L 182. Referat af 1. behandlingen den 20. maj 2014.

Vist 193 gange.

Christiansborg
Christiansborg
Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag L 182 РForslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet (k√łn) Juridisk k√łnsskifte).
Forhandlingerne startede kl. 1745 og sluttede kl. 1930.
I fortsættelse heraf var der ligeledes 1. behandling af lovforslag L 189 og 1. behandling af beslutningsforslag B 85.

De enkelte partiers holdning til lovforslaget
  • Venstre: Positive over for forslaget, men synes, at forslaget er for vidtg√•ende og er bekymrede for, at forslaget ikke tilgodeser de personer, der ikke kan overskue konsekvenserne af et juridisk k√łnsskifte. Mener, at der b√łr v√¶re en eller anden form for l√¶gefaglig vurdering, erkl√¶ring eller udtalelse. Vil ikke l√¶gge sig fast p√• nogen model i dag.
  • Socialdemokraterne: St√łtter forslaget.
  • Dansk Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.
  • Radikale Venstre: St√łtter forslaget.
  • SF: St√łtter forslaget.
  • Enhedslisten: St√łtter forslaget.
  • Liberal Alliance: St√łtter ikke forslaget. Mener ikke, at det giver mening at skabe en uoverensstemmelse mellem det biologiske k√łn og det k√łn, der registreres gennem cpr-registeret.
  • Konservativt Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.

Herunder vises Folketingets videooptagelse af forhandlingerne og forhandlingerne i skriftlig form.

* * *
Referat af forhandlingerne af L 182

Det næste punkt på dagsordenen er:
29) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
(Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn).

Af √łkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).
(Fremsættelse 30.04.2014).

Kl. 1745
Forhandling
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Forhandlingen er √•bnet, og den f√łrste ordf√łrer er fru Fatma √ėktem fra Venstre.

Kl. 1745
(Ordf√łrer)
Fatma √ėktem (V):
Tak. Forrige l√łrdag vandt Conchita Wurst Det Europ√¶iske Melodi Grand Prix, og vinderen vakte opsigt – ikke s√• meget p√• grund af sangen, men mere p√• grund af Conchitas udseende. Hun havde nemlig sk√¶g, hvilket bryder med normen om, hvordan m√¶nd og kvinder ser ud. Personligt synes jeg, at det var helt fint, at det netop var hende, eller ham, der vandt – det kan nemlig v√¶re med til at skabe opm√¶rksomhed og accept omkring transpersoner, b√•de her i Danmark, men ogs√• ude i verden.

Lovforslaget, som vi skal behandle, vil ogs√• v√¶re med til at skabe h√łjere grad af accept af transpersoner. Forslaget laver nemlig om p√• de nuv√¶rende krav for at f√• foretaget juridisk k√łnsskifte. Som reglerne er i dag, skal transpersoner, der √łnsker et nyt personnummer, der afspejler det k√łn, de f√łler, de er, kastreres. Det kr√¶ver alts√•, at en mand, der juridisk vil betragtes som en kvinde, skal have fjernet k√łnsorganerne, og at kvinder, der juridisk √łnsker at v√¶re m√¶nd, skal have fjernet deres livmoder. Der er alts√• tale om et yderst indgribende krav, der kr√¶ver store operationer for de p√•g√¶ldende personer. Det skal forslaget g√łre op med. Konkret g√•r forslaget ud p√•, at et juridisk k√łnsskifte fremover kun kr√¶ver en ans√łgning med en tilkendegivelse af, at man f√łler sig som tilh√łrende det modsatte k√łn, og efter 6 m√•neder skal man bekr√¶fte sin ans√łgning, som s√•, for mig at se, systematisk godkendes.

I Venstre er vi enige med regeringen i, at det er p√• tide at g√łre op med de gamle krav om kastrering. Vi b√łr i en moderne verden acceptere folk, som de er, og som de f√łler sig. Derfor er vi ogs√• positive over for forslaget. Men – der er et men – vi synes, at forslaget er for vidtg√•ende. Det skyldes, at vi er bekymrede for, at forslaget ikke tilgodeser de personer, der ikke kan overskue konsekvenserne af et juridisk k√łnsskifte. Derfor mener vi, at der b√łr v√¶re Foreningen af Transk√łnnede i Danmark en eller anden form for l√¶gefaglig vurdering, erkl√¶ring eller udtalelse, s√•dan som f.eks. foresl√•r det. Det vil v√¶re med til at forhindre
eventuelt misbrug er muligheden for k√łnsskifte og sikre, at ans√łgeren er fuldt bevidst om sit valg og ikke lider af en ubehandlet psykisk lidelse. Vi mener i mods√¶tning til regeringen ikke, at der derved bliver tale om un√łdige hindringer for juridisk k√łnsskifte, men blot at det er et udtryk for en form for en velmenende rettidig omhu.

I Venstre vil vi ikke l√¶gge os fast p√• nogen model i dag, men i stedet l√¶gge op til en grundig dr√łftelse under udvalgsbehandlingen.
Vi kan dog forestille os, at det kan v√¶re et krav om almindelig konsultation hos en l√¶ge. Form√•let skal v√¶re, at l√¶gen sp√łrger ind til beslutningen og oplyser om praktiske sundhedskonsekvenser, f.eks. ved celleskrab eller mammografiscreening hos fysiske kvinder. Det kunne eventuelt v√¶re en kombination med et krav om en l√¶geerkl√¶ring – p√• den m√•de sikrer vi os, at beslutningen er truffet p√• et oplyst og dr√łftet grundlag.

Faktum er, at forslaget, som det ligger, medf√łrer, at det bliver lettere at skifte k√łn end at skifte navn. Det mener vi ikke giver mening, der er trods alt tale om en meget stor beslutning med betydelige konsekvenser for den enkelte ans√łger. Derfor h√•ber vi p√• at tage en konstruktiv dr√łftelse under udvalgsbehandlingen, s√•dan at vi p√• en ordentlig, saglig og ansvarlig m√•de kan f√• √¶ndret reglerne for juridisk k√łnsskifte.

Vi er helt enige med regeringen i, at der skal √•bnes en d√łr for, at man ikke beh√łver at blive kastreret for at f√• et juridisk k√łnsskifte, men vi er ikke enige med regeringen i, at det er en ladeport, der skal √•bnes, uden at der st√•r en portner. Vi synes, at det virker lidt useri√łst, og p√• den baggrund kan Venstre ikke st√łtte forslaget, som det ligger.

Kl. 1750
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er forel√łbig to medlemmer af Folketinget, der har bedt om en kort bem√¶rkning. Den f√łrste er hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1750
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak for en rigtig god tale, i hvert fald den f√łrste halvdel af talen, hvor fru Fatma √ėktem jo p√• ganske saglig vis redeg√łr for tankerne bag og hensigten med det her lovforslag. Jeg er lidt √¶rgerlig over anden halvdel af talen, vil jeg s√• sige, for jeg troede jo, at Venstre gik ind for voksne menneskers frie valg. Det er jo voksne mennesker, vi taler om, og der er en refleksionsperiode p√• et halvt √•r. Venstre st√łtter op om hensigten med det her lovforslag, s√• hvorfor skal vi absolut lede efter h√•r i suppen, i stedet for at Venstre bare bakker op om det her ganske udm√¶rkede forslag?

Kl. 1751
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1751
Fatma √ėktem (V):
Vi leder ikke efter h√•r i suppen, og som jeg ogs√• sagde, er vi meget langt hen ad vejen enig med regeringen. Vi synes bare, at det faktisk er det modsatte, der sker her. Som jeg pr√łvede at sige det, vil vi gerne i stedet v√¶re med til at √•bne en d√łr, men ikke en ladeport. Vi kan ikke se, at det skulle v√¶re un√łdigt, at man f√•r en samtale og m√•ske f√•r det dr√łftet med en l√¶ge. Det kan v√¶re ens egen l√¶ge. Vi kan ikke se, hvad det skulle g√łre af skade. I dag kan man s√¶tte sig ned og skrive en ans√łgning uden at have dr√łftet det med nogen, uden at have t√¶nkt over konsekvenserne, og s√• kan man s√• 6 m√•neder efter g√• ind og bekr√¶fte den – igen uden at have dr√łftet det med nogen. Det er, som om man g√•r fra den ene yderlighed til den anden yderlighed.

Vi synes, intentionerne er rigtig fine, men vi ser gerne, at der kommer en form for lægefaglig vurdering eller erklæring, men som sagt er det ikke, fordi vi leder efter nogen hår i suppen.

Kl. 1752
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1752
Rasmus Horn Langhoff (S):
Hvad er det for en ladeport, Venstre frygter? Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at de personer, som √łnsker at skifte k√łn, skulle myldre til og udnytte systemet og g√łre det for at snyde os alle sammen. Det er nogle mennesker, der er enormt stigmatiseret og p√• mange m√•der enormt udsat, og som ordf√łreren ogs√• g√łr opm√¶rksom p√• i talen, er det nogle mennesker, som vi ogs√• har et ansvar for har nogle rettigheder og ikke bliver udsat for diskrimination. Hvor mange mennesker forestiller Venstre sig vil myldre ind igennem ladeporten, hvis lovforslaget kommer igennem?

Kl. 1753
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1753
Fatma √ėktem (V):
Det er ikke s√•dan, at vi tror p√•, at folk s√• af den grund begynder at skifte k√łn. Men det, vi mener med det, er, at man m√•ske godt kunne have det med. I dag er det meget sv√¶rt, og man g√łr det uden nogen som helst refleksion. Der er en refleksionsperiode, men der er ikke nogen, der dr√łfter det med dem. Vi er fuldst√¶ndig uenige med regeringen i det, der st√•r i lovforslaget, om, at det er un√łdigt. arbejdsgruppen n√¶vner det jo s√•dan set ogs√• under ulemper. Foreningen af Transk√łnnede i Danmark n√¶vner det ogs√•, s√• vi kan ikke se, hvad der skulle v√¶re af hindring for det, og vi synes, det er n√łdvendigt, at man lige f√•r det dr√łftet, s√• hvorfor ikke det?

Kl. 1754
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. S√• er det fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1754
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak for talen. Jeg kunne rigtig godt t√¶nke mig lige at h√łre noget.
Alts√•, ordf√łreren siger det der med, at man uden at dr√łfte det med nogen faktisk kan g√• ned og f√• lavet et juridisk k√łnsskifte, som reglerne st√•r lige nu, med √¶ndringen. Tror ordf√łreren, det er s√•dan noget, man g√łr? Alts√•, tror ordf√łreren, at man v√•gner en morgen og t√¶nker: Nej, jeg er faktisk ikke en kvinde, jeg er en mand, og nu vil jeg gerne have en √¶ndring af mit cpr-nummer?

Er det grundl√¶ggende en holdning til, at de her mennesker bare fra den ene dag til den anden pludselig f√•r s√•dan en eller anden fiks id√© om, at nu vil man faktisk hellere v√¶re en mand end en kvinde eller omvendt? Eller er det noget, som man faktisk har dr√łftet med utallige mennesker i sit netv√¶rk, og har mange af dem faktisk samtidig v√¶ret tilkoblet et behandlingssystem, fordi man, som reglerne er i dag, jo faktisk for at f√• en √¶ndring af cpr-nummeret ogs√• skal kastreres?

Kl. 1755
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1755
Fatma √ėktem (V):
Jamen s√• vil jeg bare l√¶se noget op, som arbejdsgruppen har udtalt, og det vil s√• v√¶re mit svar til fru √Ėzlem Sara Cekic, fordi jeg er fuldst√¶ndig enig her:

Da modellen ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre faglige eksperter, er det ikke muligt at foretage en egentlig efterpr√łvelse af, om ans√łgningen vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det modsatte k√łn.

Det synes jeg er √¶rgerligt, for man kan s√• ogs√• godt sidde med en psykisk lidelse, som ikke er opdaget eller man ikke ved man har. Eller man kan i princippet i dag, efter det bliver vedtaget, g√łre det uden at have dr√łftet det med nogen. Det kan jo godt lade sig g√łre.

Det er ikke, fordi jeg tror, at der er nogen, der g√łr det, for det tror jeg ikke. Jeg tror, det er sv√¶rt nok, og at det er en sv√¶r beslutning.
Men muligheden vil være der, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan se, at det måske kan være en fordel for den enkelte at få det vendt og få det gennemgået, også hvilke konsekvenser det får.

For efter at lovforslaget bliver vedtaget, er det jo p√• eget initiativ, at man skal s√łrge for, at man f√•r mammografiscreening og alt det, man ellers bliver indkaldt til via cpr-nummeret.

Kl. 1756
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1756
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Altså, den her rapport nævner tre modeller, og alle tre modeller har jo fordele og ulemper. Så det er jo ikke, fordi den ene model bare er fuldstændig frit tilgængelig for alle. Sådan gælder det jo altid i forhold til de valg, man træffer.

Der er bare noget, jeg ikke forst√•r. N√•r ordf√łreren siger, at vi da skal v√¶re sikre p√•, at der ikke er nogen, der har en psykisk sygdom, betyder det s√•, at Venstre mener, at det er en psykisk sygdom at v√¶re transk√łnnet? Ordf√łreren siger nej.

Hvordan forestiller man sig, at man ved en erkl√¶ring – jeg h√łrer ordf√łreren gentagne gange sige en l√¶geerkl√¶ring eller bare en erkl√¶ring – skal kunne vurdere, om den person, man sidder over for, er psykisk syg? Er det, fordi man s√• l√¶gger op til selve diagnosemodellen, alts√• at man skal ind og have diagnosen? Jeg forst√•r simpelt hen ikke, hvordan det h√¶nger sammen med, at en erkl√¶ring ogs√• kan v√¶re med til at screene, om folk er psykisk syge.

Kl. 1757
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1757
Fatma √ėktem (V):
Det er, fordi l√¶gen, f.eks. ens personlige l√¶ge, som regel ogs√• kender patienten. Og vi har, som jeg sagde tidligere, ikke lagt os op ad nogen model. Vi vil gerne dr√łfte en l√¶gekonsultation, en samtale, hvor man gennemg√•r konsekvenserne af det. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle gavne eller v√¶re en fordel, at l√¶gen stiller nogle sp√łrgsm√•l. Hvordan det skal v√¶re, alts√• om det f.eks. skal v√¶re et skema, man skal udfylde, skal jeg heller ikke lige kunne svare p√•.

Men vi ser en fordel ved, at man går ind og får talt om den her beslutning, fordi det er en meget stor beslutning.

Kl. 1758
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har bedt om en kort bemærkning.
F√łrst er det hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1758
Flemming M√łller Mortensen (S):
Mange tak. Nu sker der noget, der kommer bag p√• mig. Jeg troede faktisk, vi var n√•et l√¶ngere n√¶sten som samlet Folketing i forhold til de transk√łnnede. Det er alts√• en gruppe, som i den grad tr√¶nger til, at vi politisk retter et positivt blik mod dem og ikke begynder at sige noget om ladeporte. Udtrykket ladeport plejer vi at bruge her i Folketingssalen – eller det er der nogle der g√łr – i en helt anden sammenh√¶ng.
Det kommer ogs√• meget bag p√• mig, at der bliver brugt det udtryk i forbindelse med det her lovforslag, at det er useri√łst, og at man skal s√¶tte et v√¶rn op for at undg√• misbrug. De ting er jeg meget, meget uenig med ordf√łreren i. Til geng√¶ld er jeg helt enig med ordf√łreren, n√•r ordf√łreren siger, og jeg citerer: Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil g√łre det. Det var relateret til misbruget.

Jeg vil blot sige: Kan vi dog ikke vise en tillid til de transk√łnnede, som virkelig tr√¶nger til, at vi kigger positivt p√• dem? Og kunne vi s√• m√•ske aftale politisk, at vi evaluerer loven, som den er fremsat, for at se, om ordf√łreren f√•r ret i, at der ikke er nogen, der vil ud√łve misbrug?

Kl. 1759
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1759
Fatma √ėktem (V):
Tak for talen. Jeg er langt, langt hen ad vejen enig, men nu st√•r formuleringen i tilf√¶lde af misbrug s√•dan set ogs√• i lovforslaget , s√• det er jo ikke, fordi begrebet ikke bliver brugt fra regeringens side. Der er ogs√• tale om en sanktion, s√• det er ikke noget, jeg finder p√•. Det st√•r s√•dan set i lovforslaget, at i tilf√¶lde af at det bliver misbrugt, s√• vil der v√¶re en sanktionsmulighed. Det er der jo s√•dan set, og det er ikke, fordi det s√• er det, der sker. Det h√•ber vi selvf√łlgelig ikke, for det er ikke det, vi g√łr her, men muligheden vil v√¶re der. Kan vi g√• ind og pr√łve at forhindre det, synes jeg da at vi skal g√łre det lovgivningsm√¶ssigt.

S√• jeg er enig med sp√łrgeren i, at vi skal √•bne op i forhold til den her gruppe, og jeg synes faktisk ogs√•, vi g√łr det. Jeg synes ogs√•, jeg sagde, at vi i Venstre er meget enige i hensigterne, og at vi ogs√• godt vil v√¶re med til at √•bne op for det, s√• vi ikke har den lovgivning, som vi har i dag, men s√• den bliver moderniseret, ved at man ikke skal kastreres, men kan f√• et juridisk k√łnsskifte. S√• jeg synes jo faktisk, at vi langt hen ad vejen er enige.

Kl. 1800
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1800
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det kan godt v√¶re, at vi er enige langt hen ad vejen, men der er alts√• noget, der st√łder mig, og det er, at det, ordf√łreren giver udtryk for, i hvert fald ikke er et liberal politik i forhold til at s√¶tte mennesker fri og stille mennesker lige. Nej, n√•r der bliver talt om, at der er mistillid til folk, s√• mener jeg, at man underst√łtter det forkerte frem for at underst√łtte, at folk har tillid. For vi har alts√• med en gruppe at g√łre, vi har med en minoritet at g√łre, som i den grad har behov for, at der kommer til at ske noget, og det skal ikke v√¶re step by step. Jeg plejer at sige, at man kender et demokratis dybde p√•, hvordan det behandler minoriteter, og derfor vil det v√¶re rigtig godt, hvis et bredt flertal her i Folketinget kan tage skridtet og ikke s√•r ny mistillid.

Kl. 1801
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1801
Fatma √ėktem (V):
Det skal ikke p√• nogen som helst m√•de opfattes, som om Venstre ikke har tillid til mennesker – overhovedet ikke. Tv√¶rtimod synes jeg faktisk, at vi netop udviser stor respekt for den her gruppe ved at sige, at vi ogs√• gerne lige vil vide, om der er nogen, der er i tvivl, eller om de ved, hvad for nogle konsekvenser der er. Jeg kan overhovedet ikke genkende det billede, sp√łrgeren tegner. Vi siger netop, at vi gerne vil v√¶re med til, at det i dag bliver nemmere at f√• et juridisk k√łnsskifte, at man ikke skal alt det igennem, som vores lovgivning siger man skal i dag. Men noget andet er at stille sp√łrgsm√•l til folk og m√•ske for nogles vedkommende hj√¶lpe dem hen ad vejen. Vi kan jo ikke generalisere. Alle er jo forskellige mennesker. Hvorfor skulle de ikke kunne f√• noget ud af at gennemg√• det eller tale med en l√¶ge og lige gennemg√• de konsekvenser, der er?

Kl. 1802
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Stine Brix.

Kl. 1802
Stine Brix (EL):
Tak for det. Det er jo s√•dan, at livet er fuldt af valg – sv√¶re valg og lette valg – og jeg tror, at alle dr√łfter dem med de mennesker, de har omkring sig. Det tror jeg ogs√• g√¶lder personer, der er transk√łnnede.
Men det, Venstre l√¶gger op til her og nu, er jo at g√• ind og bestemme p√• vegne af de transk√łnnede, hvem de skal dr√łfte den her beslutning med, og det skal v√¶re med en l√¶ge, til trods for at juridisk k√łnsskifte jo ikke har noget med sundhedsv√¶senet at g√łre.

Nu er det faktisk s√•dan, at vi adskiller det juridisk k√łnsskifte fra sundhedsv√¶senet, s√• jeg forst√•r faktisk ikke, hvorfor Venstre vil bestemme, at man skal dr√łfte det her med sin l√¶ge. Der kan v√¶re s√• mange andre mennesker, det er langt mere relevant at tale med. M√•ske kunne fru Fatma √ėktem pr√łve at forklare det lidt n√¶rmere?

Kl. 1803
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1803
Fatma √ėktem (V):
Som jeg sagde, vil vi meget gerne dr√łfte, hvad det kunne v√¶re. Vi har ikke lagt os fast p√• nogen model. En mulighed kunne v√¶re ens egen l√¶ge, der i forvejen kender en. Med lovgivningen her l√¶gger man jo ogs√• op til, at de ting, der kan v√¶re k√łnsbestemte p√• grund af ens cpr-nummer som mammografi, screening osv., ogs√• vil √¶ndre sig, s√• det bliver p√• ens eget initiativ. Det kunne v√¶re l√¶gen, man dr√łfter det med. Det er noget af det, vi kan se som en mulighed, alts√• at man f√•r en samtale, hvor det gennemg√•s, hvilke konsekvenser der bl.a. sundhedsfagligt kan v√¶re ved det.

Kl. 1803
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Stine Brix.

Kl. 1803
Stine Brix (EL):
Jeg synes, det er et relevant tilbud, at man kan g√• ned til sin l√¶ge og snakke med sin l√¶ge om, hvad konsekvenserne vil v√¶re, men det er jo ikke det, fru Fatma √ėktem taler om. Hun taler om, at l√¶gen skal afgive en erkl√¶ring, for at man kan f√• tilladelse til et juridisk k√łnsskifte; at man alts√• skal overlade magten til sin l√¶ge, for at man overhovedet kan f√• det her juridisk k√łnsskifte. Hvad skal man s√• g√łre, hvis ens l√¶ge siger: Nej, jeg tror ikke p√•, at du er transk√łnnet?
Hvad skal man s√• g√łre som transperson?

Det er selvf√łlgelig relevant at f√• viden om, hvad det betyder i forhold til mammografiunders√łgelse eller screening for livmoderhalskr√¶ft. Det er der jo faktisk ogs√• lagt op til at man f√•r information om. Men det, fru Fatma √ėktem taler om, er jo, at l√¶gen faktisk f√•r en magt til at bestemme, om man overhovedet f√•r lov til at skifte k√łn juridisk.

Kl. 1804
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1804
Fatma √ėktem (V):
At det er l√¶gen, der skal afg√łre det, er ikke det, vi l√¶gger op til.
Som sagt er det en mulighed, vi gerne vil g√• ind og kigge p√•. Vi vil ogs√• gerne tale mere om det og have en grundig dr√łftelse under udvalgsbehandlingen.

Men fra at man i dag skal igennem en del operationer, kastreres og opgive sit biologiske k√łn for at kunne √¶ndre sit juridiske k√łn, er det her at g√• til den anden yderlighed, at man kan sidde foran en computer og lave en ans√łgning. Man beh√łver ikke at vente p√• nogen, og det kan i princippet lade sig g√łre. Jeg ved s√• godt, at der er mange, der vil g√łre det her til et problem om et menneskesyn, nemlig at jeg opfatter det p√• den m√•de, men det kan jo i princippet lade sig g√łre.

Det, vi synes, er, at man g√•r fra den ene yderlighed til den anden yderlighed. Det er s√• der, vi ikke er enige. Vi synes godt, at vi kan l√¶gge noget ind imellem, og at man eventuelt kunne dr√łfte det med sin egen l√¶ge.

Kl. 1805
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har √łnsket korte bem√¶rkninger.
S√• er det ordf√łreren for Socialdemokraterne, hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1805
(Ordf√łrer)
Rasmus Horn Langhoff (S):
Tak for det. Jeg er glad for, at vi med lovforslaget i dag kan v√¶re med til at l√łse et problem, som lgbt-milj√łet i Danmark l√¶nge har peget p√•, og som de l√¶nge har √łnsket at f√• l√łst, nemlig at vi f√•r opdateret vores lovgivning, s√• det fremover er muligt for dem, som f√łler sig fanget i den forkerte krop, at f√• et juridisk k√łnsskifte.

I Socialdemokratiet mener vi, det er godt, at man har retten til at bestemme over sin egen krop og sit eget liv, og med lovforslaget her l√¶gger regeringen op til en model, hvor man efter refleksionsperiode p√• ¬Ĺ √•r, som man kan reflektere i, og p√• baggrund af en ans√łgning kan skifte juridisk k√łn. Det synes vi fra socialdemokratisk side er en rigtig fornuftig model.

Jeg kan s√• forst√•, at flere partier, bl.a. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, frygter, at mange nu vil kaste sig over den her mulighed og ligefrem vil udnytte systemet. Der m√• jeg alts√• indr√łmme, at jeg har meget sv√¶rt ved at se, at den bekymring ikke er grebet af den bl√• luft.

For Socialdemokratiet handler det om, at lov√¶ndringen kan g√łre en konkret forskel for en gruppe mennesker, som i dag er i en vanskelig situation. Derfor st√łtter vi forslaget.

Kl. 1806
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har √łnsket korte bem√¶rkninger.
S√• er det ordf√łreren for Dansk Folkeparti, fru Pia Adelsteen.

Kl. 1807
(Ordf√łrer)
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det og tak til den socialdemokratiske ordf√łrer for at fort√¶lle, hvad jeg mener, inden jeg er kommet herop. Det er jeg altid glad for.
Så er man ligesom forberedt, kan man sige.

M√• jeg ikke blot sige i forhold til det her forslag om en juridisk k√łnsskifte, at det at man kan sende en ans√łgning, lade der g√• 6 m√•neder, bekr√¶fte, at man √łnsker at skifte k√łn efter 6 m√•neder og s√• dermed opn√• juridisk k√łnsskifte, anser vi i Dansk Folkeparti for at v√¶re forkert. N√•r jeg siger det, s√• er det ikke, fordi man ikke kan f√łle sig som et andet k√łn eller f√łle, at man er f√łdt i en forkert krop, for det anerkender jeg fuldt ud, men n√•r man har et cpr-register, hvor cpr-numrene bliver tildelt efter et biologisk k√łn, s√• har jeg alts√• sv√¶rt ved at se, at man her ligesom tilsides√¶tter biologien for at sige: Jamen afh√¶ngigt af, hvordan folk f√łler sig, kan man alts√• opn√• det, vi kalder juridisk k√łnsskifte.

Jeg har nogle gange brugt det eksempel, at n√•r jeg kigger i mit pas, s√• st√•r der, at jeg er 1,63 m. Jeg f√łler mig ofte lavere, jeg f√łler mig ogs√• ofte h√łjere. Det st√•r ikke mit pas, for jeg er alts√• 1,63 m, og s√• er den jo ikke l√¶ngere. Jeg har, m√• jeg sige, det lidt p√• samme m√•de med cpr-numrene, at n√•r vi bliver f√łdt, s√• bliver det bestemt ud fra vores biologi, hvilket k√łn vi er, og det er ud fra det, at cprnummeret bliver tildelt.

Nu har vi jo to forslag efter det her. Jeg medgiver gerne, at n√•r man har en f√łlelse af at v√¶re i den forkerte krop, s√• er det jo nogle vidtg√•ende indgreb, der skal til for at f√• et nyt cpr-nummer i dag.
Men hvis vi, hver gang vi lovgiver, skal sige: Jamen det kan man f√• lov til, for det f√łler man at man gerne vil, eller at man f√łler sig som, s√• mener jeg, det giver nogle helt andre problemer. Jeg synes, der i h√łringssvarene – ganske vist fra et mindretal i Det Etiske R√•d – ligger nogle ting, som i hvert fald g√łr, at hvis man ikke anerkender definitionen af k√łn, s√• f√•r vi nogle andre problemer.

I Dansk Folkeparti st√łtter vi ikke forslaget.

Kl. 1809
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er forel√łbig to medlemmer, der har meldt sig med korte bem√¶rkninger. Den f√łrste er hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1809
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg fandt et citat fra Dansk Folkepartis sundhedsordf√łrer, fru Liselott Blixt, som siger, at ja, man h√łrer f.eks. om kvinder, der synes, at det hele er uretf√¶rdigt, og at alting var nemmere, hvis de var m√¶nd.
Hvis de virkelig √łnsker et mandearbejde, kan de nu skifte k√łn. Det bliver alts√• brugt som argumentation for, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vil stemme for det her lovforslag. Mit sp√łrgsm√•l til fru Pia Adelsteen er: Hvor h√łrer I de her ting henne?

Kl. 1810
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1810
Pia Adelsteen (DF):
Det er jo lidt sv√¶rt for mig at svare p√•, hvor fru Liselott Blixt har h√łrt den s√¶tning. Det kan jeg ganske enkelt ikke svare p√•.

Kl. 1810
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1810
Rasmus Horn Langhoff (S):
S√• lad mig sp√łrge p√• en anden m√•de. Deler fru Pia Adelsteen fru Liselott Blixts vurdering af, at det kommer til at blive et problem, at de kvinder, som gerne vil have mandearbejde, nu kommer til at skifte k√łn, alts√•, at det er de mennesker, de kvinder, der kommer til at bruge den nye lovgivning, og ikke de transpersoner, som g√•r og f√łler sig som det modsatte k√łn, der vil benytte sig af lovgivningen? Alts√•, vil der blive spekuleret og finde misbrug sted med den her nye lov?

Kl. 1811
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1811
Pia Adelsteen (DF):
Det tror jeg ikke. Jeg tror heller ikke, at det er det, fru Liselott Blixt har ment. S√• det er muligt, at det er taget ud af en kontekst, men jeg har meget sv√¶rt ved at se, at fru Liselott Blixt vil mene, at det hele bliver misbrugt. Jeg g√•r ud fra, at dem, der siger ja til den her lov, holder √łje med, om der er et misbrug. Det g√•r jeg s√•dan set ud fra at man g√łr i forbindelse med at alle love.

Kl. 1811
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. S√• er det fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1811
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Nu har formanden udtalt mit navn forkert flere gange, og nu bliver jeg n√łdt til at rette det. Det udtales Cekic.

Jeg bliver lidt i tvivl i forhold til det der med, at nu skulle vi til at lave lovgivningen om, fordi folk f√łler sig som et eller andet. Undskyld, jeg siger det, men det lyder faktisk lidt nedladende. Men jeg skal lige h√łre: Mener Dansk Folkeparti, at det at v√¶re transk√łnnet er en sindslidelse? Det vil sige, at man er psykisk syg.

Kl. 1812
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1812
Pia Adelsteen (DF):
Nej, det mener vi ikke. Det er ogs√• det, der er det gode ved noget af det, der bliver √¶ndret, nemlig at man ikke skal have den diagnose, at man er psykisk syg, for at f√• et eventuelt k√łnsskifte. S√• svaret er nej, det mener vi ikke.

Kl. 1812
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1812
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det er simpelt hen for at forst√• det. For Venstre sagde, at grunden til, at de m√•ske siger nej til det her, og at de ikke vil l√¶gge sig fast, er, at de gerne vil have en vurdering. Det kan godt v√¶re, at jeg simpelt hen ikke har h√łrt ordentlig efter, men siger Dansk Folkeparti grundl√¶ggende, at de ikke vil give lov til, at man kan lave en √¶ndring af cprnummeret?
Eller hvad er det, man gerne vil have i stedet for? For hvis man ikke mener, det er en psykisk sygdom, og man heller ikke mener, at folk skal diagnosticeres, hvad vil man s√• g√łre med de her mennesker, som ikke f√łler sig som det k√łn, som de er blevet f√łdt med? Jeg sp√łrger bare af ren interesse.

Kl. 1813
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1813
Pia Adelsteen (DF):
Jeg ved ikke, om det skal v√¶re Dansk Folkeparti, der bestemmer, hvad man skal g√łre med mennesker, der f√łler, at de er et forkert k√łn.
Men i forhold til forslaget vil jeg sige, hvad vi i hvert fald mener om den m√•de, vores cpr-register fungerer p√• i dag. Der f√•r man et cprnummer afh√¶ngigt af det biologiske k√łn, man har. Det er den m√•de, det er opdelt p√• i dag, og det synes vi faktisk er rigtigt. S√• det er ikke et sp√łrgsm√•l om, hvordan man f√łler sig. Tro mig, jeg mener det ikke nedladende, s√• jeg h√•ber heller ikke, at det lyder s√•dan; jeg mener det ikke nedladende. Men vi kan jo f√łle os som mange ting, og det var faktisk ogs√• derfor, jeg pr√łvede at give udtryk for det, i og med at jeg ogs√• nogle gange f√łler mig som en p√• 1 m og 70 cm. Det st√•r desv√¶rre bare ikke i mit pas, og det m√• jeg leve med.

Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er yderligere to medlemmer, der har bedt om en kort bemærkning.
Den f√łrste er fru Stine Brix.

Kl. 1813
Stine Brix (EL):
Jeg kan forst√• p√• ordf√łreren, at Dansk Folkeparti synes, at det er et problem, hvis man laver om p√•, at det sidste ciffer i cpr-nummeret afspejler det k√łn, man oprindelig er f√łdt med. Men hvorfor er det egentlig et problem?

Kl. 1814
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1814
Pia Adelsteen (DF):
Det er det for så vidt heller ikke, men så skal vi jo lave det om for alle.

Kl. 1814
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Stine Brix.

Kl. 1814
Stine Brix (EL):
Hvorfor skal vi lave det om for alle, fordi der er nogle mennesker, som f√•r et v√¶sentlig bedre liv og et v√¶sentligt lettere liv ved at f√• et personnummer, som afspejler det k√łn, som de identificerer sig med?
Hvad er problemet egentlig?

Kl. 1814
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.
cpr-nummerregister
Kl. 1814
Pia Adelsteen (DF):
Nu forst√•r jeg ikke lige Enhedslistens holdning til det. Det f√łrste sp√łrgsm√•l g√•r p√•, om Dansk Folkeparti anser det for at v√¶re et problem, at vi har et , der deler det op i k√łn. Det mener jeg ikke at det er.

Bagefter sp√łrger Enhedslistens ordf√łrer: Hvad er s√• problemet, ved at man lige bytter rundt p√• det? Jeg siger, at vi i Dansk Folkeparti faktisk anser det der med den biologiske k√łnsdefinition som rigtig i forhold til vores cpr-register. I forhold til biologien: Hvis man er en mand og f√łler sig som kvinde, er man alts√• biologisk stadig v√¶k en mand, og det er det, cpr-registeret afspejler. Det er jo det, vi anerkender i Dansk Folkeparti. Jeg forst√•r ikke helt, hvad Enhedslisten anerkender.

Kl. 1815
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1815
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det vil jeg gerne holde fast i: Cpr-nummeret skal anerkende noget – for hvem? Alts√•, det, der er baggrunden for det her lovforslag, er, at der er nogle personer, som til stadighed bliver konfronteret med deres anderledeshed, og det f√łler de er stigmatiserende. Det tror jeg faktisk godt jeg kan s√¶tte mig ind i. De √łnsker en anden identitet end den, de bliver konfronteret med i et pokkers cpr-nummer, som Dansk Folkeparti forsvarer, mens de samtidig siger, at det egentlig ikke giver nogen mening, for s√• kunne vi jo bare lave hele systemet om. Her synes jeg at vi har muligheden for at lave det om p√• nogle enkelte personer, som anser det som et problem. Og for alle andre, for hvem det ikke et problem, bibeholder vi det bare.

Kl. 1816
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1816
Pia Adelsteen (DF):
Altså, nu ved jeg ikke, hvor mange borgere der mener at det er et problem at have cpr-nummer med et lige eller et ulige nummer i enden.
Min pointe er, at cpr-registeret er lavet, s√• man f√•r tildelt enten et lige eller et ulige nummer afh√¶ngig af det biologiske k√łn, man har. Det synes jeg er helt fint. Det er i hvert fald den m√•de, vi har k√łrt det p√•. Det har jeg ikke noget problem med.

Hvis man √łnsker at √¶ndre det for nogle f√•, som har en f√łlelse af at v√¶re et andet k√łn, og det er et problem at have det nummerregister, burde det s√• ikke v√¶re s√•dan i stedet, at hele cpr-nummerregisteret skulle laves om, s√•dan at det m√•ske bare er fortl√łbende numre, hvad ved jeg? – et eller andet, s√•dan at det i hvert fald ikke har noget med det biologiske k√łn at g√łre, for det er ud fra det, vores cpr-register viser k√łnnet p√• p.t. Og det synes jeg egentlig er i orden.

Kl. 1816
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1816
Flemming M√łller Mortensen (S):
Biologi – der er jo alts√• nogle her, som f√łler en anden biologi end den, de er f√łdt med. Jeg m√• bare konkludere med baggrund i Dansk Folkepartis ordf√łrers indl√¶g her, at Dansk Folkeparti ikke vil komme de her personer i m√łde. Dansk Folkeparti vil ikke fjerne stigmatiseringen.
Dansk Folkeparti vil ikke g√łre hverdagen lettere for de transk√łnnede i Danmark. Dansk Folkeparti vil holde fast i en for mig at se gammeldags, forstokket systematik, som bygger p√• biologi, men som ikke giver mening for de mennesker, systemet gerne skulle v√¶re der for.

Kl. 1817
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1817
Pia Adelsteen (DF):
Nu h√łrte jeg ikke noget sp√łrgsm√•l i det. Men jeg vil bare sige, at det er korrekt, at vi i Dansk Folkeparti anser juridisk k√łnsskifte for at v√¶re et problem i forhold til den m√•de, vi registrerer folk p√•, og det er jo ud fra biologi. Alts√•, det er jo den m√•de, vi registrerer det p√•.

Jeg anerkender fuldt ud, at man kan f√łle, at man er i den forkerte krop. Jeg anerkender fuldt ud, at man har forskellige seksualiteter osv. Det har jeg fuld forst√•else for, og jeg accepterer det ogs√• fuldt ud. Det mener jeg faktisk er noget, der h√łrer folks privatliv til mere eller mindre. Men jeg synes, at med det cpr-register, vi har, hvor vi giver et cpr-nummer i forhold til det biologiske k√łn, skal det enten laves helt om, eller ogs√• skal det forts√¶tte, som det er.

Kl. 1818
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.
S√• er det ordf√łreren for Radikale Venstre, fru Liv Holm Andersen.

Kl.18:18
(Ordf√łrer)
Liv Holm Andersen (RV):
Tak for det. Ideen bag det aktuelle lovforslag, hvilket tidligere ordf√łrere ogs√• har redegjort for, er at muligg√łre, at personer, som f√łler, at der ikke er korrespondens mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, de f√łler at tilh√łre, kan f√• et juridisk k√łnsskifte. Det er tanken, at man kan opn√• et juridisk k√łnsskifte ved at indlevere en skriftlig ans√łgning om nyt cpr-nummer, hvor man i ans√łgningen p√•peger f√łlelsen af at tilh√łre et andet k√łn. S√•ledes muligg√łres det alts√•, at transk√łnnede kan opn√• juridisk k√łnsskifte gennem nyt cpr-numre, uden at det kr√¶ver kastration eller anden behandling.

Med det nye cpr-nummer giver vi mulighed for, at man kan f√• nye personlige dokumenter, der er korresponderende med det k√łn, man f√łler at tilh√łre – det v√¶re sig k√łrekort, pas osv. En af grundene til, at jeg som radikal er rigtig glad for det her forslag, er dels det, at det har v√¶ret et √łnske blandt vores transk√łnnede minoritet rigtig l√¶nge, dels at vi her giver en minoritet st√łrre frihed til og en bedre mulighed for at leve deres liv og skabe deres tilv√¶relse som dem, de er.

Jeg kan forst√•, at kampen s√•dan udfolder sig mellem netop det at give en minoritet retten til og friheden til og mulighederne for at skabe deres liv og deres tilv√¶relse som dem, de er, eller at konservere et cpr-nummersystem “bare fordi”. Der er jeg alts√• ret glad for at v√¶re med til at v√¶lge det f√łrste. For det her forslag er en styrkelse af retten til forskellighed. Det er en styrkelse af kampen mod daglig stigmatisering.
Og det kan jeg p√• vegne af Radikale Venstre kun bakke op om. Vi st√łtter s√•ledes forslaget. Tak for ordet.

Kl. 1820
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Selv tak. Der er ingen medlemmer, der har √łnsket korte bem√¶rkninger.
S√• er det ordf√łreren for SF, fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1820
(Ordf√łrer)
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak, og tak til regeringen for at forbedre rettighederne for transk√łnnede.
Det er noget, vi har √łnsket rigtig l√¶nge, og det er rigtig, rigtig positivt, at regeringen nu egentlig l√¶gger op til, at man indfrier regeringsgrundlaget p√• det her punkt.

Det er i den grad en forbedring i forhold til den g√¶ldende lovgivning, hvor den transk√łnnede skal have diagnosen transseksuel fra Sexologisk Klinik og v√¶re kastreret for at kunne opn√• juridisk k√łnsskifte.
Det giver den transk√łnnede r√•derum over sit eget liv og k√łn.
Netop denne ret over sit privatliv er en del af menneskerettighedskonventionen og dens artikel 8, der vedr√łrer retten til medbestemmelse og privatliv.

Jeg er utrolig glad for, at tilliden til de transk√łnnede i den grad er et omdrejningspunkt, alts√• hvad man f√łler sig som i forhold til det k√łn, man selv mener man er, og at man ogs√• kan f√• lov til at √¶ndre sit cpr-nummer, s√• det passer til den m√•de, man opfatter sig selv.

S√• var der ordf√łreren fra tidligere, der spurgte, om der overhovedet er nogen, der synes, at det er s√•dan et problem. Det tror jeg der er. Hvis man hedder Irene og st√•r i biblioteksk√łen og der p√• cprnummeret st√•r, at man ikke er Irene, men en mand, eller hvis man st√•r i lufthavnen og skal igennem sikkerhedstjekket og der ikke st√•r p√• cpr-nummeret, at man er en kvinde, s√• giver det jo faktisk i den grad en ydmygelse at st√• der og blive udstillet, som om man var m√¶rkelig, syg eller rendte rundt og spillede dame. Derfor tror jeg bare, at det her i den grad er en h√•ndsr√¶kning til de mennesker, der i al, al for lang tid er blevet stigmatiserede, og hvor deres egne f√łlelser som voksne mennesker ikke er blevet taget alvorligt.

Jeg f√•r lige lyst til bare at sige helt til sidst i forhold til h√łringssvarene, som generelt er positive, at Amnesty International noterer, at man kunne overveje at give unge under 18 √•r mulighed for at f√• juridisk k√łnsskifte med tilladelse fra en for√¶lder. Det h√•ber jeg ministeren vil tage med i sine overvejelser, for vi har stadig v√¶k en udfordring i forhold til de store unge, og mig bekendt g√•r man ogs√• i ministerens parti ind for, at unge over 15 √•r skal kunne stemme. S√• jeg tror, at det ville v√¶re en oplagt mulighed for ogs√• her at kigge p√•, om det ville v√¶re muligt, at dem, der er under 18 √•r, kan f√• et juridisk k√łnsskifte. Endnu en gang tak.

Kl. 1823
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er forel√łbig et enkelt medlem, der har bedt om en kort bem√¶rkning.
Det er fru Fatma √ėktem.

Kl. 1823
Fatma √ėktem (V):
Mange tak. Tak til ordf√łreren. Ordf√łreren stillede mig et sp√łrgsm√•l tidligere, hvori ordf√łreren spurgte, om jeg vidste bedre, eller om jeg troede, at folk ville g√• ind og g√łre det her for sjov, eller fordi de bare syntes, det kunne v√¶re fint at √¶ndre k√łn.

Foreningen af Transk√łnnede i Danmark er ude at foresl√•, at man b√łr have en l√¶geerkl√¶ring, og jeg kunne godt t√¶nke mig at sp√łrge ordf√łreren: G√łr det ikke indtryk p√• ordf√łreren, n√•r personer, der faktisk ved, hvad det handler om, siger, at man i hvert fald som minimum b√łr have en l√¶geerkl√¶ring og endda mere for at v√¶re sikker p√•, at man er bevidst og oplyst om, hvilke konsekvenser man kan st√• over for?

Kl. 1824
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1824
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det g√łr altid indtryk p√• mig, n√•r vi laver en h√łring og vi inviterer folk udefra, og n√•r de kommer med nogle indvendinger, lytter jeg da til dem. Det, jeg reagerede p√•, var i forhold til det, som ordf√łreren fra Venstre sagde om, at vi skal have en vurdering af, at det ikke er en psykisk sygdom. Man har da fuldst√¶ndig misforst√•et det, hvis man tror, at bare √©n samtale hos egen l√¶ge er med til at udelukke en psykisk sygdom. Det kr√¶ver langt mere end det.

Jeg er fuldst√¶ndig √•ben over for, at vi kigger p√• den bekymring, Venstre har, i forhold til om det her nu kan misbruges. Jeg ved ikke, hvem der skulle st√• i k√ł for at misbruge det. Mig bekendt er der 6 m√•neders fortrydelsesret, og hvis der er folk, der misbruger det, kan de faktisk ogs√• st√• til straf. For mig er det nok.

Grundlæggende laver vi jo lovgivning på Christiansborg, som bygger på tillid. Det er sådan, vi arbejder. Men jeg kan så forstå, at Venstre rigtig gerne vil diskutere det her i udvalget, og det er jeg faktisk helt fordomsfrit åben over for.

Kl. 1825
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Fatma √ėktem.

Kl. 1825
Fatma √ėktem (V):
Det her handler ikke om en tillid til, om folk er bevidste om, hvad det er de vil eller ikke vil. Det her er en reel bekymring for de mennesker.

Det med, at det kan v√¶re en psykisk lidelse, er jo ikke noget, vi finder p√• fra Venstres side. Det er ogs√• noget af det, arbejdsgruppen p√•peger. Det kan v√¶re det. Det kan ogs√• godt v√¶re, at der er nogle mennesker derude, der har behov for at h√łre konsekvenserne. Det kan ogs√• v√¶re andre ting – s√• det er bare en af dem. Vi har ikke p√• noget tidspunkt sagt, at det er en psykisk lidelse, s√• det vil jeg godt lige have lov til at korrekse. Det er som sagt ikke andet end, at det ogs√• er noget arbejdsgruppen har med ind over. Men ja, vi vil gerne v√¶re med til at dr√łfte det. Vi ser gerne, at der skal v√¶re en l√¶gefaglig erkl√¶ring. Det var s√•dan set bare en kommentar – det var ikke et sp√łrgsm√•l. Tak.

Kl. 1826
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1826
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Jeg har faktisk ikke sagt, at Venstre mener, det er en psykisk sygdom.
Jeg stillede det som et sp√łrgsm√•l. Ordf√łreren sagde selv her fra talerstolen, at man s√• med denne l√¶geerkl√¶ring kunne vurdere, om folk var psykisk syge, s√• man kunne udelukke det. S√• siger jeg, at jeg bare tror, at ordf√łreren skal ud i det virkelige liv, for det er ikke s√•dan, man f√•r stillet en psykiatrisk diagnose. Det tager faktisk rigtig lang tid, mere end bare den ene gang. Hvis det bare var s√• let, s√• var der heller ikke s√• mange, der ventede p√• diverse ventelister.

Jeg synes, at det her i h√łj grad handler om tillid. Det er lidt interessant at h√łre ordf√łreren fra Venstre snakke om voksne mennesker, som kan tr√¶ffe et bevidst valg, og s√• selv st√• og sige: Jamen det jo vores bekymring, om de nu kan tr√¶ffe det valg. Det g√•r jeg da st√¶rkt ud fra, for det er jo ikke s√•dan, at de v√•gner en morgen og pludselig f√łler sig som et andet k√łn. Det er noget, der har plaget dem i rigtig, rigtig lang tid og har rigtig store f√łlger og konsekvenser for dem.

Kl. 1827
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har √łnsket korte bem√¶rkninger.
S√• er det ordf√łreren for Enhedslisten, fru Stine Brix.

Kl. 1827
(Ordf√łrer)
Stine Brix (EL):
Tak for det. Jeg er rigtig glad for, at regeringen har fremsat det her lovforslag. Lovforslaget g√łr op med, at det indtil nu kun har v√¶ret muligt at skifte k√łn juridisk, f.eks. ved at f√• tildelt et nyt personnummer, hvis man f√łrst blev kastreret, og det er efter Enhedslistens mening meget vidtg√•ende, at staten p√• den m√•de indtil videre har stillet et krav om et meget omfattende og irreversibelt kirurgisk indgreb, for at man som individ kan g√łre noget stilf√¶rdigt som at f√• et andet cpr-nummer med et andet tal i slutningen af det.

Som flere har v√¶ret inde p√•, har det l√¶nge v√¶ret et dybf√łlt √łnske iblandt transk√łnnede i Danmark. Is√¶r LGBT Danmark har i mange √•r arbejdet for det her omr√•de. Ogs√• blandt menneskerettighedsorganisationerne, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, har det flere gange v√¶ret fremh√¶vet, at de regler, vi p√• nuv√¶rende tidspunkt har i Danmark, om et krav om kastration, er i konflikt med eller i hvert fald p√• kant med menneskerettighederne. Det har taget lang tid at komme hertil. Jeg var lige inde at tjekke, inden jeg kom herned, og det er faktisk 7 √•r siden, at vi f√łrste gang fremsatte et beslutningsforslag med det form√•l at g√łre det muligt at skifte k√łn rent juridisk. Siden fremsatte vi et forslag sammen med SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre, og nu har regeringen s√• v√¶ret igennem et grundigt udvalgsarbejde, som g√łr, at vi nu st√•r med det her lovforslag.

Jeg synes, at det har taget utrolig lang tid, men det er jo ogs√• godt at se, at t√•lmodighed nogle gange betaler sig i politik. Det kan faktisk f√łre til nogle resultater, at man arbejder for nogle forandringer.
Regeringen l√¶gger, som vi har v√¶ret inde p√• i den her debat, op til at indf√łre den s√•kaldte erkl√¶ringsmodel, og den g√•r ud p√•, at man som transk√łnnet selv skal erkl√¶re sig som tilh√łrende et andet k√łn end det biologiske k√łn, man er f√łdt med, og herefter er der s√• en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder, f√łr ans√łgningen bliver godkendt endeligt. Det synes vi er rigtig klogt. Ens k√łnsidentitet, som det her jo handler om, er et personligt anliggende; det er ikke et anliggende for sundhedsmyndighederne.
Man har selvf√łlgelig altid ret til en samtale med sin l√¶ge. Hvis man er i tvivl om noget, kan man booke en tid og s√łge r√•dgivning, men det at l√¶gge selve afg√łrelsen i h√¶nderne p√• sundhedsmyndighederne, er jo netop det, vi √łnsker at g√• v√¶k fra nu ved at adskille sundhedsv√¶senet fra den del, der handler om det juridiske.
Så vi synes, at den model, som regeringen har valgt, er meget, meget fornuftig.

I h√łringssvarene rejses sp√łrgsm√•let om de transk√łnnede, der er under 18 √•r, ogs√•. Det var SF’s ordf√łrer ogs√• inde p√• for lidt siden.
Jeg synes også, at det er ærgerligt, at de ikke er med i lovforslaget.
Det burde de have v√¶ret. Men jeg l√¶gger ogs√• m√¶rke til i ministeriets kommentarer til h√łringssvarene, at man vil kigge p√• det omr√•de og iv√¶rks√¶tte en unders√łgelse af det, og det h√•ber jeg kan ske relativt hurtigt. Det skulle n√łdig igen g√• 2 √•r med udvalgsarbejdet, og s√• risikerer vi jo, at der er en anden regering.

Vi st√łtter alts√• forslaget her. Det forbedrer rettighederne markant for transk√łnnede, og vi er rigtig, rigtig glade for, at det nu foreligger som lovtekst.

Kl. 1830
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har √łnsket korte bem√¶rkninger.
S√• er det ordf√łreren for Liberal Alliance, fru Merete Riisager.

Kl. 1831
(Ordf√łrer)
Merete Riisager (LA):
Lovforslaget L 182 har til form√•l at g√łre det muligt, at personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som de identificerer sig med, kan opn√• juridisk k√łnsskifte ved skriftlig ans√łgning om nyt personnummer. Lovforslaget oph√¶ver alts√• sammenh√¶ngen mellem det biologiske k√łn og det juridiske k√łn – det k√łn, man f√łler sig som.

I Liberal Alliance ser vi s√•dan her p√• sagen: Der skal v√¶re plads til alle typer af mennesker i det her land. Hvis man f√łler sig som et andet k√łn end det, man er f√łdt som, s√• skal det v√¶re lettere at √¶ndre dette k√łn, enten ved blot at kl√¶de sig anderledes eller ved at gennemg√• behandling. Vi bryder os ikke om, at staten skal v√¶re overdommer over, hvorvidt man som voksent menneske skal kunne gennemg√• operationer eller anden behandling, der f√łrer til, at man √¶ndrer k√łn. Det m√• v√¶re ens eget ansvar og frihed, der er afg√łrende for, hvad man g√łr ved sin krop.

Derfor stiller vi os ogs√• positivt over for lempelser af lovgivningen, der kan f√łre til, at transk√łnnede kan foretage √¶ndringer af deres krop i Danmark. Vi vil generelt arbejde for, at man i civilsamfundet m√łdes ligev√¶rdigt, uanset hvilket k√łn eller hvilken seksualitet man har. N√•r vi alligevel v√¶lger at stille os tvivlende over for dette lovforslag, er det, fordi det er et forslag, der kr√¶ver, at man skal beskrive virkeligheden anderledes, end den er, alts√• at man kan lave en subjektiv vurdering af k√łn. K√łnnet er jo alts√• ogs√• biologi, og det er dette biologiske k√łn, der i dag afspejler sig i cpr-registeret.

Vi tager gerne en diskussion om samspillet mellem persondata, datasikkerhed og privatlivets fred. Teknologiens udvikling betyder, at vi som mennesker konstant kan ses efter i s√łmmene, og som Berlingske for nylig har vist, er det ikke sm√•ting, der kan komme frem om vores personlige liv, hvis man ser stort p√• datasikkerhed. Derfor m√• vi ogs√• l√łbende diskutere, om vi som borgere har god nok plads til at v√¶re os selv, s√•dan som vi gerne vil leve vores egne liv uden for de offentlige systemers omklamrende registrering. Skal vi have f√¶rre systemer? Skal der registreres mindre? Skal data lettere kunne slettes igen?

Det er vigtige debatter, vi gerne kaster os ud i, og cpr-registeret er ikke specielt helligt. Vi diskuterer ogs√• gerne det og den rolle, det spiller. Men i det tilf√¶lde, at vi har systemer, der registrerer data p√• den enkelte, som cpr-registeret g√łr i Danmark, og dette system ogs√• siger noget om k√łn, s√• giver det for mig at se ikke mening at lave en undtagelse, alts√• at sige, at for en enkelt gruppe siger det ikke noget om det biologiske k√łn. Vi vil gerne k√¶mpe for transseksuelles rettigheder og s√łrge for, at de f√•r pr√¶cis de samme rettigheder som alle andre, men i det p√•g√¶ldende tilf√¶lde mener jeg ikke, at det giver mening at skabe en uoverensstemmelse mellem det biologiske k√łn og det k√łn, der registreres gennem cpr-registeret.

Kl. 1834
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak for det. Der er forel√łbig to medlemmer, der har meldt sig med korte bem√¶rkninger. Den f√łrste er hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1834
Rasmus Horn Langhoff (S):
Nu hedder partiet jo Liberal Alliance, og jeg er s√• gammeldags, at jeg troede, at det bet√łd, at man s√• ogs√• havde s√•dan en liberal tilgang til tingene. Hvis man var konservativ, kunne det v√¶re, at man havde valgt at kalde sig Konservativ Alliance, n√•r man har den tilgang, som ordf√łreren har til det her. Alts√•, hvis den her √¶ndring kan v√¶re med til at hj√¶lpe nogle mennesker, som gudhj√¶lpemig har behov for, at samfundet anerkender dem og deres valg her i livet, hvorfor s√• ikke g√łre det? Hvorfor s√• ikke s√¶tte de mennesker fri og underst√łtte dem i deres eget frie valg som voksne frie mennesker?
Hvem er vi, der tror, at vi skal bestemme, at det skal de ikke have lov til? Alts√•, hvis ordf√łreren er liberal, s√• v√¶r det dog ogs√• i den her sag.

Kl. 1835
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1835
Merete Riisager (LA):
Jeg vil bestemt mene, at ordf√łreren er liberal. Men ordf√łreren lever ogs√• i den virkelige verden, hvor der findes et biologisk k√łn. Jeg og Liberal Alliance vil ikke stille hindringer i vejen for mennesker, som √łnsker at √¶ndre deres k√łn. Det skal man kunne g√łre frit, og vi skal ikke have en statslig overdommer, der sidder og bestemmer, hvordan man skal indrette sit liv, og hvilket k√łn man skal have. Hvis man virkelig f√łler sig som det andet k√łn, jamen s√• skal man have mulighed for at √¶ndre det. Og det giver heller ikke mening, at danske borgere, som gerne vil √¶ndre k√łn, bliver n√łdt til at tage til udlandet, fordi vi er s√• rigide herhjemme. Det vil vi meget gerne √¶ndre p√• og √•bne op for. Men det, som man her beder os om, er at registrere et k√łn anderledes, end det er biologisk i virkeligheden. Det mener vi ikke giver mening.

Kl. 1836
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1836
Rasmus Horn Langhoff (S):
Jeg er glad for, at ordf√łreren ogs√• bev√¶ger sig hen i den virkelige verden. Jeg ville √łnske, at det ogs√• skete p√• andre politikomr√•der end bare det her. Det her drejer sig om frie voksne menneskers frie valg til at leve det liv, de har lyst til at leve. Og ordf√łreren for Liberal Alliance vil ikke tillade de mennesker, det handler om, at g√łre det, men vil stille krav om, at hvis de skal have lov til at skifte personnummer, skal de alts√• ogs√• have stillet en psykisk diagnose, p√• trods af at der ikke n√łdvendigvis er noget som helst galt med dem, og ordf√łreren vil ogs√• stille krav om, at de skal kastreres, p√• trods af at det kan v√¶re et farligt kirurgisk indgreb, som er umuligt at lave om, n√•r man f√łrst har v√¶ret under kniven. S√• hvad med alligevel at v√¶re lidt liberal og s√• s√¶tte de her mennesker fri?

Kl. 1837
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1837
Merete Riisager (LA):
Alts√•, ordf√łreren f√•r fuldst√¶ndig rodet tingene sammen, s√• nu vil jeg bede ordf√łreren om virkelig at spidse √łrer her. Liberal Alliance √łnsker ikke at s√¶tte hindringer i vejen for, hvordan mennesker lever deres liv. Man kan leve sit liv, pr√¶cis som man vil. Man kan kl√¶de sig, pr√¶cis som man vil. Man kan ogs√• skifte k√łn, hvis man vil. Det skal ordf√łreren eller resten af regeringen eller staten i √łvrigt ikke blande sig i. Det skal man have lov til at g√łre, hvis man gerne vil det. Det, vi her taler om i forhold til L 182, er, hvorvidt vi skal bruge cpr-registeret til at registrere virkeligheden anderledes, end den er for de fleste af os, nemlig fordi der faktisk findes et biologisk k√łn.
Og jeg kan ikke st√łtte forslaget.

Kl. 1837
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. S√• er det hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1837
Flemming M√łller Mortensen (S):
Ja, jeg tager en dyb vejrtr√¶kning, for jeg skal virkelig √¶ndre mit billede af Liberal Alliance. Jeg har g√•et og sagt til alle, at det, jeg har l√¶rt herinde p√• Christiansborg, er, at Liberal Alliance vil afregulere alt. Og hvad er det s√•, jeg m√• l√¶gge √łre til her i dag? Det er systemhensynet.
Hvor er hensynet til individet? Hvor er humanismen henne?
Ordf√łreren st√•r og siger, at Liberal Alliance ingen hindringer l√¶gger i vejen for, at transk√łnnede kan √¶ndre k√łn. Jamen for pokker, det, sagen drejer sig om, er, at mange ikke √łnsker at f√• en k√łnsskifteoperation, men √łnsker at √¶ndre deres k√łnsidentitet, ved at de f√•r et andet cpr-nummer! Er det g√•et op for Liberal Alliance, at det er det, det drejer sig om? Det drejer sig ikke om, at de skal have √¶ndret k√łn – fysisk k√łn.

Kl. 1838
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1838
Merete Riisager (LA):
Jamen s√• lad os diskutere cpr-registeret. Lad os diskutere det hensigtsm√¶ssige i cpr-registeret. Men hvis vi √łnsker at beholde cpr-registeret, og hvis vi √łnsker at beholde det p√• en m√•de, s√• det registrerer k√łn, m√• det ogs√• registrere de k√łn, der findes. Vi √łnsker ikke at s√¶tte hindringer i vejen for, hvordan man lever sit liv. Vi vil ogs√• gerne diskutere systemer. Men det her med at have en inkongruens mellem det, man siger om et k√łn, og det, som k√łnnet er, mener jeg ikke giver ret meget mening.

Kl. 1839
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.
Flemming M√łller Mortensen (S):
S√• er jeg bare n√łdt til igen at sige, for nu er det blevet gentaget, at det er systemet, der vinder, men det er individualiteten, det er personen, det er den transk√łnnede voksne person, som har en identitetskonflikt i sin krop. Der m√• jeg bare sp√łrge ordf√łreren: Hvad er det, Liberal Alliance vil hj√¶lpe med? Alts√•, hvor er friheden – den frihed, som Liberal Alliance hylder i alle sammenh√¶nge? Hvilken frihed er det, Liberal Alliance tilbyder de transk√łnnede? Hvor er Liberal Alliances hj√¶lpende h√•nd til dem, n√•r man vil konservere, bevare cpr-systemet og lade det g√• forud for mennesket?

Kl. 1840
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1840
Merete Riisager (LA):
Jeg vil gerne gentage mig selv, og det kan jeg ligesom fornemme at jeg nok kommer til at g√łre nogle gange: Vi vil ikke stille hindringer i vejen for, at transk√łnnede lever deres liv, pr√¶cis som de √łnsker det. Det er vi meget √•bne over for. Vi er et parti, som mener, at folk skal indrette deres liv, pr√¶cis som de vil. Vi har heller ikke noget mod at diskutere, hvordan systemer indrettes. Men hvis vi beslutter at beholde cpr-registeret, og hvis vi beslutter, at cpr-registeret siger noget om k√łn, giver det ikke ret meget mening at oph√¶ve det, at det s√• faktisk siger noget om k√łn, med hensyn til at det ogs√• er biologisk.

Kl. 1840
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Fru Stine Brix.

Kl. 1840
Stine Brix (EL):
Jeg er lidt rystet over, at Liberal Alliance er s√• konservative, n√•r det kommer til det her punkt. Det, som vi g√łr med det her forslag, er jo, at vi f√•r cpr-registeret til fremover at afspejle den k√łnsidentitet, man har. Der er fuldst√¶ndig overensstemmelse mellem den k√łnsidentitet, man har, og det cpr-nummer, man har. Jeg forst√•r s√•dan set ikke, hvorfor Liberal Alliance ikke kan rumme det.

S√• siger Liberal Alliance: Vi vil ikke stille nogen hindringer op for, at man som individ kan leve det liv, man gerne vil, men det er jo pr√¶cis det, man kommer til. Det er et dybf√łlt √łnske blandt de transk√łnnede, at de f√•r mulighed for at blive m√łdt som det k√łn, de f√łler sig som, og som de ofte ogs√• udtrykker sig som, alts√• ser ud som, n√•r de m√łder de offentlige myndigheder. Jeg forst√•r simpelt hen ikke, hvorfor det ikke kan h√¶nge sammen for Liberal Alliance.

Kl. 1841
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1841
Merete Riisager (LA):
Nu bruger Liberal Alliance ganske meget tid p√• rettigheder for forskellige minoriteter, herunder ogs√• transk√łnnede. N√•r det g√¶lder det her forslag, ser jeg det som Enhedslistens triumf, kan man sige, at de har f√•et de her queerteorier, som jeg jo ogs√• har l√¶st, da jeg gik ud p√• KUA, til at blive regeringsvirkelighed. Jeg er ikke sikker p√•, at det er nogen s√¶rlig god id√©, hverken for de transk√łnnede eller for alle andre.

Kl. 1842
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Stine Brix.

Kl. 1842
Stine Brix (EL):
Ja, Liberal Alliance for virkelig roet sig ud p√• dybt vand her. Hvis Liberal Alliance er s√• optaget af det enkelte individs frihed, vil jeg virkelig opfordre til, at man tager et m√łde med Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og LGBT Danmark og tager en snak om det her, stille og roligt, og s√• f√•r afklaret, hvad det egentlig vil sige, n√•r vi taler om juridisk k√łnsskifte. Hvad vil det egentlig sige for de enkelte mennesker? Hvad betyder det for deres liv, at vi som samfund im√łdekommer dem og siger: Ja, vi vil gerne lave cprregisteret om, s√•dan at det afspejler k√łnsidentitet
frem for det biologiske k√łn, man er f√łdt med? Det er hermed en opfordring, der er givet videre, til at tage m√łder med de tre organisationer frem mod anden og tredje behandling.

Kl. 1843
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1843
Merete Riisager (LA):
Tak for det. Det er dejligt at blive bel√¶rt om friheden af Enhedslisten, som jo nu kun skriver “revolution” √©n gang i sit program, men ikke desto mindre √łnsker at underl√¶gge alle danskere nogle helt bestemte normer for, hvordan man indretter sig.

Alts√•, det her forslag handler om, at vi skal registrere et k√łn anderledes end det biologiske k√łn. Det er udelukkende det, det her forslag g√•r ud p√•. Liberal Alliance stiller ikke hindringer i vejen for, at folk kan leve deres liv, pr√¶cis som de vil, men det med at beskrive et k√łn anderledes end som biologisk k√łn siger vi ikke ja til.

Kl. 1843
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er yderligere et medlem, der har meldt sig, og det er fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1843
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Nu siger ordf√łreren, at Liberal Alliance ikke vil stille sig i vejen for, at folk kan leve deres liv, pr√¶cis som de vil, men det er det, de ikke kan. Det er jo derfor, man l√¶gger op til en √¶ndring, der g√łr, at ens ydre faktisk ogs√• stemmer overens med det cpr-nummer, man har i h√•nden. S√• derfor forst√•r jeg det faktisk heller ikke, n√•r Liberal Alliance i den grad kommer op p√• den h√łje hest og snakker om frihed og den enkeltes ret til at v√¶lge. Hvad er det, der g√•r galt i lige pr√¶cis det her tilf√¶lde, n√•r voksne mennesker ikke m√• f√• lov til at v√¶re dem, de f√łler sig som?

Kl. 1844
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1844
Merete Riisager (LA):
Det må de også gerne. De må indrette deres liv, præcis som de vil.
De m√• kl√¶de sig, som de vil. De m√• f√• foretaget de √¶ndringer, de vil. Ens krop er ens egen. Det, som det her forslag udelukkende g√•r p√•, er, hvorvidt man skal registrere k√łnnet som noget andet end det biologiske k√łn, og det mener vi ikke er hensigtsm√¶ssigt.

Kl. 1844
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1844
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Men mener ordf√łreren s√•, at n√•r man st√•r i k√łen i lufthavnen og man ser ud som en kvinde, men man har et cpr-nummer, som viser det modsatte, s√• lever man det liv, man gerne vil, n√•r man i den k√ł i den grad bliver konfronteret med, at man m√•ske er en lille terrorist, at man m√•ske er ude efter noget, og at man nu skal ind og lige vise, om man nu er rigtig, og at man skal st√• og forklare det her? Mener ordf√łreren, at det er at leve sit liv, pr√¶cis som man vil? Det kunne jeg rigtig godt t√¶nke mig at vide. Hvad er det, der g√łr, at det her cprnummer √•benbart betyder s√• meget for Liberal Alliance, at de mener, at hele frihedsdiskussionen kan s√¶ttes til side i lige pr√¶cis det her tilf√¶lde?

Kl. 1845
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1845
Merete Riisager (LA):
Nu er der endnu en ordf√łrer, som ikke har h√łrt efter, hvad jeg har sagt. Vi er bestemt √•bne for at diskutere, hvordan cpr-registeret er indrettet. Det er ikke helligt for os. Det, som min indsigelse her g√•r p√•, er, at man registrerer k√łnnet som noget andet end det biologiske k√łn. Der er denne ordf√łrer alts√• lidt for meget fra Fyn til at sige, at det giver nogen mening.

Kl. 1846
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.
S√• er det ordf√łreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose.

Kl. 1846
(Ordf√łrer)
Charlotte Dyremose (KF):
I Det Konservative Folkeparti, kan jeg lige s√• godt starte med at sige, kan vi ikke st√łtte forslaget. I dag er det muligt for personer, der oplever sig som v√¶rende et andet k√łn, at gennemg√• et k√łnsskifte.
Det er ogs√• muligt for personer, der ikke vil gennemg√• et fysisk k√łnsskifte, at tage navneforandring og f√• et nyt pas. Det finder vi er positivt, for det betyder, at transpersoner, der ikke f√•r det fysiske k√łnsskifte, alligevel kan komme til at fungere i samfundet med et navn, der passer til deres identitet. Men vi mener alts√• ikke, at man kan g√łre det her alene juridisk. Vi er n√łdt til at fastholde, at der objektivt set er en sammenh√¶ng mellem ens fysik og det, man registreres som.

Som Konservative mener vi, at folk m√• f√łle sig som pr√¶cis det, de har lyst til, men problemet med den l√łsning, som regeringen l√¶gger frem, er jo, at den ikke kun ber√łrer de transk√łnnede og deres egen selvforst√•else, men faktisk griber ind i hele samfundet og pludselig bliver definerende for hele m√•den, vi opfatter k√łn p√•. Det er vi modstandere af, og derfor er vi modstandere af lovforslaget. For det er n√łdvendigt i et samfund at opretholde visse normer og definitioner.
Vi har set et v√¶rdiskred i retning mod det k√łnsneutrale samfund, hvor k√łnnene udviskes, og det er vi st√¶rke modstandere af.

K√łn er vigtigt, og det er en v√¶sentlig identifikationsfaktor. Hvis ikke det var det, havde vi jo helt √¶rligt ikke den her diskussion i dag. S√• det bekr√¶fter jo s√•dan set bare, at det er v√¶sentligt.
I Danmark er vi ogs√• ret p√•passelige med vores cpr-numre. Vi har set, hvor sv√¶rt eller n√¶rmest umuligt det er at f√• et nyt cpr-nummer, hvis man har v√¶ret udsat for identitetstyveri, og det er, fordi man skal kunne identificere sig. Med et juridisk k√łnsskifte kan man ikke identificere sig som den, man er fysisk, for man er det ene k√łn p√• papiret, men det andet k√łn fysisk. Det bliver usammenh√¶ngende.
Til den lukkede eksperth√łring blev der n√¶vnt rigets sikkerhed, og det er vigtigt, at man kan identificere sig direkte. Derfor er det ikke meningsfuldt, at tilsides√¶tte f.eks. rigets sikkerhed p√• baggrund af en mindretalsovervejelse.

S√• var det jo ogs√• s√•dan p√• den lukkede eksperth√łring, at der blev udtrykt bekymring for det her med, at nu kan man bare selv komme med en ans√łgning, og at der ikke f.eks. skal vedl√¶gges en l√¶geerkl√¶ring. S√•gar blev fremh√¶vet forslaget om en straffeattest, og det handler jo om, at de personer, som er transk√łnnede og bare gerne vil have lov at leve i fred og kl√¶de sig anderledes, ikke vil s√¶ttes i b√•s med personer, der kunne finde p√• at misbruge det her.
N√•r der er en s√•dan bekymring hos de transk√łnnede selv, er det mig helt √¶rligt ubegribeligt, at man ikke tager det ganske alvorligt. For der kunne jo v√¶re nogle, psykiatriske patienter f.eks., der ville v√¶lge at misbruge loven, og det ville v√¶re rigtig synd for dem, der fors√łger at leve et fredsommeligt liv kl√¶dt anderledes, end hvad deres fysiske identitet tilsiger.

Derfor vil jeg ogs√• gerne sluttelig sige, at noget af det, vi synes er v√¶sentligt i den her sammenh√¶ng, er at f√• afskaffet erkl√¶ringen fra psykiatrien, alts√• det, at man skulle v√¶re psykisk syg, have en psykiatrisk diagnose, for f.eks. at f√• lavet et k√łnsskifte. Vi mener tv√¶rtimod, det er ret v√¶sentligt, at man, n√•r man f√•r lavet et k√łnsskifte, s√• netop ikke er psykisk syg. Hvis man er psykisk syg, skal det l√łses.
Hvis man skal g√łre noget s√• v√¶sentligt i sit liv som at skifte k√łn, er det faktisk ret vigtigt, at man ikke er psykisk syg. S√• det skal selvf√łlgelig fjernes.

Men vi kan alts√• ikke st√łtte forslaget.

Kl. 1850
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Der er forel√łbig fire medlemmer, der har bedt om korte bem√¶rkninger.
Den f√łrste er hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1850
Rasmus Horn Langhoff (S):
Det giver jo p√• en eller enden m√•de mere mening at h√łre de her ord fra en konservativ ordf√łrer end fra en liberal ordf√łrer, for det er jo i bund og grund konservative ord. Men man f√•r hurtigt indtrykket af, at alt helst skal v√¶re som i gamle dage, for alt var bedre i gamle dage. Som historiker m√• jeg bare afkr√¶fte det. Alt var ikke bedre i gamle dage. S√• det er ikke n√łdvendigvis et m√•l i sig selv at forhindre, at udviklingen g√•r derudaf.

Der er en ting, som jeg vil h√łre om Det Konservative Folkeparti tager alvorligt. Det st√•r bl.a. i arbejdsgruppens rapport, som jo udkom her i februar, at Justitsministeriet vurderer, at der kan v√¶re risiko for, at Danmark kan blive d√łmt for at overtr√¶de den europ√¶iske menneskerettighedskonventions artikel 8, alts√• retten til selvbestemmelse og retten til privatliv, ved at vi i dag stiller krav om, at hvis man vil skifte k√łn, skal man have et kirurgisk indgreb og have stillet en psykisk diagnose.

Går Det Konservative Folkeparti stadig væk ind for, at vi skal overholde de internationale regler, som gælder for Danmark?

Kl. 1851
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.
Charlotte Dyremose (KF):
Alts√•, nu har det her vel overhovedet ingenting med gamle dage at g√łre? Jeg har indtryk af, at der formentlig har v√¶ret lige s√• mange transk√łnnede i gamle dage som i dag. Vi er bare blevet et mere tolerant samfund, og derfor kan man ogs√• f√• lov at leve i fred og ro – nogle steder i hvert fald – selv om man kl√¶der sig anderledes, end det umiddelbart m√•tte forventes. Som jeg ogs√• gav udtryk for, synes jeg, at det er ganske fint.

Ang√•ende sp√łrgsm√•let er sagen jo, at vi har et k√łn. Det, vi v√¶lger at g√łre, er, at vi i vores cpr-register med ulige og lige cifre definerer det k√łn, vi fysisk har. Jeg har meget, meget sv√¶rt ved at se, at det skulle v√¶re diskrimination – det er objektive kriterier.

Kl. 1852
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Rasmus Horn Langhoff.

Kl. 1852
Rasmus Horn Langhoff (S):
Skal jeg forst√• det s√•dan, at den konservative ordf√łrer ikke deler Justitsministeriets bekymring om, at vi kan risikere med vores nuv√¶rende regler at overtr√¶de de menneskerettigheder, der st√•r beskrevet i den europ√¶iske menneskerettighedskonvention?

Kl. 1852
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1852
Charlotte Dyremose (KF):
Alts√•, vi finder det ganske v√¶sentligt, at folk i et moderne samfund m√• leve, pr√¶cis som de vil, f√łle sig pr√¶cis som de vil, kalde sig pr√¶cis som de vil. Det skal der v√¶re plads til. Men vi har et personregister, som har nogle objektive kriterier. De objektive kriterier mener jeg er ganske hensigtsm√¶ssige. Nu skal vi jo om lidt behandle noget med sundhedsloven. Alts√•, det er forholdsvis nemt at indkalde til k√łnsbestemte sygdomschecks, n√•r man har et s√•dant cpr-register.
Det mener vi faktisk er ganske hensigtsmæssigt at holde fast i.

Kl. 1853
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Tak. Fru Stine Brix.

Kl. 1853
Stine Brix (EL):
Det er fuldst√¶ndig uklart for mig, hvad De Konservative egentlig vil p√• det her omr√•de. Alts√•, √łnsker De Konservative at opretholde den tilstand, der er i dag, hvor vi som samfund stiller krav til transpersoner, som √łnsker sig noget s√• fredeligt som et andet cpr-nummer, om, at de skal kastreres f√łrst? Er det det, der er budet fra De Konservative?
S√• kommer der alle de her taler om, at man m√• leve, som man vil, og alt mulig andet, men √łnsker De Konservative at opretholde et krav fra samfundets side om, at man skal gennemg√• en kastration for at kunne skifte cpr-nummer?

Kl. 1854
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1854
Charlotte Dyremose (KF):
Vi stiller s√•dan set ikke krav om, at folk skal kastreres. Vi √łnsker at fastholde, at vi har et k√łnsbestemt cpr-nummer, og at det f√łlger den objektive fysiske tilstand. Det er alts√• fuldst√¶ndig, ligesom man ikke kan bede om at f√• skrevet i sit pas, at man er 1,82 m, selv om det kunne v√¶re rigtig dejligt at have modelh√łjde. Det er et fysisk objektivt kriterie, og det er s√•dan, det er.

Så er det for nogle mennesker rigtig, rigtig ærgerligt at være endt i den forkerte fysiske krop. Og vi vil meget gerne bidrage til at give dem mulighed for at slippe ud af den, hvis det er det, de har behov for. Men det ændrer altså ikke ved, at vi her taler om et objektivt kriterie.
Og vi har ingen problemer med at fastholde det. Tv√¶rtimod synes vi, det er positivt, at vi kan fastholde, at vi er forskellige k√łn. Vi √łnsker ikke de der svenske nu er vi s√•dan lidt intetk√łn-agtige tilstande.

Kl. 1854
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru Stine Brix.

Kl. 1854
Stine Brix (EL):
S√• kan jeg oplyse ordf√łreren om, at retstilstanden i dag er s√•dan, at man godt kan skifte cpr-nummer, selv om man er f√łdt med et andet biologiske k√łn, hvis man gennemg√•r en kastration. Det er det, vi √łnsker at g√łre op med. De Konservative svarer ikke p√•, om de synes det er et rimeligt krav. S√• det sp√łrger jeg De Konservative om. Synes De Konservative virkelig, at det er et rimeligt krav, at man for at kunne skifte noget s√• fredsommeligt som et cpr-nummer f√łrst skal gennemg√• kastration? Det er det ene sp√łrgsm√•l.

Det andet sp√łrgsm√•l er: Kunne man ikke, hvis man brugte sin fantasi bare en lillebitte smule, forestille sig, at vi for fremtiden indrettede et cpr-nummersystem s√•dan, at det i stedet for at v√¶re overensstemmelse med det biologiske k√łn, man har, er i fuld overensstemmelse med den k√łnsidentitet, man har? Det er jo det, vi l√¶gger op til i det her lovforslag. Det er fuldst√¶ndig stringent.

Kl. 1855
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1855
Charlotte Dyremose (KF):
Jeg er fuldst√¶ndig klar over, hvad retstilstanden er, og jeg ser det ikke s√•dan, at der stilles krav om det. Jeg ser det s√•dan, at man objektivt set rent fysisk er et k√łn, og at det er det k√łn, der fremg√•r af det.
Hvis man s√• skifter k√łn, skal cpr-nummeret naturligvis skiftes. Jeg vil heller ikke v√¶re indstillet p√•, at man fik en k√łnsskifteoperation uden at skifte cpr-nummer, fordi det objektive fysiske og cpr-nummeret b√łr passe sammen. Den er jo ikke s√• meget l√¶ngere.

Så handler det her jo også om, at vi skal være et åbent, tolerant samfund, hvor man ikke ser skævt til, at nogle mennesker har det på en anden måde, end de umiddelbart fremstår fysisk. Og sådan er det.
Men det ændrer jo altså ikke på fysikken.

Kl. 1856
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1856
Flemming M√łller Mortensen (S):
Tak til ordf√łreren. “Et √•bent, tolerant samfund” var dog lige n√łjagtig stikordet til mig, for hvis der er noget, jeg synes, ordf√łreren giver udtryk for, s√• er det en konservativ konservering af de love, vi har, uden nogen som helst form for medmenneskelighed og hensyn i forhold til en lillebitte minoritet i vores samfund, som beder samfundet om hj√¶lp. Det, den Konservative ordf√łrer siger, er: Vi har vel nok et tolerant samfund, og her m√• man sandelig godt leve som transk√łnnet, hvis man har lyst til det, blot samfundet kan se det. Samfundet vil have, det skal kunne ses p√• et cpr-nummer – nej, s√• ryster ordf√łreren p√• hovedet; og det er jo, fordi ordf√łreren vil have, at man skal gennemg√• en k√łnsskifteoperation. Det er der bare rigtig, rigtig mange af de transk√łnnede, der ikke har lyst til, fordi det ikke er forbundet med seksualitet, men det er forbundet med deres k√łnsidentitet.

Og jeg mener virkelig, at der må være noget, De Konservative ikke har forstået i den her kompleksitet.

Kl. 1857
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1857
Charlotte Dyremose (KF):
Jeg mener overhovedet ikke, man skal gennemg√• en k√łnsskifteoperation, hvis ikke det er det, man gerne vil – overhovedet ikke. N√•r jeg taler om, at vi skal v√¶re et √•bent, tolerant samfund, er det s√•dan set ikke anderledes, end dengang man gjorde op med apartheid. Der gjorde man jo ikke op med apartheid, ved at de sorte fik lov til at kalde sig hvide. Man gjorde op med det ved at sige, at det er lige godt at v√¶re sort og at v√¶re hvid. Derfor er det, vi m√• opn√• i vores samfund ikke, at vi begynder at udviske objektive kriterier. Det, vi g√łr i vores samfund, er, at vi anerkender, at man er et lige s√• godt menneske, selv om man er transperson og ens fremtoning og personnummer derfor ikke n√łdvendigvis er i overensstemmelse med hinanden.

Kl. 1858
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1858
Flemming M√łller Mortensen (S):
Her synes jeg bare ikke, at Det Konservative Folkeparti er særlig tolerant.
For det er jo pr√¶cis det, de transk√łnnede siger er et problem for dem, alts√• at de skal st√• og legitimere sig med et cpr-nummer, som ikke svarer til den identitet, de har, og det f√łler de ydmygende, og det f√łler de stigmatiserende. Og s√• sp√łrger jeg Det Konservative Folkeparti: Hvilken hj√¶lp er det, man vil give til de transk√łnnede?

Kl. 1858
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1858
Charlotte Dyremose (KF):
Men det f√łler de jo kun ydmygende og stigmatiserende, fordi der er nogle, der ser det s√•dan. Det er jo derfor jeg drager parallellen til, at det heller ikke var ydmygende og stigmatiserende at v√¶re sort under apartheid – det var det, fordi der var nogle hvide, der gjorde det ydmygende og stigmatiserende. Og det var det, man gjorde op med, s√•dan at det ikke l√¶ngere er tilf√¶ldet.

Kl. 1859
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1859
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Undskyld, min argumentation faldt lige fra hinanden. Det her er faktisk lidt på grænsen til det groteske.
Ordf√łreren siger, at de ikke vil tvinge nogen til at blive kastreret, men s√•dan er lovgivningen i dag. Jeg bliver alvorlig i tvivl om, om ordf√łreren har l√¶st lovgivningen, som den er i dag. Du skal kastreres for at f√• et andet cpr-nummer. Der er ikke s√• meget frit valg, der er ikke s√• meget frihed over det, og derfor sp√łrger jeg bare igen i forl√¶ngelse af det, hr. Flemming M√łller Mortensen sagde: Hvilke tilbud vil man give til de mennesker, der gerne vil leve ud fra det k√łn, de f√łler sig som?

Kl. 1900
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Ordf√łreren.

Kl. 1900
Charlotte Dyremose (KF):
De mennesker har et rigtig godt – synes vi – tilbud om nogle undtagelser i navneloven, der g√łr, at man f√•r mulighed for at tage et navn, der passer til ens k√łnsidentitet. Det synes vi er ganske, ganske fremragende.
Jeg m√• sige med hensyn til det der ord grotesk, at det groteske i den her situation jo ikke er, at der er nogle mennesker, der gerne vil leve som et andet k√łn. Det groteske i det her forslag er, at det i ramme alvor kommer fra en regering, der nu mener, at vi inde i Folketinget bare skal lovgive om, at tingene er anderledes, end de er.

Kl. 1900
Tredje næstformand (Camilla Hersom):
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1900
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det må man jo virkelig i den grad sige er et konservativt synspunkt Рhatten af for det.

Jeg tror ikke, at vi n√•r hinanden. Jeg synes faktisk, at det her jo i den grad er en anerkendelse af en gruppe mennesker, hvis krop ikke passer til den m√•de, de opfatter sig selv p√•, og derfor synes jeg, at det er fantastisk, at det her lovforslag kommer. Ordf√łreren n√¶vner navneloven, men vi snakker om √¶ndring af cpr-nummer. Det er to forskellige ting. Endnu en gang lyder det ikke, som om ordf√łreren har forst√•et lovgivningen, som den er i dag.

En ting vil jeg gerne lige h√łre. Ordf√łreren sagde, at psykisk syge jo godt kan misbruge det, og s√• vil jeg gerne h√łre: Kan ordf√łreren dokumentere et sted fra i verden, hvor det er muligt at f√• en √¶ndring af cpr-nummeret uden kastrationskravet, hvor der har v√¶ret psykisk syge, der har stillet sig i k√ł for at misbruge systemet?

Kl. 1901
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1901
Charlotte Dyremose (KF):
Det, jeg gjorde, var, at jeg refererede til, at det synspunkt blev fremf√łrt p√• vores lukkede h√łring. Jeg kan ogs√• referere til, at det er en bekymring, man har i Foreningen af Transk√łnnede i Danmark. Det fremg√•r ogs√• af deres hjemmeside. S√• jeg konstaterer bare, at de mennesker, der selv gerne vil leve i fred og ro som transk√łnnede, har en bekymring, og den bekymring synes jeg faktisk at man skal tage alvorligt, for der er jo ikke nogen tvivl om, og det er jo ogs√• det, de skriver p√• hjemmesiden, at det vil v√¶re et k√¶mpe tilbageslag for anerkendelsen af muligheden for at leve som transk√łnnet, hvis der pludselig kommer historier om nogle, der har misbrugt det her.

Kl. 1902
Formanden:
Tak til den konservative ordf√łrer. √ėnsker ministeren ordet? Det g√łr hun. V√¶rsgo til √łkonomi- og indenrigsministeren.

Kl. 1902
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jeg vil gerne sige tak til ordf√łrerne for, at der i dag har v√¶ret en reel debat i salen om lovforslaget. Set fra min plads og med √łrerne sl√•et ud har sammenligningerne med hverken h√łjde eller apartheid givet meget mening. For lovforslaget er i virkeligheden meget enkelt. Det g√•r ud p√• at hj√¶lpe en gruppe af mennesker til at leve de liv, de √łnsker.
Længere er det sådan set ikke.

Med lovforslaget im√łdekommer vi et stort og mange√•rigt √łnske fra transk√łnnede mennesker. Ikke alle, der oplever sig som transk√łnnede, har mulighed for eller √łnske om at gennemf√łre et fysisk k√łnsskifte, for det er omfattende, og der kan v√¶re risiko forbundet med det. Ikke desto mindre kan mennesker, som oplever sig om transk√łnnede, alts√• som tilh√łrende det andet k√łn, jo alts√• have et dybtf√łlt √łnske om en juridisk anerkendelse af, at de tilh√łrer det k√łn, som de identificerer sig med. Med lovforslaget giver vi den enkelte mulighed for fuldt ud at gennemf√łre det juridiske og sociale aspekter inden de mere s√•dan irreversible og risikofyldte skridt i form af hormonbehandling, kirurgiske indgreb eller lignende, hvis man p√• et tidspunkt m√•tte √łnske det.

Man kan sige, at det her er et enkeltst√•ende forslag, men det betyder ikke, at det ikke vil f√• store principielle effekter. For mange af hverdagens situationer kan blive lettere og mere v√¶rdige for den enkelte, n√•r der er overensstemmelse mellem personnummer og den enkeltes fysiske fremtr√¶den ved f.eks. jobsamtaler, legitimering ved indk√łb, deltagelse i valghandlinger osv. osv.

Derfor synes jeg, det er ordentligt at s√łrge for gode vilk√•r for de mennesker, for som sagt g√•r det i al sin enkelhed ud p√• at give folk mulighed for at leve det liv, som de √łnsker. Samtidig g√łr det ogs√•, at Danmark bliver ligev√¶rdigt i forhold til den internationale udvikling, hvor lande, vi normalt sammenligner os med, ikke l√¶ngere stiller krav om operative indgreb som betingelse for juridisk k√łnsskifte.
Jeg forst√•r godt behovet for at diskutere lovforslaget n√¶rmere under udvalgsbehandlingen – det giver helt sig selv. I forhold til diskussionen om vejledning vil jeg dog n√¶vne, at der i sagens natur f√łlger vejledning med. For hvis man f.eks. skifter k√łn fra mand til kvinde, vil man blive vejledt om, at man ikke automatisk bliver indkaldt til k√łnsspecifikke screeningsunders√łgelser som f.eks. mammografi.
Derudover f√łlger det ogs√• af den almindelige vejledningsforpligtelse for offentlige myndigheder, at de er forpligtet til at vejlede om konsekvenserne af, at der tildeles et nyt personnummer i overensstemmelse med det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever sig som h√łrende til, lige som ministeriet vil henvise til relevante, kompetente myndigheder for n√¶rmere vejledning – f.eks. vejledning om muligheden for at benytte screeningstilbud. Det er helt efter bogen om, hvordan s√•dan en vejledning skal foreg√•, og jeg gl√¶der mig i sagens natur til den n√¶rmere diskussion i forbindelse med udvalgsbehandlingen for at kunne svare p√• de sp√łrgsm√•l, der m√•tte opst√•.

Jeg synes, det ville v√¶re godt, hvis der kom et endnu st√łrre flertal for lovforslaget. Det ville kl√¶de Folketinget at r√¶kke h√•nden ud til mennesker, der p√• den m√•de i h√łjere grad vil f√• mulighed for at leve det liv, som de √łnsker.

Kl. 1906
Formanden:
Der er et antal korte bem√¶rkninger, f√łrst fra fru Fatma √ėktem.

Kl. 1906
Fatma √ėktem (V):
Mange tak. Som jeg sagde i min ordf√łrertale, er vi i Venstre enige med regeringen om, at det er p√• tide, vi g√łr op med de gamle krav om kastrering. Men jeg kan se i arbejdsgruppens rapport, at der ogs√• bliver p√•peget ulemper ved erkl√¶ringsmodellen: at der ikke er nogen form for l√¶gefaglig vurdering, og at man dermed ikke kan opsnappe, om √łnsket om det juridisk k√łnsskifte skyldes andre √•rsager end transseksualisme, f.eks. psykisk sygdom. Mener ministeren ikke, at det hensyn b√łr tages til ans√łgeren?

Kl. 1907
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1907
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Alts√•, alting er jo en afvejning. Jeg kender ganske f√• ting, som kun har positive effekter, og det er jo klart, at vi har afvejet, hvad det bedste s√• er at g√łre. Og fra regeringens side synes vi, det er det enkleste og det mest v√¶rdige og ogs√• det at tage den enkeltes valg alvorligt at sige: Jamen hvis man erkl√¶rer sig og har en refleksionsperiode, m√• det v√¶re alt nok. Og risikoen for, at man dermed ikke kan hj√¶lpe mennesker, som har en psykisk sygdom, i den her forbindelse, finder vi er meget, meget lille i forhold til de muligheder, der i √łvrigt er for at hj√¶lpe mennesker, som har en psykisk sygdom.

Kl. 1908
Formanden:
Fru Fatma √ėktem.

Kl. 1908
Fatma √ėktem (V):
Tak. Der st√•r i lovforslagets bem√¶rkninger: “un√łdige hindringer”.
Vil ministeren ikke uddybe, hvad der menes med, at det er en un√łdig hindring, at man s√¶tter en l√¶geerkl√¶ring eller et krav om en samtale med en l√¶gefaglig person ind i lovgivningen? Hvordan er det, at det er en un√łdig hindring?

Kl. 1908
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1908
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jamen det kommer af det meget enkle grundsyn, at vi ikke betragter det at v√¶re transk√łnnet og at √łnske at skifte cpr-nummer som noget, der er en sygdom. Og derfor er det meget sv√¶rt for os at se, hvad en l√¶gefaglig vurdering og en pligt til at g√• til l√¶gen skulle l√¶gge til det her forslag. Forslaget er udtryk for en tillid til og en alvor i forhold til den enkeltes identitet, og det synes vi b√łr st√• st√¶rkt og uantastet.
Og det er m√•ske det egentlige nybrud, nemlig den anerkendelse, der ligger i, at din k√łnsidentitet ikke er et sp√łrgsm√•l om at v√¶re syg eller ikke v√¶re syg, men et sp√łrgsm√•l om din egen identitet og dermed ogs√• din oplevelse af, hvem du er som menneske.

Kl. 1909
Formanden:
Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Kl. 1909
Joachim B. Olsen (LA):
Ministeren og jeg kommer jo i et eller andet omfang fra den samme s√•dan ideologiske baggrund, vi har et liberalt syn p√• tingene. Men her adskiller vi os alligevel, for det er √•benbart s√•dan for den radikale, at n√•r virkeligheden ikke er, som man gerne vil have den, s√• laver man den bare om s√•dan rent sprogligt. Alts√•, det er jo forskellen p√• frihedsbegreberne her. Den radikale accepterer ikke verden, som den er, men pr√łver at omdefinere den sprogligt, n√•r det ikke kan lade sig g√łre i praksis. Det er jo det, der er forskellen her. Her vil man s√• √¶ndre juridisk. P√• baggrund af nogle f√łlelser vil man √¶ndre noget juridisk.
Jeg synes, det er meget underligt, og det har ikke noget med frihed at g√łre, som flere ordf√łrere har sagt, ingenting.
Men jeg vil gerne sp√łrge ind s√•dan rent praktisk. Alts√•, det her skulle handle om diskrimination. Skal den person, der f√łler sig som det modsatte k√łn, s√• ogs√• have mulighed for at g√• ind i sv√łmmehal len og i bad med det k√łn, man f√łler sig som, osv.? Ellers er det vel ogs√• diskrimination. Alts√•, det kan jo danne grobund for en lang r√¶kke diskriminationssager, fordi folk har f√•et et juridisk stempel, men det kan ikke leves ud i praksis.

Kl. 1911
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1911
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jamen det er heldigvis s√•dan, at den type af situationer allerede opst√•r i dag, fordi det kan v√¶re sv√¶rt for et menneske, som har et fysisk k√łn, men som har en k√łnsidentitet, der er det andet, at f√łle sig tilpas i et omkl√¶dningsrum med sit fysiske k√łn. Men det finder man l√łsninger p√•, det har man fundet l√łsninger p√•, og det vil man fortsat finde l√łsninger p√•. Jeg tror ikke, det er det, der skal v√¶re barrieren i det her forhold.

S√• synes jeg, det bliver en lille smule fort√¶nkt, i forhold til hvad virkeligheden er, for det, der er virkeligheden, er vel den virkelighed, hvor den enkelte siger: Jamen det her er min k√łnsidentitet. Og hvis Liberal Alliance h√¶nger sin modstand mod lovforslaget op p√• det fysiske k√łn, vil jeg ogs√• sige, at s√• er man meget, meget t√¶t p√• at ville insistere p√• det l√¶gefaglige indgreb og hele den ting, som vi nu er ved at forlade, i sin virkelighedsopfattelse.

Jeg har meget stor respekt for, at den m√•de, man ser sig selv p√•, og den m√•de, man forst√•r sit eget k√łn p√•, er den virkelighed, man lever i. Og jeg skulle hilse og sige, at de sammenst√łd, der s√• er, n√•r man identificerer sig med sit personnummer som det andet k√łn end det, man kl√¶der sig som, opf√łrer sig som, nemlig den k√łnsidentitet, man har, f√łles som en s√¶rdeles stort ting i virkelighedens verden, fordi vi tit identificerer os med vores personnumre. Det er nemlig fuldst√¶ndig virkelighed.

Kl. 1912
Formanden:
Hr. Joachim B. Olsen.

Kl. 1912
Joachim B. Olsen (LA):
Jamen man kan jo i dag f√łle sig som det, man har lyst til at f√łle sig som. Det er der jo ikke nogen forhindringer for, og selvf√łlgelig skal der heller ikke v√¶re det. Men det her handler jo om, om man skal have et juridisk stempel, der siger, at man er et andet k√łn end det, man rent faktisk er. Derfor er det her jo fors√łget p√• at √¶ndre en eller anden form for virkelighed, og jeg finder det meget sv√¶rt, at man ikke kan se det absurde i det.

Kl. 1913
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1913
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Alts√•, jeg er ikke s√¶rlig moderne, det tror jeg ikke nogen vil beskylde mig for, eller progressiv eller noget som helst i den stil. Men at sige, at fordi ens fysiske k√łn er p√• √©n m√•de, er man ogs√• det k√łn, er jeg uenig i. Det, som ligger i Liberal Alliances tilgang til det her, er, at man er f√łdt med et k√łn og bundet til det k√łn, og det er jeg uenig i.
Jeg oplever, at der er mennesker, som siger: Jamen jeg har et andet k√łn end mit fysiske k√łn. Det har jeg meget stor respekt for, og jeg vil gerne s√łrge for, at mennesker, som har det p√• den m√•de, ogs√• kan se sig afspejlet over for myndighederne p√• den m√•de. Og man afspejler sig nu engang over for vores myndigheder via sit cpr-nummer.
Det g√¶lder ved en valghandling, det g√¶lder i en lang r√¶kke forskellige sammenh√¶nge. Det synes jeg er helt almindelig, ligefrem respekt for det k√łn, den enkelte mener at have.

Kl. 1914
Formanden:
Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Kl. 1914
Pia Adelsteen (DF):
Jeg har fire korte sp√łrgsm√•l. Jeg h√•ber, at ministeren kan f√łlge med.
Det plejer ministeren at kunne. I forhold til forslaget hvor ofte kan man s√• skifte k√łn? For det synes jeg ikke jeg kan se nogen steder.
Og s√• er der ministerens udtalelse om, at en kvinde, som f√•r juridisk k√łnsskifte til at v√¶re en mand, ikke bliver indkaldt til mammografi.
G√¶lder det s√• ogs√• omvendt, alts√• at en mand, der f√•r juridisk k√łnsskifte til at v√¶re kvinde og bliver 50 √•r – bliver vedkommende s√• indkaldt til mammografi? S√• vil jeg h√łre, om ministeren mener, at cpr-registeret skal laves om, s√• det ikke l√¶ngere afspejler det biologiske k√łn? Og det sidste, der gerne vil h√łre noget om, er: Mener ministeren, at den definition, vi har af k√łn, er objektiv?

Kl. 1915
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1915
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Ordf√łreren kender forslaget, lige s√• godt som jeg g√łr, og derfor t√¶nker jeg, at det er retorisk. Forslaget g√•r jo ud p√•, at man kan anmode om at f√• et andet k√łn, og efter en 6-m√•neders refleksionsperiode kan man f√• det andet k√łn. Vi har vurderet, at det enten ikke vil forekomme, eller at der vil v√¶re forsvindende f√•, som vil ans√łge om at f√• deres gamle k√łn tilbage. Jeg m√• indr√łmme, at jeg slet ikke har fantasi til at forestille mig, at man kan f√• s√•dan en svingd√łrsk√łnsidentitet, hvilket jeg synes ligger i sp√łrgerens sp√łrgsm√•l.

S√• til det andet sp√łrgsm√•l, nemlig sp√łrgsm√•let om screeningen.
Man vil selvf√łlgelig have adgang til de screeninger, som kan v√¶re n√łdvendige eller betingede af ens grundl√¶ggende fysik. Der vil ikke v√¶re den automatik forbundet med det, som kommer af, at man har et personnummer, som g√łr, at man kommer ud p√• den her m√•de. Det var ogs√• det, jeg henviste til, nemlig at man vil blive vejledt om, hvad konsekvenserne s√• er af det. For det har jo lige pr√¶cis konsekvenser.
Det er derfor, det betyder noget i virkelighedens verden.

Jeg synes ikke, at cpr-systemet skal laves om. Jeg mener, at cprsystemet skal afspejle k√łn, og det er s√•dan set ogs√• lige pr√¶cis det, der er ideen her, nemlig at det kommer til at afspejle, hvilket k√łn folk faktisk mener at have.

Kl. 1916
Formanden:
Fru Pia Adelsteen.

Kl. 1916
Pia Adelsteen (DF):
Tak for de f√łrste tre svar. Jeg tager lige det fjerde sp√łrgsm√•l igen.
Det er, om ministeren mener, at den definition, vi har af k√łn, er objektiv.

Kl. 1916
Formanden:

Ministeren.
Kl. 1916
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jeg synes, det begynder at blive s√•dan lidt fort√¶nkt, n√•r der bliver spurgt, hvordan man definerer k√łn. Jeg er sikker p√•, at folk, som har gravet sig helt ned i det her, mener rigtig mange ting om det. Der er et fysisk k√łn, og s√• er der en k√łnsidentitet, og de to ting er ikke n√łdvendigvis sammenfaldende. Det her handler ikke for mig om spidsfindigheder og alt mulig andet. Det her handler om at give nogle mennesker mulighed for at leve det liv, de gerne vil, ogs√• n√•r de bliver m√łdt af myndighederne, s√•dan at der er v√¶rdighed, og s√• man kan have en let og helt almindelig hverdag. Det er ikke s√¶rlig spidsfindigt.
Det er måske ikke engang særlig progressivt, for det handler bare om det enkelte menneskes mulighed for at være i verden som den, man er.

Kl. 1917
Formanden:
Fru Sophie L√łhde for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1917
Sophie L√łhde (V):
F√łrst og fremmest tak til ministeren for en p√• mange m√•der ganske udm√¶rket tale. Ministeren opfordrer til, at vi r√¶kker h√•nden ud til et samarbejde, og det vil vi for Venstres vedkommende s√•dan set meget gerne p√• det her omr√•de, ikke mindst fordi vi jo er enige om m√•let, nemlig at juridisk k√łnsskifte ikke skal foruds√¶tte et krav om kastration, som er tilf√¶ldet i dag.

Vi har jo s√• bare tilladt os ogs√• at kigge rapporten fra arbejdsgruppen igennem. P√• sin vis er det jo i hvert fald en lille smule tankev√¶kkende, at det eneste land, som regeringen har kunnet sp√¶nde foran sig, og som har noget, der bare ligner det, regeringen foresl√•r, er Argentina. Henset til ministerens egen tale kunne man jo s√• tillade sig at sp√łrge i forhold til det med, at man skal vise respekt m.v., om det s√• ogs√• betyder, at lande som Norge, Sverige og andre lande ikke g√łr det, og at det kun er Argentina, der g√łr det p√• det her felt. Der er jo ingen andre lande i verden, som har noget, der svarer til den model, som regeringen nu foresl√•r.

Det er jo ogs√• tankev√¶kkende, at konsekvensen af det her lovforslag, hvis det bliver vedtaget i sin nuv√¶rende form, er, at det fremadrettet bliver lettere at skifte k√łn, end det er at skifte navn.

Men det, jeg egentlig gerne vil h√łre ministerens holdning til, er – idet man i Det Radikale Venstre plejer at sige, at man lytter – hvorfor man ikke fra regeringens side har lyttet til Foreningen af Transk√łnnede i Danmark, som i rapporten selv har foresl√•et, at juridisk k√łnsskifte skal foruds√¶tte en udtalelse fra egen l√¶ge.

Kl. 1918
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1919
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jamen vi har jo, s√•dan som sp√łrgeren siger, faktisk lavet et grundigt udvalgsarbejde og set p√• forskellige modeller. Og vi synes, det er vigtigt at g√łre det her p√• en enkel m√•de, som ikke er bureaukratisk, og som ikke involverer sundhedsv√¶senet, fordi vi ikke mener, at det at v√¶re transk√łnnet er en diagnose. Det er selvf√łlgelig et meget holdningsm√¶ssigt valg, og det st√•r vi jo selvf√łlgelig p√• m√•l for.

Jeg gl√¶der mig s√• over i sp√łrgerens indledning, at man fra Venstres side er enig s√• langt, at man ikke vil kr√¶ve kastration. Jeg h√•ber s√•, at vi kan komme derhen, at vi kan tage skridtet fuldt ud og sige, at det her ikke kr√¶ver, at det bliver vurderet, om man er syg eller ikke syg – at man viser den respekt for den enkeltes vurdering af sig selv.

Kl. 1919
Formanden:
Fru Sophie L√łhde.

Kl. 1919
Sophie L√łhde (V):
Vores udfordring her s√•dan set v√¶ret, at vi ikke har v√¶ret enige i nogen af de modeller, som regeringen har lagt frem. I den model, der hedder vurderingsmodellen, siger regeringen, at s√• skal det v√¶re en psykiater, der skal godkende det. Det mener vi i Venstre ikke. Vi mener ikke, at det at v√¶re transk√łnnet er et udtryk for, at s√• har man en psykiatrisk diagnose. Men vi har da lyttet til bl.a. Foreningen af Transk√łnnede, som selv har foresl√•et – og jeg citerer igen – at juridisk k√łnsskifte skal foruds√¶tte en udtalelse fra egen l√¶ge. Hvorfor er det, de har foresl√•et det? Nu har vi jo ogs√• v√¶ret i dialog
med dem, og det er netop ud fra den begrundelse, som ministeren ogs√• fremh√¶ver her i dag, nemlig at man viser respekt, og at det skal v√¶re enkelt, og at man skal tage den enkeltes valg alvorligt. Og fra foreningens side udtrykte man netop, at man ikke mente, det var at skabe den forn√łdne respekt og at tage den enkeltes valg alvorligt bare at sige: Alle og enhver kan s√łge derhjemme, og efter en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder er det godkendt af cpr-kontoret i ministeriet. De √łnskede s√•dan set, at der skulle v√¶re den her udtalelse fra egen l√¶ge, og det er blot det, vi har ladet os inspirere af. S√• mit sp√łrgsm√•l er igen: Hvorfor har man ikke lyttet til Foreningen af Transk√łnnede i Danmark?

Kl. 1921
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1921
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jamen for det f√łrste er jeg sikker p√•, at sp√łrgeren kan tage diskussionen med foreningen selv. Jeg skal ikke udl√¶gge deres synspunkter.
Det er det ene. For det andet er det et udvalg og ikke regeringen, som har siddet og lavet de forskellige modeller, og ud fra de forskellige modeller har vi s√• valgt den model, som vi syntes var den rigtige og den mest v√¶rdige i den her forbindelse. Og det kan jeg i sagens natur tage fejl i forhold til, men min vurdering er ikke, at det her er noget, som alle og enhver vil sidde hjemme ved pc’en og overveje om de skal kaste sig ud i. Jeg har meget, meget stor respekt for den situation, man er i, hvis ens fysiske k√łn ikke stemmer overens med ens k√łnsidentitet. Jeg tror, det er mennesker, som lever i en p√• mange m√•der vanskelig situation, og som har brug for at leve i et samfund, som bliver stadig mere tolerant, og som ogs√• finder m√•der at h√•ndtere det p√• i hverdagens virkelighed, at man fremst√•r som et andet k√łn og dermed ogs√• har en anden k√łnsidentitet.

Kl. 1922
Formanden:
Fru √Ėzlem Sara Cekic for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1922
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak. Jeg har to sp√łrgsm√•l, og jeg tager dem hver for sig.
Det f√łrste sp√łrgsm√•l er om Amnesty Internationals h√łringssvar.
De noterer, at man kunne overveje at give unge under 18 √•r mulighed for at f√• juridisk k√łnsskifte med tilladelse fra for√¶ldrene. Jeg ved godt, at det ikke er med i regeringens udspil, men har man gjort sig nogle tanker om, hvorvidt det er noget, man vil √•bne for efter en periode p√• 2-3 √•r, n√•r den her lovgivning ligesom har k√łrt? Eller t√¶nker man, at n√•r folk er under 18 √•r, kan de overhovedet ikke f√• lavet juridisk k√łnsskifte? Det er bare lige for at h√łre, hvad man t√¶nker om lige pr√¶cis den gruppe.

Kl. 1922
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1922
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
F√łrst og fremmest t√¶nker vi, at vi ikke har noget grundlag for at tage en beslutning om juridisk k√łnsskifte eller andet for den sags skyld.
Indtil man er myndig og voksen, altså 18 år, er man stadig væk i en periode, hvor man former sin identitet, og derfor er det et meget vidtgående skridt for dem, der er under 18 år, hvis vi giver den her mulighed. Derfor synes vi simpelt hen ikke, at vi har haft noget grundlag for at begynde den diskussion. Det ville kræve meget mere vidtgående overvejelser end dem, vi har gjort i den her forbindelse.

Kl. 1923
Formanden:
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1923
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Jeg vil mene, at det her er mindre vidtgående, end det er, når unge under 18 år gennemgår en hormonbehandling, men det er fint.

Det andet sp√łrgsm√•l handler om, at transk√łnnethed i dag bliver betragtet som en psykisk sygdom. Jeg kunne rigtig godt t√¶nke mig at h√łre ministeren – nu hvor ministeren har brugt rigtig mange ord p√• lighed og ligestilling og ligev√¶rd – om ministeren ogs√• mener, at transk√łnnethed er en psykisk sygdom.

Kl. 1923
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1923
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Det mener jeg ikke det er. Jeg skal ikke g√łre mig klog p√• det sundhedsfaglige i det, men jeg ser det ikke som en psykisk sygdom at have en anden k√łnsidentitet end ens fysiske k√łn.

Det er den grundholdning, der er baggrunden for at lave et lovforslag, som p√• en enkelt, ubureaukratisk, respektfuld m√•de giver mulighed for, at den enkelte kan erkl√¶re sig, som vedkommende √łnsker, reflektere over det og ogs√• f√• et personnummer, som svarer til det k√łn, man oplever at have. Det bygger selvf√łlgelig p√• en meget ligefrem grundholdning, kan man sige, men det er ogs√• et kategorisk brud med den m√•de, man tidligere har set det p√•, hvor der blev stillet krav om kastration, og hvad vi ellers har, og dermed er det ogs√•, synes jeg, et fors√łg p√• at vise en grundl√¶ggende respekt for den enkeltes identitet.

Kl. 1924
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Kl. 1924
Charlotte Dyremose (KF):
Når nu en regering i ramme alvor foreslår, at vi laver om på virkeligheden herinde, kommer det til fungere ude i virkeligheden. Derfor vil jeg bede ministeren om på to punkter at forholde sig til den virkelighed, der kommer efter det her.

Det ene er det faktum, at der nu ikke l√¶ngere bliver lige adgang til sundhedsv√¶senet. Nogle f√•r automatisk en indkaldelse, andre vil forh√•bentlig selv ops√łge det, men der er alts√• ikke lige adgang til, at man bliver sikret sundhedsm√¶ssigt i det her land. Det andet er i forhold til det her, som ministeren affejede med, at “man finder l√łsninger p√•”, f.eks. hvilket omkl√¶dningsrum man skal g√• ind i.

Men virkeligheden derude bliver jo, at der er nogle mennesker, som ikke har en retsstilling, og det kan vi jo ikke have. Vi og de transk√łnnede og dem, der m√•tte v√¶re ansvarlige for at placere folk det rigtige sted, bliver jo n√łdt til at vide, og ministeren m√• forholde sig til, hvor det er, den person, som juridisk er kvinde, men fysisk er mand, skal g√• ind. Nu vil ministeren sikkert affeje det med, at s√• finder man en l√łsning – som med handicappede osv. – men sagen er faktisk den, at jeg netop lige er blevet pr√¶senteret for en sag om en, som ikke √łnsker det der familieomkl√¶dningsrum, men insisterer p√• som en person, der fysisk set er mand, at komme ind i kvindeomkl√¶dningsrummet.
Hvad vil vedkommendes retsstilling være med juridisk set kvindeligt cpr-nummer fremover?

Kl. 1926
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1926
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Jamen jeg ved ikke, hvad der henvises til med det der “som med handicappede” osv. Det ved jeg ikke.

Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at det der med at kloge sig på, hvordan virkeligheden er på andres vegne, er meget vanskeligt.
Det synes jeg selv. For jeg er i den situation, at mit fysiske k√łn og mit oplevede k√łn stemmer overens. Hvis man er i en situation, hvor ens fysiske k√łn og ens oplevede k√łn ikke stemmer overens, tror jeg, det f√łles endog s√¶rdeles virkeligt. Den oplevelse, jeg har med mennesker, som er i den situation, er, at man synes, at det vil v√¶re en virkelig s√¶rdeles stor hj√¶lp til at leve det liv, man gerne vil, at man kan blive m√łdt af myndigheder, som respekterer den k√łnsidentitet, man har, fordi man har det personnummer, som man oplever sig som tilh√łrende.

Jeg kan godt h√łre, at ordf√łreren mener, at det skal v√¶re en meget stor juridisk diskussion, men det at finde l√łsninger er jo det, vores samfund best√•r af i hverdagsvirkeligheden, og mit bud er, at det her lovforslag ikke vil √¶ndre situationen i landets omkl√¶dningsrum eller sv√łmmehaller, eller hvad det nu kan v√¶re, fordi det jo er s√•dan i hverdagens virkelighed, at der er mennesker, som har √©t fysisk k√łn, men som oplever sig som tilh√łrende det andet.

Kl. 1927
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose.

Kl. 1927
Charlotte Dyremose (KF):
Ministeren forholder sig ikke til, at vi ikke l√¶ngere har lige adgang til sundhedsv√¶senet, og ministeren forholder sig heller ikke til, hvad her forslag vil betyde for en person, der ikke √łnsker den praktiske l√łsning, det er at bruge handicapomkl√¶dningsrummet, familieomkl√¶dningsrummet, hvad der nu m√•tte v√¶re, men som som kvinde juridisk set insisterer p√• at g√• i kvindeomkl√¶dningsrummet. Hvilken ret har den person, der juridisk set er kvinde? Hvilken ret har den forvalter af f.eks. en sv√łmmehal, der m√•tte anvise en eller anden l√łsning?
Vi kan jo ikke have et retsl√łst samfund. Uanset at de fleste naturligvis finder en pragmatisk, fornuft l√łsning, bliver der jo n√łdt til i sidste ende i et samfund at v√¶re en retsstilling, s√•dan at der er en juridisk l√łsning p√• tingene, n√•r man ikke finder en fornuftig l√łsning.
Sådan er det jo i alle samfundets forhold.

Kl. 1928
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1928
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Det ved jeg faktisk ikke om jeg er enig i, alts√• at der altid findes retsm√¶ssig korrekt h√•ndtering af ethvert givent forhold. Det skal jeg ikke g√• ind i. Jeg ved heller ikke, hvad der ville blive resultatet, hvis der kom s√•dan en retssag, som jeg kan h√łre at sp√łrgeren forudser der kommer p√• et tidspunkt.

Jeg skal beklage, at jeg ikke svarede p√• sp√łrgsm√•let om lige adgang til sundhed f√łr. Som sagt, da jeg kvitterede for behandlingen her i dag, er det jo s√•dan, at man bliver vejledt om konsekvenserne af at skifte personnummer og dermed ogs√• om, hvad det er for et ansvar, man p√•tager sig for at ops√łge de screeninger, der s√• er et tilbud i forhold til ens fysiske k√łn. Derfor tror jeg, det er helt afbalanceret, og at man dermed ogs√• kan fastholde, at der er lige adgang til de screeninger, som tilh√łrer det fysiske k√łn.

Kl. 1929
Formanden:
Fru Stine Brix for en kort bemærkning.

Kl. 1929
Stine Brix (EL):
Det er et sp√łrgsm√•l til det her tema om unge under 18 √•r, som fru √Ėzlem Sara Cekic ogs√• var inde p√•. Som jeg h√łrte det, sagde ministeren f√łr, at det er der ikke grundlag for at tage stilling til p√• nuv√¶rende tidspunkt, men som jeg l√¶ste h√łringsnotatet, √łnsker man at tilvejebringe det grundlag eller i hvert fald g√• ind i nogle unders√łgelser af, hvorvidt der kunne v√¶re nogle muligheder for unge under 18 √•r. Jeg vil bare lige h√łre, om det er rigtigt forst√•et.

Kl. 1929
Formanden:
Ministeren.

Kl. 1929
√ėkonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager):
Det er fuldst√¶ndig rigtigt forst√•et. Jeg har bare ikke foruds√¶tningerne for at sige, hvor lang tid det vil tage, eller hvorn√•r vi m√•tte n√• derhen. Vi har ikke synes i udarbejdelsen af det her forslag, at det, om man s√• m√• sige, skulle stille sig i vejen for, at vi kan tage de her skridt, som jeg oplever som rigtige og meget efterspurgte hos mennesker, som gerne vil have et personnummer, der afspejler deres oplevede k√łn.

Kl. 1930
Formanden:
Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så siger jeg tak til ministeren.
Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ligestillingsudvalget.
Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Referatet i Folketingstidende F – start på side 52.
Referat hos Folketinget.