Kvindelige transvestitter har det lettere i relation til offentligheden end de mandlige. 18. september 2001.

Vist 148 gange.
Af Tina Thranesen den 18. september 2001.
Kvindelige transvestitter. Hvad er det?
Noget af et provokerende sp√łrgsm√•l? Men s√•dan skal det ikke opfattes. For selvf√łlgelig findes der kvindelige transvestitter. Du ser dem blot ikke. Eller m√•ske ser du flere af dem hver dag. Du ved bare ikke, om det er en kvindelig transvestit.

For de fleste transvestitter, er det tilstr√¶kkeligt ind i mellem at kl√¶de sig om. Hvor ofte, det sker, er meget forskellige fra den ene til den anden transvestit, men ogs√• for den enkelte. Nogle gange er lysten stor, og omkl√¶dningen foreg√•r hyppigt. I andre perioder g√•r der l√¶ngere eller endog lang tid mellem omkl√¶dningerne. Men ogs√• de personlige forhold spiller ind. I perioder kan det v√¶re lettere og v√¶re flere lejligheder til at kl√¶de om. Andre perioder er der vilk√•r i ens liv, som g√łr, at omkl√¶dningen sker med l√¶ngere mellemrum.

Men f√¶lles for de fleste af transvestitter uanset om omkl√¶dningen sker hyppigt eller sj√¶ldent, er, at vi har nerv√łsiteten eller angsten for at blive genkendt, hvis vi bev√¶ger os uden for hjemmets beskyttende v√¶gge. Angsten for, hvad omgivelserne vil sige, hvis det bliver opdaget, at vi er transvestitter. Hvad vil familien sige? Hvad vil ens bekendte eller arbejdskollegaer sige? Hvilke reaktioner vil vores familier blive udsat for? For dem, der har b√łrn, vil tanken, om b√łrnene vil blive udsat for drillerier, chikane, mobning nok ogs√• spille ind i vurderingen af, om den p√•g√¶ldende t√łr springe ud, bev√¶ge sig ud i “samfundet” eller blot deltage i en sammenkomst med andre transvestitter.
Om frygten er reel eller ej, er uden betydning. Blot tanken er tilstr√¶kkeligt til at afholde den p√•g√¶ldende fra at g√łre det.

Jeg er fuldt klar over, at der er nogen, som s√¶tter sig ud over disse problemer. Og al respekt for dem – iblandet en del misundelse over, at jeg ikke selv t√łr.
Jeg er også klar over, at der er flere for hvem, det ikke er tilstrækkeligt at klæde om ind i mellem. De, som lever fuldtids eller næsten fuldtids som kvinder.

Men hvad har det at g√łre med mit indledende sp√łrgsm√•l: “Kvindelige transvestitter. Hvad er det?”
Ganske enkelt det, at kvinderne ikke har de samme problemer.
For efterhånden mange år siden, har de givet haft de samme problemer, men da var hele samfundsstrukturen helt anderledes.
I dag kan en kvindelig transvestit uden vanskelighed kl√¶de sig som mand. Derfor min tidligere bem√¶rkning: “…selvf√łlgelig findes der kvindelige transvestitter. Du ser den blot ikke. Eller m√•ske ser du flere af dem hver dag. Du ved bare ikke, om det er en kvindelig transvestit“.

For den kvindelige transvestit er tilværelsen altså betydelig lettere end for den mandlige.
Ingen t√¶nker i dag synderligt over, at en kvinde er if√łrt lange benkl√¶der, en jakke, eller endog benkl√¶der, skjorte, slips og jakke.
Deraf m√• ogs√• f√łlge, at det rent psykisk m√• v√¶re lettere for kvinder at v√¶re transvestitter, da de frit og uden bekymring for “samfundets” reaktion, kan if√łre sig “det modsatte k√łns kl√¶dedragt”, alts√• benkl√¶der, skjorte m.v. Om de ogs√• if√łrer sig underbukser med gylp, ved jeg ikke, men der er da intet, der forhindre det.

Derfor er det ganske naturligt, at transvestisme i den almene opfattelse for det meste og af de fleste knyttes sammen med en mand i kvindet√łj.

At der ogs√• er kvinder, der f√łler, at de er f√łdt i en forkert krop – transseksuelle – og √łnsker, at de var f√łdt som mand og m√•ske g√•r videre til en k√łnsskifteoperation, vil jeg ikke komme n√¶rmere ind p√• i denne artikel.