L 18. Bilag 1. H√łringssvar til lovforslaget fra organisationer m.fl.

Vist 0 gange.
H√łringssvar til lovforslag L 18 fra organisationer m.fl. Enkelte har dog svaret, at de ikke har bem√¶rkninger til/√łnsker at udtale sig om lovforslaget.

H√łringsnotat med ministeriernes kommentarer til de indkomne h√łringssvar.

H√łringssvarene er opdelt i to dele. De anf√łrte sidenumrene referer til sidenummeret i de respektive pdf-filer.

1. del af h√łringssvarene til lovforslag L 18 hos Folketinget i pdf-format.
2. del af h√łringssvarene til lovforslag L 18 hos Folketinget i pdf-format.

1. del. Indholdsfortegnelse over h√łringssvar.
Akademikerne
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Dansk Arbejdsgiverforening
Danske Medier
Det Kriminalpræventive Råd
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Forhandlingsfællesskabet
FrikirkeNet
FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn
Institut for Menneskerettigheder
Intersex Danmark
Indre Mission
KL
LGBT komiteen
LGBT+ Danmark
Ligebehandlingsnævnet
Luthersk Mission
Manderådet
Politiforbundet
TransAktion
Vestre Landsret
√ėstre Landsret
2. del. Indholdsfortegnelse over h√łringssvar.
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Danske Handicaporganisationer
Domstolsstyrelsen
Folketingets Ombudsmand
Institut for Menneskerettigheder
KL
Politiforbundet
Retspolitisk forening
K√łbenhavns Byret
Vestre Landsret
Ældre Sagen
Østre Landsret

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] 1. del

[Til Indholdsfortegnelsen] Akademikerne [Side 1.]
04-12-2020

Akademikerne har nu haft h√łringen over udkast til lov om √¶ndring af lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd, lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love, i intern h√łring blandt vores 28 medlemsorganisationer.

I den anledning har vi ikke forslag til justeringer til det vedh√¶ftede, men vil blot bakke op om arbejdet og intentionerne bag. Det er en vigtig sag for Akademikerne, at der opn√•s st√łrst mulig diversitet og ligestilling b√•de p√• arbejdsmarkedet s√•vel som i samfundet i det hele taget. Derfor gl√¶der det Akademikerne, at der med lovforslaget er lagt op til en h√łjere grad af beskyttelse for LGBTI-personer.

God weekend når I måtte nå dertil.

Med venlig hilsen
Sofie Friborg Petersen
Konsulent
T +45 4233 8760
E sfk@ac.dk

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Advokatrådet/Advokatsamfundet [Side 3.]
23-12-2020
Advokatr√•det har besluttet ikke at afgive h√łringssvar.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Dansk Arbejdsgiverforening [Side 5.]
4. december 2020

Det er DA’s opfattelse, at det danske arbejdsmarked klarer sig godt, når det kommer til beskyttelse af LGBTI-personer.

Men DA anerkender ogs√•, at der er plads til forbedringer, n√•r unders√łgelsen ‚ÄĚA long way to LGBTI equality‚ÄĚ fra 2020 fra EU‚Äôs agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA) viser, at n√¶sten hver tredje danske LGBTI-person har f√łlt sig diskrimineret p√• grund af deres LGBTI-identitet.

DA kan derfor st√łtte lovforslagets form√•l om at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer uden for arbejdsmarkedet.

DA er enig i lovforslagets bemærkninger, som fastslår, at beskyttelsen mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering er tilstrækkelig inden for arbejdsmarkedet.

DA forst√•r lovforslaget s√•ledes, at form√•let med den foresl√•ede inds√¶ttelse af begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i lov om forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., er at sikre en eksplicit retsbeskyttelse LGBTI-personer mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet, men at de foresl√•ede √¶ndringer ikke har til hensigt at √¶ndre p√• den nuv√¶rende retsstilling og praksis p√• omr√•det.

I forlængelse heraf skal DA bemærke, at den foreslåede ændring i § 3 a, stk. 1., i lov om ligestilling af kvinder og mænd, også må forstås således, at der ikke forventes en ændring af praksis på området, da fortolkningen af ligestillingslovens § 3 a allerede blev præciseret i den vejledende udtalelse, SKR. nr., 9846 af 23. august 2016.

P√• den baggrund kan DA st√łtte, at der bliver indsat eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

DA er dog bekymrede over en r√¶kke af de begreber samt den sprogbrug, der anvendes i lovforslaget. Det drejer sig eksempelvis om formuleringerne ‚ÄĚcis-k√łnnet‚ÄĚ og ‚ÄĚdet f√łdselstildelte k√łn‚ÄĚ, hvor lovforslaget anvender en terminologi, der ikke er generelt og entydigt anvendt i dansk ret.

Desuden kan anvendelsen af begrebet ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ skabe fortolkningsm√¶ssige udfordringer, da det ikke er klart retligt defineret i forslaget. Domstolene (herunder EU-domstolen) har anerkendt en beskyttelse af ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ, men dette er i alle tilf√¶lde sket ud fra en vurdering af, at de ber√łrte personer har haft en s√• fast eller klar k√łnsidentitet, at den nyder beskyttelse under samlebegrebet ‚ÄĚk√łn‚ÄĚ. N√•r ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ fremg√•r udtrykkeligt i lovforslaget, uden yderlige at afd√¶kke indholdet, skabes et selvst√¶ndigt begreb uden et klart retligt indhold, som i yderste konsekvens kan √•bne op for en r√¶kke problemstillinger, der tidligere har ligget klart uden for lovens beskyttelsesomr√•de.

Derudover kunne lovforslaget forholde sig mere klart til h√•ndteringen af tilg√¶ngelighedsproblematikken. Som lovforslaget er formuleret, h√•ndteres problemstillingen med en forventning om, at eventuelle udfordringer ‚ÄĚl√łses i mindelighed‚ÄĚ, n√•r de opst√•r.

P√• den baggrund opfordrer DA til, at lovforslagets bem√¶rkninger i st√łrre omfang beskriver og forholder sig til indholdet af de anvendte begreber og de retsvirkninger, der knytter sig til de foresl√•ede √¶ndringer.

DA har ikke bemærkninger til lovforslagets yderligere elementer.

Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Mia Plougmann M√łnsted

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Danske Medier [Side 8.]
4. december 2020

Dansk Journalistforbund og Danske Medier √łnsker hermed at kommentere enkelte elementer i det ovenfor n√¶vnte lovudkast, som er sendt i h√łring hos en r√¶kke myndigheder og organisationer m.v.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier finder det beklageligt, at organisationerne ikke har v√¶ret blandt de direkte modtagere af h√łringen, da lovudkastet vedr√łrer gr√¶nserne for ytringsfriheden og dermed er af v√¶sentlig betydning for journalister og medier.

N√¶rv√¶rende h√łringssvar vedr√łrer alene den del af lovudkastet, der vedr√łrer straffelovens omr√•de.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har sympati for √łnsket om en styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Organisationerne finder imidlertid ikke, at der er behov for den yderligere begr√¶nsning af ytringsfriheden, som inds√¶ttelse af ordene ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, og ¬ß 266 b, stk. 1, m√• formodes at give anledning til i praksis.

Som det fremg√•r af de almindelige bem√¶rkninger til lovforslaget punkt 3.2., fortolkes ¬ß 266 b, stk. 1, i kraft af ordene ‚ÄĚseksuelle orientering‚ÄĚ allerede i dag s√•ledes, at trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ eller ‚ÄĚk√łnsudtryk‚ÄĚ er omfattet af destemmelsen og dermed ogs√• af ¬ß 8?, nr. 6. Det anf√łres, at det er uafklaret, om ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ ogs√• er omfattet.

Den foresl√•ede udvidelse af ‚ÄĚracismeparagraffen‚ÄĚ kan dermed virke som en lille ubetydelig √¶ndring, der blot har til form√•l at tydeligg√łre g√¶ldende ret, men det er ikke desto mindre Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers vurdering, at der i praksis vil v√¶re tale om et k√¶mpestort nyt omr√•de, hvor utrolig meget ‚Äď mere eller mindre tilsigtet ‚Äď kan blive omfattet af bestemmelsen. Dette understreges ikke mindst af definitionen af ordet ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ.

K√łnskarakteristika er tegn eller karakteristika, der kendetegner og adskiller de forskellige k√łn. Der tales normalt om prim√¶re, sekund√¶re og terti√¶re k√łnskarakteristika; de prim√¶re og sekund√¶re k√łnskarakteristika, som n√¶vnes i lovudkastets punkt 2 midt p√• side 10, er genetisk og biologisk betingede, mens de terti√¶re, der slet ikke n√¶vnes i lovudkastet, er socialt betingede. Til sidstn√¶vnte gruppe h√łrer fx t√łjstil og h√•rmode.

Det er n√¶ppe Milj√ł- og F√łdevareministeriets hensigt, at den tilsigtede, styrkede beskyttelse af LGBTI-personer skal medf√łre en overflod af nye sager fx om trusler p√• grund af visse nationaliteters farverige kl√¶der eller frisurer. I en tid, hvor der ofte diskuteres ‚ÄĚkr√¶nkelsesparathed‚ÄĚ, er dette ikke desto mindre en reel risiko.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier er st√¶rkt bekymrede for, at den foresl√•ede lov√¶ndring ikke hovedsageligt vil ‚ÄĚstyrke b√•de forurettedes og gerningsmandens retssikkerhed‚ÄĚ, som anf√łrt i punkt 3.2.2., men snarere vil tilf√łre endnu mere usikkerhed om, hvad der detegnes som ‚ÄĚracisme‚ÄĚ, som man derfor hellere m√• afst√• fra at ytre sig offentligt om.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier √łnsker at henvise til ntringsfrihedskommissionens grundige overvejelser af sp√łrgsm√•lene om eventuel indskr√¶nkning, pr√¶cisering eller udvidelse af ¬ß 266 b, jf. bet√¶nkning 1573, der blev afgivet tidligere i √•r.

Det fremg√•r af bet√¶nkningens kapitel 9, at intet medlem af kommissionen kunne pege p√• befolkningsgrupper, der havde behov for beskyttelse efter racismeparagraffen uden at v√¶re omfattet af denne. Flertallet frar√•dede en udvidelse af ¬ß 266 b, mens et mindretal p√• to medlemmer af kommissionen fandt, at Straffelovr√•det burde anmodes om at overveje, om der er grundlag for at tilf√łje andre grupper til bestemmelsen (side 538).

På denne baggrund tager Dansk Journalistforbund og Danske Medier skarp afstand fra en velmenende, men forhastet ændring af en så stærkt omdiskuteret straffelovsbestemmelse som § 266 b uden inddragelse af Straffelovrådet og helt i strid med de anbefalinger, som et bredt flertal i Ytringsfrihedskommissionen afleverede til justitsministeren for blot et halvt år siden.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier st√•r naturligvis til r√•dighed, s√•fremt ministeriet √łnsker ovenst√•ende bem√¶rkninger uddybet. Henvendelser herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal p√• telefon 3397 4000 eller email hrd@danskemedier.dk.

Med venlig hilsen

Dansk Journalistforbund
Allan Boye Thulstrup
Næstformand
Danske Medier
Louise Brincker
Adm. direkt√łr

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Det Kriminalpræventive Råd [Side 10.]
4. december 2020
Styrket beskyttelse af LGBTI-personer

H√łringssvar – H√łring om lovforslag om √¶ndring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Ved en mail af den 5. november 2020 har Milj√ł- og F√łdevareministeriet, Ligestillingsafdelingen anmodet Det Kriminalpr√¶ventive R√•d om eventuelle bem√¶rkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.

DKR skal f√łrst og fremmest udtale, at vi st√łtter form√•let med loven; at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Vi st√łtter derfor ogs√• et forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer over for homo- og biseksuelle samt trans- og intetk√łnnede b√•de i arbejdslivet og i √łvrigt.

I lovforslaget fremg√•r det, at man vil udvide ¬ß 81 nr. 6 og g√łre det til en sk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis en kriminel gerning har baggrund i andres k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. Det samme g√łr sig g√¶ldende i ¬ß 266b, hvor denne nu ogs√• skal omfatte et forbud mod at forh√•ne eller nedv√¶rdige p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Der er, efter DKR’s opfattelse, behov for en tydeligere definition og afgrænsning af ovenstående begreber.
Det b√łr v√¶re klart og tydeligt for enhver, hvad det er, der nu kriminaliseres. I forl√¶ngelse heraf foresl√•r DKR en informationsindsats i samfundet om det omr√•de, der nu kriminaliseres.

Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Finanssektorens Arbejdsgiverforening [Side 11.]
Den 13. januar 2021

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for h√łringen og har f√łlgende bem√¶rkninger:

Det er FA‚Äôs grundl√¶ggende holdning, at arbejdspladsen skal v√¶re et sikkert sted med plads til alle. Derfor deler FA √łnsket om, at der skal skabes frihed til forskellighed samt fremme mangfoldigheden b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet. Inklusion og √•benhed udg√łr en central del af det danske arbejdsmarked. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer et √•bnet arbejdsmarked med plads til forskelligheder, der herved underst√łtter et sundt samt sikkert arbejdsmilj√ł og samtidig skaber grobund for nuancerede id√©er og visioner, der f√•r Danmark til at v√¶kste.

FA er samtidig enige i, at lovgivning kan v√¶re en m√•de at underst√łtte beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling og chikane. Det fremg√•r af den tv√¶rministerielle analyse, som n√¶vnt i lovforslaget side 2 og 29, der konkluderer, at ‚ÄĚforskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet, i straffeloven og racediskriminationsloven‚ÄĚ, og at ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ er omfattet og beskyttet i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Sp√łrgsm√•let er derfor, om ikke ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ, ‚ÄĚk√łnsudtryk‚ÄĚ og ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ allerede er beskyttet i g√¶ldende lovligning?

FA er i udgangspunktet enig i forbuddet mod forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det vil dog lette l√¶sningen af intentionerne med lovgivningen, at det tydeligg√łres, at de √łnskede indf√łjelser allerede er beskyttede rettigheder, s√•ledes at der ikke skabes uklarhed i forhold til, om der er tale om nye eller udefinerede begreber sammenlignet med g√¶ldende lovgivning.

Hvis akt√łrer, b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet, skal v√¶re i stand til at agere i overensstemmelse med de nye tilf√łjelser i lovene, ville en legaldefinition for de respektive begreber, specifikt k√łnskarakteristika, v√¶re v√¶rdsat. Hvis dette ikke er muligt, kunne en opdatering af Besk√¶ftigelsesministeriets vejledning om lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet m.v., anbefales. Is√¶r set i lyset af, at arbejdsgivere m.fl. kan blive p√•lagt b√•de b√łde og godtg√łrelse for at handle i strid med de foresl√•ede regler i lovgivningen. Derfor √łnsker FA en uddybning af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, samt hvordan begreberne adskiller sig fra de eksisterende begreber i henholdsvis ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven. FA bem√¶rker, at det ‚Äď ud fra et retssikkerhedsm√¶ssigt perspektiv ‚Äď er uhensigtsm√¶ssigt at indf√łre udefinerede begreber i lovgivningen, som det forventes, at arbejdsgivere skal sikre beskyttelsen af.

FA er imidlertid glade for, at det med lovforslaget slås fast, at mangfoldighed prioriteres, og at der arbejdes for at give en effektiv retsbeskyttelse af personer, der anses sig som krænket. Derfor er det glædeligt, at lovforslaget vurderes at have positive ligestillings- og forskelsbehandlingsmæssige konsekvenser.

FA ser ligestillingsomr√•det som et helt centralt indsatsomr√•de, s√•fremt Danmark ogs√• fremadrettet skal v√¶re kendetegnet som et foregangsland inden for ligestilling og mangfoldighed. For at dette skal lykkedes, kr√¶ves det, at dagsordenen i h√łjere grad har fokus p√• mere end lovgivningsm√¶ssige tiltag, s√•ledes at der sker en generel holdnings√¶ndring i samfundet. Vi gl√¶der os derfor over ogs√• fremadrettet at bidrage til regeringens kampagne om inklusion af LGBTI-personer p√• arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen
David Luxh√łj-Pedersen
Juridisk konsulent

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Forhandlingsfællesskabet [Side 13.]
20. november 2020

Ingen bemærkninger.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] FrikirkeNet [Side 14.]
K√łbenhavn den 26.11.2020 – Journal nummer 2020-15853

FrikirkeNet bakker op om b√•de intentionen bag- og form√•let med dette lovforslag. Ingen skal finde sig i diskrimination, forskelsbehandling, hadforbrydelser eller hadefulde ytringer, uanset om det er p√• grund af k√łn, race, religion eller seksuel orientering.
Vi anerkender, som det fremg√•r af indledningen (s. 7-8), at Danmark p√• det her punkt klarer sig godt i forhold til andre lande, men at der er plads til forbedring, n√•r hver tredje LGBTI-person i Danmark har oplevet en eller anden form for diskrimination. Og vi har s√•ledes fuld forst√•else for tanken bag at ville f√łje LGBTI-personer til loven om forskelsbehandling.

Der er dog alligevel tre ting ved dette lovforslag, der bekymrer os:
  1. I lovforslagets kapitel 2a ¬ß 3b (s. 2) fremg√•r det, at “Ingen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika betragtes som forskelsbehandling.”

FrikirkeNet er en paraplyorganisation for flere end 120 anerkendte kristne frikirker, organisationer og institutioner. For st√łrstedelen af dem g√¶lder det, at de af teologiske √•rsager ikke praktiserer vielse af homoseksuelle. Det indeb√¶rer, ogs√•, at de personer, der ans√¶ttes eller indg√•r i menighedsr√•d, ledelse, repr√¶sentative funktioner med mere, forventes, at have den holdning, da personer i ledende eller repr√¶sentative stillinger m√• st√• p√• m√•l for kirkens teologisk fundament.
I den henseende ville nogen m√•ske kunne mene, at FrikirkeNet “uds√¶tter” og/eller “instruerer” sine medlemmer til forskelsbehandling. Dette er, efter vores bedste overbevisning, ikke tilf√¶ldet.
Vi mener ikke, der skal forskelsbehandles, og vi mener heller ikke, at vi g√łr det. Der er mange LGBTI-personer, som oplever sig hjemme og rummet i vores frikirker. Vi arbejder med vores sprog og m√•de at m√łde LGBTI-personer p√•, s√• at enhver kan opleve sig fri til v√¶re den, vedkommende √łnsker at v√¶re – ogs√• i vores kirker, uanset, at vi teologisk l√¶gger v√¶gt p√• mennesket som skabt i Guds billede som mand og kvinde, ogs√• i √¶gteskabet.
Vi efterlyser derfor en klar og tydelig pr√¶cisering af hvorvidt denne nye “forskelsdehandlingslov” kan t√¶nkes at f√• betydning for den ovenfor n√¶vnte, teologisk begrundede praksis.
Grundlæggende mangler lovudkastet en tydelig henvisning til trossamfundsloven og de principper for godkendelse af trossamfund der forefindes her.

  1. I lovforslagets kapitel 2b ¬ß 3i (s. 3-4) fremg√•r det, at "Klager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika… dehandles af Ligedehandlingsn√¶vnet.”

Under bem√¶rkningerne til lovforslaget kan vi p√• side 17-18 l√¶se, at Ligebehandlingsn√¶vnet p√• nuv√¶rende tidspunkt har en todelt opgave: INDEN FOR arbejdsmarkedet behandler de klager om forskelsbehandling grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handikap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse. Mens de UDEN FOR arbejdsmarkedet udelukkende behandler sager vedr√łrende k√łn, race, etnisk oprindelse og handikap.
Man √łnsker alts√• at g√łre op med denne todeling og give alle, der anser deres rettigheder for kr√¶nket, mulighed for at f√• deres sag h√łrt og f√łrt i Ligebehandlingsn√¶vnet med mulighed for godtg√łrelse og √łkonomisk kompensation – uagtet om man reelt har mistet penge eller ej.
FrikirkeNet forst√•r udm√¶rket regeringens √łnske om √•bne op for, at sager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet f√•r et regi, hvori de kan h√łres. Og en person, der afvises af et boligselskab, fordi vedkommende er homoseksuel (eksempel side 18), b√łr naturligvis i et demokratisk samfund have mulighed for at f√• h√łrt sin sag.
Men igen efterlyser vi et klart svar p√•, om FrikirkeNet og de danske frikirker er undtaget, eller om man med dette lovforslag reelt har bestemt, at vores tilgang til/syn p√• k√łn, seksuel orientering med mere per definition er udtryk for forskelsbehandling, og om vi derfor kan risikere at skulle forsvare os i Ligebehandlingsn√¶vnet?

  1. I lovforslagets kapitel 2a ¬ß3b stk. 4 (s. 2) fremg√•r det, at “Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten, at bevise at ligestillingsprincippet ikke er dlevet kr√¶nket.”

Under bem√¶rkningerne til lovforslaget (s. 18) kan vi l√¶se, at dette betyder, at man, ligesom i sager om forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, ogs√• vil indf√łre et princip om delt bevisbyrde i sager uden for arbejdsmarkedet.
Dette betyder i praksis, at den enkelte kun skal p√•vise en faktisk omst√¶ndighed, for eksempel at en given person ikke bliver valgt til menighedsr√•det, og hvis d√©t giver anledning til blot en formodning om, at det kunne v√¶re udtryk for forskelsbehandling, s√• kan vedkommende f√• sagen frembragt i Ligebehandlingsn√¶vnet, og s√• vender bevisbyrden, og det bliver dermed “den anklagede”, der skal bevise, at de ikke har forskelsbehandlet.

FrikirkeNet stiller sig kritisk over for, at bare d√©t, at man “anser sig for kr√¶nket” og at bare "en formodning om forskelsdehandling", er nok til at f√• sin sag for Ligebehandlingsn√¶vnet med mulighed for √łkonomisk godtg√łrelse. Vi er ogs√• kritiske overfor id√©en om, at bevisbyrden falder tilbage p√• "os som anklaget" – for hvordan beviser man, at noget ikke er sket? Det vil reelt betyde, at kirker kan p√•l√¶gges store byrder for at skulle bevise sin uskyld.

Endvidere stiller vi sp√łrgsm√•l ved, om de dele af civilsamfundet, der ikke er registreret som trossamfund, men alligevel har et teologisk fundament, der tilsiger dem, at et √¶gteskab er mellem en mand og kvinde, kunne blive anset for at v√¶re kr√¶nkende? Hvordan sikrer vi, at loven ikke medf√łrer, at dem, der har et traditionelt syn p√• √¶gteskabet, bliver udsat for en klapjagt og alene i kraft af deres trosgrundlag anses som v√¶rende kr√¶nkende?

Konklusion
Som vi indledningsvis påpegede, har FrikirkeNet stor sympati for selve intentionen bag dette lovforslag. Men som vi har redegjort for, så er der flere elementer ved lovforslaget, som alligevel bekymrer os.
Som n√¶vnt s√• repr√¶senterer FrikirkeNet en lang r√¶kke anerkendte frikirker, organisationer og institutioner, som ud fra en teologisk udl√¶gning af Bibelen har en klassisk kristen opfattelse af sp√łrgsm√•let om k√łn, seksualitet med mere. Derfor er vi ogs√• bekymrede over, at det ikke tydeligt bliver klargjort, om trossamfund uden for folkekirken underl√¶gges den nye forskelsbehandlingslov p√• lige fod med alle andre inden- og udenfor arbejdsmarkedet. Og dermed om der dermed √•bnes op for en hel str√łm af sager om forskelsbehandling i danske kirkelige milj√łer?
Eller om vi qua vores status som trossamfund undtages af disse i henhold til grundlovens ¬ß 67 "Borgerne har ret til at forene sig i samfund og dyrke Gud p√• den m√•de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l√¶res eller foretages, der strider mod s√¶deligheden og den offentlige orden"? Et princip, der ogs√• udm√łntes i trossamfundsloven.
Vi mangler ogs√• en afklaring p√•, hvordan de dele af civilsamfundet, der ikke er et trossamfund, men har en teologisk grundholdning om eksempelvis √¶gteskabet som v√¶rende mellem en mand og en kvinde, eller at mennesket kun har to k√łn, st√•r juridisk i en eventuel retssag om kr√¶nkelser.

På FrikirkeNets vegne
Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær
mwl@frikirkenet.dk, tlf. 42 42 22 15

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn [Side 17.]
Udateret.

FSTB har kun få kommentarer til de konkrete lovforslag:

Vedr. Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika

¬ß 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til tilg√¶ngelighed.

Med §3f kan almindelige tjenester og ydelser bevidst eller ubevidst indrettes således at bestemte personer ikke kan anvende dem. Det kan være ved udelukkende at stille herreomklædning til rådighed i den lokale sportsklub.

Den foreslås omformuleret til:
¬ß 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til tilg√¶ngelighed, hvor dette kan rimeligt begrundes.

FSTB bem√¶rker at b√łrn og unges mulighed for at √¶ndre deres juridiske k√łn, alts√• adgangen til juridisk k√łnsskifte, ikke er med i lovforslaget.

FSTB finder det beklageligt, at juridisk k√łnsskifte ikke er en del af lovforslaget.

FSTB erfarer, at det planl√¶gges at juridisk k√łnsskifte f√łrst stilles som lovforslag i n√¶ste folketings√•r. FSTB foresl√•r at p√•begynde h√łringsperioden af lovforslaget i for√•ret 2021, s√• processen p√•begyndes i dette folketings√•r.

Med venlig hilsen
Marie Elisabet Lind-Thomsen
Forperson
FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn
www.FSTB.dk
fstb@fstb.dk
Pronomen: Hun, hende, hendes

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Institut for Menneskerettigheder [Side 18.]
13. JANUAR 2021

Ligestillingsafdelingen har ved e-mail af 10. december 2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer).

Det foresl√•s blandt andet med lovudkastet, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering, k√łnsudtryk, k√łnsidentitet og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i ligestillingsloven, som finder anvendelse udenfor arbejdsmarkedet, og at beskyttelsesgrundene k√łnsudtryk, k√łnsidentitet og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i forskelsbehandlingsloven, som finder anvendelse indenfor arbejdsmarkedet. Med lovudkastet foresl√•s endvidere at tilf√łje k√łnsudtryk, k√łnsidentitet og k√łnskarakteristika i racediskriminationsloven og i straffelovens bestemmelser om strafsk√¶rpelse ved hadforbrydelser i ¬ß 81, nr. 6, og hadefulde ytringer i ¬ß 266 b, stk. 1.

Instituttet finder lovudkastet positivt, idet lovudkastet styrker og tydeligg√łr beskyttelsen af LGBTI+-personer i blandt andet diskriminationslovgivningen indenfor og udenfor arbejdsmarkedet og i bestemmelserne om hadforbrydelser og hadefulde ytringer i straffeloven.[1]

Instituttet har dog f√łlgende bem√¶rkninger til lovudkastet:

BESKYTTELSEN MOD HADEFULDE YTRINGER I STRAFFELOVENS § 266B
Det fremg√•r af lovudkastet, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika skal tilf√łjes straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√•ledes at den, der offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds frems√¶tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, straffes med b√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder (lovudkastet, side 5).

YTRINGSFRIHED OVERFOR HADEFULDE YTRINGER
Efter grundlovens § 77 har enhver ytringsfrihed og skal derfor beskyttes mod censur og andre begrænsninger i deres ret til at ytre sine tanker og meninger.

Ytringsfriheden er ogs√• beskyttet af Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol har i √•rtier fastholdt, at denne frihed ogs√• g√¶lder ytringer, der forn√¶rmer, chokerer og forstyrrer andre.[2] Artikel 10 er dog ikke en absolut bestemmelse, hvorfor der kan g√łres indgreb i rettigheden, hvis det er foreskrevet ved lov og er n√łdvendigt i et demokratisk samfund (proportionalitetskrav) for at varetage et af de anerkendelsesv√¶rdige form√•l, der er n√¶vnt i bestemmelsens stk. 2, herunder hensynet til at beskytte andres rettigheder.

N√•r Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol fortolker Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention anvendes en dynamisk fortolkningsstil. Rettighederne i konventionen skal derfor fortolkes i lyset af den sociale og moralske samfunds- og retsudvikling imedlemsstaterne.[3] Domstolens fortolkning s√łger ogs√• at n√• frem til form√•let og ‚ÄĚ√•nden‚ÄĚ med en rettighed samtidig med, at den skal fortolkes i lyset af og i sammenh√¶ng med konventionens √łvrige rettigheder.[4]

Der er tale om en vidtgående beskyttelse af ytringsfriheden efter konventionen, men der er en grænse for retten til at ytre sig, og den går ved hadefulde ytringer, der tilskynder til vold eller groft forhåner en bestemt befolkningsgruppe, da sådanne ytringer ikke har nogen berettigelse i et demokratisk samfund.[5]

Efter den nug√¶ldende straffelovs ¬ß 266 b, er det strafbart at frems√¶tte hadefulde ytringer rettet mod en gruppe af personer p√• grund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Instituttet bem√¶rker i den forbindelse, at der i forhold til straffeloven ¬ß 266 b, blandt andet hersker uklarhed om, hvorn√•r gruppen af personer, som forh√•nes m.v., er s√• stor og mangfoldig, at en ytring ikke kan anses som omfattet af bestemmelsen. Uklarhed kan v√¶re h√¶mmede for den offentlige debat, da der dermed er risiko for, at nogen undlader at ytre sig af frygt for at blive straffet (“chilling effect“).

Ytringsfrihedskommissionen er i deres betænkning 1573 kommet med en række anbefalinger om blandt andet straffelovens § 266 b.

Kommissionens flertal anbefaler, at ¬ß 266 b ikke b√łr udvides til at omfatte flere grupper end tilf√¶ldet er i dag. I den sammenh√¶ng dem√¶rkes, at ‚ÄĚflertallet i kommissionen anerkender, at der findes andre samfundsgrupper end de omfattede, som har et legitimt krav p√• reel ligestilling i samfundet, herunder kvinder og personer med handicap, men ligestillingsproblemstillingen kan ikke uden videre sidestilles med det beskyttelsesbehov, som f√łlger af intolerance og had, som har v√¶ret bestemmende for afgr√¶nsningen af de grupper, der er omfattet af den g√¶ldende destemmelse i straffelovens ¬ß 266 b.‚ÄĚ[6]

En enig kommission fremh√¶ver, at ‚ÄĚafgr√¶sningen af ¬ß 266 b‚Äôs anvendelsesomr√•de overvejende synes at v√¶re begrundet i, at disse grupper af personer historisk set har haft et s√¶rligt beskyttelsesbehov som f√łlge af intolerance og had eller ligefrem forf√łlgelse fra (dele af) det omgivende samfund.‚ÄĚ[7]

En enig kommission andefaler endvidere, at ‚ÄĚder er dehov for en pr√¶cisering af den g√¶ldende bestemmelse i straffelovens ¬ß 266 b, hvis den som foresl√•et af flertallet grundl√¶ggende skal bevares i sin nuv√¶rende form.‚ÄĚ[8]

Selvom den nug√¶ldende straffelov ¬ß 266 b, stk. 1, alene n√¶vner ‚ÄĚseksuel orientering eller lignende‚ÄĚ, g√¶lder der en deskyttelse i et videre omfang end hvad der f√łlger af bestemmelsens ordlyd. Det fremg√•r af lovbem√¶rkningerne til ¬ß 266 b, der som eksempel direkte n√¶vner, at transvestisme er omfattet.[9] Instituttet bem√¶rker i den sammenh√¶ng, at en transvestit m√• anses som en person, der i p√•kl√¶dning eller adf√¶rd udtrykker et andet k√łn end det ved f√łdslen tildelte, og hvis k√łnsidentitet i st√łrre eller mindre grad adskiller sig fra det k√łn, den p√•g√¶ldende er blevet tildelt ved f√łdslen.

P√• denne m√•de kan k√łnsidentitet og k√łnsudtryk anses for allerede at v√¶re omfattet af straffelovens ¬ß 266 b ‚Äď p√• trods af, at disse beskyttelsesgrunde ikke udtrykkeligt fremg√•r af den nuv√¶rende bestemmelses ordlyd, jf. lovbem√¶rkningerne. Selvom det er mere uafklaret, om k√łnskarakteristika m√• anses for omfattet af beskyttelsesomr√•det ‚Äď blandt andet p√• grund af manglende praksis p√• omr√•det ‚Äď antager instituttet dog, at ogs√• k√łnskarakteristika m√• v√¶re omfattet af bestemmelsen ud fra samme fortolkning af lovbem√¶rkningerne. Instituttet mener ikke, at der med tilf√łjelsen af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika til straffelovens ¬ß 266 b, sker en udvidelse af anvendelsesomr√•det for bestemmelsen i praksis.

LGBTI+-personer udg√łr en mangfoldig gruppe af mennesker, som ikke kan kategoriseres under den samme beskyttelsesgrund, og som har et s√¶rligt beskyttelsesbehov i samfundet. Med tiden har det omgivende samfund f√•et en st√łrre forst√•else for, hvad det vil sige at v√¶re en transk√łnnet eller interk√łnnet person. Det understreger, at det er v√¶sentligt udtrykkeligt at tydeligg√łre denne forskel mellem hadefulde ytringer rettet mod en persons seksuelle orientering og mod en persons k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

Ved at tilf√łje k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i straffelovens regler om hadefulde ytringer i ¬ß 266 b vil beskyttelsen af interk√łnnede og transk√łnnede blive styrket og tydeliggjort. Dette vil skabe klarere rammer for og tydeligg√łre, hvilke ytringer man kan blive straffet for, hvilket h√łjner retssikkerheden for personer, der g√łr brug af deres ytringsfrihed. At indskrive disse grupper i bestemmelsen vil dermed ikke ‚Äď efter instituttets opfattelse ‚Äď i praksis begr√¶nse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuv√¶rende retstilstand.

OMFANGET AF HADFORBRYDELSER & HADEFULDE YTRINGER
Justitsministeriets offerunders√łgelse fra december 2020 viser, at mellem 1.500-2.500 personer mellem 16-74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold p√• grund af deres seksuelle orientering, herunder homo- eller transfobi.[10] Omtrent samme andel har angivet, at volden m√•ske skyldtes deres seksuelle orientering. Ogs√• i dette tilf√¶lde, skal der g√łres opm√¶rksom p√• de meget sm√• tal, som betyder, at resultaterne er beh√¶ftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem andelen af kvinder og m√¶nd, der mener, at voldsepisoden har eller m√•ske har v√¶ret motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Et dansk befolkningsstudie fra 2019 viser, at 35 procent af homoseksuelle og biseksuelle, og 56 procent af transk√łnnede har oplevet at blive mobbet, chikaneret, r√•bt efter p√• gaden eller diskrimineret.[11]

Det er tydeligt, at LGBTI+-personer er udsatte og har behov for beskyttelse fra det omgivende samfund, også fremadrettet.

KRAV OM RIMELIG TILPASNING P√Ö BAGGRUND AF K√ėNSIDENTITET, K√ėNSUDTRYK OG K√ėNSKARAKTERISTIKA
Det fremg√•r af lovudkastet, at der med det udtrykkelige forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i diskriminationslovgivningen, ikke stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed, men at der derimod vil ‚ÄĚv√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r‚ÄĚ (lovudkastets afsnit 3.1.2, side 21).

Der henvises herefter i lovudkastet til en kendelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet (kendelse nr. 9383 af 2. marts 2016), hvor det fastsl√•s, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en transk√łnnet kvinde, der fysisk fremst√•r som en mand, til et separat omkl√¶dningsrum i en sv√łmmehal ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder. I sagen udtalte Ligebehandlingsn√¶vnet, at sv√łmmehallen havde fors√łgt at l√łse situationen p√• bedst mulig m√•deved at tilbyde klager at kl√¶de om alene.

Instituttet bem√¶rker i den sammenh√¶ng, at k√łnsopdelte faciliteter til m√¶nd og kvinder indg√•r som en selvf√łlgelig del af samfundet og tilbydes fx i forbindelse med toiletter, omkl√¶dning i forbindelse med sport og fritidsaktiviteter mv. Det sker med hjemmel i ligestillingslovens ¬ß 3 a og ¬ß 3 om positiv s√¶rbehandling. K√łnsopdelingen har fx til form√•l at beskytte kvinder mod vold og overgreb, beskyttelse af kvinder og m√¶nds v√¶rdighed og bluf√¶rdighed samt at give kvinder og m√¶nd mulighed for at deltage i aktiviteter, de ellers ikke ville deltage i.[12]

I den forbindelse b√łr det bem√¶rkes, at det ikke kan udelukkes, at lovudkastets forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i diskriminationslovgivningen i visse tilf√¶lde vil give grundlag for krav om oprettelse af s√¶rlige fysiske faciliteter for transk√łnnede og interk√łnnede, idet det i konkrete situationer kan v√¶re n√łdvendigt at oprette ligev√¶rdige faciliteter, som er k√łnsneutrale (eller evt. rettet til et tredje k√łn) i tilslutning til de eksisterende k√łnsopdelte faciliteter.

Instituttet henviser til ministeriets j.nr. 2020-15853.

Med venlig hilsen

Louise Holck
DIREKT√ėR

Noter
  1. [Retur] Se Institut for Menneskerettigheders policy brief: anbefaling om bekæmpelse af LGBTI+-relateret diskrimination og hadforbrydelser (juli 2020). Tilgængeligt via: https://menneskeret.dk/udgivelser/anbefaling-bekaempelse-lgbti-relateret-diskrimination-hadforbrydelser
  2. [Retur] Se for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Handyside mod Storbritannien, 7. december 1976, sagsnummer 5493/72, pr. 49; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Palomo Sánchez og andre mod Spanien, 12. september 2011, sagsnummer 28955/06, 28957/06, 28959/06 og 28964/06, pr. 53.
  3. [Retur] I den forbindelse skal det n√¶vnes, at der de seneste √•r har v√¶ret national og international fokus p√• LGBTI-personers rettigheder. Dette har blandt andet resulteret i udarbejdelsen af Yogyakarta-principperne, der handler om anvendelsen af internationale menneskerettigheder i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet (2006). I 2017 blev der tilf√łjet yderligere principper og statslige forpligtelser, herunder beskyttelsen af k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Europa-Parlamentet har blandt andet henvist til disse principper i deres resolution af 18. december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-frie omr√•der (2019/2933(RSP)).
  4. [Retur] Se eksempelvis Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 3. udgave, 2019, side 83ff.
  5. [Retur] Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 17 om rettighedsmisbrug. Se blandt andet Delfi AS mod Estland, 16. juni 2015, sagsnummer 64569/09, pr. 136; Belkacem mod Belgien, 27. juni 2017, sagsnummer 34367/14, pr. 37.
  6. [Retur] Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573 del 1, side 30.
    Tilgængeligt på:
    https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/
    pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_1.pdf
    .
  7. [Retur] Ytringsfrihedskommissionens betaenkning_nr._1573_2020_del_1, side 29-30.
  8. [Retur] Ytringsfrihedskommissionen anbefalede, at Straffelovr√•det anmodes om at overveje og komme med forslag til, hvordan de konstaterede uklarheder i forhold til ‚ÄĚuddredelseskriteriet, grovhedskriteriet og deskyttelseskriteriet‚ÄĚ kan afhj√¶lpes, jf. Ytringsfrihedskommissionens betaenkning_nr._1573_2020_del_1, side 29.
  9. [Retur] Forslag til Lov om √¶ndring af borgerlig straffelov, kriminallov for Gr√łnland og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. (LFF1986-1987.1.196), side 3.
  10. [Retur] Justitsministeriets offerunders√łgelse: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet (2020), side 82.
  11. [Retur] Frisch, Morten; Moseholm, Ellen m.fl. i samarbejde med Statens Seruminstitut og Aalborg Universitet: (2019) Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt Sexus 2017-2018
  12. [Retur] Se Institut for Menneskerettigheders rapport: Ligestilling i priser og service ‚Äď en analyse af lovlig forskelsbehandling, 2016.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Intersex Danmark [Side 25.]
Kolding den 30 . November 2020

Intersex Danmark hilser initiativet om en √¶ndring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. velkommen, og gl√¶der os over, i den anledning at f√• mulighed for, at kunne fremkomme med et h√łringssvar.

Intersex Danmark er en menneskerettighedsbaseret forening for interk√łnnede, vi arbejder m√•lrettet, for at sikre menneskerettighederne for, og for at forbedre forholdene for, alle interk√łnnede, s√•vel b√łrn, som unge og voksne, i Danmark, uanset interk√łnsvariation.

Der er over 40 forskellige interk√łns-variationer, med tilh√łrende underkategorier, men ens for alle Interk√łnnede personer, er at de er f√łdt med atypiske variationer i deres k√łnskarakteristika, i en eller flere af f√łlgende kategorier: K√łnskromosomer, hormon-niveauer, k√łnsorganer, reproduktive organer, k√łnskirtler og sekund√¶re k√łnstr√¶k (Ansigts og kropsbeh√•ring, brystv√¶kst osv.) der er forskellig fra, hvad der anses som typisk og dermed socialt acceptabelt, for hanlige og hunlige kroppe.

Interk√łnnede er s√•ledes hverken entydigt hank√łn eller hunk√łn, og interk√łnnede kan, p√• trods af tildelt f√łdselsk√łn, og eventuel efterf√łlgende kirurgi eller behandling, ikke forventes at v√¶re i besiddelse af en anatomi, der er fuldt ud, eller udelukkende, er hverken hanlig eller hunlig.

Interk√łn er naturlig k√łnslig variation, der er ikke tale om sygdom, og de fleste interk√łnnede er sunde og raske individer, og kun f√• har behandlingskr√¶vende sygdomme, der s√¶tter deres sundhed i fare.

Mange interk√łnnede identificerer sig som m√¶nd eller kvinder, men en ikke ubetydelig andel af de interk√łnnede, identificerer sig som Nonbin√¶re, eller p√• anden vis udenfor den bin√¶re k√łnsopfattelse.

FN, EU, samt internationale Menneskerettigheds- og Interk√łns-organisationer verden over antager, at op imod 1,7% af verdens befolkning f√łdes som interk√łn, hvilket betyder at der Danmark, PT vil v√¶re op imod 100.000 interk√łnnede personer, det er dog ikke alle interk√łnnede der ved at de er f√łdt interk√łn.

Intersex Danmark ser som forening meget positivt p√• lovforslagene, som vi ser som et vigtigt skridt p√• vejen, imod ved lov ogs√• at sikre interk√łnnedes retsstilling i samfundet, ved at sikre denne s√¶rligt udsatte gruppe, beskyttelse imod hadforbrydelser, diskrimination og kr√¶nkelser p√• baggrund af deres k√łnskarakteristika.

  • Intersex Danmark byder forslaget om at inkludere termen K√łnskarakteristika i lov om ligestilling af kvinder og m√¶nd velkommen.
    Vi h√¶fter os dog ved at man fortsat vil benytte termen ‚ÄĚkvinder og m√¶nd‚ÄĚ i denne lov, hvilket vi anser som problematisk, idet man med denne formulering ekskluderer de mennesker, der ikke identificerer sig som m√¶nd eller kvinder, herunder en del af de interk√łnnede, der hverken fysisk eller k√łnsidentitetsm√¶ssigt, passer ind i den bin√¶re forst√•else, af kategorierne mand og kvinde.

    Anbefaling:
    Vi anbefaler derfor at man i overskriften s√¶tter ‚ÄĚnonbin√¶re‚ÄĚ ind i teksten s√• der kommer til at st√• ‚ÄĚKvinder, m√¶nd og nonbin√¶re‚ÄĚ og herefter i ¬ß1, ¬ß2.2, ¬ß3.3, ¬ß8, ¬ß9, ¬ß10a, ¬ß11, ¬ß11.2, ¬ß12.2 og ¬ß14 erstatter termen ‚ÄĚmellem kvinder og m√¶nd‚ÄĚ med den mere inkluderende formulering ‚ÄĚMellem k√łnnene‚ÄĚ, erstatter termen ‚ÄĚkvinders og m√¶nds‚ÄĚ med termen ‚ÄĚk√łnnenes‚ÄĚ og endeligt erstatter termen ‚ÄĚKvinder og m√¶nd‚ÄĚ med den mere inkluderende term ‚ÄĚk√łnnene‚ÄĚ for at sikre inklusion af alle personer, uanset k√łnsidentitet.

Birgitte er HR-ansvarlig i en mellemstor virksomhed (mellem 50-199 ansatte), der arbejde inden for Handel, Kommunikation og Privat Service i den private sektor

Birgitte fort√¶ller fx, hvordan det ville vare at springe ud som biseksuel og homoseksuel, men i endnu h√łjere grad som transperson og interk√łnnet:

‚ÄĚHvis man ligesom skulle s√¶tte det i en eller anden rangliste. Det lyder s√• grimt. Men hvis man skulle satte det i en eller anden rangliste, s√• tror jeg, at biseksuelle, homoseksuelle .. der tror jeg nogle gange, at m√¶ndene vil have det rigtig rigtig sv√¶rt ved det. S√• tror jeg, at transk√łnnede vil ligesom komme pa tredjepladsen eller hvad man skal sige, fordi folk ikke forst√•r det. Og s√• tror jeg at interk√łnnede‚Ķ det tror jeg slet ikke, at folk ville kunne forholde sig til her. (‚Ķ) Det er som om, at jo l√¶ngere v√¶k fra det som folk kender fra sin hverdag eller hvad man skal sige, her fra kontoret, jo sv√¶rere ville det blive Folk har jo en eller anden m√¶rkelig tendens til nogle gange at g√łre noget st√łrre end det er, fordi de ikke forst√•r det‚ÄĚ.
(Birgitte, HR-ansvarlig)

Susanne er leder af en mellemstor virksomhed (med 50-199 ansatte), som også arbejderinden for Handel, Kommunikation og Privat service.
Susanne fort√¶ller, at det ville vare sv√¶rt, hvis en medarbejder sprang ud som transperson eller interk√łnnet.

‚ÄĚDet tror jeg ville v√¶re meget sv√¶rere at forst√• og finde ud af. Jeg ved slet ikke. Det kan jeg egentlig slet ikke forestille mig, hvordan de ville reagere. Og vedkommende ville komme ud p√• v√¶rkstederne og st√• der over for v√¶rkstederne ikke‚Ķ.. Jeg tror ikke s√•dan en person ville overleve her p√• en eller anden m√•de.. psykisk.
(Susanne, Leder)

Som det fremg√•r, er interk√łnnede, grundet den manglende viden om omr√•det, i den generelle befolkning, i s√¶rlig risiko for diskrimination p√• arbejdsmarkedet, derfor er det vigtigt, at sikre interk√łnnede, igennem at inkludere termen k√łnskarakteristika i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet.

  • Intersex Danmark hilser forslaget om at inkludere termen k√łnskarakteristika i denne lovgivning velkommen.
  • Dog h√¶fter vi os ved, at man fortsat vil benytte termen m√¶nd og kvinder i lovens ¬ß 1 stk. 2. nr. 1-4 samt ¬ß 1 stk.5.nr.5.
    At benytte termen m√¶nd og kvinder i lovgivningen, ekskluderer personer, der definerer sig som nonbin√¶re eller p√• anden m√•de, udenfor den bin√¶re k√łnsopfattelse, hvilket bla. er tilf√¶ldet for en andel af de interk√łnnede personer, ved anvendelse af termen m√¶nd og kvinder, vil man effektivt ekskludere denne gruppe, fra at v√¶re omfattet af lovgivningen.

    Anbefaling:
    Vi anbefaler at man i ¬ß 1 stk. 2. nr. 1-4 samt ¬ß 1 stk.5.nr.5. erstatter termen ‚ÄĚm√¶nd og kvinder‚ÄĚ med den mere inkluderende term ‚ÄĚk√łnnene‚ÄĚ for at sikre inklusion af alle personer, uanset k√łnsidentitet.

Interk√łnnedes menneskerettigheder, er et punkt der er up and coming p√• den internationale menneskerettighedsagenda, og vi ser det som et virkeligt positivt signal, hvis Danmark, inkluderer termen k√łnskarakteristika i denne lovgivning.

MVH
Inge Toft Thapprakhon
Næstforperson
Intersex Danmark
Bjolderupvej 38
6000 Kolding

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Indre Mission [Side 30.]
Fredericia, den 3. december 2020

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark st√łtter lovforslagets intentioner. Ingen skal finde sig i diskrimination, forskelsbehandling, hadforbrydelser eller hadefulde ytringer, uanset om det er p√• grund af k√łn, race, tro, religion eller seksuel orientering. Vi oplever dog, at lovforslaget rummer flere vanskelige aspekter og indeholder en del ubekendte faktorer.

Lovforslaget rejser i det lys uklarheder, der bekymrer os. For opn√•r man ikke mest af alt ved lovforslaget i sin nuv√¶rende form at tilgodese nogle minoriteter i samfundet, for samtidig at skabe uklare forhold og usikre retstilstande for andre, herunder eksempelvis i kirkelige og religi√łse sammenh√¶nge? Vi vil n√¶vne nogle af disse forhold og uddybe nedenfor:

  1. Uklarhed for konsekvenser af definitionerne i lovens formål
  2. Diskrimination: usikkerhed om hvad der kan opfattes som diskriminering
  3. Ophævelse af forskel vedr. inden for og uden for arbejdsmarkedet
  4. Skyldig til andet er bevist?
  5. Om gældende undtagelser på det kirkelige område

1. Uklarhed for konsekvenser af definitionerne i lovens formål
Vi mener ikke, at det er n√łdvendigt i lovgivningen eksplicit at n√¶vne ‚ÄĚk√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika‚ÄĚ. Vi vurderer, at disse definitioner anl√¶gger en bestemt opfattelse af k√łn, som mest tager hensyn til nogle personer, s√¶rligt transk√łnnede og intetk√łnnede, og at det sker p√• bekostning af andres opfattelse. Vi deler den hensigt at im√łdeg√• en uklar lovgivning, hvor den enkelte kan have sv√¶rt ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder. Men det er en direkte uheldig l√łsning, hvis et lovforslag kun afhj√¶lper den situation for nogle, men samtidig skaber uklarhed og usikkerhed for andre. Derfor foresl√•r vi, at sagen b√łr kunne l√łftes frem p√• anden vis uden at lovf√¶ste √©t bestemt syn p√• k√łn.

Vi medgiver, at disse definitioner kan v√¶re med til at afklare begreber i forhold til usikre retstilstande, men noterer os, at det ved gennemgang af lovene er anf√łrt, at selvom k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ikke udtrykkeligt er anf√łrt som beskyttelsesgrunde, s√• er det dog hidtil lagt til grund, at de er omfattet af begrebet k√łn i lovene og dermed i praksis er beskyttet b√•de inden for og uden for arbejdsmarkedet samt i straffeloven og racediskriminationsloven (jf. side 10-11). Vedtages lovforslaget, er det vanskeligt at gennemskue, om det ud fra lovgivningen fortsat er muligt at h√¶vde et andet syn p√• k√łn i samfundet end en normkritisk opfattelse i forhold til eksempelvis et mere traditionelt syn p√• k√łn (biologisk betinget), samt hvad det vil f√• af betydning og konsekvenser for de sager, der indberettes for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Vi vil derfor anbefale, at der til g√¶ldende lov alene inds√¶ttes ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ i et nyt ¬ß 1, stk. 2, s√• formuleringen lyder: ‚ÄĚLovens form√•l er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering samt at modvirke chikane og sexchikane.‚ÄĚ Og at der sker en tilsvarende tilpasning i de love, som er n√¶vnt i lovforslaget.

2. Diskrimination: usikkerhed om hvad der kan opfattes som diskriminering
I lyset af vores usikkerhed om, hvad begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika helt pr√¶cist vil d√¶kke over, og hvad det vil kunne komme til at betyde i praksis, rejser der sig ogs√• en uklarhed om, hvordan diskriminering eller kr√¶nkelse n√¶rmere bestemt skal defineres.

Med en klassisk kristen forst√•else af k√łn og seksualitet vil der selvsagt v√¶re en holdning og heraf en praksis, som er begrundet i teologiske √•rsager, men som ikke handler om at diskriminere eller kr√¶nke. Det kan eksempelvis v√¶re: ikke at vie to af samme k√łn og undervise om, at √¶gteskabet er mellem en mand og en kvinde; fastholde det bibelske syn p√• mennesket, at det er skabt som mand og kvinde; at det ikke altid er muligt for LGBTI-personer at blive ansat som pr√¶ster, mission√¶rer eller indg√• i ledelse, repr√¶sentative funktioner m.v., da disse m√• kunne st√• p√• m√•l for kirkens eller organisationens teologiske fundament og form√•l. Der vil alts√• v√¶re tale om holdninger eller forskelsbehandling, som nogen kunne opfatte som diskrimination eller kr√¶nkelse.

N√•r det i lovforslagets kapitel 2a ¬ß 3b (side 2) fremg√•r, at ‚ÄúIngen m√• uds√¶tte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika betragtes som forskelsbehandling,‚ÄĚ vil det kirkelige arbejde, s√• blive ramt her? Efter vores bedste opfattelse hverken ‚ÄĚuds√¶tter‚ÄĚ og/eller ‚ÄĚinstruerer‚ÄĚ vi nogen til at forskelsbehandle, men praktiserer en kristen overbevisning ud fra et bibelsk menneskesyn, som ikke b√łr v√¶re underlagt et forbud, eller efter lovgivningen b√łr kunne opfattes som kriminelt.

Vi arbejder bevidst med sprog, forst√•else og adf√¶rd i m√łdet med LGBTI-personer, s√• enhver kan v√¶re velkommen i vores sammenh√¶nge. Flere LGBTI-personer oplever sig ogs√• hjemme og rummet i vores f√¶llesskaber.

Derfor anbefaler vi, at det klart og tydeligt præciseres, om lovforslagets nye forskelsbehandlingslov kan få betydning for den ovenfor nævnte teologisk begrundede praksis.

3. Ophævelsen af forskel vedr. inden for og uden for arbejdsmarkedet
I lovforslagets kapitel 2b ¬ß 3i (side 3-4) fremg√•r det, at ‚ÄúKlager over overtr√¶delse af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnseksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika… behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet.‚ÄĚ

Under pkt. 3.1.1.5. (side 17-18) er det n√¶vnt, at Ligebehandlingsn√¶vnet for nuv√¶rende behandler dels sager inden for arbejdsmarkedet om klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse.), dels sager uden for arbejdsmarkedet alene om klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race og etnisk oprindelse og handicap).

Med lovforslaget vil man g√łre op med denne todeling og give alle, der anser deres rettigheder for kr√¶nket, mulighed for at f√• deres sag h√łrt og f√łrt i Ligebehandlingsn√¶vnet med mulighed for godtg√łrelse og √łkonomisk kompensation ‚Äď uagtet om man reelt har mistet penge eller ej.

Vi forst√•r hensigten med at give bedre vilk√•r for, at sager om forskelsbehandling ogs√• uden for arbejdsmarkedet kan f√• et regi, hvori de kan h√łres (f.eks. ved afvisning af et boligselskab, jf. eksemplet side 18). Men det bliver uklart for os, n√•r der anf√łres p√• side 10: ‚ÄĚUden for arbejdsmarkedet er forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling eller chikane. Hertil kommer, at overtr√¶delse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag med strengere beviskrav til f√łlge. Det er s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering er tilstr√¶kkelig inden for arbejdsmarkedet, men at lovgivningen herom uden for arbejdsmarkedet kan styrkes.‚ÄĚ

Vi efterlyser en tydeligere begrundelse for at √¶ndre p√• denne todeling og oph√¶ve forskellen p√• behandling af sager inden for og uden for arbejdsmarkedet. Man g√•r dermed l√¶ngere end EU-direktiver foreskriver og udj√¶vner denne forskel. Med rette kan man sp√łrge, om det er n√łdvendigt i dansk ret! Det er en bevidst forskel (med vilje!), at EU giver en forskellig beskyttelse, og at man har implementeret det s√•dan i Danmark. Hermed g√¶lder tydelige forhold inden for arbejdsmarkedet, mens man udviser et vist hensyn til civilsamfundet. Hvad vil der ske, hvis man oph√¶ver denne forskel for adgang til Ligebehandlingsn√¶vnet? Mistes der en beskyttelse af civilsamfundet? Det b√łr klarl√¶gges.

Derfor anbefaler vi, at man opretholder denne forskel, så man ikke skaber usikkerhed og uklarheder for personer i al almindelighed.

Vi anbefaler, at man til grunde for klager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet tilf√łjer ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ, s√• der sker en styrkelse af beskyttelsesgrunde.

Endvidere anbefaler vi, at der gives et klart svar p√•, om kirkelige organisationer og trossamfund er undtaget, eller om man med dette lovforslag reelt har bestemt-, at vores tilgang til/syn p√• k√łn, seksuel orientering m.v. per definition er udtryk for forskelsbehandling, og om vi derfor kan risikere at skulle forsvare os i Ligebehandlingsn√¶vnet?

4. Skyldig til andet er bevist?
I lovforslagets kapitel 2a ¬ß 3b stk. 4 (side 2) fremg√•r det, at ‚ÄúHvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten, at bevise at ligestillingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.‚ÄĚ

P√• side 18 (og side 40) bliver det n√¶vnt, at man, ligesom i sager om forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, ogs√• vil indf√łre et princip om delt bevisbyrde i sager uden for arbejdsmarkedet.
Dette betyder i praksis, at den enkelte kun skal p√•vise en faktisk omst√¶ndighed, for eksempel at en given person ikke bliver valgt til et √•ndelig tillidshverv, og hvis d√©t giver anledning til blot en formodning om, at det kunne v√¶re udtryk for forskelsbehandling, s√• kan vedkommende f√• sagen frembragt i Ligebehandlingsn√¶vnet. Og i den sag vender bevisbyrden, s√• det bliver ‚Äúden anklagede‚ÄĚ, som skal bevise, at der ikke har tale om forskelsbehandling eller kr√¶nkelse i hverken direkte eller indirekte henseende.

Vi stiller os meget kritisk over for, at bare d√©t, at man ‚Äúanser sig for kr√¶nket‚ÄĚ og at bare ‚Äúen formodning om forskelsbehandling‚ÄĚ er nok til at f√• sin sag for Ligebehandlingsn√¶vnet med mulighed for √łkonomisk godtg√łrelse. Vi er ogs√• kritiske over for forslaget om, at bevisbyrden falder tilbage p√• ‚Äúos som anklaget‚ÄĚ ‚Äď for hvordan beviser man, at noget ikke er sket? Det vil egentlig betyde, at kirkelige organisation, trossamfund m.fl. kan p√•l√¶gges store byrder for at skulle bevise sin uskyld.

Derfor anbefaler vi, at det tydeligt fremg√•r, at dette ikke handler om en hetz mod dem, der har et traditionelt syn p√• √¶gteskab og en klassisk kristen opfattelse af k√łn og seksualitet, s√• de alene ud fra deres trosgrundlag anses som v√¶rende kr√¶nkende.

Vi mener, at her m√• g√¶lde den frihed, som er n√¶vnt i grundloven ¬ß 67: ‚ÄúBorgerne har ret til at forene sig i samfund og dyrke Gud p√• den m√•de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet l√¶res eller foretages, der strider mod s√¶deligheden og den offentlige orden‚ÄĚ 5. Om g√¶ldende undtagelser p√• det kirkelige omr√•de P√• side 35-35 og 39 fremg√•r det, at forskelsbehandling kan ske, hvis ‚ÄĚdet er begrundet i et legitimt m√•l og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige‚ÄĚ. Endvidere er der p√• side 44 (samt side 50) omtalt ‚ÄĚundtagelser for forbuddet mod forskelsbehandling‚ÄĚ, men det fremg√•r ikke klart, hvordan det stiller os p√• det kirkelige omr√•de i disse forhold.

Som det har v√¶ret anf√łrt i de forrige punkter, savner vi en tydeligg√łrelse af, om de lovgivningsm√¶ssige undtagelser ‚Äď i forhold til ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, der er p√• det folkekirkelige omr√•de og for trosamfundene (jf. Trossamfundsloven) ‚Äď fortsat vil g√¶lde, s√•fremt dette lovforslag vedtages?

Vi anbefaler, at det tydeligt kommer til at fremgå, at disse undtagelser fortsat er gældende og dermed skabe klarhed på området.

Afsluttende bemærkninger

Vi har som n√¶vnt i begyndelsen stor forst√•else og sympati for intentionen bag dette lovforslag, men samtidig oplever vi, at hensynet til og styrket beskyttelse af en r√¶kke minoriteter kan f√• konsekvenser for andre grupper i samfundet, herunder det kirkelige omr√•de. Det har sikkert ikke v√¶ret tilsigtet, men de anf√łrte bem√¶rkninger til lovforslaget giver grund til bekymring.

Vi håber, at vores anbefalinger vil indgå i udvalgsarbejdet.

Med venlig hilsen
p.v.a.

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark

Hans-Ole Bækgaard
formand
hans-ole.baekgaard@indremission.dk
Jens Medom Madsen
generalsekretær
jmm@imh.dk

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] KL [Side 34.]
Dato: 4. december 2020

Milj√ł- og F√łdevareministeriet, Departementet (nu Besk√¶ftigelsesministeriet), Ligestillingsafdelingen har i mail af 5. november 2020 fremsendt h√łring vedr√łrende lovforslag om √¶ndring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer).

KL skal meddele Beskæftigelsesministeriet, Ligestillingsafdelingen, at KL ikke har bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

I forhold til lovforslagets eventuelle √łkonomiske konsekvenser for kommunerne henviser KL til Besk√¶ftigelsesministeriet, Ligestillingsafdelingens mail af 26. november 2020 kl. 15.25, hvoraf det bl.a. fremg√•r:

‚ÄĚJeg kan henvise til, at det fremg√•r af pkt. 3.1.2, pkt. 3.1.3.1. samt de s√¶rlige bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 14 i det udsendte udkast til lovforslag, at der ikke stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r.‚ÄĚ

S√•fremt det m√•tte vise sig, at lovforslaget f√•r st√łrre √łkonomiske konsekvenser i forbindelse med √łget tilg√¶ngelighed i kommunale institutioner, tager KL forbehold for eventuelt at gen√•bne DUT-sp√łrgsm√•let.

Det har ikke v√¶ret muligt for KL¬īs bestyrelse at behandle KL¬īs h√łringssvar inden for tidsfristen, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk behandling.

Med venlig hilsen

Christel Andersen
Souschef, Jura og EU

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] LGBT komiteen [Side 35.]
H√łringssvaret bringes p√• en s√¶rskilt side. Tryk p√• linket.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] LGBT+ Danmark [Side 38.]
24/11-2020

LGBT+ Danmark bifalder at der langt om l√¶nge er fremsat et udkast til et omfattende lovforslag der i h√łjere grad skal sikre LGBT+ personer imod diskrimination.

Vores forening havde gerne set at sk√¶rpelsen var sket som et generelt forbud mod diskrimination, men mener alligevel at der er tale om en stor forbedring og afg√łrende pr√¶cisering af den eksisterende lovgivning p√• omr√•det.

Det er helt afg√łrende for vores m√•lgruppes f√łlelse af retssikkerhed at man udvider beskyttelsen til at inkludere de der bryder med normer for k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

På vegne af LGBT+ Danmark

Susanne Branner Jespersen
Sekretariatschef

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Ligebehandlingsnævnet [Side 39.]
2. december 2020

Ligebehandlingsnævnets indledende bemærkninger

Nævnet bemærker indledningsvis, at nævnet finder det naturligt, at klagesager efter de foreslåede ændringer af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven skal kunne indbringes for nævnet.

Lovforslaget indeholder forslag om et forbud mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af seksuel orientering.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inden for og uden for arbejdsmarkedet.

N√¶vnet har behandlet klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. N√¶vnet har i sin praksis fastsl√•et, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af ligestillingslovens og ligebehandlingslovens anvendelsesomr√•de.
N√¶vnet kan som eksempel henvise til sagsnr. 18-72224 og 18-69680, hvor klager fra to personer, der identificerede sig selv som ‚ÄĚqueers‚ÄĚ, blev behandlet efter ligestillingsloven. I sagsnr. 2016-6810-33077 blev en mandlig fysioterapeuts √łnske om at g√• feminint kl√¶dt p√• sin arbejdsplads behandlet efter ligebehandlingsloven.

Det er n√¶vnets opfattelse, at der med lovforslaget er tale om en kodificering af beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk inden for og uden for arbejdsmarkedet.

N√¶vnet har ikke haft lejlighed til at tage stilling til klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika.

Det fremg√•r af de almindelige bem√¶rkninger til lovforslaget, punkt 3.1.3.1. (side 24) og punkt 3.1.3.2. (side 25), at det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, ikke udelukker, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde. Forskelsbehandling p√• grund af k√łn i en s√•dan situation vil fortsat v√¶re omfattet af ligestillingsloven uden for arbejdsmarkedet og af ligebehandlingsloven og ligel√łnsloven inden for arbejdsmarkedet.

Til orientering har nævnet behandlet en række klager over forskelsbehandling på grund af flere diskriminationsgrunde.

N√¶vnet kan som eksempel p√• flere overtr√¶delser i samme sag henvise til sagsnr. 2017-6810-43025, hvor den afskedigede arbejdstager b√•de havde v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af handicap og p√• grund af k√łn. Sagen blev indbragt for domstolene i medf√łr af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet ¬ß 12, stk. 1. Retten i Randers afsagde den 24. september 2019 dom i sagen. Ved dommen fik den afskedigede arbejdstager medhold. Dommen er tilg√¶ngelig p√• Ligebehandlingsn√¶vnets hjemmeside.

Til belysning af n√¶vnets praksis henvises ogs√• til sagsnr. 18-38162, der angik p√•st√•et forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering, idet en mand, der havde haft seksuel kontakt med en anden mand, ikke kunne v√¶re bloddonor. N√¶vnet behandlede den del af klagen, der angik sp√łrgsm√•l om forskelsbehandling p√• grund af k√łn uden for arbejdsmarkedet efter ligestillingsloven, men n√¶vnet havde ikke kompetence til at behandle den del af klagen, der angik sp√łrgsm√•l om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Efter lovforslaget vil n√¶vnet fremover kunne behandle en s√•dan sag om p√•st√•et forskelsbehandling p√• grund af k√łn og seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.
I forhold til eventuel forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika og k√łn bem√¶rker n√¶vnet, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt, hvis det i lovbem√¶rkningerne pr√¶ciseres og/eller eksemplificeres, i hvilke tilf√¶lde en person m√• anses for at have v√¶ret udsat for forskelsbehandling p√• grund af b√•de k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika og k√łn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger til de enkelte dele af ændringsforslaget

Forslagets ¬ß 1, nr. 9 ‚Äď Indirekte forskelsbehandling

Det fremg√•r af de specielle bem√¶rkninger til forslagets ¬ß 1, nr. 9 (side 39), at ‚ÄĚ[f]orbuddet mod indirekte forskelsbehandling tager sigte p√• at hindre anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de fremtr√¶der som neutrale, dog alligevel vil stille personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige (proportionalitetsvurdering)‚ÄĚ.

Personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika

Den foresl√•ede bestemmelse svarer til bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn i ligestillingslovens ¬ß 2, stk. 3. Den svarer ogs√• til bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling i lov om etnisk ligebehandling ¬ß 3, stk. 3, der tilsvarende finder anvendelse uden for arbejdsmarkedet.

Det fremg√•r af lov om etnisk ligebehandling ¬ß 3, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt form√•l, og midlerne til at opfylde det er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

I EU-Domstolens dom af 6. april 2017 (C-668/15) fastslog Domstolen i betragtning 26, at ‚ÄĚdet [skal] vurderes, om denne praksis, selv om den er udformet neutralt, i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/43 stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til andre personer‚ÄĚ. Domstolen fastslog i betragtning 27, at ordene ‚ÄĚs√¶rlig[t] ufordelagtigt‚ÄĚ i bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling skal forst√•s s√•ledes, at det betyder, at det navnlig er personer af en bestemt etnisk oprindelse, som stilles i en ufordelagtig
situation som f√łlge af den omhandlede foranstaltning. Tilsvarende EU-Domstolens dom af 15. november 2018 (C-457/17), betragtning 47.

N√¶vnet bem√¶rker, at denne fortolkning af r√¶kkevidden af indirekte forskelsbehandling ogs√• kan have betydning i forhold til ligestillingsloven, og at en s√•dan fortolkning kan medf√łre, at ligestillingsloven efter √¶ndringerne alene vil beskytte mod forskelsbehandling af en person med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. En person vil s√•ledes ikke n√łdvendigvis v√¶re beskyttet mod forskelsbehandling, hvis den diskriminerende bestemmelse, betingelse eller praksis p√• samme tid stiller personer med en anden seksuel orientering, en anden k√łnsidentitet, et andet k√łnsudtryk eller andre k√łnskarakteristika ringere end andre personer. N√¶vnet har i forbindelse med bl.a. Europa-Kommissionens sp√łrgeskema vedr√łrende anvendelsen af direktiv 2000/43/EF om ligebehandling uanset race og direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til besk√¶ftigelse udtrykt bekymring for denne meget sn√¶vre beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling.

Sagligt formål
Om det saglige form√•l ved indirekte forskelsbehandling fremg√•r videre af de specielle bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 9 (side 39), at ‚ÄĚ[d]et m√• bero p√• en konkret vurdering, om det p√•g√¶ldende form√•l er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold til m√•let. Et eksempel p√• et sagligt og proportionalt form√•l vil kunne v√¶re at henvise en transk√łnnet person, som alene har f√•et foretaget √¶ndring af det juridiske k√łn, og fortsat fysisk fremst√•r som det modsatte k√łn, til at bade og kl√¶de om i et separat omkl√¶dningsrum af hensyn til andres bluf√¶rdighed‚ÄĚ.

N√¶vnet bem√¶rker hertil, at det angivne eksempel foruds√¶tter, at n√¶vnet indledningsvist har vurderet, at der foreligger en tilsyneladende neutral praksis i forhold til omkl√¶dningsrum, og at denne tilsyneladende neutrale praksis stiller personer med en bestemt seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til andre personer.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man i bemærkningerne til lovforslaget forholder sig til, hvilke formål der typisk vil være saglige.

N√¶vnet kan i den forbindelse henvise til forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af handicap (lov nr. 221 af 18. april 2018, handicapdiskriminationsloven), der tilsvarende finder anvendelse uden for arbejdsmarkedet, hvoraf det fremg√•r bl.a., at hensynet til andres sundhed og sikkerhed typisk vil v√¶re et sagligt form√•l. Et form√•l om √łkonomisk vinding kan efter disse forarbejder ogs√• v√¶re et sagligt form√•l, idet b√•de offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et √łkonomisk udbytte.

Bevisbyrde
Det fremg√•r af de specielle bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 9 (side 40), at ‚ÄĚ[h]vis der ikke foreligger et s√•dan bevismateriale, vidneforklaringer m.v., men alene en forklaring fra den person, der anser sig for kr√¶nket, og en modstridende forklaring fra den person, som beskyldning rettes imod, m√• Ligebehandlingsn√¶vnet ud fra den almindelige frie bevisbed√łmmelse tage stilling til, om der er tale om omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet forskelsbehandling‚ÄĚ

N√¶vnet bem√¶rker hertil, at klagerne i Ligebehandlingsn√¶vnet behandles p√• skriftligt grundlag, jf. lov om Ligebehandlingsn√¶vnet ¬ß 5, stk. 2. Der er ikke mulighed for mundtlig bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer under n√¶vnets behandling af en sag. N√•r n√¶vnet vurderer en sags skriftlige beviser, kan n√¶vnet inddrage skriftlige udsagn fra tredjemand. N√¶vnet henviser til Ligebehandlingsn√¶vnets √•rsberetning 2018, s. 36, om skriftlige udsagn fra tredjemand. √Örsberetningen er tilg√¶ngelig p√• n√¶vnets hjemmeside.

Forslagets ¬ß 1, nr. 13 ‚Äď repressalier

Det fremg√•r af lovforslagets ¬ß 1, nr. 13, at ingen m√• uds√¶ttes for ugunstig behandling eller ugunstige f√łlger som reaktion p√• en klage eller nogen form for retsforf√łlgning, der iv√¶rks√¶ttes med det form√•l at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Bestemmelsen om repressalier svarer til ligestillingslovens § 2 b.

N√¶vnet bem√¶rker, at forbuddet mod repressalier dermed alene vil g√¶lde den situation, hvor der er klaget eller indledt retsforf√łlgning. Derimod vil forbuddet mod repressalier ikke g√¶lde den situation, hvor den forurettede uds√¶ttes for ugunstig behandling som f√łlge af en direkte henvendelse til den offentlige eller private virksomhed, der p√•st√•s at have ud√łvet forskelsbehandling.

N√¶vnet bem√¶rker, at det kunne overvejes at anvende formuleringen ‚ÄĚufordelagtig behandling eller f√łlge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling‚ÄĚ, hvilket svarer til bestemmelserne i ligebehandlingslovens ¬ß 15, stk. 1, og forskelsbehandlingslovens ¬ß 7, stk. 2.

Forslagets ¬ß 1, nr. 14 ‚Äď Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

Foranstaltninger til fremme af ligestilling

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14 (side 44), at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 3 e, stk. 2, kan fastsætte overordnede regler for, hvornår der kan iværksættes positive særforanstaltninger uden en forudgående tilladelse fra en ressortminister.
Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens § 3, stk. 2.

I bekendtg√łrelse nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til fremme af ligestilling (Adgangen til at iv√¶rks√¶tte ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation) fastsat i medf√łr af ligestillingslovens ¬ß 3, stk. 2, har ministeriet for ligestilling fastsat regler for adgangen til at iv√¶rks√¶tte ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation.

Forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn er s√•ledes fraveget i de tilf√¶lde, hvor den skete forskelsbehandling falder ind under anvendelsesomr√•det i bekendtg√łrelse om initiativer til fremme af ligestilling. Hvis forskelsbehandlingen falder inden for omr√•det af bekendtg√łrelsen, er der ikke tale om ulovlig forskelsbehandling, og klager f√•r derfor ikke medhold. N√¶vnet kan som eksempel henvise til sagsnr. 2017-6811-29751 om afholdelse af et arrangement forbeholdt kvinder, og sagsnr. 18-33560 om et fitnesscenter kun for kvinder.

N√¶vnet bem√¶rker, at det b√łr pr√¶ciseres, hvorledes LGBTI-personer er stillet i forhold til bekendtg√łrelsen om initiativer til fremme af ligestilling, som ang√•r kvinder og m√¶nd.

Legitimt mål
Af de specielle bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 14 (side 44), fremg√•r det videre, at der med den foresl√•ede ¬ß 3 e, stk. 3, gives mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet i forhold til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, som det er muligt for m√¶nd og kvinder i den nug√¶ldende ¬ß 3 a i forhold til forskelsbehandling af det ene k√łn.

Det fremg√•r s√•ledes, at ‚ÄĚ[f]orskelsbehandling kan efter bestemmelsen finde sted, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.‚ÄĚ

N√¶vnet bem√¶rker, at n√¶vnet har anvendt den nug√¶ldende ¬ß 3 a i en r√¶kke tilf√¶lde, som efter n√¶vnets vurdering ikke ses at v√¶re omfattet af bekendtg√łrelse om initiativer til fremme af ligestilling, herunder i tilf√¶lde, hvor en person har v√¶ret udelukket fra at deltage i et arrangement p√• grund af sit k√łn.

N√¶vnet kan som eksempel henvise til sagsnr. 19-11411, hvor en mand havde v√¶ret udelukket fra at deltage i et lagersalgs f√łrste aften, der kun var for kvinder. I sagsnr. 19-43462 havde en kvinde v√¶ret udelukket fra at deltage i en herret√łjsforretnings arrangement, der kun var for m√¶nd. I begge sager havde klagerne v√¶ret udsat for direkte forskelsbehandling p√• grund af k√łn, og n√¶vnet foretog herefter en vurdering af, om forskelsbehandlingen var begrundet i et legitimt m√•l, og i givet fald om midlerne til at opfylde dette m√•l var hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

N√¶vnet forst√•r bem√¶rkningerne til den foresl√•ede ¬ß 3 e, stk. 3, s√•ledes, at bestemmelsen vil give mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet i de tilf√¶lde, hvor en LGBTI-person klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til andre LGBTI-personer er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige. N√¶vnet bem√¶rker, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt, at anvendelsesomr√•det for den foresl√•ede ¬ß 3 e, stk. 3, pr√¶ciseres i bem√¶rkningerne.

Forslagets ¬ß 1, nr. 14 ‚Äď Ikke pligt til tilg√¶ngelighed
Det fremg√•r af de specielle bem√¶rkninger til ¬ß 1, nr. 14 (side 45), at forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika ikke indeb√¶rer en pligt til tilg√¶ngelighed.

I hvilke situationer, der i givet fald vil være tale om tilgængelighed, fremgår ikke klart af bemærkningerne. Det fremgår heller ikke, om der for eksempel er en pligt til tilgængelighed for så vidt angår seksuel orientering, der også er omfattet af det foreslåede kapitel 2 a.

N√¶vnet er enig i, at der ikke i ligestillingsloven skal indf√łres en pligt til tilg√¶ngelighed.

If√łlge de almindelige bem√¶rkninger til lovforslaget, punkt 3.1.2. (side 22), betyder reglen, ‚ÄĚat der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed. Der vil derimod v√¶re en forventning om rimelig tilpasning, s√•ledes at eventuelle udfordringer l√łses i mindelighed, n√•r de opst√•r. Dette ligger i tr√•d med Ligebehandlingsn√¶vnets praksis, hvor det er fastsl√•et, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en transk√łnnet kvinde, der fysisk fremst√•r som en mand, til et separat omkl√¶dningsrum i en sv√łmmehal ud fra et bluf√¶rdighedshensyn til de andre kvinder. I sagen udtalte n√¶vnet, at sv√łmmehallen havde fors√łgt at l√łse situationen p√• bedst mulig m√•de ved at tilbyde klager at kl√¶de om alene (KEN nr. 9383 af 2. marts 2016)‚ÄĚ.

N√¶vnet bem√¶rker, at sagen med sagsnr. 2015-6811-22682 angik en person, der var f√łdt som og fremstod som en mand. Personen havde f√•et juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde og var blevet tildelt et nyt personnummer. Personen havde ikke f√•et foretaget operative indgreb.

I sagen var det personens opfattelse, at personalet i sv√łmmehallen ved at henvise til handicapomkl√¶dningen sidestillede personens k√łn med det at have et handicap. N√¶vnet foretog en helt konkret vurdering af det enkelte tilf√¶lde, som klagen angik. I denne vurdering indgik det forhold, at sv√łmmehallen havde fors√łgt at l√łse situationen p√• bedst mulig m√•de.
Situationen blev ikke l√łst i mindelighed, og afg√łrelsen er ikke udtryk for, at n√¶vnet er af den opfattelse, at der g√¶lder en almindelig pligt til rimelig tilpasning

N√¶vnet skal i alle sager om indirekte forskelsbehandling foretage en vurdering af, om en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l, og om midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Forslagets § 2 РForskelsbehandlingsloven

Det fremg√•r af lovforslagets ¬ß 2, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes som beskyttelsesgrunde i forskelsbehandlingsloven.

Som det fremg√•r af bem√¶rkninger til lovforslaget, har n√¶vnet i sin praksis indfortolket k√łnsidentitet og k√łnsudtryk i ligebehandlingslovens k√łnsbegreb.

N√¶vnet bem√¶rker, at lovforslaget vil medf√łre, at n√¶vnet fremover skal behandle disse klagesager efter forskelsbehandlingsloven.

Sexchikane

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, punkt 3.1.1.3. (side 15), at sexchikane ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Beskyttelsen mod sexchikane inden for arbejdsmarkedet er fastsat i ligebehandlingsloven.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis beskyttelsen mod sexchikane for LGBTI-personer uddybes i bemærkningerne.

N√¶vnet bem√¶rker i den forbindelse, at der med den seneste √¶ndring af ligebehandlingsloven er indf√łrt et forh√łjet godtg√łrelsesniveau i sager om sexchikane.

I medf√łr af lov nr. 1709 af 27. december 2018 om √¶ndring af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v.
(Styrket fokus p√• omgangstonen p√• arbejdspladsen i sager om sexchikane v√¶gt ved fasts√¶ttelsen af godtg√łrelsen.

Det fremg√•r af forslag til lov nr. 93 af 13. november 2018, at hensigten med √¶ndringen af ligebehandlingslovens ¬ß 14 som udgangspunkt var at forh√łje godtg√łrelsesniveauet i sager om forskelsbehandling
Der henvises til ovenstående bemærkninger om indirekte forskelsbehandling.

Forslagets ¬ß 3 ‚Äď Lov om Ligebehandlingsn√¶vnet

Som en f√łlge af de foresl√•ede √¶ndringer i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven er der samtidig foresl√•et √¶ndringer i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet.

Som en naturlig f√łlge af √¶ndringen af n√¶vnets kompetence til ogs√• at behandle klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√łr bekendtg√łrelse nr. 220 af 1. marts 2013 om forretningsorden for Ligebehandlingsn√¶vnet ¬ß 1 tilsvarende √¶ndres.

Forslagets ¬ß 7 ‚Äď Ikrafttr√¶den

Det fremgår af lovforslagets § 7, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

N√¶vnet antager, at dette indeb√¶rer, at overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, der finder sted den 1. juli 2021 og derefter, kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis dette præciseres i bemærkningerne.

Ligebehandlingsn√¶vnet uddyber gerne sine bem√¶rkninger, hvis ministeriet har √łnske herom, ligesom n√¶vnet naturligvis st√•r til r√•dighed for eventuelle sp√łrgsm√•l.

Venlig hilsen

Rikke Foersom
Formand for Ligebehandlingsnævnet

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Luthersk Mission [Side 49.]
04-12-2020

Luthersk Mission tilslutter sig h√łringssvaret fra Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.

De bedste hilsner
Birger Reuss Schmidt

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Manderådet [Side 50.]
25./11. 2020

Indledning
Den nuv√¶rende lov forbyder diskrimination p√• basis af k√łn. Form√•let med det nye lovforslag er at udvide dette forbud, s√•dan at det ogs√• bliver forbudt at diskriminere p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika; for enkelheds skyld vil vi her koncentrere os om at lovforslaget varetager hensynet til transk√łnnede.
Samtidig vil vi benytte lejligheden til at påpege et felt, hvor der i dag sker meget omfattende diskrimination af mænd.

A. LOV OM LIGESTILLING AF KVINDER OG MÆND (p.t. under Beskæftigelsesministeriet)

Sp√łrgsm√•l om bevisbyrde
Den nuv√¶rende lovs ¬ß2 stk. 4 lyder: ‚ÄĚHvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.‚ÄĚ

Her er der i nogen grad tale om omvendt bevisbyrde. Hvis f.eks. en kvinde p√•st√•r sig kr√¶nket af en person, der har leveret tjenesteydelser til hende, s√• er det den p√•g√¶ldende person der skal bevise, at vedkommende er uskyldig. Hvis der er tale om seksuelle kr√¶nkelser som anklages efter Straffeloven, s√• er den anklagede uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men efter Ligestillingsloven er den anklagede skyldig, indtil hans uskyld er bevist. Dette er i modstrid med almindelige retsprincipper. Det undrer os, at man her kan indf√łre omvendt bevisbyrde, da det os bekendt ellers ikke tillades i dansk lovgivning.
Den omvendte bevisbyrde er problematisk, fordi der kan v√¶re situationer, hvor det logisk set er umuligt at bevise sin uskyld ‚Äď man kan aldrig bevise, at noget IKKE er forekommet.
Det kan g√łre den anklagede helt ubeskyttet mod opdigtede anklager.

Dette har m√•ske i praksis sj√¶ldent indtil nu v√¶ret et problem i denne lov. Men n√•r hensynet til transk√łnnede indbygges i loven, vil det blive et stort problem.

Kr√¶nkelse af transk√łnnede
Den foreslåede §3b stk. 4 lyder:
Hvis en person, der anser sig for kr√¶nket, p√•viser faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, p√•hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.

Lad os se p√• nogle typer af episoder, der indtil nu har gjort, at transk√łnnede f√łler sig kr√¶nket.

If√łlge de transk√łnnedes selvopfattelse, s√• er en transkvinde (en mand der har skiftet k√łn til kvinde) faktisk en kvinde, og en transmand (en kvinde der har skiftet k√łn til mand) faktisk en mand. Det anses derfor for en kr√¶nkelse, hvis man omtaler en transkvinde som ‚ÄĚhan‚ÄĚ eller en transmand som ‚ÄĚhun‚ÄĚ. Hvis man mener, at der skal administreres p√• basis af biologisk k√łn, anser de transk√łnnede det som en uacceptabel kr√¶nkelse. Is√¶r i USA og England har der v√¶ret mange sager, hvor de transk√łnnedes lobby med stor energi og stor effekt har angrebet personer, som udtrykker uenighed med de transk√łnnedes opfattelse af k√łn.
Typisk har translobbyens angreb p√• disse personer f√łrt til, at de har mistet deres stilling. Her er et par eksempler p√• udsagn, der har f√łrt til at personen har mistet sin stilling:
1) ‚ÄĚBiologisk k√łn skal v√¶re udgangspunktet for beskyttelse af kvinders rettigheder‚ÄĚ
2) ‚ÄĚKvinder har ikke peniser‚ÄĚ
3) En transmand blev omtalt som ‚ÄĚhende‚ÄĚ ved en opfordring til at undg√• at ‚ÄĚhun‚ÄĚ kom til skade.

Links:
1) https://www.berlingske.dk/aok/klummeskribent-har-sagt-op-efter-anklager-om-transfobi
2) https://www.dailymail.co.uk/news/article-6192453/Student-editor-tweeted-womendont-penises-fired-university.html
3) https://www.berlingske.dk/kultur/underviser-fyret-i-usa-ville-ikke-sige-han-om-en-transkoennet

Translobbyen har s√•ledes en meget lav kr√¶nkelses-t√¶rskel, og har i disse lande magt til at det f√•r meget alvorlige konsekvenser for personer, hvis de udtrykker uenighed med de transk√łnnedes forst√•else af k√łn.
Der er grund til at tro, at disse tilstande i USA og England ogs√• er p√• vej i Danmark. S√•ledes har visse institutter indf√łrt regler om hvordan man tiltaler personer, som muligvis kunne v√¶re transk√łnnede. Det g√¶lder p√• DIS og p√• Institut for for Kunst- og Kulturvidenskab p√• K√łbenhavns Universitet, se nedenst√•ende link:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-04-mail-til-universitets-ansatte-undgaa-at-bruge-koennede-betegnelser-om-studerende

I dette link kan man ogs√• aktivere en meningsm√•ling. Her har 9805 personer markeret deres mening. 84 % er uenige i den politik om tiltale, som det p√•g√¶ldende institut har indf√łrt.
Man kan s√•ledes med rimelighed formode, at den praksis, som de transk√łnnede √łnsker indf√łrt, ikke har opbakning blandt flertallet af befolkningen. I overensstemmelse med et formentligt flertal i befolkningen skal det v√¶re muligt at formulere andre opfattelser af transk√łnnethed, f.eks. at der faktisk kun findes to biologiske k√łn, og at de transk√łnnede ikke tilh√łrer det k√łn, de mener at have skiftet over til.

Men tingene vil √¶ndre sig, hvis lovforslaget vedtages. Fra da af vil translobbyen have et juridisk redskab til overalt i samfundet at h√•ndh√¶ve sanktioner mod personer, der udtrykker uenighed med deres opfattelse af k√łn. Det vil v√¶re et indgreb mod ytringsfriheden, og det vil forhindre, at der kan foreg√• saglige diskussioner for og mod diverse opfattelser af transk√łnnethed. Hvis en person f.eks. siger ‚ÄĚKvinder har ikke peniser‚ÄĚ, s√• vil det if√łlge lovforslaget v√¶re op til denne person at bevise, at dette ikke er en kr√¶nkelse af de transkvinder, der har foretaget juridisk k√łnsskifte, men har beholdt deres penis. Hvordan skal man nogensinde kunne bevise det? Det kr√¶ver at der foreligger en definition p√•, hvad der forst√•s ved ordet ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ, og den definition kan der n√¶ppe nogensinde n√•s til enighed om.

Hvis loven skal kunne fungere, s√• skal den indeholde en definition p√• ord som ‚ÄĚmand‚ÄĚ og ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ, s√•dan at man objektivt kan afg√łre, om nogen har udtalt sig i strid med disse definitioner. Det nytter ikke at man definerer ordet s√•dan, at enhver der f√łler sig som kvinde, er en kvinde. Da vil begrebet blive subjektivt, og da vil det p√•ligge den anklagede at bevise, at den kr√¶nkede faktisk ikke subjektivt kan f√łle sig som kvinde. At f√łre et bevis om andres f√łlelser er umuligt, og derved skaber loven en umulig situation.

De hidtidige erfaringer med de transk√łnnedes lobby, is√¶r i udlandet, men efterh√•nden ogs√• i Danmark, er at translobbyen er meget aktiv og meget energisk. Vi kan derfor frygte, at hvis lovforslaget vedtages, s√• vil det blive startskuddet til et hidtil uset juridisk helvede, hvor translobbyen vil anklage enhver, der udtrykker uenighed med dem, indtil der er indf√łrt en form for diktatur, hvor alene de transk√łnnede kan bestemme, hvad man m√• sige.

For at undg√• et kommende inferno af anklager mod folk for at ydmyge eller nedv√¶rdige transk√łnnede, m√• teksten i ¬ß3b stk. 4√¶ndres. Ordet ‚ÄĚkr√¶nke‚ÄĚ m√• ikke forekomme, da det vil kunne bruges som anledning til at anklage personer, der udtrykker en saglig uenighed med transk√łnnede om k√łnsidentitet. Vi anerkender, at det skal v√¶re muligt med lovforslaget at forhindre, at der sker egentlig diskrimination mod transk√łnnede, s√•dan at de f.eks. forbig√•s ved stillingsans√¶ttelser; men loven m√• ikke kunne danne basis for retssager om udsagn, som af meget kr√¶nkelsesparate transk√łnnede opfattes som kr√¶nkende. Det m√• ikke i Danmark blive s√•dan, at personer kan blive afskediget for f.eks. at sige ‚ÄĚKvinder har ikke peniser‚ÄĚ eller at omtale en transmand som ‚ÄĚhende‚ÄĚ. Den tvang, der er indf√łrt f.eks. p√• Institut for for Kunst- og Kulturvidenskab om hvilke pronominer man skal bruge ved omtalen af andre mennesker, b√łr ikke kunne indf√łres.

Forskelsbehandling af mænd på familieretsområdet
Efter Mander√•dets opfattelse er den m√•de, som skilsmissef√¶dre behandles i familieretssystemet, det st√łrste ligestillingsproblem i Danmark i dag. Som udgangspunkt b√łr b√łrn efter en skilsmisse have en samv√¶rsordning, hvor de er lige meget hos faderen og hos moderen (en 7 / 7 ordning) og begge for√¶ldre skal lyttes til ligev√¶rdigt. Dette sker dog alt for sj√¶ldent i dag.
Vi kan henvise til en rapport fra VIVE
‚ÄĚFor√¶ldres tilfredshed med de familieretlige myndigheder‚ÄĚ
https://pure.vive.dk/ws/files/3522945/301279_For_ldres_tilfredshed_med_de_familieretlige_myndigheder_A_sikret.pdf

Her fremg√•r det, at ud af samtlige afg√łrelser om samv√¶r er det kun ca. 15 %, hvor samv√¶ret fordeles ligeligt mellem mor og far. Denne lave andel g√¶lder for alle typer sager ‚Äď fra de mest konfliktfyldte til de mindst konfliktfyldte. Dette sker p√• trods af, at talrige forskningsprojekter samstemmende fastsl√•r, at det bedste for barnet er ligev√¶rdig relation til mor og far og dermed en ligev√¶rdig fordeling mellem mor og far af samv√¶ret – ogs√• i de sager, hvor der er h√łjt konfliktniveau. Her kan vi henvise til, hvad Mander√•det tidligere har skrevet om forskningen p√• omr√•det:

https://www.facebook.com/manderaadet/posts/553478675374617

Hvis man f√łrst og fremmest vil varetage barnets tarv, skal man alts√• str√¶be efter en 7 / 7 ordning og respektere ligev√¶rdigt biologisk for√¶ldreskab.

Ligestillingsloven siger i sin nuv√¶rende form (¬ß2, stk. 2 og 3): ‚ÄĚDer foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af k√łn behandles ringere, end en anden bli-ver, . . . . Der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn . . . .‚ÄĚ

Det er faktuelt s√•dan, at f√¶dre generelt behandles ringere end m√łdre i familieretssystemet.
Mange m√łdre s√łger at holde faderen ude af barnets liv, og det kan de g√łre ved bevidst at skabe konflikter. N√•r s√• myndigheden konstaterer, at der er en konflikt, s√• konkluderer man, at konflikten er til skade for barnet. Man siger, at barnet skal have mest muligt ro, og det kan det f√• ved at v√¶re hele tiden hos moderen, mens al kontakt til faderen afbrydes. P√• den m√•de lykkes det for tusinder af m√łdre at f√• barnet helt eller n√¶sten helt for sig selv. Men begrundelsen er ugyldig ‚Äď forskningen viser ikke, at det er bedst for barnet kun at v√¶re hos moderen; forskningen viser at ogs√• i konfliktfyldte situationer er det bedst for barnet at have ligev√¶rdig kontakt til begge for√¶ldre.

Man kan godt flytte barnet væk fra faderen, men man kan ikke flytte faderen ud af barnet!
Derfor vil konflikten ‚Äď skabt af moderen ‚Äď altid findes i faderens repr√¶sentation i barnet.

Den praksis, som familieretshuset ud√łver, er alts√• i strid med ligestillingsloven. Den stiller personer af det ene k√łn s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn. Og det stiller ogs√• barnet meget ringere, da det mister relationen og kontakten til faderen.

Vi √łnsker, at diskriminationen af f√¶dre og b√łrn i det offentlige systemer i relation til familiesp√łrgsm√•l g√łres klart ulovlig. Derfor skal der indf√łres en passus i ligestillingsloven, der TYDELIGT ligestiller et barns biologiske for√¶ldre i rettigheder, pligter og ansvar, og som forpligter alle til at iagttage de biologiske for√¶ldre som ligev√¶rdige, under strafansvar – s√• der ikke fortsat sker den massive diskrimination, som det ses s√• tydeligt i dag p√• hele familieomr√•det.
Passusen kan f.eks. v√¶re noget t√¶t p√• f√łlgende :

Et barns to biologiske for√¶ldre er begge barnets v√¶rger og varetagere og skal ses som ligev√¶rdige med fuldt ud lige for√¶ldrerettigheder, ligev√¶rdigt for√¶ldreansvar, lige for√¶ldrehandlemuligheder og lige for√¶ldrepligter overfor f√¶lles biologisk barn, med mindre anden praksis er begrundet i legitime hensyn til overh√¶ngende dokumenteret fare for barnet.‚ÄĚ

Ordet ‚ÄĚdokumenteret‚ÄĚ er her afg√łrende, idet den nuv√¶rende sk√¶ve praksis bygger p√• og anerkender moderens udokumenterede og ofte usande p√•stande om faderen.
Vi √łnsker at en passus i denne stil indf√łres i loven, s√•dan at det tydeligt markeres, at ligestillingsloven ogs√• skal overholdes af myndigheder p√• familieretsomr√•det.

B. RACEDISKRIMINATIONSLOVEN (lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.) (under Justitsministeriet)

Den eksisterende paragraf 1 i denne lov lyder:
¬ß 1. Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

Det nye lovforslag sig nu bl.a.:
¬ß 1, stk. 1, √¶ndres ordene ¬Ľeller seksuelle orientering¬ę til: ¬Ľseksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika¬ę.

I bemærkningerne til lovforslaget står der bl.a.:
Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvidere strafbart af nogen af de i § 1, stk. 1, nævnte grunde at nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Det gælder f.eks. adgangen til forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer, koncerter m.v.), parker, strande, sportsarrangementer m.v., hvortil offentligheden har adgang . . .

Der står også i bemærkningerne at
Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt m√•l. Et legitimt m√•l kan f.eks. v√¶re . . . tilrettel√¶ggelse af sportsaktiviteter (f.eks. sportsbegivenheder, som kun det ene k√łn har adgang til).

Det vil give v√¶sentlige problemer, hvis disse forskrifter udvides til ikke blot at omhandle hensyn til race, tro m.v., men ogs√• hensyn til transk√łnnede.

Problemet er at transkvinder (dvs. m√¶nd som, har skiftet k√łn til kvinder) h√¶vder at de ER kvinder, og at det er diskrimination hvis de ikke f√•r adgang til alt hvad kvinder har adgang til.
Dette giver is√¶r konflikter i sportsklubber og sportskonkurrencer. N√¶rmere bestemt g√¶lder det de personer, som f√łrst skifter k√łn efter at de har gennemlevet puberteten. Hvis en person gennemlever puberteten som hank√łn, s√• vil kroppens testosteron give en mandlig udvikling af skelet og muskler. N√•r den udvikling er fuldf√łrt, kan den ikke vendes om ved hormonterapi. Kropsh√łjden kan f.eks. ikke reduceres ved hormonterapi. Derfor vil transkvinder v√¶re fysisk st√łrre og st√¶rkere end normale kvinder, og de vil uv√¶gerligt vinde over normale kvinder i visse former for sportskonkurrencer.

De g√¶ldende regler for sportskonkurrencer er, at en person har lov at deltage som kvinde, hvis vedkommende igennem de seneste 12 m√•neder har opretholdt en koncentration af testosteron i serum p√• under 10nmol/liter (hvor normale kvinder generelt har et niveau p√• h√łjst 2¬Ĺ nmol/liter). Reduktionen af testosteron-niveauet vil betyde at personen har lidt lavere energioms√¶tning, og vedkommendes sportspr√¶stationer kan derfor blive nedsat med nogle f√• %. Men generelt har m√¶nd 10 ‚Äď 25 % st√łrre pr√¶stationsniveau end kvinder i diverse sportsgrene, og hvis hormonbehandling kun neds√¶tter ydeevnen med nogle f√• %, vil en transkvinde (der tidligere har v√¶ret en voksen mand) have en unfair fordel i forhold til normale kvinder.

I visse sportsgrene (f.eks. v√¶gtl√łftning, spydkast) vil en sportstr√¶net transkvinde uv√¶gerligt altid vinde over en sportstr√¶net normal kvinde, dvs. s√• snart en transkvinde stiller op, har normale kvinder ikke l√¶ngere nogen chance. I andre sportsgrene (f.eks. l√łb) er det muligt, men usikkert, at transkvinder f√•r en unfair fordel.

De fleste steder i verden er det forbudt at udelukke trans-kvinder fra kvindesport, og det har nu i de seneste f√• √•r betydet, at megen kvindesport er ved at blive √łdelagt. N√•r som helst en trans-kvinde stiller op, neds√¶tter det drastisk normale kvinders chancer for at vinde.
I de seneste få år har der været et stigende antal groteske tilfælde, hvor transkvinder, der tydeligvis stadig har fysik som store og stærke mænd, vinder overlegent over normalekvinder.

Enkelte steder har man nu taget konsekvensen af dette. I dette efter√•r vedtog det internationale rugbyforbund som det f√łrste forbund i verden, at transk√łnnede rugbyspillere, der identificerer sig som kvinder, ikke kan deltage i international konkurrence.
Der er dog stadig frit slag for at konkurrere i hjemlige ligaer. World Rugby¬īs begrundelse for dette er, at ‚ÄĚMed de bedst tilg√¶ngelige beviser for effekten af et nedsat testostoronniveau for transkvinder, har vi konkluderet, at sikkerhed og ‘fairness’ lige nu ikke kan blive sikret for kvinder, som konkurrerer mod transkvinder i rugby‚ÄĚ. Risikoen for skader √łges for de andre kvinder p√• banen med 20-30 procent, n√•r en transkvinde spiller.

En dansk idr√¶tsforsker siger om dette: ‚ÄĚ I kontaktsport som h√•ndbold og rugby er det relevant at have en bekymring om forh√łjet skadesrisiko. Det er klart, hvis en transkvinde p√• 110 kilo tackler en biologisk kvinde p√• 70 kilo, s√• er skadesrisikoen st√łrre, end hvis tacklingen kommer fra en biologisk kvinde p√• 70 kilo . . Derfor er kvindekategorien ikke til for at diskriminere, men for at beskytte kvinder mod m√¶nd. Diskussionen og problemet opst√•r jo s√•, n√•r man siger, at nogle kvinder, der tidligere har v√¶ret m√¶nd, ogs√• skal have adgang til kvindekategorien, for s√• har vi behov for definitioner af, hvorn√•r man er en mand eller kvinde.‚ÄĚ
Her henviser til denne reference:
https://www.dr.dk/sporten/oevrig/forbund-udelukker-transkvinder-fra-international-rugby

Også her i Danmark er det derfor vigtigt, at det fortsat vil være lovligt af sportsklubber at udelukke trans-kvinder fra kvindesport, når det er påkrævet. Går lovforslaget igennem, kan det i værste fald spolere al konkurrencesport for kvinder i Danmark.

Man begår derfor en stor fejl, hvis man vedtager det foreliggende lovforslag, der kræver at transkvinder ubetinget skal have adgang til kvindesport.

På vegne af Manderådet

Kåre Fog
Bestyrelsesmedlem

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Politiforbundet [Side 58.]
10-12-2020

Politiforbundet har ingen bem√¶rkninger til h√łringen.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] TransAktion [Side 60.]
4. December 2020

TransAktion hilser lovgivningsm√¶ssige √¶ndringer, der kan bidrage til at forbedre rettigheder og levevilk√•r for LGBTIAQ+-personer velkommen – herunder den politiske plan med 10 konkrete initiativer, der blev fremlagt i august, og i forl√¶ngelse af denne, n√¶rv√¶rende lovforslag. Samtidig finder vi det vigtigt at p√•pege, at vi p√• ingen m√•de mener, at justering af lovgivningen kan st√• alene. For at forbedre transpersoners ‚Äď og i bredere forstand LGBTIAQ+-personers ‚Äď levevilk√•r i Danmark, skal der omfattende tiltag til, som er m√•lrettet alle niveauer i samfundet. Det betyder ogs√•, at vi ikke anser, at gennemf√łrelsen af disse konkrete lovforslag – selv med en implementering af vores, for nuv√¶rende, anbefalinger – vil betyde, at anti-trans og anti-LGBTIAQ+ strukturer og diskrimination er afskaffet, eller at nu er LGBTIAQ+-personer ligestillet med den √łvrige befolkning. Lovgivning kan v√¶re et af flere skridt mod forbedringer – is√¶r n√•r det drejer sig om afskaffelse af diskriminerende lovgivning og/eller praksis.

I det f√łlgende vil vi kommentere p√• det konkrete lovforslag samt uddybe om behov for forebyggelse og uddannelse. Vores kommentarer og anbefalinger er baseret p√• professionelle og faglige vurderinger og er praksis- og vidensbaserede, idet de tager afs√¶t i vores daglige arbejde med at forbedre trivsel, levevilk√•r og rettigheder for transpersoner. Det skal ydermere bem√¶rkes, at dette h√łringssvar ikke er udtryk for en udt√łmmende anbefaling til omr√•det, men afspejler den hast, som n√¶rv√¶rende arbejder afkr√¶ver, og de ressourcer vores organisation har for nuv√¶rende grundet en generel mangel p√• funding af vores arbejde, samt den prek√¶re og alvorlige situation som vi og vores milj√łer befinder sig i under pandemien.

Overordnede kommentarer til lovforslaget
For det f√łrste finder vi det vigtigt at pointere, at vi har forskellige vurderinger af og anbefalinger til Ligestillings- og forskelsbehandlingslov p√• den ene side og beskyttelse mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• den anden side. Dette handler is√¶r om vores overordnede analyse af politiet som institution, samt af f√¶ngselssystemet. I n√¶rv√¶rende h√łringssvar vil vi dog forholde os s√• konkret som muligt til n√¶rv√¶rende lovforslag og komme med overordnede samt konkrete kommentarer,anbefalinger og henstillinger hertil.

For det f√łrste havde vi i TransAktion hellere set et generelt og samlet diskriminationsforbud, der har til form√•l at beskytte undertrykte grupper i samfundet, frem for et fokus p√• og dermed tilf√łjelse af enkelte kategorier. Der er flere problemer med et fokus p√• kategorier. For det f√łrste l√¶gger det op til et personfokus, alts√• et fokus dels p√• den enkelte person, der rejser en klage eller sag og dels p√• den individuelle/individualiserede handling at beg√• diskrimination, frem for et fokus p√• strukturer i samfundet, der skaber andetg√łrelse, marginalisering, ulighed og diskrimination. For det andet l√¶gger dette fokus op til et fokus p√• intention, frem for p√• de overordnede samfundsstrukturer (eksempelvis k√łnnede strukturer, misogyni og sexisme, anti-trans-strukturer, racisme mm.), der muligg√łr forskelsbehandling og diskrimination. Sidst men ikke mindst betyder et fokus p√• kategorier, at fremtidige sager i forskellige grader vil komme til at bero p√•, at den der rejser en klage eller sag skal bevise et tilh√łrsforhold til en bestemt kategori – eksempelvis i en sag, der handler om k√łnsidentitet, vil personen angiveligt skulle bevise sin k√łnsidentitet og sandsynligvis at vedkommende er trans. Dette er dybt problematisk af flere √•rsager, dels fordi vores erfaring fra andre retslige og statslige instanser som fx sundhedssystemet, asylsystemet, f√¶ngselssystemet mm. viser, at de definitioner af eksempelvis transperson, som anvendes, er yderst sn√¶vre og udelader st√łrstedelen af folk, der identificerer sig som transperson. Og dels fordi der hermed fokuseres p√• den enkeltes identitet fremfor p√• gerningspersonens/anklagedes opfattelse af person en i relation til normer og strukturer i en given situation og hermed ogs√• dennes antagelser om den forurettede.

I forl√¶ngelse heraf er vi is√¶r bekymrede og stiller os kritiske over for, hvilke instanser, der anses som eksperter og bliver tildelt autoritet i forhold til at vurdere, hvem der er transperson og/eller person med interk√łnsvariationer mm. I retssager er der praksis for at anvende Retsl√¶ger√•det som √łverste instans, hvilket vi er dybt kritiske over for og p√• det st√¶rkeste m√• advare mod, da retsl√¶ger√•det som institution har en lang historie af at v√¶re direkte medvirkende, og i mange historiske perioder hovedakt√łr, til at definere og opretholde forst√•elser af trans personer som syge, hvilket har medf√łrt bl.a. sygeligg√łrelse af transpersoner, som forts√¶tter den dag i dag, kriminalisering, indesp√¶rring, tvungen sterilisation f√łrst via kastrationsloven og senere i separat lovgivning helt indtil 2014, samt tvungen psykiatrisk udredning for at tilg√• transspecifik sundhed som fx hormoner og kirurgi, hvilket stadig er praksis i dag.

Derudover er vi i TransAktion bekymrede over, at et fokus p√• og tilf√łjelse af flere kategorier frem for et generelt diskriminationsforbud kan fordre et endimensionelt fokus – p√• eksempelvis kun k√łn eller race eller seksuel orientering etc. – og stille personer, som oplever diskrimination p√• baggrund af flere faktorer p√• en gang i en d√•rligere situation. Vi ved, at dette er tilf√¶ldet i andre lande. Et eksempel kunne v√¶re en transperson, som er racegjort, som er blevet n√¶gtet adgang til et omkl√¶dningsrum med en r√¶kke kommentarer, der b√•de henviser til vedkommendes k√łnsidentitet, k√łnskarakteristika og raceg√łrelse. Vi er bekymret for, at et fokus p√• enkelte kategorier i lovgivningen: race, k√łnsidentitet, k√łnskarakteristika vil betyde, at der skal fokuseres p√• et forhold frem for alle, og at der rejses krav om tilstr√¶kkelig bevisf√łrelse for diskrimination inden for et enkelt forhold/kategori frem for p√•, hvordan kombinationen af flere undertrykkende strukturer virker sammen og stiller samfundsgrupper, som uds√¶ttes for flere undertrykkende strukturer p√• samme tid i en langt d√•rligere situation generelt og specifikt i forhold til at uds√¶ttes for diskrimination og vold, samt for at opn√• medhold i klager, retssager mm.

Anbefalinger vedr√łrende sprog i lovforslaget
Vi har en række kommentar og anbefalinger angående sprog i udformningen af lovforslaget.

Vi henstiller til, at transperson anvendes frem for transk√łnnet. Transperson anvendes som et paraplybegreb, der ogs√• rummer kategorier som – men ikke begr√¶nset til – transvestit, ikkebin√¶r/nonbin√¶r, ak√łnnet, bik√łnnet mm., mens transk√łnnet af nogen anvendes om et specifik gruppe af transpersoner. For at sikre, at lovgivningen kan an vendes af alle inden for et bredt og udefineret spektrum af transpersoner er denne nuance vigtig.

Definition af k√łnsidentitet i udkastets baggrund (s.10). K√łnsidentitet defineres her som “en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn.” P√• trods af dette bruges der i lovforslaget sprog, der kan tolkes s√•dan, at der skal differentieres imellem personer, der har skiftet juridisk k√łn, og personer, der ikke har skiftet juridisk k√łn, som i dette eksempel p√• s. 39: “Et eksempel p√• et sagligt og proportionalt form√•l vil kunne v√¶re at henvise en transk√łnnet person, som alene har f√•et foretaget √¶ndring af det juridiske k√łn, og fortsat fysisk fremst√•r som det modsatte k√łn, til at bade og kl√¶de om i et separat omkl√¶dningsrum af hensyn til andres bluf√¶rdighed.” (se i √łvrigt kommentar til indholdet i dette eksempel nedenfor). TransAktion henstiller til, at det understreges tydeligt i loven, at k√łnsidentitet ikke defineres af en persons juridiske k√łn og/eller hvorvidt vedkommende har skiftet juridisk k√łn. Der er mange transpersoner, der af forskellige √•rsager ikke har mulighed for eller adgang til at skifte juridisk k√łn. Desuden er der i Danmark ikke mulighed for at have et juridisk k√łn, som ikke er bin√¶rt, hvilket udelukker mange transpersoner fra at s√łge juridisk k√łnsskifte.

Som ovenfor n√¶vnt er vi is√¶r bekymrede og stiller os kritiske over for, hvilke instanser, der anses som eksperter og bliver tildelt autoritet i forhold til at vurdere, hvem der tilh√łrer en bestemt kategori og fx er transperson og/eller person med interk√łnsvariationer. I vores professionelle virker arbejder vi ud fra en praksis om selvdefinition. Det vil sige, at det er den enkelte person, der ved hvilket k√łn og/eller kategori de tilh√łrer og anvender og derfor ogs√• den enkelte person, der vurderer om vedkommende er transperson. Derudover arbejder vi med en bred definition af transpersoner er inkluderende og bred, dvs.: alle der ikke er/definerer sig med det tildelte k√łn. Alle der identificerer sig et sted p√• transspektret (bredt udefineret), inklusive de, der identificerer sig/bruger termer som nonbin√¶r, ikkebin√¶r, ak√łnnet, bik√łnnet, genderqueer, k√łns nonkonform, two-spirit, og alle indimellem og udover disse termer og kategorier.

Den overordnede definition af LGBTIAQ+-personer i udkastets baggrund (s.10): “F√¶lles for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede er, at de enten bryder med normen om heteroseksualitet, eller at det k√łnsm√¶ssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.” Beskrivelsen “udfordrer den g√¶ngse opfattelse af k√łn” er problematisk, da den for det f√łrste antager, at man n√łdvendigvis “udfordrer” eller bryder med k√łnsnormer, hvilket ikke n√łdvendigvis er tilf√¶ldet, da transpersoner fx ogs√• kan g√łre kun p√• forventelige m√•der. Det er her m√•ske snarere cisnormativitet beskrivelsen hentyder til, hvilket vil sige forventningen om, at alle er
cispersoner og ikke lever med interk√łnsvariationer. For det andet, indikerer formuleringer, at der er tale om en aktiv provokering, hvilket tenderer til at antyde at det er LGBTIAQ+ personers egen skyld. TransAktion henstiller i stedet til at skrive: “F√¶lles for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og personer med interk√łnsvariationer er, at de bryder med normerne for og/eller forventningerne til seksualitet og/eller k√łn.”

Definition af seksuel orientering i udkastets baggrund (s.10): “1) seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvilket k√łn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.” TransAktion henstiller til, at der i stedet skrives: “1) seksuel orientering, som omfatter en persons tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvilke k√łn man er romantisk og/eller seksuelt
tiltrukket af.” S√•ledes rummer og beskytter formuleringen ligeledes pan-/bi-/aseksuelle mm. Og antager ikke at seksuel orientering n√łdvendigvis er statisk eller vedvarende gennem livet.

Definition af k√łnskarakteristika i udkastets baggrund (s.10) “4) k√łnskarakteristika, der d√¶kker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentiere k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.”
TransAktion henstiller til at s√¶tningen omformuleres, s√•ledes at det ikke antydes, at k√łn defineres af k√łnnede kropsdele. Desuden henstiller vi til, at Intersex Danmarks definition og sprog i √łvrigt anvendes omkring k√łnskarakteristika og/eller personer med interk√łnsvariationer. En mulig formulering kunne v√¶re: “4) k√łnskarakteristika, der d√¶kker over de legemlige egenskaber, der er blevet k√łnnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.”

Derudover anbefaler TransAktion, at al omtale af ‘m√¶nd og kvinder’ erstattes med ‘k√łnnene‘. Dette vil √•bne op for dels en anerkendelse af, at der findes flere k√łn end to og dels en sikring af nonbin√¶res/ikkebin√¶res/ak√łnnedes/bik√łnnedes/genderqueers’/k√łns nonkonformes – samt andre personer, der ikke er/identificerer sig som mand eller kvinde – rettigheder ligeledes sikres i lovforslaget. Dette vil medf√łre implementering af f√łlgende √¶ndringer i teksten i lovforslaget (og tilsvarende i den √łvrige lovtekst):
  • “lov om ligestilling af k√łnnenen (overskrift)
  • “I lov om ligestilling af k√łnnenen (underoverskrift til ¬ß1).
  • “¬ĽStk. 2. Lov om ligebehandling af k√łnnene med hensyn til besk√¶ftigelse m.v., barselsloven, lov om lige l√łn til alle k√łn, lov om ligebehandling af k√łnnene i forbindelse med […]” (¬ß1, punkt 3 i udkastet).
  • “I ¬ß 3 a, stk. 1, √¶ndres ¬Ľaf det ene k√łn, hvis det¬ę til: ¬Ľ, hvis levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest er til personer af et bestemt k√łn¬ę. (¬ß1, punkt 6 i udkastet)
  • “ligebehandling af k√łnnene uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, jf. kapitel 2, ogn (¬ß1, punkt 15 i udkastet)
  • “3. I ¬ß 1, inds√¶ttes efter stk. 3 som nyt stykke:¬ĽStk. 4. N√¶vnet behandler klager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika efter ¬ß¬ß 3 e, 3 f og 3 g i lov om ligestilling af k√łnnene.¬ę (¬ß3, punkt 3 i udkastet).

Anbefalinger til konkrete ændringer i udkast til lovforslag
Her f√łlger en r√¶kke konkrete anbefalinger med udgangspunkt i n√¶rv√¶rende udkast til lovforslagets udformning. Disse anbefalinger betyder ikke, at vi ikke stadig overordnet set anbefaler et generelt diskriminationsforbud, men at vi ligeledes har anbefalinger s√•fremt lovforslaget vedtages i n√¶rv√¶rende form, hvor der tilf√łjes kategorier til den eksisterende lovgivning.

Gennem hele teksten. TransAktion anbefaler, at der skrives “, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og/eller k√łnskarakteristika” frem for “, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika“, s√•ledes at det understreges, at der kan v√¶re tale om flere forhold p√• en gang.

¬ß1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget: “¬ß 3 b affattes s√•ledes” ‚Ķ “Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

TransAktion anbefaler, at ¬ß 3 b, stk. 2 i stedet formuleres s√•ledes: “Der foreligger direkte forskelsbehandling, n√•r en person behandles ringere p√• grund af eller antagelse om vedkommendes seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, end andre personer bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.¬ę

¬ß1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget, stk. 3: “medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.” Det er uklart for TransAktion, hvorfor denne undtagelse er vigtig at medtage.

¬ß1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget, stk. 4. Transaktion finder det vigtigt, at det bibeholdes (som formuleret i udkastet) at det p√•hviler “modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet kr√¶nket.¬ę”

¬ß1, punkt 11 i udkastet til lovforslaget, stk. 3. Transaktion finder det vigtigt, at det bibeholdes (som formuleret i udkastet) at det g√¶lder b√•de “med det form√•l eller den virkning at […]”. Denne nuance er vigtig, da det dels kan v√¶re sv√¶rt og ofte umuligt at bevise, hvad form√•let har v√¶ret og dels at form√•let ofte er irrelevant, n√•r virkningen er den samme.

¬ß1, punkt 14 i udkastet til lovforslaget, ¬ß 3 e., stk. 2. Er det muligt at formulere dette punkt, s√• der tages h√łjde for, at ligestillingsministerposten flyttes rundt (som det netop har v√¶ret tilf√¶ldet), eller vil dette punkt skulle √¶ndres l√łbende (og for nuv√¶rende) af denne grund?

¬ß1, punkt 14 i udkastet til lovforslaget, ¬ß 3 f.: Det fremg√•r af lovforslagets generelle bem√¶rkninger samt af bem√¶rkningerne til forslaget til ¬ß 3f i ligestillingsloven, at der ikke med lovforslaget √łnskes indf√łrt nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed. Efterf√łlgende refereres der i de generelle bem√¶rkninger til Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse KEN nr. 9383 af 2. marts 2016 (s. 13 og s. 22 i udkastet), hvori en
transkvinde blev n√¶gtet adgang til kvindernes omkl√¶dningsrum og i stedet blev henvist til et separat omkl√¶dningsrum. I bem√¶rkningerne fremh√¶ves dette som et eksempel p√• en praksis, der kan forts√¶tte som f√łlge af, at der ikke er krav om tilg√¶ngelighed, men kun om rimelig tilpasning.
Denne fremh√¶vning og tolkning finder vi yderst problematisk. Det kr√¶ver ingen s√¶rlig tilpasning eller √¶ndringer i √łvrigt at give personer ret til at bruge de facilitet er, der svarer til deres k√łnsidentitet – som i dette eksempel, hvor en transkvinde har ret til at anvende kvindernes omkl√¶dningsrum, fordi hun er en kvinde. Det er derfor forfejlet at betegne dette krav som et krav om tilg√¶ngelighed.
Omvendt ville det med n√¶rv√¶rende lovforslag udg√łre diskrimination, hvis en transperson n√¶gtes at bruge det omkl√¶dningsrum, der svarer til personens k√łnsidentitet eller henviser vedkommende til et separat omkl√¶dningsrum. Denne slags diskrimination er udbredt i det danske samfund og udg√łr en alvorlig barriere for b√•de personer med interk√łnsvariationer og transpersoners adgang til at modtage services og deltage i det offentlige liv i samme udstr√¶kning som cispersoner. TransAktion kr√¶ver at dette eksempel og denne fortolkning slettes fra bem√¶rkningerne, s√• de ikke bidrager til fejlagtige og dybt problematiske fortolkninger af diskriminationsforbuddet ved at tillade og direkte opfordre til visse former for diskrimination.
Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse i n√¶vnte sag v√¶kker ydermere dyb bekymring hos TransAktion og styrker kun vores anbefaling om, at uddannelse i n√¶rv√¶rende omr√•de er helt centralt for, at loven kan implementeres og have en effekt (se mere herom i n√¶ste afsnit).

Derudover henstiller vi til, at der i lovgivningen inkluderes et krav om tilg√¶ngelighed, da manglen p√• faciliteter for personer, som ikke er m√¶nd eller kvinder – og i visse tilf√¶lde for andre transpersoner og personer med interk√łnsvariationer – udg√łr barrierer for at modtage services og deltage i det offentlige liv i samme udstr√¶kning som cispersoner. I henhold til ovenst√•ende eksempel kan det eksempelvis v√¶re individuelle og/eller afsk√¶rmede omkl√¶dningsrum, badeforhold og toiletter, samt
toiletter og omkl√¶dningsfaciliteter, som ikke er bin√¶rt k√łnnede.

Under bem√¶rkninger (s. 8 i udkastet): “Institut for Menneskerettigheder f√•r desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser p√• omr√•det.” TransAktion anbefaler, at der skrives: “Institut for Menneskerettigheder f√•r desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika b√•de i og uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser p√• omr√•det.” Eller at det p√• anden vis tydeligg√łres enten under
bem√¶rkninger til lovforslaget eller i selve lovforslaget, at der er tale om alle n√¶vnte omr√•der b√•de i henhold til at rejse klagesager, ud√łve r√•dgivning samt foretage analyser p√• omr√•det.

Bem√¶rkninger ang√•ende sagligt og proportionale form√•l i forbindelse med ¬ß 3b: I bem√¶rkningerne n√¶vnes det, at et sagligt og proportionalt form√•l i forbindelse med vurderingen af indirekte forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens ¬ß 3b vil kunne v√¶re at n√¶gte en transperson adgang til det omkl√¶dningsrum, der svarer til personens k√łn p√• grund af personens fysiske fremtoning af hensyn til et form√•l om at tage hensyn til andres bluf√¶rdighed. Dette eksempel og tolkning g√•r tydeligt imod lovens form√•l, idet der opfordres til forskelsbehandling og diskrimination af transpersoner – og potentielt ogs√• personer med interk√łnsvariationer. Eksemplet fremst√•r som en opfordring til at forts√¶tte og udbrede denne diskriminerende praksis og bidrager til, at diskriminationsforbuddet kan fortolkes s√•dan, at det reelt kun g√¶lder og skal h√•ndh√¶ves, hvis det ikke medf√łrer, at cispersoner skal opleve besv√¶r eller, som esemplet indikerer, f√łler, at deres bluf√¶rdighed kr√¶nkes ved, at de skal dele intime rum med transpersoner eller personer med interk√łnsvariationer. Dermed retf√¶rdigg√łres diskrimination og opretholdelsen af anti-trans og anti-interk√łnsstrukturer og personer med interk√łnsvariationer og transpersoners rettigheder kr√¶nkes og fjernes. I en s√•dan situation, som eksemplet beskriver, vil der v√¶re tale om direkte diskrimination p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, og en s√•dan diskrimination kan f√łlgelig ikke retf√¶rdigg√łres med henvisning til saglige form√•l.

Forebyggelse og uddannelse
Der er en enorm mangel p√• fokus p√• – og dermed, m√• vi antage, interesse i – at forhindre forskelsbehandling og hadforbrydelser i Danmark. Opgaven med at h√•ndtere hadforbrydelser, diskrimination, eksklusion, mobning osv. ligger prim√¶rt i forebyggelse, det vil sige i skoler, ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner – s√¶rligt for folk, der arbejder i velf√¶rdsinstitutioner (sundhedspersonale, p√¶dagoger, folkeskolel√¶rere, socialr√•dgivere mm.). Vi ser det som den prim√¶re opgave og absolut h√łjeste prioritet at √¶ndre normer og strukturer i samfundet, som skaber ulighed, marginalisering og diskrimination, samt at ud√łve st√łtte til de folk, der oplever diskrimination, fordi de, af forskellige √•rsager, afviger fra normerne. Derfor b√łr forebyggelse, og ikke fokus p√• hadforbrydelseslovgivning, straffesystem og politiets autoritet, v√¶re en topprioritet.

En central opgave her er at sikre, at de medarbejdere, der skal h√•ndtere kommende klager, som vil kunne rejses p√• baggrund af n√¶rv√¶rende lov√¶ndringer er uddannet og har den n√łdvendige viden og erfaring til at arbejde med og forst√• dette omr√•de. Det g√¶lder fx Ligebehandlingsn√¶vnet ved Institut for Menneskerettigheder, samt andre centrale akt√łrer, som fx sundhedspersonale (eksempelvis i relation til seksuel vold). For at sikre dette, er det centralt, at medarbejderne l√łbende modtager uddannelse af organisationer og initiativer ledet af transpersoner, personer med interk√łnsvariationer, racegjorte personer osv., som har de relevante erfaringer og ekspertise.
Manglende forst√•else for og viden om diskrimination og forskelsbehandling relateret til racisme, anti-trans-, anti-interk√łn, anti-
queer-strukturer og -normer osv. resulterer i, at folk ikke f√•r den st√łtte, de har brug for og ret til, at folk traumatiseres yderligere, at sager afvises, at folk ikke opn√•r medhold i klager og sager, og at folk ikke s√łger st√łtte i fremtiden og/eller undg√•r at rapportere den
diskrimination og de hadforbrydelser, de oplever. Via vores st√łtte- og r√•dgivningsarbejde er vi bekendt med en lang r√¶kke af sager omhandlende vold mod LGBTIAQ+-personer, der er blevet afvist allerede ved systemets f√łrste instans: politiet.

Et andet centralt problem er, at meget af den diskrimination og forskelsbehandling, som LGBTIAQ+-personer oplever, ikke er personbaseret, den er strukturel. Et eksempel er inden for sundhedssystemet, hvor behandlingsgarantien ikke inkluder er transpersoner, og hvor transpersoner tvinges til at gennemg√• psykiatrisk udredning for at f√• adgang til transspecifik sundhed som fx hormoner og kirurgi. Et eksempel p√•, hvordan lovgivnings√¶ndringer ikke udrydder ulighed i samfundet er strukturel racisme. Eksempelvis er ‘ghettopakken’ blevet til p√• trods af, at der findes en s√•kaldt racismeparagraf i lovgivningen. Denne strukturelle diskrimination og forskelsbehandling skal oph√łre.

√Ündringer i lovgivningen kommer ikke til at udrydde anti-queer, anti-interk√łn-, anti-trans-strukturer og cisnormativitet i samfundet eller skabe lighed. Justeringen af lovgivningen kommer til at regulere mulighederne for, hvilke sager om forskelsbehandling, man kan rejse en sag om. Men dette er kun det f√łrste skridt, da b√•de politi og domstole skal v√¶re villige til at tage imod og oprette klagesager om forskelsbehandling, hvilket b√•de dansk og international forskning desv√¶rre peger p√•, sker i et meget begr√¶nset omfang. Det er derfor, vi finder, at forebyggelse af forskelsbehandling og hadforbrydelser, uddannelse, samt gennemgribende √¶ndringer af samfundets strukturer, b√łr v√¶re en topprioritet.

Mange hilsner,
TransAktion

Nico Miskow Friborg,
Medlem af bestyrelsen

info@trans-aktion.dk
nico@trans-aktion.dk

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Vestre Landsret [Side 68.]
√ėnsker ikke at udtale sig om udkastet.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] √ėstre Landsret [Side 69.]
√ėnsker ikke at udtale sig om udkastet.

* * *
1. del af h√łringssvarene til lovforslag L 18 hos Folketinget i pdf-format.

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] 2. del

[Til Indholdsfortegnelsen] Advokatrådet/Advokatsamfundet [Side 1.]
19. juli 2021

Advokatrådet har ingen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen
Pernille Ekman

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Danske Handicaporganisationer [Side 2.]
12. august 2021

DH takker for muligheden for at afgive h√łringssvar om udkastet til lovforslag.

Forslaget g√•r ud p√•, at begrebet ¬Ľhandicap¬ę inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1. Det vil medf√łre, at den strafferetlige beskyttelse mod forh√•nende eller nedv√¶rdigende udtalelser, som i dag g√¶lder for race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering, fremover ogs√• vil g√¶lde handicap.

I DH er vi glade for forslaget og bakker det op. Det vil styrke retssikkerheden for mennesker med handicap.
Hadbeskeder og andre nedsættende og forhånende ytringer om mennesker med handicap skal ikke tolereres i et moderne demokrati.

Det er også et vigtigt signal at sende, at personer med handicap skal beskyttes på lige fod med personer med anden etnisk baggrund, med en bestemt seksuel orientering o.l.

Vi har et enkelt forslag til ændring til lovforslaget.

Der har v√¶ret kritik af, at domstolenes praksis i sager efter ¬ß 266 b, stk.1, er for restriktiv. Det er afg√łrende for b√•de retssikkerhed og retsbevidsthed, at det eksplicit anerkendes, at en hadforbrydelse helt eller delvist kan v√¶re motiveret af had.

If√łlge et notat fra initiativet ‚ÄĚBeskyt minoriteter‚ÄĚ f√łrer kun 9 % af alle anmeldelser efter straffelovens ¬ß 266 b til en dom. [1]

Notatet anf√łrer, at det lave antal domme overvejende skyldes, at sager med et delmotiv g√•r tabt i systemet.

Det betyder med andre ord, at hvis der kan peges p√• en anden mulig del√•rsag til forbrydelsen, s√• vil det ikke f√łre til en dom.

Vi anbefaler derfor, at der foretages en opstramning af b√•de straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6 og 266 b. Det b√łr fremg√• eksplicit, at en hadforbrydelse kan v√¶re helt eller delvist v√¶re motiveret af had.

Det er vigtigt, at beskyttelsen imod hadforbrydelser ikke bliver symbolsk, men formuleres, så den yder fuld beskyttelse til dem, som måtte blive udsat for en hadforbrydelse.

Med venlig hilsen
Thorkild Olesen, formand

Note
  1. [Retur] https://drive.google.com/file/d/1EmLEO-JnILr6OXJSYFtS5MLuL3UK3xU0/view?fbclid=
    IwAR0ueCSPDve8xsCK4A045gkGuR8TC2xLMEokBuMeHcFNHzY2GLcXBlWRKT0

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Domstolsstyrelsen [Side 4.]

Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen
Rasmus Blaabjerg Laursen

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Folketingets Ombudsmand [Side 5.]
3. august 2021

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning mv., som m√•tte blive sendt i h√łring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre der er tale om forslag, som ber√łrer institutionens egne forhold.

Den aktuelle h√łring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

Med venlig hilsen
for ombudsmanden

Mette Vestentoft
Specialkonsulent

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Institut for Menneskerettigheder [Side 6.]
9. august 2021

Med lovforslaget foreslås det at ændre straffelovens § 266 b således, at det strafferetlige værn mod hadefulde ytringer styrkes med henblik på at sikre en bedre beskyttelse af personer med handicap.

Institut for Menneskerettigheder har f√łlgende bem√¶rkninger:

Instituttet finder det s√¶rdeles positivt, at Justitsministeriet med lovudkastet sikrer, at personer med handicap f√•r samme beskyttelse som personer, der uds√¶ttes for hadefulde ytringer p√• grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Instituttet kan s√•ledes tilslutte sig ministeriets vurdering af, at ytringer, der har baggrund i en persons handicap, b√łr anses for en ytring efter straffelovens ¬ß 266 b p√• lige fod med ytringer, der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Instituttet bem√¶rker, at n√¶rv√¶rende lovudkast ligger i forl√¶ngelse af lovforslag nr. L 154 af 3. februar 2021, som indebar, at ordet ‚Äúhandicap‚ÄĚ blev tilf√łjet til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser, s√•ledes at det er en strafsk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis en kriminel gerning har baggrund i offerets handicap. Lovforslag nr. L 154 blev enstemmigt vedtaget af Folketinget og tr√•dte i kraft den 1. maj 2021.

Instituttet bem√¶rkede dengang i sit h√łringssvar, at lovforslag nr. L 154 var et positivt menneskeretligt skridt, men fandt det beklageligt, at straffelovens ¬ß 266 b ikke samtidig blev √¶ndret, s√• handicap ogs√• var en beskyttet grund. Instituttet finder det gl√¶deligt, at instituttets anbefaling om at √¶ndre straffelovens ¬ß 266 b nu bliver en realitet.

Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-2878.

Med venlig hilsen
Nikolaj Nielsen
Ligebehandldingschef

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] KL [Side 8.]
12. august 2021

Det har ikke v√¶ret muligt at f√• KL’s h√łringssvar politisk behandlet inden svarfristen. KL fremsender derfor et forel√łbigt h√łringssvar, og vil fremsende eventuelle yderligere bem√¶rkninger, n√•r sagen har v√¶ret politisk behandlet.

KL tager forbehold for de √łkonomiske konsekvenser af lovforslaget.

KL har ingen bemærkninger til Udkastet til lovforslag.

Med venlig hilsen
Janet Samuel

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Politiforbundet [Side 9.]
Politiforbundet har ingen bem√¶rkninger til h√łringen.

Politiforbundets jr.nr. 2021-01069.

Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Retspolitisk forening [Side 10.]
10. august 2021

Retspolitisk Forening er positivt stemt over forslaget, som vil indebære en styrkelse af personer med handicaps beskyttelse mod hadefulde ytringer i det offentlige rum og en ligestilling af personer med handicap med andre udsatte grupperinger.

straffelovens § 266 b
Retspolitisk Forening er positiv overfor, at personer med handicap i fremtiden også vil nyde beskyttelse under straffelovens § 266 b mod truende, forhånende eller nedværdigende tale fremsat til en bredere offentlig kreds, som er rettet mod handicappede.
Lovændringen sikrer, at de grupper, der er beskyttet mod hadefulde ytringer i straffelovens § 266 b, svarer til de grupper, som er beskyttet af den generelle strafskærpelsesbestemmelse i straffelovens § 81, stk. 1, nr. 6, hvor personer med handicap efter lovændring L 2021 709, i dag også nyder beskyttelse.
Hensynet til ytringsfriheden og den frie offentlige debat ses ikke at blive kompromitteret ved denne √¶ndring af straffeloven. Selvom ytringer, der tidligere ikke var kriminaliserede, vil blive kriminaliseret, s√• har de danske domstole udviklet en nuanceret afvejningsmodel, efter hvilken hensynet til den offentlige debat og ytringsfriheden afvejes over for hensynet til at beskytte den udsatte gruppes mod hadefulde ytringer i hver enkelt sag. Tv√¶rtimod kan lov√¶ndringen g√łre det nemmere for personer med handicap at deltage i den offentlige debat.
Hermed er lov√¶ndringen ogs√• med til at sikre, at Danmark lever op til sine folkeretlige forpligtelser efter FN‚Äôs handicapkonvention, hvor Danmark blandt andet jf. artikel 29 er forpligtet til at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan deltage i offentlige anliggender. Denne styrkelse og understregning af konventionens form√•l hilser Retspolitisk Forening s√¶rligt velkommen i disse tider, hvor der fra forskelligt politisk hold ellers ofte ses hyppigere angreb p√• princippet om, at Danmark b√łr leve op til sine internationale forpligtelser. M√•tte der komme flere af den slags styrkelsesinitiativer!

Handlingsplan mod diskrimination
Lovgivning kan dog ikke st√• alene. Hvis personer med handicap (og andre minoriteters) adgang til at deltage i den offentlige debat uden at blive udsat for hadtale for alvor skal sikres, kr√¶ver det, at omfanget af problemet i f√łrste omgang afd√¶kkes i forts√¶ttelse af f.eks. Trygfondens unders√łgelse fra 2021 ‚ÄĚAngreb i den offentlige debat p√• Facebook‚ÄĚ.
Regeringen b√łr derfor overveje at f√łlge lov√¶ndringen op med en egentlig handleplan, der eventuelt kombineret med en oplysningskampagne kan sikre, at personer med handicap har en effektiv og reel mulighed for at deltage i den offentlige debat uden at skulle frygte at blive udsat for hadtale.

K√łbenhavn, d. 10. august 2021

S√łren Verdoner
H√łringspanelsmedlem
  Bj√łrn Elmquist
Bestyrelsesformand

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] K√łbenhavns Byret [Side 12.]
21juli 2021

Jeg skal i den anledning p√• vegne at byretspr√¶sidenterne oplyse, at byretterne ikke √łnsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen
S√łren Axelsen

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Vestre Landsret [Side 13.]
20. juli 2021

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke √łnsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen
Helle Bertung

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Ældre Sagen [Side 14.]
15. juli 2021

√Üldre Sagen har ingen bem√¶rkninger til ovenst√•ende h√łring.

Venlig hilsen

Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk

* * *
[Til Indholdsfortegnelsen] Østre Landsret [Side 15.]
6. august 2021

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke √łnsker at udtale sig om udkastet.

Carsten Kristian Vollmer   Ellen Busck Porsbo

* * *
2. del af h√łringssvarene til lovforslag L 18 hos Folketinget i pdf-format.