L 18. Bilag 1. H√łringsnotat af 9. september 2021 over h√łringssvar til lovudkast af 5. nov. 2020 til L 18 af 6. oktober 2021.

Vist 0 gange.
Ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde den 6. oktober 2021 h√łringsnotatet – Samling 2021-22 – sammen med frems√¶ttelsen af lovforslag L 18 om styrket beskyttelse af LGBTI-personer.
H√łringsnotatet indeholder resum√© af og kommentarer til de indkomne h√łringssvar.

* * *
H√ėRINGSNOTAT

9. 9. 2021

Resum√© og kommentarer til h√łringssvar vedr√łrende lovforslag om √¶ndring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven, straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)

1. Indledning
Lovforslaget best√•r af to dele. Den f√łrste del af lovforslaget vedr√łrer styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Den anden del af lovforslaget vedr√łrer en styrket beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedr√łrer styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika har v√¶ret i h√łring i perioden fra den 5. november til den 4. december 2020 og igen fra den 10. december 2020 til den 13. januar 2021 hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatr√•det, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Akademikerne, Amnesty International, Copenhagen Pride, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Regioner, Dare Gender, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldm√¶gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Fagbev√¶gelsens Hovedorganisation (FH), Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for aseksuelle i Danmark, Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn ‚Äď FSTB, Forhandlingsf√¶llesskabet, Godfar, Intersex Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kvinder√•det, KVINFO, Lamba, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedorganisation, LGBT Danmark, LGBT komiteen, LGBT+ Ungdom, LGBTI Asylum, Ligebehandlingsn√¶vnet, LOKK, Mandecentret, Mander√•det, Pan Idr√¶t, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah, Selskab for M√¶nds Sundhed, Sex og Samfund, TransAktion, Transpolitisk Forum, Vestre Landsret og √ėstre Landsret.

Besk√¶ftigelsesministeriet har modtaget h√łringssvar fra f√łlgende:

Akademikerne (Forhandlingsf√¶llesskabet har tilsluttet sig h√łringssvaret), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn ‚Äď FSTB, FrikirkeNet, Institut for Menneskerettigheder, Intersex Danmark, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark (Luthers Mission har tilsluttet sig h√łringssvaret), KL, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen, Ligebehandlingsn√¶vnet, Mander√•det og TransAktion.

Politiforbundet og Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre og √ėstre Landsret har meddelt, at de ikke √łnsker at afgive h√łringssvar.

Et udkast til lovforslagets anden del om styrket beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer har v√¶ret i h√łring i perioden fra den 15. juli 2021 til den 12. august 2021 hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatr√•det, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet), Amnesty International, Copenhagen Business School (CBS LAW ‚Äď Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Samtlige byretter, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldm√¶gtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, K√łbenhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udviklingsh√¶mmedes Landsforbund, Vestre og √ėstre Landsret, √Üldre Sagen.

Justitsministeriet har modtaget bem√¶rkninger fra f√łlgende:

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk forening.

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, KL, Politiforbundet og Ældresagen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

√ėstre og Vestre Landsret, samtlige byretter og Folketingets Ombudsmand har meddelt, at de ikke √łnsker at afgive h√łringssvar.

I de f√łlgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne h√łringssvar, Besk√¶ftigelsesministeriets og Justitsministeriets bem√¶rkninger hertil samt hvilke √¶ndringer og pr√¶ciseringer i lovforslaget, h√łringen har givet anledning til.
For en fuldst√¶ndig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte h√łringssvar. Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bem√¶rkninger, der ikke direkte vedr√łrer lovforslaget.

2. Bemærkninger til styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer

Besk√¶ftigelsesministeriet bem√¶rker indledningsvist, at lovforslaget er v√¶sentligt √¶ndret i struktur i forhold til h√łringsudgaven. Beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika inds√¶ttes i relevante g√¶ldende bestemmelser i ligestillingslovens kapitel 2 suppleret med s√¶rlige bestemmelser. Dette adskiller sig fra h√łringsudgaven, der indeholdt et selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven. Der er alene tale om strukturelle, lovtekniske √¶ndringer, som ikke √¶ndrer p√• den tilsigtede beskyttelse mod forskelsbehandling.

2.1.Generelle bemærkninger

Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d, Intersex Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen og TransAktion st√łtter form√•let og intentionerne med lovforslaget.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har sympati for √łnsket om en styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, men finder ikke, at der er behov for den yderligere begr√¶nsning af ytringsfriheden, som de finder, at inds√¶ttelse af begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, m√• formodes at give anledning til i praksis.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bem√¶rker, at det vil lette l√¶sningen af intentionerne med lovgivningen, hvis det tydeligg√łres, at de √łnskede indf√łjelser allerede er beskyttede rettigheder s√•ledes, at der ikke skabes uklarhed i forhold til, om der er tale om nye eller udefinerede begreber sammenlignet med g√¶ldende lovgivning.

Frikirkenet, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og Luthersk Mission st√łtter lovforslagets intentioner, men finder samtidig, at lovforslaget indeholder bekymrende uklarheder ‚Äď s√¶rligt, om det fortsat ud fra lovgivningen vil v√¶re muligt at h√¶vde et andet syn p√• k√łn i samfundet, herunder et biologisk betinget syn p√• k√łn.
Samtidig udtrykker de bekymring for, om deres teologisk funderet holdninger til k√łn og seksualitet per definition vil kunne betragtes som forskelsbehandling.

LGBT+ Danmark havde gerne set, at sk√¶rpelsen var sket som et generelt forbud mod diskrimination, men finder, at der er tale om en stor forbedring og afg√łrende pr√¶cisering af eksisterende lovgivning p√• omr√•det.

LGBT komiteen havde foretrukket, at der var blevet gennemf√łrt en egentlig reform af ligebehandlingslovgivningen med indf√łrelsen af et generelt forbud mod diskrimination og bem√¶rker, at efter gennemf√łrelsen af dette lovforslag vil fx beskyttelsesgrundene tro, religion og alder forsat kun v√¶re beskyttet i det omfang, som seksuel orientering er i dag.

Ligebehandlingsn√¶vnet finder det naturligt, at klagesager efter de foresl√•ede √¶ndringer af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven skal kunne indbringes for n√¶vnet. N√¶vnet bem√¶rker, at det allerede behandler klager over forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, og i sin praksis har fastsl√•et, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af ligestillingslovens og ligebehandlingslovens anvendelsesomr√•de. Fremover vil sager om forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet blive behandlet efter forskelsbehandlingsloven.

Mander√•det anerkender, at det med lovforslaget skal v√¶re muligt at forhindre, at der sker egentlig diskrimination af transk√łnnede, men mener ikke, at loven m√• kunne danne basis for retssager om udsagn, som af meget kr√¶nkelsesparate transk√łnnede opfattes som kr√¶nkende. Mander√•det finder det desuden problematisk at tilf√łje k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i racediskriminationsloven, da det vil give konflikter i sportsklubber og sportskonkurrencer. Mander√•det finder, at det i Danmark fortsat skal v√¶re lovligt for sportsklubber at udelukke transkvinder fra kvindesport, n√•r det er p√•kr√¶vet. G√•r lovforslaget igennem med mulighed for, at transkvinder f√•r ubetinget adgang til kvindesport, kan det f√• negative konsekvenser for konkurrencesport for kvinder i Danmark.

TransAktion havde gerne set et generelt og samlet diskriminationsforbud, der har til form√•l at beskytte undertrykte grupper i samfundet, frem for et fokus p√• og dermed tilf√łjelse af enkelte kategorier, da det bl.a. vil skabe et personfokus frem for fokus p√• strukturer i samfundet, der skaber marginalisering og diskrimination.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremg√•r af regeringens udspil ‚ÄĚFrihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer‚ÄĚ fra august 2020, at regeringen blandt andet √łnsker at styrke lovgivningen og indf√łre et tydeligt forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefylde ytringer over for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede b√•de i arbejdslivet og i √łvrigt.

Udspillet f√łlger op p√• en gennemgang af lovgivning foretaget p√• tv√¶rs af en r√¶kke ministerier, der blev iv√¶rksat som led i ‚ÄĚHandlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021‚ÄĚ fra juni 2018. Lovgennemgangen har haft til form√•l at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med s√¶rlig betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interk√łnnede for p√• den baggrund at opstille mulige tiltag p√• omr√•det, der kan styrke den lovgivningsm√¶ssige beskyttelse af LGBTI-personer.

I forhold til bem√¶rkningerne fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Finanssektorens Arbejdsgiverforening samt Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark om, hvorvidt lovforslaget vil udvide den eksisterende beskyttelse, kan det oplyses, at det allerede i dag l√¶gges til grund, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af forskelsbehandlingslovgivningen inden for og uden for arbejdsmarkedet og i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Ligesom det m√• antages, at k√łnskarakteristika ‚Äď p√• samme m√•de som k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ‚Äď i praksis vil v√¶re omfattet af g√¶ldende lovgivning. Lovforslaget har s√•ledes til form√•l at tydeligg√łre den eksisterende beskyttelse af transpersoner og interk√łnnede.

Lovforslaget har endvidere til formål at styrke beskyttelsen af homo- og biseksuelle mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet ved at indsætte beskyttelsesgrunden seksuel orientering i ligestillingsloven og give klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.

For s√• vidt ang√•r √łnskerne fra LGBT+ Danmark, LGBT komiteen og TransAktion om en samlet forskelsbehandlingslovgivning, der d√¶kker en r√¶kke diskriminationsgrunde, bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at det fremg√•r af ovenn√¶vnte lovgennemgang, at det vurderes, at indskrivningen i den eksisterende lovgivning af en eksplicit beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, herunder med ens klageadgang m.v. i tilstr√¶kkelig grad vil forenkle, styrke og harmonisere beskyttelsen mod forskelsbehandling af LGBTI-personer. Med de mulige tiltag vil beskyttelsen s√•ledes svare til eksempelvis beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• baggrund af k√łn.

Endeligt bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet til Mander√•dets bekymring om transkvinders adgang til at konkurrere inden for professionel sport, at der er tale om en problemstilling, som rummer stor kompleksitet. Regeringen praktiserer et armsl√¶ngdeprincip i forhold til de uafh√¶ngige sportsorganisationer, der selv fasts√¶tter regler for de enkelte sportsgrene herunder muligheden for definition og afgr√¶nsning af k√łnskategorier, der skal sikre en fair og lige konkurrence mellem sportsud√łverne.
Regler må ikke fastsættes, så de er diskriminerende eller kompromitterer kvinders seksuelle eller reproduktive sundhed og rettigheder.

2.2. Sprogbrug og begreber i lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Det Kriminalpr√¶ventive R√•d og Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at der er behov for, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika uddybes i lovforslaget, da det er uklart, hvad der n√¶rmere ligger i begreberne.

Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret over en r√¶kke af de begrebet samt sprogbrug, der anvendelse i lovforslaget, fx ‚ÄĚcisk√łnnet‚ÄĚ og ‚ÄĚdet f√łdselstildelte k√łn‚ÄĚ, hvor lovforslaget anvender en terminologi, der ikke er generelt og entydigt anvendt i dansk ret. Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til, at lovforslagets bem√¶rkninger i st√łrre omfang beskriver og forholder sig til indholdet af de anvendte begreber og de retsvirkninger, der knytter sig til de foresl√•ede √¶ndringer.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier henviser i h√łringssvaret til, at definitionen af k√łnskarakteristika i lovforslaget ikke n√¶vner de terti√¶re k√łnskarakteristika, forst√•et som fx t√łjstil og h√•rmode, og at man risikerer sager vedr√łrende fx trusler p√• grund af nationaliteters farverige kl√¶der eller frisurer, hvis de terti√¶re k√łnskarakteristika er omfattet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foresl√•r en opdatering af Vejledning om forskelsbehandlingsloven, hvis det ikke er muligt at give uddybende definitioner af begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Finanssektorens Arbejdsgiverforening henviser i den forbindelse til, at arbejdsgivere m.fl. kan blive p√•lagt b√•de b√łde og godtg√łrelse for at handle i strid med de foresl√•ede regler i lovgivningen.

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark finder ikke, at det er n√łdvendigt i lovgivningen eksplicit at n√¶vne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, da disse definitioner anl√¶gger en bestemt opfattelse af k√łn.

Intersex Danmark og TransAktion anbefaler, at ordene ‚ÄĚkvinder‚ÄĚ og ‚ÄĚm√¶nd‚ÄĚ udg√•r af relevante love og erstattes af ‚Äôk√łnnene‚Äô.

LGBT komiteen og TransAktion anbefaler, at begrebet transperson anvendes frem for transk√łnnet, da der kan v√¶re forskellige opfattelser af, hvad der ligger i transk√łnnet, mens transperson er et bredt paraplybegreb. LGBT komiteen og TransAktion opfordrer desuden til, at definitionen af LGBTI-gruppen i lovforslagets baggrundsafsnit justeres, da beskrivelsen: ‚ÄĚudfordrer den g√¶ngse opfattelse af k√łn‚ÄĚ er problematisk.

LGBT komiteen ser gerne, at det fremgår af lovforslaget, at aseksuelle er beskyttet under seksuel orientering.

Mander√•det opfordrer til, at der i loven inds√¶ttes en definition af ‚ÄĚmand‚ÄĚ og ‚ÄĚkvinde‚ÄĚ, s√• det vil v√¶re en objektiv afg√łrelse, om nogen har udtalt sig i strid med disse definitioner.

TransAktion henstiller til, at det understreges tydeligt, at k√łnsidentitet ikke er defineret af en persons juridiske k√łn og/eller hvorvidt en person har skiftet juridisk k√łn.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Indledningsvist bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at lovforslaget har til hensigt at tydeligg√łre en eksisterende beskyttelse af transpersoner og interk√łnnede ved at inds√¶tte begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i lovgivningen.
Beskyttelsen eksisterer s√•ledes allerede ‚Äď b√•de i lovgivning inden for og uden for arbejdsmarkedet, da begreberne k√łnsidentitet og k√łnsudtryk indfortolkes i henholdsvis begreberne k√łn og seksuel orientering i lovgivningen. Det antages ligeledes, at k√łnskarakteristika ‚Äď p√• samme m√•de som k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ‚Äď i praksis vil v√¶re omfattet af g√¶ldende lovgivning. Det er s√•ledes ikke nyt, at arbejdsgivere m.fl., bl.a. kan blive p√•lagt b√•de b√łde og godtg√łrelse for forskelsbehandling af transpersoner og interk√łnnede. I forhold til forst√•else af seksuel orientering, forst√•s der enhver i Danmark lovlig seksuel adf√¶rd og indstilling.

Besk√¶ftigelsesministeriet bem√¶rker, at der ofte vil v√¶re en sammenh√¶ng mellem en persons k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ‚Äď det k√łn en person f√łler sig som, og den m√•de personen udtrykker k√łnnet gennem t√łj, tale m.v., og at det derfor vil kunne v√¶re vanskeligt at isolere forskelsbehandlingen til eksempelvis k√łnsidentitet, men at flere forhold kan g√łre sig g√¶ldende samtidig. Uanset p√• hvilken baggrund, der sker forskelsbehandling, s√• skal lovforslaget tydeligg√łre transpersoners og interk√łnnedes beskyttelse mod forskelsbehandling.

Lovforslaget er √¶ndret i forhold til h√łringsudgaven, s√•ledes at det fremg√•r af det fremsatte lovforslag, at LGBTI-gruppen omfatter homo- og biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede med henblik p√• at tydeligg√łre, at udover transk√łnnede er eksempelvis ogs√• transvestitter, og personer der kan sidestilles hermed, omfattet af lovforslaget. Dette svarer til, at det fremg√•r af lovgennemgangen, at det ogs√• er hensigten at bl.a. transvestitter skal v√¶re omfattet.

Det er i lovforslagets afsnit 3.1.2., eksemplificeret, p√• hvilken baggrund fx transpersoner og interk√łnnede er i risiko for at blive forskelsbehandlet, s√• det s√¶ttes mere i relation til begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Med hensyn til LGBT komiteens og TransAktions bem√¶rkning om, at man ikke altid som LGBTI-personer udfordrer eller bryder med normerne for k√łn og/eller seksualitet, er Besk√¶ftigelsesministeriet enig i, at det ikke altid forholder sig s√•dan, men at beskrivelsen er medtaget, da lovforslaget har som form√•l at beskytte de LGBTI-personer, som diskrimineres p√• grund af deres k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Besk√¶ftigelsesministeriet er enig i TransAktions bem√¶rkning om, at der ikke kan stilles krav om, at en person har √¶ndret sit juridiske eller fysiske k√łn, eller har til hensigt at g√łre dette, for at f√• sin k√łnsidentitet anerkendt. Det afg√łrende er, om den p√•g√¶ldende gennem sit k√łnsudtryk og/eller gennem sin k√łnsidentitet udtrykker og/eller f√łler sig som et andet k√łn end det f√łdselstildelte k√łn.

I forhold til Intersex Danmarks og TransAktions anbefaling om, at al omtale af m√¶nd og kvinder erstattes med k√łnnene i al lovgivning, hvormed der sker anerkendelse af nonbin√¶re m.v. bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at Intersex Danmarks og TransAktions anbefaling vil have vidtg√•ende konsekvenser, der r√¶kker ud over dette lovforslag, som har til at form√•l at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af homo- og biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede.

Besk√¶ftigelsesministeriet ser desuden ikke et behov for, som anbefalet af Mander√•det, at definere ‚Äômand‚Äô og ‚Äôkvinde‚Äô i lovgivningen, da der er tale om almindelig sprogbrug som omfavner majoriteten. Endvidere bem√¶rkes, at der ved anvendelsen af ‚Äôf√łdselstildelte k√łn‚Äô er taget udgangspunkt i eksisterende sprogbrug, der eksempelvis anvendes af Sundhedsstyrelsen. Endelig bem√¶rkes, at h√łringssvarene har givet anledning til, at lovforslagets omtale af ‚ÄĚcisk√łnnet‚ÄĚ er udg√•et.

Hvad ang√•r Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers forst√•else af k√łnskarakteristika, henviser Besk√¶ftigelsesministeriet til lovforslagets afsnit 2, hvor k√łnskarakteristika er defineret som de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet fx af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

De terti√¶re k√łnskarakteristika, som Dansk Journalistforbund og Danske Medier henviser til, er i lovforslaget defineret som k√łnsudtryk. Lovforslaget har s√•ledes i denne sammenh√¶ng til hensigt at beskytte de LGBTI-personer, der gennem deres k√łnsudtryk udfordrer den g√¶ngse opfattelse af k√łn i samfundet.

I forhold til Vejledning om forskelsbehandlingsloven, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovændringen vil blive medtaget ved næstkommende opdatering.

2.3. Direkte og indirekte forskelsbehandling og bestemmelsen om repressalier

LGBT komiteen og TransAktion anbefaler, at forskelsbehandling p√• grund af en antagelse om en persons seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, ogs√• omfattes af bestemmelsen om direkte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsn√¶vnet bem√¶rker, at r√¶kkeviden af bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling (som fortolket af EU-domstolen) kan medf√łrer, at en person ikke n√łdvendigvis vil v√¶re beskyttet mod forskelsbehandling p√• grund af sin seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, hvis den diskriminerende bestemmelse, betingelse eller praksis p√• samme tid stiller andre personer med en anden seksuel orientering, en anden k√łnsidentitet, et andet k√łnsudtryk eller andre k√łnskarakteristika ringere end andre personer.

Endeligt bem√¶rker n√¶vnet til den foresl√•ede ¬ß 3 d, at forbuddet mod repressalier alene vil g√¶lde den situation, hvor der er klaget eller indledt retsforf√łlgning, hvorimod forbuddet ikke vil g√¶lde i den situation, hvor den forurettede uds√¶ttes for ugunstig behandling som f√łlge af en direkte henvendelse til den offentlige eller private virksomhed, der p√•st√•s at have ud√łvet forskelsbehandling. N√¶vnet bem√¶rker, at det kunne overvejes at anvende formuleringen ‚ÄĚufordelagtig behandling eller f√łlge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling‚ÄĚ, hvilket svarer til bestemmelserne i ligebehandlingslovens ¬ß 15, stk. 1, og forskelsbehandlingslovens ¬ß 7, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hvad ang√•r LGBT komiteens og TransAktions forslag om, at bestemmelsen om direkte forskelsbehandling ogs√• omfatter, n√•r en person behandles ringere p√• grund af en antagelse om vedkommendes seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, henviser Besk√¶ftigelsesministeriet til de s√¶rlige bem√¶rkninger til lovforslagets ¬ß 1, nr. 5. Det fremg√•r her, at tilf√¶lde hvor en person fejlagtigt antages at have fx en bestemt k√łnsidentitet eller seksuel orientering og forskelsbehandles p√• grund af den formodede k√łnsidentitet eller seksuelle orientering, vil v√¶re omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling. Besk√¶ftigelsesministeriet finder ikke behov for, at det fremg√•r af selve lovbestemmelsen.

Besk√¶ftigelsesministeriet har p√• baggrund af Ligebehandlingsn√¶vnets bem√¶rkning om r√¶kkeviden af bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling, omformuleret bestemmelsen, s√• det fremg√•r, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre. Dette g√¶lder dog ikke, hvis den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l, og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige‚ÄĚ.

Det er dermed præciseret, at bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvor fx LGBTI-personer med forskellige seksuelle orienteringer stilles særligt ufordelagtigt i forhold til andre.

Endeligt bem√¶rkes det i forhold til Ligebehandlingsn√¶vnets bem√¶rkninger til den bestemmelsen om repressalier, at nuv√¶rende ¬ß 2 b ogs√• vil g√¶lde i forhold til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, da kapitel 2 udvides til at omfatte disse beskyttelsesgrunde. Det er ikke hensigten med lovforslaget at √¶ndre i anvendelsesomr√•det af ¬ß 2 b, som implementerer artikel 10 i R√•dets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder i forbindelse med adgang til levering af varer og tjenesteydelser. Af forarbejderne til ¬ß 2 b fremg√•r, at udtrykket klage eller anden form for retsforf√łlgning betyder sagsanl√¶g ved domstolene, klage til Ligebehandlingsn√¶vnet, klage til administrative instanser, herunder kontrolinstanser som Folketingets Ombudsmand.

2.4. Bevisbyrde og sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark er bekymrede for, at beskyttelsen af civilsamfundet vil blive forringet, hvis Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence til at behandle klager uden for arbejdsmarkedet udvides med det form√•l at opn√• en ens klageadgang inden for og uden for arbejdsmarkedet. FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark er bekymrede for, at de skal forsvare deres kristne syn p√• seksualitet og k√łn i Ligebehandlingsn√¶vnet, og anbefaler, at det pr√¶ciseres i lovbem√¶rkningerne, om den nye forskelsbehandlingslovgivning kan f√• betydning for den teologisk begrundede praksis. Desuden √łnskes en tydelig henvisning til trossamfundsloven og principperne heri, i lovforslaget.

FrikirkeNet, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og Mander√•det er kritiske over for den delte bevisbyrde, herunder at der kun skal p√•vises faktiske omst√¶ndigheder, f√łr bevisbyrden vender, og det er den indklagede, der skal bevise, at der ikke har v√¶ret tale om forskelsbehandling.

Mander√•det mener ikke, at ordet ‚Äôkr√¶nke‚Äô b√łr fremg√• af bestemmelsen om delt bevisbyrde, da det vil kunne bruges som anledning til at anklage personer, der udtrykker en saglig uenighed med transk√łnnede om k√łnsidentitet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hensigten med lovforslaget er at sikre en tydelig og effektiv retsbeskyttelse af LGBTI-personer i forhold til forskelsbehandling og chikane samt give mulighed for at indbringe sager herom for Ligebehandlingsnævnet, hvorved der skabes én tydelig indgang for den enkelte borger, der udsættes for forskelsbehandling.

Forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven indeholder allerede regler om forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering, og if√łlge praksis er forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ogs√• omfattet af lovene. Med lovforslaget sikres en tydeligg√łrelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, da beskyttelsesgrundene inds√¶ttes eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

I bekendtg√łrelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. for s√• vidt ang√•r pr√¶stestillinger, fremg√•r det, at pr√¶stestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for trossamfund er undtaget fra ligebehandlingslovens omr√•de. Der findes ikke en tilsvarende undtagelse til forskelsbehandlingsloven, som bl.a. beskytter seksuelle minoriteter mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. Religionsfrihed og retten til gudsdyrkelse er lovf√¶stet i grundlovens ¬ß 67. Bestemmelsen beskytter ikke blot dyrkelse af trosretninger, men omfatter tillige de kultiske og rituelle handlinger, mv., der f√łlger af den p√•g√¶ldende religi√łse overbevisning, fx gudstjenester, ceremonier, herunder √¶gteskabsceremonien og s√¶rlige skikke mv. Ogs√• andre aktiviteter kan have en s√• n√¶r sammenh√¶ng med den egentlige gudsdyrkelse, at de omfattes af beskyttelsen i grundlovens ¬ß 67. Det g√¶lder fx ans√¶ttelse af pr√¶ster eller bes√¶ttelse af andre religi√łse stillinger.

I medlemsskabsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 622 af 19. juni 2012, som g√¶lder for medlemmer af Folkekirken, findes i ¬ß 7 a, stk. 1, bestemmelse om, at en pr√¶st kan undlade at vie par af samme k√łn. Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen om, at pr√¶ster er forpligtede til at yde kirkelig betjening til medlemmerne, herunder at foretage kirkelige vielser af par af samme k√łn. Trossamfundsloven, jf. lov nr. 1533 af 19. december 2017, indeholder ikke bestemmelser, der p√• samme m√•de som medlemsskabsloven, regulerer retsforholdet mellem et medlem og trossamfundet, herunder medlemmernes mulighed for at blive viet af en vielsesforretter i trossamfundet.
Det er s√•ledes op til det enkelte trossamfund at bestemme, om to personer af samme k√łn kan indg√• √¶gteskab i trossamfundet, forudsat, at betingelserne for indg√•else af √¶gteskab i √łvrigt er opfyldt, jf. √¶gteskabsloven.

Det ligger uden for dette lovforslag at ændre på gældende retsstilling for Folkekirken og trossamfundene og deres medlemmer.

Med hensyn til bem√¶rkningerne om delt bevisbyrde, bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at delt bevisbyrde ikke er det samme som omvendt bevisbyrde. Ved delt bevisbyrde er det ikke tilstr√¶kkeligt, at en person f√łler sig kr√¶nket. Den person, der anser sig for kr√¶nket, skal over for Ligebehandlingsn√¶vnet kunne p√•vise, at der foreligger forskelsbehandling og underbygge sin p√•stand herom med fx skriftligt materiale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal s√•ledes foreligger faktiske omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en forskelsbehandling, og at den p√•g√¶ldende derved er blevet behandlet ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det bem√¶rkes i √łvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsn√¶vnet behandles p√• skriftligt grundlag, og at der ikke er mulighed for mundtlig bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sager, der kr√¶ver mundtlig bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer kan behandles ved domstolene.

2.5. Undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling af LGBTI-personer

Ligebehandlingsn√¶vnet opfordrer til, at det pr√¶ciseres, hvorledes LGBTI-personer er stillet i forhold til bekendtg√łrelsen om initiativer til fremme af ligestilling, som ang√•r kvinder og m√¶nd.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Besk√¶ftigelsesministeriet bem√¶rker, at LGBTI-personer ikke vil v√¶re omfattet af bekendtg√łrelsen om initiativer til fremme af ligestilling p√• baggrund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, da bekendtg√łrelsen vedr√łrer adgangen til at iv√¶rks√¶tte ligestillingsfremmende initiativer mellem kvinder og m√¶nd.

Besk√¶ftigelsesministeriet bem√¶rker i √łvrigt, at bestemmelsen er √¶ndret i forhold til h√łringsudgaven, s√• det fremg√•r, at der uanset forbuddet mod forskelsbehandling, kan iv√¶rks√¶ttes specifikke foranstaltninger, der har til form√•l at forebygge eller opveje forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

2.6. Ikke pligt til tilgængelighed

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at lovforslaget kunne forholde sig mere klart til h√•ndteringen af tilg√¶ngelighedsproblematikken ‚Äď som lovforslaget er formuleret, h√•ndteres problemstillingen med en forventning om, at eventuelle udfordringer ‚ÄĚl√łses i mindelighed‚ÄĚ, n√•r de opst√•r.

Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn (FSTB) bem√¶rker, at den forsl√•ede ¬ß 3 f i ligestillingsloven kan betyde, at almindelige varer og tjenesteydelser bevidst eller ubevidst indrettes s√•ledes, at bestemte personer ikke kan anvende dem. Foreningen foresl√•r p√• den baggrund, at ¬ß 3 f omformuleres til f√łlgende: ‚ÄĚForbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika indeb√¶rer ikke en pligt til tilg√¶ngelighed, hvor dette kan rimeligt begrundes‚ÄĚ.

Institut for Menneskerettigheder finder ikke, at det kan udelukkes, at lovudkastets forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i forskelsbehandlingslovgivningen i visse tilf√¶lde vil give grundlag for krav om oprettelse af s√¶rlige fysiske faciliteter for transk√łnnede og interk√łnnede, idet det i konkrete situationer kan v√¶re n√łdvendigt at oprette ligev√¶rdige faciliteter, som er k√łnsneutrale (eller evt. rettet til et tredje k√łn) i tilslutning til de eksisterende k√łnsopdelte faciliteter. Instituttet anbefaler derfor, at det i lovbem√¶rkningerne tydeligg√łres, at der kan v√¶re situationer, hvor der kan opst√• pligt til at yde tilpasning i form af s√¶rlige faciliteter for transk√łnnede og interk√łnnede.

Ligebehandlingsn√¶vnet bem√¶rker, at det ikke fremg√•r klart af bem√¶rkningerne, i hvilke situationer, der i givet fald vil v√¶re tale om tilg√¶ngelighed, eller om der fx er en pligt til tilg√¶ngelighed for s√• vidt ang√•r seksuel orientering, der ogs√• er omfattet af det foresl√•ede kapitel 2 a i ligestillingsloven. N√¶vnet er enig i, at der ikke i ligestillingsloven skal indf√łres en pligt til tilg√¶ngelighed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med bestemmelsen om, at der ikke skal stilles nye krav om s√¶rlig tilg√¶ngelighed, l√¶gger regeringen op til at videref√łre g√¶ldende retstilstand, hvor eventuelle udfordringer skal fors√łges l√łst i mindelighed i de konkrete tilf√¶lde. Det vil betyde, at der i de konkrete tilf√¶lde fortsat vil skulle tages hensyn til b√•de den enkelte (fx en transperson) og til √łvrige personer, og at fx offentlige institutioner ‚Äď som efter g√¶ldende praksis ‚Äď skal bestr√¶be sig p√• at kunne anvise transpersoner og interk√łnnede et alternativ til herre- og dameomkl√¶dning. I det fremsatte lovforslag er bestemmelsen pr√¶ciseret, s√• det fremg√•r, at der ikke er en s√¶rlig pligt til at stille s√¶rlige fysiske faciliteter til r√•dighed.

Beskyttelsesgrunden seksuel orientering er tilf√łjet i bestemmelsen, s√• det er tydeligt, at der heller ikke her stilles krav om at stille s√¶rlig fysiske faciliteter til r√•dighed.

For s√• vidt ang√•r Institut for Menneskerettigheders bem√¶rkning om, at det b√łr pr√¶ciseres i lovforslaget, at der kan v√¶re situationer, hvor der kan opst√• pligt til at yde tilpasning i form af s√¶rlige faciliteter for transk√łnnede og interk√łnnede, bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at form√•let med bestemmelsen er at undg√• krav om, at der bl.a. skal oprettes s√¶rskilte omkl√¶dningsfaciliteter til transpersoner og interk√łnnede. Hensigten er, at der findes en l√łsning inden for de nuv√¶rende fysiske rammer ved fx at henvise til et allerede eksisterende separat omkl√¶dningsrum. Det vil v√¶re op til den enkelte institution, hvilke tilpasninger denne finder behov for, herunder om f.eks. nye, k√łnsneutrale omkl√¶dnings- og toiletfaciliteter evt. indt√¶nkes i fremtidige renoveringer eller nybygninger.

2.7. sexchikane inden for arbejdsmarkedet

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis beskyttelsen mod sexchikane for LGBTI-personer uddybes i bemærkningerne til ændringerne til forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har i lovforslagets afsnit 3.1.1.3. uddybet reglerne om beskyttelsen mod sexchikane for LGBTI-personer inden for arbejdsmarkedet, så det tydeligere fremgår, hvornår en LGBTI-person, der er udsat for sexchikane, er beskyttet af henholdsvis forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

2.8. Hadforbrydelser og hadefulde ytringer m.v.
Dansk Journalistforbund og Danske Medier finder, at lovforslaget medf√łrer en stor udvidelse af anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 266 b, s√¶rligt i forhold til k√łnskarakteristika. De er samtidig bekymrede for, at den foresl√•ede √¶ndring af racediskriminationsloven vil f√łre til mere usikkerhed om, hvad der betegnes som ‚ÄĚracisme‚ÄĚ, og derfor afholde folk fra at ytre sig offentligt.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier henviser til Ytringsfrihedskommissionens overvejelser, jf. bet√¶nkning nr. 1573 2020, hvor det bl.a. fremg√•r, at flertallet frar√•dede en udvidelse af ¬ß 266 b, mens et mindretal p√• to medlemmer anf√łrte, at Straffelovr√•det skulle anmodes om at vurdere grundlaget for at tilf√łje andre grupper til bestemmelsen.

Institut for Menneskerettigheder henviser ligeledes til Ytringsfrihedskommissionens bet√¶nkning nr. 1573 2020, hvor en enig Kommissionen udtalte, at ‚ÄĚder er behov for en pr√¶cisering af den g√¶ldende bestemmelse i ¬ß 266 b‚ÄĚ.

Instituttet bem√¶rker, at den nug√¶ldende straffelovs ¬ß 266 b, stk. 1, alene n√¶vner ‚ÄĚseksuel orientering eller lignende‚ÄĚ, men at der g√¶lder en beskyttelse i et videre omfang, end hvad der f√łlger af bestemmelsens ordlyd, hvilket fremg√•r af lovbem√¶rkningerne til ¬ß 266 b, der som eksempel direkte n√¶vner, at transvestisme er omfattet.

Institut for Menneskerettigheder mener derfor ikke, at der med tilf√łjelsen af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika til straffelovens ¬ß 266 b sker en udvidelse af anvendelsesomr√•det for bestemmelsen i praksis, men beskyttelsen vil blive tydeliggjort og skabe klarere rammer for, hvilke ytringer man kan blive straffet for. √Ündringen af bestemmelsen vil i praksis heller ikke begr√¶nse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med nuv√¶rende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i forl√¶ngelse heraf, at det i lovbem√¶rkningerne pr√¶ciseres, at tilf√łjelsen af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, er en pr√¶cisering og derfor ikke kan anses for at begr√¶nse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuv√¶rende retstilstand.

Justitsministeriets bemærkninger:

Som det fremg√•r af lovforslagets afsnit 3.2.1.1, l√¶gges det til grund, at begreberne ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ og ‚ÄĚk√łnsudtryk‚ÄĚ er omfattet af anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det ogs√• g√¶lder k√łnskarakteristika, men Justitsministeriet deler umiddelbart Institut for Menneskerettigheders antagelse om, at ogs√• k√łnskarakteristika formentlig vil v√¶re at anse som omfattet.

Den foresl√•ede √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b har s√•ledes til form√•l, at tydeligg√łre retstilstanden og styrke s√•vel forurettedes som gerningsmandens retssikkerhed idet k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover kommer til at fremg√• direkte af bestemmelsens ordlyd.

Justitsministeriet har p√• den baggrund pr√¶ciseret i bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 4, nr. 1, at lov√¶ndringen indeb√¶rer, at det kommer til at fremg√• eksplicit af straffelovens ¬ß 81, nr. 6, at det ved straffasts√¶ttelsen skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i forurettedes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika. P√• tilsvarende vis har Justitsministeriet i bem√¶rkningerne til lovforslagets ¬ß 4, nr. 2, pr√¶ciseret, at lov√¶ndringen indeb√¶rer, at det kommer til at fremg√• eksplicit af straffelovens ¬ß 266 b, at det er strafbart offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds at frems√¶tte en udtalelse eller en anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af den p√•g√¶ldende gruppes k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika.

2.9. √ėvrige bem√¶rkninger
Det Kriminalpræventive Råd foreslår en informationsindsats i samfundet om det område, der kriminaliseres.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen tager initiativ til en national handlingsplan, der blandt andet har fokus på hvordan politi, anklagemyndighed og domstole behandler og håndhæver hadforbrydelser og hadefulde ytringer rettet mod LGBTI+-personer.

KL har taget forbehold for eventuelt at gen√•bne DUT-sp√łrgsm√•let, s√•fremt det m√•tte vise sig, at lovforslaget f√•r st√łrre √łkonomiske konsekvenser i forbindelse med √łget tilg√¶ngelighed i kommunale institutioner.

Ligebehandlingsn√¶vnet bem√¶rker, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt, at det pr√¶ciseres i bem√¶rkningerne, at n√¶vnet kan tage stilling til overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, der finder sted fra lovens ikrafttr√¶den og fremefter.

TransAktion anbefaler at opprioritere forebyggelsesindsatsen i samfundet og uddannelse af faggrupper, der arbejder med LGBTI-personer med henblik på, at forhindre forskelsbehandling og hadforbrydelser i Danmark.

Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet bem√¶rker, at der i fler√•rsaftalen om politiets og anklagemyndighedens √łkonomi 2021-2023 er fokus p√• at styrke politiets og anklagemyndighedens indsats over for ofre for hadforbrydelser, bl.a. gennem bedre og mere oplysning om, hvorn√•r en forbrydelse almindeligvis m√• anses for at v√¶re en hadforbrydelse samt informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer mv., der r√•dgiver ofre for hadforbrydelser. Herudover styrkes politiets efteruddannelse i hadforbrydelser fra 2022 med henblik p√• at forbedre politikredsenes h√•ndtering af ofre for hadforbrydelser, bl.a. i anmeldelsessituationen. Ligeledes skal det sikres, at anklagere, der besk√¶ftiger sig med hadforbrydelser, f√•r mere viden om emnet.

For s√• vidt ang√•r bem√¶rkninger til √łkonomien i lovforslaget, bem√¶rker Besk√¶ftigelsesministeriet, at det alene er forudsat i lovforslaget, at der vil v√¶re √łget udgifter for Ligebehandlingsn√¶vnet, som kan forvente en √łget tilgang af sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Derudover tages KL‚Äôs synspunkter til efterretning.

Det er pr√¶ciseret i lovforslagets bem√¶rkninger, at lovens ikrafttr√¶delse den 1. januar 2022 betyder, at overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, som fastsat i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, som har fundet sted efter lovens ikrafttr√¶delse den 1. januar 2022, kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet efter lovforslagets bestemmelser fra den 1. januar 2022. Overtr√¶delser, der har fundet sted f√łr lovens ikrafttr√¶den, behandles efter de hidtil g√¶ldende regler og praksis.

3. Bemærkninger til styrket beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer

3.1. Generelle bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder finder det s√¶rdeles positivt, at personer med handicap f√•r samme beskyttelse som personer, der uds√¶ttes for hadefulde ytringer p√• grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering og henviser i den forbindelse bl.a. til, at instituttet anbefalede en s√•dan √¶ndring i sit h√łringssvar til lovforslag nr. L 154 af 3. februar 2021, som indebar, at ordet ‚Äúhandicap‚ÄĚ blev tilf√łjet til straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

Danske Handicaporganisationer ser positivt på forslaget, der efter organisationernes opfattelse vil styrke retssikkerheden for mennesker med handicap.

Danske Handicaporganisationer bem√¶rker, at der har v√¶ret kritik af, at domstolenes praksis i sager efter ¬ß 266 b, stk.1, er for restriktiv og ikke i tilstr√¶kkelig grad anerkender, at en hadforbrydelse kan v√¶re helt eller delvist motiveret af had. Der henvises til et notat fra initiativet ‚ÄĚBeskyt minoriteter‚ÄĚ, hvoraf det fremg√•r, at kun 9 pct. af alle anmeldelser efter straffelovens ¬ß 266 b f√łrer til en dom. Danske Handicaporganisationer anbefaler derfor, at straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6, og 266 b, pr√¶ciseres, s√• det eksplicit fremg√•r, at en hadforbrydelse kan v√¶re helt eller delvist motiveret af had.

Retspolitisk Forening er positiv overfor, at personer med handicap i fremtiden ogs√• vil nyde beskyttelse under straffelovens ¬ß 266 b mod truende, forh√•nende eller nedv√¶rdigende tale fremsat til en bredere offentlig kreds, som er rettet mod handicappede. Retspolitisk Forening bem√¶rker, at lov√¶ndringen kan g√łre det nemmere for personer med handicap at deltage i den offentlige debat, og at lov√¶ndringen dermed er med til at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter FN‚Äôs FN‚Äôs handicapkonvention, hvor Danmark efter artikel 29 er forpligtet til at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan deltage i offentlige anliggender.

Justitsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der ikke i straffelovens § 266 b er krav om, at der skal ligge et hadmotiv bag overtrædelsen. Der er tale om en materiel strafbestemmelse, som finder anvendelse, hvis gerningsindholdet objektivt set er opfyldt, og gerningsmanden har handlet forsætligt, uanset hvilket motiv der måtte ligge bag gerningsmandens fremsættelse af de hadefulde ytringer.

For s√• vidt ang√•r straffelovens ¬ß 81, nr. 6, f√łlger det af bestemmelsen, at det ved straffens fasts√¶ttelse i almindelighed skal indg√• som en sk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis den strafbare handling har baggrund i en r√¶kke n√¶rmere opregnede forhold, herunder etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering mv. If√łlge denne bestemmelse l√¶gges der s√•ledes ved straffens fasts√¶ttelse v√¶gt p√•, hvad der har motiveret den strafbare handling. Det fremg√•r imidlertid allerede af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen sigter p√• tilf√¶lde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives de opregnede forhold i bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, till√¶g A, spalte 3322. Forbrydelser som f.eks. h√¶rv√¶rk eller trusler rettet mod handicappede personer helt eller delvist pga. deres handicap er s√•ledes omfattet af bestemmelsen. Justitsministeriet finder p√• den baggrund ikke, at der er behov for at pr√¶cisere bestemmelsen, s√• det fremg√•r eksplicit, at strafsk√¶rpelsen finder anvendelse, hvis det strafbare forhold er helt eller delvist motiveret af et eller flere af de hensyn, som er anf√łrt i ¬ß 81, nr. 6.

3.2. √ėvrige bem√¶rkninger

Retspolitisk Forening bem√¶rker, at lovgivning ikke kan st√• alene. Hvis personer med handicap (og andre minoriteters) adgang til at deltage i den offentlige debat uden at blive udsat for hadtale for alvor skal sikres, kr√¶ver det, at omfanget af problemet i f√łrste omgang afd√¶kkes i forts√¶ttelse af f.eks. Trygfondens unders√łgelse fra 2021 ‚ÄĚAngreb i den offentlige debat p√• Facebook‚ÄĚ.

Regeringen b√łr derfor overveje at f√łlge lov√¶ndringen op med en egentlig handleplan, der eventuelt kombineret med en oplysningskampagne kan sikre, at personer med handicap har en effektiv og reel mulighed for at deltage i den offentlige debat uden at skulle frygte at blive udsat for hadtale.

Justitsministeriets bemærkninger:
Justitsministeriet noterer sig forslaget om en handlingsplan, men bem√¶rker, at der med den foresl√•ede lov√¶ndring er tilsigtet en styrkelse af beskyttelsen af personer med handicap mod hadefulde ytringer. Justitsministeriet vil afvente lov√¶ndringens effekt, inden der m√•tte blive taget stilling til, om der er behov for eventuelle √łvrige tiltag p√• omr√•det.

* * *
H√łringsnotatet til L 18 hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. bilag 1 til L 18.