L 119. 28. marts 2012. Lovforslag om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 189 gange.

Den 28. marts 2012 fremsatte beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S) lovforslag, L 119 РSamling: 2011-12 Рforslag til lov om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet (Chikanesager, udpegning af formandskabet m.m.).

Lovforslaget indeholder kun mindre ændringer i forhold til den nugældende lov.

De væsentligste ændringer er:
  1. en præcisering af, at sexchikane er omfattet af loven, og
  2. en præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager.

√ėnsket, om at k√łnsidentitet b√łr indf√łres som beskyttelsesgrund i loven som fremsat i h√łringssvar af 10. juni 2011 og af 29. februar 2012 fra LGBT Danmark, er derimod ikke medtaget i lovforslaget, og argumentationen, om at det af hensyn til EU-retten er n√łdvendigt at k√łnsidentitet indf√łres i lovteksten som fremf√łrt af LGBT Danmark i det sidste h√łringssvar, er ogs√• negligeret i lovforslaget jf. bem√¶rkningerne under pkt. 7.

Resumé
If√łlge ¬ß 18 i Lov om Ligebehandlingsn√¶vnet skal der i folketings√•ret 2011-12 frems√¶ttes forslag til revision af loven. P√• baggrund af indkomne input i forbindelse med revision af loven pr√¶ciseres det i loven, at n√¶vnet kan behandle sager om chikane og sexchikane. Dette sker for at tydeligg√łre n√¶vnets kompetence.
Desuden skal formanden for n√¶vnet fremover udpeges blandt landsdommere og pr√¶sidenten og vicepr√¶sidenter i S√ł- og Handelsretten. Endelig samles bestemmelserne om afvisning af sager i en ny bestemmelse. Dette sker for at tydeligg√łre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke sk√łnnes egnet til n√¶vnsbehandling, ligger hos n√¶vnet.

Efter 1. behandlingen den 19. april 2012 henvistes lovforslaget til behandling i Beskæftigelsesudvalget, der afgav betænkning den 16. maj 2012.
Efter 2. behandlingen den 22. maj 2012 gik lovforslaget direkte til 3. behandling.
Ved 3. behandlingen den 24. maj 2012 blev lovforslaget vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF), 0 stemmer imod forslaget og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

De pr√¶cise √¶ndringer til loven anf√łres ikke her, da der alene er tale om mindre √¶ndringer og pr√¶ciseringer af nogle tekster. Der henvises til lovforslaget.
Derimod gengives bemærkningerne til lovforslaget, der nærmere begrunder de forskellige punkter i lovforslaget.

Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Ligebehandlingsnævnet blev etableret ved lov om Ligebehandlingsnævnet (jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008) med det formål at give borgere en let og gratis adgang til at få behandlet en klage over forskelsbehandling. Nævnet har virket siden 1. januar 2009. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.

Efter loven behandler n√¶vnet klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse om forhold p√• arbejdsmarkedet, og klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race og etnisk oprindelse om forhold uden for arbejdsmarkedet.

Det fremgår af § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 2011/2012.

Af forarbejderne til loven og udskrifter fra Folketingets behandling fremgår ikke, hvad revisionen nærmere skal indeholde.

Revisionen er herefter en generel opf√łlgning p√• n√¶vnets virke, og herunder en vurdering af, om der er behov for at justere p√• kompetence, organisation, klagesagsbehandling eller andet.

Beskæftigelsesministeriet har i sommeren 2011 anmodet arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og en lang række organer og organisationer om bidrag til brug for overvejelserne om lovrevisionen.

Det er på baggrund af de forskellige bidrag regeringens opfattelse, at nævnet generelt er respekteret blandt borgere, virksomheder og organisationer, og at nævnet således har levet op til den rolle, det var tiltænkt. Regeringen foreslår derfor kun enkelte ændringer.

Det foresl√•s, at n√¶vnets kompetence til at behandle sager om chikane p√• grund af k√łn i sager uden for arbejdsmarkedet pr√¶ciseres.

Det foresl√•s endvidere, at der √¶ndres i bestemmelsen om formandskabet, s√•ledes at formanden fremover skal v√¶re landsdommer, pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget en pr√¶cisering af n√¶vnets mulighed for at afvise sager, samt en konsekvensrettelse som f√łlge af oph√¶velse af lov om b√łrnepasningsorlov.

2. Lovforslaget
2.1. Ændring af formandskabsbestemmelsen
Efter den nug√¶ldende formulering skal formanden og n√¶stform√¶ndene v√¶re dommere. Formanden og n√¶stform√¶ndene udpeges af retspr√¶sidenten. Udpegningen f√łlger reglerne i retsplejelovens ¬ß 47 a, og sker s√•ledes p√• baggrund af en indstilling fra Dommerforeningen. Reglerne om dommeres bibesk√¶ftigelse betyder, at der kun udpeges byretsdommere.

Formuleringen om, at formanden og næstformændene skal være dommere, betyder imidlertid ikke, at deltagelse af dommere fra overordnede retter ikke er mulig. Det kræver dog en tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har, idet den nuværende formand i forbindelse med sin udpegning som landsdommer måtte anmode om en dispensation fra Bibeskæftigelsesnævnet, foreslået, at loven blev ændret, således at det fremgår, at formanden for nævnet skal være landsdommer.

Det er regeringens opfattelse, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt at √¶ndre loven, s√•ledes at det fremg√•r, at formanden skal v√¶re landsdommer, pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten. Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelser kan omfatte principielle sp√łrgsm√•l og have videreg√•ende betydning for s√•vel arbejdsmarkedet som samfundet i √łvrigt, og de omhandlede forbud mod forskelsbehandling bygger endvidere i vidt omfang p√• EU-ret og internationale konventioner.

I forbindelse med at der ændres i bestemmelsen, foreslås endvidere en præcisering i loven af, at det er beskæftigelsesministeren, der beskikker dommerne til hvervet som formand og/eller næstformand.

2.2. Præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager
Det fremg√•r af loven, at sekretariatet kan afvise klager, der ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet. Det fremg√•r videre, at n√¶vnet kan afvise klager, hvis det m√• anses for √•benbart, at der ikke kan gives klageren medhold. Denne kompetence er i n√¶vnets forretningsorden delegeret til sekretariatet.

Ligebehandlingsn√¶vnet har √łnsket en pr√¶cisering af henholdsvis n√¶vnets og sekretariatets kompetence. Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiversiden) har udtrykt √łnske om, at det pr√¶ciseres, at sekretariatet forlods skal afvise sager, der ikke sk√łnnes egnet til n√¶vnsbehandling, s√•ledes at en egentlig sagsoplysning f√łrst p√•begyndes, efter at der er taget stilling til, om sagen skal realitetsbehandles.

Der er s√•ledes rejst tvivl om forst√•elsen af den nuv√¶rende formulering, herunder i hvilket omfang sagerne skal oplyses forud for en evt. afvisning. For at tydeligg√łre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke sk√łnnes egnet til n√¶vnsbehandling, ligger hos n√¶vnet, og at sekretariatet i det hele afleder sin kompetence fra n√¶vnet, foresl√•r regeringen at oph√¶ve bestemmelsen i ¬ß 5, stk. 4, og samle afvisningskompetencen hos n√¶vnet i en ny affattelse af ¬ß 8. ¬ß 8 vil herefter omfatte afvisning som f√łlge af, at sagen er uegnet til n√¶vnsbehandling, og afvisning som f√łlge af, at det er √•benbart, at klager ikke vil f√• medhold. Det foresl√•s endvidere, at n√¶vnets mulighed for at delegere sin kompetence til sekretariatet fremg√•r udtrykkeligt af bestemmelsen.

2.3. Pr√¶cisering af n√¶vnets kompetence til at behandle sager om chikane p√• grund af k√łn
Det f√łlger af n√¶vnets praksis, at n√¶vnet ikke mener at have kompetence til at behandle sager, der vedr√łrer chikane i medf√łr af ligestillingsloven. Det har ikke v√¶ret lovgivers hensigt, at chikane ikke skulle v√¶re omfattet af n√¶vnets kompetence.

Det f√łlger af ligestillingsloven og direktiv 2004/113/EF, at chikane er indeholdt i definitionen af forskelsbehandling p√• grund af k√łn og dermed allerede omfattet af den generelle forbudsbestemmelse. Derfor indf√łjes det direkte i loven, at n√¶vnet har kompetence til at behandle sager om chikane jf. ligestillingslovens ¬ß 2 a, s√•ledes at der ikke l√¶ngere er uklarhed om n√¶vnets kompetence p√• dette omr√•de.

3. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have √łkonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De √łkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. De administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. De milj√łm√¶ssige konsekvenser
Forslaget har ingen milj√łm√¶ssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. H√łrte myndigheder og organisationer.

Akademikernes Centralorganisation
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske Regioner
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
FTF
KL
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Ledernes Hovedorganisation
Landsorganisationen i Danmark og>
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Derudover har forslaget v√¶ret sendt i h√łring hos
Advokatrådet
Amnesty International
Ankestyrelsen
AOF Danmark
Beskæftigelsesrådet
Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervsstyrelsen
Dansk Flygtningehjælp
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Oplysningsforbund
Dansk Retspolitisk Forening
Dansk R√łde Kors
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Advokater
Danske Handicaporganisationer
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Det Centrale Handicapråd
Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination
Dommerfuldmægtigforeningen
Finansrådet
Flygtningenævnet
FOF’s Landsorganisation
Foreningen af Politimestre i Danmark
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Foreningen af statsforvaltningsdirekt√łrer
Foreningen Dadman
Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet
Frivilligrådet
Institut for Menneskerettigheder
Jobrådgivernes Brancheforening
Koordinationen for K√łnsforskning
Kvinderådet
Kvinfo
Landsforeningen Adoption og Samfund
Landsforeningen for b√łsser og lesbiske
Liberalt Oplysningsforbund
Ligebehandlingsnævnet
Mellemfolkeligt Samvirke
Netværk for Forskning om mænd
Politidirekt√łren i K√łbenhavn
Politiforbundet i Danmark
Politifuldmægtigforeningen
Retssikkerhedsfonden
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
Rådet for Etniske Minoriteter
Vestre Landsret og S√ł- og Handelsretten
Ældremobiliseringen
Ældresagen
√ėstre Landsret

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende A i pdf-format.