Vist 186 gange.
- Lovforslag L 123 – Samling: 2009-10 – ændring af lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab. (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
- Beslutningsforslag B 122 – Samling: 2009-10 – om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, sÃ¥ homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
- Beslutningsforslag B 123 – Samling: 2009-10 – om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
Den 18. maj 2010 stillede Retsudvalget spørgsmål 5 vedrørende L 123, spørgsmål 3 vedr. B 122 og spørgsmål 2 vedrørende B 123 om, kommentar til henvendelsen fra LGBT Danmark, til justitsminister, Lars Barfoed, der svarede den 25. maj 2010.
Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svaret
Kildehenvisning
[Til indhold] Henvendelsen
Vedr.
- L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn).
Af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV), Morten Østergaard (RV) - B 122 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en kønsneutral ægteskabslovgivning, så homoseksuelle par og heteroseksuelle par bliver ligestillede.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per
Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) - B 123 Forslag til folketingsbeslutning om at give trossamfund mulighed for at vie homoseksuelle par.
Af Kamal Qureshi (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Ole Sohn (SF), Mogens Jensen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Folketingets Retsudvalg
16. maj 2010
Indledning
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.
Forslagene handler om retlig regulering af parforhold. Landsforeningen finder det rigtigt at ligestille parforhold uanset parternes køn. Det er landsforeningens opfattelse, at der kun bør være ét retsinstitut, ægteskabet. Det var et udtryk for det politisk mulige, da Folketinget i 1989 gennem vedtagelse af lov om registreret partnerskab skabte et nyt retsinstitut vedrørende par af samme køn.
Således bør fortolkningen af ægteskabet omfatte alle parforhold, og lov om registreret partnerskab bør ophæves. Dermed vil man også få fjernet den forskelsbehandling, der i dag finder sted i medfør af de to loves forskellige retsvirkninger.
Denne forskelsbehandling finder sted på flere områder:
1) Tilknytningskrav: Der findes i partnerskabsloven et tilknytningskrav, som stiller visse krav til parternes statsborgerskab. Sådanne krav findes ikke i ægteskabslovgivningen.
En af konsekvenserne ved dette er, at en dansk statsborger, der er udstationeret i udlandet, ikke kan indgå registreret partnerskab i Danmark med en udlænding.
Bestemmelsen er begrundet i, at da ikke alle lande anerkender registrerede partnerskaber, vil en registreret partner efterfølgende kunne indgå ægteskab i udlandet, hvorefter vedkommende efter dansk lovgivning er bigamist.
Justitsministeren har netop brugt denne argumentation under 1. behandlingen af forslagene. Skønt ræsonnementet er korrekt, finder landsforeningen ikke, der er proportionalitet – det skal ikke være nok til at berøve en dansk statsborger retten til retlig anerkendelse af sit parforhold i Danmark, hvilket er et væsentligt indgreb i borgerens rettigheder. PÃ¥ grund af mistænkeliggørelse kan en homoseksuel i den situation sÃ¥ledes f.eks. ikke sikre sin partner arvemæssigt osv.
2) Børn: Der findes i partnerskabsloven en undtagelse vedr. adoption. Denne er dog netop med vedtagelsen af L 146 ophævet pr. 1. juli 2010.
Det ene af nærværende forslag, L 123, nævner specifikt en ligestilling af gifte medmødre med gifte fædre. Det er landsforeningens opfattelse, at alle børns slægtskabsforhold skal reguleres under børneloven og ikke, som i dag, hvor børn af lesbiske par får fastlagt slægtskab i medfør af adoptionsloven, for så vidt angår medmoderen.
Som en konsekvens af børnelovens og adoptionslovens forskellige retsvirkninger, har børnene forskellig retsstilling. En væsentlig forskel er vedrørende barnets statsborgerskab. Hvis en udenlandsk kvinde føder et barn i Danmark, får barnet dansk statsborgerskab, hvis hendes partner er en dansk mand, men ikke, hvis hendes partner er en dansk kvinde. Det skyldes, at statsborgerskabet nedarves via børneloven, men ikke via adoptionsloven. Således skal disse børn af et lesbisk parforhold have dansk statsborgerskab ved naturalisation. Landsforeningen kender eksempler på, at der er store børn, der er født og opvokset i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab fordi deres forældre er kvinder1.
Ligeledes er det uheldigt, at forældrepar af samme køn ikke kan blive anerkendt, hvis parterne er ugifte (ikke-registrerede). Og endelig er det i praksis et stort problem, at forældrepar af samme køn ofte ikke forstår, at de skal gøre noget andet og meget mere end andre forældrepar for at blive anerkendt. Når man lige har fået et lille barn, er der meget andet end adoptionsformularer, der presser sig på. og det kan konstateres, at mange ender med aldrig at få gennemført adoptionen. Dette har alvorlige følger for de familier, der siden går fra hinanden.
Justitsministeren udtalte under 1. behandlingen af L 123 sin modstand mod en ligestilling af medmødre og fædre i børneloven og begrundede dette med det naturlige i, at der skal en mand og en kvinde til at skabe et barn. Det er landsforeningens opfattelse, at regeringen dermed lukker øjnene for forskelsbehandling af danske børnefamilier og tilsidesætter børns retsstilling, hvis deres forældre er homoseksuelle. Familier i dagens Danmark ser ud pÃ¥ mange mÃ¥der, og det er ikke styret af biologi – lovgivning om sociale forhold kan ikke begrundes i biologi.
3) Kirkelig vielse. Dansk lovgivning giver trossamfund mulighed for at foretage juridisk bindende vielser. Den bemyndigelse, staten således har givet trossamfundene, begrænses i partnerskabsloven til kun at gælde par af modsat køn.
Landsforeningen finder det helt uforeneligt med en moderne retsopfattelse, at en verdslig lovgivning skal udmønte særlige religiøse forbud, og i øvrigt at den skal tvinge alle religiøse samfund, uanset anskuelse, til at overtage disse forbud.
Folkekirkens indstilling til det registrerede partnerskab har været genstand for en debat gennem årtier. Folkekirken har på den baggrund indført velsignelsesritualer til anvendelse for registrerede partnere, svarende til velsignelse af borgerligt indgået ægteskab. Folkekirken har således gjort, hvad den kan, indenfor sine egne rammer.
Regeringens holdning om, at en betydelig del af folkekirken skal udtrykke sit ønske om adgang til kirkelig vielse af par af samme køn, for at en lovændring kan komme på tale, er alene et politisk synspunkt. Da Rigsdagen 23. maj 1947 vedtog loven om kvindelige præster skete det under massiv modstand fra biskopper og menighedsråd.
Landsforeningen finder det i forlængelse heraf endvidere utilfredsstillende, at regeringen afviser at ændre loven før et udvalg under Kirkeministeriet har færdiggjort sit arbejde. Det er Folketinget uvedkommende, hvad dette udvalg mener. Den lovgivning Folketinget udfærdiger er – og skal være – verdslig. Hvis udvalget skulle nÃ¥ frem til, at ægteskab for par af samme køn er uforeneligt med folkekirkens trosgrundlag, hvad skulle konsekvensen heraf sÃ¥ være? At Folketinget ikke kunne ændre ægteskabsloven, som handler om juridisk ægteskab? Ved at indsætte et forbud i partnerskabsloven har Folketinget gjort sig skyldig i usaglig forskelsbehandling, idet Folketinget ikke kan begrunde lovgivning i religiøse forestillinger.
Internationalt: Det bemærkes, at en række lande allerede gennem de sidste 10 år har åbnet ægteskabet for par af samme køn: Holland (2001), Belgien (2003), Spanien (2005), Canada (2005), Sydafrika (2006), Norge (2008) og Sverige (2009). I Portugal har parlamentet vedtaget et lovforslag, som afventer præsidentens ratifikation. Også flere stater i USA har åbnet ægteskabet, ligesom Mexico City (2010), som blev den første jurisdiktion i Latinamerika, der gjorde ægteskabet kønsneutralt.
Der eksisterer i dag en helt utilfredsstillende situation, hvor Danmark kun har anerkendt få landes partnerskabslove, ligesom man anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber blot som registrerede partnerskaber i Danmark.
Transpersoner : Indførelsen af et kønsneutralt ægteskab være den rigtige løsning i forhold til transkønnede, idet et par i så fald ikke skal skifte retsinstitut, dersom den ene part skifter juridisk køn. I praksis er det allerede sådan for ægtepar, idet man ikke længere tvangsopløser disse ved kønsskifte. Det betyder altså, at der findes ægtepar af samme køn i Danmark. Også af den grund er det utilfredsstillende, at Danmark ikke anerkender andre landes kønsneutrale ægteskaber.
PÃ¥ den baggrund kan Landsforeningen tilslutte sig alle tre forslag – og B 56.
Til de enkelte forslag
Vedr. L 123
Forslaget handler om at åbne ægteskabet for par af samme køn, hvilket grundlæggende er det, landsforeningen ønsker. Der skal dog knyttes nogle bemærkninger til de konkrete formuleringer.
Ad § 1, nr. 1. Det foreslÃ¥s indsat forrest i ægteskabslovens at “Loven finder anvendelse pÃ¥ ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.” Det er landsforeningens opfattelse, at man sÃ¥ vidt muligt skal undgÃ¥ at lovgive med udgangspunkt i en kønsopfattelse, der bygger pÃ¥ en forenklet forstÃ¥else af to køn.
En mere inkluderende formulering ville være: “Loven finder anvendelse pÃ¥ ægteskab mellem to personer uanset disses køn.”
Ad § 1, nr. 4-7. Punkterne handler om, at præster kan afvise lysning, velsignelse, vielse og mægling af par af samme køn. Landsforeningen er helt enig i, at en præst ikke skal tvinges til disse handlinger, men er uenig i måden dette foreslås reguleret. Loven bør ikke tage udgangspunkt i parrets køn, men derimod i præstens religion. Det handler her om religionsfrihed og trossamfundenes ret til fortolkning af deres religion. At nogle trossamfund og/eller præster mv. finder, at deres religion er uforenelig med anerkendelsen af par af samme køn, skal ikke føre til, at en sådan forestilling skal finde en plads i en verdslig lovgivning.
En præst må ikke i almindelighed afvise en handling på basis af parternes køn. Men præsten kan med udgangspunkt i en religionsfortolkning afvise en handling, f.eks. pga. parternes køn eller fordi en af parterne tidligere har været gift.
Bestemmelserne er en beskyttelse af religionsfortolkning, ikke en adgang til diskrimination.
Det skal i øvrigt bemærkes, at den ret præsterne i dag har til at afvise fraskilte, ikke er hjemlet direkte i loven men i en administrativ forskrift2. Denne praksis kunne fortsættes, også i forhold til andre forhold ved parrene herunder parternes køn, hvorved § 1, nr. 4-7 helt kan udelades.
Hvis man vil fastholde, at dette skal lovhjemles, bør det ikke, som foreslÃ¥et, ske gennem henvisning til parrets køn, (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for to personer af samme køn. Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”), men gennem henvisning til religionsfortolkning (f.eks. “Præsten kan afvise at foretage lysning for et par, hvis dette er uforeneligt med dennes og/eller trossamfundets religionsfortolkning.
Regler om lysning fastsættes af kirkeministeren.”).
Ad § 4.
Landsforeningen mener, at børnelovens bestemmelser om fædre også skal gælde for medmødre. Landsforeningen hilser derfor dette forslag, der ligestiller gifte medmødre med gifte fædre, velkomment. I forlængelse heraf bør børnelovens bestemmelser vedrørende anerkendelsesproceduren for ugifte forældre også finde anvendelse for forældrepar af samme køn.
Vedr. B 122 og B 123
SÃ¥fremt der ikke kan findes flertal for at gøre ægteskabet kønsneutralt – ved L 123 eller B 56 – kan Landsforeningen tilslutte sig en opdeling af indholdet som udtrykt i de to beslutningsforslag B 122 og B 123.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
HC Seidelin. Landsforperson
Søren Laursen. Retspolitisk talsperson
- [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008 [a], LGBT Danmark (dengang LBL), 2008
- [Retur] Bekendtgørelse om vielse indenfor folkekirken, BEK nr 547 af 15/12/1969, § 2, stk. 5.
Her fremgÃ¥r ogsÃ¥, at “Mener han iøvrigt af religiøse grunde ikke at kunne eller burde foretage en vielse, skal han forelægge biskoppen sagen. Denne afgør da, om præsten bør fritages for at foretage vielsen.”
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 16. maj 2010 fra LGBT Danmark, (jf. L 123 – bilag 12, B 122 – bilag 9 og B 123 – bilag 8).
[Til indhold] Svaret
Jeg har under 1. behandling af lovforslaget (beslutningsforslagene) redegjort nærmere for regeringens holdning til forslaget.
Jeg finder ikke herudover anledning til at kommentere lovforslaget (beslutningsforslagene) eller høringssvaret fra LGBT Danmark.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
L 123:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 12.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 5 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
B 122:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 9.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 3 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
B 123:
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag nr. 8.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 2 og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
- [Retur] Regnbuefamiliers forhold 2008
Den anførte url virker ikke mere efter omlægning af LGBT Danmarks hjemmeside. Skriftet findes imidlertid i Panbloggen – LGBT Danmarks hjemmeside til dokumentation og kommentarer.
Omtale af Regnbuefamiliers forhold 2008 i Panbloggen.
Regnbuefamiliers forhold 2008 i pdf-format i Panbloggen.