L 182. Bilag 1. H√łringssvar fra Amnesty International af 13. marts 2014.

Vist 47 gange.
H√łringsskrivelsen fra Amnesty International gengives herunder

K√łbenhavn, Dato 13. marts 2014

H√łringssvar om forslag til lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister. (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn). J.nr. 2012-01397.

Ved mail af 28. februar 2014 har √ėkonomi- og Indenrigsministeriet anmodet om Amnesty Internationals eventuelle bem√¶rkninger til forslag tillov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister, om tildeling af nyt personnummer til personer, som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn.

GENERELT
De v√¶sentligste √¶ndringer efter forslaget er, at juridisk k√łnsskifte ikke l√¶ngere skal v√¶re betinget af, at transpersonen f√•r stillet den psykiatriske diagnose “transseksualisme,” og at der heller ikke vil blive stillet krav om kirurgiske eller andre indgreb, herunder is√¶r at man forlader det g√¶ldende krav om kastration.

Efter den foresl√•ede ordning vil der alene v√¶re krav om, at transpersonen afgiver en erkl√¶ring om, at den p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre det andet k√łn, og at denne erkl√¶ring bekr√¶ftes efter 6 m√•neders forl√łb.

Amnesty International har i sin nylige rapport om forholdene for transpersoner i en r√¶kke udvalgte europ√¶iske lande – The State Deeides Who l Arn- lack of legal gender recognition for transgender people in Europe, (2014)- dokumenteret de problemer, som transpersoner i Danmark har redegjort for i forbindelse med den g√¶ldende ordning for juridisk k√łnsskifte.

Det fremg√•r, at det opleves meget byrdefuldt at skulle gennemg√• det ofte mange√•rige forl√łb med hormonbehandling og slutteligt kastration, inden den transk√łnnede kan f√• cpr-nr. og personlige dokumenter, som svarer til det oplevede k√łn og den transk√łnnedes ydre fremtoning.

S√¶rligt misforholdet mellem p√• den ene side den transk√łnnedes ydre fremtoning (frisure, p√•kl√¶dning etc.) og p√• den anden side de personlige dokumenter, som udviser et andet k√łn, giver efter Amnestys oplysninger anledning til en lang r√¶kke ubehagelige og ydmygende situationer i kontakten med myndigheder, paskontrol, skoler og andre institutioner, forretninger m.v., hvor transk√łnnede oplever at blive udskilt “ved skranken” og anmodet om n√¶rmere redeg√łrelse for forholdet – ofte i fuld offentlighed og under overv√¶relse
af tilfældige og uvedkommende tilstedeværende.

P√• den baggrund hilser Amnesty International det velkomment, at regeringen nu vil g√łre det juridiske k√łnsskifte uafh√¶ngigt af medicinsk behandling og k√łnskorrigerende kirurgi, s√•ledes at man opgiver den nuv√¶rende ordning, hvor Sexologisk Klinik, Rigshospitalet st√•r for en ofte √•relang hormonbehandling og psykologisk udredning, som skal munde ud i en afsluttende indstilling til Sundhedsstyrelsen om eventuel godkendelse af den k√łnsskifteoperation, der igen er en foruds√¶tning for Sundhedsstyrelsens afg√łrelse om anerkendelse af k√łnsskifte.

Der er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen medicinsk begrundelse for at kr√¶ve kastration som betingelse for juridisk k√łnsskifte.

Under arbejdet med den europ√¶iske rapport om transk√łnnede blev Amnesty International ikke- hverken under sine interview med Sexologisk Klinik, Sundhedsstyrelsen, uafh√¶ngige l√¶ger og psykologer eller transpersoner – p√• noget tidspunkt pr√¶senteret for et eneste argument af l√¶gelig karakter for at kr√¶ve kastration som betingelse for juridisk k√łnsskifte.

Konkrete bemærkninger.
Amnesty International gl√¶der sig over, at man med n√¶rv√¶rende forslag vil g√• bort fra den nuv√¶rende ordnings element af sygeligg√łreise af den transk√łnnede (krav om psykiatrisk diagnose), og videre forlade ordningens krav om omfattende kirurgiske indgreb, som savner enhver medicinsk begrundelse, men som til geng√¶ld – fordi indgrebene er b√•de omfattende og irreversible- er den angivelige begrundelse for, at Sexologisk Klinik typisk bruger flere √•r p√• at udrede den transk√łnnede, inden man eventuelt godkender en ans√łgning om kastration (og dermed muligg√łr juridisk k√łnsskifte).

Erkl√¶ringsmodelen, som forslaget er udtryk for, l√¶gger v√¶gten p√• det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse og privatliv, modsat den g√¶ldende ordning, hvor det er myndighederne, som afg√łr, om en person kan anerkendes som et bestemt k√łn.

Om alderskravet
Efter forslaget til ny ¬ß 3, stk. 6, sidste punktum, er det en betingelse, at den p√•g√¶ldende (ans√łgeren) er fyldt 18 √•r.

Amnesty International forst√•r alderskravet s√•ledes, at forslagsstillerne ved at kr√¶ve, at ans√łgeren er personlig myndig, √łnsker at sikre, at der kan siges at v√¶re en vis, n√łdvendig fasthed og konsistens i √łnsket om at skifte k√łn – og videre, at ans√łgeren er i besiddelse af den n√łdvendige modenhed til at forholde sig til og forst√• sin egen seksualitet og sit k√łn.

Amnesty International finder, at det kunne overvejes at give 15-17-√•rige samme adgang til juridisk k√łnsskifte ved en enkel og hurtig procedure, som foresl√•s for myndige personer. Efter Amnestys opfattelse ville det v√¶re praktisk muligt og forsvarligt -ved konkret udredning- at sikre dokumentation for, at den unges oplevelse af sin k√łnsidentitet er rodf√¶stet og vedholdende.

Flere af de transpersoner, som Amnesty interviewede til brug for sin europ√¶iske rapport, har givet udtryk for, at deres oplevelse af en anden k√łnsidentitet var rodf√¶stet, konstant og kendelig for omgivelserne fra en relativt tidlig barndom.
Forholdet var således kendt af deres forældre og andre voksne i deres umiddelbare hverdag.

En ordning for unge under 18 √•r kunne eventuelt udformes s√•ledes, at det endvidere er et krav, at for√¶ldremyndighedens indehaver erkl√¶rer sig indforst√•et med det juridiske k√łnsskifte eller – som det mindre – bekr√¶fter, at den unges oplevelse af egen k√łnsidentitet er rodf√¶stet og vedholdende. Efter Amnestys opfattelse ville en s√•dan ordning v√¶re i overensstemmelse med hensigterne bag FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 8 og 12.

Efter artikel 8, p√•tager deltagerstaterne sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet; og efter artikel 12 p√•tager staterne sig at give barnet ret til at udtale sig og udtrykke sine synspunkter i alle forhold, der vedr√łrer barnet. Det fremg√•r videre af artikel12, stk.1, at barnets synspunkter skal till√¶gges passende v√¶gt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.

Amnesty International, den 13. marts 2014.

* * *
H√łringssskrivelsen i pdf-format.
H√łringssskrivelsen sammen med de √łvrige h√łringsskrivelser hos Folketinget som bilag 1 i pdf-format.