Spgsm. 20 (L 18) af 5. november 2021 om kristen forkyndelse og praksis om, at der er to biologiske k√łn, er beskyttet af grundlovens ¬ß 67. Svar 17. november 2021.

Vist 0 gange.
Ligestillingsudvalget stillede den 5. november 2021 sp√łrgsm√•l nr. 20 – L 18. Alm. del. Samling: 2021-22 – efter √łnske fra Fatma √ėktem (V), Birgitte Bergman (KF) , Louise Schack Elholm (V), om kristen forkyndelse og praksis om, at der er to biologiske k√łn, er beskyttet af grundlovens ¬ß 67, til ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S). Fungerende minister for ligestilling, Mattias Tesfaye svarede den 17. november 2021.

Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren redeg√łre for, om kristen forkyndelse og praksis med afs√¶t i den overbevisning, at der er to biologiske k√łn, er beskyttet af den frihed, som grundlovens ¬ß 67 udtrykker?

* * *
Svar
For besvarelsen af sp√łrgsm√•let er der indhentede nedenst√•ende bidrag fra Justitsministeriet:

‚ÄĚAnvendelsesomr√•det for ¬ß 67 er ‚ÄĚgudsdyrkelsen‚ÄĚ. Bestemmelsen omfatter f√łrst og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, s√•som forkyndelse, b√łn, gudstjeneste, d√•b mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religi√łs forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er s√•ledes afsk√•ret fra at begr√¶nse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religi√łse samfund, s√• l√¶nge der ikke foretages handlinger eller l√¶res noget, der strider mod s√¶deligheden eller den offentlige orden.

Religionsfriheden efter grundlovens ¬ß 67 er ikke ubegr√¶nset, idet lovgivningsmagten er indr√łmmet en adgang til at fasts√¶tte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til s√¶deligheden eller den offentlige orden tilsiger.

Grundlovens ¬ß 67 s√¶tter samlet set den gr√¶nse for statsmagten, at den er afsk√•ret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religi√łse samfund, hvis denne indgriben ‚Äď alene ‚Äď er begrundet i en afstandtagen fra den p√•g√¶ldende trosretning som s√•dan. Lovgivningsmagten er derimod ikke afsk√•ret fra at gennemf√łre lovgivning, der ber√łrer gudsdyrkelse, n√•r lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den ber√łrte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af s√¶deligheden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten m√• i den forbindelse antages at v√¶re overladt et vidt sk√łn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 408 f.

Den foresl√•ede √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b har til form√•l at tydeligg√łre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover kommer til at fremg√• direkte af bestemmelsens ordlyd, jf. Besk√¶ftigelsesministeriets samtidige besvarelse af sp√łrgsm√•l nr. 4 fra Folketingets Ligestillingsudvalg vedr√łrende lovforslaget. Som det desuden fremg√•r af lovforslaget og den n√¶vnte besvarelse, er det en foruds√¶tning for at ifalde straf efter straffelovens ¬ß 266 b, at en ytring har karakter af en trussel, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse og er af en vis grovhed.Det er p√• den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foresl√•ede √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b ikke rejser sp√łrgsm√•l i forhold til grundlovens ¬ß 67.‚ÄĚ

Jeg har ikke yderligere at tilf√łje til svaret.

Venlig hilsen

Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestillin

* * *
Folketingets journal vedr√łrende sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret hos Folketinget i pdf-format.