L 182. H√łringsnotat af 30. april 2014. Omtale af h√łringssvar og √ėkonomi- og Indenrigsministeriets bem√¶rkninger dertil.

Vist 38 gange.

Kommenteret h√łringsnotat over forslag til lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn)

1. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev den 28. februar 2014 sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer:

Amnesty International DK, B√łrner√•det, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, B√łrns Vilk√•r, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske R√•d, Finansr√•det, Foreningen af Speciall√¶ger, Foreningen af Transk√łnnede i Danmark (FATID), Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), L√¶geforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende L√¶gers Organisation, Sabaah og Statsforvaltningen.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Amnesty International DK, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske R√•d, Finansr√•det, Institut for menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark).

√ėkonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere modtaget et uopfordret h√łringssvar fra AIDS-Fondet.

B√łrnesagens F√¶llesr√•d og Datatilsynet har meddelt, at lovforslaget ikke giver anledning til bem√¶rkninger.

Efter h√łringen er der indsat f√łlgende bestemmelse i lovforslagets ¬ß 2, stk. 2:
‚ÄĚStk. 2. For personer, som inden lovens ikrafttr√¶den efter de hidtil g√¶ldende regler har ans√łgt om tilladelse til at b√¶re et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, om tilladelse til at f√• k√łnsbetegnelsen X i passet eller om tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, regnes den periode, der er n√¶vnt i ¬ß 1, nr. 1, fra tidspunktet for indgivelse af ans√łgning herom. Har en person indgivet ans√łgning om flere af de n√¶vnte tilladelser, regnes den n√¶vnte periode fra tidspunktet for den f√łrst indgivne ans√łgning.‚ÄĚ

Nedenfor er gengivet de v√¶sentligste punkter i de modtagne h√łringssvar.

2. H√łringssvarene
2.1. Almindelige bem√¶rkninger til st√łtte for forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn.

AIDS-Fondet, Amnesty International, Danske Regioner, et flertal af medlemmerne af Det Etiske R√•d (12 ud af 17), Institut for menneskerettigheder, LGBT Danmark st√łtter forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn p√• baggrund af den s√•kaldte erkl√¶ringsmodel.

2.2. Almindelige bem√¶rkninger om manglende tilslutning til forslaget om tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn.

Et mindretal af Det Etiske R√•ds medlemmer (5 ud af 17 medlemmer) tilslutter sig ikke lovforslaget. Efter disse medlemmers opfattelse b√łr den juridiske fastl√¶ggelse af k√łnnet ikke v√¶re et subjektivt anliggende.

2.3. Forslag om overgangsbestemmelse i forhold til kravet om en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder for personer, der inden lovens ikrafttr√¶den efter g√¶ldende lovgivning har s√łgt om tilladelse til at b√¶re et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, at f√• k√łnsbetegnelsen x i passet eller til kastration med henblik p√• k√łnsskifte efter sundhedslovgivningen.

LGBT Danmark har i foreningens h√łringssvar foresl√•et, at der i lovforslaget inds√¶ttes en bestemmelse, s√•ledes at betingelsen om refleksionsperiode p√• 6 m√•neder efter ans√łgning om juridisk k√łnsskifte ikke skal g√¶lde for personer, som efter g√¶ldende lovgivning har ans√łgt om tilladelse til

LGBT Danmark foresl√•r, at disse personer skal kunne tildeles nyt personnummer straks efter indgivelse af ans√łgning herom eller senest seks m√•neder efter tidspunktet for deres ans√łgning om en eller flere af ovenn√¶vnte tilladelser. Baggrunden herfor er, at disse personer allerede har p√•begyndt en refleksionsperiode i forbindelse med en eller flere af ovenn√¶vnte ans√łgninger.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Der er i lovforslagets ¬ß 2 indsat en bestemmelse om en overgangsordning for personer, som efter g√¶ldende ret har s√łgt om tilladelse til at b√¶re et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, om tilladelse til at f√• betegnelsen x i passet eller om tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte. Bestemmelsen
har f√łlgende ordlyd:

‚ÄĚStk. 2. For personer, som inden lovens ikrafttr√¶den efter de dag√¶ldende regler har ans√łgt om tilladelse til at b√¶re et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, om tilladelse til at f√• k√łnsbetegnelsen x i passet eller om tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, regnes den periode, der er n√¶vnt i ¬ß 1, nr. 1, fra tidspunktet for indgivelse af ans√łgning herom. Har en person indgivet ans√łgning om flere af de n√¶vnte tilladelser, regnes den n√¶vnte periode fra tidspunktet for den f√łrst indgivne ans√łgning.‚ÄĚ

2.4. Forslag, der vedr√łrer unge under 18 √•r
Amnesty International har i organisationens h√łringssvar bem√¶rket, at det kunne overvejes at give 15-17 √•rige samme adgang til juridisk k√łnsskifte, som ved lovforslaget foresl√•s indf√łrt for myndige personer. Det anf√łres, at en ordning eventuelt kunne udformes s√•ledes, at det er et krav, at for√¶ldremyndighedens indehaver erkl√¶rer sig indforst√•et med det juridiske k√łnsskifte eller ‚Äď som det mindre ‚Äď bekr√¶fter, at den unges oplevelse af egen k√łnsidentitet er rodf√¶stet og vedholdende.

Et mindretal blandt Det Etiske R√•ds medlemmer (5 ud af 17 medlemmer) finder, at der b√łr v√¶re dispensationsmuligheder for personer under 18 √•r. Disse medlemmer peger p√•, at der i dette tilf√¶lde er et s√¶rligt behov for r√•dgivning.

Institut for menneskerettigheder har i instituttets h√łringssvar anbefalet, at der i lovforslaget inds√¶ttes en dispensationsbestemmelse for unge under 18 √•r. Det fremg√•r n√¶rmere, at der herved skulle √•bnes op for, at unge under 18 √•r under n√¶rmere angivne omst√¶ndigheder, afh√¶ngigt af alder, modenhed m.v. samt godkendelse fra for√¶ldre/v√¶rger kan ans√łge om juridisk k√łnsskifte.

LGBT Danmark beklager, at hverken rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe om juridisk k√łnsskifte eller selve udkastet til lovforslag indeholder forslag eller bestemmelser om juridisk k√łnsskifte for unge under 18 √•r. Foreningen henstiller, at der efter behandlingen af indev√¶rende lovforslag tages initiativ til, at unge under 18 √•r og ikke-myndige med samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaver/v√¶rge f√•r mulighed for juridisk k√łnsskifte.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Det bem√¶rkes, at arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte i arbejdsgruppens rapport har forudsat, at samtlige modeller for juridisk k√łnsskifte, som arbejdsgruppen er fremkommet med, foruds√¶tter, at ans√łgeren er fyldt 18 √•r.

Af arbejdsgruppens rapport fremg√•r, at der i dag er meget tilbageholdenhed med at tilbyde irreversible medicinske og kirurgiske indgreb til b√łrn og unge under 18 √•r, idet barnet/den unge stadig er under s√•vel fysisk som psykisk udvikling. Det fremg√•r ogs√•, at i offentligt regi tilbydes unge under 17 √•r og deres for√¶ldre derfor i dag alene r√•dgivende og st√łttende samtaler p√• Sexologisk Klinik, indtil de unge ved 17 √•rs alderen kan p√•begynde et observationsforl√łb. Sexologisk Klinik har hidtil √•rligt f√•et henvist omkring 10 patienter under 18 √•r p√• grund af k√łnsidentitetsproblemer.

Det fremg√•r af arbejdsgruppens rapport, at Sexologisk Klinik er ved at udvikle et udrednings- og behandlingstilbud s√¶rligt m√•lrettet unge transseksuelle i samarbejde med specialister i b√łrnesygdomme, v√¶kst og reproduktion, gyn√¶kologi, plastikkirurgi og b√łrne- og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen og Sexologisk Klinik er i t√¶t dialog herom. Behandlingen kan blandt andet omfatte pubertets-stop behandling, hvilket udskyder puberteten for ganske unge, og hormonbehandling til personer, som har overst√•et puberteten.

Af rapporten fremg√•r ogs√•, at arbejdsgruppen har overvejet, om der som led i de enkelte modeller b√łr indf√łres ordninger med juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.
Arbejdsgruppen henviser imidlertid til, at p√• nuv√¶rende tidspunkt, hvor det endnu ikke er afklaret, hvilke udrednings- og behandlingstilbud unge transseksuelle under 17-18 √•r skal tilbydes, jf. ovenn√¶vnte, finder arbejdsgruppen ikke, at det forn√łdne grundlag er til stede for at vurdere, om ‚Äď og i giver fald efter hvilke kriterier og procedurer ‚Äď der b√łr indf√łres mulighed for juridisk k√łnsskifte for personer under 18 √•r.

Det er s√•ledes ikke unders√łgt, hvilke problemstillinger de enkelte modeller vil indeb√¶re, hvis de udvides til ogs√• at omfatte transseksuelle under 18 √•r, f.eks. i forhold til samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaver.

P√• baggrund af de indkomne bem√¶rkninger er det besluttet at iv√¶rks√¶tte en n√¶rmere unders√łgelse af en mulig ordning vedr√łrende juridisk k√łnsskifte for de under 18 √•rige i forl√¶ngelse af de udrednings- og behandlingstilbud, som Sexologisk Klinik er ved at udvikle s√¶rligt m√•lrettet unge transseksuelle i samarbejde med specialister i b√łrnesygdomme, v√¶kst og reproduktion, gyn√¶kologi, plastikkirurgi og b√łrne- og ungdomspsykiatri.

2.5. Forslag om at indf√łre krav om psykologisk og juridisk r√•dgivning
Et mindretal blandt Det Etiske R√•ds medlemmer (8 ud af 17 medlemmer) finder, at der i forbindelse med et juridisk k√łnsskifte b√łr v√¶re krav om psykologisk og juridisk r√•dgivning, s√• ans√łgeren st√łttes i at tr√¶ffe den rigtige beslutning.

Danske Regioner finder, at det kan v√¶re sv√¶rt for borgerne at overskue konsekvenserne af et juridisk k√łnsskifte, og bem√¶rker i den forbindelse, at det vil v√¶re hensigtsm√¶ssigt, hvis der stilles krav om, at borgeren skal have r√•dgivning om konsekvenserne ved et juridisk k√łnsskifte. Som eksempel n√¶vnes, at borgeren ikke automatisk vil blive indkaldt til k√łnsspecifikke screeningsunders√łgelser ved k√łnsskifte fra kvinde til mand.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Det vurderes ikke at v√¶re relevant eller n√łdvendigt at stille krav om psykologisk og juridisk r√•dgivning, som grundlag for et juridisk k√łnsskifte i betragtning af, at der med den valgte model ‚Äď erkl√¶ringsmodellen ‚Äď er lagt op til, at juridisk k√łnsskifte i vidt omfang beror p√• den enkeltes egen oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Det er ikke ensbetydende med, at psykologisk og juridisk r√•dgivning ikke kan v√¶re fornuftigt i forbindelse med den enkeltes overvejelser om et juridisk k√łnsskifte, men det b√łr v√¶re et initiativ den enkelte selv i givet fald tager.

I forbindelse med meddelelse af nyt personnummer efter forslaget vil den p√•g√¶ldende blive informeret om, at den p√•g√¶ldende nu juridisk betragtes som en person tilh√łrende det andet k√łn, og at det bl.a. indeb√¶rer, at den p√•g√¶ldende ikke vil modtage indkaldelse til k√łnsspecifikke screeningsunders√łgelser ved k√łnsskifte fra kvinde til mand. Derudover vil √ėkonomi- og Indenrigsministeriet i medf√łr af den almindelige vejledningsforpligtelse for offentlige myndigheder v√¶re forpligtet til at vejlede om konsekvenserne af, at den p√•g√¶ldende tildeles et nyt personnummer i overensstemmelse med det k√łn, den p√•g√¶ldende oplever sig som tilh√łrende, henholdsvis henvise til den kompetente myndighed for en n√¶rmere vejledning.

2.6. Ordlyden af lovforslagets ¬ß 1, nr. 1, √¶ndres, s√• der i stedet for ‚ÄĚdet andet k√łn‚ÄĚ anf√łres ‚ÄĚet andet k√łn‚ÄĚ
AIDS-Fondet finder, at lovforslagets ordlyd b√łr √¶ndres, s√•ledes at der henvises til, at nyt personnummer kan tildeles en person, som oplever sig som tilh√łrende ‚ÄĚet andet k√łn‚ÄĚ og ikke ‚ÄĚdet andet k√łn‚ÄĚ, s√•ledes som den foresl√•ede bestemmelse er affattet.

AIDS-Fondet har herved henvist til, at en person, som oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig som tilh√łrende, i mange tilf√¶lde kan finde sig til rette i en biologisk og kulturelt defineret identitet, der ikke n√łdvendigvis er konstitueret som bin√¶r mods√¶tning til det oprindelige k√łn.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
K√łn registreres i dag i CPR, som enten mand eller kvinde. Det vurderes p√• den baggrund ikke at v√¶re relevant at √¶ndre lovforslaget som foresl√•et.

2.7. Bem√¶rkninger vedr√łrende kobling mellem nyt og gammelt personnummer
Danske Regioner bem√¶rker, at der ved juridisk k√łnsskifte vil kunne opst√• udfordringer som relaterer sig til, at sundhedsdata er bundet op p√• et k√łnsspecifikt personnummer. Danske Regioner foruds√¶tter, at disse udfordringer unders√łges n√¶rmere, og bem√¶rker, at det i den forbindelse kan overvejes, om der skal v√¶re begr√¶nsninger i mulighederne for gentagne juridiske k√łnsskifter.

Finansr√•det bem√¶rker, at finanssektoren foruds√¶tter, at √¶ndringer som f√łlge af et juridisk k√łnsskifte opdateres automatisk i CPR-registret, og at alle √¶ndringer af CPRnumre som f√łlge heraf meddeles bankerne automatisk.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Af de almindelige bem√¶rkninger afsnit 3.1. og de specielle bem√¶rkninger til lovforslagets ¬ß 1, nr. 1, fremg√•r, at n√•r der tildeles nyt personnummer til erstatning for et tidligere tildelt personnummer, vil det oprindelige personnummer blive st√•ende i CPR med en henvisning til det nye nummer. Det g√¶lder i alle tilf√¶lde, hvor der tildeles et nyt personnummer. Det nye nummer vil ligeledes indeholde en henvisning til det oprindelige personnummer. Oplysningerne fra det oprindelige nummer vil blive overf√łrt til det nye personnummer, hvorp√• nye oplysninger fremover vil blive registreret.

Det vil på den baggrund være muligt i sundhedssystemer og andre offentlige itsystemer at foretage korrekt henvisning til det nye personnummer med henblik på korrekt og sikker fremtidig identifikation.

Private virksomheder, herunder banker m.v., som efter forudg√•ende identifikation f√•r leveret data fra CPR f√łrst og fremmest om ubeskyttet navn og adresse og √¶ndringer i disse data p√• en person, der tildeles nyt personnummer, vil fortsat f√• leveret data herom fra CPR. Der leveres ikke data fra CPR om personnummer til private virksomheder, men private virksomheder som f.eks. bankerne f√•r i almindelighed oplyst personnummer fra deres kunder og benytter bl.a. dette til entydig identifikation over for CPR til brug for levering af data om ubeskyttet navn og adresse. I s√•danne tilf√¶lde, hvor identifikation er sket ved oplysning om kundens personnummer fra den erhvervsdrivende, gives der besked om, at det gamle nummer er erstattet af et nyt personnummer, ligesom det nye nummer oplyses med henblik p√• korrekt og sikker fremtidig identifikation.

2.8. Praktiske forhold forbundet med juridisk k√łnsskifte
Danske Regioner bem√¶rker, at der er udfordringer i forhold til, at mange funktioner p√• sygehusene fortsat tager hensyn til de k√łnslige forskelle ‚Äď f.eks. i forhold til indl√¶ggelse p√• flersengsstuer. Der vil if√łlge Danske Regioner komme situationer, hvor sundhedspersonale m√• vurdere, om en person skal betragtes som det ene eller andet k√łn ‚Äď og der vil komme situationer, hvor det kan v√¶kke anst√łd hos andre patienter, hvis en patient behandles som det k√łn, patienten tilh√łrer rent juridisk.

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Med lovforslaget im√łdekommes et meget stort og mange√•rigt √łnske fra de transk√łnnede. Mange af hverdagens situationer bliver lettere, n√•r der er overensstemmelse mellem personnummer og vedkommendes fysiske fremtr√¶den, som f.eks. ved jobsamtaler, p√•begyndelse af et ans√¶ttelsesforhold, legitimering ved k√łb, i valgsituationer m.m.

Et nyt personnummer l√łser ikke de praktiske problemer, som kan opst√•, hvis en transk√łnnets fremtr√¶den ikke er i overensstemmelse med vedkommendes biologiske k√łn.

Lovforslaget skaber imidlertid ikke nye problemer for de transk√łnnede, der ikke √łnsker eller ikke kan f√• foretaget et fysisk k√łnsskifte. Disse personer skal allerede i dag h√•ndtere f.eks. sv√łmmehalsbes√łg, bes√łg i fitness-centre, hospitalsindl√¶ggelser m.m.

Der er ikke i dag regler for, hvordan hverdagens problemer, som f.eks. omkl√¶dning ved sv√łmmehalsbes√łg og hospitalsindl√¶ggelser l√łses, og lovforslaget √¶ndrer ikke ved, at disse problemer som hidtil m√• l√łses i mindelighed.

Det m√• derfor som hidtil i den enkelte situation vurderes, hvordan man bedst muligt tager hensyn til b√•de den transk√łnnede og andre personer ved f.eks. bes√łg i en sv√łmmehal, hvor der m√•ske er mulighed for at benytte et selvst√¶ndigt omkl√¶dningsrum, eller p√• et hospital m.m., hvor der m√•ske er mulighed for at sk√¶rme sengen af, finde en enestue osv.

2.9. √ėvrige forhold
Finansr√•det har bem√¶rket, at r√•det im√łdeser at blive inddraget i relation til analysen af persondataregistreringen under grunddataprogrammet, der skal munde ud i et forslag til en mere effektiv og sammenh√¶ngende personregistrering og distribution af persondata via Den F√¶llesoffentlige Datafordeler [1].

√ėkonomi- og Indenrigsministeriest bem√¶rkninger:
Ministeriet har noteret sig det fremf√łrte synspunkt og skal samtidig bem√¶rke, at der ikke er tale om bem√¶rkninger med direkte sammenh√¶ng med n√¶rv√¶rende lovforslag.

* * *
Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende h√łringsnotatet – bilag 1.
H√łringsnotatet hos Folketinget i pdf-format.

  1. [Retur] Den Fællesoffentlige Datafordeler
    Datafordeleren skal forbedre tilg√¶ngelighed af data ved at sikre h√łje oppetider, ensartede tekniske gr√¶nseflader og √©t sted hvor man finder, indg√•r aftaler om og henter de offentlige Grunddata. Myndigheder og virksomheder, der bruger grunddata, skal kunne modtage disse hurtigt og p√•lideligt. Samtidig kan der spares penge i den offentlige sektor ved at distribuere grunddata ad en f√¶lles kanal frem for ad flere forskellige.
    Datafordeler.