L 107. Bilag 8. Spgsm. 9. Vibe Grevsens bem. af 24. februar 2009 om lovforslaget til Retsudvalget. Spgsm. den 26. februar 2009. Svar den 26. marts 2009.

Vist 202 gange.
Vibe Grevsen skrev den 24. februar 2009 til Retsudvalget med bemærkninger til lovforslag L 107 РSamling: 2008-09.
Den 26. februar 2009 stillede Retsudvalget sp√łrgsm√•l 9 om kommentar til henvendelsen af 24. februar 2009 – bilag 8 – fra Vibe Grevsen til justitsminister, Brian Mikkelsen, der svarede den 26. marts 2009.

Indhold
Henvendelsen
Sp√łrgsm√•let
Svaret
Kildehenvisning

[Til indhold] Henvendelsen

Vibe Grevsen
Silkeborgvej 309A
8230 √Öbyh√łj

24/2-2009

Bem√¶rkninger vedr√łrende lovforslag L 107 om √¶ndring af navneloven

Jeg har bem√¶rket, at lovforslaget indeb√¶rer et skridt i den rigtige retning for transk√łnnede personer og har desuden med tilfredshed konstateret, at venstrefl√łjen agter at frems√¶tte et mere liberalt √¶ndringsforslag. Jeg finder imidlertid alligevel grund til at knytte nogle bem√¶rkninger til det nuv√¶rende lovforslag L 107.

Som jeg dokumenterede i min henvendelse til Retsudvalget (bilag 267) under den almene del fandtes der pr. 15. januar 2009 344 navne godkendte til brug af begge k√łn foruden 572 navne, der blev b√•ret af begge k√łn uden at v√¶re godkendt til det. Heriblandt var 160 navne hyppigere anvendt af det modsatte af det k√łn, som de var godkendt til. Dette vidner om en uhensigtsm√¶ssig og inkonsistent lovgivning.

Set fra et administrativt perspektiv er det i dag Statsforvaltningen, der varetager godkendelse af k√łnsneutrale navne. Listen over k√łnsneutrale navne er i perioden juni 2008 til dato vokset fra 297 navne til 352 navne. I f√łlge forvaltningen er sagsbehandlingstiden cirka √©n m√•ned. Heraf f√łlger, at ans√łgninger om godkendelse af navne m√• udg√łre en ikke uanseelig belastning for forvaltningen.
At ændre listernes status fra at dække eneste godkendte navne til at være vejledende ville reducere administrationen betydeligt.

Set ud fra et etisk perspektiv i forhold til b√łrn – is√¶r de nydanske – kan den nuv√¶rende lovgivning ogs√• v√¶re problematisk. Navne som Anne, Andrea, Dan, Jannie, Lykke, Kim, Mette og Ren√© er i Danmark sammenk√¶det med st√¶rke k√łnskonnotationer. Hvis et nydansk for√¶ldrepar i bedste hensigt konsulterer de danske navnelister for at v√¶lge et danskklingende navn til deres s√łn eller datter og – p√• grund af mindre kendskab til dansk navneskik – kalder sin sydkoreanske datter Kim eller sin italienske s√łn Andrea s√• kan det f√• alvorlige f√łlger for b√łrnene. Jeg har rent faktisk oplevet at st√• i en k√ł p√• en Mc Donalds i en st√łrre by, hvor en kvindelig ekspedient fandt det n√łdvendigt at undskylde over for adskillige kunder, at hun alts√• hed Ren√©. Det er virkelig synd, n√•r nogle finder behov for at undskylde et navn, som de ikke selv har valgt.
Man kan n√¶ppe komme disse situationer til livs, men ved at fjerne de k√łnskonnoterede navne fra f√¶lleslisten og i stedet lade det v√¶re frit hvilken liste man √łnskede at v√¶lge sit navn fra ville man give for√¶ldrene en reel mulighed for at undg√• at tildele barnet et navn, der i Danmark er forbundet med modsatk√łnnede konnotationer af hvad det betegner i personens oprindelsesland samtidig med, at de personer, der af kulturelle eller andre √•rsager √łnsker et bestemt navn har mulighed for at tage det.

Set ud fra et etisk perspektiv i forhold til de transk√łnnede giver lovgivningen en r√¶kke komplikationer. For det f√łrste betyder L 107 at Sexologisk Klinik reelt fortsat kommer til at varetage en habilitetsvurdering af voksne, myndige mennesker, hvorved den grundl√¶ggende respekt for fornuftsv√¶seners krav p√• autonomi s√¶ttes ud af kraft.

Lovgivningen betyder samtidig at Sexologisk Kliniks position som gatekeeper i forhold til behandling af transseksuelle styrkes og g√łres meget tydelig. Dette f√łrer uundg√•eligt til selektiv social informationskontrol, hvor patienterne mere eller mindre bevidst former deres livshistorier ud fra hvad patienterne forventer at Sexologisk Klinik √łnsker at h√łre. Det ses i praksis ved, at der b√•de p√• danske og udenlandske fora findes deciderede tjeklister for hvordan man skal forholde sig under observationsforl√łbet og hvad man skal sige til psykologerne. For Sexologisk Klinik betyder det at deres dataindsamling bliver upr√¶cis og forkert og at de har sv√¶rt ved at opbygge en behandlerrelation pr√¶get af tillid, √•benhed og √¶rlighed. For patienterne betyder det, at de ikke f√•r kvalificeret vejledning af klinikken og risikerer at tr√¶ffe uovervejede beslutninger. Den eneste m√•de man kan komme dette problem til livs p√• er ved at tilskynde til autonomist√łttende relationer og d√¶mpe paternalismen.

En af hovedhj√łrnestenen i WPATH“s – World Professional Association for Transgender HealthStandards of Care er den s√•kaldte Real Life Experience (oplevelser fra det virkelige liv). F√łrst n√•r man kommer ud i det virkelige liv finder man ud af om den k√łnsidentitet man f√łler kan blomstre eller om den bygger p√• en illusion. For mig at se b√łr behandlingen derfor st√łtte til Real Life Experience og her er et k√łnskorrekt fornavn et vigtigt element.
I f√łlge J√łrgen Bech-Jessen, Sexologisk Klinik kr√¶ver Sundhedsstyrelsen, at en patient har g√•et i observation p√• klinikken i mindst et √•r f√łr klinikken kan st√łtte et √łnske om navne√¶ndring. Jeg har ikke kunnet verificere dette ud fra de vejledninger, der er publiceret p√• Sundhedsstyrelsens webside. Ligeledes har jeg ikke kunnet finde hverken kliniske retningslinjer eller referenceprogrammer, der beskriver behandlingen af transk√łnnede. Den nuv√¶rende situation er s√•ledes forbundet med stor usikkerhed for patienterne. I besvarelsen af sp√łrgsm√•l nr. 394 af 2. juli 2003 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del – bilag 1200) fremgik det, at det var Sexologisk
Klinik
, der vurderede hvor lang tid der g√•r inden de kunne st√łtte et √łnske om fornavnsskift. Er der sket en praksis√¶ndring p√• dette omr√•de?

Der er for mig at se ingen tvivl om, at st√¶rke konskonnotationer er med til at fremme √łnsket om k√łnsbekr√¶ftende operationer hos transk√łnnede. Man beh√łver blot at kaste et blik p√• Irans forhold til transseksuelle og homoseksuelle og nogle af de artikler, der er skrevet om den sag for at f√• √łje p√• at der er en sammenh√¶ng mellem antallet af k√łnsbekr√¶ftende operationer og samfundets konformitet. Jeg er personligt blevet kontaktet af en h√•ndfuld danskere, som mere eller mindre direkte har udtrykt, at deres operations√łnske bunder i en oplevelse af, at der ikke er plads til dem i samfundet eller i familien uden de f√•r foretaget et kirurgisk k√łnsskifte. Det er dybt beklageligt og et vigtigt argument for at der m√• og skal v√¶re plads til varierende k√łnsudtryk og identiteter i samfundet og i lovgivningen.

Personligt har jeg igennem over halvandet år levet. arbejdet og studeret under mit mellemnavn og den dag i dag betragtes jeg tydeligvis som kvinde af mine arbejdsdteder og de borgere jeg kommer hos. Da jeg er ansat gennem et vikarbureau kender arbejdsstederne ikke mit fulde navn.
Jeg var for nylig udsat for en tingsskade i forbindelse med mit arbejde og st√•r nu i det dilemma, at jeg p√• grund af den nuv√¶rende lovgivning m√• v√¶lge mellem ikke at f√• mine briller erstattet eller at tage en ubehagelig snak med mit arbejdssted og risikere endnu en gang at blive udsat for regul√¶r diskrimination. En anden konsekvens for mig er, at jeg ikke kan f√• klarhed over om jeg kan f√• et k√łnsidentitetskorrekt navn inden jeg om et halvt √•r flyttes til en ren pigeklasse eller om jeg havner p√• holdet med et mandsnavn til stor gene for mig.

Et k√łnsidentitetskorrekt navn er lige s√• vigtigt for en transk√łnnet person som det er for en hvilken som helst anden borger jeg h√•ber derfor, at I vil overveje en lempelse af lovgivningen i forhold til lovforslaget L 107.

På forhånd tak

stud. spl.
Vibe Grevsen.

[Til indhold] Sp√łrgsm√•let
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 24/2-09 fra Vibe Grevsen, √Öbyh√łj, jf. L 107 – bilag 8.

[Til indhold] Svaret
Vibe Grevsen omtaler i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg bl.a. en liste over godkendte k√łnsneutrale navne og administrationen af denne liste. Endvidere er der bl.a. rejst sp√łrgsm√•l ved, om det fortsat er Sexologisk Klinik, der vurderer, hvor lang tid der g√•r, inden klinikken vil kunne st√łtte et √łnske om fornavnsskifte.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der i Danmark alene findes en officiel liste over godkendte pigefornavne og en officiel liste over godkendte drengefornavne. Der findes derimod ikke en s√¶rskilt liste over godkendte k√łnsneutrale navne. De godkendte k√łnsneutrale navne fremg√•r sammen med resten af de ca. 19.000 godkendte pige- og drengefornavne af de officielle lister over pige- og drengefornavne. Listerne findes p√• Familiestyrelsens hjemmeside.

For s√• vidt ang√•r sp√łrgsm√•let om, hvorvidt der er nogle tidsm√¶ssige rammer for Sexologisk Kliniks inddragelse i sager, hvor en person √łnsker et navn, der betegner det modsatte k√łn, er det Justitsministeriets opfattelse, at Sexologisk Klinik, som den sagkyndige instans p√• omr√•det, i hvert enkelt tilf√¶lde konkret skal kunne tilrettel√¶gge det praktiske og forn√łdne forl√łb for vurderingen af de p√•g√¶ldende sager.

Der henvises i √łvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 1 og 3 fra Folketingets Retsudvalg vedr√łrende lovforslaget.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag 8.
Henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag 8 – i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let – sp√łrgsm√•l nr. 9 – og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.