L 18. Bilag 3. Spgsm. 1. Skrivelse af 18. oktober 2021 fra FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark om ytringsfrihed. Svar 17. november 2021.

Vist 0 gange.
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark skrev den 18. oktober 2021 vedr√łrende lovforslag L 18 – Samling 2021-22. Bilag 3. – til Folketingets Ligestillingsudvalg og Kirkeudvalg.

Ligestillingsudvalg stillede den 25. oktober 2021 sp√łrgsm√•l 1 om at kommentere henvendelsen til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.

Indhold
Skrivelsen fra FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark
Sp√łrgsm√•let
Svaret

* * *
[Indhold] Brev til Folketingets Ligestillingsudvalg og Kirkeudvalg vedr. lovforslag L18 materiale til foretræde onsdag 27. oktober 2021

Vi st√łtter og anerkender indsatsen mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, som dette lovforslag er et udtryk for. Det er ogs√• gl√¶deligt, at beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer er medtaget i den nye revision af loven.

Vi takker for ministeriets svar i h√łringsnotatet p√• nogle aspekter i vores h√łringssvar, men vi vil ved dette foretr√¶de fremh√¶ve fire aspekter, som ikke er blevet tilstr√¶kkeligt belyst i ministeriets svar efter vores opfattelse.

Loven kan f√łre til begr√¶nsning af ytringsfriheden
Af lovens bem√¶rkninger fremg√•r det, at diskrimination p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i praksis allerede er omfattet af g√¶ldende lovgivning, men at L 18 alene tjener til form√•l at tydeligg√łre denne beskyttelse. Det undrer os, at en s√•dan tydeligg√łrelse ikke kan opn√•s gennem en bem√¶rkning i den allerede eksisterende lovgivning og derved opn√• samme hensigt i behandlinger af konkrete sager b√•de i Ligebehandlingsn√¶vnet og i retsv√¶senet.

Med tydeligg√łrelsen af de tre k√łnsbegreber fremst√•r de som s√¶rligt vigtige at beskytte frem for andre, og dermed frygter vi, at proportionerne tipper, s√• det i udgangspunktet kan opfattes som diskriminerende at mene og agere ud fra, at der kun findes to k√łn (biologisk). Dermed kan lovforslaget reelt f√łre til en begr√¶nsning af ytringsfriheden.
Vi mener, at der i lovens bem√¶rkninger m√• fremg√•, at loven ikke vedr√łrer synet p√• k√łn. Her er der fuld frihed til at agere og mene, som man vil. Ogs√• at der kun er to k√łn. Enhver usikkerhed her vil f√łre til selvcensur.

Loven skal v√¶rne mod hadtale ‚Äď ikke indf√łre nysprog
Vi gl√¶der os over, at ordet ‚ÄĚcisk√łnnet‚ÄĚ er fjernet fra n√¶rv√¶rende lovtekst, men mener samtidig, at indf√łrelsen af de tre k√łnsbegreber p√•tvinger en hel befolkning at s√¶tte sig ind i et nysprog og begrebsverden, der er i modstrid med b√•de den g√¶ngse og biologiske opfattelse af ordet k√łn. Vi mener, at de tre begreber kan erstattes med ‚ÄĚegen k√łnsopfattelse‚ÄĚ ‚Äď nemlig at det er forbudt at diskriminere mod folk p√• baggrund af deres egen k√łnsopfattelse.

Utydelighed kombineret med delt bevisbyrde vil skabe utryghed og f√łre til selvcensur
I lovteksten nr. 6 ang√•ende ¬ß 2 stk. 3 l√¶ser vi: ‚ÄĚDer foreligger indirekte forskelsbehandling, n√•r en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene k√łn s√¶rligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, eller hvis det vil stille personer s√¶rligt ufordelagtigt p√• grund af deres seksuelle orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika i forhold til andre personer.‚ÄĚ
Formulering er s√• bred og vag, at det st√•r uklart om det eksempelvis kan opfattes som diskriminerende at udgive et undervisningsmateriale, skrive artikler og give besvarelser i en brevkasse, der opererer med en klassisk k√łnsforst√•else. S√¶rligt er vi bekymrede over ordet ‚ÄĚtilsyneladende‚ÄĚ, da det kan indikere, at der arbejdes med en skjult dagsorden. Hvem kan og skal afg√łre, om dette er tilf√¶ldet? Vi er klar over, at ordet allerede indg√•r i nug√¶ldende lovgivning, men med lovforslagets udvidede led bliver usikkerheden st√łrre.
Når dette kombineres med en delt bevisbyrde ved Ligebehandlingsnævnet, så efterlader det en
usikkerhed, hvor de, der opererer med en opfattelse af to k√łn, let kan risikere en sag ved Ligebehandlingsn√¶vnet, hvor de skal forsvare sig selv ‚Äď eventuelt alene baseret p√• holdningen. Det vil uv√¶gerligt f√łre til selvcensur.

I det hele taget er det utydeligt, om der med lovforslaget implicit vedtages en (ny) bestemt k√łnsopfattelse i samfundet, som tilsides√¶tter den klassiske opfattelse. Derfor foresl√•r vi, at sagen b√łr kunne l√łftes frem p√• anden vis uden at risikere at lovf√¶ste √©t bestemt ideologisk syn p√• k√łn og k√łnsopfattelse.

Trosbaserede civilsamfundsakt√łrer, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker rets position
Af ministeriets h√łringsnotat (2.4) p√• vores tidligere h√łringssvar fremg√•r det om fravigelse af lov om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til besk√¶ftigelse m.v. i folkekirken og trossamfundene, n√•r det g√¶lder pr√¶stestillinger eller andre i ledende religi√łse funktioner. I disse tilf√¶lde er folkekirken og trossamfundene undtaget fra ligebehandlingslovens omr√•de. Men svaret fra ministeriet adresserer ikke, hvordan eksempelvis folkekirkelige civilsamfundsakt√łrer, der ikke er et trossamfund, er stillet ved en kommende udvidelse af lovens omr√•de!

Det fremg√•r heller ikke tydeligt, hvordan grundlovens ¬ß 67 i en r√¶kke tilf√¶lde vil g√¶lde ‚Äď ikke mindst n√•r forskellen p√• behandling af sager inden for og uden for arbejdsmarkedet oph√¶ves.
Man implementerede i sin tid en bevidst forskel i lovgivningen, ligesom EU-direktiver foreskriver for at give civilsamfundet en beskyttelse. Hvordan vil man sikre, at civilsamfundet ikke mister en beskyttelse, og der skabes uklarheder for folk i almindelighed, når adgangen for klagesager sidestilles?

Eksempler: Hvis der i forkyndelse eller undervisning vedholdende fremholdes et traditionelt syn p√• √¶gteskab mellem mand og kvinde samt en klassisk kristen opfattelse af k√łn, vil det s√• i sig selv v√¶re √•rsag til, at en person kan h√¶vde at opleve kr√¶nkelse eller diskrimination? Eller: Hvis et frivilligt mandlig bestyrelsesmedlem i et lokalt f√¶llesskab i f.eks. Indre Missions regi v√¶lger at v√¶re ikl√¶dt kvindet√łj som ansvarlig m√łdeleder, vil bestyrelsen s√• kunne anklages for diskrimination eller kr√¶nkelse, hvis vedkommende bliver bedt om at tr√¶kke sig fra sin post? I lovteksten nr. 6 ang√•ende ¬ß 2 stk. 3 st√•r der: ‚ÄĚDette g√¶lder dog ikke, hvis den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt form√•l og midlerne til at opfylde dette form√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.‚ÄĚ Vi er usikre p√•, om en teologisk begrundet praksis i disse forhold er rummet i denne paragraf ‚Äď og dermed giver den frihed, som grundlovens ¬ß 67 (og ¬ß 70) angiver. Hvis det er tilf√¶ldet, s√• vil det v√¶re klarg√łrende, hvis det bliver direkte n√¶vnt i bem√¶rkningerne.

Afrunding:
Vi er alle enige i √łnsket om at v√¶rne mod hadefulde ytringer og diskrimination. Samtidig er vi n√łdt til at sikre, at vi i iveren for at forhindre diskrimination m.v. mod √©n gruppe ikke i virkeligheden indf√łrer diskrimination mod en anden gruppe ‚Äď og skaber usikkerhed og uklarhed for dem!

Med venlig hilsen
Gitte Rasmussen, landsleder for familiearbejdet i Indre Mission i Danmark
Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i FrikirkeNet
Hans-Ole Bækgaard, præst og formand for Indre Mission i Danmark

den 18. oktober 2021

* * *
[Indhold] Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. oktober 2021 fra FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, jf. L 18 – bilag 3?

* * *
[Indhold] Svar
FrikirkeNet og Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark har i deres bem√¶rkninger til Ligestillingsudvalget af 18. oktober fremf√łrt, at de mener, lov√¶ndringen og indf√łrelsen af beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan f√łre til begr√¶nsning af ytringsfriheden, at lov√¶ndringen skal v√¶rne mod hadtale ‚Äď ikke indf√łre nysprog, at utydelighed kombineret med delt bevisbyde vil skabe utryghed og f√łre til selvcensur, og at trosbaserede civilsamfundsakt√łrer, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition.

Som det fremg√•r af forslaget, er LGBTI-personer en s√¶rlig udsat gruppe i forhold til blandt andet diskrimination. Form√•let med lovforslaget er at styrke og tydeligg√łre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

I den forbindelse tydeligg√łres beskyttelsen af transpersoner og interk√łnnede mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det sker ved at indf√łre beskyttelsesgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven, racediskriminationsloven, lov om Ligebehandlingsn√¶vnet samt i straffelovens ¬ß¬ß 81, nr. 6 og 266 b, stk. 1.

Hensigten med lovforslaget er ikke at indf√łre en bestemt eller ny k√łnsopfattelse i samfundet eller indskr√¶nke ytrings- eller religionsfriheden. Derimod har forslaget til hensigt at forbedre retssikkerheden for transpersoner og interk√łnnede ved at g√łre den g√¶ldende retstilstand eksplicit i lovgivningen. Det er vurderingen, at dette ikke i tilstr√¶kkeligt omfang kan opn√•s gennem √¶ndring af bem√¶rkningerne til lovforslaget.

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission anf√łrer, at tilf√łjelsen af begreberne ‚ÄĚk√łnsidentitet‚ÄĚ, ‚ÄĚk√łnsudtryk‚ÄĚ og ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ i lovgivningen er at indf√łre nysprog, og de foresl√•r, at der i stedet anvendes begrebet ‚ÄĚegen k√łnsopfattelse‚ÄĚ. Til det bem√¶rkes, at begreberne allerede i dag anvendes b√•de internationalt og nationalt, fx af Sundhedsstyrelsen. Det vurderes bl.a. derfor, at det vil v√¶re un√łdigt komplicerende at indf√łre et nyt begreb som ‚ÄĚegen k√łnsopfattelse‚ÄĚ, n√•r der allerede findes d√¶kkende begreber.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚Äô ikke kan rummes i den individuelle og subjektive forst√•else af eget k√łn, som ligger i begrebet ‚ÄĚegen k√łnsopfattelse‚ÄĚ.
Idet ‚ÄĚk√łnskarakteristika‚ÄĚ d√¶kker over objektivt konstaterbare legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet, fx antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark frygter for selvcensur p√• grund af tydeligg√łrelse af, at ligestillingsloven beskytter transpersoner og interk√łnnede mod forskelsbehandling jf. ¬ß 2, stk. 3, kombineret med Ligebehandlingsn√¶vnets delte bevisbyrde.

Det bem√¶rkes, at Ligebehandlingsn√¶vnet allerede i dag behandler sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsudtryk og k√łnsidentitet. Ligesom det er vurderingen, at ogs√• forskelsbehandling p√• grund af k√łnskarakteristika er omfattet af lovgivningen i dag. Det bem√¶rkes endvidere, at Ligebehandlingsn√¶vnet alene kan behandle en ytring, hvis det kan p√•vises, at ytringen er en del af den eller de faktiske omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling mod en konkret person, s√• personen p√• grund af fx sin k√łnsidentitet er blevet behandlet ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

En generel offentlige ytring om LGBTI-personer kan ikke behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet. Det er derfor vurderingen, at der ikke er grundlag for at antage, at den foresl√•ede √¶ndring af ligestillingsloven mv. vil f√łre til selvcensur.

Rammerne for ytringsfriheden er justitsministerens ressort. Der er derfor indhentet f√łlgende bidrag fra Justitsministeriet:

‚ÄĚSom det fremg√•r af lovforslagets almindelige bem√¶rkninger, afsnit 3.2.1.1, l√¶gges det til grund, at begreberne k√łnsidentitet og k√łnsudtryk allerede i dag er omfattet af anvendelsesomr√•det for straffelovens ¬ß 266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det ogs√• g√¶lder k√łnskarakteristika. Justitsministeriet vurderer dog, at ogs√• k√łnskarakteristika formentlig vil v√¶re at anse som omfattet.

Den foresl√•ede √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b har s√•ledes til form√•l at tydeligg√łre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover kommer til at fremg√• direkte af bestemmelsens ordlyd.

Det bem√¶rkes, at bestemmelsen alene omfatter udtalelser eller meddelelser, ved hvilke en gruppe af personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af de i bestemmelsen oplistede grunde. Det er endvidere et krav, at udtalelsen eller meddelelsen frems√¶ttes offentligt eller med fors√¶t til udbredelse i en videre kreds. Derved falder udtalelser eller meddelelser, som ikke indeb√¶rer, at personer trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges, helt uden for anvendelsesomr√•det for bestemmelsen.‚ÄĚ

I forhold til hvorvidt trosbaserede civilsamfundsakt√łrer, som ikke er et trossamfund, stilles i en usikker retsposition, har loven til form√•l at tydeligg√łre og styrke s√•vel forurettedes som foruretterens retssikkerhed, idet k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover kommer til at fremg√• direkte af ligestillingslovens ordlyd. Dette f√łlger af, at forskelsbehandling af transpersoner og interk√łnnede allerede i dag er omfattet af lovgivningen, og at transpersoner og interk√łnnede derfor ogs√• i dag vil kunne klage til Ligebehandlingsn√¶vnets. Der er s√•ledes ikke tale om en udvidelse af lovens omr√•de for s√• vidt ang√•r beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Besk√¶ftigelsesministeriet bem√¶rker i den forbindelse, at anvendelsesomr√•det for ligestillingsloven kapitel 2 om forbud mod forskelsbehandling f√łlger af ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 1. Ligestillingslovens ¬ß 1 a, stk. 1, omfatter enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed og myndigheder og organisationer og alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelige for offentligheden inden for b√•de den offentlige og private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse. Der er ikke foresl√•et √¶ndringer af bestemmelsen.

Eksempelvis har Ligebehandlingsn√¶vnets i en KEN nr. 9771 af 17. december 2014 udtalt, at forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med et drengeakademi forbeholdt drenge ikke faldt under lovens anvendelse. N√¶vnet lagde v√¶gt p√•, at fonden efter sine vedt√¶gter varetager et socialt form√•l, og ikke er en organisation inden for almen virksomhed i lovens forstand. Endelig lagde n√¶vnet v√¶gt p√•, at fondens tilbud til de drenge, som fonden har til form√•l at hj√¶lpe, er vederlagsfrie.

Sp√łrgsm√•let om, hvorvidt fx en bestyrelse vil kunne bede et frivilligt medlem om at tr√¶kke sig fra en bestyrelsespost p√• grund af personens k√łnsudtryk og/eller k√łnsidentitet, vil allerede i dag kunne indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Det vil i den forbindelse være Ligebehandlingsnævnets opgave indledningsvist at vurdere, om ligestillingsloven finder anvendelser, og herefter om det er åbenbart, at klager ikke vil få medhold i klagen. Hvis dette er tilfældet, kan Ligebehandlingsnævnet afvise klagen. Hvis det ikke er åbenbart, vil den person, der anser sig for krænket skulle påvise, at der foreligger forskelsbehandling og underbygge sin påstand herom med fx skriftligt materiale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal således foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en forskelsbehandling, og at den pågældende derved er blevet behandlet ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ligebehandlingsnævnet vil endvidere skulle vurdere, om den konkrete sag falder ind under undtagelserne fra forbuddet mod forskelsbehandling.

I den udgave af lovforslaget, der blev sendt i offentlig h√łring, indgik der en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, hvoraf det fremgik, at forbuddet mod forskelsbehandling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt form√•l, og midlerne til at opn√• dette m√•l er n√łdvendige og hensigtsm√¶ssige. Ved en tekniske fejl indeholder det fremsatte lovforslag ikke en bestemmelse herom.

På den baggrund vil der blive fremsat et ændringsforslag, der indsætte bestemmelsen i ligestillingsloven. Det vil samtidige blive præciseret i bemærkningerne til ændringsforslaget, at legitime formål eksempelvis kan være hensyn til foreningsfrihed, blufærdighed, sundhedsfaglige begrundelser samt sportslige aktiviteter.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at klagerne i Ligebehandlingsn√¶vnet behandles p√• skriftligt grundlag, og at der ikke er mulighed for mundtlig bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sager, der kr√¶ver mundtlig bevisf√łrelse i form af parts- og vidneforklaringer, kan som hidtil behandles ved domstolene.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestillin

* * *
Folketingets journal vedr√łrende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.