L 107. Bilag 3. Spgsm. 1. Solveig Lerches henvendelse den 18. februar 2009 til Retsudvalget om revisionen af navneloven. Spgsm. 20. februar 2009. Svar 26. marts 2009.

Vist 726 gange.
Solveig Lerche rettede den 18. februar 2009 henvendelse til Retsudvalget vedr√łrende L 107 – Samling: 2008-09 – revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget sp√łrgsm√•l nr. 1 vedr√łrende om, kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 3 – fra Solveig Lerche, til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisninger

[Til indhold] Henvendelsen fra Solveig Lerche – bilag 3

Fra: solveig@solveig-lerche.dk [mailto:solveig@solveig-lerche.dk]
Sendt: 18. februar 2009 20:42
Til: Retsudvalget
Emne: Til Retsudvalget

Solveig Lerche
Birkh√łjterrasserne 405 C
3520 Farum
solveig@solveig-lerche.dk

Vedr.: Folketingets 1. behandling af L 107 Рlov om ændring af navneloven.

KOMMENTAR:
Jeg m√• tilst√•, at jeg har meget sv√¶rt ved at se det geniale i ovenfor n√¶vnte forslag til √¶ndring af Navneloven. Der findes i dag en liste p√• 357 godkendte f√¶llesk√łnsnavne. Listen bliver til stadighed udvidet med nye godkendte navne. Folk i al almindelighed vil opfatte mange af disse navne som k√łnsrelaterede, og dermed bliver ¬ß 13 i Navneloven totalt meningsl√łs – jamen s√• slet dog den paragraf, og stop dette overformynderi.

Lad dog det enkelte menneske selv bestemme hvad vedkommende selv vil hedde – hvad er risikoen? Ingen personer vil vel p√•tage sig et fornavn der ved sin karakter indikerer at tilh√łre det modsatte k√łn, uden at det er resultatet af gennemt√¶nkte overvejelser og derudover er et dybf√łlt √łnske. Det m√• da v√¶re en udpr√¶get personlig sag, hvad en person vil hedde til fornavn!

Hvad ang√•r ¬ß 13, stk.2 i den nuv√¶rende Navnelov, s√• skal det if√łlge forslaget stadig v√¶re Rigshospitalets Sexologisk Klinik der har det afg√łrende ord. Man foresl√•r at indf√łre et punkt 3 under ¬ß13, hvor teksten endnu ikke er udarbejdet, men det bliver efter al sandsynlighed Rigshospitalets Sexologiske Klinik der skal forfatte teksten.

Det er mig aldeles ubegribeligt hvad i himlens navn Rigshospitalets Sexologiske Klinik har med at g√łre, med hvad folk vil hedde til fornavn? Jamen kan politikere og jurister da ikke selv se, at det er hinsides al fornuftig tankevirksomhed? Hvad har det med sexologi at g√łre med hvad folk vil hedde til fornavn??? Jeg begriber det ganske enkelt ikke!

Politikere og myndigheder fokuserer helt en√łjet p√• at transseksuelle udg√łr en seksuel minoritet – intet er mere forkert! Qua at transseksuelle underg√•r et k√łnsmodificerende operativt indgreb, som bl.a. indeb√¶rer kastration, s√• forsvinder hermed ogs√• sexualdriften. Noget tilsvarende sker ved et hormonalt k√łnsskifte, idet den intensive vedvarende hormonbehandlig medf√łrer blivende impotens og sterilitet, og dermed forsvinder ogs√• seksualdriften.

Det ville v√¶re √łnskeligt, om man ved lov √¶ndrer betegnelserne transseksuel/transseksualitet til ordet transk√łnnet, hvilket ogs√• ville v√¶re i god samklang med den engelske betegnelse transgender!

Den dag det tr√¶nger igennem Christiansborgs meget tykke mure og ind til vore folkevalgte politikere p√• tinge, at transk√łnnethed intet har med sex at g√łre – f√łrst den dag er der h√•b om t√•lelige forhold for os transk√łnnede. Vi er ikke en sexuel minoritet i lighed med de homoseksuelle. Transk√łnnethed er en mental begivenhed opst√•et i fosterstadiet. Er det virkelig s√• sv√¶rt at forst√•???

Onsdag den 18. februar 2009

Jeg har brugt ganske megen tid p√• at l√¶se referatet fra 1. behandling af Lovforslag 107 (Navneloven) Generelt m√• jeg sige, at det er √łrkesl√łs l√¶sning der ikke giver megen mening. Dog vil jeg fremh√¶ve oppositionens ganske positive holdning til at im√łdekomme √łnsket om at voksne myndige personer frit skal kunne v√¶lge deres eget personlige fornavn uden Rigshospitalets Sexologiske Kliniks medvirken – godt g√•et.

Regeringspartiernes ordf√łrere repr√¶senteret ved S√łren Pind (V) og Tom Behnke (K) og justitsminister Brian Mikkelsen (K), samt ikke mindst repr√¶sentanterne for Dansk Folkeparti havde ganske √•benbart helt misforst√•et hvad det hele drejede sig om. Jeg hilser det derfor mere end velkomment, at de to pr√¶ster (Jesper Langballe og S√łren Krarup) ikke genopstiller ved n√¶ste valg. Hr. Martin Henriksen burde tage samme beslutning. Sj√¶ldent har jeg l√¶st s√• meget sludder og vr√łvl, som hvad de her tre n√¶vnte personer gav udtryk for.

Ordf√łrerne fra de borgerlige partier blev ved med at √¶vle omkring mobning af b√łrn p√• grund af navn. Jeg vil meget kraftigt anbefale de n√¶vnte ordf√łrere om at l√¶se hvad der reelt er n√¶vnt i forslaget, nemlig at der er tale om voksne myndige personers adkomst til at v√¶lge det fornavn, som de har det bedst med – det rager, if√łlge min opfattelse, ikke myndighederne, og da slet ikke Rigshospitalets Sexologiske Klinik.

Jeg har altid stemt p√• partier til h√łjre for midten – det er helt afgjort slut nu. Jeg mener ikke at transk√łnnede personer med respekt for sig selv, kan stemme p√• V, K eller DF.

Se i√łvrigt:

Med venlig hilsen
Solveig Lerche
(tidligere Niels Lerche)

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•l
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Solveig Lerche, Farum, jf. L 107 – bilag 3.

[Til indhold] Svar
1. Solveig Lerche har i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg kommenteret den med lovforslaget foresl√•ede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

Det anf√łres i henvendelsen bl.a., at der i dag eksisterer ca. 350 k√łnsneutrale navne, og at den enkelte selv b√łr kunne bestemme sit fornavn. Endvidere rejses der sp√łrgsm√•l ved, om Sexologisk Klinik fortsat skal inddrages i sager, hvor en person √łnsker at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at udgangspunktet i navneloven er, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet, jf. navnelovens ¬ß 13, stk. 2. Justitsministeren kan dog efter bestemmelsen fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra dette krav.

Det fremg√•r af afsnit 4 i de almindelige bem√¶rkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet p√• baggrund af erfaringerne med den nuv√¶rende mulighed for at g√łre undtagelse fra kravet om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, finder, at der b√łr ske en vis udvidelse af anvendelsesomr√•det for hjemmelsbestemmelsen i lovens ¬ß 13, stk. 2. Det foresl√•s s√•ledes, at ogs√• personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, men som af Sexologisk Klinik dog ikke kan erkl√¶res for egentlige transseksuelle, skal kunne f√• et fornavn, der betegner det modsatte
k√łn.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har Sexologisk Klinik givet udtryk for den opfattelse, at muligheden for et navneskifte vil betyde en forbedret livskvalitet for den nævnte persongruppe, der som omtalt ikke kan opnå en betegnelse som egentlig transseksuel.

Justitsministeriet bem√¶rker i √łvrigt, at kravet om, at et fornavn skal betegne en persons k√łn, er et centralt tr√¶k inden for dansk og international navneret. Dette indeb√¶rer ogs√• en r√¶kke kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske navnebrug. K√łnsspecifikke fornavne er s√•ledes en enkel m√•de, hvorp√• det kan fastsl√•s, om en person er af han- eller hunk√łn. Navnelovsudvalget har p√• den baggrund i bet√¶nkning nr. 1446/2004 anbefalet, at den g√¶ldende retstilstand opretholdes, s√•ledes at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn.

P√• den anf√łrte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at anvendelsesomr√•det for bemyndigelsesbestemmelsen i navnelovens ¬ß 13, stk. 2, b√łr udvides, s√•ledes at personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, kan f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn. Derimod er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at stille forslag om en fuldst√¶ndig liberalisering i adgangen til at v√¶lge fornavn, s√•ledes at enhver frit kan tage det fornavn, som vedkommende √łnsker.

Det kan tilf√łjes, at antallet af k√łnsneutrale navne, som frit kan tages af enhver, kun udg√łr en meget lille del af de ca. 19.000 godkendte fornavne, der er i Danmark. Antallet af k√łnsneutrale fornavne er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv et tungtvejende argument for, at udgangspunktet i navneloven om, at et navn skal betegne en persons k√łn, ikke b√łr opretholdes.

3. Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til de egentlige transseksuelle.

Sexologisk Klinik vil dermed ogs√• i disse tilf√¶lde skulle afgive en erkl√¶ring om, at vedkommende ganske kan ligestilles med en transseksuel, idet han eller hun lever som det modsatte k√łn og har gjort dette gennem l√¶ngere tid, ligesom det skal v√¶re en betingelse, at en navne√¶ndring vil kunne forbedre den p√•g√¶ldendes livskvalitet v√¶sentligt.

Siden 2002 har ordningen v√¶ret tilrettelagt s√•ledes, at Sexologisk Klinik skal inddrages i sager, hvor der s√łges om et fornavn, der betegner det modsatte k√łn. Sexologisk Klinik afgiver s√•ledes som sagkyndig instans p√• omr√•det en erkl√¶ring om, hvorvidt en person er transseksuel.

Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsm√¶ssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i sager, hvor der s√łges om et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, frem for eksempelvis en praktiserende l√¶ge, der ikke i samme omfang besk√¶ftiger sig med disse forhold.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen – bilag 3.
Henvendelsen fra Solveig Lerche i pdf-format – bilag 3 – hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•slet og svaret i pdf-format hos Folketinget.