Kommunes forbud, mod at m√¶nd bar korte bukser, var efter Ligestillingsn√¶vnets afg√łrelse den 4. december 2008 ulovlig. KEN. nr 11085.

Vist 228 gange.

Ligestillingsnævnet
Ligestillingsnævnet
Kommunes forbud mod, at m√¶nd bar korte bukser, var efter Ligestillingsn√¶vnets afg√łrelse den 4. december 2008 ulovlig.
Ligestillingsn√¶vnets afg√łrelse nr. 23 / 2008
Resume:
Nævnet fandt, at en kommune havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med et forbud for mænd mod at bære korte bukser i arbejdstiden.

En mand blev ansat som √łkonomikonsulent i en kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenl√¶gningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat i en anden kommune. I den kommune, hvor manden tidligere havde v√¶ret ansat, havde der ikke v√¶ret regler ang√•ende p√•kl√¶dning, hvorfor det var kutyme at m√¶nd kunne b√¶re korte bukser i arbejdstiden. Chefen i den nye kommune √łnskede dog ikke, at hans mandlige medarbejdere skulle g√• i korte bukser, hvorfor han forb√łd de mandlige medarbejdere at b√¶re korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007. Da manden efterf√łlgende m√łdte i korte bukser, modtog han en advarsel.
Manden gjorde gældende, at forbudet er i strid med ligebehandlingsloven fordi det alene gælder for de mandlige medarbejdere, mens de kvindelige medarbejdere gerne må bære korte bukser i arbejdstiden.
Kommunen gjorde g√¶ldende, at m√¶nd i korte bukser leder tankerne hen p√• afslapning og ferie, og at forbudet var n√łdvendigt for at opretholde kommunens omd√łmme som seri√łse samarbejdspartnere.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at kommunen havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder. Nævnet fandt herefter, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4 i forbindelse med forbudet.

* * *
Sagsfremstilling:
Ligestillingsn√¶vnets afg√łrelse nr. 23 / 2008
Truffet den 4. december 2008

Medlemmer:
Tuk Bagger (formand)
Ruth Nielsen
Niels Waage

Jr.nr.: IRJ 2008-2747

Klagen drejer sig om forbud for m√¶nd mod at b√¶re korte bukser i arbejdstiden i en kommunal √łkonomiafdeling.

Ligestillingsn√¶vnet har truffet f√łlgende afg√łrelse:
Kommunen har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.

Sagsfremstilling:
En mand blev ansat som √łkonomikonsulent i Nysted Kommune den 1. marts 2005. I forbindelse med kommunesammenl√¶gningen blev han den 1. januar 2007 i stedet ansat ved Guldborgsund Kommune dog med samme stillingsbetegnelse.
I Nysted kommune fandtes der ikke regler for p√•kl√¶dning, hvorfor det var kutyme, at m√¶nd kunne g√• i korte bukser. Da manden efterf√łlgende kom til Guldborgsund Kommune, fik han en ny chef, der ikke √łnskede, at mandlige ansatte skulle g√• i korte bukser i arbejdstiden. Chefen informerede manden om dette primo maj 2007, da manden m√łdte p√• arbejde i korte bukser. Der er divergerende opfattelser af, hvordan samtalen forl√łb. Manden mener, at der blot var tale om en l√łs samtale mellem ham og hans chef om bekl√¶dning p√• arbejdspladsen, mens chefen mener at have udtrykt et forbud mod korte bukser. Primo juni 2007 m√łdte manden igen i korte bukser, hvorefter chefen indsk√¶rpede overfor ham, at det ikke var tilladt for afdelingens mandlige ansatte at b√¶re korte bukser i arbejdstiden.

Efterf√łlgende var der en del mailkorrespondance om emnet mellem manden og hans chef, hvori det blandt andet blev dr√łftet, hvorvidt eventuelle retningslinier skulle dr√łftes i MED-udvalg inden vedtagelse. Da manden den 17. juli 2007 for tredje gang m√łdte p√• arbejde if√łrt korte bukser, modtog han en skriftlig p√•tale.

Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet af mandens faglige organisation ved brev af 22. april 2008.

Parternes påstande:
Klageren finder, at reglerne for bekl√¶dning er i strid med ligebehandlingslovens ¬ß 4, idet de alene er forbeholdt m√¶nd, og at indklagede b√łr betale en godtg√łrelse.

Indklagede finder ikke at have handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4.

Parternes argumentation.
Klageren g√łr til st√łtte for sin p√•stand g√¶ldende, at reglerne for bekl√¶dning alene g√¶lder m√¶nd, og at det er tilladt for kvinder i afdelingen at g√• i korte bukser, nederdele og l√•rkorte kjoler. Dette er if√łlge manden et udtryk for forskelsbehandling, da k√łnnene b√łr behandles lige p√• arbejdspladsen.

Klageren finder ikke, at mænd og kvinder får ens arbejdsvilkår, når retningslinjerne er sådan, at mændene ikke må bære korte bukser i arbejdstiden. Han mener ikke, at de retningsliner, der var gældende på hans tidligere arbejdsplads, gav anledning til problemer, og han finder ikke, at indklagedes argumenter om, at shorts leder tankerne hen på afslapning og ferie, og at det virker uprofessionelt, er relevante, navnlig når chefen åbenbart ikke finder, at det virker uprofessionelt at kvinder går i lårkorte nederdele, nedringede bluser og badesandaler.

Han g√łr endvidere g√¶ldende, at han ikke har borgerkontakt, og at han kun sj√¶ldent har kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

Indklagede g√łr til st√łtte for sin p√•stand g√¶ldende, at chefen for √łkonomi- og finansafdelingen, har ret til at udstede retningslinjer for sine medarbejdere.

Retningslinjerne er begrundet med, at chefen √łnsker, at √łkonomi- og finansafdelingen bliver anset som seri√łse samarbejdspartnere. Det har endvidere betydning, at medarbejderne i √łkonomi og finans har daglig kontakt med eksterne samarbejdspartnere, s√• som kommunens institutioner, chefer, direkt√łrer, politikere og eksterne pengeinstitutter, hvorfor afdelingen finder det n√łdvendigt at indf√łre retningslinjer for medarbejdernes p√•kl√¶dning, for at sikre at kontorets personale fremtr√¶der som seri√łse og trov√¶rdige samarbejdspartnere.

Mænd i korte bukser leder tankerne hen på afslapning og ferie, og virker uprofessionelt, og det er derfor berettiget, at mændene i afdelingen ikke må gå i korte bukser i arbejdstiden.

Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion.
Efter ¬ß 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtg√łrelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsn√¶vnet behandle sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łn bl.a. efter lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse og barselorlov m.v. (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 724 af 28. juni 2006), og en person, hvis rettigheder er kr√¶nket efter ligebehandlingslovens ¬ß 4, kan tilkendes en godtg√łrelse, jf. ligebehandlingslovens ¬ß 14.

If√łlge lov om ligebehandling ¬ß 4, skal enhver arbejdsgiver, der besk√¶ftiger m√¶nd og kvinder, behandle dem lige for s√• vidt ang√•r arbejdsvilk√•r.

Ligestillingsnævnet finder, at de af afdelingschefen besluttede retningslinjer for påklædning er i strid med ligebehandlingslovens § 4. Nævnet lægger herved vægt på, at reglerne alene gælder for mænd, således at kvinder har tilladelse til at gå i korte bukser. Det er ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det alene signalerer afslapning og ferie og er udtryk for uprofessionalisme, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder.

Efter det anf√łrte l√¶gger n√¶vnet til grund, at Guldborgsund Kommune har handlet i strid med ligebehandlingslovens ¬ß 4.

N√¶vnet finder ikke grundlag for at tilkende manden godtg√łrelse. N√¶vnet har herved lagt v√¶gt p√•, at mandens tilsides√¶ttelse af retningslinierne alene har f√łrt til en p√•tale.

Tuk Bagger

* * *
Afg√łrelsen hos Retsinformation.