K√łn: Status 2019. Institut for Menneskerettigheder anbefaler bl.a., at forholdene for LGBTI-personer forbedres.

Vist 17 gange.

K√łn - Status 2019.
K√łn – Status 2019.

Titel K√łn – status 2019
Forfatter Bjarke Oxlund
Sprog Dansk
Redaktion Lise Garkier Hendriksen, Emil Ki√łrboe,
Janne Bruvoll, Maria Ventegodt og
Louise Holck (ansv.)
Udgivet af Institut for Menneskerettigheder
Udgivet 23. maj 2019
Antal sider 48
ISBN-13 978-87-93605-77-0

Institut for Menneskerettigheder anf√łrer bl.a.: Den st√łrste retlige udvikling inden for k√łnsomr√•det sker i disse √•r gennem enkeltsagsafg√łrelser ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol i sager om lesbiske, b√łsser, biseksuelle, trans- og interk√łnnede (LGBTI). Dommene er navnlig med til at sikre LGBTI-personer bedre rettigheder til privat- og familieliv.

Om LGBTI-forhold skriver Institut for Menneskerettigheder p√• side 37 og 38 i kapitel 9 f√łlgende.

LGBTI
I mere end 70 lande er homoseksualitet en forbrydelse, men i Danmark og Europa finder b√łsser, lesbiske, biseksuelle og trans- og interk√łnnede personer (ogs√• kaldet LGBTI[91]) langt bedre beskyttelse. I 2018 fik Danmark sin f√łrste nationale handlingsplan, der skal sikre bedre trivsel for LGBTI-personer.[91]

9.1 DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE: BEDST BESKYTTELSE I EUROPA
Seksuel orientering og k√łnsidentitet er ikke beskyttet af en specifik FNkonvention, men falder til geng√¶ld under menneskerettighedernes beskyttelse mod overgreb og diskrimination. I 2007 m√łdtes en gruppe eksperter i FN-regi i Yogyakarta i Indonesien og formulerede 28 principper for anvendelsen af international menneskerettighedslovgivning i sager om seksuel orientering og k√łnsidentitet.[92]
Principperne siger overordnet, at LGBTI-personer naturligvis er beskyttet af de samme universelle menneskerettigheder som alle andre mennesker. Tilsvarende har FN’s Menneskerettighedsråd understreget, at staterne har pligt til at beskytte LGBTI-personer mod overgreb, vold, tortur og umenneskelig behandling på grund af deres seksualitet eller identitet.[93]

Selvom de fleste menneskerettighedskonventioner ikke specifikt n√¶vner seksuel orientering eller k√łnsidentitet som en forbudt diskriminationsgrund, er disse utvivlsomt omfattet af diskriminationsforbuddet i FN‚Äôs kernekonventioner og Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 14. Det f√łlger af praksis fra b√•de FN‚Äôs traktatkomit√©er og Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol. Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har med sin dynamiske fortolkningsstil i en lang r√¶kke domme v√¶ret med til at forbedre LGBTI-personers retsstilling i Europa.[94]

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, der oprindeligt er fra 2002, nævner eksplicit seksuel orientering i artikel 21 som en forbudt diskriminationsgrund.

9.2 DANSKE FORHOLD: FREM MOD ET DISKRIMINATIONSFORBUD UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET
I Danmark blev homoseksualitet afkriminaliseret i 1933, og i 1989 blev vi det f√łrste land i verden, som gav personer af samme k√łn ret til at indg√• registreret partnerskab. Siden er retten til at indg√• √¶gteskab og stifte familie blevet indf√łrt.
Der er ogs√• kommet styrkede rettigheder for transk√łnnede, idet transk√łnnethed endelig er blevet fjernet fra listen over psykiske sygdomme, mens juridisk k√łnsskifte er blevet muligt efter √łnske.[95] I forhold til LGBTI-personers rettigheder har Danmark s√•ledes v√¶ret vidne til tre √•rtier med fremgang.

Selvom mange LGBTI-personer er ressourcest√¶rke og lever aktive, sunde og virksomme liv, er LGBTI-personer fortsat i risiko for udsathed og trives d√•rligere end almenbefolkningen. Ikke alene er LGBTI-personers sundhed generelt ringere, men selvmordstanker er ogs√• mere end dobbelt s√• udbredte blandt LGBTI-personer, mens faktiske selvmordsfors√łg er mere end tre gange s√• udbredte.[96] Desuden er LGBTI-personer fra etniske minoriteter i s√¶rlig risiko for mistrivsel og diskrimination.[97] P√• arbejde er det kun 60 procent af LGBTI-personer, der oplever, at de kan v√¶re √•bne om deres seksualitet eller k√łnsidentitet.[98] Det er blandt andet nogle af disse forhold, som den danske regering √łnsker at √¶ndre p√• ved at g√łre LGBTI til fokusomr√•de og ved at freml√¶gge en handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer.

Rent lovgivningsm√¶ssigt er LGBTI-personer p√• arbejdsmarkedet direkte beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Forskelsbehandlingslovens sikrer kun beskyttelse i forhold til seksuel orientering, ikke i forhold til k√łnsidentitet. Det betyder, at TI-personer, det vil sige transpersoner og interk√łnpersoner, ikke er beskyttet af denne lov. Det er de derimod antagelig af ligebehandlingsloven. Ligebehandlingsn√¶vnet har i en afg√łrelse indfortolket beskyttelse af k√łnsudtryk i ligebehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.[99]

Ligestillingsloven, som beskytter mod k√łnsdiskrimination bredt i samfundet, beskytter i praksis ogs√• mod diskrimination p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Dette fremg√•r ikke udtrykkeligt af loven, men af en r√¶kke afg√łrelser fra Ligebehandlingsn√¶vnet. If√łlge denne praksis omfatter ligestillingsloven derimod som udgangspunkt ikke beskyttelse p√• grund af seksuel orientering.[100] Der er s√•ledes ikke et generelt forbud mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Straffeloven opererer med en strafskærpelse for hadforbrydelser, der er begået på baggrund af fordomme og had til andre personers race, etnicitet, tro, seksuelle orientering eller lignende.[101]

9.3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER
LGBTI-området er inde i en rivende udvikling, hvor de seneste ti år har bragt mange landvindinger for LGBTI-personers rettigheder. Imidlertid er der stadig tale om en gruppe, som er udsat for diskrimination og stigmatisering.

Noter
  1. [Retur] LGBTI er engelsk og betyder: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex.
  2. [Retur] Regeringen, Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, 2018, side 5 henholdsvis side 11, tilgængelig her: www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf.
  3. [Retur] International Commission of Jurists.
    Yogakarta Principles ‚Äď Principles on the application of international human rights law in relation to sexual orientation and gender identity.
  4. [Retur] United Nations, Born free and equal.
    Sexual orientation and gender identity in international human rights law, 2012, New York and Geneva, Office of the UN High Commissioner of Human Rights, side 12-25. Tilgængelig her: www.ohchr.org/Documents/Publications/BornFreeAndEqualLowRes.pdf.
  5. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Sexual Orientation Issues, Factsheet, november 2018, tilgængelig her:
    www.echr.coe.int/Documents/FS_Sexual_orientation_ENG.pdf.
  6. [Retur] Regeringen, Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, 2018, side 5 henholdsvis side 11, tilgængelig her: www.regeringen.dk/media/5348/lgbti-handlingsplan.pdf.
  7. [Retur] Katrine Johansen m.fl., LGBT-sundhed.
    Helbred og trivsel blandt lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transpersoner
    , 2015, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
  8. [Retur] Als Research, Nydanske LGBT-personers levevilkår, 2015, tilgængelig her: www.alsresearch.dk/uploads/Publikationer/Nydanske_LGBT-personers_levevilkaar.pdf.
  9. [Retur] LO, FTF & AC, Måling af LGBT-personers oplevelse af åbenhed på arbejdsmarkedet, 2016, tilgængelig her: http://www.ac.dk/media/639131/lgbt-personer_paa_arbejdspladsen.pdf.
  10. [Retur] Se eksempelvis Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse j. nr. 2017-6811-21985 ‚Äď (KEN nr. 10023 af 27/09/2017 offentliggjort af √ėkonomi- og Indenrigsministeriet 31.10.2017).
  11. [Retur] Ligebehandlingsn√¶vnet har per 1. oktober behandlet 19 sager vedr√łrende LGBTI-personer, www.ast.dk.
  12. [Retur] Straffelovens ¬ß 81, nr. 6, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1156 af 20. september 2018.

* * *
Rapporten i pdf-format hos Institut for Menneskerettigheder.
Omtale af rapporten hos Institut for Menneskerettigheder.
Folketingets journal vedr√łrende rapporten hos Besk√¶ftigelsesudvalget – bilag 338. Samling: 2018-19.
F√łlgeskrivelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Rapporten i pdf-format hos Folketinget.