bruge deres kaldenavne og de √łnskede pronomener. Hvis personalet ikke har anvendt de k√łnsneutrale pronomener konsekvent, skyldes det if√łlge indklagede ikke manglende respekt for klagernes k√łnsidentitet. Der var tale om en sprogbrug, som kr√¶vede tr√¶ning, da det ikke faldt personalet naturligt at omtale klagerne som ‚ÄĚden‚ÄĚ.

N√¶vnet vurderer, at der efter oplysningerne i sagen ikke er p√•vist faktiske omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at klagerne er blevet udsat for chikane p√• grund af deres k√łnsidentitet under deres ophold p√• forsorgshjemmet.

N√¶vnet har herved lagt v√¶gt p√•, at der ikke er fremlagt oplysninger, der underst√łtter, at klagerne skulle v√¶re blevet omtalt i strid med deres k√łnsidentitet i tilf√¶lde, hvor der ikke blot har v√¶ret tale om en fortalelse som f√łlge af almen sprogbrug. Heller ikke indholdet af den transskriberede samtale, hvorunder samarbejdet med klagerne og deres k√łnsidentitet i forhold til omverdenen blev dr√łftet, underst√łtter, at omtalen af klagerne skulle have antaget en chikan√łs karakter i lovens forstand.

Klagerne får derfor ikke medhold.

Retsregler
Afg√łrelsen er truffet efter f√łlgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet
‚Äď ¬ß 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om n√¶vnets kompetence
‚Äď ¬ß 9, stk. 1, om klagebehandling
‚Äď ¬ß 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven
‚Äď ¬ß 1 a, om lovens anvendelsesomr√•de
‚Äď ¬ß 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
‚Äď ¬ß 2 a, om chikane

* * *
Sagsnummer 18-69680 (KEN nr. 9527) (klager A) fra Ligebehandlingsnævnet hos Retsinformation.
Sagsnummer 18-72224 (KEN nr. 9528 ) (klager B)fra Ligebehandlingsnævnet hos Retsinformation.