K√łnslivets psykologi

Vist 102 gange.

K√łnslivets psykologi
K√łnslivets psykologi

Titel K√łnslivets psykologi
Sexualbiologi,
K√łnsdriften i barndommen,
K√łnslig afvigelse,
Erotiske symbolismer,
Homosexualitet i ægteskab,
Kunsten at elske
Original titel Psychology of Sex
Forfatter Havelock Ellis
Forlag C.A. Bang
Udgivet 1933
Sprog Dansk
Antal sider 275

Havelock Ellis, hvis fulde navn var Henry Havelock Ellis, var en af pionererne inden for forskning i seksualitet og skrev flere l√¶reb√łger.

Bogen er knap 80 år gammel, hvorfor dens indhold på mange områder må anses for forældet. Den omtales derfor primært af historiske grunde.
Gengivelsen herunder af de to sider om transvestisme, som bogen indeholder, er alene af historiske grunde.

Bogen kan kun erhverves antikvarisk.

Side 173 og 174 EONISME O G TRANSVESTISM
Eonisme (Tilb√łjelighed til at antage det andet K√łns Dragt, S√¶dvaner og F√łlemaade).
(Transvestisme eller k√łns√¶sthetisk Inversion).

Dette er en Tilstand, der ikke maa identificeres med Homosexualitet, sk√łnt den undertiden forekommer i Forbindelse dermed i hvilken den, der lider deraf, identificerer sig selv med det andet K√łn (mandligt eller kvindeligt) ikke alene i Paakl√¶dning, men i Smag og Behag, i Handlemaade og i F√łlelsesanl√¶g. Denne Identificering udstr√¶kker sig som Regel ikke til det andet K√łns sexuelle Indstilling; den normale heterosexuelle Indstilling er ofte udpr√¶get til Stede, dog kan det v√¶re rigtigt her at indf√łje Omtalen deraf.
Det er en temmelig gaadefuld Tilstand at klassificere. Jeg traf paa den for mange Aar siden og lagde den tilside til senere Unders√łgelse. I Mellemtiden blev Hirschfeld i Tyskland, som allerede var en f√łrende Autoritet med Hensyn til Homosexualitet, interesseret i denne Tilstand, som han erkendte at v√¶re forskellig fra Inversion og kaldte Transvetisme. Han gjorde den til Hovedeme i forskellige B√łger. I min egen f√łrste Afhandling (1913) om Tilstanden kaldte jeg den k√łns√¶sthetisk Inversion, en Slags k√łnslig Smag og Behag. Begge disse Navne er utilfredsstillende; Transvestisme d√¶kker slet ikke F√¶nomenet, da Hangen til at b√¶re det andet K√łns Kl√¶dedragt kun er et af de Tr√¶k, der viser sig og i nogle Tilf√¶lde findes det n√¶sten eller slet ikke, medens k√łns√¶sthetisk Inversion fejlagtigt kan give den Formodning, at vu ger gar at g√łre med Homosexualitet, sk√łnt denne som Regel ikke er til stede.

Henry Havelock Ellis
Henry Havelock Ellis
Eonisme er det Navn, jeg endelig angav for denne Tilstand.
Det er blevet akcepteret af mange og synes indtil nu at v√¶re den mest passende og betegnende Ben√¶vnelse. Ligesom Sadisme og Masochisme er det afledet fra en velkendt Person, som viste denne Anomali i en typisk Form, Chevalier d’Eon de Beaumont (1728 -1810). En Burgunder af god Familie, der under Ludvig XV virkede som fransk diplomatisk Agent og tilsidst d√łde i London, hvor han almindeligvis antoges at v√¶re en Kvinde, sk√łnt Ligskuet afsl√łrede ham som en normal Mand. En mindre kendt Personlighed, ogs√• fransk Abbe de Chisy (1644 – 1724), og ogsaa af aristokratisk familie, er endogsaa i nogle Henseender et endnu mere typisk eksempel p√• Eonisme, og han skrev sine egne Memoirer, der afsl√łrede ham, ligesom han fra andre Kilder ogsaa kendes som en h√łflig og selskabelig anlagt Mand, yndet overalt til Trods for sin Anomali, forfinet, elskv√¶rdig og temmelig kvindagtig, en √¶rb√łdig Beundrer af kvinder med snarest mindre K√łnslidenskab end almindeligt, men fader til i det mindste et Barn, en Mand, der ejede virkelig Aandskkraft og var en skattet Ven af mange af Datidens bedste m√¶nd. Han blev en fremragende Gejstlig, Kirkens Historieskriver og det franske Akademis Doyen. Blandt fremragende Kvinder med et tilsvarende Temperament har der v√¶ret Lady Hester Stanhope og ligeledes tilbragte et langt og ber√łmmeligt Liv i Mandsdragt og blev Seniorgeneralinspekt√łr i den engelske Arm√©s L√¶gekorps. Der er ingen Grund til at antage, at nogen af disse to Kvinder var hommosexuelle.
Eonismen er en meget almindelig Anomali; efter min egen Erfaring kommer den i Hyppighed Homosexualiteten n√¶rmest af alle k√łnslige Afvigelser. I deres almindelige Livsf√łrelse frembyder Eonisterne ingen overraskende Karaktertr√¶k og kan synes at v√¶re ganske almindelige M√¶nd, sk√łnt de sommetider er sarftf√łlende og tilbageholdende, ofte er deres Hustruer hengivne, men sj√¶ldent med kraftigt K√łnstemperament. Der er som Regel ingen regen Mistanke om deres hemmelige Idealer, selv ikke hos deres N√¶rmeste.

Alle √łnsker ikke at anl√¶gge Kryds-Paakl√¶dning (som Edward CARPENTER kaldte det), men naar de g√łr det, er det med stor Dygtighed og med absolut Held og med en minuti√łs og n√¶dyrn indyinkyib Antagelse af de smaa kvindelige Manerer, som de f√łler falder dem naturligt. Sk√łnt de ikke ofte √łnsker inverterede K√łnsforhold, f√łler mandlige Eonister undertiden en n√¶sten lidenskabelig L√¶ngsel efter en Kvindes Svangerskabs- og Moderskabs-Oplevelser. Med Hensyn til Aandsevner staar de over det gennemsnitlige og de kan undertiden opnaa Ber√łmmelse som Forfattere eller paa anden Maade.

Eonismen maa henregnes til Overgangs- eller Mellemformerne af Sexualitet. Men det er ikke let at forklare dens Oprindelse. Vi kan med Kiernan være enige i, at der undertiden er en Standsning af Udviklingen, der, som jeg har gjort opmærksom paa, i fysisk Henseende ligner Eunuchoidisme, med hvilken den virkelig undertiden synes at være beslægtet. Vi maa sandsynligvis ty til Antagelse af en eller anden mangelfuld, endokrin Balance og deri se en Udvej til, naar vi har naaet en bedre Viden, at genoprette den normale Balance.

Saaledes som jeg betragter det, legemligg√łr Eonisten i psykisk Henseende og i overdreven Grad den √¶sthetiske Holdning, der bestaar i Efterligning af og Identificering med den beundrede Genstand. Det er normalt for en Mand at identificere sig selv med den Kvinde, han elsker. Eonisten overdriver denne Identificering, idet han stimuleres af et f√łlelsesfuldt og feminint Element hos sig selv, som er forbundet med en temmelig mangelfuld, mandlig Sexualitet paa en eventuel neurotisk Basis. En abnorm Barndom med en altfor n√¶r Tilknytning til Moderen, som selv kan v√¶re temmelig abnorm, synes undertiden at befordre Udviklingen af Eonisme. Fenichel mener, at Eonismens specifike Faktor er et Kastrationskomplex; han vilde imidlertid sige ganske det samme om alle sexuelle Deviationer (Afvigelser), saa det bringer os ikke videre; men han indr√łmmer, at denne Anskuelse ikke g√¶lder for kvindelige Eonister.