Kvinde maler kvinde. Om Arkens Gerda Wegener-udstillingen. Merle Baeré den 17. november 2015.

Vist 336 gange.
Af Merle Baeré.

En sommerdag, 1927. Foto Morten Pors.
Maleriet En Sommerdag fra 1927 kan for tiden ses på Arken.
Foto Morten Pors.
ATLAS inviterede LGBT Danmarks transpolitiske talsperson med p√• Arken til en snak om den nye Gerda Wegener udstilling. En udstilling der g√•r p√• tv√¶rs af k√łn og har en af verdens f√łrste transk√łnnede, som blev opereret, i hovedrollen som muse.

En kvinde ligger hensl√¶ngt over en rokokoinspireret l√¶nestol med r√łdt og gr√łnt betr√¶k. I h√łjre h√•nd b√¶rer hun en vifte, f√łdderne er d√¶kket af et par h√łjh√¶lede sko. Ellers er hun n√łgen. Kvinden. Mens hun vender ryggen til beskueren.

¬ĽDet er ogs√• derfor, jeg ikke har noget spejl p√• mit badev√¶relse. S√• ser jeg ikke det. Der er en del af min krop, jeg ikke kigger p√•,¬ę siger Linda Thor Pedersen da hun ser Gerda Wegeners billede Sommervarmen fra 1924.

Linda Thor Pedersen er transk√łnnet og transpolitisk talsperson for LGBT Danmark. Maleriet hun kigger p√•, forestiller Lili Elbe, som var verdens f√łrste transk√łnnede, der fik foretaget en k√łnsskifteoperation.
En kvinde der i √łjeblikket kan opleves som muse og √¶gtef√¶lde til kunstneren Gerda Wegener p√• Arken.

¬ĽJeg kan forestille mig, det er noget, Lili gerne ville have, fordi det her billede er malet, f√łr hun blev opereret, og der er noget foran, hun ikke har √łnsket at udstille. Heller ikke en gang overfor Gerda, selvom Gerda formentlig har set det. Der er en del af Lili, der ikke bryder sig om den del af hendes krop ‚Äď af hende,¬ę tilf√łjer Linda
Thor Pedersen
, mens hun fortsat betragter maleriet.

Lili Elbe, som i sin mandlige form hed Einar Wegener, giftede sig med Gerda Wegener i 1904. Gerda var biseksuel og Lili transk√łnnet ‚Äď en kombination der ikke blev set p√• med forst√•ende √łjne i Danmark i starten af 1900-tallet. Derfor flyttede parret til det mere frigjorte Paris i 1920, hvor Gerda blev elsket af franskm√¶ndene for sin kunst i den genkendelige art deco stil.

Der er ingen kunstmuseer i Danmark, der ejer Gerda Wegeners v√¶rker. Arken bliver dermed de f√łrste herhjemme til at udstille dem og v√¶kke kunstneren til live efter hendes d√łd i 1940. Kurator Andrea Karberg Rygg kalder derfor selv udstillingen ¬Ľen hyldest til tolerance og frihed.¬ę Hun mener, at v√¶rkerne har f√•et en fornyet aktualitet i en tid, hvor den bin√¶re k√łnsopfattelse er til debat.

Et kvindeligt blik
Linda Thor Pedersen stopper op ved en af de pastelfarvede v√¶gge, der udg√łr bagt√¶ppet til Gerda Wegeners v√¶rker. V√¶ggen, hendes √łjne hviler p√•, er fyldt med tekst til h√łjre og har et stort, grynet sort-hvid fotografi til venstre.

¬ĽDet f√łrste jeg t√¶nker, det er ‚ÄĚtranskvinde‚ÄĚ, hvorfor ikke bare ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ? Men det er jo fordi, hun er kendt som trans. Men i virkeligheden s√• er det jo en kvinde. Jeg gad godt l√¶se en indledning, hvor man starter med at kalde hende kvinde, og s√• kan man senere i teksten komme ind p√•, at hun er transk√łnnet. For det, der er epokeg√łrende er jo, at en kvinde maler kvinder. S√• den indledning havde jeg foretrukket,¬ę siger hun konstaterende, s√• snart hun har l√¶st teksten f√¶rdig.

Gerda Wegener var revolutionerende i den forstand, at hun som kvinde malede andre kvinder. I starten af 1900-tallet havde det mandlige k√łn domineret med malerpenslen i h√•nden, mens kvinderne var placeret som stilsiddende objekter. Men i Gerda Wegeners v√¶rker blev kvinderne gjort til medskabere. Andrea Karberg Rygg kalder hende for ¬Ľen meds√łster¬ę til dem, hun malede. Det var ogs√• i s√¶rdeleshed tilf√¶ldet med Lili Elbe, som udover at v√¶re hendes √¶gtef√¶lle ogs√• var hendes yndlingsmotiv.

¬ĽGerda har forst√•et Lili, det har hun,¬ę siger Linda Thor Pedersen, da vi g√•r videre til endnu et portr√¶t af Gerda Wegener. Hun pointerer Lilis relativt store bagdel, som er malet tydeligt frem i de fleste portr√¶tter af hende.

¬ĽMig bekendt fik Lili Elbe ikke hormonbehandling, og derfor har hun ikke kunnet udvikle de her former selv. S√• jeg tror, Gerda Wegener har malet dem. Det er s√•dan Lili ser sig selv, og hun vil have Lilis opfattelse af sig selv frem i billederne.¬ę

Linda Thor Pedersen tager sig til hofterne og forts√¶tter, ¬Ľdet er ogs√• en af de ting, der fylder rigtig meget hos os transkvinder. Nu har jeg v√¶ret p√• hormoner i to √•r, og jeg kan godt m√¶rke det, alts√• der er virkelig kommet noget.¬ę Hun kigger ned p√• sine to h√¶nder, der solidt er plantet p√• begge sider af hofterne og viser mig, at de tydeligt troner frem under kjolen.

¬ĽDet var ellers en af de ting, jeg var bekymret for ikke skulle komme,¬ę afslutter hun.

I midten af det pastelfarvede rum h√¶nger et stort maleri i en rektangul√¶r form. Det er malet i 1927 og b√¶rer titlen En sommerdag. Gerda Wegener har valgt at male Einar Wegener og Lili Elbe ind i et og samme billede, selvom de i virkeligheden er den samme person. Det minder om en leg med masker, som Andrea Karberg Rygg ogs√• understreger, og viser samtidig at Gerda Wegener var langt forud for sin tid i forhold til at performe k√łn.

¬ĽDet her, synes jeg, er ganske sjovt. Det er jo lidt som at s√¶tte et f√łr- og efterbillede ind sammen. Det har nok v√¶ret et bevidst valg; at hun har √łnsket at vise den diametrale mods√¶tning og forskel. Man kan ogs√• se, hvordan lysstr√•lerne skiller billedet ad. De sk√¶rer det igennem, s√• man f√•r en opfattelse af, at det er to billeder, der er klippet sammen,¬ę siger Linda Thor Pedersen og f√łrer h√•nden op fra h√łjre hj√łrne og diagonalt ned for at vise det meget kraftige lysindfald i billedet, der n√¶rmest sk√¶rer det midt over.

¬ĽLige under rosen kan du se to negle. Det er helt tydeligt, hvordan de bliver trukket frem i billedet,¬ę siger hun og peger p√• Lili Elbe midt i maleriet, der sidder med en rose. Neglene er tydeligt fremh√¶vet, de er lange og dr√•beformede. Linda Thor Pedersen stikker sine egne h√¶nder frem og viser ti lakerede negle frem i en lilla farve. ¬ĽLigesom mine,¬ę griner hun.

Tvivlen og paradokset
Einar og Gerda Wegener m√łdte hinanden p√• Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor ogs√• Einar uddannede sig til kunstner. Han var landskabsmaler og har kun malet i det navn. Lili malede aldrig. Som en del af udstillingen kan man derfor ogs√• opleve et par af Einars malerier. Et interessant sted ses to portr√¶tter af Gerda: et malet af hende selv og et malet af Einar.

Linda Thor Pedersen bider hurtigt mærke i den radikalt forskellige måde, den samme kvinde er portrætteret på. I Einars version af Gerda er hun meget androgyn; brystkassen er flad, og håret er gemt væk under en hat. I Gerdas egen version af sig selv er det helt omvendt.

Lili med fjervifte, 1920. Foto Morten Pors.
Lili med fjervifte, 1920.
Foto Morten Pors.
¬ĽDet er meget mere feminint end det andet. Det vil sige, hun ser sig selv meget mere feminin end m√•den, Lili ser hende. Det kan sige noget om, at Gerda har haft et mere afslappet forhold til sin seksualitet, end Lili har haft. Gerda har ikke noget problem med at portr√¶ttere sig selv som kvinde, mens det for Lili er vigtigt at fremh√¶ve det maskuline i Gerda ‚Äď for at g√łre det lidt mere hetero.¬ę

Vi befinder os i samme hj√łrne, da blikket falder p√• det eneste billede i udstillingen, hvor Gerda har malet Einar som Einar og ikke som Lili. Her ser vi et billede fra 1914, hvor Einar har bakkenbarter. Linda Thor Pedersen forklarer, at det kan v√¶re et sp√łrgsm√•l om tvivl. Bakkenbarterne tager noget tid at gro ud, hvilket kan antyde, at Lili har valgt at leve som Einar lidt l√¶ngere eller m√•ske endda s√łgt tilbage til det.

¬ĽDet er den tvivl, vi nogle gange bliver ramt af ‚Äď hvad har vi gang i? Det har jeg ogs√• oplevet selv. Den kan opst√• helt spontant ud af ingenting. Jeg sad p√• en parkeringsplads p√• et tidspunkt og t√¶nkte, er du nu sikker p√•, det er det her, du vil? Jeg t√¶nkte, at jeg godt nok ville fortryde det, hvis det viste sig at v√¶re forkert.¬ę

Linda Thor Pedersen fort√¶ller om sine tanker omkring sin egen operation. Hun fort√¶ller ogs√•, at det er blevet nemmere i takt med, at der er kommet mere synlighed p√• omr√•det. Hun n√¶vner Caitlyn Jenner og Laverne Cox som forbilleder. Men der er ogs√• et indbygget paradoks. I udstillingskataloget har k√łnsforsker Tobias Raun skrevet et essay, hvori han betoner mods√¶tningsforholdet i, at der er stadig st√łrre fokus p√• transk√łnnede i kulturen og i medier, men at vi samtidig har en r√¶kke lovgivninger, der klassificerer transk√łnnethed som en psykisk lidelse.

Linda Thor Pedersen bruger ord som ¬Ľumyndigg√łrende,¬ę ¬Ľrigidt¬ę og ¬Ľsygeligg√łrelse,¬ę n√•r hun taler om sundhedsv√¶snets behandling af transk√łnnede. Derfor f√•r hun ogs√• flere gange under udstillingen et trist udtryk, n√•r hun t√¶nker p√• Gerda og Lilis leveforhold i 1930erne.

¬ĽJeg synes, billedet giver udtryk for, at der er mere i historien om Lili, end vi ved. Nogle gange bliver det fremstillet meget idyllisk, at hun valgte at leve som kvinde. Men det har nok ogs√• givet nogle udfordringer. Og der har v√¶ret situationer, hvor det har v√¶ret sv√¶rt at tackle,¬ę siger hun, da vi st√•r overfor et billede af Lili Elbe i Rom, som er malet i akvarel.

Rundt om os p√• de pastelfarvede v√¶gge er smukke kvinder i blomstrede, florlette kjoler, st√¶rke farver og solstr√•ler s√• tydelige, at man n√¶rmest kan f√łle p√• dem. D√©t virker idyllisk. Men under farvelaget stikker en lidt mere dyster historie frem om de to kvinders indviklede liv.

¬ĽHun er trist p√• det her billede. Hendes √łjne er m√łrke og m√•den hun tager h√•nden om til hjertet p√•, er der noget symbolik i,¬ę hun kigger fortsat p√• billedet af Lili i Rom, som er et af de eneste billeder, hvor Lili ser afkr√¶ftet ud.

Efter et par timers sirligt studie af udstillingen, s√¶tter vi os p√• en b√¶nk midt i rummet. Linda Thor Pedersen fort√¶ller, at hun ogs√• har brugt det meste af sit liv p√• at k√¶mpe en h√•rd kamp, som hun til sidst opgav og dermed ‚ÄĚtabte‚ÄĚ til sin sande k√łnsidentitet. En tabersag, der kun var til det bedre. Med klikkende h√¶le rejser hun sig og betr√¶der trappen p√• vej op og v√¶k fra udstillingen. Med et sidste blik p√• de farvestr√•lende malerstr√łg siger hun, ¬Ľjeg tror, jeg ser nogle ting i de her billeder, som andre ikke ser, fordi billederne reflekterer mine egne f√łlelser.¬ę

* * *
Artiklen bringes med tilladelse fra Merle Baeré.