L 107. Bilag 4. Spgsm. 2, Kirsten Rostgaard Evalds henvendelse den 18. februar 2009 til Retsudvalget om revisionen af navneloven. Spgsm. den 20. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 165 gange.
Kirsten Rostgaard Evald skrev den 18. februar 2009 til Retsudvalget vedr√łrende L 107 – Samling: 2008-09 – om revisionen af navneloven.
Den 20. februar 2009 stillede Retsudvalget sp√łrgsm√•l nr. 2 om kommentar til henvendelsen af 18. februar 2009 – bilag 4 – fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Efter lovforslaget omkring revision omkring navnelovens 1. behandling, vil jeg gerne kommentere behandlingen. Her t√¶nker jeg specifikt p√• forslagets del omkring udvidelse af kredsen af folk, der kan blive godkendt til at p√•tage sig et navn fra den k√łnsspecifikke liste.

Jeg finder det aldeles m√¶rkeligt, at DF der altid bryster sig af at beskytte danskheden og den danske kultur, vil tvinge danske statsborgere til at p√•tage sig alle mulige m√¶rkelige klingende udenlandske k√łnsneutrale navne, som klinger bedst med det foretrukne k√łnsspecifikke navn, se lige den f√¶llesliste af navne, som b√•de kvinder og m√¶nd m√• b√¶re, s√•fremt man ikke lige kan godkendes af sexologisk klinik som transseksuel eller fuldtidstransvistit, som den nye navnelovgivning ligger op til for at beskytte princippet omkring navnets kulturelt b√¶rende historie og dets identitetsb√¶rende ditto, fordi et navn er blevet en givet af sine for√¶ldre.

Det er jo netop et navns kulturelt b√¶rende historie og dets identitetsb√¶rende historie, der er vigtigt for de forholdsvis f√• mennesker, det her er afg√łrende for. Netop det forhold, at nogle enkelt navne stadigv√¶k er forbundet med tilh√łrsforhold til et enkelt k√łn, men samtidigt ogs√• er identitetsb√¶rende, er jo netop essensen i at nogle meget gerne vil have lov til at hedde noget meget bestemt. For folk, hvor det her er vigtigt, er navnet et navn, man netop har opbygget en kvindelig identitet eller en mandlig identitet op omkring gennem mange √•r, siden l√łbende med et officielt navn og en delvis tilv√¶relse som det modsatte k√łn.

Derfor mener jeg, at man sagtens kan lave en meget lempeligere administration og v√¶sentlig billigere administration af dette, ved at udl√¶gge administrationen til navneregistreringsmyndigheden og ikke sexologisk klinik. Ved at udl√¶gge det til navneregistreringsmyndigheden og p√•l√¶gge dem at indhente relevante erkl√¶ringer f.eks fra sexologisk klinik, egen l√¶ge, videnserkl√¶ringer fra venner og bekendte til at bevidne at √łnsket er reelt, vil man jo stadigv√¶k kunne opretholde den symbolske betydning af, at navne i det v√¶sentligste er k√łnsspecifikke for det store flertal, og samtidigt tilgodese de f√•, for hvem dette er meget v√¶sentligt, og spare nogle penge, som sexologisk klinik kan bruge p√• behandling
i stedet for.

For os, for hvem det her betyder noget, kan vi ikke se forskel på om det er mest til gene for os, om vi må hedde.

Kirsten Rostgaard Evald
(Kræver godkendelse udgift for statskassen pris 6000 til 8000 kr.)

Michele Kirsten Rostgaard Evald
Fuldstændigt frit indtægt kr. 160 til statskassen.

Begge l√łsninger er lige meget til gene for mig og det er jo det loven byder sexologiske klinik at tage stilling til.

Med venlig hilsen
Kirsten Rostgaard Evald
Officielt Claus Rostgaard Evald

* * *
[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18/2-09 fra Kirsten Rostgaard Evald, Risskov, jf. L 107 – bilag 4.

[Til indhold] Svaret
1. I den henvendelse, der omtales i sp√łrgsm√•let, kommenteres den med lovforslaget foresl√•ede udvidelse af den personkreds, som har adgang til at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

Det anf√łres i henvendelsen bl.a., at der kan laves en lempeligere og billigere administration af sager, hvor en person √łnsker et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, hvis administrationen udl√¶gges til navnemyndighederne og ikke til Sexologisk Klinik. Det foresl√•s, at navnemyndighederne i den forbindelse vil kunne p√•l√¶gges at indhente relevante erkl√¶ringer fra f.eks. Sexologisk Klinik.

2. Justitsministeriet kan oplyse, at der i sager, hvor der ans√łges om et navn, der betegner det modsatte k√łn, indhentes en erkl√¶ring fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Der er s√•ledes ikke tale om, at Rigshospitalets Sexologiske Klinik tr√¶ffer afg√łrelse i s√•danne sager.

Som det fremgår af afsnit 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det hensigten, at den administrative procedure for navneændring for personer, der ganske kan ligestilles med transseksuelle, skal tilrettelægges således, at proceduren kommer til at svare til den procedure, der anvendes i dag i forhold til transseksuelle.

Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget fundet det mest hensigtsmæssigt, at Sexologisk Klinik fortsat inddrages som sagkyndig instans i disse sager.

Der henvises i √łvrigt til besvarelsen af sp√łrgsm√•l 1 fra Folketingets Retsudvalg vedr√łrende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen – bilag 4.
Henvendelsen fra Kirsten Rostgaard Evald i pdf-format – bilag 4.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let – sp√łrgsm√•l nr. 2 – og svaret.
Udgivet i: KategorierKirsten Rostgaard Evald, L 107-2009-NavnelovSøgeord: Tags, , , , , , , ,