K√łnsskifteopereret fik i l√łbet af 2006 tilladelse til at skifte tilbage til sit oprindelige k√łn.

Vist 376 gange.
I √•rsberetningen fra Retsl√¶ger√•det for 2006 – udgivet i 2007 – kan p√• side 75 til 79 l√¶ses den herunder gengivne sag om en 61-√•rig transseksuel, der havde fortrudt sit k√łnsskifte. Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til, at den 61-√•riges k√łnsstatus blev tilbage√¶ndret fra kvinde til mand efter anbefaling fra Retsl√¶ger√•det. Det er den f√łrste sag af sin art, der har v√¶ret forelagt Retsl√¶ger√•det.

Det er ikke mindst værd at bemærke sætningen i den afsluttende kommentar (min fremhævelse):
R√•det fandt s√•ledes samlet, at “kriterierne for k√łnnet (m√•) v√¶re den subjektive, private opfattelse af k√łnsidentiteten og den offentlige manifestation af k√łnsopfattelsen”.

Tina Thranesen.

* * *
K√łnsskifte – kriterier for k√łnsidentitet
En nu 61-√•rig mand havde for cirka 25 √•r siden f√•et foretaget k√łnsskifte samt tildelt kvindeligt navn og CPR-nummer, idet han opfattede sig som transseksuel. Efter f√• √•r fortr√łd han k√łnsskiftet, og genetablerede kontakten med sin tidligere hustru. Han havde i mange √•r herefter levet som mand, og han √łnskede nu at f√• sit oprindelige (mandlige) navn og CPR-nummer tilbage. Ved sagens forel√¶ggelse blev Retsl√¶ger√•det anmodet om at tage stilling til…”sp√łrgsm√•let om, hvilke kriterier, der p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łr l√¶gges v√¶gt p√• ved anerkendelsen af k√łnsskiftet.” R√•det fandt, at hverken kromosomer eller andre biologiske forhold er afg√łrende, men at “kriterierne for k√łnnet (m√•) v√¶re den subjektive, private opfattelse af k√łnsidentiteten og den offentlige manifestation af k√łnsopfattelsen.” (C 3636)

A er en nu 61-√•rig mand, der cirka 40 √•r gammel havde f√•et foretaget k√łnsskifteoperation (kastration samt tilvirken af en kunstig skede). I forbindelse med operationen fik han tilladelse til at skifte navn til et kvindeligt fornavn samt fik √¶ndret sit CPR-nummer til et kvindeligt. A ans√łgte nu om at f√• sit oprindelige (mandlige) navn og CPRnummer tilbage.

Af sagens akter fremg√•r, at A’s for√¶ldre blev skilt, da han var barn, hvorefter han opvoksede hos bedstefor√¶ldrene, som boede i et landdistrikt. A blev gift, da han var i begyndelsen af 20’erne, idet hustruen var blevet gravid. Parret fik efterf√łlgende endnu et barn.

Retsl√¶ger√•det fik forelagt sagen om A’s oprindelige √łnske om k√łnsskifte fra mand til kvinde og udtalte i 1982 blandt andet: “A ans√łger om tilladelse til at gennemf√łre “k√łnsskifte” samt til √¶ndring af navn og CPR-nummer.
Det fremg√•r af overl√¶ge B’s erkl√¶ring af… 1981, at han (A) √łnsker foretaget “k√łnsskifteoperation” i den hensigt at tilstr√¶be at leve som kvinde, idet han efter langvarig og indg√•ende psykiatrisk unders√łgelse vurderes som transseksuel. Han opfatter sig selv som h√łrende til det modsatte k√łn.

Han er normalt begavet. Karakterologisk beskrives han som pligtopfyldende, samvittighedsfuld og formentlig i nogen grad aggressionshæmmet. Han har været arbejdsmæssigt stabil, men er p.t. uden arbejde.

Han frembyder ikke tegn på sindssygdom. Han vurderes som legemlig rask.

Siden barndommen har han med √łnske om at v√¶re en pige haft tilb√łjelighed til at kl√¶de sig i kvindet√łj, praktiseret i hjemmet ogs√• efter √¶gteskabs indg√•else i 196X, og efter at v√¶re flyttet hjemmefra i for√•ret 198X f√¶rdes han nu n√¶sten altid kl√¶dt som kvinde. Han f√łler udpr√¶get velv√¶re herved, og han har som begrundelse for sin separation angivet, at han herved uafh√¶ngigt af andre kunne f√łle sig som kvinde. I 1979-80 lod han sig behandle af sin l√¶ge med kvindeligt k√łnshormon for at udvikle bryster. Han f√łler sig som en kvinde i mandekrop, og han har en karakteristisk afsky for sine egne k√łnsorganer og √łnsker dem fjernet.

Hans seksuelle forhold til hustruen var pr√¶get af sparsom aktivitet. Han f√łler sig tiltrukket af m√¶nd, men foruds√¶tter herved at v√¶re kvinde. Han opfatter sig s√•ledes ikke som homoseksuel, hvilket er overensstemmende med den kliniskpsykiatriske vurdering.

A har efterhånden fundet det så belastende at leve som mand, at han flere gange har givet udtryk for tanker om selvmord.

De beskrevne tr√¶k har best√•et i mange √•r, og han har i unders√łgelsesperioden fastholdt sit √łnske om “k√łnsskifte”, ogs√• efter n√łje at have overvejet sociale og famili√¶re konsekvenser herved.
Han forst√•r omfanget og f√łlgerne af en k√łnsmodificerende operation.

Hans hustru og to b√łrn angives alt i alt at v√¶re indforst√•et med hans √łnskes gennemf√łrelse.

Retsl√¶ger√•det skal herefter anbefale, at A’s ans√łgning af…1981 im√łdekommes, s√•ledes at der, som led i k√łnsmodificerende kirurgiske indgreb meddeles ham tilladelse til kastration og s√•ledes at fornavn og CPR-nummer √¶ndres i overensstemmelse med hans ans√łgning herom.”

Efterf√łlgende meddelte Justitsministeriet tilladelse til, at A blev kastreret og skiftede navn og CPR-nummer.

I forbindelse med A’s ans√łgning om at generhverve sit oprindelige navn og CPR-nummer forel√• en erkl√¶ring fra overl√¶ge C, X psykiatrisk afdeling.
Af denne fremg√•r blandt andet, at det af journalmaterialet vedr√łrende den oprindelige unders√łgelse (fra 1982) fremg√•r, at der havde v√¶ret en vis tvivl om, hvorvidt A virkelig var transseksuel – han m√łdte blandt andet op til unders√łgelsen if√łrt ulasteligt jakkes√¶t og slips. Samtidig oplyste han, at han fra 9 √•rs alderen havde f√łlt sig som pige, men at han havde fors√łgt at modarbejde dette p√• grund af en “god og ordentlig opdragelse”. Han havde i adskillige √•r, ogs√• f√łr √¶gteskabets indg√•else, i smug g√•et i kvindet√łj, hvilket hans senere hustru var orienteret om.
I forbindelse med k√łnsskifteoperationen blev parret skilt, men A bosatte sig meget t√¶t ved den fraskilte hustru.
Han fors√łgte gennem de f√łlgende par √•r at etablere forhold til m√¶nd, hvor han opfattede sig som kvinde, men den kunstigt tildannede skede var for sn√¶ver, hvilket ikke kunne l√łses ved en reoperation, hvorfor han efter tre √•r opgav dette, og i stedet knyttede han sig igen n√¶rmere til den tidligere hustru. De boede fortsat hver for sig, men s√• j√¶vnligt hinanden og st√łttede hinanden p√• forskellig m√•de. A kunne give forskellige eksempler p√•, hvorledes han havde illuderet d√•rligt som kvinde, og de sidste seks √•r havde han g√•et kl√¶dt som mand. I forbindelse med k√łnsskifteoperationen havde han f√•et foretaget brystimplantater, dem √łnskede han nu fjernet. (Da sagen blev forelagt Retsl√¶ger√•det, var brystimplantaterne fjernet).

A var klar over, at mandlige k√łnsorganer ikke kunne reetableres, ligesom der var relativ kontraindikation mod en operation pga. A’s aktuelle legemlige helbredstilstand.

A fremtr√•dte ved den aktuelle psykiatriske unders√łgelse kun j√¶vnt begavet, men i √łvrigt psykisk up√•faldende. Han var udpr√¶get maskulin af udseende og fremtr√¶den. Stemmen var maskulin, han brugte st√łrrelse 43 i sko og var 180 cm h√łj. Overl√¶gen anbefalede, at A fik tilladelse til at generhverve mandligt CPR-nummer samt sit oprindelige mandlige navn.

Denne type sager blev tidligere behandlet af Civilretsdirektoratet, senere Civilstyrelsen (de behandles nu af Sundhedsstyrelsen), og foranlediget af overl√¶ge C’s erkl√¶ring rettede Civilretsdirektoratet henvendelse til overl√¶gen, hvor det blandt andet hedder: “Det er direktoratets umiddelbare opfattelse, at en persons k√łn bestemmes af personens fysiske fremtr√¶den, og ikke personens subjektive f√łlelse af k√łnsidentitet. Det giver derfor anledning til n√¶rmere overvejelser, om ans√łgeren vil kunne anses for at v√¶re vendt tilbage til det mandlige k√łn blot ved at f√• fjernet sine brystimplantater, ikke mindst da inds√¶ttelsen af brystimplantaterne ikke var afg√łrende for at anse k√łnsskiftet fra mand til kvinde for gennemf√łrt.

P√• den baggrund skal direktoratet anmode om en n√¶rmere beskrivelse af, hvilke forandringer der er eller planl√¶gges foretaget for at im√łdekomme A’s √łnske om at vende tilbage til det mandlige k√łn. Det bedes samtidigt beskrevet, hvilken forskel dette vil medf√łre for A’s fysiske fremtr√¶den, og hvilke forskelle og ligheder der herefter vil v√¶re i forhold til henholdsvis det mandlige k√łn og det kvindelige k√łn.”

I sit svar anf√łrer overl√¶ge C, at A’s ydre k√łnsorganer fremstod hverken som biologisk mandlige eller biologisk kvindelige, at yderligere k√łnsmodificerende operationer ikke var mulige, at A i en √•rr√¶kke ikke havde indtaget kvindeligt k√łnshormon, og at han havde en m√•lelig, men lav produktion af mandligt k√łnshormon, og at supplerende behandling med mandligt k√łnshormon var kontraindiceret p√• grund af hans legemlige sygdomme.

Civilstyrelsen forelagde herefter sagen for Retsl√¶ger√•det med blandt andet f√łlgende bem√¶rkning: “Vi skal i den forbindelse anmode Retsl√¶ger√•det om s√¶rligt at forholde sig til sp√łrgsm√•let om, hvilke kriterier, der p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łr l√¶gges v√¶gt p√• ved anerkendelsen af k√łnsskiftet.”

Retsl√¶ger√•det afgav herefter f√łlgende udtalelse: “A blev i 1982 kastreret som led i et √łnske om k√łnsskifte fra mand til kvinde. Han s√łger nu sin oprindelige k√łnslige status tilbage, idet han igennem en √•rr√¶kke har fortrudt k√łnsskifteoperationen i 1982. A har √łnsket fjernelse af brystimplantaterne, der blev indopereret i 1982, og generhvervelse af sit oprindelige navn samt opn√•else af et ulige CPR-nummer. Brystimplantaterne blev fjernet i…2004.

Det understreges, at der ikke er noget √łnske om √¶ndring af de ydre k√łnsorganer, og A’s helbredstilstand tillader ikke behandling med mandlige k√łnshormoner.

A har haft en emotionel belastet opv√¶kst og viste som 9-√•rig sin k√łnsidentitetsusikkerhed ved at str√¶be efter en k√łnsrolle som kvinde. Han giftede sig som 24-√•rig og fik i √¶gteskabet 2 b√łrn.
Ved unders√łgelserne op til k√łnsskifteoperationen i 1982 var der usikkerhed, om A skulle opfattes som transseksuel, men k√łnsskifte√łnsket blev im√łdekommet.

Operationen blev ikke tilfredsstillende for A, og efter 3 √•r erkendte han, at den var en fejltagelse, og at han subjektivt opfattede sig som mand. Han vendte tilbage til hustruen, som han havde forladt i tilslutning til k√łnsskifteoperationen. Igennem de sidste 6-10 √•r har han konsekvent g√•et kl√¶dt i herret√łj, og han har v√¶ret generet af at blive opfattet som kvinde, for eksempel n√•r han har identificeret sig via sit CPRnummer.

A er siden 2002 blevet fulgt på psykiatrisk afdeling X, hvor man ikke finder væsentlige tegn til psykisk lidelse, men konstaterer, at han er forpint ved sin nuværende kvindelige fremtoning.
Man st√łtter derfor hans √łnske om generhvervelse af maskulint CPR-nummer og af mandligt navn.

Genetisk og biologisk fremtr√¶der A som en mand med amputerede ydre k√łnsorganer. Brystimplantaterne er blevet fjernet. De mandlige k√łnsorganer vil n√¶ppe kunne imiteres ved nye operationer. P√• denne baggrund m√• kriterierne for k√łnnet v√¶re den subjektive private opfattelse af k√łnsidentiteten og den offentlige manifestation af k√łnsopfattelsen. Til trods for det tidligere k√łnsskifte har A nu igennem
mange år opfattet sig som en mand og har stræbt efter en mandlig fremtoning.
Der er stabilitet i denne opfattelse og i fremtoningen samtidig med, at han er forpint ved sit nuv√¶rende kvindelige navn og personnummer. Det vil derfor, efter Retsl√¶ger√•dets opfattelse, v√¶re rimeligt at opfatte ham som mand og registrere ham som s√•dan.”

Efterf√łlgende modtog A f√łlgende tilkendegivelse fra Sundhedsstyrelsen: “Sundhedsstyrelsen anerkender hermed, at de har gennemg√•et k√łnsskifte fra kvinde til mand. De kan nu f√• √¶ndret Deres fornavn og personnummer.”

Kommentar:
Sagen gav anledning til mange overvejelser i Retslægerådet, såvel ved forelæggelsen i 1982 som ved den aktuelle.
I 1982 overvejede man blandt andet, om A var transseksuel, ligesom der p√• dav√¶rende tidspunkt var en vis usikkerhed om, hvad r√•det egentlig skulle udtale sig om. Hertil var der terminologiske overvejelser, hvilket blandt andet viste sig i, at r√•det anvendte betegnelsen “k√łnsskifte”, hvor citationstegnene blandt andet var udtryk for, at de (med r√•dets dav√¶rende terminologi) “k√łnsmodificerende indgreb” ikke medf√łrer et egentligt k√łnsskifte, idet det biologiske k√łn er forankret i kromosomerne i hver enkelt celle.

I den aktuelle sag, som er den f√łrste af sin art, der har v√¶ret forelagt Retsl√¶ger√•det, blev r√•det anmodet om “… s√¶rligt at forholde sig til sp√łrgsm√•let om, hvilke kriterier, der p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łr l√¶gges v√¶gt p√• ved anerkendelsen af k√łnsskiftet.” R√•det fandt, at kromosomsammens√¶tningen alene ikke kan l√¶gges til grund for fastl√¶ggelsen af k√łnnet. Der kendes s√•ledes sj√¶ldent forekomne tilstande, hvor en biologisk dreng ved f√łdslen har testiklerne ligger i bughulen, hvorfor hormonproduktionen aldrig kommer i gang. Barnet opfattes som pige og vil oftest ogs√• senere i livet opfatte sig som kvinde. K√łnsorganerne er heller ikke afg√łrende – en mand, der ved et ulykkestilf√¶lde l√¶derer penis og pungen, som derfor m√• fjernes operativt, vil stadig opfatte sig som – og v√¶re – en mand. R√•det fandt s√•ledes samlet, at “kriterierne for k√łnnet (m√•) v√¶re den subjektive, private opfattelse af k√łnsidentiteten og den offentlige manifestation af k√łnsopfattelsen”. A havde i en √•rr√¶kke efter k√łnsskifteoperationen fra mand til kvinde opfattet sig som mand og g√•et kl√¶dt som mand, hvorfor Retsl√¶ger√•det anbefalede, at hans ans√łgning blev im√łdekommet, hvilket ogs√• blev resultatet.

* * *
Artikelen på side 75 Р79 i årsberetningen fra 2006 fra Retslægerådet.