K√łn som infrastruktur. En kulturanalyse af kontroverserne omkring k√łnsopdelingen af borgere i Danmark anskuet fra et infrastrukturperspektiv. Beate Sl√łk-Andersen oktober 2010.

Vist 440 gange.

Hvordan kan aktuelle kritikker af CPR-nummerets k√łnsopdeling af borgerne anskues som udfordringer og forhandlinger af standardiserede klassifikationer af k√łn? Og hvordan kan dette ses i relation til k√łnsopdelingens indlejring i en infrastruktur?
Ud fra denne problemformuleringen, har Beate Sl√łk-Andersen lavet en unders√łgelse.

Da det er hendes √łnske, at unders√łgelsen n√•r s√• bredt ud som muligt og dermed kan v√¶re med til at tydeligg√łre nogle konsekvenser, de f√¶rreste er opm√¶rksomme p√•, har Beate Sl√łk-Andersen givet tilladelse til at unders√łgelsen bringes her i Vidensbanken.

Beate Sl√łk-Andersen er cand.mag. i europ√¶isk etnologi fra K√łbenhavns Universitet med speciale i k√łn, seksualitet og sociale grupperinger.

K√ėN SOM INFRASTRUKTUR
En kulturanalyse af kontroverserne omkring k√łnsopdelingen af
borgere i Danmark anskuet fra et infrastrukturperspektiv

Beate Sl√łk-Andersen
Speciale ved Europæisk Etnologi, oktober 2010
K√łbenhavns Universitet
Vejleder: Astrid Pernille Jespersen

“Information infrastructure is a tricky thing to analyze. Good,
usable systems dissapear almost by definition. The easier
they are to use, the harder they are to see. As well, most of
the time, the bigger they are, the harder they are to see.”
Bowker & Star 2000: 33

K√ėN SOM INFRASTRUKTUR
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1 – UNDERS√ėGELSENS RAMMER
  Indledning
    Unders√łgelsens √¶rinde og fokus
    Unders√łgelsens grundlag
  Metodologiske pr√¶misser og overvejelser
    At studere normativitet
    Artikler og andet skriftligt materiale
    Valg af informanter
    Interviewet og interviewsituationen
    Analysens struktur og begrundelse
    Formidlingens diskursive gr√¶nser
  Karakterer
    Teologen
    Embedsmanden
    K√łnsterroristen
    Talspersonen
    Politikeren
    Aktivisten
  Den usynlige infrastruktur
    Infrastrukturens ordning af hverdagen
    Infrastrukturens selvf√łlgelighed
  CPR-nummeret som del af en omnipotent infrastruktur
    CPR-systemet
    Det Centrale Personregister som infrastruktur
    K√łnsklassifikationen i CPR-nummeret
    Opsamling
  Teoretiseringer af k√łn
  Michel Foucault
    Opfindelsen af det biologiske og sande k√łn
    Magt, viden og sandhed
  Judith Butler
    Den heteroseksuelle matrix og performativiteten
    Den sociale forst√•else og normerne
    Reguleringen som normalisering
  Judith Halberstam
    Alternative maskuliniteter
    Det synlige k√łn som basis for genkendelse/miskendelse
    Ben√¶gtelsen som opg√łr med magtasymmetrier
 
KAPITEL 2 – DEN SYNLIGE BIOLOGI
  Biologi som determinator
    Bryster som eksempel p√• biologi
    Biologi som konstruktion
    K√łnsskifte som biologisk argument
    Det biologiske k√łn som infrastruktur
    Opsamling
  Det synlige k√łn som kontrolinstans
    Det synlige k√łn som grundlag for kontrol
    Mulighederne inden for det synlige k√łns gr√¶nser
    Det synlige k√łn som infrastruktur
    Opsamling
KAPITEL 3 – KLASSIFIKATIONERNES BETYDNING
    Klassificering som subjektivering
    Infrastrukturens moralske ansvar
  Afslutning
KAPITEL 4 – AFRUNDING AF UNDERS√ėGELSEN
  Perspektivering
    Unders√łgelsens begr√¶nsninger
    Perspektiver til videre forskning
    Etiske overvejelser
    Transk√łnnede som udgangspunkt for at studere k√łn
  Konklusion
  Materiale
    Beslutningsforslag og love
    Hjemmesider og dokumenter uden forfatter
    Konferenceopl√¶g
  Litteraturoversigt
APPENDIKS
  Appendiks I: Summary
  Appendiks II: Eksempel p√• interviewguide
Noter

[Indholdsfortegnelse] KAPITEL 1 – UNDERS√ėGELSENS RAMMER
[Indholdsfortegnelse] Indledning
Grundpr√¶missen for at blive registreret som borger i Danmark er, at man kan defineres som ‘m’ eller ‘k’, hr. eller fr., lige eller ulige. Det er ganske simpelt ikke teknisk muligt at oprette en ny borger i statens borgerdatabase, CPR-registret, uden samtidig at definere denne borger som v√¶rende et af de to k√łn. Dette er en konsekvens af, at k√łnskategorierne danner grundlag for en lang r√¶kke forhold, der kan siges at indg√• i en omnopotent infrastruktur. Denne infrastruktur “ordner” vores hverdag, men den g√łr omvendt livet sv√¶rt for de, der ikke passer ind i infrastrukturens krav om utvetydig k√łnsklassificering.

Omdrejningspunktet for denne unders√łgelse er at udforske, de kontroverser, der opst√•r ved k√łnskategoriernes gr√¶nser. Disse er for mig blevet synlige gennem forskellige kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling. Kritikkerne af denne formelle k√łnsopdeling tager udgangspunkt i de problemer, transk√łnnede oplever som konsekvens af ikke at leve op til sociale forst√•elser af k√łn.
Som det vil vise sig, forgrener disse sociale forst√•elser af k√łn sig gennem infrastrukturen ud i hj√łrnerne af b√•de menneskets krop og hverdag. Alligevel h√łrer s√•dan kontroverser omkring k√łnskategorierne til sj√¶ldenhederne. Jeg vil argumenterer for, at dette er en konsekvens af, at indlejret i en infrastruktur, der g√łr hverdagen lettere for de fleste, bliver k√łnskategorierne usynlige og tages for givet.

[Indholdsfortegnelse] Unders√łgelsens √¶rinde og fokus
Pointen med dette speciale er at tydeligg√łre nogle kontroverser, der sj√¶ldent kommer op til overfladen. For selvom k√łn ofte er til debat i kontekst af l√łnstatistikker, barselsregler, kvoter m.v., stilles der sj√¶ldent sp√łrgsm√•lstegn ved selve den k√łnsopdeling, der ligger til grund for at have s√•danne diskussioner. En k√łnsopdeling, der kan siges at danne grundlag for vores hverdag som borger i samfundet, diskuteres kun af de, der samtidig defineres som sk√¶ve, anormale, underlige, syge. Her bliver hverdagens kampe synlige i kraft af gr√¶nseeksistenser s√• som transk√łnnede, der kaster lys over den normalitet, de ikke vil eller ikke kan f√• lov til at v√¶re en del af.
Begrebet gr√¶nseeksistenser er taget fra Susan Leigh Star, [1991] der sammen med Geoffrey C. Bowker har formuleret den teori om infrastruktur, jeg vil bruge som udgangspunkt for den f√łlgende analyse af k√łnskategorien i CPR-nummeret. Ud fra deres teori kan vi forst√• k√łnskategorierne som indv√¶vet i en omfattende infrastruktur, der er afh√¶ngig af klassifikationer og standardiseringer. Denne infrastruktur “ordner” samfundet p√• en m√•de, der forenkler hverdagen for de fleste borgere, uden vi l√¶gger m√¶rke til det. De, der ikke passer ind i klassifikationerne, bliver til geng√¶ld gjort tavse og m√• p√•tage sig lidelser til geng√¶ld for infrastrukturens velfungerenhed. Derfor kan infrastrukturen siges at v√¶re “arbejde”: Kategorierne g√łr noget, n√•r de gennem infrastrukturen praktiseres. [Bowker & Star 2000, org. 1999]
If√łlge Bowker og Star er det n√łdvendigt at klassificerer hverdagen ned i detaljen for at vi kan beg√• os i verden, hvorfor jeg ikke vil argumentere imod klassificering som s√•dan. Mit √¶rinde er i stedet at bidrage til en st√łrre refleksion omkring grundlaget for og konsekvenserne af disse klassificeringer, der har reelle – negative og positive – konsekvenser for de, der bliver klassificeret.

For at f√• indblik i, hvilke forst√•elser af k√łn, der ligger til grund for CPR-nummeret k√łnsopdeling, vil jeg tillige inddrage tre k√łnsteoretikere. Disse teoretikere tager alle udgangspunkt i de, der “falder udenfor” de standardiserede k√łnskategorier, for at belyse k√łnskategoriernes grundlag og betydning. Gennem deres teoretiseringer af k√łn vil jeg vise, hvordan kritikker af k√łnsopdelingen tager i sit afs√¶t kropsligg√łrelser og forst√•elser af k√łn, der divergerer fra de, der ligger til grund f√łr CPR-nummeret k√łnsopdeling. Samtidig vil det her igennem blive muligt at forklare de mere eksistentielle konsekvenser af at v√¶re udenfor CPR-nummeret formelle kategorier.

Ud fra dette grundlag er problemformuleringen for denne unders√łgelse dermed som f√łlger:

Hvordan kan aktuelle kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling af borgerne anskues som udfordringer og forhandlinger af standardiserede klassifikationer af k√łn? Og hvordan kan dette ses i relation til k√łnsopdelingens indlejring i en infrastruktur?

[Indholdsfortegnelse] Unders√łgelsens grundlag
Inden jeg begynder at udfolde selve unders√łgelsen, vil det her v√¶re n√łdvendigt at redeg√łre for unders√łgelsens udformning og de mest centrale begreber i denne unders√łgelse.

Dette speciale vil v√¶re baseret p√• en dekonstruktion af k√łnnet som en biologisk selvf√łlgelighed.
Denne type teoretisk afs√¶t, der har dekonstruktion af f√¶nomener som udgangspunkt, er blevet krititeres for gennem analyser blot at konstatere deres eget udgangspunkt: At f√¶nomenter er “negativt”. [Hacking 1999: 5-7] Denne type cirkul√¶r argumentation, der blot underst√łtter analysens udgangspunkt s√łger jeg aktivt at overskride ved ikke blot at s√łge at dekonstruere begrebet k√łn som s√•dan, men at unders√łge den kontekst, det indg√•r i, og de konsekvenser, det har for menneskers levede liv.

Konteksten for k√łnnet er i denne unders√łgelse CPR-nummeret og den omnipotente infrastruktur, dette nummer indg√•r i. Ideen om k√łnsklassificeringen som en del af en infrastruktur er som n√¶vnt ovenfor taget fra Geoffrey C. Bowker og Susan Leigh Star. Disse to amerikanske sociologer har formuleret en teori om, at den sociale verden formes og praktiseres gennem klassifikationer og standardiseringer, der samlet udg√łr infrastrukturer, hvori mennesker, institutioner og ting til sammen indg√•r i netv√¶rk, der skaber sammenh√¶ng, betydning og selvf√łlgeligheder. [Bowker & Star 2000, org. 1999] Analysen vil derfor tage afs√¶t i en argumentation for, hvordan CPR-nummeret og dets iboende k√łnsopdeling kan forst√•s som indlejret i en st√łrre infrastruktur; et informationssystem, der ikke stilles sp√łrgsm√•lstegn ved og derfor er usynlig.

For overhovedet at f√• adgang til denne usynlige infrastruktur har jeg gennem empirisk arbejde fundet frem til de kontroverser, der uundg√•eligt vil v√¶re omkring en infrastrukturs klassifikationer. For det ligger i klassificeringernes natur, at de altid vil v√¶re til forhandling, hvilket jeg har taget rejste kritikker som udtryk for. Lovforslag, politikpapirer, h√łringssvar og artikler har tydeliggjort indgange til felten, hvori kritikkere er fundet og anvendt som informanter. Her har transk√łnnethed gjort sig til omdrejningspunktet i en analyse af CPR-nummeret k√łnsopdeling.
For at f√• et indblik i den infrastruktur, CPR-nummeret indg√•r i og de rationaler, der ligger bag k√łnsopdelingen, har jeg inkluderet informanter, der igennem deres professionelle virke har indsigt i denne viden. Tillige er indraget udskifter af folketingsdebatter, hvor netop CPR-nummeret k√łnsopdeling har v√¶ret til debat af flere omgange.

Dette feltarbejde har tydeliggjort, at vi for at forst√• kritikkerne af k√łnsopdelingen, bliver n√łdt til at studere betydninger af f√¶nomenet k√łn. For at begribe dette f√¶nomen har jeg valgt at inddrage teoretikere, der b√•de kan tydeligg√łre CPR-nummeret iboende k√łnsforst√•else og forklare k√łnskategorierne konstituering i forhold til sociale forst√•elser af k√łn. Som udgangspunkt vil jeg pr√¶senterer Michel Foucaults ide om “opfindelsen” af det biologiske k√łn og ideen om, at mennesker indeholder et sandt k√łn. [Foucault 1981, org. 1978] Ud fra Judith Butlers teori om den heteroseksuelle matrix bliver det muligt at forklare forklare k√łnnenes insisteren og k√łnskategoriernes betydning for den menneskelige eksistens. [Butler 1990]
Endelig g√łr Judith Halberstams gent√¶nkning af Butlers matrix-ide det muligt at klarl√¶gge kroppens overflades betydning i forhold til den underliggende k√łnsklassificering. [Halberstam 1998]
Igennem disse teorier bliver det muligt at vise, hvordan k√łnskategorierne som pr√¶mis for subjektiveringen kan forklare transk√łnnedes situation som en konsekvens af en udeblevet subjektivering. N√•r transk√łnnede ikke “passer ind” i CPR-nummeret k√łnskategorier, bliver udfaldet derfor, at de igennem infrastrukturen bliver umenneskeliggjort.

For at s√¶tte rammerne for analysen og diskussionerne af k√łnsopdelingens betydning og funktion, vil jeg i n√¶ste kapitel redeg√łre for min tilgang til emnet og freml√¶gge overvejelser, der er blevet aktuelle i denne forbindelse.

[Indholdsfortegnelse] Metodologiske præmisser og overvejelser
Tilgangen til dette felt har v√¶ret formet af k√łnnets selvf√łlgelighed og infrastrukturens usynlighed, som har gjort denne unders√łgelses fokus sv√¶r at arbejde med. For derfor overhovedet at kunne g√• til emnet og kunne itales√¶tte diskussioner om k√łnskategorierne, har jeg anvendt CPR-nummeret som indgangsvinkel i indsamlingen af empirisk materiale. Dette har vist sig b√•de som en konstruktiv tilgang i interviewsituationen og i den f√łrliggende s√łgning p√• internettet og i artikler. I det f√łlgende vil jeg freml√¶gge de mest relevante metodiske valg og overvejelser i forbindelse med mit empiriske arbejde og min tilgang til det analytiske arbejde.

[Indholdsfortegnelse] At studere normativitet
Det, at jeg har fors√łgt at lokalisere spr√¶kkerne i et f√¶nomen, som de fleste tager for givet, har skabt s√¶rlige pr√¶misser for mit feltarbejde. Pr√¶misserne har v√¶ret en h√łj grad af normativitet omkring den eksisterende k√łnsopdeling i CPR-nummeret. Dette har omfattet indforst√•ethed og frav√¶r af itales√¶ttelse og dermed en lav grad af debat om emnet i offentligheden – alt sammen med den effekt, at det har v√¶ret sv√¶rt at finde informanter. P√• det praktiske plan har dette f.eks. besv√¶rliggjort engageringen af politikere som informanter. Selvom k√łn er p√• dagsordenen hos mange politiske partier (f.eks. i forbindelse med ligel√łn), er det kun et par enkelte politikere, der mener, at k√łnsopdelingen af borgerne og konsekvenserne af denne er relevant af diskutere. [1]

At studere normativiteten handler om at f√• italesat selvf√łlgeligheder, hvorfor det sj√¶ldent er noget, man som forsker kan g√• ud og finde italesat gennem f.eks. avisartikler eller kan g√łre travle politikere interesserede i. If√łlge Dorte Marie S√łndergaard, fra hvem jeg har l√•nt begrebet selvf√łlgeligheder, har en poststrukturalistisk empirisk unders√łgelse til form√•l at dekonstruere diskursivt og dikotomisk producerede kategorier, s√• som mand/kvinde-opdelingen.
Poststrukturalismen tilbyder ikke i sig selv konkrete empiriske metoder, men l√¶gger op til analytiske tilgange, der kan vise paradoksale praksisser og brud med koh√¶rensen i kategoriernes konstituering. Fokus b√łr i det empiriske arbejde derfor v√¶re p√• det sp√¶ndingspotentiale, der skabes i mellemrummet mellem det kollektive (diskurser) og den enkelte (praksis), paradokser og randpersoner, som “viser spr√¶kkerne i diskursernes selvf√łlgeligheder”. [S√łndergaard 2000: 93] Den brugbare empiriske data kan derfor tage mange former; lige fra film, over observationer til interviews, s√• l√¶nge tilgangen til empirien er “at t√¶nke imod det selvf√łlgelige” [S√łndergaard 2000: 76] og derigennem fors√łge at bryde med pr√¶misserne for essentialistiske og naturaliserede dikotomier, kategorier og diskurser. [S√łndergaard 2000]
Jeg har i denne unders√łgelse benyttet mig af flere typer materiale og metoder, hvilket har ledt mig frem til et antal randpersoner, der har kunnet tydeligg√łre paradokser mellem det kollektive, i form af CPR-nummeret k√łnsopdeling og de dertil knyttede forst√•elser af k√łn, og det individuelle, forst√•et som den enkeltes praksis og problemer i forhold til denne k√łnsopdeling.

[Indholdsfortegnelse] Artikler og andet skriftligt materiale
S√łgningen blandt nyere artikler i landsd√¶kkende og regionale aviser, ugeblade og magasiner har givet et begr√¶nset udbytte, hvis man ser p√• m√¶ngden af artikler om CPR-nummeret k√łnsopdeling. Dette har v√¶ret forventet, da selvf√łlgeligheder som pointeret ovenfor sj√¶ldent er noget, vi finder direkte italesat i f.eks. aviser. [S√łndergaard 2000] Derfor har mit udgangspunkt v√¶ret at s√łge efter kritikere af CPR-nummeret k√łnsopdeling for at finde frem til spr√¶kkerne.
Konkret er artikels√łgninger lavet p√• Infomedia p√• ordene “CPR” og “personnummer“, hvilket resulterede i en fremkomst af artikler, der prim√¶rt omhandlede tilf√¶lde af eller risiko for l√¶kage af oplysninger fra CPR-systemet. S√łgninger blev efterf√łlgende lavet p√• samme ord, men i kombination med ordet “k√łn“, hvilket gav f√• resultater.

Indenfor den fem√•rige periode, jeg har valgt som ramme for min unders√łgelse, har der overordnet set v√¶ret to typer af artikler, der har omhandlet k√łnsopdelingen i CPR-nummeret:
Kommentarer eller st√łrre artikler i forbindelse med politiske beslutningsforslag om transk√łnnedes rettigheder, og personportr√¶tter af transk√łnnede med overskrifter som “Da Torben blev til Tina”. [Svensgaard 2009] Sidstn√¶vnte artikeltype har vist sig mest udbredt, mens der har v√¶ret l√¶ngere imellem artikler om politiske forslag. Debatter omkring beslutningsforslagene viste sig snarere at skulle findes i transskriberinger af folketingsdebatter ved behandlingen af de enkelte forslag.

Resultatet af artikels√łgningen har i min unders√łgelse bidraget til en grundl√¶ggende forst√•else af nogle meget st√¶rke diskurser om k√łnsopdelingens naturgivenhed og selvf√łlgelighed.
Yderligere har den synliggjort de stemmer i kontroversen omkring k√łnsopdelingen, som kunne v√¶re relevante at interviewe – stemmer, der alle p√• den ene eller anden m√•de har v√¶ret relateret til transk√łnnede.

Ud over artikels√łgninger har jeg ogs√• brugt tid p√• at afs√łge hjemmesider, folketingsdebatter og andet skriftligt materiale, b√•de for at opst√łve kritiske stemmer i diskussionen af k√łnsopdelingen og for at f√• et indtryk af, om diskussionen overhovedet eksisterer. Konklusionen p√• denne afs√łgning har v√¶ret, at det prim√¶rt er interesseorganisationer fokuseret p√• transk√łnnethed og politiske partier p√• venstrefl√łjen, der offentligt har kritiseret k√łnsopdelingen – der er tale om et relativt sn√¶vert felt af kritikere. Den omvendte stemme, der er g√•et ind i debatten og italesat argumenter for k√łnsopdelingen, har v√¶ret n√¶sten frav√¶rende. Folketingsdebatter, hvor politikere direkte kan “afkr√¶ves” svar p√• forslag om √¶ndringer af det nuv√¶rende, har v√¶ret den bedste skriftlige kilde til denne direkte forholden sig til sp√łrgsm√•let. Herudover har problematiseringer af k√łnsopdelingen virket til at have st√•et uh√łrte hen.
At udskrifter fra folketingdebatter vil vise sig at spille en central rolle i analyseafsnittet, kan forklares ud fra den teoretiske ramme for denne unders√łgelse. I en analyse af infrastrukturens kategorier b√łr man, if√łlge Geoffrey C. Bowker og Susan Leigh Star, der vil blive pr√¶senteret senere, b√•de fokusere p√• deres praktisering og udformning. [Bowker & Star 2000: 39-49] Da diskussioner og beslutninger om CPR-nummeret oftest tages i Folketinget, er det her muligt at f√• indblik i et element af k√łnskategoriernes udformning. En forst√•else af deres praktisering f√•r vi til geng√¶ld gennem interviews.

Samlet set har de indledende, eksplorative s√łgninger i forskellige typer af skriftligt materiale vist, at CPR-nummeret k√łnsopdeling for det f√łrste er omg√¶rdet af selvf√łlgelighed, og for det andet kun itales√¶ttes i relation til transk√łnnethed. Transk√łnnede er alts√• i min unders√łgelse kommet til at udg√łre de randpersoner, S√łndergaard agiterer for som udgangspunkt for analyser af selvf√łlgeligheder. [S√łndergaard 2000]

[Indholdsfortegnelse] Valg af informanter
P√• basis af den ovenfor skitserede s√łgning i skriftligt materiale, kontaktede jeg cirka ti enkeltindivider og et antal organisationer og udvalg, der alle var dukket op i relation til problematiseringer af k√łnnets selvf√łlgelighed i CPR-nummeret. Reaktionerne varierede blandt de kritiske stemmer, jeg fors√łgte at skabe kontakt til. St√łrstedelen af de politikere, der har v√¶ret med til at stille – eller i offentligheden har talt for – beslutningsforslag, der har v√¶ret af relevans for denne unders√łgelse, har ikke v√¶ret interesserede eller ikke haft tid til at stille op til interview. Mere interesserede i at stille op til interviews var til geng√¶ld repr√¶sentanter fra interesseorganisationer og k√łnspolitiske udvalg, hvor im√łdekommenheden var stor. Ud af dette ops√łgende arbejde fandt jeg fire informanter, der i kraft af at v√¶re aktive i debatten om k√łnsopdelingen kan kaste lys over emnet. [2] Disse fire stiller sig alle p√• forskellig vis kritiske overfor det k√łnsopdelte CPR-numre. Henvisninger til “de fire kritikere” viser derfor tilbage til disse fire informanter. De er alle fire en del af et relativt sn√¶vert milj√ł og nogle endda kender hinanden. Dette er et udtryk for, at der ikke er tale om en bred debat.

For at f√• en forst√•else af hvilken nuv√¶rende konstruktion, kritikerne √łnsker at g√łre op med, tog jeg samtidig kontakt til Indenrigsministeriet, da CPR-omr√•det ligger under dette ministerium.
Ligeledes tog jeg kontakt til Kirkeministeriet og Familieministeriet, som jeg vurderede som de mest centrale brugere af k√łnsregistrering, da store dele af den lovgivning, der bliver administreret og udformet under disse ministerielle omr√•der, er baseret p√• en differentiering i forhold til k√łn. [3] Her ville alts√• v√¶re mulighed for at finde informanter med b√•de overblik og indsigt i rationaler bag det eksisterende system.
I Familieministeriet kunne de desv√¶rre kun finde tid til at besvare et par enkelte sp√łrgsm√•l per mail, mens jeg til geng√¶ld i hvert af de to √łvrige ministerier fik kontakt til en im√łdekommende ansat, der var villig til at s√¶tte tid af til interviews.

Alle seks informanter pr√¶senteres i afsnittet “Karakterer”. Derudover vil yderligere en informant blive inddraget for en kort bem√¶rkning, da hun besidder en praksisbaseret viden, der er af stor relevans for at f√• indblik i, men som ikke er tilg√¶ngelig gennem de √łvrige informanter. En samlet oversigt over informanter i unders√łgelsen findes vedlagt. [Appendiks II]

I analysen vil der blive inddraget et antal citater fra folketingsdebatter omkring Transk√łnnedes rettigheder. Da disse citater i h√łj grad kommer fra sundhedsministre, kan det rejse sp√łrgsm√•l om, hvorfor Sundhedsministeriet ikke er kontaktet i forbindelse med s√łgningen efter informanter. At dette bevidst er afgr√¶nset, er dels en konsekvens af ovenst√•ende overvejelser om, hvilke ministerielle omr√•der, der har st√łrst ber√łringsflade med det k√łnsopdelte CPR-nummer. Endnu vigtigere for denne afgr√¶nsning er det, at Sundhedsministeriets centrale rolle i folketingsdebatterne er en konsekvens af en forst√•else af transk√łnnethed som en sygdomstilstand. Da denne forst√•else af transk√łnnethed ikke stemmer overens med det perspektiv, jeg har lagt p√• emnet i denne unders√łgelse, er informanter fra Sundhedsministeriet derfor ikke inddraget. Jeg vil tage denne debat op i perspektiveringen.

Gennemg√•ende for de inddragede informanter har v√¶ret, at de alle har en stor viden omkring personregistrering, transk√łnnede og/eller k√łnsforskning qua deres embede, uddannelse, arbejde i interesseorganisationer eller personlig interesse i emnet. F.eks. har alle fire kritikere refereret til minimum √©n af de her i unders√łgelsen inddragede teoretikere. Denne s√¶regenhed ved informanterne g√łr dem ud fra antropologen Anthony P. Cohens informantdifferentiering til n√łgleinformanter, hvilket d√¶kker over informanter, der tildeles en central funktion i unders√łgelsen i kraft af deres rolle i felten, ofte sammenh√¶ngende med specialistviden. Denne viden kan enten v√¶re en konsekvens af en formel eller uformel status i samfundet, hvor sidstn√¶vntes viden f.eks. kan v√¶re p√• basis af en stor adgang til sladder. [Cohen 1984] I udgangspunktet har alle mine informanter formel status i kraft af erhverv eller central placering i en interesseorganisation. Men samtidig kombineres dette f.eks. hos flere af dem med kendskab til og sladder fra “transmilj√łet”, hvorfor jeg ikke er i stand til at lave en s√•dan klar adskillelse. Kombinationen har dog virket som kilde til en endnu st√łrre specialistviden. Denne brug af n√łgleinformanter har √łjensynligt givet mig et interviewmateriale, der er baseret p√• st√łrre og mere reflekteret viden om emnet.

[Indholdsfortegnelse] Interviewet og interviewsituationen
Den svenske etnolog Eva F√§gerborg definerer interviewet som metode, fordi interviewet “g√∂r det m√∂jligt att √•stadkomma ett erfarenhetsn√§ra, nyansrikt och m√•ngfacetterat material.” [1999: 55] Jeg har derfor valgt at benytte mig af kvalitative interviews som en del af den empiriske tilgang til denne unders√łgelse for at f√• udfoldet de rejste kritikker og f√• en st√łrre forst√•else af, hvordan det kritiserede CPR-system fungerer.
Jeg har valgt at benytte mig af halvstrukturerede interviews, da disse er med til at sikre, at jeg f√•r d√¶kket et antal bestemt temaer, men samtidig muligg√łr “√•benhed over for √¶ndringer af sp√łrgsm√•lenes r√¶kkef√łlge og form, s√•ledes at jeg kan forf√łlge de svar, interviewpersonerne giver”. [Kvale 1997, org. 1994: 129] Sp√łrgeguides til hver af de fire informanter, der har kritiseret k√łnsopdelingen og de to, der arbejder med den p√• ministerielt hold, har varieret lidt grundet motivationen bag valget af dem som informanter (jf. afsnittet “Valg af informanter” ovenfor). Gennemg√•ende for alle interviews er dog, at jeg har benyttet en kombination af alle de ni typer af interviewsp√łrgsm√•l, Steinar Kvale opstiller i InterView. [1997, org. 1994: 136-139] V√¶gtningen af de enkelte typer sp√łrgsm√•l har varieret, afh√¶ngigt af interviewsituationen og informanten. Et eksempel p√• en sp√łrgeguide er vedlagt for at give et indblik i, hvordan interviewene er blevet vinklet. [Appendiks III]

Som Fägerborg har redegjort for, påvirker interviewsituationen det materiale, man får ud af interviewet. [Fägerborg 1999: 55-70] Ud over at mine informanter har varieret i alder, position, politisk tilgang og baggrund, har selve rammerne for interviewene også divergeret meget; fra et interview i et ministerium, hvor jeg skulle hentes ved indgangen af en sekretær til et interview i en stue, hvor jeg forud for interviewet var blevet hentet på busholdepladsen og budt på middag.

Det problematiske ved brugen af interviews kan v√¶re den magtasymmetri, der eksisterer mellem interviewer og informant og som er determineret af, at det er intervieweren, der styrer interviewet og s√¶tter rammerne for det. [Kvale 1997, org. 1994: 131] Den danske filosof Anders Fogh Jensen n√¶vner i indledning til Michel Foucaults Overv√•gning og straf, [2002, org. 1975] at informationsindsamling via bl.a. personinterviews endog har en disciplinerende effekt og dermed er med til at opretholde normativiteten. [2002, org. 1975: 14] Det har i forbindelse med denne unders√łgelse v√¶ret s√¶rligt aktuelt at g√łre sig overvejelser omkring s√•danne mulige effekter af mine interviews, da jeg bl.a. har lavet feltarbejde blandt randpersoner, der er karakteriseret ved at falde udenfor normativiteten og dermed i forvejen k√¶mper mod normativitetens disciplinering. Alle de kritiske informanter, der netop taler ud fra en placering ved normativitetens gr√¶nser, har til geng√¶ld alle gjort sig synlige for mig som forsker i kraft af at have v√¶ret aktive i debatten om k√łnsopdelingen. Derfor er det m√•ske snarere informanternes brug af mig, der b√łr till√¶gges overvejelser. I forbindelse med denne unders√łgelse, hvor alle informanter har v√¶ret en del af et politisk milj√ł, er det n√łdvendigt at holde sig for √łje, at informanterne kan have en instrumentel tilgang til interviewet og bruge det som middel til at opn√• egne m√•l eller fremme en specifik dagsorden. Dette kan betyde, at der l√¶gges s√¶rlig v√¶gt p√• noget, mens andet ties bort under interviewet. [F√§gerborg 1999: 60]
At informanterne har haft forskellige dagsordener Рog at kritikerne har haft forskellige motivationsfaktorer Рhar til gengæld givet et alsidigt materiale, der har tydeliggjort en pluralitet i kontroversen.

[Indholdsfortegnelse] Analysens struktur og begrundelse
Analysestrategien i denne unders√łgelse er formet ud fra konceptet mapping controversies. At kortl√¶gge kontroverser er en ide, der er opst√•et hos den franske sociolog Bruno Latour.
Begrebet henviser til en metodologi, der gennem is√¶r visuel fremstilling s√łger at klarl√¶gge kontroverser og diskussioner omkring fremkomsten af videnskabelig fakta og dermed unders√łge, hvordan et specifikt stykke viden er blevet til igennem diskussion og polemik. Ideen med denne metode er at skabe ontologiske forstyrrelser i hverdagens selvf√łlgelige elementer og dermed skabe mulighed for nye bevidstheder (eng. awareness). [Whatmore 2009]
N√•r jeg vil benytte mig af denne tilgang, er det derfor for at kunne vise kontroverserne bag de fakta, der udtrykkes i infrastrukturens kategorier, herunder k√łnskategorien. En kontrovers, der ikke bare kan opstilles som en fl√łjkrig, men som best√•r af sammenfiltringer af synspunkter, tilgange og erfaringer. I min brug bliver der ikke tale om en visuel fremstilling af fremkomsten af videnskabelig fakta som s√•dan, men en kulturanalyse af det sociale f√¶nomen k√łn.

For at s√¶tte k√łnsopdelingen og CPR-nummeret i en betydningsgivende kontekst, vil analysen tage sit afs√¶t i et argument om, at CPR-systemet kan forst√•s som en infrastruktur, hvor indenfor k√łnsopdelingen standardiseres og praktiseres. Denne ide om infrastruktur vil s√¶tte rammen for diskussionerne om k√łn i denne unders√łgelse.
Dern√¶st vil jeg g√• over til at se p√•, hvordan kontroverser omkring CPR-nummeret k√łnsopdeling kan anskues som forhandlinger af k√łnskategoriernes gr√¶nser. For at g√łre dette, vil jeg inddrage tre teorier om k√łn, der p√• forskellig vis kan bidrage til en tydeligg√łrelse af den k√łnsforst√•else, der ligger bag k√łnsklassificeringen, og dennes indlejring i bredere sociale forst√•elser af k√łn.
Fordi kontroversen omkring k√łnsklassificering er kompleks og stikker i mange retninger, er analysens kortl√¶gning organiseret ud fra en analytisk differentiering mellem det biologiske k√łn og det synlige k√łn som elementer i konstruktionen af f√¶nomenet k√łn; denne opdeling vil blive begrundet i introduktionen til analysen.
P√• grundlag af denne kortl√¶gning vil jeg efterf√łlgende begive mig ind i en mere teoretisk udredning af, hvordan kategorierne kan siges at have betydning for vores eksistens som mennesker. P√• grundlag af denne udredning vil jeg tydeligg√łre, hvordan infrastrkturens klassificeringer kan siges at v√¶re indlejret i subjektiveringsprocesser og dermed er med til at skabe transk√łnnedes situation som abjekter, ikke-mennesker.

For at klarl√¶gge grundlaget for overhovedet at kunne lave en s√•dan kortl√¶gning af k√łnskategoriernes rolle i samfundet og for os som borgere, vil det v√¶re p√• sin plads f√łrst at pr√¶sentere stemmerne i debatten. Derfor vil jeg give en kort introduktion til de karakterer, der udg√łr det empiriske fundament for denne unders√łgelse. Inden da vil jeg dog kort redeg√łre for min narrative strategi.

[Indholdsfortegnelse] Formidlingens diskursive grænser
Et redskab, man som forsker kan anvende i den videre destabilisering af selvf√łlgeligheder, er if√łlge S√łndergaard brugen af diskursiv fremmedg√łrelse i fremstillingen af analyser, som vi ser det hos f.eks. Judith Butler, der benyttede sig af et yderst avanceret og abstrakt sprog. [1990]
Dette g√łres for at understrege f√¶nomeners konstruerede og bev√¶gelige indhold. S√łndergaard selv gjorde i Tegnet p√• kroppen, [1996] brug af diskurs-distancerende sprog som en del af sit dekonstruktuerende projekt ved f.eks. at bruge betegnelsen “akt√łr med mandligt kropstegn” for at undg√• at bruge ordet “mand” og tillige med kvinder. Denne sproglige ben√¶gtelse eller udfordring af kategorier og begreber anvendes for at “undg√• at komme til at fort√¶lle diskurserne p√• diskursernes egne pr√¶misser.” [S√łndergaard 2000: 88] H√•bet hos S√łndergaard er, at undg√•elsen af citeringer af betydningstunge begreber og eksisterende diskursive pr√¶misser er med til at √•bne for brud. [S√łndergaard 2000]
Denne brug af fremmedg√łrende sprog skal tilpasses gr√¶nserne for dekonstruktionen; diskursernes begr√¶nsninger for hvad en potentiel aftager af analysen overhovedet vil kunne forst√•. En vis respekt for disse eksisterende pr√¶misser er n√łdvendig, s√•fremt budskabet ikke skal g√• tabt. R√¶kkevidden for hvor langt ud ens analyseresultater kan n√•, afh√¶nger dermed af i hvor h√łj grad, man udfordrer selvf√łlgelighederne og tr√¶der udenfor eksisterende diskurser. [S√łndergaard 2000] Med denne pointe in mente har jeg valgt ikke at g√łre min analyse for sn√łrklet og utilg√¶ngelig, men benytte begreber velkendte ord som “m√¶nd” og “kvinder”, da jeg herved kan v√¶re med til at bidrage til en debat, der g√•r ud over eksperternes metadebatter.

Tillige vil jeg her redeg√łre for min brug af begrebet transk√łnnet. Udover at begrebet er anvendt b√•de i interviews og diverse skriftlige kilder, har jeg ogs√• valgt at bruge det som en m√•de at undg√• sn√¶vre definitioner og kategoriseringer. Begrebet er opst√•et som en form for selvdefinition/-kategorisering og har en bred og inkluderende betydning, der henviser til personer, som k√łnsm√¶ssigt “understand cross-identification as a crucial part of their gendered self but they may pick and choose among the options of body modification, social presentation and legal recognition available to them.” [Judith Halberstam, citeret i Jagose 1999] Begrebet er opst√•et som alternativ til det mere sn√¶vre begreb transseksuelle, der ofte forst√•s mere specifikt og i en medicinsk kontekst som betegnelse for personer, der √łnsker fuldbyrdet k√łnsskifte. [4] Begrebet henviser alts√• bredt til personer, der i kraft af deres k√łnsudtryk eller -identifikation stiller sp√łrgsm√•lstegn ved en forst√•else af femininitet som en naturlig forl√¶ngelse af den kvindelige krop og maskulinitet som en naturlig forl√¶ngelse af den mandlige ditto. Begrebet kan dermed siges at v√¶re destabiliserende i sig selv. [Stryker 2006: 2-3]

[Indholdsfortegnelse] Karakterer
For at s√¶tte en narrativ ramme for den kommende analyse og diskussion, hvori der vil v√¶re en pluralitet af sidel√łbende stemmer og perspektiver i spil, vil jeg g√łre brug af karakterer, [5] der tydeligg√łr den enkelte informants position i debatten (Politikeren, K√łnsterroristen, Embedsmanden, m.fl.). De introducerede karakterer skal anskues som et empirisk udsnit, der kan v√¶re med til at illustrere en multiplicitet i tilgange til og forst√•elser af det k√łnsopdelte CPR-nummer. Derfor anvender jeg karaktererne narrativt som en indledende definition af de enkelte informanters kontekstuelle forst√•else af emnet; deres tillagte karakter i denne unders√łgelse afspejler deres forst√•elsesramme for emnet. N√•r jeg derfor f.eks. har karakteriseret en informant som Politikeren, er dette for at tydeligg√łre, at denne informants tilgang er formet af en forst√•else af, hvordan realpolitik og udformningen af lovgivning fungerer, b√•de p√• Christiansborg og i forhold til befolkningen. Denne forst√•else er anderledes end hos f.eks. Talspersonen, der i h√łjere grad t√¶nker i repr√¶sentation, rettigheder og dagsorden for en specifik interesseorganisation.

Dette analytiske greb kommer til at v√¶re netop en karikering over positionerne, alts√• en fokusering p√• s√¶rlige tr√¶k ved den enkelte informant, der ikke kan undg√• i nogen grad at blive p√• bekostning af heterogeniteten og selvmodsigelserne i de enkelte positioner. At karaktererne alligevel er anvendt i denne analyse er, at dette vil kunne fremme en tydeligg√łrelse af sp√¶ndinger og brydninger i felten; brugen af karaktererne kan udkrystallisere de enkeltes praksis og sk√¶rpe argumentationen. [6] Samtidig bliver de i arbejdet med en kontrovers som den om k√łnskategorierne n√łdvendige for at kunne kortl√¶gge og skabe orden i en empiri, der stritter i alle retninger. Derudover im√łdekommer brugen af karakterer et krav om anonymitet, der dog kun er direkte √łnsker af en informant.

Fordi karaktererne forholder sig til CPR-nummeret k√łnsopdeling ud fra forskellig motivation, erfaring og forst√•elser af k√łn, har de ligeledes bidraget meget forskelligt til denne unders√łgelse.
Derfor vil nogle informanter bidrage meget i en del af analysen, mens andre bidrager mere i andre dele.

P√• de f√łlgende sider vil de forskellige karakterer blive introduceret, b√•de p√• basis af interviews og eventuelle politiske forslag informanterne har v√¶ret med til at forme, eller artikler, de har forfattet i relation til diskussionen om k√łnsregistreringen. Under den nedenst√•ende pr√¶sentation af de enkelte karakterer vil der blive redegjort for deres position i debatten og deres holdning til k√łnsregistrering. Ud fra dette vil k√łnsforst√•elserne i de enkelte positioner blive anvendt til at udfolde en problematisering af CPR-nummeret k√łnskategorisering i den efterf√łlgende analyse.

En enkelt karakter, Jordmoderen, vil ikke blive introduceret her, da hun ikke spiller samme omfangsrige rolle i analysen som de √łvrige karakterer. Jordmoderen er blevet inddraget kortvarigt, da hun igennem sit job p√• en f√łdeafdeling besad en praksisbaseret viden, der var af stor relevans at f√• indblik i, men som ingen af de √łvrige informanter var i besiddelse af. Hun og de √łvrige karakterer fremg√•r alle af den vedlagte informantoversigt. [Appendiks II]

[Indholdsfortegnelse] Teologen
Teologen er egentlig embedsmand, men taler i h√łjere grad som fagperson og repr√¶sentant for kirken, end hvad der nedenfor vil blive defineret som embedsmand. Hun har b√•de praktisk og strategisk erfaring med personregistrering efter b√•de at have arbejdet i kirker og det dertilh√łrende ministerium. Hun har en stor faglig og personlig interesse i sit arbejdsomr√•de og har en omfattende specialiseret viden, der b√•de d√¶kker historiske og nutidige forhold vedr√łrende emnet inden for en kirkelig kontekst.
Teologens forst√•else af personregistrering tager alts√• udgangspunkt i kirken. Hun vurderer kirken som den centrale institution i den danske personregistrerings historie. Da hun till√¶gger personregistreringen en helt grundl√¶ggende rolle for det danske samfunds udvikling og opretholdelse, b√łr vi ud fra hendes perspektiv vise kirken anerkendelse og taknemmelighed for, at den igennem √•rhundrede har registreret p√• vegne af det √łvrige samfund.

Teologen vurderer personregistreringen som en utrolig praktisk instans, der historisk har muliggjort at udskrive kirkeskatter og i dag med CPR-nummeret muligg√łr, at man f.eks. kan indkalde kvinder til unders√łgelse for livmoderhalskr√¶ft og tildele dem den st√łrste andel af barselsorlov, n√•r det nu er dem, der skal amme barnet. Tillige er CPR-systemet indrettet efter √¶gteskabet mellem mand og kvinde som standarden for familiestruktur, da der skal en mand og en kvinde til i forbindelse med reproduktion. Ud over k√łnsdifferentieringens muligheder, sikrer CPR-nummeret omvendt lige muligheder og rettigheder for m√¶nd og kvinder, og har alts√• en ligestillingsmekanisme i sig. Selve personregistreringen, men ogs√• k√łnsopdelingen i den, er alts√• i borgernes egen interesse.

Ud over at anskue k√łnsopdelingen som praktisk, virker den for Teologen ogs√• naturlig, da den afspejler bagvedliggende biologiske forskelle og tillagte betydninger, og dermed ikke har nogen effekt i sig selv. For transseksuelle og hermafroditter kan personregistreringens k√łnsopdeling dog v√¶re problematisk, men dette anskuer hun snarere som enkeltindividers problemer end et grundl√¶ggende problem med personregistreringen.

[Indholdsfortegnelse] Embedsmanden
Embedsmanden arbejder med personregistrering i Indenrigsministeriet. Han lever op til den loyalitet, der forventes af ham overfor den politiske ledelse og agerer neutralt i forhold til dennes politik. Han forbereder sig til interviewet og bortcensurerer subjektive holdninger til gengæld for argumenter om lovgivning og politiske flertal.
Embedsmanden anskuer CPR og de heri registrerede “grundl√¶ggende personoplysninger” relativt uafh√¶ngigt af √łvrige personregistreringer, f.eks. kirkens eller sundhedssektorens registreringer; hans arbejdsomr√•de og interesse er centreret omkring de f√• oplysninger, der er registreret i selve CPR. [7]

Embedsmanden vurderer, at der er stor opbakning om den nuv√¶rende personregistreringsmodel og oplever ikke, at det er et omdiskuteret omr√•de pr√¶get af st√¶rke ideologiske kampe. Dette ser han som en konsekvens af, at vi i Danmark har stor tillid til myndighederne og at vi har et st√¶rkt demokrati. N√•r CPR-systemet engang imellem kritiseres, er det ofte en fejlagtig kritik, der i stedet b√łr rettes mod andre instanser eller funktioner, som er koblet op p√• CPR-nummeret.
Embedsmanden har meget sv√¶rt ved at finde noget problematisk eller kritisabelt ved den m√•de, personregistreringen aktuelt fungerer. Han mener, at det nuv√¶rende system er velfungerende og g√łr livet som borger i Danmark nemmere. For selvom CPR oprindeligt var t√¶nkt som et middel for statens til at inddrive kildeskat og forbedre den offentlige administration, er det nu tillige et system, der forenkler borgernes relation til staten. Dette betyder samtidig, at CPR-systemet skaber en tydelig differentiering mellem de, der er indenfor systemet, og de, der er udenfor det, da s√• meget i samfundet er bundet op p√• CPR-nummeret.

CPR-nummeret k√łnsopdeling vurderer Embedsmanden som en praktisk instans. Selvom et k√łnsneutralt CPR-nummer teknisk set er muligt, forestiller Embedsmanden sig ikke, at der vil v√¶re den store folkelige opbakning til en √¶ndring af dette.

[Indholdsfortegnelse] K√łnsterroristen
K√łnsterroristen er repr√¶sentant for en interesseorganisation for transk√łnnede, men giver indtryk af i h√łj grad at finde p√• egne initiativer og bruge sin egen person som forhammer i sagens tjeneste – hendes indsats handler ikke bare om at f√łlge en vedtagen dagsorden p√• vegne af organisationen, men det er mere omfattende. For selvom hun som transk√łnnet bestemt har personlige interesser og motivationer i det, handler det lige s√• meget om, at “ofre” sig selv for en st√łrre sag: At g√łre op med rigide og begr√¶nsende k√łnsopdelinger, ikke bare for at give transk√łnnede bedre vilk√•r, men for at √¶ndre konservative id√©er om, at biologi determinerer k√łn. Og her anvender hun sin egen person og krop i fors√łget p√• at skabe forvirring og √łdel√¶gge det eksisterende – og hun kan godt lide provokationen i det.

K√łnsterroristen pr√łver at g√łre op med transk√łnnethed som noget skjult og hemmeligt ved at bruge sin egen krop til at g√łre det tydeligt. Hun har erfaret, at synlighed g√łr emnet mindre mystisk for andre mennesker, men at man ogs√• s√¶tter meget p√• spil ved at st√• frem. Hun har skrevet flere avisindl√¶g og v√¶ret med til at udforme et beslutningsforslag om rettigheder for transk√łnnede, der grunder i et √łnske om personlig frihed; hun mener ikke, at det kan skade andre, at transk√łnnede skal have lov til at definere sig som et andet k√łn, end det deres CPR-nummer udtrykker. Konkret har hun v√¶ret med til at foresl√• bl.a. en oph√¶velse af kravet om k√łnsspecifikke fornavne og st√łrre mulighed for juridisk k√łnsskifte. For selvom det p√• papiret allerede er muligt at tage et fornavn, der angiver det modsatte k√łn af ens CPR-nummer, finder hun det yderst provokerende at skulle defineres som psykisk syg som led i denne navneforandring – eller igennem en k√łnsskifteoperation. K√łnsskifte mener hun i √łvrigt, at det kun er f√• transk√łnnede, der √łnsker pga. en trang, der bliver n√łdt til at komme ud. De fleste transk√łnnede vil bare have lov til at v√¶re k√łnnede p√• deres egen m√•de.

K√łnsterroristen ser det at v√¶re transk√łnnet som en “legal” m√•de at bryde fri af isolerende og begr√¶nsende k√łn, samtidig med at det hj√¶lper kvinder i forhold til ligestilling, da det beviser, at k√łn kan skifte.
P√• det private plan er hun direkte motiveret af indignation over ikke at have friheden til at definere sit eget k√łn, og at der altid skal opst√• forvirring i forbindelse med flyture og andre situationer, hvor hun skal fremvise id, der angiver et andet k√łn, end det hun syner af. Allerhelst ville hun gerne defineres som “menneske” i sit pas, i stedet for hele tiden at skulle mindes om og tvinges tilbage i kategorien “mand”.

[Indholdsfortegnelse] Talspersonen
Som talsperson for det transpolitiske omr√•de i en interesseorganisation med fokus p√• k√łn og seksualitet, var Talspersonen s√¶rligt optaget af sp√łrgsm√•l om (manglende) rettigheder, der kan sikrer transk√łnnedes interesser. Han er motiveret af en indignation over diskriminationen og mangel p√• grundl√¶ggende rettigheder for transk√łnnede. P√• det k√łnspolitiske omr√•de, som han repr√¶senterer, er der ikke bare brug for oplysning, men decideret politik.

Ud over at arbejde aktivt for at f√• transk√łnnede d√¶kket af menneskerettighederne ved f.eks. f√• anti-diskriminationslovgivning til ogs√• at d√¶kke k√łnsidentitet, har organisationen ogs√• st√łttet flere forskellige forslag ang√•ende forbedringer af transk√łnnedes forhold. Selv taler han og organisationen for at f√• fjernet k√łnsmarkeringen i CPR-nummeret sidste ciffer, da det afsl√łrer en kategorisering, der ikke n√łdvendigvis stemmer overens med ejermandens k√łnsidentitet eller fysiske k√łnsudtryk. At man fortsat registrerer, hvem der skal indkaldes til v√¶rnepligt m.v. afh√¶ngigt af k√łn, er ikke et problem ‘ det skal bare ikke v√¶re bundet op p√• synlige k√łnskategoriseringer. Men denne √¶ndring af CPR-nummeret opbygning er ikke blevet godkendt, s√• m√•let er at sikre bedre muligheder for at skifte imellem k√łnskategorierne indenfor den eksisterende struktur: Han argumenterer for, at det skal v√¶re op til folk selv at definere deres k√łnsidentitet. Det skal alts√• ikke v√¶re ens udseende eller biologi, der afg√łr hvilket k√łn man skal defineres som, men ens selvforst√•else.

Talspersonen og den organisation, han er en del af, fors√łger at repr√¶sentere transk√łnnede s√• bredt som muligt ud fra en forst√•else af, at der ikke er tale om en homogen gruppe mennesker.
Han forst√•r udm√¶rket, at de fleste transk√łnnede ikke lever √•bent, da det medf√łrer ubehagelige situationer og stor uforst√•enhed hos andre mennesker, men problemet ved dette er, at det er sv√¶rt at tilk√¶mpe rettigheder p√• vegne af en minoritet, som er usynlig. Omvendt forst√•r han godt, at der ikke n√łdvendigvis er folkelig opbakning omkring √łnsker til lovgivning, fordi det er sv√¶rt at forst√• noget, man ikke har kendskab til. Men det g√łr det ikke mindre h√•rdt at h√•ndtere de fordomme og den modstand, man kan m√łde.
Den generelle forundring og uforst√•enhed, Talspersonen m√łder, ser han som et udtryk for manglende refleksion over k√łn, der er baseret p√• en id√© om k√łnnet som noget naturgivent.
Problemet med denne id√© er, at den ud√łver tvang over mennesker, fordi alle skal passe ned i
enten den ene eller anden (k√łns-)kasse.

[Indholdsfortegnelse] Politikeren
Politikeren har gennem sit virke som folketingsmedlem en stor indsigt i, hvordan et politisk forslag skal serveres, og hvordan de bedste resultater opn√•s gennem formulering og vinkling i forhold til interesser i befolkningen og blandt andre partier i Folketinget. Han taler med overbevisning og uden at t√łve, og i hans argumentation sammenflettes partiets ideologi med realpolitiske overvejelser om, hvordan konkrete m√•l kan opn√•s.

Politikeren har stillet et beslutningsforslag om transk√łnnedes rettigheder af to omgange i Folketinget, hvor det anden gang blev modereret for at √łge sandsynligheden for at opn√• resultater. En del af det oprindelige forslag gik p√• at g√łre CPR-nummeret k√łnsneutralt, s√•ledes at k√łnsmarkeringen ikke er synlig. Forslaget opstod som en fusion, der dels skulle im√łdekomme henvendelser fra transorganisationer, og dels im√łdekomme mere radikale √łnsker om opg√łr med et betydningsgivende k√łn fra partiets queerudvalg. Samtidig kunne dette kompromis im√łdeg√• interne uenigheder i partiet mellem is√¶r folk i kvindebev√¶gelsen og queerudvalget om, hvorvidt k√łnnet skal “bevares” som fast enhed og identitetsb√¶rer.
Den taktiske id√© bag forslaget, som uden tvivl ogs√• er blevet stillet for at rette op p√• forholdene for transk√łnnede, er at √•bne op for en udvanding af id√©en om det biologiske k√łn som den ufravigelige determinator af k√łnsidentitet. Dette skal ses som en m√•de at g√łre op med det, Politikeren ser som undertrykkende k√łnsroller og stereotyper forbundet med de to k√łn.

Politikeren mener, at de to k√łn udg√łr en grundl√¶ggende struktur for det danske samfund, og at samfundet er utrolig k√łnsopdelt, hvilket har negative konsekvenser i form af indskr√¶nket frihed for den enkelte pga. k√łnsroller. Da m√¶nd og kvinder i vores nutidige samfund endnu ikke har samme muligheder og vilk√•r, vurderer Politikeren, at k√łnsopdelingen i nogle henseender er fornuftig at bevare, f.eks. for statistisk at kunne bevise uligheder i l√łnninger. Omvendt er opdelingen helt un√łdvendig i andre henseender, og det er i hvert fald ikke n√łdvendigt at g√łre den synlig i CPR-nummeret. Men i Folketinget, som han vurderer som en nogenlunde repr√¶sentation af holdningerne
i befolkningen, har han m√łdt uforst√•enhed og argumenter om biologi som ufravigeligt fundament for k√łnsidentitet.

[Indholdsfortegnelse] Aktivisten
Aktivisten virker til at have v√¶ret aktiv p√• venstrefl√łjen det meste af sit liv og er nu b√•de engageret i partipolitik og medlem af et udvalg herunder, der arbejder ud fra et queerteoretisk standpunkt. Hun forholder sig til det samfundsm√¶ssige niveau, hvorfor den enkeltes problemer og udfordringer b√łr anskues ud fra et strukturel og overordnet perspektiv, hvor problemerne er del af samme samfundsstruktur.
Hun har v√¶ret i dialog med Politikeren for at f√• ham til at stille et beslutningsforslag p√• basis af et politikpapir, der agiterer for k√łnsneutrale CPR-nummer og en r√¶kke opsamlede √łnsker fra landets transorganisationer. Hun har ikke selv v√¶ret med til at skrive politikpapiret eller beslutningsforslaget, men hun har v√¶ret med i processen omkring begge dele.

Hendes anke imod k√łnsopdeling er den t√¶nkning, der ligger bag; at kvinder og m√¶nd grundl√¶ggende skulle v√¶re forskellige, og at personer er eller b√łr v√¶re p√• en bestemt m√•de, afh√¶ngigt af deres k√łn. S√•danne differentierede forestillinger om hvad hhv. m√¶nd og kvinder er, udg√łr en diskriminerende kasset√¶nkning, der begr√¶nser mennesker og fastholder uligheder mellem k√łnnene. K√łnsmarkeringen i CPR-nummeret ser hun derfor snarere som et symbol p√• denne dominerende k√łnsforst√•else, snarere end √•rsagen til den. Dog er der tale om et magtb√¶rende symbol, der derfor ikke kan undsiges.
Selvom hun ikke umiddelbart kan forst√•, hvorfor denne k√łnsopdeling og markering overhovedet eksisterer, s√• fastsl√•r hun dog ogs√•, at vi alle er en del af vor samtid; at vi ikke s√•dan bare kan g√łre os uafh√¶ngige af det samfund og den tid, vi lever i, og som vi henter vores (diskursive) forst√•elser i. Omvendt v√¶gter hun foranderligheden i samfundsstrukturer og k√łnnets betydning og fokuserer p√• historiske variationer af disse.

Det eneste positive ved k√łnsmarkeringen er, at det muligg√łr hospitalernes unders√łgelsesindkaldelser af borgere ud fra k√łn i forhold til risici for k√łnsspecifikke sygdomme, og den muligg√łr produktionen af statistisk beviser i forhold til k√łnslige uligheder, hvilket er et st√¶rkt kort at have p√• h√•nden i ligestillingsdebatter. Hun tror dog ikke, at k√łnsopdelingen og -markeringen vil forsvinde, f√łr k√łnnet har mistet sin differentierende betydning; f.eks. vil uligheden i l√łnninger v√¶re forsvundet, f√łr der vil v√¶re stemning for at fjerne k√łnsmarkeringen, hvorfor det slet ikke er aktuelt at diskutere ligestilling indenfor en kontekst af k√łnsneutrale CPR-nummer.
Til forskel fra mange andre, der argumenterer for eksistensen af et sk√¶vt forhold mellem m√¶nd og kvinder i samfundet, mener hun i √łvrigt, at m√¶nd – p√• trods af deres position over kvinder – ogs√• diskrimineres via en fastholdelse i specifikke forst√•elser af k√łnnene.

[Indholdsfortegnelse] Den usynlige infrastruktur
Som det viser sig i pr√¶sentationen af karaktererne ovenfor er transk√łnnethed i empirien blevet helt centralt som omdrejningspunkt for kritikker og diskussioner af CPR-nummeret k√łnsopdeling. Dette fremg√•r tillige af ovenst√•ende pr√¶sentation af karaktererne. En forklaring p√• den fremtr√¶dende rolle, transk√łnnede indtager i debatten om k√łnskategorierne, kan vi finde hos den amerikanske sociolog Susan Leigh Star (1954-2010). Star har med begrebet high tension zone s√łgt at beskrive de konflikter og forhandlinger, der opst√•r i gr√¶nselandet mellem gensidigt ekskluderende kategorier, s√•
som mand/kvinde. [1991] Her har hun, som ogs√• jeg vil g√łre, taget udgangspunkt i transk√łnnede som en tilgang til at forst√• klassificeringen af k√łn og forhandlingerne omkring den. Star har fundet inspiration hos amerikaneren Sandy Stone, der i The Empire Strikes Back: A Posttranssexual Manifesto [1989] tydeligg√łr det, Star senere har defineret som en high tension zone:
  “Here on the gender borders at the close of the twentieth century – we find the epistemologies of white male medical practice, the rage of radical feminist theory and the chaos of lived genderes experience meeting on the battlefield of cultural inscription that is the transsexual body: a meaning machine for the production of ideal type” [Stone, citeret i Star 1991: 46]

I denne high tension zone er der if√łlge Star noget p√• spil og til forhandling, fordi transk√łnnede “remind us that, indeed, it might have been otherwise.” [Star 1991: 53] Her bliver kategorierne synlige i kraft af gr√¶nseeksistenser, s√• som transk√łnnede, der kropsligg√łr og praktiserer k√łn p√• en m√•de, der er afsk√•ret fra konventionelle, institutionaliserede k√łnskategorier. Denne kropsliggjorte og ikke-klassificerede praksis anbefaler Star derfor som afs√¶t for en analyse som min: Det er her midt i mand/kvinde-dikotomien, det bliver muligt at kaste lys over den brede sociale ordens arkitektur. [Bowker & Star 2000: 221-223]

Den brede sociale ordens arkitektur – der i denne unders√łgelse har taget form af CPR-systemet – er netop det, jeg √łnsker at forst√• i relation til begrebet k√łn. Her kan Star og hendes kollega, Geoffrey C. Bowker (1953-), med deres v√¶rk Sorting Thinks Out [2000, org. 1999] v√¶re til stor hj√¶lp, hvorfor jeg her vil redeg√łre for deres teori om infrastruktur og klassificeringernes rolle i vores hverdag. P√• denne basis vil jeg efterf√łlgende argumentere for, hvordan vi ud fra dette grundlag kan forst√• k√łnsopdelingen i CPR-nummeret som en del af en infrastruktur, der er usynlig i kraft af dens sammenkobling med hverdagens selvf√łlgeligheder. Samtidig kan denne infrastrukturteori forklare kritik af k√łnsopdelingen som et udtryk for klassificeringens ufuldendte natur.

[Indholdsfortegnelse] Infrastrukturens ordning af hverdagen
Med inspiration fra den symbolske interaktionisme og den etnometodologiske metode, [8] retter Geoffrey C. Bowker og Susan Leigh Star fokus mod den formelle og uformelle klassificerings praksis, vi som mennesker inkorporerer i verden for at kunne beg√• os i den. I Sorting Things Out [2000, org. 1999] unders√łger Bowker og Star en r√¶kke historiske og nutidige klassifikationssystemer, der i kraft af √łnsker om sammenh√¶ng og integration i informationssystemer samlet kommer til at udg√łre infrastrukturer, der f√•r hverdagen til at glide uden besv√¶r: Vi beh√łver ikke introducere os for andre mennesker hver gang vi m√łder dem; vi ved, at vi skal f√łlge f√¶rdselsreglerne, hvilket f√•r trafikken til at glide uden kaos; vi ved, hvilke fysiske √¶ndringer, der indikerer, at vi b√łr g√• til l√¶gen; og vi beh√łver ikke definere, hvad vi mener med k√łn, n√•r vi refererer til det. Dette er alt sammen fordi, vores hverdag er klassificeret og standardiseret til mindste detalje, og vi er skolet i ikke at l√¶gge m√¶rke til det. Og fordi de infrastrukturer, som disse klassificeringer og standardiseringer samlet udg√łr, fungerer, l√¶gger vi ikke m√¶rke til dem; de bliver usynlige for os. [Bowker & Star 2000] Den orden, klassificeringerne skaber i vores hverdag for at g√łre livet overskueligt, er √•rsagen til, at “klassificering er menneskeligt”, som introduktionen i Sorting Things Out s√• konstaterende hedder.

Klassificering i kategorier defineres hos Bowker og Star som “a special, temporal, or spatiotemporal segmentation of the world”, der konstant forhandles og opretholdes p√• mikroniveau, samtidig med at de producerer fordele og ulemper. De kan eksistere b√•de formelt og uformelt, og samlet i systemer sorterer og ordner klassificeringerne virkeligheden. Ideelt set er klassifikationssystemer defineret ved konsekvens, gensidigt udelukkende kategorier og fuldendthed. Dette er dog ikke den form, de tager i praksis, hvor praktiseringens forhandling af klassifikationerne og deres indhold skaber variation. [Bowker & Star 2000: 10-13]

Klassifikationssystemerne medf√łrer ofte standardiseringer, ligesom standarder ofte udg√łr grundlaget for klassificering. Standardisering er ofte relateret til √łnsker om st√łrre integration eller interdependens indenfor systemerne, hvorfor klassifikationer og standardiseringer langt hen ad vejen er to sider af samme sag. Omvendt er ikke-standardiserede klassifikationer midlertidige og begr√¶nsede i deres anvendelse. [Bowker & Star 2000: 13-16, 33-50]

Infrastrukturer er derfor altid indv√¶vet i praksis og forhandles og rykkes gennem praktiseringen af standardiseringer og klassifikationer. Disse udg√łr ikke blot strukturer, der ligger under samfundet, hvorudfra der ageres passivt, ligesom der heller ikke er nogen dirigenter eller storstilede planer “bag”. Omvendt eksisterer kategorier heller ikke som afgr√¶nsede empiriske helheder, der bare venter p√• at blive opdaget og navngivet. De eksisterer b√•de symbolsk og materielt; de er indbygget i vores omverden. Med ord fra W.I. Thomas og Dorothy Swaine Thomas [1917] udtrykker Bowker og Star det s√•ledes: “Things perceived as real are real in their consequences”. [Bowker & Star 2000: 13]

[Indholdsfortegnelse] Infrastrukturens selvf√łlgelighed
Problemet med klassificeringer er, at der herigennem bliver favoriseret og cementeret et specifikt synspunkt, der fremstilles som selvf√łlgelighed, mens andre synspunkter omvendt bliver gjort tavse. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 5] Denne undertrykkelse af synspunkter medf√łrer fordele og lidelse – afh√¶ngigt af om man repr√¶senterer det, der g√łres selvf√łlgeligt eller tavst – og her kan vi lokalisere kilden til det moralske projekt, Sorting Things Out bliver for Bowker og Star. For problemet med infrastrukturernes praksis er, at deres negative effekter og politiske tyngde i kraft af deres usynlighed ikke bliver tydeliggjort og gjort til genstand for debat og overvejelser. Men selvom Bowker og Star till√¶gger kategoriseringerne s√• stor en moralsk, politisk og etisk betydning, betyder det ikke, at de mener, at klassificering i sig selv er negativ. [2000, org. 1999: 1-6] Problematikken ligger i den perfektion, klassifikationerne tilstr√¶ber, hvorved den reelle, bagvedliggende mangfoldighed bliver gjort usynligt. [319-326] Derfor indstiller Bowker og Star at
  “We need to recognize that all information systems are necessarily suffused with ethical and political values, modulated by local administrative procedures. These systems are active creators of categories in the world as well as simulators of existing categories.” [Bowker & Star 2000: 321]

Selvom kategorierne er baseret på specifikke synspunkter, betyder det dog ikke, at de er statiske. Udvikling i samfundet og nye opfindelser vil hele tiden skabe gentænkning af klassificeringerne. Samtidig ligger det indlejret i virkelighedens multiplicitet, at klassifikationer konstant bliver udfordret, forhandlet og vedligeholdt. Dette sker i praktiseringen af de formelle kategorier, hvor deres utilstrækkelighed bliver synlig i kraft af, at de uformelle klassificeringer tager over. Forskellighed og kritik har altså forandringspotentiale, både ved udformningen og praktiseringen af den enkelte klassificering. [2000: 49-50]

Metodisk er den bedste tilgang til analyser af infrastrukturer at stille sp√łrgsm√•lstegn ved ting, der umiddelbart falder os let og pr√łve at finde ud af, hvilket arbejde, der ligger bag denne lethed, for som Bowker og Star skriver: “There is a lot of hard labour in effortless ease” [2000: 9]
Arbejdet bag klassificeringer og standardiseringer b√łr analyseres b√•de med fokus p√• deres udformning og praktiseringen af dem. [Bowker & Star 2000: 39-49] N√•r jeg tager udgangspunkt i transk√łnnede for at f√• indblik i k√łnskategoriernes natur, er det derfor for overhovedet at f√• adgang til at analysere k√łnsdikotomiens konstruerede selvf√łlgelighed.
√Örsagen til, at netop denne teori om infrastrukturer er relevant for min unders√łgelse er, at klassifikationer og standarder, der ellers har v√¶ret usynlige i infrastrukturen, bliver tydeligere, n√•r de bryder sammen eller bliver emne for stridigheder. [Bowker & Star 2000: 3] Min tese er ud fra denne pointe, at det netop er stridigheder over klassifikationen af k√łn i CPR-systemet – udtrykt i is√¶r artikler og beslutningsforslag – der har gjort den synlig som forskningsobjekt for mig som forsker.

[Indholdsfortegnelse] CPR-nummeret som del af en omnipotent infrastruktur
Med udgangspunkt i Geoffrey C. Bowker og Susan Leigh Stars teori om klassifikationer og standardiseringer som grundlaget for usynlige infrastrukturer, vil jeg her argumentere for k√łnsopdelingen i CPR-nummeret som en del af en infrastruktur, der er usynlig i kraft af dens sammenkobling med hverdagens selvf√łlgeligheder.

[Indholdsfortegnelse] CPR-systemet
Indf√łrelsen af Det Centrale Personregister (CPR) og det dertilh√łrende CPR-nummer i 1968 var banebrydende, idet massive m√¶ngder af informationer fra et stort antal ministerielle og kommunale omr√•der nu blev bundet op p√• √©t personspecifikt nummer [9]. Samtidig har CPR-nummeret p√• den tekniske side uden tvivl gjort en masse arbejdsgange lettere for is√¶r myndighederne; alt fra at unders√łge socialt bedrageri til at udbetale feriepenge. For borgere betyder det ogs√•, at en adresse√¶ndring f.eks. kun skal meldes til folkeregistret og ikke enkeltvis til kommune, l√¶ge, bibliotek m.v. Som en af mine informanter udtrykte det:
Det er utrolig praktisk. [Interview med Teologen] I forhold til hvad der registreres i selve CPR, er det dog mindre banebrydende. Over tiden er m√¶ngden af registrerede informationer i det centrale register formindsket; hvor man f.eks. tidligere registrerede borgeres konkurser sammen med √łvrige personoplysninger, er dette bortg√•et. [10] Jeg har valgt at tage udgangspunkt i det til CPR h√łrende personnummer, CPR-nummeret, for at vise, hvordan der kontinuerligt arbejdes omkring en s√•dan infrastruktur og hvordan dets komponenter, herunder k√łnskategorierne, er til forhandling.

Embedsmanden begrunder indf√łrelsen af CPR-systemet med, at man √łnskede at indf√łre kildeskatten. Men inden da havde man allerede erkendt, at den offentlige administration havde behov for en st√łrre adgang til viden om borgerne. [Interview med Embedsmanden] Dette kan kobles til Teologens argument om, at oprettelsen af CPR har v√¶ret helt central i at kunne opbygge det velf√¶rdssamfund, man √łnskede i Danmark. [Interview med Teologen] Dermed sagt at vores nuv√¶rende velf√¶rdssamfund ligeledes er dybt afh√¶ngigt af CPR. Dette kan b√•de ses ud fra et √łkonomisk argument, som Embedsmanden er inde p√•, hvor staten for at f√• indkr√¶vet et tilstr√¶kkeligt √łkonomisk grundlag
for at kunne udbyde velf√¶rd, m√• have en solid kontrol med og overblik over borgerne og deres indkomst. Ud fra en mere serviceorienteret vinkel er det personoplysninger i CPR, der muligg√łr velf√¶rdsstatens m√•lrettede tilbud om mammografiscreening til kvinder over 50 og at studerende tildeles seks √•rs SU, n√•r de er registreret som studerende p√• en lang videreg√•ende uddannelse. Endelig kan CPR ogs√• fra en praktisk synsvinkel ses som eksistensbetingelsen for et massivt administrativt system, der ligger til grund for vores nuv√¶rende velf√¶rdsmodel. I 1991 skrev den afg√•ende direkt√łr for Afdelingen for personregistrering (det nuv√¶rende CPR-kontor under Indenrigsministeriet), Henrik Nielsen s√•ledes denne eksistensberettigelse for CPR-nummeret:
  “Administration af et sagsomr√•de vil altid stille krav om en eller anden form for registrering, hvad enten det, der administreres, er personer, ting, “sager” eller andet. Som led i denne registrering m√• man n√łdvendigvis operere med en “identifikation”, s√•som et navn, et nummer eller journalnummer eller andet, der kendetegner det enkelte objekt entydigt. Derved sikres, at registret er tilg√¶ngeligt og i sorteret stand.” [1991: 3]

[Indholdsfortegnelse] Det Centrale Personregister som infrastruktur
Begrebet infrastruktur er for mit vedkommende taget fra Bowker og Star, men sammenligningen af CPR med en infrastruktur benyttes allerede af embedsm√¶nd og politikere. Tillige med flere andre har ogs√• tidligere sundhedsminister Lars L√łkke Rasmussen defineret Det Centrale Personregister med ordet “infrastruktur”, [se ogs√• bl.a. Jerlach 2009: 3] hvilket kom frem i f√łlgende definition af CPR i folketingssalen:
  CPR har karakter af et grundregister, som altid skal v√¶re korrekt […] Personnummeret og CPR som s√•dan indeholder nogle grunddata, som er et v√¶sentligt element i Danmarks administrative infrastruktur til sikring af en effektiv informationsudveksling og en sammenh√¶ngende offentlig sektor, n√•r det drejer sig om behandling af personoplysninger […og] er i mange sammenh√¶nge grundlaget for offentlig myndighedsud√łvelse” [1. behandling af B 142 06/07]

I et citat som det ovenst√•ende pointeres det netop, at CPR og CPR-nummeret indg√•r i et stort netv√¶rk af informationer og praksisser og udg√łr et system, der er dybt integreret. Hvis CPR tages ud af ligningen besv√¶rligg√łres – hvis ikke ligefrem umuligg√łres – informationsstr√łmme og services, der anskues som grundl√¶ggende for det danske samfunds sammenh√¶ng. Denne vigtighed af CPR finder vi ogs√• hos b√•de Teologen og Embedsmanden, der vurderer, at der er stor forskel p√• at v√¶re uden for og inde i systemet. [Interview med Teologen; Interview med
Embedsmanden] Her genfinder vi alts√• Bowker og Stars pointe om, at infrastrukturer f√•r samfund til at h√¶nge sammen. Samtidig kan Rasmussens henvisning til CPR som grundlag for myndighedsud√łvelse ses som den lokale praktisering af infrastrukturen, der netop g√łr den arbejdende.
At der ikke er nogen dirigent “bag” infrastrukturen viser sig i det faktum, at man ved oprettelsen af CPR i 1968 ikke havde forudset eller overvejet omfanget af den nuv√¶rende brug af registret, [Bet√¶nkning nr. 329 1963] ligesom der ikke er nogen, der umiddelbart virker til at have et pr√¶cist overblik over, hvilke instanser, der benytter sig af systemet og til hvilke opgaver. [11] Den mest centrale enhed i forhold til CPR-systemet, er CPR-kontor, som – har jeg kunnet konstatere – prim√¶rt forholder sig til den tekniske del af arbejdet og fors√łger at f√• systemet til at fungere s√• gnidningsl√łst som muligt. Hvis vi f.eks. ser p√• udviklingsplanen for CPR, er der derfor fokus p√• tekniske forhold og ikke overordnede visioner eller refleksioner. [Overordnet udviklingsplan for CPR-systemet 2008-2012]

At CPR, som det er med gode infrastrukturer, ikke er til debat, kan ses som en konsekvens af, at det er blevet usynligt og har f√•et status af at v√¶re en selvf√łlgelighed. [Bowker og Star 2000, org 1999: 33] Dette blev ogs√• tydeligt, da Embedsmanden konkluderede, at den eneste opm√¶rksomhed, CPR oplever, er at “der stilles af og til sp√łrgsm√•l fra Folketinget om CPR, og fra tid til anden er der presseomtale af CPR“, men at det hverken blandt befolkningen eller politikerne danner grundlag for ideologiske kampe. [Interview med Embedsmanden] I min tilgang til felten blev det som n√¶vnt under metodeafsnittet ogs√• tydeligt for mig i kraft af den uforst√•enhed, jeg
m√łdte ved henvendelser til politikere og ministerier. Min artikels√łgning underbyggede denne antagelse yderligere, da de f√• artikler, jeg kunne finde, ofte omhandlede specifikke sager om l√¶kage af informationer snarere end en direkte forholden til registrets eksistens og de klassificeringer, det opererer efter.
For at kunne f√• greb om en s√•dan usynlig infrastruktur, har jeg anvendt CPR-nummeret som en m√•de at f√• adgang til at studere den og for samtidig at have mulighed for at unders√łge infrastrukturens praktiske udfoldelse.

[Indholdsfortegnelse] K√łnsklassifikationen i CPR-nummeret
I forholdet mellem staten og den enkelte borger har borgerens k√łn direkte betydning for vedkommendes muligheder, rettigheder, forpligtigelser og juridiske status i et antal henseender.
Af p√•virkede forhold kan n√¶vnes l√¶ngde af barselsorlov, aftjening af v√¶rnepligt, udbetaling af b√łrnecheck, indg√•else af √¶gteskab, automatisk tilskrivning af for√¶ldremyndigheder, automatiske tilbud om unders√łgelser og behandlinger af sundhedsv√¶snet, m.v. [12] Alt dette er bundet direkte op p√• det k√łn, borgeren (og muligvis ogs√• vedkommendes partner) er klassificeret som i CPR. Netop fordi s√• mange regler og love omkring disse forhold er bundet op p√• k√łn, bliver standardiserede k√łnskategorier n√łdvendige for at kunne skabe og opretholde et integreret informationssystem system; en infrastruktur.

Klassificeringen af borgere i forhold til k√łn sker som n√¶vnt gennem CPR-nummeret sidste ciffer. Rent praktisk sker det for de fleste danske borgere umiddelbart efter de er kommet til verden, ved at en medarbejder p√• hospitalets f√łdselsafdeling registrerer den nyf√łdte i CPR, [13] hvilket generer et CPR-nummer til den nyf√łdte. Klassificeringen af k√łn sker konkret ved at markere i enten kategorien “dreng” eller “pige” og er i systemet s√• essentiel, at den nyf√łdte ikke kan registreres i CPR, hvis der ikke er markeret i en af disse to bokse. [Interview med Jordmoderen] Efterf√łlgende kan personer kun f√• √¶ndret deres CPR-nummer, s√•fremt der er “fejl i de oplysninger, der indg√•r i deres personnummer.” [LBK 878 af 14/09/2009 ¬ß 3 stk.5]
I tilf√¶lde hvor den nyf√łdtes k√łn ikke umiddelbart kan defineres, oprettes et midlertidigt CPR-nummer til internt brug p√• hospitalet, hvor de sidste fire cifre er afl√łst af bogstaver, der afspejler de f√łrste bogstaver i moderens for- og efternavn. Men denne usikkerhed omkring den nyf√łdtes k√łn er meget sj√¶lden. [Interview med Jordmoderen] CPR som system n√łdvendigg√łr alts√• en klassificering indenfor et tok√łnssystem, der ikke kan rumme – men heller ikke ofte m√łder – tilf√¶lde, der ikke kan klassificeres.

At dette er et system, der tilstr√¶ber perfektion ved at stille krav om, at alle borgere skal defineres som enten det ene eller andet k√łn, vil i Bowker og Stars optik v√¶re problematisk, fordi de, der ikke passer ind i kategorierne, bliver gjort usynlige og stilles udenfor det institutionaliserede system. At v√¶re udenfor betyder ikke, at man ikke tildeles et CPR-nummer, men at man f.eks. klassificeres som et k√łn, man ikke identificerer sig med. I den f√łrn√¶vnte folketingsdebat om bl.a. √łge mulighederne for at kunne skifte k√łnsangivelse i CPR-nummeret, understregede Lars L√łkke Rasmussen, at dette ikke vil “v√¶re i overensstemmelse med kravet om, at personnummeret og CPR som s√•dan skal indeholde korrekte grunddata.” [1. behandling af B 142 06/07] Ud over at vi her igen f√•r konstateret k√łnnets grundl√¶ggende status i forhold til registreringen af borgere, tydeligg√łr Rasmussens citat tillige, at det er baseret p√• en id√© om, at det er muligt at definere og registrere en borgers “korrekte” k√łn – dette v√¶rende sig indenfor √©n af de to standardiserede kategorier. En mere fyldestg√łrende analyse af k√łnsklassificeringen i CPR-nummeret,
vil blive udfoldet senere i denne unders√łgelse.

P√• dette grundlag vil jeg tage udgangspunkt i CPR-nummeret som en del af en omgribende infrastruktur, hvis iboende k√łnskategorier opretholdes gennem konstant arbejde ved gr√¶nserne af kategorierne. Et arbejde, der cementerer nogle synspunkter, mens andre g√łres tavse, men som alligevel konstant udfordres gennem den praktiske anvendelse af kategorierne. Ud fra denne ramme kan kritikkerne af CPR-nummeret k√łnsopdeling analyseres som kontroverser omkring k√łnskategorierne, hvis gr√¶nser udfordres og forhandles. Dette vil jeg anskue som forhandlinger om, hvilken forst√•else af k√łn som s√•dan, der skal ligge til grund for kategorierne.

[Indholdsfortegnelse] Opsamling
Det Centrale Personregister og dertil h√łrende CPR-nummer begrundes med, at den danske velf√¶rdsstat er afh√¶ngig af, at have overblik over befolkningen, b√•de for at kunne indkr√¶ve skat og for omvendt at kunne “uddele” velf√¶rd afh√¶ngigt af den enkelte borgers situation. Herved kommer CPR-nummeret til at udg√łre en central funktion i en omnipotent infrastruktur af informationer, der er indlejret i utallige aspekter af en borgers hverdag. Denne infrastruktur fungerer fordi det er s√• omfattende og udg√łr et dybt integrere system, der f√•r samfundet til at h√¶nge sammen. Det bliver usynligt og selvf√łlgeligt for os, fordi det fungerer og “ordner” verden for os. Der er alts√• tale om en infrastruktur, der g√łr noget gennem dens praktisering.
Samtidig er samfundet baseret p√• en lang r√¶kke forhold, der er bundet op p√• k√łn, hvilket n√łdvendigg√łr en standardiseret og “korrekt” k√łnsklassificering af samtlige borgere. Denne k√łnsklassificering udtrykkes i CPR-nummeret sidste cifre og indg√•r dermed i den omfattende infrastruktur, der binder samfundet sammen.
Kontroverser omkring CPR-nummeret k√łnsopdeling har jeg p√• dette grundlag valgt at anskue som udfordringer for k√łnskategoriernes gr√¶nser og de k√łnsforst√•elser, der ligger bag k√łnsklassificeringen. Denne udfordring af gr√¶nserne kan tydeligg√łre den eksklusion og usynligg√łrelse, borgere oplever, n√•r de ikke passer ind i institutionaliserede forst√•elser af k√łn.
Derfor vil jeg i det f√łlgende afsnit bev√¶ge mig ind i k√łnsteoriernes verden for at redeg√łre for de teoretiske redskaber, der er n√łdvendige for at kunne analysere forst√•elserne af k√łn bag CPR-nummeret og bag kritikkerne.

[Indholdsfortegnelse] Teoretiseringer af k√łn
For at kaste lys over kritikkerne af den kategorisering af k√łn, der sker i CPR-nummeret, har jeg valgt at tage udgangspunkt i tre teorier om k√łn, der forholder sig til k√łnskategoriernes betydning i den menneskelige eksistens. Samtidig g√łr en samment√¶nkning af de tre teorier det muligt at anskue debatten som handlende b√•de om det k√łn, der er angivet i CPR-nummeret, og det k√łn, borgeren udtrykker visuelt.
Alle tre teoretikere har p√• forskellig vis bidraget til den str√łmning indenfor feminismen, der ofte betegnes postfeminismen. [14] At jeg tager udgangspunkt i netop denne retning indenfor feminismen er, at vi her kan finde diskussioner og dekonstruktioner af biologiens rolle i k√łnnet, hvilket vil vise sig at v√¶re helt central i en analyse af CPR-nummeret k√łnsklassificeringer.

Den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) har med is√¶r udgivelsen af Seksualitetens Historie i 1976-84 skabt grundlag for etableringen af postfeminismen, p√• trods af, at v√¶rket √łjensynligt ikke var t√¶nkt som et feministisk projekt i sig selv. I dette trebindsv√¶rk form√•r Foucault gennem sin diskursanalytiske tilgang at vise, hvordan det biologiske k√łn er blevet “opfundet” af videnskabernes kategorisering af seksualiteten. Denne opfindelse af k√łnnene kobles til hermafroditten Herculine Barbins erindringer, [1994, org. 1976] hvortil Foucault skrev et forord, der beskriver, hvordan det biologiske k√łn er blevet koblet til en ide om det sande k√łn; at et menneske kun kan indeholde og kropsligg√łre √©t k√łn.

Den amerikanske filosof Judith Butler har videref√łrt store dele af Foucaults tanker i Gender Trouble, der siden v√¶rkets udgivelse i 1990 har haft en massiv indflydelse p√• udviklingen af den postfeministiske teori. Is√¶r i kraft af hendes performance-begreb, der fremstiller selv den biologiske krop, som ellers er blevet forst√•et som en statisk, pr√¶-diskursiv enhed, som noget vi g√łr, og som derfor ikke kan begribes forud for sociale, kulturelle forst√•elser af k√łn. Butler har som Foucault samment√¶nkt k√łn og seksualitet, men hun har gjort det gennem opstillingen af en hegemonisk diskursiv model, den heteroseksuelle matrix, der afkr√¶ver os koh√¶rens mellem biologisk k√łn, socialt k√łn og seksualitet for at vi kan v√¶re socialt forst√•elige for andre.

Denne id√© om opdelingen mellem et biologisk og et socialt k√łn videref√łres hos den amerikanske litteraturforsker Judith Halberstam, der dog i kraft af sin tilgang til k√łn gent√¶nker denne opdeling af k√łnnet i Female Masculinity. [1998] Hos Halberstam konstitueres k√łnnet prim√¶rt gennem synet: Vores k√łn defineres ud fra en l√¶sning af kroppens visuelle fremstilling, der ikke i s√• h√łj grad som hos Butler er fanget i biologiens determinisme. Her er k√łnnet
derfor i h√łjere grad noget, vi kan manipulere og forme afh√¶ngigt af en underliggende k√łnsidentitet. Ud fra dette grundlag kan vi hos Halberstam forst√• k√łnnet som opdelt mellem et biologisk k√łn og et synligt k√łn. Hun √łnsker, ligesom Butler, et opg√łr med forst√•elsen af k√łn som to gensidigt ekskluderende kategorier, der defineres umiddelbart efter vi kommer til verden, men Halberstam s√łger dette opg√łr p√• en markant anderledes facon.

[Indholdsfortegnelse] Michel Foucault
I en diskussion af k√łnnet, fremst√•r den franske filosof Michel Foucault som en n√¶sten uundg√•elig teoretiker. Uundg√•elig fordi hans id√©er om k√łn som socialt konstruerede f√¶nomener for mange postfeminister har dannet grundlag for gent√¶nkninger af k√łnnets v√¶sen og dennes relation til seksualiteten. Dette skal ses som en afnaturalisering af disse f√¶nomener og et opg√łr med a priori forst√•elser af mennesket som v√¶rende eller havende nogen pr√¶diskursiv substans.
Is√¶r hans dekonstruktion af det sande k√łn – ideen om at et menneske kun kan kropsligg√łre √©n af to gensidigt ekskluderende k√łnsidentiteter – g√łr ham interessant i forhold til denne unders√łgelse.

Hans konstante bev√¶gelse som teoretiker g√łr, at Foucaults bibliografi er omfattende og hans teoriapparat meget omfangsrigt. For at sk√¶re ind til den del af hans t√¶nkning, der er af st√łrst relevans i forhold til denne unders√łgelses √¶rinde, har jeg derfor valgt at fokusere p√• v√¶rket Viljen til viden [1994, org. 1976] og hans indledning til Af en hermafrodits bekendelser, [1981, org. 1978], da vi i disse tekster finder en Foucault, der er fokuseret p√• fremkomsten af k√łnskategorierne. Disse aspekter af Foucaults omfangsrige teoriapparat vil jeg supplere med den Foucault-inspirerede Judith Butler, der s√¶rligt forholder sig til betydningen af k√łnskategoriseringen. Her vil jeg dog starte med at redeg√łre for de begreber, der hos Foucault bliver centrale i forhold til min unders√łgelse.

[Indholdsfortegnelse] Opfindelsen af det biologiske og sande k√łn
I Viljen til viden, der er f√łrste bind i serien Seksualitetens historie, [1976-1984] som han dog aldrig n√•ede at f√¶rdigg√łre, fremstiller Foucault seksualitet som en opfindelse, der er opst√•et p√• basis af modernitetens biopolitiske intentioner om befolkningsregulering; at forbedre og styre menneskene gennem deres biologiske tr√¶k. Seksualitetens opst√•en er gennem en s√•dan biopolitisk optik en konsekvens af reproduktivitetens afh√¶ngighed af det heteroseksuelle samleje og dermed af kategorien heteroseksualitet, der blev klassificeret og institutionaliseret som normalt, mens ikke-reproduktiv seksualitet klassificeredes som afvigende. [Foucault 1994, org. 1976] Denne differentiering till√¶gger k√łnnene en afg√łrende rolle, der baseres p√•, at k√łnnet i sig selv n√łdvendigvis m√• v√¶re en udelelig enhed og afsl√łrer vores “sande” natur.

Derfor begynder Foucault indledningen til hermafroditten Herculine Barbins erindringer således
  “Har vi i sanhed behov for et sandt k√łn? De moderne vestlige samfund har til et punkt, der n√¶rmer sig st√¶dighed insisteret p√• at svaret er ja.” [Foucault 1981, org. 1978: 7]

Foucault tydeligg√łr i indledningen til denne erindring, hvordan vestlige samfund tilbage i historien har v√¶ret mere √•bne overfor muligheden for tilstedev√¶relsen af begge k√łn i √©n person. Men i moderniteten fremkommer id√©en om det sande k√łn, ligesom seksualiteten som en konsekvens af en biopolitisk dagsorden, der sammenfletter biologi, jura, administration og kontrol. Dermed bortkastes tanken om, at de to k√łn kan v√¶re blandet, og i stedet opst√•r id√©en om, at et menneske indeholder √©t sandt k√łn, der kan klarl√¶gges ved hj√¶lp af videnskaberne.
Og denne st√¶dighed p√• k√łnnets sandhed er fortl√łbende. For hvis k√łnnet skal fungere som grundlag for en normativ heteroseksualitet, er det n√łdvendigt, at det fremst√•r som en essentiel st√łrrelse, der b√•de er determineret og determinerende. Det er derfor p√• det k√łnslige omr√•de, man ud fra dette perspektiv mener at finde sandheden om individet. [15] [Foucault 1981, org. 1978]
At Foucault anskuer det biologiske k√łn som en kategorisering, der har reproduktionen som omdrejningspunkt, vil vise sig at blive relevant i analysen. Samtidig vil id√©en om det sande k√łn komme til at st√• helt centralt i analysen om grundlaget for tildelingen af k√łnsopdelte CPR-numre, der som n√¶vnt skal angive borgerens “korrekte” k√łn.

[Indholdsfortegnelse] Magt, viden og sandhed
Biopolitikkens konstruktion af seksualiteten, og ligeledes det biologiske k√łn, blev muliggjort af videnskaberne, is√¶r den medicinske. At f√łrste bind i Seksualitetens historie netop hedder Viljen til viden, skal ses som et udtryk for den centrale plads, som viden – og dermed videnskaberne – till√¶gges i Foucaults univers. Viden er ikke i sig selv lig med magt, men anvendes som magtud√łvelse i skabelsen af sandheder og normativitet i kraft af, at den betegner og klassificerer verden ud fra bestemte forst√•elser af sandheden. Gennem videnskabeligg√łrelsen af seksualiteten, er f.eks. reproduktionens biologi blevet knyttet til videnskabernes normativitet, hvorved k√łnnet fremstilles som biologisk determineret. [16] [Foucault 1994, org. 1976: 60-83]

Ligeledes er det videnskaberne, der i forbindelse med tvetydige kropsmaterier, s√łger efter at fastsl√• vedkommendes sande k√łn. [Foucault 1981, org. 1978] Videnskabernes aktive rolle i konstruktionen af den forst√•else af k√łn, der ligger til grund for tildelingen af de k√łnsopdelte CPR-numre, vil tillige blive et relevant perspektiv i analysen.

At videnskaberne er interessante for Foucault skal ses i lyset af hans interesse i sandhedens v√¶sen, fordi sandheder skaber differentieringer mellem normalt og afvigende. Videnskabernes aktive rolle i kategoriseringer af mennesker bliver dermed en opdeling mellem normal/afvigende. At disse differentieringer er s√• vigtig hos Foucault, er grundet hans forst√•else af subjektets tilblivelse. Subjektiveringen er hos Foucault en dobbeltsidet proces, hvorigennem vi p√• samme tid underkaster os og anerkendes. For at blive anerkendt som subjekter, kr√¶ver det, at vi samtidig underl√¶gges kategorierne. K√łnskategorierne skal derfor forst√•s som diskursivt konstruerede f√¶nomener, der igennem magtens indlejring i kroppen, disciplinerer og regulerer det enkelte menneske indenfor diskursernes accepterede eller muliggjorte rum.
Hermed “formes” den enkelte inden for rammerne af de opstillede kategorier. [Foucault 2001, org. 1982] En videreg√•ende diskussion af dette perspektiv i forhold til CPR-nummeret k√łnskategorier vil blive aktuel p√• basis af analysen.

Magten er i den biopolitiske optik ikke centreret i et juridisk lovsystem eller hos en specifik hersker, men ligger immanent i relationerne mellem mennesker, i normerne og diskurserne, hvor dens rolle bliver “at ordne den menneskelige mangfoldighed”. [2002, org. 1975: 235] Det betyder dog ikke, at det juridiske system, som vi f.eks. kan se CPR-nummeret som en del af, er forsvundet, men at den er blevet en del af normen og den medf√łlgende fokus p√• regulering. [Foucault 1994, org. 1976: 139-166; Foucault 2002, org. 1975] Derfor opfordrer Foucault os til,
at vi skal “t√¶nke sig k√łnnet uden loven og magten uden kongen.” [1994, org. 1976: 97]

Ud fra dette perspektiv kan vi alts√• anskue CPR-nummeret og det system, det indg√•r i, som udtryk for normer, der er med til at opretholde diskursivt producerede sande k√łnskategorier.
Disse k√łnskategorier er skabt p√• et fundament af videnskabernes opfindelse af det biologiske k√łn og id√©en om det sande k√łn. I analysen vil jeg tage afs√¶t i disse centrale dele af Foucaults teoriv√¶rk for at kaste lys over k√łnskategoriernes v√¶sen.

[Indholdsfortegnelse] Judith Butler
Den amerikanske filosof og retoriker Judith Butler (1956-), der kan anses for at have v√¶ret med til at grundl√¶gge queerteorien i starten af 1990’erne, har med inspiration fra is√¶r Michel Foucault, men ogs√• fra den franske psykoanalytiker Jaques Lacan, formuleret id√©er om k√łnnets performative konstruktion. [17] Denne konstruktion er med til at skabe en insisterende opdeling imellem k√łnnene, der skaber ulige eksistentielle vilk√•r for de, der passer ind i k√łnskategorierne, og de, der ikke g√łr.
Baseret p√• Foucaults subjektforst√•else, hvor subjektet skabes og formes af normer og diskurser og deres iboende magt, kobler Butler subjektiveringen sammen med k√łnsnormer, hvorved subjektiveringen bliver k√łnnet – eller rettere, k√łnnet bliver subjektiverende. At Butlers teoretisering af k√łn er blevet kaldt “rebelsk”, er netop fordi, hun mener, at k√łnnet alts√• ikke er noget vi er eller har, men noget vi g√łr. [Hacking 1999: 8-9]

[Indholdsfortegnelse] Den heteroseksuelle matrix og performativiteten
Kimen til den queerteori, som bl.a. Butler med udgivelsen af Gender Trouble brager igennem med i 1990, var plantet i det forgangne √•rti, hvor feministiske teoretikere var begyndt at rejse kritik af heteroseksualiteten som uanf√¶gtet forst√•elsesramme for begrebsligg√łrelsen af og arbejdet med k√łn, b√•de teoretisk og praktisk. [Rosenberg 2007: 15] Der var alts√• ikke blot tale om en kritik af den herskende samfundsorden og -indretning, men i lige s√• h√łj grad en kritik af feministiske tilgange til f√¶nomenet k√łn. Det er med afs√¶t i denne kritik af heteronormativiteten, Butler formulerer id√©en om den heteroseksuelle matrix; ideen om, at en obligatorisk heteroseksualitet konstituerer k√łnnene som to gensidigt udelukkende kategorier.
Dette g√łr matrixen ved – som pr√¶mis for kulturel og social forst√•elighed – at fremstille en kausal sammenh√¶ng mellem biologisk k√łn (eng. sex), socialt k√łn (eng. gender) og beg√¶r. Det vil sige, at hvis du er defineret som mand, skal du have en mandlig krop, opf√łre dig som en mand og beg√¶re kvinder. Gennem en s√•dan koh√¶rens vil du kunne forst√•s indenfor den heteroseksuelle matrix’ rammer. [Butler 1990: 1-34, 151] K√łn og beg√¶r/seksualitet kan alts√•, som Foucault understregede, ikke t√¶nkes uafh√¶ngigt af hinanden, da heteroseksualiteten producerer og cementerer de to k√łn, og disse to k√łn omvendt udg√łr grundlaget for heteroseksualiteten. Det vil dog prim√¶rt v√¶re Butlers analytiske opdeling mellem det biologiske og det sociale k√łn, der vil blive anvendt i analysen. Forholdet imellem de to aspekter af k√łnnet kan dog ikke anskues udenfor matrixens rammer.

P√• basis af denne matrix konstrueres k√łn, if√łlge Butler, performativt ud fra regulerende (k√łns-)normer og igennem kontinuerlige reciteringer, hvori normerne reproduceres.
Reciteringerne skal forst√•s som konstante itales√¶ttelser, talehandlinger, der starter med f√łdselsl√¶gens konstatering af, at “det er en pige/dreng”, og som former den m√•de, vi forst√•r og g√łr kroppen k√łnnet. [18] Vi eksisterer i kraft af, at vi performer vores k√łn og bliver afl√¶st som k√łnnet af andre. K√łn er alts√• ikke noget vi f√łdes med, men kategorier, der konstant arbejdes for at blive opretholdt inden for matrixens gr√¶nser. Dette arbejde (performativiteten) er en sammenfletning af sproglige handlinger, videnskabelige diskurser, opf√łrsel, m.v., der indskriver det sociale k√łn i biologien, hvorved det bliver umuligt at tale om et biologisk k√łn forst√•et som ahistorisk, pr√¶-diskusivt og givent. At det biologiske k√łn alligevel er insisterende i vores forst√•else af k√łn er fordi, det gennem selv samme performativitet konstrueres som et biologisk faktum, der danner grundlag for en differentiering mellem m√¶nd og kvinder. [Butler 1990: 25-34]
Modsat mange af sine kolleger og forg√¶ngere – og til mange af disses store utilfredshed – bortkaster Butler alts√• id√©en om et stabilt og naturgivent biologiske k√łn (sex) som grundlag for en iboende kvindelighed og kvindeidentitet. Butler argumenterer derimod for, at intet eksisterer f√łr det sociale, diskurserne, sproget, normerne og reguleringerne – det er gennem dem, vi bliver til som subjekter. Med inspiration fra Friedrich Nietzsche kritiserer Butler sine kolleger og forg√¶ngeres brug af substansmetafysikkens diskurs, som Butler kalder det; en forfejlet id√© om og itales√¶ttelse af, at der skulle eksistere en essens, en holistisk v√¶ren, bag enhver (k√łnnet) handlen, hvorved k√łnsopdelingen qua de biologiske k√łn f√•r hegemonisk status. Hos Butler er k√łnnet ikke noget vi er eller har, men noget vi g√łr (performer) ud fra socialt konstituerede normer, der er forankret i den heteroseksuelle matrix. [1990: 16-25] Det massive brud Butler her lavede med store dele af k√łnsforskningen og feminismen, vil blive omdrejningspunkt i en senere debat omkring kategoriernes produktive rolle.

[Indholdsfortegnelse] Den sociale forståelse og normerne
Selvom Butler er st√¶rkt inspireret af Foucault, stiller hun sig kritisk overfor hans overordnede samment√¶nkning af normer, b√•de sociale og kulturelle, der alle i Foucaults optik reguleres og indlejres gennem sammenfiltrede og sammenh√¶ngende processer. Butler till√¶gger k√łnnet s√• s√¶regen og kraftig en betydning for den menneskelige eksistens, at hun modsat Foucault mener, at “gender requires and institutes its own distinctive regulatory and disciplinary regime.”[2004: 41]
Derfor indlejrer Butler Foucaults begreb subjektpositioner i den heteroseksuelle matrix p√• en s√•dan m√•de, at det ud fra hendes teori kun er muligt at blive genkendt som menneske, som subjekt, ved at indtage de positioner, diskurserne producerer inden for matrixen. [19] De, der indtager positioner udenfor matrixen ved f.eks. at beg√¶re b√•de m√¶nd og kvinder og dermed bryde med matrixens interne logik, kan ikke genkendes og kan derfor ikke forst√•s som mennesker, hvilket f√•r Butler til at definere genkendelsen som “a site of power by which the human is differentially produced.” [2004: 2]

Betydningen af normer kan hos Butler næsten ikke underdrives. Normer skal forstås som standarden for normalisering og styrer (eng. govern) den sociale forståelse; hvorvidt en person overhovedet kan genkendes og anerkendes. Derfor defineres man stadig i forhold til normerne, selvom man er udenfor dem. [2004: 41-42]
Begrundelsen for dette forhold finder vi i Butlers inspiration fra den franske psykoanalytiker Jacques Lacan, der forst√•r selvet som udkommet af en spejling i den Anden, der hos Butler ligestilles med normerne. Denne konstituering af selvet udenfor sig selv; at jeg er “constituted by norms that are not of my making”, [Butler 2004: 15] betyder, at selvet aldrig vil blive fri af denne Anden, normerne, og derfor m√• acceptere sin egen splittelse som eksistensbetingelse. [Butler 2004] Id√©en om et helt selv eller jeg er dermed ikke mere end en symbolsk, sproglig konstitution, hvilket i forhold til Butlers teori bliver relevant i forhold til is√¶r identitetsbegrebet. [20]

[Indholdsfortegnelse] Reguleringen som normalisering
I forhold til mit projekt er det også relevant at få tydeliggjort forholdet mellem normer og juridisk lovgivning i det enkelte samfund, da det juridiske aspekt, som hos Foucault, i forhold til normernes kraftige betydning kan fremstå som sekundært for subjektet og dets muligheder.
Dette fremg√•r af artiklen “Gender Regulation”, [2004] hvor Butler forholder sig til to former af (k√łns-)regulering: Den ene ligger i normerne, udgr√¶nsningerne og subjektiveringen; den anden er formaliseret i juridisk, empirisk lovgivning og reglementer. Den mere abstrakte regulering finder hun mest interessant, da den ikke antager, at der eksisterer et f√łr-reguleret subjekt, men at det bliver til qua reguleringen. [2004: 40] √Örsagen til at den formelle, juridiske regulering alligevel er vigtig at forholde sig til, udtrykker Butler i f√łlgende citat:
  “Regulations that seek to merely curb certain specified activities (sexual harassment, welfare fraud, sexual speech) perform another activity that, for the most part, remains unmarked: the production of the paramentres of personhood, that is, making persons according to abstract norms that at once condition and exceed the lives they make – and break.” [Butler 2004: 56]

Dermed sagt at lovgivning, der er opst√•et af gode intentioner, f.eks. ulovligg√łrelse af m√¶nds sexchikane af kvinder, samtidig er en normalisering og bl√•stempling af en heteroseksualitet, hvor manden er magtfuld og aggressiv; antagelsen om, at det kun er m√¶nd, der ud√łver sexchikane og kun kvinder, der bliver udsat for det, er if√łlge Butler lige s√• undertrykkende som sexchikane i sig selv. [2004: 52-56] Herigennem er den formelle regulering alts√• med til at opretholde de forst√•elser af k√łn, der ligger indlejret i den heteroseksuelle matrix. Da det dermed ogs√• bliver en regulering af de, der falder udenfor matrixens forst√•elsesramme, bliver nedbrydelsen af s√•dan k√łnsbaseret regulering for Butler vigtig i det politiske arbejde.

Butler √łnsker et opg√łr med k√łnskategorierne som basis for faste identiteter, da disse har grundl√¶ggende betydning for subjektets eksistens. Men da subjektiveringen sker gennem disse kategorier, der danner grundlag for den sociale forst√•else og genkendelse, er de ikke mulige at udrydde. I stedet m√• k√łnnets performative v√¶sen udnyttes til at forskyde kategoriernes betydning til en bredere forst√•else af k√łn, der ikke er baseret p√• en opposition mellem m√¶nd og kvinder. [1990: 31-33] Vi skal skabe plads til de, der er uforst√•elige ved at kaste os ud i det ukendte, acceptere mangfoldigheden, opgive vores “epistemologiske og ontologiske ankre” [2004: 35] og redefinere det menneskelige.

Som n√¶vnt ovenfor bliver det is√¶r den seksuelle matrix’ krav om koh√¶rens mellem biologisk k√łn og socialt k√łn, der vil blive relevant i analysen. Ligeledes bliver kategoriernes forbindelse til subjektiveringen aktuel i en diskussion omkring betydningen af CPR-nummeret k√łnskategorier.
Da k√łnnet som n√¶vnt er subjektiverende, betyder afvigelser fra matrixens kausalitet og de kulturelt forst√•elige k√łn dermed en fratagelse af subjektivitet, en umenneskeligg√łrelse af de, der falder udenfor. Det er denne pointe om frav√¶rende subjektivering af de umenneskeliggjorte, der vil blive samment√¶nkt med transk√łnnedes rolle indenfor CPR-nummeret infrastruktur.

[Indholdsfortegnelse] Judith Halberstam
Hos den Butler-inspirerede amerikanske litteraturforsker Judith Halberstam (1961-) bliver der ogs√• gjort op med de traditionelle, bin√¶re k√łnskategorier, men med fotokunst, film og litteratur som baggrundst√¶ppe i stedet for filosofiske udredninger af subjektets tilblivelse. Hvor Butler s√łger en udvanding af k√łnskategoriernes betydning, s√łger Halberstam omvendt en mangfoldighed af k√łnskategorier som opg√łr med det besn√¶rende tok√łnssystem – et projekt, der s√¶tter k√łnnets synlighed i centrum. Halberstam arbejder empirin√¶rt med eksempler p√• kvindelig maskulinitet som bevis for, hvordan det bin√¶re, hegemoniske k√łnssystem er baseret p√• en specifik form for maskulinitet, der er bundet op p√• den mandlige krop. Men hverken maskulinitet eller de dertil knyttede privilegier er forankret i den mandlige krop som s√•dan, hvorfor Halberstams projekt bliver at l√łsrive den fra den mandlige krop gennem en pluralisering af k√łnskategorierne – her ligger potentialet for forandring.

[Indholdsfortegnelse] Alternative maskuliniteter
Som titlen p√• hendes v√¶rk fra 1998, Female Masculinity, antyder, √•bnes der hos Halberstam op for k√łnskategorier, der g√•r langt ud over den mand/kvinde-baserede matrixs dikotomi. At Halberstam i bogen arbejder med eksempler p√• kvindelig maskulinitet viser dog kun et udsnit af en pluralitet i maskuliniteter, der udg√łres af maskulinitetens sammenfletninger med biologisk k√łn, race, klasse og seksualitet, hvor privilegier og magt afh√¶nger af kombinationen af disse sociale kategorier. Det er alts√• ikke i kraft af selve det at v√¶re mand, men det at v√¶re maskulin, den privilegerede position ligger; maskulinitet er forbundet med magt, legitimitet og privilegier, men kan ej afsk√¶res fra andre magtasymmetrier. [Halberstam 1998: 175-230] Selv begiver Halberstam sig ikke ud i at definerer maskulinitet, men understreger, at vi alle har let ved at genkende det, n√•r vi ser det, og vi kan differentiere imellem “rigtig” og “forkert” maskulinitet i form af dominerende maskuliniteter og alternative maskuliniteter. Sidstn√¶vnte type af maskuliniteter er alle med til at underst√łtte f√łrstn√¶vnte type maskuliniteters eksistens som “rigtig”. [Halberstam 1998: 13-19] De alternative maskuliniteter Halberstam n√¶vner inkluderer f.eks. butch, tomboys, drag kings, atleter og kvinder med sk√¶g.

Halberstams √¶rinde er at skabe plads til disse alternative maskuliniteter som anerkendte k√łnskategorier p√• linje med mand/kvinde-kategorierne. P√• trods af identitetsbegrebets noget udsk√¶ldte status, griber Halberstam til dette som fundament for de nye k√łnskategorier. Modsat de to k√łn i det bin√¶re system, der tvinges ned over os, fremkommer og betegnes de alternative kategorier med dets medlemmers egne ord og handling, hvilket bliver en tilkendelse af anerkendelse og empowerment til personer. Kategorierne skal derfor forst√•s som spejlinger af bagvedliggende identiteter, og siden de alternative kategorier har iboende potentiale for forandring af tok√łnssystemet, bliver identitet hos Halberstam derfor ligeledes en del af et frig√łrelses- og anerkendelsesprojekt. [Halberstam, citeret i Jagose 1999]

Ligesom k√łnnets synlige overflade skaber en hierarkisering mellem rigtig og forkert maskulinitet (og femininitet), spiller ogs√• seksualiteten ind i hierarkiseringen. For ligesom Foucault og Butler indvirker seksualiteten indenfor Halberstams optik en stor rolle i forst√•elsen af k√łn. “Farligst” er den kvindelige maskulinitet kombineret med lesbianisme, fordi dette fjerner enhver rest af den traditionelle kvindeforst√•else. [1998: 28] Dette er bundet op p√• antagelser om, at maskuline kvinder ikke √łnsker at f√• b√łrn, da de gennem deres maskuline fremtoning anses som havende taget afstand fra kvindens rolle i reproduktionen. Den kvindelige maskulinitet udg√łr derfor i kombination med lesbianismen (en ikke-reproduktiv seksualitet) en trussel imod reproduktionen.

[Indholdsfortegnelse] Det synlige k√łn som basis for genkendelse/miskendelse
Halberstam videref√łrer Butlers id√© om den heteroseksuelle matrix, men gent√¶nker den i forhold til sin egen v√¶gtning af udseendet og en visuelle fremtoning som helt central i konstruktionen af k√łn. For selvom maskulinitet er en del af en persons identitet, er det i endnu h√łjere grad det, at blive genkendt som maskulin af andre, der er af betydning. [Halberstam 1998, Jagose 1999] Det biologiske k√łn, der hos Butler insisterer p√• sin eksistens igennem reciteringerne, bliver hos Halberstam sat i baggrunden. Det biologiske k√łn er hos Halberstam groft sagt en kategorisering som mand/kvinde, der sker ved f√łdslen og som sj√¶ldent bliver synlig. Det kan manipuleres og skjules p√• kroppens overflade. [Halberstam 1998: 141-174] Den sociale forst√•else, der hos Butler sker p√• basis af en sammenh√¶ng mellem biologisk og socialt k√łn, sker derfor hos Halberstam ud fra om det synlige k√łn falder indenfor rammerne af rigtig maskulinitet/femininitet. De, der falder udenfor gr√¶nserne af den sociale forst√•else, bliver ligesom hos Butler miskendt: De bliver nedgjort, ydmyget og udsat for vold. [Halberstam 1998:

Id√©en om genkendelse p√• basis af social forst√•else har Halberstam alts√• taget fra Butler. Men hvor den sociale forst√•else hos Butler er baseret p√• et performancebegrebet, der ogs√• er sprogligt forankret, virker den hos Halberstam udelukkende centreret omkring udseendet – det visuelt afl√¶selige k√łn.
Derfor har jeg for analysens skyld valgt at definere k√łnnet i Halberstams optik som differentieret mellem det biologiske k√łn og det synlige k√łn. Halberstam s√¶tter ikke selv begreber p√• differentieringen mellem f.eks. at v√¶re mand og v√¶re maskulin, men ud fra hendes fremstillinger af dette forhold, er det muligt at udlede det biologiske k√łn (mand), som en materialitet, der kan gemmes v√¶k, manipuleres, g√łres usynligt for omverdenen og ikke n√łdvendigvis er af betydning for vedkommendes identitet. [Halberstam 1998: 231-266] Dette aspekt af k√łnnet er s√• godt som usynligt i hendes forst√•else af k√łn og i hendes analyser.
Omvendt er det det synlige k√łn (maskuliniteten), der st√•r centralt i hendes analyser, og som danner grundlag for hendes k√łnsforst√•else, hvor k√łnnet er foranderligt og manipulerbart og ikke er begr√¶nset af kroppens biologi. Denne visuelle fremstilling af k√łnnet afl√¶ser andre vores k√łn ud fra, hvorfor dette udelukkende virker til at danne grundlag for den sociale forst√•else af os som k√łnnede v√¶sener. [Halberstam 1998]

At det biologiske k√łn alligevel bliver tydeligt engang imellem eksemplificerer Halberstam gennem en analogi om toiletproblemet: Offentlige toiletter, der som regel er opdelt i herre- og dametoiletter, kan anskues som symboler p√• k√łnsdefinitionernes gr√¶nser, hvor der holdes vagt over k√łnnene. [Halberstam 1998: 20-29] Ud fra en af k√łnnets grundl√¶ggende novicer; “one must be readable at a glance”, [1998: 23] sikrer andre toiletbrugeres kontrol, at ens k√łnsudtryk stemmer overens med den kategori, de tilh√łrer. Hvis dette ikke er tilf√¶ldet, straffes vedkommende med miskendelse, der i v√¶rste fald betyder fysisk vold – p√• toiletter er det Halberstams erfaring, at miskendelsen oftest betyder, at vagterne bliver tilkaldt.
Her kan vi genkende Butlers oprindelige formulering af den heteroseksuelle matrix. Men den sammenholdning af biologisk og synligt k√łn, der hos Halberstam kun sker n√•r vi f.eks. tr√¶der ind p√• toilettet, er hele tiden present hos Butler.

[Indholdsfortegnelse] Ben√¶gtelsen som opg√łr med magtasymmetrier
Halberstams √¶rinde med at fravriste m√¶nd patentet p√• maskulinitet kan ses som et opg√łr med feministiske projekter, der har v√¶ret s√• fokuserede p√• at dekonstruere kvinden som bundet af en forsn√¶vrende feminisme, at sammenh√¶ngen mellem m√¶nd og maskulinitet har f√•et lov til at st√• uproblematiseret hen. At Halberstam modsat mange af sine kolleger fokuserer p√• maskulinitet, begrunder hun derfor ud fra f√łlgende to r√¶sonnementer; for det f√łrste opretholder vi den hvide mands privilegerede status ved at antage, at maskuliniteten er centreret hos ham og derfor g√łr ham til omdrejningspunkt for analyser af maskulinitet [en id√© hun har fra Sedgwick 1990]; og for det andet er det blandt de alternative maskuliniteter – is√¶r kvindelig maskulinitet – vi finder muligheden for forskydninger i magthierarkiet mellem k√łnnene, fordi de tvinger os til at gent√¶nke hidtidige antagelser om maskulinitets funktion,
grundlag og udtryk. [Halberstam 1998: 45-50]
Med udgangspunkt i den unge tomboy Frankies afvisning af forventningerne til hende i bogen The Member of the Wedding Party, [McCullers 1946] argumenterer Halberstam for en form for undergravelse af k√łnskonventionerne gennem Frankies ud√łvelse af maskuline alternativer, s√• som at g√• i drenget√łj og kalde sig ved et typisk drengenavn – en art anarkistisk afvisning af konventionerne:
  “For the tomboy, the girl with no real social power of her own, the preadult with no access to the agency required to bring about social change, power may adhere in different forms of refusal: ‘Well, I don’t care’.” [2005 kap. 10]

Halberstam l√¶gger alts√• op til aktive ben√¶gtelser af k√łnskategorier og de dertilknyttede forventninger om opf√łrsel og udseende som vejen frem mod et brud med det bin√¶re k√łnssystem – disse kan ske verbalt som i det citerede eksempel gennem praksis og udseende.
Den trodsighed, Halberstam l√¶gger op til, tager udgangspunkt i personers identifikation med alternative k√łnsidentiteter og “udnytter” andre menneskers miskendelse. Nye k√łnskategorier som drag king eller butch kan, jo mere udbredte og socialt genkendelige de bliver, v√¶re med til at cementere denne ben√¶gtelse. Derfor udreder Halberstam i Female Masculinities et spektrum af taksonomier inden for f√¶nomenet kvindelig maskulinitet for, med hendes egne ord, at “embrace categorization as a way of creating places for acts, identities and modes of being which otherwise remain unnamable.” [Halberstam citeret i Jagose 1999] Udbredelsen af de alternative kategorierne vurderer Halberstam uundg√•eligt vil have en effekt p√• det k√łnspolitiske landskab. Halberstam √łnsker alts√• ikke som s√•dan en udvanding af k√łnnets betydning; hun √łnsker en multiplicitet i k√łnskategorier.

I den analyse, jeg vil kaste mig ud i over de n√¶ste sider, bliver is√¶r Halberstams fokus p√• det, jeg har udledt som v√¶rende det synlige k√łn. Med udgangspunkt i dette begreb vil det v√¶re muligt at studere, hvordan borgernes synlige k√łnsklassificering spiller ind i forhold til den k√łnsklassificering, der ligger i CPR-nummeret – og om det biologiske k√łn er muligt at gemme v√¶k. Samtidig vil jeg se p√• mulighederne for den ben√¶gtelse Halberstam ser som muligheden for et brud med de to socialt forst√•elige k√łn.

[Indholdsfortegnelse] KAPITEL 2 – DEN SYNLIGE BIOLOGI
Jeg vil i den f√łlgende analyse lave en kortl√¶gning af kontroverserne omkring den kategorisering af k√łn, der udtrykkes i CPR-nummeret sidste ciffer. Denne kortl√¶gning skal forst√•s som en m√•de at skabe struktur og forst√•else i en empiri, der er udgjort af forhandlinger og sammenfiltringer, som k√łrer p√• mange niveauer p√• engang. Her vil de introducerede teorier om k√łn v√¶re med til at tydeligg√łre b√•de hvilke forst√•elser af k√łn, der ligger bag CPR-nummeret, og hvorfor
og hvordan disse bliver kritiseret. Infrastrukturperspektivet kan kontekstualisere forhandlingerne omkring k√łnskategorierne og vil derfor tillige blive inddraget l√łbende. P√• basis af denne kortl√¶gning vil jeg efterf√łlgende diskutere kategoriernes betydning b√•de i henhold til k√łn og p√• et bredere plan, hvor infrastrukturen bliver n√łglen til forst√•elsen af k√łnskategoriernes v√¶sen.

I dette kapitel vil jeg vise, hvordan divergerende forst√•elser af k√łn kan siges at v√¶re konstituerende for kritikkerne af k√łnsopdelingen i CPR, og hvordan de kan forst√•s som forhandlinger og udfordringer af den institutionaliserede klassificering af k√łn. I en s√•dan analyse bliver de allerede introducerede id√©er om det sande k√łn, [Foucault 1981, org. 1978] biologisk k√łn, [Foucault 1994, org. 1976, Butler 1990] synligt k√łn, performativitet [Butler 1990] og genkendelse
[Butler 2004, Halberstam 1998] n√łglen til en forst√•else af, hvordan karakterernes k√łnsforst√•elser afviger fra hinanden.
Som det fremgik i pr√¶sentationen af karaktererne, er der ytret forskellige kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling og -angivelse: Mens Aktivisten og Politikeren √łnsker, at k√łnsopdelingen fjernes helt, taler Talspersonen for en fjernelse af dennes synlighed i CPR-nummeret. Talspersonen vil tillige, ligesom K√łnsterroristen, gerne have bedre muligheder for at skifte k√łnskategori uden n√łdvendigvis at √¶ndre p√• selve CPR-systemet. F√¶lles for de kritiske r√łster i denne unders√łgelse er, at ingen udelukkende kritiserer CPR-nummeret, men ogs√• inkluderer enten dets praktiske
anvendelse, de regler, der er bundet op p√• CPR‘s k√łnskategorier eller den kulturelle k√łnsforst√•else, de bunder i. Jeg vil argumentere for, at de alle – ud over at kritiserer forst√•elsen af k√łn bag k√łnskategorierne – tager del i at problematisere og udfordre den infrastruktur, k√łnsklassificeringen i CPR er indv√¶vet i.

Analysens struktur tager sit afs√¶t i den analytiske opdeling mellem det biologiske og sociale k√łn, Butler har opstillet. Butlers performancebegreb g√łr dog denne opdeling sv√¶r at praktisere, hvilket er en konsekvens af, at hun ikke mener, at en s√•dan opdeling i realiteten er mulig, da ogs√• det biologiske k√łn performes og dermed er indhyllet i diskursive betydningstilskrivninger.[Butler 1990] Omvendt finder vi hos Halberstam en “overs√¶ttelse” af det sociale k√łn som v√¶rende det synlige k√łn; en synlighed, der bliver helt central i analysen af CPR-nummeret funktion og betydning. [Halberstam 1998] Jeg har derfor valgt en komplement√¶r analytisk opdeling imellem 1. det biologiske k√łn ud fra Foucault og Butlers optik og 2. det synlige k√łn ud fra Halberstams optik. Hermed kan vi drage nytte af, at Foucault og Butler kan forklare opstillingen af det biologiske k√łn som grundlag for tildelingen af CPR-numre, mens Halberstam kan forklare anvendelsen af CPR-nummeret, hvor k√łnnets synlighed bliver helt central. Fordi det er k√łnnets synlighed, der bliver relevant i anvendelsen af CPR-nummeret, bliver Butlers inddragelse af sproget i konstitueringen af det sociale k√łn for bredt, mens Halberstams forst√•else af biologien er for usynlig og ikke till√¶gges den kraftige betydning hos hende, som det g√łr i CPR-nummeret.

Som det er blevet tydeligt i det forgangne afsnit argumenterer alle tre teoretikere for en samment√¶nkning af k√łn og seksualitet/beg√¶r. At jeg ikke giver dette sidste aspekt af k√łnnets konstruktion et selvst√¶ndigt afsnit, er derfor et brud p√• de anvendte teoretiseringer om k√łn.
Begrundelsen for denne afgr√¶nsning finder vi i empirien, hvor flere karaktererne gjorde meget ud af at understrege, at transk√łnnethed ikke handler om seksualitet, men om k√łn. En s√•dan skarp distancering mellem k√łn og seksualitet blev hos √©n af kritikerne begrundet s√•ledes: “Der er jo fordomme nok omkring os”. [Interview med K√łnsterroristen] Da mit udgangspunkt ligger i CPR-nummeret k√łnsopdeling, finder vi ogs√• her et argument for denne afgr√¶nsning.

Da det prim√¶re form√•l med dette kapitel er at illustrere de divergerende forst√•elser af k√łn ud fra de tre pr√¶senterede teorier, vil infrastrukturperspektivet i den f√łlgende analyse f√• funktion af ramme for disse analyser. Dette betyder, at infrastrukturen vil blive inddraget i slutningen af de enkelte afsnit som en opsamling og kontekstualisering af den f√łrliggende debat inden for rammerne af Bowker og Stars teori om infrastruktur. Denne teori om infrastruktur g√•r dog ogs√• forud for analysen, da den har formet tilgangen til den overordnede analyse af k√łnskategorierne. I tr√•d med Bowker og Stars metodiske anbefalinger om, hvordan vi overhovedet kan begynde at unders√łge en grundl√¶ggende opdeling som den mellem m√¶nd og kvinder, har jeg valgt at indsn√¶vre den f√łlgende analyse til at tage udgangspunkt i transk√łnnethed; ikke fordi vi her finder en s√¶rlig “eksotisk” udgave af k√łn, men fordi vi her finder det Susan Leigh Star definerer som en high tension zone, [Star 1991] hvor infrastrukturens klassifikationer bliver synlige og dermed tilg√¶ngelige for en analyse. Tillige har mit feltarbejde ledt mig i denne retning, hvorfor mit empiriske materiale er rigt p√• holdninger og ytringer fra og om dette gr√¶nseland mellem k√łnnene.

[Indholdsfortegnelse] Biologi som determinator
Jeg vil her tage udgangspunkt i den biologi, der igen og igen bliver omdrejningspunktet for diskussioner om k√łnskategorierne, b√•de i og udenfor den akademiske verden. Som jeg vil vise p√• de f√łlgende sider, st√•r biologiske argumenter ogs√• helt centralt i den k√łnsopdeling i CPR-nummeret, der her bliver stillet sp√łrgsm√•lstegn ved. Men hverken i argumenterne for eller imod biologiens centrale rolle i definitionen af k√łn, finder vi en entydig forst√•else af, hvordan vi skal forst√• biologi. At begrebet her kan fremst√• vagt og udefineret, skal ses som en konsekvens af netop denne empiriske bredde i brugen af ordet biologi og – vil det vise sig – biologiens indbyggede ambivalens.

Ved folketingsdebatten omkring et beslutningsforslag, der bl.a. √łnskede vedtaget, “at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres CPR-nummer og pas skal udtrykke,” [B 142 06/07] blev argumenter om biologi centrale. Som f√łlgende citat fra dav√¶rende sundhedsminister Lars L√łkke Rasmussen tydeligg√łr, s√¶ttes det centralt, ikke bare i definitionen af k√łn, men ogs√• i den dertilknyttede lovgivning, herunder muligheden for at skifte k√łn i CPR-nummeret.
  “hvis det alene var mig, der havde en opfattelse af, at k√łn er bestemt ved f√łdslen og biologisk kan konstateres ved anatomiske studier, s√• kunne man selvf√łlgelig diskutere, om man skulle l√¶gge det til grund for lovgivningen. Men jeg har en meget, meget st√¶rk opfattelse af, at jeg ikke st√•r helt alene med det synspunkt, og jeg m√• jo konstatere, at landets lovgivning p√• alle m√•der er bygget p√• det synspunkt.” [Lars L√łkke Rasmussen, 1. behandling af B 142 06/07]
Allerede her ser vi en forst√•else af k√łn, der tager sit afs√¶t i de videnskaber, Foucault stedf√¶ster som “opfinderne” af det biologiske k√łn. [Foucault 1994, org. 1976, Foucault 1981, org. 1978] At denne forst√•else af k√łn, som noget, der er determineret af biologien og som kan bevises utvetydigt gennem videnskaben, er s√• udbredt, som Rasmussen udtrykker, genfinder vi hos Politikeren, der p√• basis af samme folketingsdebat konkluderer s√•ledes:
  “Vi fors√łgte at spille op imod den d√©r forst√•else af, at k√łn er s√•dan en fuldst√¶ndig entydig st√łrrelse, som var fysisk, biologisk bestemt. Den debat fik vi ikke megen forn√łjelse af” [Interview med Politikeren]

Politikeren har ligeledes i forbindelse med et lignende forslag, [B 168 09/10] der blev stillet tidligere i √•r, oplevet, at da man her ville afpr√łve, om stemningen havde √¶ndret sig, s√• der var mulighed for at komme igennem med dette nye forslag, kunne han allerede under diskussionen af forslaget konstatere, at “det var der i hvert fald ikke nogen mulighed for”. [Interview med Politikeren]
Han oplever i Folketinget, at den biologiske tilgang til k√łnsidentitet er “fuldst√¶ndig dominerende […] og der tror jeg, at Folketingets sammens√¶tning… alts√•, der er ingen forskel mellem det ,og hvordan det er ude i samfundet i al almindelighed.” [Interview med Politikeren]
De f√• citater, der er pr√¶senteret her, skal illustrere en bred enighed om, at b√•de fortaler og modstander af forslaget ser det biologiske grundlag for forst√•elsen af k√łn som fuldst√¶ndig gennemg√•ende i det danske samfund. Ligeledes fremstilles en eller anden udgave af faktiske biologiske forskelle mellem m√¶nd og kvinder ogs√• hos de √łvrige karakterer, hvilket underbygger Foucaults pointe om videnskabens konstruktion om af det biologiske k√łn som en yderst kraftfuld st√łrrelse. [1981, org. 1978]

Hos den danske k√łnsforsker Nina Lykke finder vi et anvendeligt begreb, der er baseret p√• hendes l√¶sninger af Foucault: Biologisk determinisme, der betegner den politiske magt i at bruge biologien som redskab. [21] [2008] Den biologiske determinisme konstruerer forbindelser mellem biologi og social, kulturel og psykologisk identitet, hvilket kommer til at fungere som en stopklods for social forandring, da k√łnnet gennem forbindelserne fremstilles som v√¶rende af en “uforanderlig natur”. [Lykke 2008: 29-30] Hvis vi siger, at den insisteren p√• biologiske forskelle mellem m√¶nd og kvinder, Politikeren k√¶mper imod i Folketinget kan siges at v√¶re udtryk for en s√•dan biologisk determinisme, kan kritikkerne omvendt sige, at ville g√łre op med denne. For blandt kritikkerne varierer forst√•elsen af de biologiske forskelle og deres betydning markant, hvilket vil fremg√• nedenfor, hvor f√łrst bryster vil blive brugt for at tydeligg√łre biologiens ambivalens og k√łnskategoriernes insisteren i biologien.

[Indholdsfortegnelse] Bryster som eksempel på biologi
I den skriftlige motivation for det forslag, Politikeren stillede i 2007, n√¶vnes det, at man p√• sigt √łnsker at indf√łre k√łnsneutrale CPR-numre. [B 142 06/07] Alligevel vil han dog ikke helt afskrive sig de biologiske argumenter, men vedholder, at det vil v√¶re fornuftigt at beholde en k√łnsangivelse “bag” det synlige CPR-nummer for derigennem f.eks. at kunne indkalde kvinder til screening for brystkr√¶ft. Dette argument finder vi tillige hos den dav√¶rende sundhedsminister [Lars L√łkke Rasmussen, 1. behandling af B 142 06/07] og den nuv√¶rende Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, der som argument imod et nyere forslag om, at √łge mulighederne for “at f√• √¶ndret civilretlig k√łnsstatus”, [B 168 09/10] svarede s√•ledes
  “Man skal ogs√• huske p√•, at k√łnsangivelsen via personnummeret bruges i adskillige sammenh√¶nge, f.eks. ved indkaldelse til mammografiscreening til forebyggelse og tidlig behandling af brystkr√¶ft, ved indkaldelse til forebyggelse og unders√łgelse af eksempelvis livmoderhalskr√¶ft […] Jeg finder det derfor v√¶sentligt, at der er tale om en sikker k√łnsangivelse.” [Bertel Haarder, B 168 09/10]
Der er alts√• enighed om fornuften i at kunne anvende k√łnsopdelingen i forskellige biologiske henseender. Forskellen mellem Politikeren og sundhedsministrene er dog, at Politikeren mener, at de, “der er helt overbeviste om, at de ikke er kvinder,” [Interview med Politikeren] ikke skal indkaldes, inklusiv de, der ved deres f√łdsel er blevet klassificeret som kvinder. Dette kan ses i forhold til, at en del transm√¶nd, dvs. personer der lever som m√¶nd, men som i CPR er klassificeret som kvinder, if√łlge Talspersonen f√•r fjernet deres bryster uden at gennem g√• fuldt k√łnsskifte. [Interview med Talspersonen] Som begrundelse for en s√•dan kirurgisk fjernelse af brysterne, er transmanden Silas i en artikel i Politiken citeret for f√łlgende
  “De kunne lige s√• godt have siddet p√• ryggen af mig – de var slet ikke en del af mig. Jeg f√łlte bare, at de var sat p√• for at irritere mig. Modvinden var det v√¶rste, for s√• var det n√¶sten umuligt at skjule brysterne.” [Faurfelt 2010a]
I s√•dan en situation m√• man sige, at n√łdvendigheden af screening for brystkr√¶ft m√• v√¶re mindsket markant. Omvendt p√•peger K√łnsterroristen, at nogle transkvinder tager hormoner for at udvikle bryster
  “Og det virker jo p√• nogen. For de fleste, eller mange af dem, der stopper sk√¶gv√¶ksten, der udvikles bryster. Der er ogs√• nogle former, alts√•, fedtet begynder at s√¶tte sig p√• nogle andre m√•der. Man opdager pludselig, at kemi er en meget vigtig del.” [Interview med K√łnsterroristen]
Denne gruppe borgere bliver til gengæld ikke indkaldt til screening for brystkræft, da de ofte stadig er klassificeret som mænd i CPR-nummeret Рog mænd indkaldes ikke til screening for brystkræft, på trods af, at brystkræft også kan forekomme hos mænd. [cancer.dk]
Hos Teologen bliver brysterne ogs√• centrale i argumentationen for at bibeholde k√łnsopdelingen i CPR, men her med amning som fundament for den biologisk determinerede k√łnsforskel
  “Alts√•, man kan godt g√łre det [CPR] total k√łnsneutralt med hensyn til at f√• barselsorlov, men der er bare noget m√¶ndene ikke kan – de kan ikke amme!” [Interview med Teologen]

Selvom unders√łgelser har vist, at en del m√łdre m√• opgive eller ikke √łnsker at amme, [Larsen 2007] ammer mange nybagte m√łdre. [22] Ligeledes anses √łrem√¶rkning af barsel til kvinder √łjensynligt som en sejr for feminismen, fordi den udtrykker en anerkendelse af vigtigheden i kvindens rolle som moder. Ligeledes p√•peger Aktivisten da ogs√• fornuften i, at kvindes krop skal have tid og mulighed til at rekonstituere sig efter en f√łdsel. Men omvendt undrer hun sig over, at m√¶nd ikke ligeledes skal tildeles barsel, da de jo ogs√• “f√•r b√łrn.” [Interview med Aktivisten]

[Indholdsfortegnelse] Biologi som konstruktion
Selvom Aktivisten √łnsker at g√łre op med k√łnnet som forskelsmark√łr, √łnsker heller ikke hun at underkende de biologiske forskelle, der er p√• kroppe. Hun er dog uenig i, at disse forskelle skulle v√¶re struktureret i en opposition mellem mandlige og kvindelige kroppe, og at de burde have nogen betydning, is√¶r i forhold til indretningen af samfundet. De biologiske forskelle mellem m√¶nd og kvinder, efter hendes vurdering, baseres p√• gennemsnit og standarder, der skjuler den diversitet, der eksisterer internt i k√łnskategorierne: “Der er jo ogs√• m√¶nd, der har sm√• h√¶nder, det er jo ikke forbeholdt kvinder.” [Interview med Aktivisten] Denne konkrete kommentar ang√•ende h√¶nder er taget fra et eksempel p√•, hvordan vi helt ned til udformningen af cykelstyr opstiller forskellige standardiserede ideer om k√łnnene, der giver sig udtryk i en opdeling af f.eks. cykler til m√¶nd og cykler til kvinder. Samfundet bliver if√łlge Aktivisten p√• alle planer indrettet og opdelt p√• basis af kunstigt opstillede id√©er om grundl√¶ggende, biologiske forskelle mellem k√łnnene.

Den forst√•else af det biologiske k√łn, Aktivisten argumenterer imod ligger op af den, som ogs√• Butler skriver sig op imod. Det biologiske k√łn er i Butlers forst√•else i lige s√• h√łj grad en konstruktion som det sociale k√łn. Det konstrueres som v√¶rende pr√¶-diskursivt og ahistorisk, hvorved det fremst√•r som “radikalt ukonstrueret”, [Butler 1990: 7] hvilket beskrives i f√łlgende citat
  “‘sex’ is an ideal construction which forcibly materialized through time. It is not a simple fact or static condition of a body, but a process whereby regulatory norms materialize ‘sex’ and achieve this materialization through a forcible reiteration of those norms.” [1993: 1-2]

Dette citat er taget fra Bodies That Matter, [1993] der i h√łj grad blev et forsvar overfor den kritik, Gender Trouble havde medf√łrt efter udgivelsen i 1990. Kritikkerne gik p√•, at Butler i kraft af sin forst√•else af k√łnnet som performativt produceret gennem reciteringerne, fratog kroppen og materialiteten enhver betydning. Men som det fremg√•r af citatet ovenfor, afskriver Butler p√• ingen m√•de materialiteten – hun afskriver id√©en om en biologi f√łr de regulerende normer, der igennem performativiteten materialiseres. Kroppen kan ikke forst√•s forud for, men igennem reciteringernes konstruktion af det biologiske k√łn. [Butler 1990: 25-34]

For Talspersonen bliver konstruktionen af de biologisk forskelligt k√łnnede kroppe tydelig i forbindelse med interk√łnnede mennesker; dvs. personer, der har b√•de mandlige og kvindelige genitalier. For det f√łrste viser den biologiske k√łnsdikotomis kunstighed sig for ham i, at de fleste mennesker if√łlge Talspersonen ikke ved, at der eksisterer interk√łnnede mennesker, fordi “de fleste mennesker har jo denne her st√¶rke id√© om, at det er naturgivent; at vi er m√¶nd eller kvinder.” Derudover kommer biologiens rolle i k√łnskategoriernes hegemoniske status tydeligt frem i begyndelsen af en interk√łnnets liv. Nyf√łdte med denne tvetydige kropsmaterialitet bliver if√łlge Talspersonen tvangsplaceret indenfor de biologisk definerede k√łnskategorier, ofte af l√¶ger, der insisterer p√• en kirurgisk “tilpasning” af den nyf√łdtes anatomi.
  “Og det er lidt skr√¶mmende at t√¶nke p√•, at man g√łr det, bare for at folk skal passe ind i kasser.
Men det g√łr man faktisk, rutinem√¶ssigt. Og man mener jo, at det er bedst for barnet. Det er i en god mening. Men det er bare ikke sikkert, at det er bedst for barnet; hvordan ved vi det, n√•r vi ikke giver folk en chance for at finde ud af det selv, f√łr man begynder at sk√¶re i dem. ” [Interview med Talspersonen]

Denne insisteren p√• at det nyf√łdte barn biologisk kun b√łr udtrykke √©t k√łn, kan igen henvises til Foucaults ide om det sande k√łn, der er skabt og i h√łj grad opretholdes af videnskaberne. Det, Talspersonen henviser til som “tvangsplacering” viser, at denne videnskabernes medkonstruktion af k√łn ikke er s√•dan at sl√• hen som social konstruktion. Den har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Biologien er i sandhed stadig en magtfuld kilde til insisterende overbevisninger om, at k√łn er noget vi har og som udg√łr en indre kerne i mennesket. [Foucault 1981, org. 1978]

K√łnsterroristen mener modsat Foucault, at k√łn er noget vi har – men ikke som noget, der er defineret af biologi. K√łnsterroristen mener, at vi alle sammen √•ndeligt er sammensat af forskellige m√¶ngder feminint og maskulint, men at vi bliver enten det ene eller andet k√łn gennem en kombination af hormoner, kulturel p√•virkning og opdragelse, hvor de sidstn√¶vnte elementer kan indeholde undertrykkelse af “forkerte” k√łnsstr√¶k. Hun er ked af, at alt handler om videnskab og endegyldige beviser for k√łn, og √łnsker i stedet at mennesker skal forst√•s som personligheder eller √•ndsv√¶sener. Dette er baseret p√• en forst√•else af mennesket og k√łn som opdelt mellem √•nd og krop, hvor √•nden er den mest centrale del af mennesket. Men s√•dan en ide om et indre, sandt k√łn m√łder ikke forst√•else
  “Den tanke, at der kunne leve et kvindeligt v√¶sen i en mandekrop, eller der kunne leve et mandligt v√¶sen i en kvindekrop, den er jo fuldst√¶ndig ut√¶nkelig for rigtig mange.” [Interview med K√łnsterroristen]

P√• trods af dette fokus p√• √•nden og dennes sande k√łn, kan K√łnsterroristen ikke fuldst√¶ndig afvise, at der er biologiske forskelle mellem m√¶nd og kvinders kroppe, hvilket f.eks. giver sig til udtryk i forbindelse med reproduktion og hormonernes p√•virkning p√• kroppen. Men disse biologiske forskelle mellem k√łnnene er for hende heller ikke helt statiske og uforanderlige. Selv disse kan √¶ndres gennem hormoner, der kan f√•s p√• recept fra l√¶gen, og som i √łvrigt “flyver om √łrerne p√• os”. [Interview med K√łnsterroristen] Det biologisk determinerede k√łn er alts√• hos K√łnsterroristen en ydre, foranderlig skal, der ikke b√łr have en effekt p√• ens rolle i samfundet, eller hvilket k√łn man har og v√¶lger at leve som.
Med denne pointe om kroppens foranderlighed fra K√łnsterroristen, er en bredere debat om √¶ndringer af det biologiske k√łn i forhold til id√©en om k√łn som et biologisk determineret forhold oplagt.

[Indholdsfortegnelse] k√łnsskifte som biologisk argument
Blandt k√łnsforskere er der det sidste √•rti opst√•et en del debat om, hvorvidt fysisk k√łnsskifte skal ses som en bekr√¶ftelse af sammenh√¶ngen mellem biologisk og socialt k√łn eller et opg√łr med denne hegemoniske id√©. Er processen en m√•de at f√• biologien til at passe sammen med et oppositionelt og sandt indre k√łn – hvilket f.eks. kan ses i en undertitel som Changing Gender to Match Mindset [Heath 2006] – eller opst√•r der her “nye” k√łn, der ligger udenfor oppositionsparret mand/kvinde?

Som det fremg√•r ovenfor, er registreringen af k√łn i CPR baseret p√• en biologisk klassifikation, umiddelbart efter vi bliver f√łdt. N√•r der alligevel er mulighed for at √¶ndre k√łn i CPR, s√•fremt man gennemg√•r fuldt k√łnsskifte, forvrider det umiddelbart argumentationen. Dette grundlag for at f√• lov til at √¶ndre k√łn i CPR defineres af sundhedsminister Bertel Haarder s√•ledes
  “For at et gennemf√łrt k√łnsskifte kan anerkendes, foruds√¶ttes det, at der faktisk er gennemf√łrt et kirurgisk k√łnsskifte som beskrevet i vejledningen om kastration med henblik p√• k√łnsskifte.
Det drejer sig bl.a. om fjernelse af testikler eller √¶ggestokke.” [ Bertel Haarder, 1. behandling af B 168 09/10]
Det juridiske grundlag for en efterf√łlgende √¶ndring i CPR og det dertilh√łrende CPR-nummer, er at tildeling af nyt CPR-nummer kan ske “ved fejl i de oplysninger, der indg√•r i deres personnummer“, herunder “forkerte k√łn“. [LBK 878] Sammenholdt med Haarders definition af k√łnsskifte, m√• det betyde, at “korrekt” k√łn bl.a. h√¶nger sammen med, om man ikke skal kunne indtage det modsatte k√łns biologiske rolle i forhold til reproduktion. Dvs. at en person, der ved f√łdslen er defineret som kvinde, men har gennemg√•et k√łnsskifte og nu er klassificeret som mand, ikke skal v√¶re i stand til at blive gravid. Dette understreger han med denne tilf√łjelse
  “Jeg finder ikke, der er grundlag for at fravige kravet om kirurgisk k√łnsskifte. Eksempelvis vil det v√¶re problematisk udelukkende at anvende sterilisation som kriterium, idet et s√•dant indgreb relativt enkelt kan omg√•s med moderne teknikker. ” [Bertel Haarder, 1. behandling af B 168 09/10]

Butlers definition af den heteroseksuelle matrix som v√¶rende baseret p√• k√łnnenes gensidige oppositioneringer – at k√łnnet defineres gennem negationerne [1990: 6-7] – kan her genkendes hos Haarder: En kvinde, der reklassificeres som mand, skal ikke kunne f√łde b√łrn, da manden netop er defineret ved at kunne g√łre gravid, men ikke selv blive gravid. Foucault understregede direkte reproduktion som basis for opfindelsen af de gensidigt ekskluderende k√łnskategorier, defineret ud fra rolle i reproduktionssituationen. [Foucault 1994: 60-83] Hvis k√łnskategorierne skal bibeholdes som “rene” kategorier, er det derfor omvendt ogs√• n√łdvendigt, at rollerne i forhold til reproduktionen bibeholdes i forhold til de enkelte k√łnskategorier.
If√łlge Aktivisten er denne opretholdelse af kategorierne i forhold til reproduktion ikke begr√¶nset til selve akten. Hun n√¶vner, at “hvis man nu er f√łdt kvinde, og gerne vil v√¶re mand, s√• er det i hvert fald i de fleste europ√¶iske lande ikke blevet accepteret, hvis man har f√łdt.” [Interview med Aktivisten]
At k√łnskategorierne er sammenfiltret med sp√łrgsm√•let om reproduktion, s√• vi i √łvrigt ogs√• ovenfor, hvor argumenter om amning og f√łdsler af flere af karaktererne blev fremh√¶vet som enten centrale eller kunstigt opstillet i forhold til at differentiere mellem m√¶nd og kvinder ud fra et biologisk grundlag. Hvordan dette h√¶nger sammen med normative forst√•elser af seksualitet, vil jeg komme ind p√• i et senere kapitel. Her vil jeg dog g√• over til at se p√•, hvordan √łnsker om k√łnsskifte bliver forst√•et.

De beslutningsforslag, der er n√¶vnt i denne unders√łgelse [B 142 06/07; B 65 07/08; B 168 09/10] har alle tillige med de fire kritikere understreget et behov for nemmere adgang til fuldbyrdet k√łnsskifte. If√łlge b√•de K√łnsterroristen og Aktivisten er mulighederne for at f√• foretaget k√łnsskifteoperation i Danmark sv√¶rt begr√¶nsede. [23]
Som Aktivisten siger: “I dag er der jo ikke regulering – der er stram styring, for at sige det mildt.” [Interview med Aktivisten]
Men at dette skulle v√¶re eneste mulige vej til et juridisk k√łnsskifte, materialiseret i bl.a. udstedelsen af et nyt CPR-nummer med en omvendt k√łnsangivelse i det sidste ciffer, er de alle kritiske overfor. Som Talspersonen tidliger er citeret for ovenfor, f√•r nogle transm√¶nd fjernet brysterne, ligesom K√łnsterroristen forklarede, at hormoner p√• recept fra l√¶gen ligeledes kan √¶ndre kroppens k√łnsm√¶ssige udtryk. P√• denne basis √łnskes muligheden for at √¶ndre k√łn i CPR-nummeret,
der tilsvarer det k√łn, ens biologi i h√łj grad udtrykker – hvorved kroppens biologiske k√łn ikke n√łdvendigvis er noget, der kun er defineret ved f√łdslen. Samtidig frems√¶ttes ogs√• i alle tre beslutningsforslag √łnsker om, at borgere selv skal kunne bestemme deres k√łnsklassifikation, uafh√¶ngigt af kropslige forandringer. Dette er et opg√łr med, at kun ekstremen, k√łnsskifte, kan danne grundlag for en √¶ndring i k√łnsklassifikationen. Hertil siger K√łnsterroristen, at “det er som om, at de [transk√łnnede] skal tvinges ud i de der yderpoler for overhovedet at blive anerkendt” [Interview med K√łnsterroristen]

I Folketinget har Socialdemokratiets Lene Hansen utrykt forst√•else med den sv√¶re situation, man st√•r i som transseksuel. At hun bruger ordet transseksuel insinuerer, at hun formegentlig her kun forholder sig til de, der har et √łnske om at gennemg√• fuldbyrdet k√łnsskifte. Denne antagelse underbygges af hendes konstatering af, at “det drejer sig om et fysisk problem, der kan have alvorlige sociale og psykiske bivirkninger.” [Lene Hansen, 1. behandling af B 142 06/07]
Selvom Hansen her viser sympati med mennesker, der er fanget i en sv√¶r situation, er det dog en forst√•else, der er begr√¶nset af en biologisk, dikotomisk k√łnsforst√•else, hvor der kan blive tale om fuldbyrdige skift, men ikke nogen gr√•zone mellem k√łnnene.
Ligeledes fort√¶ller Politikeren, at han i folketingssalen oplevede en stemning, hvor man n√¶sten havde ondt af folk, der ikke vidste hvilket k√łn, de har. Han fort√¶ller, at mange gav udtryk for gerne at ville hj√¶lpe, men underforst√•et at “her var alts√• tale om en sygdomstilstand […] S√• l√¶nge man snakker om transk√łnnede eller transseksuelle som en lille minoritet, som vi b√łr g√łre noget for at hj√¶lpe, s√• er der en vej igennem til politiske resultater.” [Interview med Politikeren]
Som n√¶vnt i begyndelsen af dette afsnit, var der omvendt ingen forst√•else over for en bredere forst√•else af k√łnsklassificeringen som v√¶rende problematisk for alle, borgere, ikke kun transk√łnnede.

N√•r kritikkerne kontinuerligt i debatter bliver indgr√¶nset til at omhandle en minoritet, der “har problemer med deres k√łn“, [Interview med Teologen] fordi personens sande k√łn og biologiske k√łn ikke stemmer overens, umuligg√łres en bredere kritik af k√łnsopdelingen. Dette underst√łttes tillige af forst√•elsen af dette “problem” som v√¶rende et biologisk anliggende, der kr√¶ver fuldbyrdet k√łnsskifte, hvorved koh√¶rensen mellem biologisk k√łn og sandt k√łn kan (gen-)oprettes. S√•danne anskuelser af problematikken kan siges at v√¶re med til at opretholde den biologisk baserede k√łnsdikotomi, der netop udfordres.
At det kun er efter fuldbyrdet k√łnsskifte, der kan blive tale om en reklassificering i CPR-nummeret k√łnsangivelse, viser tillige en frav√¶rende anerkendelse af det gr√¶nseland, der eksisterer mellem k√łnnene. N√•r K√łnsterroristen konstaterer, at man skal ud i “yderpolerne for overhovedet at blive anerkendt” [Interview med K√łnsterroristen] er dette en tydeligg√łrelse af, at der ikke g√łres plads til de, der falder imellem de to accepterede kategorier. Derfor holdes transk√łnnede fast i deres oprindelige biologiske kategori s√• l√¶nge de ikke √łnsker eller ikke har f√•et tilladelse til at gennemg√• fuldt k√łnsskifte – og derigennem har oppositioneret sig til det k√łn, de oprindeligt var kategoriseret som.

[Indholdsfortegnelse] Det biologiske k√łn som infrastruktur
K√łnsklassificeringen i CPR-nummeret er baseret p√• en biologisk determineret id√© om, at k√łn er “en medf√łdt omst√¶ndighed”, som Lars L√łkke Rasmussen i rollen som sundhedsminister har defineret det. [1. behandling af B 142 06/07] K√łnsdele, reproduktion, bryster, hormoner og gener er flettet sammen i konstruktionen af og argumentationen for id√©en om kroppens sande og naturgivne k√łn. Videnskaberne bliver heri aktive medskabere af differentieringen mellem m√¶nd og kvinder grundet studier af f.eks. gener, hvor genetiske standarder, XX og XY, opstilles som grundl√¶ggende forskelsmark√łr. Omvendt viser de samme videnskaber, at billedet ikke er s√• entydigt – at der eksisterer mennesker, der har andre kromosomsammens√¶tninger (XXY, XYY, etc.). Dette er et eksempel p√• en infrastruktur, der her i kontekst af kromosomer og gener, klassificerer og opstiller standarder, der ikke stemmer helt overens med virkelighedens multiplicitet.
Ligeledes viser det, hvordan en infrastruktur, der k√łnsklassificerer borgerne p√• et overordnet niveau, kan genfindes og underst√łttes af et utal af mikroniveauer. K√łnsklassificeringen som en del af en infrastruktur forgrener sig ud og insisterer hele vejen igennem p√•, at vi kan klassificeres som mand eller kvinde, enten/eller. Den diversitet i biologiske argumenter, disse forgreninger medf√łrer, viser samtidig en ambivalens i det biologiske argument bag CPR-nummeret. For samtidig med at biologien bliver fremstillet som noget deterministisk og selvf√łlgeligt, kan den forst√•s og kropsligg√łres p√• mange forskellige m√•der, hvilket fremg√•r af de empiriske eksempler ovenfor: Mennesker l√¶ser biologien forskelligt og till√¶gger den derfor forskellige betydninger.

At biologiens ambivalens ikke kommer til udtryk, kan vi se som et udtryk for det, Nina Lykke omtaler biologiske determinisme. Den naturgivne forskel mellem m√¶nd og kvinder, der konstrueres gennem forbindelser mellem biologi og social, kulturel og psykologisk identitet, mener Lykke, fungerer som en forhindring af social forandring. [Lykke 2008: 29-30] Hvis vi t√¶nker dette sammen med infrastrukturens v√¶sen, underbygges denne pointe. For indlejret i en infrastruktur kan k√łnskategoriernes grundlag ikke uden videre fjernes eller oml√¶gges, da kategorierne her er sammenfiltret i st√łrre netv√¶rk. Samtidig kan vi sige, at den biologiske determinisme er med til at opretholde ideen om det biologiske k√łn som utvetydigt grundlag for klassificeringen af k√łn i CPR-nummeret.
Forskellen mellem Lykkes forst√•else af biologisk determinisme og Bowker og Stars infrastrukturteori [2000, org. 1999] er dog, at sidstn√¶vnte teori ikke ser k√łnsopdelingen som et statisk forhold: Her forskubber og udfordrer praksis konstant kategoriernes gr√¶nser.

Bowker og Star freml√¶gger i Sorting Things Out den pointe, at hvis et samfund er bundet op p√• en klassificering i k√łnskategorier, er det n√łdvendigt at kunne klassificere samfundets medlemmer uden tvivl eller ambivalens. [2000, 1999: 201] Denne insisteren p√• utvetydig klassificering i infrastrukturen indvirker direkte p√• borgernes liv. Dette viser sig i eksemplet med bryster, hvor infrastrukturens klassifikationer forgrener sig ud i alt fra forventningen til at kvinder skal amme, n√•r de har f√łdt til en afvisning af, at m√¶nd ogs√• kan f√• brystkr√¶ft og derfor ikke indkaldes til mammografiscreening. Derfor kan det siges, at k√łnsklassificeringerne er vedkommende for alle borgere, ikke kun for de, der ikke passer ind.
At der i denne struktur ikke er plads til borgere, hvis k√łn ikke er klart defineret fra biologiens side, tydeligg√łres af, at nyf√łdte ikke kan registreres i CPR-systemet uden samtidig at blive k√łnsklassificeret. [Interview med Jordmoderen] Denne udryddelse af gr√¶nselandet kan kobles til id√©en om det sande k√łn og kan ses i relation til f.eks. den “tvangsplacering”, Talspersonen henviser til i forbindelse med interk√łnnede babyer. [Interview med Talspersonen]

I dette afsnit er det blevet tydeligt, at biologien spiller en helt central rolle i klassificeringen af k√łn, ikke kun i CPR-nummeret, men i et utal af sammenh√¶nge, der forgrener sig ind i det k√łnsopdelte CPR-nummer. Det biologiske argument er indlejret i en determinisme, der fremst√•r som en hegemonisk diskurs og som i h√łj grad kan sige at underbygge infrastrukturens behov for utvetydige klassificeringer. Hermed bliver det biologiske k√łn fremskrevet som “radikalt ukonstrueret”, [Butler 1990: 7] og kan skabe en social orden, der bliver usynlig for langt de fleste borgere.
K√łnsklassificeringen f√•r dog ikke lov til at st√• uproblematiseret hen, da alle fire kritikere p√• forskellig vis stiller sp√łrgsm√•lstegn ved den og derved udfordrer kategoriernes gr√¶nser.
Ligeledes kan den eksisterende, men begr√¶nsede, mulighed for at gennemg√• fuldbyrdet k√łnsskifte og dermed skifte k√łn i CPR ogs√• ses som en udfordring af id√©en om k√łnnet som biologisk determineret. Dette kan anskues som netop de forhandlinger og udfordringer af kategorierne, Bowker og Star understreger altid vil eksisterer, [2000, org. 1999: 44-50] og som dermed bryder med Lykkes id√© om biologisk determinisme. Vi finder alts√• her en high tension zone, hvor gr√¶nserne omkring k√łnnene tydeligg√łres. Men som empirien viser, bliver transk√łnnede stadig i h√łj grad usynliggjort ved at anskue dels som en minoritetsproblematik eller enkeltindividers problemer, og dels som en diskrepans, mellem biologi og sandt k√łn, der kan rettes gennem k√łnsskifte. Dermed sagt at en high tension zone ikke kan g√łre, at beslutningsforslag om transk√łnnedes forhold bliver vedtaget, men den kan v√¶re med til at √łge refleksiviteten omkring, hvordan vi kategoriserer k√łn.

[Indholdsfortegnelse] Opsamling
Den forst√•else af k√łn, der ligger bag det k√łnnede CPR-nummer, har i dette afsnit vist sig at v√¶re dybt integreret i den begrebsligg√łrelse af det biologiske k√łn, vi finder hos Foucault og Butler.
Der eksisterer to standardiserede k√łn, der er gensidigt ekskluderende p√• den m√•de, at det kun er muligt at v√¶re det ene eller det andet. Dette cementeres ved, at det kun er muligt at f√• tildelt et CPR-nummer ved samtidig at blive klassificeret som v√¶rende enten det ene eller andet k√łn.
At k√łn er noget man har eller er, viser sig i den umiddelbare umulighed i at skifte k√łnskategori, da ens k√łn er en medf√łdt omst√¶ndighed. Sammenh√¶ngende hermed finder vi id√©en om det sande k√łn, da det gennem videnskabelige unders√łgelser forventes muligt at stedf√¶ste den enkeltes sande k√łn, hvorved en “korrekt” klassificering af borgerens k√łn muligg√łres. At disse forst√•elser af k√łn i h√łj grad er bundet op p√• reproduktion, bliver tydeligt i kravet om sterilisation ved k√łnsskifte.

K√łnsklassificeringerne forgrener sig ud i hj√łrnerne af biologien, hvilket har betydning for os som borgere i forhold til hvilke rettigheder og pligter, vi tildeles – eller ikke tildeles. At en korrekt k√łnsklassificering er s√• vigtig, er det fordi den indlejret i CPR-nummeret infrastruktur bruges.

N√•r infrastrukturen samtidig bliver usynlig for langt de fleste af os, er det for√•rsaget af, at den skaber en n√łdvendig orden i vores hverdag og at den fungerer for langt de fleste af os. I kraft af, at det i langt de fleste tilf√¶lde er kvinder, der f√•r brystkr√¶ft, giver det god mening at indkalde denne befolkningsgruppe til mammografiscreening. Men det er samtidig i klassificeringernes praksis, at deres ufuldkommenhed bliver tydelig. M√¶nd med bryster eller kvinder uden bryster passer ikke ind i denne infrastruktur. Dette viser sig ogs√• med hensyn til interk√łnnede, der bryder med standarderne for k√łnskategorierne.

For som det er med klassifikationer, stemmer de aldrig fuldt ud overens med virkelighedens pluralitet, heller ikke n√•r det kommer til det biologiske k√łn. Derfor udfordres k√łnskategorierne, i dette tilf√¶lde prim√¶rt af transk√łnnede. Kritikerne problematiserer den biologisk determinerede forst√•else af k√łn, enten gennem en kropsligg√łrelse af k√łnnet, der strider imod den, der er indlejret i CPR-nummeret infrastruktur eller ved at n√¶gte at anerkende et entydigt biologisk k√łn som grundlag for struktureringen af samfundet. F√łrstn√¶vnte type problematiseringer begr√¶nses ved at blive gjort til enkeltindividers problemer, mens sidstn√¶vnte type afvises med biologisk deterministiske argumenter og uforst√•enhed.
Men Bowker og Stars pointe om, at infrastrukturerne og deres kategorier er dybt integreret i vores hverdag, betyder, at k√łnsklassificeringerne er vedkommende for alle borgere, ikke kun transk√łnnede.

[Indholdsfortegnelse] Det synlige k√łn som kontrolinstans
Som tydeliggjort i de forgangne afsnit, anskues biologien i CPR-systemet som determinator for en borgers k√łn. Denne biologi bliver dog problematiseret af de, der lever i gr√¶nselandet, hvor biologiens diversitet og ambivalens bliver tydeliggjort, italesat og kropsliggjort. N√•r det biologiske k√łn ikke p√• samme m√•de tages for givet, sker der brud med et grundl√¶ggende fundament i en udbredt forst√•else af k√łn.
Det er her i gr√¶nselandet, vi opdager, at heller ikke det synlige k√łn er en neutral eller uproblematisk st√łrrelse. Betydningen af dette aspekt af k√łnnet bliver tydeligt, n√•r det synlige k√łn ikke “stemmer overens” med den sociale forst√•else af det, og genkendelsen derfor udebliver. Det skaber forvirring, besv√¶r, pinlige situationer, skepsis og medf√łrer i v√¶rste fald vold. Alt sammen fordi “one must be readable at a glance”. [Halberstam 1998: 23]

N√•r jeg her v√¶lger ikke at bygge videre p√• Butlers analytiske opdeling af k√łnnet mellem en biologisk og en social del, [Butler 1990: 1-34] men i stedet bev√¶ger mig over til det synlige k√łn, vi kan udlede af Halberstams teori, [1998] er det som n√¶vnt pga. Halberstams anderledes forst√•else af k√łnnet i den sociale kontekst. For hvor det sociale k√łn hos Butler i kraft af hendes performancebegreb bliver en sammenfiltring af sprog, fremtoning, p√•kl√¶dning, handlinger og den insisterende biolo gis udtryk p√• kroppens overflade, [1990: 25-34] er det hos Halberstam mere afgr√¶nset. Her er det menneskets synlige overflade, k√łnnet afl√¶ses ud fra. Det biologiske k√łn er hos Halberstam noget, der bliver defineret ved f√łdslen, men som derudover kan gemme v√¶k eller manipuleres. Dette betyder ikke, at vi ikke stadig genkendes/miskendes i forhold til sociale forst√•elser af k√łnnene, men dette sker n√¶sten udelukkende p√• basis af det synlige k√łn. [Halberstam 1998: 231-266]
Halberstams synlige k√łn bliver her mere anvendeligt end Butlers ud fra to argumenter. For det f√łrste er det synlige k√łn i forhold til CPR-nummeret som kontrolinstans, hvor det angivne k√łn sammenholdes med den enkeltes visuelle fremtoning, en mere sn√¶ver og anvendelig begrebsligg√łrelse af k√łnnet. For det andet er den enkeltes muligheder for at g√łre k√łn anderledes uafh√¶ngigt af biologisk klassificering st√łrre hos Halberstam, hvilket vil v√¶re et konstruktivt perspektiv for at forst√•, hvordan transk√łnnede (delvist) kan g√łre sig fri af deres biologiske k√łn.

[Indholdsfortegnelse] Det synlige k√łn som grundlag for kontrol
N√•r CPR-nummeret som vist tildeles p√• basis af borgerens biologiske k√łn, kan det for s√• vidt ikke i sig selv anklages for at l√¶gge begr√¶nsninger p√• det sociale k√łn. √Örsagen til at k√łn og f√łdselsdato angives i CPR-nummeret er for at det skal v√¶re nemmere at huske, men ogs√• fordi det “kan v√¶re nyttigt i forbindelse med personidentifikation.” [Interview med Embedsmanden]
At det skal kunne bruges p√• denne m√•de er baseret p√• en id√© om, at man kan verificerer cifrenes informationer i forhold til den person, der st√•r foran en i forhold til id√©er om, hvordan en person med d√©n alder og d√©t k√łn ser ud. Brugen af CPR-nummeret som kontrolinstans er alts√• afh√¶ngig af sociale forst√•elser af det synlige k√łn og foranstalter dermed kontrol via genkendelse. Denne anvendelse af CPR-nummeret tillige med den k√łnsspecifikke navne kommer b√•de den nuv√¶rende og tidligere sundhedsminister ind p√• i f√łlgende citater fra folketingsdebatter, hvor de taler imod beslutningsforslag, der bl.a. √łnsker “at fjerne det generelle krav om overensstemmelse mellem civilretligt k√łn og fornavn”, [24] [B 168 09/10]
  “Men det er regeringens opfattelse, at man ikke helt b√łr oph√¶ve kravet om, at et fornavn skal betegne en persons k√łn, for det er et centralt tr√¶k inden for dansk og international navneret.
Det indeb√¶rer ogs√• kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske navnebrug. K√łnsspecifikke fornavne er en enkel m√•de, hvorp√• det kan fastsl√•s, om en person er mand eller kvinde.” [ Bertel Haarder, 1. behandling af B 168 09/10]

“En ordning, hvor man selv skal v√¶lge, hvilket k√łn man √łnsker at angive i personnummeret, stemmer ikke overens med kravene om, at personnummeret skal indeholde korrekte grunddata, og det duer ikke […] Passet skal fungere som et identifikationsbevis, og k√łnsangivelsen i passet, der angives med ¬ĽF¬ę eller ¬ĽM¬ę, skal v√¶re i overensstemmelse med det biologiske k√łn og med personnummeret, ellers kan det give problemer
ved paskontrollen. [Politikerens] forslag h√¶nger alts√• ikke sammen med den praktiske virkelighed.” [Jakob Axel Nielsen, 1. behandling af B 65 08/08]

Folketingets Retsudvalg har efter √łnske fra SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt stillet et sp√łrgsm√•l til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ang√•ende muligheden for, at transk√łnnede kan tildeles k√łnsneutrale CPR-numre og tillige s√łrge for, at “valgkort ikke udskrives med ‘forkerte’ k√łnsbetegnelser for transk√łnnede jf. at der st√•r hr/fru p√• dem.” [Retsudvalget 2009-2010, Sp√łrgsm√•l 1395] I svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremg√•r det, at k√łnsangivelsen ikke √łnskes fjernet, bl.a. fordi
  “Form√•let med k√łnsangivelsen er at forhindre uberettiget stemmeafgivning s√¶rligt i forbindelse med fremmedartede eller k√łnsneutrale fornavne, da det i praksis er forekommet, at v√¶lgere har s√łgt at stemme to gange ved at opgive f.eks. √¶gtef√¶llens navn anden gang.” [Retsudvalget 2009-2010, Sp√łrgsm√•l 1395]

Det er denne anvendelse af k√łnsangivelsen, der bliver et problem for transk√łnnede, der bryder med matrixens krav om koh√¶rens mellem det biologiske k√łn og det synlige. Som n√¶vnt er det biologiske k√łn ellers n√¶sten usynligt hos Halberstam. Men i kontrolsituationen bliver det pludselig tydeligt og g√łr krav p√• koh√¶rens mellem biologisk
k√łn
og synligt k√łn. Som Talspersonen udtrykker det: “Det er ikke altid den mest perfekte guideline at bruge, selvom det m√•ske virker i mange af tilf√¶ldene, s√• g√łr det ikke altid.” [Interview med Talspersonen] Det er fordi k√łnsangivelsen og den infrastruktur, den er indlejret i fungerer i langt de fleste tilf√¶lde, at st√łrstedelen af befolkningen og dem, der arbejder med den, ikke stiller sp√łrgsm√•lstegn ved den. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 45-46] Som det vil fremg√• i dette afsnit fungerer den samtidig som en opretholdelse af gr√¶nserne for de forst√•elige k√łn, hvilket giver sig til udtryk i miskendelse for de, der m√łder gr√¶nserne.

Et eksempel p√• hvordan k√łnsklassificeringen i id-papirer i hverdagen skaber problemer for de, der bryder med matrixens krav om koh√¶rens, finder vi hos den transk√łnnede GNOEQA [1], der har udtalt f√łlgende til en journalist fra dagbladet Urban i forbindelse med et beslutningsforslag fra SF [B 168 09/10]
  “Hvis man for eksempel bliver stoppet af politiet, mens man sidder i sin bil if√łrt damet√łj, er det et problem, at der er et billede af en mand, der hedder GNOEQA i ens k√łrekort. Det samme g√¶lder ogs√• for paskontrol, hvis man skal ud at rejse.” [GNOEQA, citeret i Gaunt 2010]
Disse problemer ved konfrontationer med det registrerede k√łn er gennemg√•ende for skitseringer af transk√łnnedes problemer med k√łnsangivelsen i officielle registre, der ofte er koblet op p√• CPR. Det beslutningsforslag, GNOEQA her begrunder fornuften af ud fra egne oplevelser, stiller bl.a. forslag om indf√łrelsen af s√¶rlige id-kort for transk√łnnede, der skal muligg√łr identifikation i tilf√¶lde, hvor den fysiske fremtoning ikke stemmer overens med den sociale forst√•else af det specifikke k√łn.
[B 168 09/10] K√łnsterroristen, der har v√¶ret med til at udforme dette beslutningsforslag, begrunder sit politiske arbejde med, at det ud fra hendes egen erfaring “er virkelig vanskeligt” at leve som det modsatte k√łn, n√•r den biologiske klassificering insisterer p√• sin eksistens. Hun er i nyere tid begyndt at leve mere som kvinde, hvorfor hun ogs√• i h√łjere grad er st√łdt ind i denne type problemer. [Interview med K√łnsterroristen] Et eksempel er ved paskontrollen i lufthavnen
  “Det er jo det jeg har oplevet: De [lufthavnspersonalet] bliver forvirrede. Det er jo ikke fordi, jeg ikke f√•r lov til at komme med, men der sker for mange forvirringer.” [Interview med K√łnsterroristen]
Talspersonen √łnsker ogs√• at g√łre op med lige pr√¶cis brugen af CPR-nummeret som kontrolinstans. Selvom han ikke forst√•r, hvorfor det er s√• vigtigt overhovedet at k√łnsopdele borgerne, er det dog ikke denne klassificering, der generer ham, men dens synlighed i CPR-nummeret sidste ciffer: “Inde bag ved nummeret er vi egentlig ikke s√• bekymrede over, for det der er pointen her, det er den tydelige markering, som alt og alle kan se.” [Interview med Talspersonen] Ud fra Halberstams forst√•else af k√łnnet ligger problematikken for Talspersonen alts√• i, at det synlige k√łn ikke kan f√• lov til at st√• alene, men gennem CPR-nummeret bliver gjort f√łlgeskab af det ellers usynlige, biologiske k√łn.
For K√łnsterroristen handler det til geng√¶ld ikke kun om, at den biologiske k√łnsklassificering bliver synlig for andre, men i lige s√• h√łj grad, at den er synlig for hende selv; et udtryk for den konstante regulering, der ligger indlejret i k√łnsnormerne
  “De der oplevelser af, at jeg hele tiden ikke kunne f√• lov at, hvad skal man sige, udleve min kvindelige side uden hele tiden at blive mindet om.. at offentligheden hele tiden sagde: Det kan du godt glemme – du er en mand, i form af mine id-papirer, mit pas, mit k√łrekort, alle vegne.” [Interview med K√łnsterroristen]

Anderledes er motivationen hos Aktivisten. Som en konsekvens af hendes grundl√¶ggende √łnske om at √¶ndre indretning af samfundet, handler opg√łret med k√łnsopdelingen for Aktivisten ikke direkte om at den biologiske k√łnsklassificering bliver synlig, men “at folk bliver behandlet forskelligt afh√¶ngigt af k√łn.” [Interview med Aktivisten] Denne forskelsbehandling ud fra k√łn er ikke kun muliggjort af k√łnsangivelsen i CPR-nummeret eller afl√¶sningen af menneskers overflade som v√¶rende mand/kvinde, men en grundl√¶ggende social struktur, der till√¶gger k√łn (synlige eller ej) en central betydning. For at en s√•dan social struktur overhovedet er mulig, kr√¶ver dog en k√łnnet tilskrivning af betydning p√• den menneskelige krop. [Halberstam 1998; Butler 1990; Butler 1993]

Hos Teologen finder vi en umiddelbar forst√•else for, at transk√łnnede kan blive sat i en problematisk situation, n√•r deres fremtoning ikke stemmer overens med k√łnsangivelsen i deres fornavn eller CPR-nummer. Men hun anser dette som et mindre problem, der ikke kan m√•le sig med CPR-systemets praktiske effekter. Derfor mener hun heller ikke, at et forslag om k√łnsneutrale CPR-numre vil v√¶re at √łnske i det danske samfund
  “Nej, jeg tror ikke, man vil v√¶re interesseret i det. Fordi der er jo alligevel meget, som man bevist eller ubevidst till√¶gger k√łnnene.” [Interview med Teologen]
Her rammer hun ned i noget helt centralt i forhold til den teoretiske ramme for denne unders√łgelse: K√łnsangivelsen i CPR-nummeret giver netop mening, fordi det l√¶ner sig op ad normer for sociale forst√•elser af k√łn. K√łnsangivelsen er ikke taget ud af den bl√• luft, men m√• ses som en effekt af – og underbyggelse af – forst√•elser af k√łn i det samfund, den er konstrueret inden for. [Bowker & Star 2000, 1999: 60-64, 320] Dette er √łjensynligt √•rsagen til, at Embedsmanden ligeledes konstaterer at
  “Med hensyn til transseksuelle er der i regeringen p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke √łnske om at √¶ndre i reglerne for tildeling af personnummer.” [Interview med Embedsmanden]
Kritikker af k√łnsangivelsen i CPR-nummeret er, som det kan det konstateres ud fra det ovenst√•ende, for√•rsaget af, at den biologiske k√łnsklassificering her bliver synlig. For det f√łrste bliver det synligt over for en selv og fungerer herigennem som en kilde til konstant miskendelse.
For det andet bliver det ogs√• synligt for andre i kontrollen, hvor det holdes op mod det synlige k√łn, CPR-nummeret ejermand visualiserer foran dem, hvilket tillige kommer til at fungere som en kilde til miskendelse. Men det er ikke kun den formelle, systematiserede klassificering, der udg√łr grundlaget for denne sammenholdelse mellem biologisk og synligt k√łn. N√•r man som Aktivisten i forrige afsnit n√¶vnte, skal k√łbe en cykel, der er opdelt i dame- og herremodeller, eller som K√łnsterroristen n√¶vner i det f√łlgende citat, g√•r ind p√• et offentligt toilet, tydeligg√łres ens biologiske k√łn – og dette sammenholdes altid med det synlige k√łn
  “Jeg pr√łver jo ikke at snyde – jeg pr√łver ikke at sige, at jeg er en kvinde. Men p√• den anden side vil jeg heller ikke opfattes som en mand, alts√• rendyrket mand. N√•r jeg g√•r ud i byen s√•dan her [henviser til sin p√•kl√¶dning, paryk, make up], s√• g√•r jeg jo p√• dametoilettet. Det ville jeg jo ikke g√łre, hvis jeg var mand, s√• ville jeg blive smidt ud. Men jeg kan jo heller ikke g√• p√• herretoilettet, fordi jeg ligner en kvinde. Hvor skal jeg g√• hen?” [Interview med K√łnsterroristen]

Det er netop denne situation, Halberstam beskriver, n√•r hun taler om toiletproblemet. [Halberstam 1998: 20-29] Det offentlige toilets k√łnsopdeling tydeligg√łr k√łnskategoriernes gr√¶nser og de problemer, synligg√łrelsen af det biologiske k√łn kan skabe i sammenholdningen med det synlige k√łn. B√•de med hensyn til cykelk√łbet og toiletturen kan man v√¶lge at reklassificere sig selv, og dermed k√łbe “det andet k√łns” cykel eller g√• ind p√• “det andet k√łns” toilet, men det betyder ikke, at man slipper for kontrollen af koh√¶rens – som K√łnsterroristen ligeledes giver udtryk for i citatet. Hvis hun g√•r ind p√• dametoilettet glor folk p√• hende, hvis hun g√•r ind p√• herretoilettet bliver hun smidt ud, fordi hun ikke udtrykker sit k√łn korrekt i forhold til forskrifterne for en “normal” mand eller “normal” kvinde. Straffen for ikke at g√łre sig k√łn rigtigt er miskendelse i form af forvirring, undren, afvisning, vold.
At Halberstam till√¶gger det synlige k√łn en prim√¶r rolle kommer i s√•danne situationer til at virke mangelfuldt, da det biologiske k√łn i kontrolsituationerne bliver gjort synligt. Men som det vil fremg√• nedenfor kan det biologiske k√łn ogs√• gemmes v√¶k og √¶ndres.

[Indholdsfortegnelse] Mulighederne inden for det synlige k√łns gr√¶nser
Det synlige k√łn kan omvendt ogs√• v√¶re “misvisende” ud fra matrixens logik i den forstand, at en person kan genkendes som et k√łn, mens vedkommendes CPR-nummer faktisk angiver det modsatte k√łn; alts√• n√•r en person “passerer” som v√¶rende det modsatte k√łn (eng. to pass).
Det vil inden for matrixens rammer virke som et misvisende k√łnsudtryk, der dog vil blive “afsl√łret” i kontrolsituationerne, hvor den formelle klassificering bliver synlig i f.eks. CPR-nummeret.

I interviewet med Talspersonen fortalte jeg om en sygeplejerske, der havde fortalt mig, at hun fandt stor nytte i CPR-nummeret k√łnsangivelse, fordi dette bruges til at opdele patienterne p√• k√łnsopdelte stuer, n√•r navnet ikke i sig selv tydeligg√łr vedkommendes k√łn. Til dette var Talspersonens svar “Ja, men hvad s√•, n√•r det ikke passer?” [Interview med Talspersonen] Han fortalte om en transk√łnnet ven, der, selvom det sidste ciffer i hans CPR-nummer er lige, ikke fremst√•r som kvinde. Denne ven konstaterede ved en hospitalsindl√¶ggelse, at man havde forberedt en plads til ham p√• en stue for kvinder “men, som han siger med sin meget dybe mandestemme, ‘det er m√•ske ikke s√• smart, I l√¶gger mig p√• en damestue’. Nej, det kunne de godt se.” [Interview med Talspersonen] Her valgte hospitalspersonalet alts√• at kategoriserer patienten efter synligt k√łn i stedet for det usynlige k√łn, de ellers havde taget udgangspunkt i.
Dette var eftersigende af hensyn til de √łvrige patienter, der forventer at ligge p√• stue med andre af samme k√łn. For disse √łvrige patienter vil det, at v√¶re p√• en stue for m√¶nd fungere som den biologiske klassifikation, de holder det synlige k√łn op imod. Ved at l√¶gge transmanden p√• en stue for m√¶nd opretholdes koh√¶rensen mellem synligt og biologisk k√łn i deres √łjne. Det biologiske k√łn har i dette tilf√¶lde kun v√¶ret tilg√¶ngeligt og synligt for personalet. At det synlige k√łn kan performes p√• en m√•de, der skjuler diskrepansen mellem det synlige og biologiske k√łn, kan dog ironisk nok for Talspersonen v√¶re en ulempe
  “Man bliver simpelthen ikke set – det er en usynlig minoritet. Og det er b√•de godt og skidt. Det kan v√¶re meget rart, n√•r man bare g√•r rundt p√• gaden. Men det er et problem for rettighedsarbejdet, at der ikke er nogen at h√¶nge det op p√•. Alts√•, offentlige transpersoner i verden i det hele taget.” [Interview med Talspersonen]
Ligeledes tydeligg√łr K√łnsterroristen i f√łlgende citat, hvordan det er muligt at passere som “det modsatte k√łn” i forhold til de sociale forst√•elser
  “Alts√•, hvis det der ikke var det [‘mand’ i passet], s√• kan jeg da n√¶sten v√¶re en usynlig, lille, s√łd, √¶ldre dame, der sidder ovre i hj√łrnet med min kuffert og jeg flyver, og der er ingen, der overhovedet bem√¶rker noget som helst […] Jeg har jo aldrig haft problemer som mand. Hvorfor skal jeg have problemer, bare fordi jeg lader mit andet k√łn komme ud?” [Interview med K√łnsterroristen]
Ud fra dette rationale har K√łnsterroristen v√¶ret med til at udforme et beslutningsforslag, der vil indf√łre s√¶rlige id-kort for transk√łnnede, der skal muligg√łr identifikation i tilf√¶lde, hvor det synlige k√łn ikke stemmer overens med den biologiske k√łnsklassificering. [B 168 09/10] Som begrundelse for forslaget n√¶vnte stilleren bag forslaget, SF’s Kamal Qureshi, at tanken bag var “at pr√łve at √•bne op for at dem, der falder uden for de eksisterende kasser, kunne passe ind.” [Kamal Qureshi, 1. behandling af B 168 09/10] At Qureshi modsat f.eks. Politikeren √łnsker at vedholde k√łnskategorierne, bliver tydelig i f√łlgende citat fra en folketingsdebat om beslutningsforslaget
  “Jeg kan ikke forst√•, hvorfor det kan v√¶re s√• sv√¶rt at √•bne op for den fleksibilitet frem for at pr√łve at presse dem ind i et eksisterende fastl√•st k√łnsrollem√łnster, som jeg sagtens kan forst√•, at man har behov for at have, for det har vi s√•dan set alle sammen. Men det er der alts√• mange af vores borgere i Danmark, der ikke har, og det er dem, vi pr√łver at hj√¶lpe.” [Kamal Qureshi, 1. behandling af B 168 09/10]
Forslaget kan ses som et fors√łg p√• at omg√•s kravet om overensstemmelse uden at bryde med det; at udnytte den sociale forst√•else af det synlige k√łn, der f.eks. hos K√łnsterroristen viser sig at v√¶re mulig at manipulere med. De s√¶rlige id-kort skal indf√łres for at bibeholde det biologiske k√łn usynligt, og i stedet materialisere det synlige k√łn i det id-kort, der bruges i forbindelse med den formelle kontrol i lufthavnen, p√• hospitalet, m.v.
Forslaget er et skridt p√• vejen mod Butlers √łnske om at udvide forst√•elsen af k√łnskategorierne, da forst√•elsen af k√łn hermed vil bev√¶ge sig v√¶k fra en tro p√• biologisk determinisme og hen imod den sociale forst√•else, hun selv mener k√łnnet er konstitueret igennem. Da vi for overhovedet at kunne blive anerkendt som mennesker skal genkendes igennem den sociale forst√•else af k√łn, kan vi ikke bare smide k√łnskategorierne bort, men vi m√• i stedet arbejde med at udvide den sociale forst√•else af dem. [Butler 1990: 31-33]
Forslaget om s√¶rlige id-kort til transk√łnnede er en m√•de at arbejde inden for det insisterende tok√łnssystems eksistens ved at benytte sig af normernes konstruktion af det feminine og maskuline udtryk. Men dette fungerer kun s√• l√¶nge man form√•r – eller √łnsker – at kropsligg√łre disse normative og genkendelige forst√•elser af det synlige k√łn. S√• snart det synlige k√łn ikke performes korrekt, truer miskendelsen
  “I nogle byer vil jeg da tro, det [at v√¶re transk√łnnet] er begr√¶nsende i forhold til hvad man g√łr. Man g√•r heller ikke ned i industrihavnen – der g√•r man sandelig ikke ud om natten, der hvor fiskerne sidder, og komme spadserende. S√• skal man v√¶re meget, meget trov√¶rdig.” [Interview med K√łnsterroristen]

K√łnsterroristen fortalte, at hun netop p√• dette sted har oplevet, at der er blevet kastet flasker efter hende og en transk√łnnet veninde – de var √•benbart ikke “trov√¶rdige” nok. Dermed sagt at muligheden for at performe “det modsatte k√łn” p√• det synlige plan ogs√• har sine begr√¶nsninger, fordi alle uanset biologisk klassificering vurderes ud fra det synlige k√łn. Vi skal alle “passere” for at blive genkendt.

Halberstam √łnsker som n√¶vnt en pluralisering af k√łnskategorierne i stedet for blot en udvidelse af de to, der allerede eksisterer. [Halberstam citeret i Jagose 1999] Hun vil udnytte det synlige k√łns foranderlighed til at opbygge genkendelse af nye k√łnskategorier, taksonomier som hun kalder det. At mennesker ikke passerer som det modsatte k√łn, ser hun som en styrke i bruddet med den bipolare k√łnsopdeling. Drag kings og kvinder med sk√¶g, der tydeligg√łre brud med eksisterende forst√•elser af det synlige k√łn, skal danne grundlag for nye kategorier, der p√• sigt kan blive socialt forst√•elige. Et forslag som det, Qureshi har fremsat, vil i hendes optik derfor blot v√¶re med til at opretholde de to eksisterende k√łnskategorier. [Halberstam 1998: 27-28]

Problemet med s√•danne ben√¶gtelser af de eksisterende k√łnskategorier og matrixens krav om sammenh√¶ng er, at disse nye k√łnskategorier ikke er socialt forst√•elige, og det biologiske k√łn i utallige situationer g√łres synligt. Dette g√łr, at mennesker stadig forst√•s indenfor en bin√¶r k√łnsforst√•else, hvorfor udfaldet bliver som beskrevet her af K√łnsterroristen
  “Det g√łr jo, at man f√łler sig udsat, s√•rbar […] Hvorfor skal jeg v√¶re i alles s√łgelys og glos p√•, kigges p√•?” [Interview med K√łnsterroristen]

[Indholdsfortegnelse] Det synlige k√łn som infrastruktur
CPR-nummeret og den dertilh√łrende forst√•else af det biologiske k√łns synlige udtryk viser sig i dette afsnit som et omnipotent f√¶nomen. Samfundet er i h√łj grad baseret p√• disse to aspekter af k√łn som sammenh√¶ngende p√• en bestemt m√•de. Denne sammenh√¶ng danner i bureaukratiet grundlag for en k√łnsopdelt navnelov, paskontrol, tjek af v√¶lgeres identitet, f√¶rdselskontrol, m.v. Herved bliver det indlejret i den institutionaliserede, formelle infrastruktur. Men det biologiske k√łn sammenholdes samtidig med det synlige k√łn i mere uformelle “kontrolsituationer”, som n√•r vi g√•r ind p√• k√łnsopdelte toiletter. Herved bliver det sv√¶rt at anskue CPR-nummeret infrastruktur som afgr√¶nset fra de ikke-instituionaliserede aspekter af k√łnskategorierne. Den formelle og uformelle kontrol af sammenh√¶ngen mellem biologisk og synligt k√łn er – ligesom det biologiske k√łn – overalt i samfundet, fordi k√łnskategorierne er indlejret i en infrastruktur, der er baseret p√• to gensidigt ekskluderende k√łnskategorier. Og netop fordi infrastrukturen er indlejret i den sociale verden p√• s√• omfattende en m√•de, bliver den usynlig og selvf√łlgelig for de fleste borgere. Dette er betinget af, at den skaber den orden, vi har brug for at beg√• os i verden. [Bowker & Star 2000, 1999: 320]

Selvom CPR-nummeret fremstilles som v√¶rende en praktisk foranstaltning, [Interview med Teologen] er det indlejret i en infrastruktur, der praktiseres og bruges som kontrolinstans inden for en bureaukratisk struktur. Her kan CPR-nummeret k√łnsangivelse danne grundlag for miskendelse, s√•fremt borgere bryder med forventningen om sammenh√¶ng mellem synligt og biologisk k√łn. Ligeledes kan k√łnsangivelsen i CPR-nummeret for den enkelte borger virke som miskendelse, hvis vedkommende ikke identificerer sig med det angivne k√łn. Den miskendelse, vi finder i begge disse tilf√¶lde, bygger p√• den forst√•else af k√łn, Butler beskriver i den heteroseksuelle matrix, og som Halberstam pr√łver at ben√¶gte. Miskendelsen ved uoverensstemmelse mellem en k√łnskategori, der er biologisk determineret, og et synligt k√łn, kan ud fra denne optik ses som udtryk for det konstante arbejde ved kategoriernes gr√¶nser. Det er igennem eksklusionen, at gr√¶nserne mellem forst√•eligt/uforst√•elig og ude/inde bliver opretholdt. [Butler 1990, Halberstam 1998] Dermed kan vi sige, at CPR-nummeret og dets praktisering er indlejret i en bredere forst√•else af k√łn; den heteroseksuelle matrix.

Den praksis, vi finder hos Bowker og Star [2000, org. 1999] kan i √łvrigt minde meget om Butlers performancebegreb, [Butler 1990] men hos Butler er praktiseringen af kategorierne sammenk√¶det med talehandlingen, hvilket netop g√łr praktiseringen af k√łn til en performance (jf. redeg√łrelsen under “Den heteroseksuelle matrix og performativiteten”). Denne definition af performativiteten er netop grunden til, at jeg her har taget udgangspunkt i Halberstams synlige k√łn. Men som det har vist sig ovenfor er hendes fors√łg p√• at usynligg√łre k√łnnets biologiske klassificering sv√¶r at praktisere inden for CPR-nummeret rammer, hvor biologien bliver insisterende.

De, der falder inden for matrixens opstillede forst√•elsesrammer, “bel√łnnes” med anerkendelse, hvilket m√•ske ikke bem√¶rkes i hverdagen, da det netop er her, CPR-nummeret kommer til at fremst√• som velfungerende og praktisk. Denne anerkendelse er som transk√łnnet kun mulig at opn√• i uformelle kontrolsituationer og kr√¶ver, at vedkommende “passerer” ved gennem sit synlige k√łn at indtage en socialt forst√•elig position som “det modsatte k√łn“. Dette er dog en sv√¶r udfordring og er ikke det, alle transk√łnnede s√łger. CPR-nummeret basis i det biologiske k√łn g√łr, at det aldrig vil v√¶re muligt at omg√•s i den formelle kontrol, CPR-nummeret er bundet op p√•. For s√• l√¶nge CPR-nummeret indtager en helt central rolle i infrastrukturen og hverdagen for borgere i Danmark, er det ikke til at slippe uden om dets manifestering af k√łnnet som biologisk determineret.

Kritikerne retter p√• forskellig vis argumenter imod CPR-nummeret. Mens Talspersonen finder det problematisk, at den biologiske k√łnsklassificering bliver synlig for andre, er det for K√łnsterroristen i lige s√• h√łj grad problematisk, at den bliver synlig for hende selv. For Aktivisten er det selve det, at vi opdeles efter kunstige, biologiske kategorier, der er problematisk, da tankegangen bag en s√•dan opdeling er baseret p√• og underst√łtter forskelsbehandling i forhold
til k√łn.
Som det fremg√•r af citaterne, er det ikke blot k√łnsangivelsen i CPR-nummeret, men ogs√• k√łrekort, pas, hr/fru foran navnet m.v., der skaber problemer for de, der ikke lever op til den sociale forst√•else af det biologiske k√łn. At problematikken ikke er begr√¶nset til CPR-nummeret, er udtryk for, at andre identifikationskort og -papirer genereres gennem tekniske systemer, der baserer sig p√• grunddata fra CPR – de er alle v√¶vet ind i den samme infrastruktur. CPR er, som det beskrives p√• deres hjemmeside, i sandhed “samfundets infrastrukturvirksomhed for s√• vidt ang√•r grundl√¶ggende persondata.” [CPR‘s hjemmeside] At CPR-nummeret – og ikke f.eks. passet – er blevet udgangspunktet for denne unders√łgelse, er ud over dets helt centrale rolle i denne infrastruktur ogs√•, at k√łnsangivelsen i dette nummer kun er mulig at √¶ndre efter at have gennemg√•et fuldt k√łnsskifte.

Hvis denne anvendelse af k√łnsangivelserne skal s√¶ttes i kontekst med Bowker og Stars teori om infrastruktur, kan det sammenlignes med deres unders√łgelse af raceklassifikationer under Apartheid. Her tydeligg√łr Bowker og Star raceklassifikationernes indbyggede ambivalens, hvilket kan sammenholdes med den ambivalens, transk√łnnede i denne unders√łgelse viser i forhold til k√łnsklassifikationerne. For selvom racekategorierne baseredes p√• videnskabelige id√©er om at en persons korrekte klassificering kan konstateres gennem unders√łgelser og bevisf√łrelse, blev denne ikke n√łdvendigvis genkendt p√• gadeplan, hvor personernes kategoriserede tilh√łr konstant blev vurderet p√• basis af deres udseende. S√•danne diskrepanser mellem personers formelle og uformelle klassifikationer medf√łrte konstante konfrontationer med kontrol og skepsis overfor personernes kategoriserede tilh√łr. [Bowker & Star 2000: 201-221]
I tilfældet med Apartheid viser Bowker og Star samtidig, at grundlaget for klassifikationerne efterhånden blev ændret i kraft af erkendelser om deres ufuldendthed.

Den sociale forst√•else og genkendelse i forhold til det synlige k√łn, der er beskrevet ovenfor, sker if√łlge Halberstam ikke ud fra fuldst√¶ndig fastt√łmrede definitioner af det feminine og maskuline. Da de f√¶rreste mennesker lever op til de k√łnsidealer, k√łnskategorierne er baseret p√•, har de elastiske gr√¶nser, hvilket g√łr dem sv√¶re at nedbryde. At det synlige k√łn kan udtrykkes p√• mange forst√•elige m√•der, og at variationerne dermed allerede eksisterer inden for de socialt forst√•elige kategorier, skaber det derfor en udfordring for Halberstams projekt. Men at gr√¶nserne eksisterer, er der ikke tvivl om – de bliver tydelige, n√•r de overskrides. [Halberstam 1998: 20-29]

[Indholdsfortegnelse] Opsamling
Som det ogs√• blev tydeligt i det forrige afsnit, fremg√•r det tillige af dette afsnit, at CPR-nummeret k√łnsopdeling ikke blot b√łr anskues som en objektivt opstillet klassificering, der konstaterer et biologisk faktum. I dette afsnit har fokus v√¶ret p√•, hvilken betydning k√łnsopdelingen har, n√•r det anvendes som kontrolinstans, og CPR-nummeret k√łnsangivelse sammenholdes med borgerens synlige k√łn.
Selvom Halberstam s√łger en usynligg√łrelse af det biologiske k√łn, bliver dette umuligt i en infrastruktur som den, CPR-nummeret er indlejret i, da nummerets k√łnsangivelse kontinuerligt holdes op mod borgerens synlige k√łn. Her danner sociale forst√•elser af koh√¶rens mellem biologisk k√łn og synligt k√łn grundlag for miskendelse og genkendelse. Netop denne afh√¶ngighed af koh√¶rens bliver tydelig for transk√łnnede, hvis synlige k√łn ikke “stemmer overens” med den biologi, deres CPR-nummer udtrykker. Denne afh√¶ngighed af koh√¶rens mellem biologisk og socialt k√łn findes tillige i pas, k√łrekort, m.v. hvor k√łnsangivelsen g√•r igen, da alle disse materialiseringer af k√łnsopdelingen er del af samme infrastruktur.

CPR-nummeret kan dog ikke anskues uafh√¶ngigt af den uformelle kontrol af koh√¶rens, der foreg√•r n√•r vores biologiske k√łn bliver tydeligt i andre situationer, f.eks. ved at g√• ind p√• et k√łnsopdelt toilet. Den kontrol der her er af koh√¶rensen mellem k√łnskategori og synligt k√łn, danner grundlag for, at CPR-nummeret overhovedet kan anvendes som kontrolinstans.

Selvom det er muligt at manipulere med det synlige k√łn og endda “passere” som det modsatte k√łn, er dette kun muligt s√•fremt CPR-nummeret insisteren p√• det biologisk determinerede k√łn ikke bliver synlig. S√• l√¶nge CPR-nummeret k√łnsangivelse anvendes som kontrolinstans, er det dog ikke muligt at g√łre det biologiske k√łn usynligt. Og her opst√•r miskendelsen i form af pinlighed, forvirring, besv√¶rligheder og vold. At dette for st√łrstedelen af borgerne ikke opfattes som problematisk er det fordi, de lever op til de sociale forventninger om det biologiske k√łns synlige udtryk. For denne gruppe borgere bliver kontrollen derfor usynlig.
Kontrollen bliver kun synlig, n√•r genkendelsen udebliver, og det g√łr den, hvis borgeren ikke passer ind i kategorierne. Som n√¶vnt ligger dette som pr√¶mis for klassifikationerne, da det aldrig vil v√¶re muligt at inkludere virkelighedens pluralitet i kategorierne. Samment√¶nkningen af infrastrukturperspektivet og k√łnsteorierne har dermed muliggjort en konstatering af, at det er i sammenkoblingen af den formelle klassificering af biologisk k√łn og den uformelle klassificering af synligt k√łn, at is√¶r transk√łnnede oplever at falde uden for kategorierne.

[Indholdsfortegnelse] KAPITEL 3 – KLASSIFIKATIONERNES BETYDNING
Som vist i sidste kapitel kan kritikkerne af CPR-nummeret k√łnsopdeling siges at v√¶re afstedkommet af b√•de selve den formelle klassificering, som transk√łnnede ikke n√łdvendigvis identificerer sig med, og af m√łdet imellem formelle og uformelle klassificeringer, hvor der opst√•r problemer og forvirring. Her opst√•r en high tension zone, [Star 1991] fordi infrastrukturens arkitektur ikke levner plads til gr√¶nselandet, og fordi den formelle og uformelle klassificering aldrig vil stemme overens.
Her vil jeg g√• ind mere teoretiske refleksioner over k√łnskategoriernes konsekvenser for os som mennesker, som transk√łnnede fanges i. Her bliver subjektbegrebet centralt, da kategorierne og subjektiveringen for b√•de Foucault og Butler er interdependente. Herudfra vil jeg g√• videre til at se p√•, hvilken betydning dette f√•r inden for infrastrukturens rammer, f√łr jeg vil samle op p√•, hvordan vi kan forholde os til de rejste kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling.

[Indholdsfortegnelse] Klassificering som subjektivering
Som vist oplever transk√łnnede kontinuerligt pinlige situationer, problemer, forvirring og lidelse.
Som tidligere citeret, har K√łnsterroristen beskrevet det s√•dan
  “Det g√łr jo, at man f√łler sig udsat, s√•rbar […] Hvorfor skal jeg v√¶re i alles s√łgelys og glos p√•, kigges p√•?” [Interview med K√łnsterroristen]

For at kunne forklare k√łnskategoriernes betydning for os som borgere og mennesker, m√• vi tage udgangspunkt i subjektbegrebet og forst√•elsen af subjektets tilblivelse. [25]
Specifikt for Foucaults udl√¶gning af subjektbegrebet er, at det eksisterer ved at indtage en subjektposition; en anerkendt positionering inden for en diskursivt konstrueret verden. Disse mulige subjektpositioner anvises inden for kategorier, der er skabt i kombination af magt og viden. Herved bliver subjekterne lettere “at magte”, fordi de via kategorierne udg√łr homogene grupper: Gennem kategoriseriernes indbyggede disciplinering formes subjekterne igennem deres tilblivelse. Hos Foucault beskrives subjektiveringen derfor som en dobbeltsidet proces, hvorigennem vi p√• samme tid underkastes og anerkendes. [Foucault 2001, org. 1982, Foucault 2002, org. 1975]

Butler har overtaget Foucaults subjektiveringsbegreb, men kritiserer hans manglende v√¶gtning af k√łnnet. [Butler 2004: 41] For i Butlers optik konstitueres subjektet, ikke bare igennem kategorier som s√•dan, men igennem k√łnningen: At v√¶re subjekt betyder ogs√• at v√¶re k√łnnet, fordi subjektiveringen sker igennem matrixens opstillede kategorier. Dette er en konstant proces, hvor subjektet kontinuerligt reguleres gennem reciteringerne. [Butler 1990: 31] Da matrixen som vist l√łbende gennem denne unders√łgelse er baseret p√• sociale forst√•elser af k√łnnene, er muligheden for subjektivering derved begr√¶nset af disse forst√•elser. De, der falder uden for kategorierne og uden for subjektpositionerne, m√• p√•tage sig rollen som abjekter, ikke-mennesker.

Det er i denne differentiering mellem subjekt/abjekt, mellem menneske/ikke-menneske, at kategorierne kommer til at fremst√• helt centrale hos Foucault og Butler. Overf√łrt p√• empirien kan det siges, at det er denne rolle som abjekt eller ikke-menneske, transk√łnnede s√¶ttes i, n√•r de inden for infrastrukturen miskendes, fordi de ikke er socialt forst√•elige eller genkendelige. I dette lys kommer CPR-nummeret k√łnsopdeling og den bagvedliggende forst√•else af k√łn alts√• til at deltage i en fratagelse af transk√łnnedes mulighed for subjektivitet.

Selvom Halberstam videref√łrer Butlers matrix-konstruktion, l√¶gger hun ikke samme v√¶gt p√• kategoriernes betydning for subjektets eksistens. Her er subjektet ikke i samme grad betinget af diskursernes disciplinering og regulering, men har mulighed for at tr√¶de uden for kategorierne ved aktivt at n√¶gte den klassifikation, der er lagt ned over det. [Halberstam 1998] Dette g√łres gennem alternative performeringer af det synlige k√łn, der ligger uden for gr√¶nserne af den sociale forst√•else. Selv g√•r hun i front og er i Female Masculinity afbilledet som “Jack”, hendes maskuline identitet, og siger dermed ligesom tomboyen i The Member of the Wedding Party, Frankie “Well, I don’t care.” [2005 kap. 10]

Denne ben√¶gtelse er mulig, fordi det biologiske k√łn og dettes sammenligning med det synlige k√łn hos Halberstam kun sj√¶ldent bliver aktuel. Dette sker for transk√łnnede f.eks. i paskontrollen, hvor den biologiske k√łnsangivelse bliver synlig. Hos Butler er det biologiske k√łn omvendt insisterende i sin eksistens, da subjektiveringen gennem matrixen stiller krav om koh√¶rens mellem socialt k√łn og biologisk k√łn. [1990: 16-25] Derfor bliver kontrollen hos Butler en kontinuerlig proces, hvorfor det ud fra hendes optik ikke vil v√¶re tilstr√¶kkeligt at fokusere p√• de situationer, hvor CPR-nummeret biologiske k√łnsangivelse bliver synlig. CPR-nummeret kan dog anskues som v√¶rende med til at opretholde umenneskeligg√łrelsen af de, der ikke lever op til matrixens krav om koh√¶rens.

Selvom kategorierne hos Bowker og Star, Halberstam, Foucault og Butler kontinuerligt er blevet samment√¶nkt i denne unders√łgelse, er der forskelle imellem dem. Det, der adskiller Bowker og Stars klassificeringer fra de k√łnskategorier vi finder hos Foucault og Butler, er den st√łrre grad af foranderlighed, der er lagt ind i infrastrukturerne. Bowker og Star argumenterer for, at virkelighedens pluralitet og de deraf f√łlgende udfordringer af kategoriernes gr√¶nser, g√łr, at de er i konstant forandring. [2000: 3-4] Det er denne pluralitets synlighed, Halberstam √łnsker at bruge som forhammer imod den bin√¶re k√łnsopfattelse. [1998: 5-9] Hos Foucault og Butler kommer kategorierne til at virke mere rigide i kraft af, at subjektiveringen sker gennem en indlejring af k√łnskategorierne i borgerne. Sat i forhold til dette perspektiv kan Bowker og Stars perspektiv, hvor kategorierne ordner den sociale verden, virke mere foranderlige, da reguleringen ikke p√• samme m√•de indlejres i subjektet. Butler √•bner dog f.eks. op for kategoriernes foranderlighed i kraft af reciteringerne, der aldrig vil v√¶re pr√¶cise gentagelser, men medf√łrer sm√• forrykkelser. [1990: 31]

N√•r Butler taler om eksklusioner fra kategorien menneske, skal den i √łvrigt forst√•s anderledes end eksklusion forst√•s indenfor CPR-systemet. Her tildeles alle borgere trods alt et CPR-nummer med dertilh√łrende rettigheder og pligter, hvorfor CPR-nummeret da ogs√• af Teologen fremh√¶ves som en sikring af ligestilling af alle borgere i statens √łjne [Interview med Teologen].
Men der er ikke plads til dem, der falder uden for kategorierne mand og kvinde, hvilket gennem empirien i denne unders√łgelse for transk√łnnede er beskrevet som oplevelser med forvirring, vold, un√łdig opm√¶rksomhed, uforst√•enhed og sp√łrgsm√•l. Sat i relation til infrastrukturperspektivet er dette en konsekvens af troen p√• de “rene” og standardiserede kategorier: N√•r de p√•f√łres en virkelighed, der er mangfoldig, vil der n√łdvendigvis v√¶re nogen, der ikke passer ind. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 219-225, 319-320] Det er disse mennesker, der ud fra Butlers optik frakendes retten til at v√¶re menneske.

N√•r CPR-nummeret og infrastrukturen ikke levner plads til transk√łnnede, kan dette alts√• ses som en fratagelse af subjektivitet. Det konstante frav√¶r af social forst√•else og genkendelse, transk√łnnede som vist m√łdes med igen og igen, er kontinuerlige miskendelser, der fastholder dem som ikke-mennesker. De k√łnskategorier, hvor ud fra disse miskendelser sker, er indlejret i en omnipotent infrastruktur, hvilket betyder, at de som n√¶vnt forgrener sig ud i hj√łrnerne af borgerens krop og hverdag. Dette er med til at skabe orden i hverdagen for de fleste mennesker, men for transk√łnnede betyder dette omvendt, at miskendelsen og umenneskeligg√łrelsen ligeledes bliver omnipotent og konstant.
At kritikker af k√łnskategorier, der s√•ledes forgrener sig ind over det hele, rettes mod den k√łnsopdeling, der ligger i CPR-nummeret kan ses som et udtryk for, at de sociale forst√•elser af k√łn, og dermed miskendelsen, her kommer konkret til udtryk og bliver h√•ndgribelig – ligesom det for mig er blevet anvendt som en indgang til at studere k√łnskategorierne.

[Indholdsfortegnelse] Infrastrukturens moralske ansvar
Ud fra Embedsmandens perspektiv er det eneste, der umiddelbart kan v√¶re problematisk i forhold til CPR-nummeret, at det i kraft af, at s√• mange forhold er bundet op p√• CPR-nummeret, er sv√¶rt at leve i Danmark uden at have et CPR-nummer. Skellet mellem at v√¶re inden for og uden for bliver tydeligt, n√•r man ikke har et CPR-nummer. [Interview med Embedsmanden] N√•r man er inden for kan det dog ogs√• v√¶re sv√¶rt at leve, fremg√•r det af de empiriske eksempler p√• m√łdet med gr√¶nserne for k√łnskategorierne. Det, at v√¶re udenfor indenfor kan i forhold til Foucault og Butlers t√¶nkning forst√•s som, at man altid er i relation til normerne/dominerende diskurser og vurderes ud fra dem, selvom man ikke indtager en accepteret position. [Butler 2004, Foucault 1994, org. 1976] Selvom alle ikke passer ind i kategorierne i CPR-nummeret, bliver de stadig klassificeret ud fra den k√łnsforst√•else, der ligger til grund for k√łnsopdelingen.
Derfor kommer CPR-nummeret til at v√¶re aktiv medskaber af transk√łnnedes eksistensvilk√•r som ikke-mennesker.

At der ikke er plads til dem, der er uden for kategorierne, tydeligg√łres og begrundes i f√łlgende citat fra Det Konservative Folkepartis Vivi Kier, der under folketingsdebatten om beslutningsforslag B 65 07/08 – der fremsatte forslag om, “at myndige mennesker selv kan bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres CPR-nummer og pas skal udtrykke” – tydeligg√łre den sv√¶re situation, transk√łnnede er fanget i
  “Der vil jeg sige, at jeg har stor, stor forst√•else for, at man kan v√¶re f√łdt i en krop, som man ikke synes er af det k√łn, man gerne vil v√¶re […] Men lige n√łjagtig den m√•de, vi ud√łver myndighed p√• i Danmark, er jo fuldt og helt baseret p√• cpr-nummeret, og jeg har sv√¶rt ved at se, at det bare s√•dan lige ganske, ganske enkelt kan √¶ndres […] Derfor afviser vi forslaget.” [Vivi Kier, 1. behandling af B 65 07/08]

I en infrastruktur som CPR-systemet, hvor k√łnskategorierne er gensidigt udelukkende, er der ikke plads til gr√¶nselandet. Det er netop fordi alle utvetydigt er klassificeret, at systemet fungerer og bliver usynligt; de fleste af os l√¶gger slet ikke m√¶rke til det, fordi det g√łr vores hverdag lettere. Problemet er, at de, der rammer ind i gr√¶nserne “sl√•s” med et system, st√łrstedelen af befolkningen anskuer som velfungerende. Beslutningsforslag, der indstiller til st√łrre fleksibilitet i k√łnskategorierne, bliver derfor opvejet i forhold til en samlet infrastruktur, hvilket resulterer i afvisninger af forslagene. For hvis k√łnskategorierne g√łres mere fleksible eller helt fjernes, har det konsekvenser for infrastrukturen. Selvom der n√¶sten p√• tv√¶rs af det politiske spektrum bliver udtrykt forst√•else for, at transk√łnnede er fanget i en sv√¶r situation, overskygges denne forst√•else derfor af infrastrukturens positive effekter.

Problemet er ud fra Bowker og Stars perspektiv, at disse positive effekter vurderes som positive ud fra specifikke synspunkter. Dette er en konsekvens af, at infrastrukturens klassifikationer cementerer og institutionaliserer et specifikt synspunkt, mens andre synspunkter g√łres tavse. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 321] N√•r CPR-nummeret derfor defineres som “praktisk”, kan vi sp√łrge: Praktisk for hvem? Samtidig bliver den bagvedliggende politiske vision til stadighed grundigere installeret i samfundet, jo mere udbredt klassifikationerne bliver. Dette resulterer i, at de bliver taget for givet og bliver selvf√łlgeligheder. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 37-39, 319-321] Som vist i den indledende argumentation udg√łr CPR-systemet og det dertil h√łrende CPR-nummer en omgribende, selvf√łlgeliggjort infrastruktur. Dette har ud fra Bowker og Stars perspektiv den negative konsekvens, at k√łnsklassificeringernes omfattende anvendelse g√łr stemmer i samfundet tavse. Denne konsekvens skaber lidelse for de, der ikke passer ind i kategorierne og ikke bliver h√łrt. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 41] En lidelse, der ud fra ovenst√•ende forklaring af sammenh√¶ngen mellem k√łnskategorierne og subjektivering kan forklares som miskendelse og umenneskeligg√łrelse.

At klassificering har produktive aspekter stilles der ikke sp√łrgsm√•lstegn ved hos Bowker og Star, men med det moderne bureaukratis omfattende klassificeringssystemer, er det n√łdvendigt at skabe st√łrre refleksion og tydelighed omkring grundlaget for disse. [Bowker & Star 2000, org. 1999: 37-39] For at understrege denne n√łdvendighed bruger de Apartheid som eksempel for at vise, hvordan klassifikationerne cementerer og naturligg√łr sociale og politiske agendaer, men ofte fremstilles som uskyldige teknikaliteter. Det kan virke som en ekstrem sammenligning, men bruges for at tydeligg√łre det moderne bureaukratis moralske ansvar. [2000: 195-225] For n√•r k√łnskategorierne indlejres i en arbejdende infrastruktur, der g√łr noget, har den ogs√• konsekvenser for menneskers levede liv. I denne unders√łgelse har den negative side af dette vist sig at v√¶re miskendelse udtrykt som pinlighed, frustration, f√łlelsen af at v√¶re udsat og udenfor.

[Indholdsfortegnelse] Afslutning
Jeg har taget udgangspunkt i CPR-nummeret som et symbol p√• den k√łnsopdeling, der er blevet kritiseret. Disse ti cifre har gennem denne unders√łgelse vist sig at v√¶re mere end blot et passivt udtryk for bagvedliggende biologisk fakta. I kraft af CPR-nummeret indlejring i en omfattende infrastruktur g√łr det noget – det p√•virker vores hverdag i Danmark. Samment√¶nkning af dette infrastrukturperspektiv med de pr√¶senterede k√łnsteoriers forst√•else af k√łnskategoriernes betydning kan forklare transk√łnnedes kritik af k√łnsopdelingen som en konsekvens af manglende social forst√•else og anerkendelse; miskendelse.

At transk√łnnedes situation alligevel er “en ikke-debat”, som Talspersonen kalder det, [Interview med Talspersonen] kan ud fra denne unders√łgelses pointer anskues som en konsekvens af flere ting. For det f√łrste er k√łnskategorierne indlejret i en n√¶sten omnipotent infrastruktur, der gennemsyrer vores tilv√¶relse som borger i Danmark p√• et utal af planer og p√• et utal af m√•der.
Dette eksemplificerer Venstres Marion Pedersen i dette citat fra Folketinget
  “Samtidig foresl√•r forslagsstillerne, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken k√łnsidentitet deres personnummer skal udtrykke. Hvis det bliver gennemf√łrt, tr√¶kker vi s√• at sige t√¶ppet v√¶k under vores CPR-register, som en stor del af vores samfund bygger p√•.” [Marion Pedersen, 1. behandling af B 142 06/07]

Dette citat har til form√•l at illustrere den interdependens, vi n√łdvendigvis m√• t√¶nke k√łnsklassificeringen i som konsekvens af, at den er indlejret i en infrastruktur. I kraft af denne udbredelse er den politiske vision og v√¶rdierne bag ogs√• i h√łj grad installeret i samfundet, hvorfor de er blevet usynlig. Dette betyder, at de f√¶rreste f√•r √łje p√• infrastrukturen og dens klassificeringer, ligesom det bliver sv√¶rt at √¶ndre det, netop fordi den er s√• omfattende.
For det andet, og i forl√¶ngelse hermed, institutionaliserer infrastrukturen i sine k√łnskategorier en k√łnsforst√•else, der er bundet op p√• herskende diskurser om det sande k√łn, biologiens utvetydighed og sammenh√¶nge mellem usynligt k√łn, synligt k√łn og seksualitet. Her spiller videnskaberne i h√łj grad ind i skabelsen af sandheder om k√łnnet. Samlet set betyder dette, at grundlaget for at skabe flertal for √¶ndringer i k√łnsklassificeringen, der kan forbedre transk√łnnedes situation, bliver minimal.

Som vist fungerer klassificeringerne ikke bare p√• √©t niveau; p√• makroniveau registrerer de og fordeler, mens de p√• mikroniveau praktiseres, forskydes og udfordres. Men netop det, at klassifikationerne konstant bliver udfordret og forhandlet, fordi de praktiseres i en multipel verden, giver ogs√• en st√łrre bev√¶gelighed i infrastrukturen end den, der synes at herske hos Foucault og Butler. Hvorvidt dette betyder, at gr√¶nserne for og forst√•elsen af k√łn i CPR-nummeret vil √¶ndre sig markant, vil jeg dog holde mig fra at give et bud p√• her.
Men vi kan konstatere, at s√• l√¶nge samfundet er baseret p√• en id√© om k√łnnenes forskellighed og biologiske determinering – hvilket giver sig til udtryk i √łrem√¶rkning af barsel til kvinder og andre k√łnsspecifikke forhold – giver det mening at bibeholde en k√łnsopdeling af borgerne.
Disse id√©er er ikke grundlagt med CPR-systemet i 1968, men afspejles tillige i tidligere former for borgerregistrering og lovgivning. [se f.eks. Rosenbeck 1987 og Willumsen 1999] Den selvf√łlgelighed, CPR-nummeret k√łnsopdeling er omg√¶rdet af, er derfor ikke blot udtryk for en nyere form for social forst√•else, men m√• ses i et historisk perspektiv. Som Aktivisten tolker det:
“Det er jo ogs√• fordi, det st√•r jo i Bibelen. Det er jo ikke bare noget, der er nogen, der har fundet p√• forleden dag. Det er jo en √•rtusinde lang t√¶nkning.” [Interview med Aktivisten]

Selvom tilgangen hos alle de inddragne teoretikere tager sit udgangspunkt i gr√¶nseeksistenser – ligesom de politiske beslutningsforslag, der her er inddraget, har taget udgangspunkt i at forbedre forholdene for transk√łnnede – skal tankerne bag ikke ses som afgr√¶nsede til netop at omhandle forholdene for de, der lever i gr√¶nseomr√•det. Som det er tydeliggjort gennem ovenst√•ende analyser og diskussioner, kan gr√¶nselandet ikke anskues uafh√¶ngigt af k√łnskategorierne i sin helhed. Den interdependens, der eksisterer imellem kategorierne mand/kvinde, kritiseres, udfordres og forandres gennem tilstedev√¶relsen af gr√¶nseeksistenser i kraft af virkelighedens multiplicitet, der til enhver tid vil insistere p√• sin eksistens.

Det ligger indbygget i kortl√¶gningen af en kontrovers, at der ikke er noget “rigtigt svar” eller sandhed. [Whatmore 2009] M√•let med denne unders√łgelse har derfor ikke v√¶ret at finde frem til den ideelle form for k√łnsklassificering. De forst√•elser af k√łn, der er i spil i denne unders√łgelse, er i nogle tilf√¶lde direkte modstridende, hvorfor dette heller ikke umiddelbart vil v√¶re muligt. I denne unders√łgelse har m√•let i stedet v√¶re at f√łlge Bowker og Stars opfordring om at skabe st√łrre refleksivitet omkring en infrastruktur, der er indhyllet i s√¶rlige politiske v√¶rdier og som har virkelige konsekvenser for virkelige mennesker – en refleksion der viser sig n√łdvendig, n√•r transk√łnnede h√¶ver stemmen og giver udtryk for lidelse.

[Indholdsfortegnelse] KAPITEL 4 – AFRUNDING AF UNDERS√ėGELSEN
[Indholdsfortegnelse] Perspektivering
Over de f√łlgende sider vil jeg se n√¶rmere p√•, hvad min tilgang til f√¶nomenet k√łn har betydet for unders√łgelsens udfald. Jeg tager udgangspunkt i unders√łgelsens begr√¶nsninger, hvorefter en ide til videre forskning pr√¶senteres. Endelig vil jeg freml√¶gge etiske overvejelser over min tilgang til felten; f√łrst med fokus p√• opstillingen af informanter som karakterer, og derefter hvordan det kan forsvares at anvende transk√łnnede som tilgang til at studere f√¶nomenet k√łn.

[Indholdsfortegnelse] Unders√łgelsens begr√¶nsninger
Jeg har som n√¶vnt taget udgangspunkt i CPR-nummeret for at f√• adgang til itales√¶ttelser af k√łnskategorierne og “spr√¶kkerne i diskursernes selvf√łlgeligheder”. [S√łndergaard 2000: 93]
Herved er det blevet muligt at bidrage til en st√łrre refleksion omkring k√łnskategoriernes konstituering og betydning for borgere i Danmark. Dette fokus har til geng√¶ld v√¶ret p√• bekostning af et antal velovervejde begr√¶nsninger, jeg vil sl√• an her.

CPR-nummeret som indgangsvinkel har begr√¶nset mit materiale, da det kun har form√•et at indfange kritikker, der er verbaliseret i den offentlige debat. Halberstams anbefaling af en ben√¶gtelse af de oppositionelle k√łnskategorier, hvor kritikken udtrykkes gennem alternative synligg√łrelser af k√łnnet, har denne unders√łgelses tilgang f.eks. kun i meget begr√¶nset omfang kunnet favne. De, der g√łr k√łnnet p√• ukonventionelle m√•der – dette v√¶re sig som en bevidst eller ubevidst udfordring af de socialt forst√•elige k√łnskategorier – er ikke at finde i debatseksionen af dagbladene under en underskrift s√• som “Giv mig lov til at v√¶re kvindemand”. [Lang 2010]

Is√¶r de inddragne diskussioner fra Folketinget har medf√łrt, at mange citater forholder sig til juridiske forhold for transk√łnnede. Dette har en begr√¶nsning, der udtrykt med den transk√łnnede rettighedsfork√¶mper Tamara Adrians ord kan udtrykkes s√•ledes: “Just because the legal situation [for transgendered people] is improving, it does not mean that the actual situation is changed.” [Adrians 2009] Dermed sagt at det ikke er tilstr√¶kkeligt at se p√• de formelle forhold, hvis vi skal unders√łge den konkrete, levede konsekvens af at leve i k√łnnenes gr√¶nseland. En s√•dan begr√¶nsning ved at bruge CPR-nummeret som tilgang, har jeg s√łgt at overkomme ved inddragelsen af interviews med personer, der har indsigt i transk√łnnedes forhold eller endda selv lever i gr√¶nselandet mellem k√łnskategorierne.

[Indholdsfortegnelse] Perspektiver til videre forskning
Som n√¶vnt under metodeafsnittet har jeg bevidst fravalgt at inddrage en informant fra Sundhedsministeriet. Dette skal som n√¶vnt delvist ses som en konsekvens af, at dette ministerium ikke har den st√łrste kontaktflade med det k√łnnede CPR-nummer (p√• dette omr√•de ligger brugen af det k√łnsopdelte CPR-nummer i h√łj grad decentralt i regionerne). Endnu mere relevant for dette fravalg har dog v√¶ret det perspektiv, der her igennem ville blive lagt p√• transk√łnnethed.
Grundlaget for at alle tre beslutningsforslag om transk√łnnedes forhold har v√¶ret pr√¶senteret af sundhedsministre – p√• trods af at forslagene er g√•et p√• tv√¶rs af ministerielle ressortomr√•der – kan ses som et udtryk for en sygeligg√łrelse. Denne sygeligg√łrelse giver sig til udtryk i, at alle s√¶rregler, der muligg√łr, at transk√łnnede f.eks. kan f√• et “T” i passet eller tage et fornavn, der angiver “det modsatte k√łn“, p√•kr√¶ver en diagnose som “transseksuel eller ligestillet hermed” fra Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. [Lov 350 ¬ß 1 stk. 5] Dvs. at transk√łnnedes forhold er bundet op p√• psykologiske vurderinger og diagnosticeringer.
Ud fra disse forhold vil det v√¶re interessant at unders√łge samspillet mellem psykologien og k√łnskategorierne for at se p√•, hvordan psykologien er med til at opretholde normative forst√•elser af k√łn. Modsat udgangspunktet i CPR-nummeret, vil det biologiske k√łn her ikke spille en central rolle. I stedet vil dette kr√¶ve inddragelse af teorier, der kan begrebsligg√łre den menneskelige psyke i relation til det omliggende samfund. Samtidig vil en s√•dan vinkel ogs√• kr√¶ve en anden tilgang til empirien, hvor psykologer fra Sexologisk Klinik vil v√¶re oplagte informanter. En s√•dan vinkel vil modsat det her inddragne infrastrukturperspektiv afgr√¶nse unders√łgelsen til at omhandle de, der “falder udenfor” kategorierne.

Det, der har gjort infrastrukturperspektivet s√¶rlig nyttigt, er at det har form√•et at brede diskussionen ud. P√• trods af at store dele af min empiri har v√¶ret rettet mod et omr√•de, mange anskuer som en minoritetsproblematik, har jeg ved hj√¶lp af Bowker og Stars t√¶nkning v√¶ret i stand til at tydeligg√łre, hvordan kontroverser omkring k√łnskategorierne ikke kun er relevante for denne minoritet. Indlejringen af k√łnskategorierne i en infrastruktur, der gennemsyrer vores hverdag, har muliggjort en vedkommenhed for studiet af hverdagen.

[Indholdsfortegnelse] Etiske overvejelser
En etisk overvejelse, der kræver opmærksomhed her, er min opstilling af informanter som karakterer, hvor igennem deres udtalelser og personer er blevet karikeret for forståelsens og formidlingens skyld.
Karaktererne har som n√¶vnt v√¶ret anvendt som led i overhovedet at kunne kortl√¶gge og “ordne” en mangfoldig og kompleks empiri, der stritter i et utal af retninger. Et mere praktisk aspekt i form af krav om anonymitet har tillige n√łdvendiggjort, at informanternes identitet har skullet gemmes. I stedet for en helt neutral anonymisering, hvor de f.eks. kunne kaldes Informant 1, Informant 2, osv., har jeg i stedet valgt at bruge anonymiseringen konstruktivt. Ved at till√¶gge informanterne disse karakterer, har det v√¶ret muligt l√łbende at tydeligg√łre, hvordan informanternes divergerende argumenter og indsigelser kan anskues som udtryk for deres specifikke tilgange til emnet. Hermed har det kunnet tydeligg√łre sp√¶ndinger og uenigheder i felten.
Jeg har holdt mig til i h√łj grad at navngive karaktererne ud fra informanternes egne udsagn og beskrivelser af sig selv; en induktiv tilgang, der forh√•bentlig har mindsket den enkelt informants f√łlelse af at v√¶re fremstillet p√• en m√•de, vedkommende ikke kan identificere sig med. Samtidig har jeg i analysen gjort stor brug af citater for p√• denne m√•de at lade karaktererne “tale selv”.

Ligeledes er det n√łdvendigt at reflektere over det, at anvende transk√łnnethed som udgangspunkt for at studere k√łn. Dette er is√¶r relevant i kraft af min egen afstandtagen fra at sygeligg√łre transk√łnnede.

[Indholdsfortegnelse] transk√łnnede som udgangspunkt for at studere k√łn
Efter at have h√łrt en transk√łnnet opl√¶gsholder kritisere den manglende mulighed for at kunne skifte CPR-nummer og den vigtighed, han syntes at l√¶gge i disse cifre, var min oprindelige tanke at anskue CPR-nummeret ud fra et fokus p√• transk√łnnede. Denne tilgang til at studere k√łnnenes foranderlighed t√łvede jeg dog med efter at have l√¶st den amerikanske k√łnsforsker Rosa Lees bog Why Feminists Are Wrong. [2006] Lees argument er, at transk√łnnede er blevet taget som gidsler i et poststrukturalistisk feministisk frihedsprojekt, der igen og igen bruger transk√łnnede som det fremmeste eksempel p√• kunstigheden i id√©en om kroppens materialitet og k√łnsidentitet som kausalt forbundne st√łrrelser; alts√• et opg√łr med det biologiske k√łn som determinerende og uforanderlig forskelsmark√łr mellem mennesker. Hun finder det ironisk, at transk√łnnede af poststrukturalistiske feminister bruges som eksempel p√• diskrepanser mellem kroppens materialitet og k√łnsidentitet, n√•r transk√łnnede som hun selv k√¶mper en h√•rd og dyr kamp for netop at √¶ndre deres kroppe s√•ledes, at de skal stemme overens med individets k√łnsidentitet. For Lee bevises kroppens k√łnnede materialitet netop her som v√¶rende af altoverskyggende vigtighed, hvorfor hun taler imod, at transk√łnnede – som det ofte har v√¶ret tilf√¶ldet siden slutningen af det 20. √•rhundrede – opstilles som “trophies on the feminist mantle.” [2006: 16] Lee argumenterer alts√• imod en instrumentalisering af enkelte mennesker eller grupper i frihedsprojekter for andre.

At transk√łnnethed over de sidste to √•rtier har gjort sit indtog i k√łnsforskningen har Lee ret i.
Destabiliserende teoretiseringer af k√łn med udgangspunkt i personer, der bryder k√łnskonformiteten – eller matrixens krav om koh√¶rens, som det hedder hos Butler – kan siges at v√¶re blevet st√•et an med Foucaults indledning til hermafroditten Herculine Barbins erindringer [1981, org. 1978] og er siden queerteorins indtog ekspanderet, s√¶rligt med fokus p√• transk√łnnede. [se f.eks. Halberstam 1998, Star 1991, Stone 1991, Stryker 2006]
Argumentationen for et s√•dan udgangspunkt er, som formuleret af amerikaneren Susan Stryker, at transgender studies, har medvirket til “a sea-change in the academic study of gender, sex, sexuality, identity, desire, and embodiment.” [2006: 5] Dette er for√•rsaget af denne teoretiske retnings fokus p√•
  “the fact that ‘gender’, as it is lived, embodied, experienced, performed, and encountered, is more complex and varied than can be accounted for by the current dominant binary sex/gender ideology of Eurocentric modernity.” [Stryker 2006: 3]
At jeg alligevel var tilbageholden med at fokusere denne unders√łgelse p√• transk√łnnede, var dog ogs√• ud fra en erkendelse af, at kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling var bredere end blot en konsekvens for transk√łnnedes fastholdelse i k√łnskategorier, de ikke identificerer sig med.
Som vi har set i f.eks. Aktivistens kritik af k√łnsopdelingen i CPR-nummeret, kan der ogs√• v√¶re tale om en kritik af en hierarkisk ulighed mellem k√łnnene, der underst√łttes af k√łnsopdelingen; der er alts√• her tale om en grundl√¶ggende kritik af, at man k√łnsklassificerer borgere og deraf f√•r f√łlgende negative konsekvenser. At den konkrete udformning af hendes kritik alligevel har givet sig udtryk i et beslutningsforslag om forbedringer af transk√łnnedes vilk√•r, forklarer hun s√•ledes med hj√¶lp fra Hans Scherfig
  “‘Det er med det nationale sp√łrgsm√•l, som med ens t√¶nder: Man t√¶nker kun p√• dem, n√•r der er problemer med dem’. Alts√•, hvis man ikke oplever at v√¶re i en yderposition, s√• stiller man ikke sp√łrgsm√•lstegn. Det er dem, der er i yderpositionerne, som stiller sp√łrgsm√•lstegn. De andre k√łrer jo bare p√• den m√•de, de nu engang k√łrer. Hvorfor skulle de lave om p√• det?” [Interview med Aktivisten]

Denne argumentation udtrykker netop den “high tension zone”, Star formulerer som v√¶rende det optimale udgangspunkt for studier af mand/kvinde dikotomien, der som the great divide, denne dikotomi tager form af, ellers virker utilg√¶ngelig for analyser. [26] Det er, som Aktivisten understreger, fordi der ved gr√¶nserne mellem de to kategorier viser sig at v√¶re noget p√• spil og at de, der befinder sig i k√łnnenes gr√¶nseland “remind us that, indeed, it might have been otherwise.” [Star 1991: 53]

Lees kritik af brugen af transk√łnnede som instrument i et st√łrre opg√łr med biologiens determinerende rolle i forhold til forst√•elser af k√łn kan p√• overfladen virke berettiget i forhold til denne unders√łgelse: Det er i h√łj grad transk√łnnede, der p√• de forgangne sider er kommet til at repr√¶sentere en problematisering af biologiens uanf√¶gtede basis for k√łnsklassificeringen i CPR-nummeret. En s√•dan kritik fra Lees side vil dog kunne im√łdekommes af, at transk√łnnethed har gjort sig central for denne unders√łgelse gennem en empirisk dataindsamling, der ikke har taget udgangspunkt i transk√łnnethed, men den institutionaliserede k√łnsopdeling som s√•dan. At transk√łnnedes kropsliggjorte erfaringer med k√łnsopdelingen i CPR-nummeret har indtaget denne rolle, er ud fra Stars optik forventelig, da disse afrapporteringer fra k√łnnenes high tension zone er udtryk for disse borgeres eksklusion fra konventionelle, institutionaliserede kategorier s√• som k√łnskategorierne i CPR-nummeret.

[Indholdsfortegnelse] Konklusion
CPR-nummeret er en banebrydende og praktisk opfindelse, der g√łr hverdagen lettere for langt de fleste borgere, muligg√łr en entydig identifikation af enkeltindivider, binder den offentlige sektor sammen og skaber en direkte relation mellem staten og den enkelte borger – alt sammen fordi CPR-nummeret er indlejret i en st√łrre infrastruktur, der “ordner” samfundet.
K√łnsangivelsen i CPR-nummeret muligg√łr derudover en nem praktisering af k√łnsdifferentierede love og initiativer, s√• som indkaldelse af m√¶nd til session, √łrem√¶rkning af barsel til kvinder og udarbejdelse af k√łnsopdelte statistikker.
Herved indtager CPR-nummeret k√łnsopdeling en fundamental betydning i det danske samfunds opbygning, og det indlejres samtidig i alle hj√łrner af borgerens krop og hverdag.

Men CPR-nummeret konstruktion er afh√¶ngig af og cementerer bestemte forst√•elser af k√łn, der ikke n√łdvendigvis deles af alle, og som alle ikke n√łdvendigvis kropsligg√łr. Dette er blevet tydeligt gennem kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling, der i h√łj grad centrerer sig om transk√łnnedes forhold og giver sig til udtryk i artikler, politiske beslutningsforslag og politikpapirer.
P√• basis af Foucaults begreb det sande k√łn er det vist, hvordan k√łnsklassificeringer i CPR-nummeret er baseret p√• en id√© om, at der eksisterer to k√łn, der er gensidigt ekskluderende og biologisk determineret. At infrastrukturens klassifikationer bliver synlige for is√¶r transk√łnnede er derfor for det f√łrste en konsekvens af, at de st√łder p√• krav om entydig biologisk k√łnskategorisering, enten/eller. Infrastrukturens krav om standardisering og gensidig ekskluderende kategorier muligg√łr ikke gr√¶nselandet, og g√łr det meget sv√¶rt at f√• lov til at skifte kategori.

For det andet st√łder transk√łnnede p√• gr√¶nserne for den sociale forst√•else af k√łn, n√•r den biologiske klassificering bruges som grundlag for kontrol af borgernes identitet. Den sociale forst√•else af os som mennesker og subjekter kan gennem en samment√¶nkning af Judith Butler og Judith Halberstams teorier siges at v√¶re betinget af, at vi lever op til den heteroseksuelle matrix‘ krav om koh√¶rens mellem biologisk k√łn og synligt k√łn. I kontrolsituationer, hvor borgerens biologiske k√łn sammenholdes med vedkommendes synlige k√łn, sker der derfor en differentiering mellem forst√•elig/ikke forst√•elig. N√•r den sociale forst√•else udebliver, m√łdes borgere med miskendelse, der for transk√łnnede beskrives som frustration, pinlige situationer og i v√¶rste fald vold.
S√¶ttes differentieringen mellem det biologiske og synlige k√łn i perspektiv med Bowker og Stars teori om infrastruktur, bliver denne miskendelse en forventet konsekvens af, at den formelle klassificering aldrig kan v√¶re i fuld overensstemmelse med virkelighedens eksisterende pluralitet. Denne ufuldendthed i klassificeringen bliver tydelig i praktiseringen af klassifikationerne, hvor den uformelle klassificering tager over – en klassificering, der tager sit afs√¶t i en l√¶sning af den enkeltes synlige k√łn.

Kritikker af CPR-nummeret k√łnsopdeling kan derfor siges at v√¶re afstedkommet af b√•de selve den formelle klassificering, som transk√łnnede ikke n√łdvendigvis identificerer sig med, og af m√łdet imellem formelle og uformelle klassificeringer, hvor der opst√•r problemer og forvirring.
Her opst√•r en high tension zone, fordi infrastrukturens arkitektur ikke levner plads til gr√¶nselandet eller diskrepanser mellem biologisk og synligt k√łn. Kritikkerne kan i dette perspektiv anskues som uundg√•elige udfordringer og forhandlinger af kategorier, der aldrig vil kunne indfange virkelighedens pluralitet.

At k√łnskategorierne ikke bare kan smides v√¶k som repressive instanser, men at de ogs√• har en produktiv effekt, tydeligg√łres gennem Butlers og Foucaults subjektbegreber. Det er gennem en underkastelse for kategoriernes diskursive gr√¶nser og regulering, at vi anerkendes som subjekter, mennesker. For Butler er dette specificeret til at omhandle k√łnskategorier, der defineres af normernes gr√¶nser for social forst√•else. Hvor Halberstam ser kontrollen af koh√¶rens mellem biologisk og synligt k√łn som noget, der kun sker, n√•r vi tydeligg√łr den biologiske kategori, er den hos Butler konstant, fordi biologien er insisterende tilstede p√• kroppen. Derfor sker kontrollen, og dermed subjektiveringen, ud fra Butlers optik ikke kun i paskontrollen eller hos l√¶gen, hvor CPR-nummeret k√łnsangivelse bliver synlig. Den er for Butler en kontinuerlig proces, der derfor m√• anskues ud over CPR-nummeret klassificeringer.

Bowker og Stars pointe om, at k√łnsklassificeringerne indlejret i en arbejdende infrastruktur g√łr noget og har en effekt p√• menneskers liv, tydeligg√łres gennem k√łnsteorierne som en aktiv medskabelse af genkendelse/miskendelse, der har virkelige effekter for f.eks. transk√łnnedes liv.
N√•r CPR-nummeret k√łnsopdeling beskrives som praktisk, bliver vi derfor n√łdt til at stille sp√łrgsm√•let: Praktisk for hvem? Den politiske vision, der udbredes med infrastrukturen, bliver usynlig i kraft af at infrastrukturen fungerer. Men for de, der ikke “passer ind” i kategorierne, resulterer m√łder med infrastrukturens klassificeringer i miskendelse og lidelse. Da kategoriernes rolle i infrastrukturen og subjektiveringen ikke uden videre kan fjernes, indstilles der derfor til en st√łrre refleksivitet omkring grundlaget for k√łnsklassificeringen.

P√• trods af at b√•de unders√łgelsens empiri og de inddragede teoretikere har haft gr√¶nseeksistenser som udgangspunkt, betyder det ikke, at diskussioner om CPR-nummeret k√łnsopdeling skal forst√•s som en gr√¶nseproblematik, der kun er vedkommende for de, der st√łder ind i gr√¶nserne. Omvendt har is√¶r infrastrukturperspektivet muliggjort en tydeligg√łrelse af, hvordan k√łnskategorierne indlejres i hverdagen for borgere i Danmark. Dette f√•r samfundet til at h√¶nge sammen, men det sker p√• bekostning af, at de, der ikke passer ind i kategorierne, oplever lidelse og bliver gjort tavse. Denne unders√łgelse har haft som form√•l at bidrage til refleksion omkring denne negative slagside af infrastrukturens positive egenskaber.

[Indholdsfortegnelse] Materiale
[Indholdsfortegnelse] Beslutningsforslag og love
  1. 1. behandling af B 142 06/07 Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder. Fremsat i Folketinget af Per Clausen 11/05/2007. Referat fra Folketingets hjemmeside.
  2. 1. behandling af B 168 09/10 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder. Fremsat i Folketinget af Kamal Qureshi 26/03/2010, forhandlet 27/05/2010. Referat fra Folketingers hjemmeside.
  3. B 65 07/08 Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.
    Fremsat i Folketinget af Per Clausen 26/02/2008.
  4. B 142 06/07 Forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles/transk√łnnedes rettigheder.
    Fremsat i Folketinget af Per Clausen 11/05/2007.
  5. B 168 09/10 Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af transk√łnnedes rettigheder.
    Fremsat i Folketinget af Kamal Qureshi 26/03/2010, forhandlet 27/05/2010.
  6. LBK 878 af 14/09/2009 Bekendtg√łrelse af lov om Det Centrale Personregister jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1134 af 20. november 2006, med de √¶ndringer, der f√łlger af ¬ß 4 i lov nr. 89 af 30. januar 2007, ¬ß 6 i lov nr. 500 af 6. juni 2007 og ¬ß 143 i lov nr. 1336 af 19. december 2008.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125606
  7. Lov 350 Lov om √¶ndring af navneloven af 06/05/2009 (Adgang til at tage en afd√łd √¶gtef√¶lles mellem- og efternavn m.v.).
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124733
  8. Lov 524 Navneloven af 24/06/2005.
    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31494

[Indholdsfortegnelse] Hjemmesider og dokumenter uden forfatter
  1. cancer.dk under punktet “Brystkr√¶ft hos m√¶nd”.
    http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/brystkraeft+mand/statistik+brystkraeft+mand/
  2. CPR‘s hjemmeside under punktet “Om CPR-kontoret“.
  3. Overordnet udviklingsplan for CPR-systemet 2008-2012. Vejen mod √łget portabilitet, forenkling og konsolidering. CPR-kontor, august 2008. Offentliggjort www.cpr.dk 08/12/2008. (Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).
  4. Retsudvalget 2009-2010, Sp√łrgsm√•l 1395. Svar p√• sp√łrgsm√•l stillet af Folketingets Retsudvalg efter √łnske fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt. Svarets afsender er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Bertel Haarder / Carsten Grage.
  5. Sexologisk Kliniks hjemmeside om “Transseksualitet og k√łnsidentitet“, “Behandling”.
    (Det anf√łrt link er d√łdt. Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).

[Indholdsfortegnelse]Konferenceoplæg
  1. Adrians, Tamara [2009] “Transgenderism and Intersexuality: Legal, Psychological and Sociological Matters”. Opl√¶g p√• WorldOut Games-konferencen 29/07/2009, K√łbenhavn.

[Indholdsfortegnelse]Litteraturoversigt
  1. Bowker, Geoffrey C. & Star, Susan Leigh [2000, org. 1999] Sorting Things Out. Classification and Its Consequences. The MIT Press, Massachusetts Institute of Technology, Cambridge & London.
  2. Butler, Judith [1990] Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity. Routledge, New York & London.
  3. Butler, Judith [1993] Bodies That Matter. On the Discursive Limits of ‘Sex’. Routledge, New York & London.
  4. Butler, Judith [2004] Undoing Gender. Routledge, New York & London.
  5. Cohen, Anthony P. [1984] “Informants”. I: R.F. Ellen (red.): Ethnographic Research – A Guide to General Conduct. Academic Press Ltd., London.
  6. Faurfelt, Rikke [2010a] “Lykken er en bule i bukserne”. I: Politiken 01/08/2010, till√¶gget PS, side 3.
  7. Faurfelt, Rikke [2010b] “Flere kvinder bliver lavet om til m√¶nd”. I: Politiken 01/08/2010, 1. sektion side 3.
  8. Foucault, Michel [1981, org. 1978] “Indledning”. I: Herculine Barbin: Af en hermafrodits bekendelser. Rhodos, K√łbenhavn.
  9. Foucault, Michel [1994, org. 1976] Viljen til viden. Seksualitetens historie 1. Det lille forlag, Frederiksberg.
  10. Foucault, Michel [2001] “The Subject and Power” [org. 1982]. I: James D. Faubion (red.): Power – The Essential Works of Foucault 1954-1984, vol. 3. The New Press, New York.
  11. Foucault, Michel [2002, org. 1975] Overv√•gning og straf. F√¶ngslets f√łdsel. Det lille forlag, Frederiksberg.
  12. F√§gerborg, Eva [1999] “Intervjuer”. I: Lars Kaijser & Magnus √Ėhlander (red.): Etnologiskt f√§ltarbete. Studenterlitteratur, Lund.
  13. Gaunt, Michael [2010] “Vi er s√• forskellige som alle andre”. I: Urban 10/03/2010, sektionen Nyheder.
  14. Hacking, Ian [1999] The Social Construction of What? Harvard University Press, Cambridge & London.
  15. Gamle, Sarah (red.) [2001, org. 1998] The Routledge Companion to Feminism and Postfeminism.
    Routledge, London & New York.
  16. Halberstam, Judith [1998] Female Masculinity. Duke University Press, Durham & London.
  17. Halberstam, Judith [2008] “Dumb & Getting Dumber”. I: Bitch Magazine (digitalt magasin) 27. august 2008
    [Siden findes ikke mere. 28. maj 2019. Tina Thranesen]
  18. Heath, Rachel Ann (red.) [2006] The Praeger Handbook of Transsexuality. Changing Gender to Match Mindset. Praeger Publishers, Westport.
  19. Holm, Marie-Louise & B√ľlow, Morten Hillgaard [2008] Det stof, m√¶nd er gjort af – konstruktionen af maskulinitetsbegreber i forskningsprojekter om testosteron i Danmark fra 1910’erne til 1980’erne. Speciale ved Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter.
    Vejledere: Karin L√ľtzen & Erik Bendtsen.
  20. Jerlach, Torben [2009] Udviklingen på CPR-området i de seneste 20-25 år frem til 2009. CPR-kontoret, april 2009.
    (Det anf√łrte link er d√łdt. Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).
  21. Jagose, Annamarie [1999] “Masculinity Without Men”. I: Genders Journal nr. 29/1999. University of Colorado.
    [Siden findes ikke mere. 8. oktober 2017. Tina Thranesen.]
  22. Jensen, Anders Fogh [2002] “Indledning”. I: Michel Foucault: Overv√•gning og straf. F√¶ngslets f√łdsel. Det lille forlag, Frederiksberg.
  23. Kuriansky, Judy [2006] “Foreword”. I: Rachel Ann Heath: The Praeger Handbook of Transsexuality. Changing Gender to Match Mindset. Praeger Publishers, Westport.
  24. Kvale, Steinar [1997, org. 1994] InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
    Hans Reitzels Forlag, K√łbenhavn.
  25. Lang, J√łrgen Irene Haffner [2010] “Giv mig lov til at v√¶re kvindemand”. I: Politiken, till√¶gget Debat 14/03/2010.
  26. Larsen, Jette Schilling [2007] Når amning ikke lykkes. Speciale Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Vejleder: Hanne Kronborg.
  27. Lee, Rosa [2006] Why Feminists Are Wrong. How Transsexuals Prove Gender Is Not A Social Construction. Xlibris Corporation, Bloomington.
  28. Lykke, Nina [2008] K√łnsforskning – en guide til feministisk teori, metodologi og skrift. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg.
  29. Martin, Biddy [1996] Femininity Played Straight. The Significance of Being Lesbian. Routledge, New York & London.
    McCullers, Carson [1946] The Member of the Wedding. Bantam Books, New York.
  30. Moustgaard, Ulrikke [2010] Velkommen til transernes √•rhundrede. I: Webmagasinet Fokus, dateret 25/08/2010. KVINFO. (Det anf√łrte link er d√łdt. Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).
  31. Nielsen, Henrik [1991] CPR – Danmarks folkeregister. CPR-kontor, april 1991. (Det anf√łrte link er d√łdt. Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).
  32. Rosenbeck, Bente [1987] Kvindek√łn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. Gyldendal, Nordisk Forlag, K√łbenhavn.
  33. Rosenberg, Tiina [2002] Queerfeministisk agenda. Bokförlaget Atlas, Stockholm.
  34. Rosenberg, Tiina [2007] “Queerfeminisme – Introduktion”. I: Dorte Marie S√łndergaard (red.):
    Feministiske t√¶nkere. Hans Reitzels Forlag, K√łbenhavn.
  35. Sedgwick, Eve Kosofsky [2008, org. 1990] Epistemology of the Close. University of California Press, Berkeley, Los Angeles & London.
  36. Star, Susan Leigh [1991] “Power, Technologies and the Phenomenology of Conventions: on Being Allergic to Onions”. I: John Law (red.): A Sociology of Monsters. Essays on Power, Technology and Domination. Routledge, London.
  37. Stone, Sandy [1991] “The Empire Strikes Back: A Posttranssexual Manifesto.” I: Julia Epstein & Kristina Straub: Body Guards: The Cultural Politics of Gender Ambiguity. Routledge, New York.
  38. Stryker, Susan [2006] “(De)Subjugated Knowledges. An Introduction to Transgender Studies”. I: The Transgender Studies Reader af Susan Stryker & Stephen Whittle. Routledge, New York.
  39. Svensgaard, Karina [2009] “Da Torben blev til Tina”. I: BT 06/09/2009, 2. sektion side 18.
  40. Swaminathan, Nikhil [2007] “Strange but True: Men Can Lactate”. I: Scientific American 06/09/2007.
    http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=strange-but-true-males-can-lactate
  41. S√łndergaard, Dorte Marie [1996] Tegnet p√• kroppen – K√łn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. Museum Tusculanums Forlag, K√łbenhavn.
  42. S√łndergaard, Dorte Marie [2000] “Destabiliserende diskursanalyse – veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning”. I: Hanne Haavind (red.): K√∂n och tolkning.
    Metodiska möjligheter i kvalitativ forskning. Natur och Kultur, Stockholm.
  43. Valentine, David [2007] Imagining Transgender: An Ethnography of a Category. Duke University Press, Durham & London.
  44. Whatmore, Sarah J. [2009] “Mapping Knowledge Controversies: Science, Democracy and the Redistribution of Expertise”. I: Progress in Human Geography, Oktober 2009 33 (5). Udgivet digitalt 28/07/2009 via SAGE Jurnals Online
    http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0309132509339841
    [Siden har fået ny url. 28. april 2018. Tina Thranesen.]
  45. Willumsen, Hanne [1999] Folkeregistreringen 75 år i 1999. CPR-kontor.
    (Siden findes ikke mere. 25. december 2014. TT).

[Indholdsfortegnelse] APPENDIKS
[Indholdsfortegnelse] Appendiks I: Summary
Under the title Gender As Infrastructure, the aim of this thesis is to explore how gender can be understood in the context of the Danish information infrastructure CPR, which registeres all Danish citizens. Specific for this information system is that it produces gender specific IDnumbers for citizens, which are then used to structure the Danish welfare system.
Controversies around these ID-numbers are used as an entryway, mapping controversies of the social phenomenon of gender.
These controversies have become visible via articles and political bills, in which critiques of the gender differentiation have been focused on the situation of trangendered citizens who experience various difficulties due to the infrastructure’s requirement of clear gender categorizations. Along with critics, government representatives have been interviewed. These informants, referred to as characters, constitute the main source of empirical data. [chap. 1]

With the help of Foucault’s term the true gender and Butler’s idea of the biological sex as a performative construction, it is shown how the foundation of the gender specific ID-number is dependent on an idea of sex as biologically determined. Furthermore, it is shown how the understanding of gender as oppositional categories, male/female, are interlinked with the infrastructure’s requirement of “pure” categories. There is no room for the borderland, which is embodied by transgendered citizens. [chap. 2]
Subsequently, the analysis moves on to the linkage between the formal categorization of sex and the social categorization of the visible gender, which become highly relevant in the practical use of the ID-number. Here, social intelligibility of the coherence between biological sex and visible gender, formed by the heterosexual matrix, is used to control citizens’ identities. In cases where these are not consitent, the consequence is misrecognition; a misrecognition described by transgendered citizens as suffering, embarrassment and awkwardness. [chap. 2]

This misrecognition is explained as a consequence of the role of gender categories in the process of subjectivation. Only when included by the borders of the social intelligibility of gender, one can be recognized as a subject, a human being. This can, however, not be limited to the gender categories in the ID-numbers, but must be seen in the larger, social context of the heterosexual matrix. [chap. 3]
Thus, the categorization of gender in ID-numbers takes part in the production of transgendered citizens as abjects, inhuman. But at the same time, categorizations can not be cast away as they create a needed order in everyday life. Based on these conditions, a greater reflectivity around the foundation of the gender categories is advised; as the categories via the infrastructure are installed in the everyday life of citizens, they have real consequences for real people. [chap. 3]

[Indholdsfortegnelse] Appendiks II: Eksempel på interviewguide
Interview med Politikeren 21.06.10, Christiansborg
[Indholdsfortegnelse]
Tematikker, der skal dækkes i interviewet
· Partiets beslutningsforslag (pl.)
· Politisk kontekst/debatter
· CPR-systemet/personregistrering
¬∑ K√łnsopdeling – betydning for samfundet og den enkelte borger
· Minoriteter vs. majoritet

Forslag til sp√łrgsm√•l
Introducernde
Kan du give et kort rids af partiets k√łnspolitik
Motivation bag beslutningsforslag om transk√łnnedes rettigheder og k√łnsneutralt CPR-nummer?

Beslutningsforslag [B 142 06/07 og B 65 07/08]
Hvorfor er der forskel mellem selve beslutningsforslaget og motivationen/bemærkninger
– hvorfor er fjernelsen af k√łnsangivelsen ikke med i selve forslaget fra 2007?
Hvorfor er forslaget om transk√łnnedes muligheder for adoption fjernet fra det ene til det andet beslutningsforslag?
Er det k√łnsangivelsen- eller opdelingen, der anskues som et problem?
Konsekvenser af jeres forslag: Fjernelse af k√łnnet som betydningsgrundlag?
Vurdering af tilsvarende forslag fra indeværende folketingsår [B 168 09/10]

Politisk kontekst
Hvad har din fornemmelse været omkring de politiske debatter om forslagene?
Hvordan kommer i frem til det endelig beslutningsforslag – hvilken proces ligger bag?
Hvordan kan mulighederne for vedtagelse af forslag forbedres?

CPR-systemet/personregistrering
Mulige argumenter for eksisterende model?
Hvorfor tror du, der er så stor modstand mod forslagene?
Fordele ved eksisterende?

K√łnsopdeling – betydning for samfundet og den enkelte borger
Hvilke konsekvenser har den statslige k√łnsopdeling af borgerne?
Er der ikke gode eller praktiske argumenter for at opretholde k√łnsopdelingen?
Effekt af at barselsorlov m.v. er bundet op p√• k√łnskategorien

Minoriteter vs. majoritet
Er det minoritetshensyn eller noget st√łrre?
Рdet er som om selve forslagene er det ene og bemærkningerne til dem er det andet.
Hvordan opvejer man hensyn til minoritet og majoritet samtidig?

  1. [Retur] Derudover har udsigten til et kommende folketingsvalg og den uventede pr√¶sentation af Regeringens “genopretningspakke” den 19. maj 2010 gjort politikerne p√• Christiansborg meget travle i forsommeren 2010, hvilket for mit speciales vedkommende resulterede i uds√¶ttelse af et interview og yderligere besv√¶r med at f√• kontakt til politikere.
  2. [Retur] Selvom den norske professor i p√¶dagogisk psykologi Steinar Kvale i sin bog InterView [1997, org. 1994] argumenterer for en differentiering mellem informant og repr√¶sentant som hhv. vidne og analysesubjekt, [1997, org. 1994: 214] har jeg valgt udelukkende at omtale de personer, jeg har interviewet, som informanter, da Kvales opdeling i denne unders√łgelse kommer til at virke kunstig.
  3. [Retur] Under disse tre ministerier har k√łnsregistreringen i CPR en betydning i forhold til f.eks. navne, barselsregler, for√¶ldremyndighed og √¶gteskab. Kirkeministeriet er tillige ansvarlig for den praktiske personregistrering i kirkerne, ligesom Indenrigsministeriet er ansvarlig for selve CPR-systemet.
  4. [Retur] Fuldbyrdet k√łnsskifte d√¶kker en lang r√¶kke kirurgiske indgreb og hormonbehandlinger, der skal bevirke at kroppen kommer til at fremst√• som v√¶rende det “modsatte” k√łn. Dette inkluderer i Danmark kastration. Ordet k√łnsskifte afvises af nogle k√łnsforskere og interesseorganisationer, da ordet menes at patologisere indgrebene.
    I stedet kan anvendes udtryk som operativ k√łnskorrektion [Vibe Grevsen, citeret i Moustgaard 2010] eller sexaffirmative surgery. [Kuriansky 2006]
  5. [Retur] For ikke at indikere en deduktiv tilgang til min empiri har jeg bevidst undgået at anvende begrebet idealtyper.
    Begrebet karakterer skal i stedet udtrykke en analytisk beskrivelse af informanter, hvor udgangspunktet har været den enkelte informant og dennes karakteristika set ud i forhold til dette specifikke emne.
  6. [Retur] Dette er en forenkling og indskr√¶nkning af interne mods√¶tninger, der ikke vil v√¶re v√¶rdsat blandt mange poststrukturalister, [jf. reference til S√łndergaard i forrige kapitel] men som her anvendes som en m√•de at f√• udkrystalliseret positionerne i en “umulig” debat.
  7. [Retur] Dermed blev mit interview ogs√• meget fokuseret specifikt p√• personregistreringen, og ikke i s√¶rlig h√łj grad p√• de samfunds- og personm√¶ssige konsekvenser af denne.
  8. [Retur] “Den symbolske interaktionisme ser p√•, hvordan akt√łrer skaber f√¶lles kategoriseringer i hverdagslivets interaktion, mens etnometodologien unders√łger, hvordan individer metodisk h√•ndterer deres offentlige fremtr√¶den i interpersonelle aktiviteter.” [Lykke 2008: 61] Den amerikanske sociolog Harold Garfinkel, st√•r centralt i disse traditioner.
  9. [Retur] I selve CPR-registret noteres dog kun s√•kaldte “grundl√¶ggende personoplysninger” [Interview med Embedsmanden] I lovgivningen fremg√•r det, at de registrerede oplysninger skal omfatte personnummer, navn, adresse, k√łn, f√łdselsregistrering, statsborgerskab, medlemskab af folkekirken, sl√¶gtskab og civilstand; i alle henseender b√•de nutidigt og historisk. [LBK 878 af 14/09/2009]
  10. [Retur] Argumentet for at registrere konkurser var, at man herved mistede sin stemmeret. Informationer som disse, der ikke ligger i CPR, registreres dog ofte til stadighed men i andre registre.
  11. [Retur] Dette er groft sagt fordi, systemet bruges decentralt i kommuner m.v., udvikles centralt i CPR-kontor og formes af folketingspolitikere gennem politiske beslutninger.
  12. [Retur] K√łn har endvidere en indirekte betydning i en lang r√¶kke andre henseender, jeg dog vil begr√¶nse mig fra at komme n√¶rmere ind p√• i denne unders√łgelse.
  13. [Retur] Denne registrering i CPR sker hurtigt efter f√łdslen, da det er praktisk i forhold til hospitalets interne infrastruktur; har den nyf√łdte et individuelt og unikt CPR-nummer, kan dens blodpr√łver m.v. lettere kobles til ophavsmanden. Undtagelser fra denne praksis vil v√¶re i tilf√¶lde, hvor vedkommende f.eks. er f√łdt udenfor Danmark og dermed ikke registreres i CPR af hospitalspersonale, men af medarbejdere i Indenrigsministeriet i forbindelse med godkendelsen af opholdstilladelser.
  14. [Retur] Postfeminismen er opst√•et som forgrening af poststrukturalismen og postmoderniteten med s√¶rligt fokus p√• k√łns- og seksualitetsforskning. Postfeminismen har i disse store post-videnskaber hentet “redskaberne” til at stille sp√łrgsm√•lstegn ved en ellers naturgiven opdeling mellem kvinder og m√¶nd, for at overskride det konstruerede skel mellem k√łnnene. [Gamle 2001, org. 1998: 298-299]
  15. [Retur] Denne v√¶gtning af k√łn og seksualitet genfinder vi dog ikke i samme grad i Foucaults √łvrige v√¶rker.
  16. [Retur] Begrebet biologisk determinisme anvendte Foucault ikke selv, men er sidenhen brugt flittigt i beskrivelser af hans teoriapparat. Senere i denne unders√łgelse vil jeg komme n√¶rmere ind p√• dette begreb og dets betydning.
  17. [Retur] Den svenske queerteoretiker Tiina Rosenberg stedf√¶ster 1990 som queerteorins f√łdsel, hvilket hun begrunder med udgivelserne af Judith Butlers Gender Trouble og Eve Kosofsky Sedgwicks Epistemology of the Closet; v√¶rker der satte en ny dagsorden inden for feministisk teori. [Rosenberg 2007: 15-25]
  18. [Retur] Performativitetens kobling af talehandlingen og kroppens aktive handlen har Butler fra den amerikanske lingvist John L. Austin, der har beskrevet, hvordan ord kan udl√łse handling. [Lykke 2008: 62-63] Det er herigennem Butler form√•r at koble sproget til kroppens materialitet. Vi kan sige, at sproget konstituerer kroppen som en g√łren.
  19. [Retur] Butler spiller på dobbeltheden i det engelske begreb recognition; det kan både betyde genkendelse og anerkende. Når jeg her bruger begrebet genkendelse skal det derfor forstås som en genkendelse, der inkluderer anerkendelse Рdet er kun igennem genkendelsen, at anerkendelsen kan ske, ligesom anerkendelsen er umulig forud for genkendelsen.
  20. [Retur] Lacans teori om selvets konstituering gennem en spejling i den Anden er tydeligt inspireret af G. W. F. Hegels beskrivelse af det dialektiske forhold mellem herre og træl, mens den delvise fremmedhed overfor sig selv, denne eksterne konstituering af selvet skaber, tager afsæt i S. Freuds teorier om ubevidstheden.
  21. [Retur] Den biologiske determinisme udg√łr sammen med kulturessentialisme argumenterne for en k√łnskonservatisme, der sammenkobler det biologiske og sociale k√łn, hvorved k√łn i sin helhed fremst√•r uforanderligt. [Lykke 2008: 29-30]
  22. [Retur] Dog b√łr det tilf√łjes, at biologien i sig selv ikke er et skudsikkert argument, da nogle m√¶nd if√łlge bl.a. en artikel i Scientific American fra naturens side er i stand til at amme – dette afh√¶nger af hormoner i kroppen. [Swaminathan 2007] Som en unders√łgelse af hormonforskning for nyligt har vist, p√•virkes kroppens hormonindhold dog ogs√• af sociale forhold. [Holm & B√ľlow 2008]
  23. [Retur] I Danmark foreg√•r behandling af transseksualitet, som det hedder, kun p√• Sexologisk Klinik, Rigshospitalet. De, der optages i forberedende forl√łb, skal v√¶re under observation i minimum to √•r for at sikre, at vedkommende har et “stabilt √łnske om en kropslig forandring”. [Sexologisk Kliniks hjemmeside] Efter denne proces laver Sexologisk Klinik en indstilling til Sundhedsstyrelsen, der afsiger den endelige afg√łrelse
    om den enkeltes tilladelse til k√łnsskifte. I perioden 1.juli 2005-2009 har 24 personer f√•et denne tilladelse til k√łnsskifte p√• Sexologisk Klinik. I samme periode er yderligere 17 personer blevet anerkendt som k√łnsskifteopererede efter at have gennemg√•et processen i udlandet. [Faurfelt 2010a; Faurfelt 2010b]
  24. [Retur] I Navneloven fremg√•r det, at “et fornavn m√• ikke betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet.” [Lov 524 Kap. 3 ¬ß 13, stk. 2] En √¶ndring af navneloven i 2009 bet√łd, “at personer, der er transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet.” [Lov 350 ¬ß 1 stk. 5] Diagnosticeringen af hvem, der er “transseksuelle eller ganske m√• ligestilles hermed” sker p√• Sexologisk Klinik, Rigshospitalet; diagnosticeringen og ikke definitionen, fordi dette er en psykologisk vurdering.
  25. [Retur] Subjektbegrebet henviser til en forst√•else af det enkelte menneske som indrullet i et f√¶llesskab, der p√• en gang muligg√łr og begr√¶nser det; subjektiveringen sker f√łrst ved underl√¶ggelsen for f√¶llesskabets rammer (normer, regler, magtforhold, m.v.). Hermed afvises a priori forst√•elser af mennesket som v√¶rende noget i sig selv til geng√¶ld for en konstituering i de relationer, subjektet indg√•r i.
  26. [Retur] At Star retter fokus på netværkets yderpunkter og usynliggjorte positioner, skal ses som et markant brud med og kritik af den tilgang til netværksteori, der med Bruno Latour i spidsen indtil da havde været udbredt. [Star 1991]

[Indholdsfortegnelse]

Rapporten i pdf-format.