L 189. H√łringsnotat af 7. april 2014. Omtale af h√łringssvar og Sundhed- og Forebyggelsesministeriets bem√¶rkninger dertil.

Vist 119 gange.

Christiansborg
Christiansborg
Kommenteret h√łringsnotat over lovforslag L 189 – Samling: 2013-14 – om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.).

Kommenteret h√łringsnotat fra Sundhed- og Forebyggelsesministeriet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Sygehuspolitik

H√łringsnotat

Indholdsfortegnelse
  1. H√łring over udkast til lovforslag
  2. Generelle bemærkninger
  3. Konsekvens√¶ndringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som f√łlge af √łkonomi- og indenrigsministerens lovforslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn)
    1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedsloven
    2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktion
  4. Tilladelse til varig kastration som led i k√łnsskifte
    1. √Ündrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i k√łnsskifte
    2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 år
  5. Ikrafttræden
  6. √ėvrigt
    1. Udredning og behandling af transseksualitet
    2. WHO’s sygdomsklassifikation
    3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummer
    4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.
    5. Bin√¶r k√łnsopfattelse
    6. Forholdet til b√łrneloven
  7. √ėkonomi

[Til indhold] 1. H√łring over udkast til lovforslag
Lovforslaget har i perioden fra den 3. marts til den 28. marts 2014 v√¶ret i h√łring hos f√łlgende:

3F, Alzheimerforeningen, Amnesty International DK, Bedre Psykiatri, Bedre Psykiatri ‚Äď landsforeningen for p√•r√łrende, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, B√łrner√•det, B√łrnesagens F√¶llesr√•d, B√łrns Vilk√•r, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk IT ‚Äď R√•d for IT- og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Ortop√¶disk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialr√•dgiverforening, Dansk Sygeplejer√•d, Dansk Tandl√¶geforening, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske √Üldrer√•d, Datatilsynet, De Offentlige Tandl√¶ger, Den Nationale Videnskabsetiske Komit√©, Den uvildige konsulentordning p√• handicapomr√•det, Dental Branche Forening, Det Centrale Handicapr√•d, Det Etiske R√•d, Det Nordiske Cochrane Center, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerr√•det, Foreningen af Kliniske Di√¶tister, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af Speciall√¶ger, Foreningen af Transk√łnnede i Danmark (FATID), Forsikring & Pension, F√¶r√łernes Landsstyre, Gigtforeningen, Gr√łnlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum Danmark, H√łreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost- og Ern√¶ringsforbundet, Kr√¶ftens Bek√¶mpelse, K√łbenhavns Universitet, Landsf. af nuv√¶rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af Statsaut. Fodterapeuter, LGBT Danmark, Landsforeningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, L√¶geforeningen, Organisationen af L√¶gevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Praktiserende L√¶gers Organisation, Praktiserende Tandl√¶gers Organisation, Psykologn√¶vnet, Radiograf R√•det, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sj√¶lland, Region Syddanmark, Regionernes L√łnnings- og Takstn√¶vn, Rigsombudsmanden p√• F√¶r√łerne, Rigsombudsmanden p√• Gr√łnland, Rigsrevisionen, RUC, R√•det for Digital Sikkerhed, R√•det for Socialt Udsatte, Sabaah, Scleroseforeningen, Sex & Samfund, Sj√¶ldne Diagnoser, Socialp√¶dagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet, Udviklingsh√¶mmedes Landsforbund, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri, Yngre L√¶ger, √Üldre-Forum, √Üldremobiliseringen, √Üldresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Der er modtaget indholdsm√¶ssige h√łringssvar fra Danske Regioner, Det Etiske R√•d, Sex og Samfund, LGBT Danmark, AIDS-fondet, Aalborg Universitet (Sexologisk Forskningscenter), Institut for Menneskerettigheder, Dansk Psykiatrisk Selskab (Sexologisk Klinik) og Danmarks Apotekerforening.

De √łvrige h√łringsparter har enten ikke svaret eller ikke haft bem√¶rkninger til lovudkastet.

[Til indhold] 2. Generelle bemærkninger
Der udtrykkes generelt opbakning til de foresl√•ede √¶ndringer af sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion. Bl.a. har Danske Regioner bem√¶rket, at lovforslaget afspejler en respektfuld grundholdning over for personer med k√łnsidentitetsproblemer. B√•de Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at forslaget f√łlger den udvikling, der b√•de nationalt og internationalt er p√• omr√•det.
LGBT Danmark har bemærket, at bestemmelserne i sundhedsloven er tidssvarende, og det er tilfredsstillende, at forslaget skaber en mere inkluderende sprogbrug, også i forhold til lov om assisteret reproduktion.

Aalborg Universitet har bem√¶rket, at lovforslaget m√• betragtes som en tiltr√¶ngt forbedring af danske transk√łnnedes autonomi, rettigheder og adgang til sundhed.

Dansk Psykiatrisk Selskab har tilkendegivet, at muligheden for at f√• juridisk k√łnsskifte uden kirurgisk k√łnsskifte overordnet set vil im√łdekomme et behov, der observeres i det daglige kliniske arbejde med personer med k√łnsidentitetsproblemer og ber√łre navnlig tre forskellige grupper:
  1. De personer, der √łnsker kirurgisk k√łnsskifte, vil i transitionsperioden f√• en nemmere transition, idet de ikke til stadighed vil blive konfronteret med diskrepansen mellem det registrerede k√łn og det √łnskede k√łn, og ofte den ydre fremtoning.
  2. De personer, der ikke √łnsker kirurgisk behandling, men eventuelt kun hormonbehandling vil fremover ikke opleve diskrepansen mellem det registrerede k√łn og den ydre fremtoning og √łnskede k√łnsfremtoning.
  3. De personer, der af somatiske eller psykiatriske √•rsager ikke kan f√• hormonel eller kirurgisk behandling, men f√łler sig og lever som det modsatte k√łn, vil fremover kunne im√łdekommes med juridisk k√łnsskifte.

Dansk Psykiatrisk Selskab finder, at de foresl√•ede √¶ndringer giver mulighed for mere nuancerede tilbud til personer med k√łnsidentitetsproblematikker.

[Til indhold] 3. Konsekvens√¶ndringer i sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion f√łlge af √łkonomi- og indenrigsministerens lovforslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn)

[Til indhold] 3.1. Nærmere om konsekvensændringer i sundhedsloven
Det Etiske R√•d, bortset fra 4 medlemmer, anser de foresl√•ede konsekvensrettelser for at v√¶re helt uproblematiske. De medlemmer, der ikke finder √¶ndringerne uproblematiske, mener, at man burde have fundet andre l√łsninger end at fjerne ordet kvinde fra lovteksten og henviser i √łvrigt til den 4. holdningstilkendegivelse i R√•dets h√łringssvar vedr. √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister. Det fremg√•r heraf, at nogle medlemmer mener, der for samfundet er vidtr√¶kkende konsekvenser ved at indf√łre adgang til juridisk k√łnsskifte, uden at individets biologi f√łlger med. Selve vurderingen og opfattelsen af, hvad der er en kvinde, og hvad der er en mand, √¶ndres i en retning, som medlemmerne finder, g√łr op med, hvordan man historisk har opfattet de to k√łn, og det p√• en undergravende m√•de. Medlemmerne peger p√•, at det er en for indsn√¶vret indfaldsvinkel at behandle og vurdere sp√łrgsm√•let om juridisk k√łnsskifte ift. artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, da denne har fokus p√• individet og ikke p√• samfundet. Desuden er sp√łrgsm√•let i sig selv ikke juridisk, det har i h√łj grad politiske og etiske implikationer. Disse medlemmer vil gerne pr√¶cisere, at de finder, samfundet b√łr v√¶re √•bent over for borgernes √łnsker om alternative samlivsformer og seksuel frihed og herunder s√łrge for, at homoseksuelle og lesbiskes rettigheder beskyttes. Men at man ikke b√łr lade definitionen af k√łn f√łlge individets egen opfattelse eller √łnsker, men f√łlge den biologiske virkelighed.

Aalborg Universitet finder det v√¶sentligt, at biologiske kvinder, som opn√•r juridisk k√łnsskifte, fortsat oplyses om muligheden for relevante vaccinations- og screeningstiltag, og foresl√•r, at dette sikres gennem registreringstekniske anordninger, s√•ledes at det eksempelvis ikke p√•hviler vedkommendes egen l√¶ge.

Danske Regioner bem√¶rker, at de borgere, der har f√•et juridisk k√łnsskifte, ikke automatisk bliver indkaldt til k√łnsspecifikke screeningsunders√łgelser. Danske Regioner finder, at borgerne ved √¶ndring af det juridiske k√łn b√łr informeres om dette. Danske Regioner finder det i √łvrigt hensigtsm√¶ssigt, at der stilles krav om, at borgeren skal have r√•dgivning om konsekvenserne ved et juridisk k√łnsskifte.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bem√¶rke, at det fremg√•r af lovforslagets bem√¶rkninger, at det i arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte har v√¶ret overvejet, om man teknisk skal √¶ndre i cpr-registreringen, s√•ledes at personer med juridisk k√łnsskifte kan fremfindes til f.eks. indkaldelse til brystunders√łgelse. Arbejdsgruppen har vurderet, at anerkendelse af juridisk k√łnsskifte b√łr indeb√¶re, at personer med juridisk k√łnsskifte udelukkende fremst√•r som det k√łn, de har skiftet til, og herefter ikke l√¶ngere vil modtage de k√łnsspecifikke screenings og vaccinetilbud (tilbud om brystunders√łgelse af kvinder mellem 50 og 69 √•r, screening for livmoderhalskr√¶ft, tilbud vedr√łrende HPV-vaccine), der relaterer sig til deres biologiske k√łn.

Endvidere fremg√•r det, at personer, som har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte, derfor vil blive gjort opm√¶rksom p√•, at de ikke l√¶ngere automatisk vil blive indkaldt til k√łnsspecifikke screeninger eller vaccinationer, men naturligvis bevarer retten til disse tilbud, som de herefter selv er ansvarlige for at udnytte.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil udarbejde en skrivelse, der kan udleveres til de personer, der har f√•et et juridisk k√łnsskifte, bl.a. vedr. mulighederne for at deltage i screeningsprogrammer m.v.

Endvidere bem√¶rker Danske Regioner, at det kan v√¶re vanskeligt at argumentere for, at borgeren har ret til erstatning via Patientforsikringen, hvis der opst√•r k√łnsspecifikke cancere, hvor der er et offentligt screeningstilbud, men hvor borgeren ikke f√łlger det.

Bem√¶rkningerne fra Danske Regioner tager sigte p√• den situation, hvor en borger, der har f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte, bliver oplyst om, at vedkommende bliver frameldt de k√łnsspecifikke screeningstilbud, der relaterer sig til deres biologiske k√łn. Borgeren har dog fortsat ret til p√• eget initiativ at f√• foretaget unders√łgelserne, men v√¶lger ikke at tage initiativ hertil. Ministeriet er i den situation enig med Danske Regioner i, at skader som f√łlge af selve frameldingen (f.eks. forsinket diagnose med forringet overlevelsesmuligheder til f√łlge) ikke giver grundlag for erstatning, idet borgeren har valgt ikke at lade sig unders√łge. Dog skal ministeriet bem√¶rke, at evt. andre skader i behandlingsforl√łbet, f.eks. behandlingsforsinkelser som f√łlge af fejltolkning af smearpr√¶parater (falsk negative pr√łvesvar), kan v√¶re erstatningsberettigende.

[Til indhold] 3.2. Nærmere om konsekvensændringer i lov om assisteret reproduktion
Sex og Samfund og Aalborg Universitet udtrykker opbakning til, at personer, der har foretaget et juridisk k√łnsskifte, f√•r mulighed for at modtage behandling med assisteret reproduktion. Sex og Samfund bem√¶rker samtidig, at forslaget b√łr inkludere retten til at f√• nedfrosset b√•de √¶g og s√¶d med henblik p√• fremtidig reproduktion.

Mulighederne for at f√• opbevaret enten √¶g og s√¶d med henblik p√• behandling med assisteret reproduktion vil ske efter samme regler, uanset om den behandlingss√łgende har f√•et et juridisk k√łnsskifte, idet forslaget med √¶ndringerne i lov om assisteret reproduktion netop har til form√•l at sikre lige adgang til behandling p√• omr√•det.

Aalborg Universitet p√•peger, at foresl√•ede formuleringer i sundhedslovens ¬ß 106 ‚ÄĚkvindelige reproduktive k√łnsorganer‚ÄĚ fremst√•r forvirrende.

De foresl√•ede definitioner af k√łn i ¬ß 1, stk. 3, i lov om assisteret reproduktion er justerede, s√•ledes at en kvinde i lovens forstand defineres som en person med livmoder, og en mand i lovens forstand defineres som en person med mindst en testikel.

Af h√łringsvaret fra Det Etiske R√•d fremg√•r det, at 9 medlemmer anbefaler, at man fastholder det biologiske k√łn som udgangspunktet for tildelingen af sundhedsydelser. Dette g√¶lder uanset, om dette af nogle kan opfattes som en manglende anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte, n√•r der i biologisk og reproduktiv henseende ikke er skiftet k√łn. 9 andre medlemmer [1] af Det Etiske R√•d anser de n√¶vnte tilf√łjelser til lov om assisteret reproduktion for helt igennem paradoksale. Efter disse medlemmers opfattelse er selve hensigten med at lovligg√łre et juridisk k√łnsskifte, at transseksuelle personer f√•r mulighed for at opleve, at samfundet anerkender dem som personer af det k√łn, de selv identificerer sig med. De 9 medlemmer anf√łrer, at de foresl√•ede √¶ndringer ikke rummer en s√•dan anerkendelse, men ben√¶gter definitorisk, at der har fundet et k√łnsskifte sted. For eksempel er en transseksuel, tidligere kvinde, der juridisk har foretaget k√łnsskifte til mand, i lovens forstand stadig en kvinde, hvis han stadig har kvindelige reproduktive k√łnsorganer. 7 medlemmer anbefaler p√• baggrund heraf, at der p√• samme m√•de som i sundhedsloven foretages en gennemskrivning af loven om assisteret reproduktion.

Ved inds√¶ttelse af de foresl√•ede definitioner af, hvad der i loven forst√•s ved kvinder og m√¶nd tages der netop hensyn til de situationer, hvor en person m√•tte have gennemg√•et et juridisk k√łnsskifte, men fortsat √łnsker behandling med assisteret reproduktion. Denne behandling tager udgangspunkt i personens biologiske forhold, hvorfor definitionen ikke har til hensigt at virke diskriminerende, men som rummende de forskelligheder, behandlingss√łgende kan have.

Hvis lovforslaget om juridisk k√łnsskifte vedtages, finder 14 medlemmer af Det Etiske R√•d det indlysende, at personer, der har f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte, b√łr have adgang til assisteret reproduktion efter samme regler som alle andre borgere. Alt andet ville efter medlemmernes opfattelse udg√łre diskrimination. 3 af medlemmerne mener ikke, at personer, der har f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte uden kastration, b√łr have adgang til assisteret reproduktion. Medlemmerne begrunder deres synspunkt med den opl√łsning af begreber, roller og normer, der er beskrevet ovenfor, idet medlemmerne finder opl√łsningen s√¶rligt problematisk, n√•r familiedannelsen ogs√• involverer b√łrn. Medlemmerne er opm√¶rksomme p√•, at personer, der har foretaget juridisk k√łnsskifte, i nogle tilf√¶lde kan f√• b√łrn gennem naturlig reproduktion, men anser ikke dette for at v√¶re en god begrundelse for at give adgang til assisteret reproduktion.

For n√¶rmere om Det Etiske R√•ds overvejelser om behandling med assisteret reproduktion henvises til h√łringssvaret af 27. marts 2014.

[Til indhold] 4. Tilladelse til varig kastration som led i k√łnsskifte
[Til indhold] 4.1. √Ündrede kriterier for tilladelse til varig kastration som led i k√łnsskifte
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at der i sundhedsloven etableres et nyt selvst√¶ndigt og mere retvisende kriterium for kastration. Dansk Psykiatrisk Selskab udtrykker ogs√• opbakning til de foresl√•ede √¶ndringer af ¬ß 115, stk. 1, og finder forslaget bedre overensstemmende med den udvikling, der b√•de nationalt og international har v√¶ret inden for omr√•det af behandling af personer med k√łnsidentitetsproblematikker, hvorefter man i h√łjere l√¶gger v√¶gt p√• personens eget vedvarende √łnske om k√łnsskifte (princippet om‚ÄĚ informed consent‚ÄĚ). Dansk Psykiatrisk Selskab finder dog anledning til at bem√¶rke, at der kan forekomme situationer, hvor en person efter den foresl√•ede ordlyd vil opfylde betingelserne for kastration med henblik p√• k√łnsskifte, men hvor det af for eksempel psykiatriske, sociale eller somatiske grunde ikke vil v√¶re tilr√•deligt at tillade kirurgisk kastration. Selskabet p√•peger, at det fremg√•r af bem√¶rkningerne til ¬ß 115, at Sundhedsstyrelsen skal p√•se, at der ikke er √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet, og selskabet foresl√•r, at det overvejes, at dette tydeligg√łres i udkastet til ¬ß 115. Tilsvarende bem√¶rkes af Danske Regioner.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal hertil bem√¶rke, at Sundhedsstyrelsen ‚Äď p√• samme vis som i dag ‚Äď vil p√•se, at der ikke foreligger √łvrige oplysninger, der taler imod indgrebet. Det er uddybet i lovforslaget, at dette eksempelvis er relevant, hvor det grundet patientens √łvrige sundhedstilstand ikke er fagligt tilr√•deligt at gennemf√łre en kastration. At Sundhedsstyrelsen efter fast praksis p√•ser dette, skal ses i lyset af, at en patient p√• dette omr√•de ‚Äď som ved alle andre behandlinger efter sundhedsloven ‚Äď ikke har ret til en ydelse i sundhedsv√¶senet, hvis der er omst√¶ndigheder, der g√łr behandlingen l√¶gefagligt uegnet eller uforsvarlig. Der henvises i den forbindelse til autorisationslovens ¬ß 17, hvorefter l√¶ger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Af dette f√łlger, at der s√¶dvanligvis ikke udf√łres behandlinger, der er l√¶gefagligt kontraindiceret.

LGBT Danmark foresl√•r, at det i sundhedsloven pr√¶ciseres, hvilken form for k√łnsskifte der er tale om, s√•ledes at det direkte af ¬ß 115 fremg√•r, at der er tale om “operativt k√łnsskifte“.

Opm√¶rksomheden henledes p√•, at det fremg√•r af sundhedslovens ¬ß 104, at der ved kastration forst√•s indgreb, hvorved k√łnskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt s√¶ttes ud af funktion. Som det tillige fremg√•r af forslagets bem√¶rkninger vedr√łrer sundhedslovens bestemmelser om kastration s√•ledes ikke behandlinger, som √łver indflydelse p√• k√łnsfunktioner, hvor der ikke opn√•s en varig oph√¶velse af funktionerne. For god ordens skyld bem√¶rkes det, at medicinsk kastration er reversibel, og s√•ledes ikke omfattes af sundhedslovens ¬ß 115.

LGBT Danmark og AIDS-Fondet anf√łrer, at adgang til operativt k√łnsskifte ikke skal betinges af diagnosticering som transseksuel. AIDS-Fondet opfatter dette som kr√¶nkende og en sygeligg√łrelse af personkredsen.

Aalborg Universitet anf√łrer, at en eksakt, objektiv l√¶gelig diagnostik vedr. transseksualitet aldrig kan opn√•s, idet transk√łn for alle praktiske form√•l er et subjektivt f√¶nomen, og transpersoner udg√łr en stor og broget gruppe. Endvidere anf√łrer Aalborg Universitet, at begrebet ‚ÄĚtransseksuel‚ÄĚ i b√•de subkultur og sexologiske fagkredse anses som for√¶ldet, idet ordet ‚ÄĚtransk√łnnet‚ÄĚ foretr√¶kkes. Universitetet finder s√•ledes, at kriteriet om, at ans√łgeren skal v√¶re transseksuel implicerer en st√łrre diagnostisk objektivitet, end man ofte har at g√łre med i virkeligheden. P√• den baggrund foresl√•r Aalborg Universitet, at det i stedet er et kriterie, at personen opfatter sig selv som transk√łnnet eller opfatter sig selv som transperson.

Sex og Samfund finder det misvisende, n√•r lovforslaget anvender begrebet transseksualitet, idet det er personens k√łn og ikke dennes seksualitet, der s√łges √¶ndret. Foreningen foresl√•r derfor, at transseksuel erstattes med transk√łn eller transperson. Foreningen finder det desuden utidssvarende at operere med psykiatrisk diagnosticering af transseksualitet, idet der ikke er tale om en psykiatrisk lidelse.

Ministeriet skal hertil bem√¶rke, at behandling i sundhedsv√¶senet foruds√¶tter en relevant sundhedsfaglig indikation. P√• den baggrund foresl√•s det, at Sundhedsstyrelsen fortsat p√•ser, at ans√łgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indeb√¶rer ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne k√łnskarakteristika. Det foresl√•ede kriterium om, at Sundhedsstyrelsen p√•ser, at ans√łgeren er diagnosticeret transseksuel skal ses i lyset af, at kastration er et omfattende og irreversibelt indgreb.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bem√¶rke, at der eksisterer en r√¶kke forskellige begreber for personer, der i forskellig grad optr√¶der, fremst√•r eller opfatter sig selv som tilh√łrende et andet k√łn end det biologiske. Arbejdsgruppens rapport om juridisk k√łnsskifte vedr√łrer personer, som oplever et udtalt misforhold mellem deres biologiske k√łn og det oplevede k√łn (det k√łn, som de identificerer sig med), og anvender begrebet transk√łnnede om denne gruppe personer.

Som det ogs√• fremg√•r af rapporten, er transk√łnnethed prim√¶rt et sp√łrgsm√•l om identitet og ikke et sp√łrgsm√•l om seksualitet. transk√łnnethed er ikke en sygdom, men mange s√łger l√¶gelig behandling for at komme til at ligne det foretrukne k√łn mest muligt. Ofte har transk√łnnede en b√•de problematisk og smertefuld oplevelse af ikke at h√łre til noget sted, og den heraf f√łlgende ensomhedsf√łlelse kan give grundlag for depressioner og andre diagnosticerbare tilstande inden for psykiatrien.
Nogle ‚Äď men ikke alle ‚Äď transk√łnnede opfylder kriterierne for at blive diagnosticeret som transseksuel.

I forl√¶ngelse heraf bem√¶rkes det, at de steder i lovforslaget, hvor begrebet transseksuelle anvendes, sker det i tilknytning til kastration, hvor der netop foresl√•s som kriterium, at ans√łgeren er diagnosticeret transseksuel. For god ordens skyld bem√¶rkes det, at en s√•dan diagnose ikke betyder, at der er tale om en somatisk lidelse eller psykiatrisk lidelse, og hverken diagnosen eller klassifikationen af denne indeb√¶rer, at sundhedsv√¶senet betragter personer, der er diagnoseret transseksuelle, som psykisk syge.

Danske Regioner har anf√łrt, at det med forslaget ikke st√•r klart, om en person kan f√• tilladelse til brystfjernelse alene eller brystimplantat alene, uden at genitalier ber√łres. Det anses som en fordel, hvis patienter kan tilbydes dette i regi af det offentlige sundhedsv√¶sen.

Kastration efter ¬ß 115 omfatter indgreb vedr. k√łnskirtler. K√łnskirtler er for m√¶nds vedkommende testikler, mens det for kvinders vedkommende er √¶ggestokke og livmoder, og ¬ß 115 vedr√łrer s√•ledes indgreb eller behandlinger vedr. disse.

¬ß 115 udelukker ikke, at der i det offentlige sygehusv√¶sen kan leveres ydelser, der indeb√¶rer k√łnsmodificerende behandling i anden form (eksempelvis hormonbehandling eller fjernelse af bryster), uden kastration. Der er s√•ledes mulighed for, at et k√łnsskifte kan ske til den grad, som vedkommende √łnsker, n√•r betingelserne og foruds√¶tningerne herfor i √łvrigt er opfyldt.

Aalborg Universitet anf√łrer, at det er uhensigtsm√¶ssig i lovforslaget at bem√¶rke, at diagnosticering af en person indeb√¶rer et l√¶ngerevarende forl√łb, dels da processens l√¶ngde er individuel, og dels da det ikke i sig selv er et m√•l, at udredningstiden er lang. Aalborg Universitet p√•peger samtidig, at det er afg√łrende, at psykisk skr√łbelige eller direkte sindslidende personer ikke indstilles til kirurgisk k√łnsskifte.

I praksis indledes et forl√łb mod kastration med henblik p√• k√łnsskift med et observationsforl√łb p√• baggrund af en henvisning fra en l√¶ge, ofte den transseksuelles egen l√¶ge. Det findes relevant i lovforslaget at bem√¶rke, at et typisk observationsforl√łb for tiden s√¶dvanligvis str√¶kker sig over omkring 2 √•r, idet dette afspejler den nuv√¶rende praksis p√• omr√•det. Dette udelukker ikke, at man p√• sigt i takt med den faglige udvikling p√• omr√•det kan anvende udredningsforl√łb af kortere varighed.

Af h√łringssvaret fra Det Etiske R√•d fremg√•r det, at 4 r√•dsmedlemmer ikke finder, at der i sundhedsloven fortsat skal v√¶re et krav om forudg√•ende tilladelse til kastration. Disse medlemmer finder ikke, at det er samfundet i form af Sundhedsstyrelsen, der skal afg√łre, om en person kan f√• sin krop √¶ndret i overensstemmelse med sin egen opfattelse af k√łnsidentitet. Medlemmerne l√¶gger v√¶gt p√•, at en tilladelse indeb√¶rer, at ans√łgere skal igennem en dybtg√•ende pligtm√¶ssig udredning, som str√¶kker sig over flere √•r. Hvis man tillader juridisk k√łnsskifte efter fremsendelse af erkl√¶ring, m√• dette efter medlemmernes mening ogs√• indeb√¶re, at den p√•g√¶ldende har ret til at f√• √¶ndret sin krop i overensstemmelse med en s√•dan erkl√¶ring. At indgrebet er irreversibelt, mener medlemmerne ikke er en fyldestg√łrende grund til at opretholde et krav om forudg√•ende tilladelse, da dette ogs√• g√¶lder for mange andre indgreb, herunder k√łnsmodificerende indgreb, som ikke kr√¶ver myndigheders godkendelse. 9 andre medlemmer af Det Etiske R√•d er af den opfattelse, at der p√• baggrund af indgrebets karakter b√łr v√¶re en ordning med forudg√•ende tilladelse. Reproduktion er et grundl√¶ggende aspekt af menneskelivet, og konsekvenserne af kastration kan v√¶re √łdel√¶ggende for et menneskes liv, hvis man senere fortryder indgrebet. Disse medlemmer l√¶gger v√¶gt p√•, at en ans√łger gennem et l√¶ngerevarende forl√łb med professionel hj√¶lp kan blive afklaret omkring sin seksualitet og k√łnsidentitet. De 4 √łvrige medlemmer af Det Etiske R√•d finder, at ¬ß 115 og ¬ß 116 b√łr bibeholdes u√¶ndret (bortset fra √¶ndringen til ‚ÄĚSundhedsstyrelsen‚ÄĚ), s√•ledes at kriterier, krav om forudg√•ende tilladelse og aldersgr√¶nsen p√• 21 √•r fastholdes.

For n√¶rmere om betragtningerne fra Det Etiske R√•d henvises til R√•dets h√łringssvar af 27. marts 2014.

[Til indhold] 4.2. Nedsættelse af aldersgrænse til 18 år
LGBT Danmark, Sex og Samfund, Aalborg Universitet, Dansk Psykiatrisk Selskab og Institut for Menneskerettigheder udtrykker opbakning til, at aldersgrænsen for kastration nedsættes fra 21 til 18 år.

Af h√łringssvaret fra Det Etiske R√•d fremg√•r det, at 9 medlemmer finder neds√¶ttelse af aldersgr√¶nsen til 18 √•r passende. 3 af disse medlemmer mener, at det b√łr overvejes at fasts√¶tte en aldersgr√¶nse p√• 18 √•r for √łvrige k√łnsmodificerende indgreb af irreversibel karakter, f.eks. fuldst√¶ndig fjernelse af bryster. Disse medlemmer er af den opfattelse, at et ungt menneske p√• 15 √•r ikke har opn√•et tilstr√¶kkelig modenhed til en s√•dan indgribende beslutning. Medlemmerne er klar over, at Sundhedsstyrelsen i praksis kan fasts√¶tte s√•danne vejledende kriterier for at foretage den type indgreb p√• unge under 18 √•r, men desuagtet mener medlemmerne, at dette b√łr fremg√• af lov.

4 andre medlemmer finder, at aldersgr√¶nsen p√• 21 √•r b√łr fastholdes, mens 4 √łvrige medlemmer, som i √łvrigt ikke fandt behov for en tilladelsesordning for kastration, finder, at en neds√¶ttelse af aldersgr√¶nsen til 18 √•r er passende, men at der i lighed med anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte b√łr v√¶re en refleksionsperiode (hvis kravet om forudg√•ende tilladelse oph√¶ves).

For s√• vidt ang√•r bem√¶rkningerne fra Det Etiske R√•d vedr. fjernelse af bryster har Sundhedsstyrelsen oplyst, at brystreduktion ikke kan betragtes som et kosmetisk indgreb, hvis √łnsket herom er at skifte k√łn fra kvinde til mand. Det er i forbindelse med behandling af k√łnsidentitetsproblemer blandt unge mennesker s√¶rdeles vigtigt at udelukke, om patienten skulle have andre mulige differentialdiagnoser. Derudover er der hos disse patienter i mange tilf√¶lde en psykiatrisk problematik, som det er vigtigt at forholde sig til, inden en evt. behandling iv√¶rks√¶ttes. Det vil efter styrelsens opfattelse v√¶re manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at l√¶gen foretager irreversible operative indgreb som led i en k√łnsskifteproces, med mindre der forud har v√¶ret et psykiatrisk og sexologisk udredningsforl√łb, jf. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning, og at dette er dokumenteret.

Sex og Samfund og Aalborg Universitet p√•peger samtidig, at der b√łr udvikles s√¶rlige r√•dgivnings-, udrednings-, og behandlingstilbud for mindre√•rige, da det kan v√¶re meget smertefuldt b√•de fysisk og psykisk at gennemleve puberteten uden mulighed for behandling.

Institut for Menneskerettigheder bem√¶rker, at der ikke er fremsat forslag om √¶ndringer i forhold til adgangen til anden k√łnskorrigerende behandling end kastration for unge under 18 √•r. P√• baggrund af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte, hvoraf det fremg√•r, at Sexologisk Klinik er i f√¶rd med at udvikle udrednings- og behandlingstilbud s√¶rligt m√•lrettet unge transk√łnnede, som blandt andet kan omfatte pubertetsstop behandling samt hormonbehandling for personer, som har overst√•et puberteten, im√łdeser Instituttet n√¶rmere afklaring og yderligere behandlingstilbud for unge under 18 √•r.

LGBT Danmark bem√¶rker, at hverken rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe eller lovudkastet indeholder forslag om operativt k√łnsskifte for unge under 18 √•r, og foreningen foresl√•r, at det bliver muligt at give unge under 18 √•r og ikkemyndige mulighed for operativt k√łnsskifte med samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaver/v√¶rge.

Dansk Psykiatrisk Selskab har bemærket, at det må bero på en politisk beslutning, hvorvidt personer under 18 skal kunne kastreres kirurgisk, og i den forbindelse har selskabet påpeget, at lovændringen synes at åbne for, at kastration af personer under 18 år kan tillades, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.

Der henvises til bem√¶rkninger under afsnit 6.1 om udredning og behandling af transseksualitet, hvoraf det fremg√•r, at Sundhedsstyrelsen er ved at f√¶rdigg√łre et udkast til vejledning om udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer. Vejledningen vil bl.a. vedr√łre udredning og behandling af personer under 18 √•r.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bem√¶rke, at lovforslaget er justeret s√•ledes, at det i forl√¶ngelse af den foresl√•ede neds√¶ttelse af aldersgr√¶nsen til 18 √•r foresl√•s, at muligheden for at meddele dispensation til aldersgr√¶nsen, hvor ganske s√¶rlige grunde taler derfor, oph√¶ves. Den foresl√•ede aldersgr√¶nse p√• 18 √•r er i √łvrigt parallel med den foresl√•ede aldersgr√¶nse for juridiske k√łnsskifte, jf. √łkonomi- og indenrigsministerens lovforslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn).

[Til indhold] 5. Ikrafttræden
LGBT Danmark foresl√•r, at den foresl√•ede overgangsordning justeres, s√•ledes at ans√łgning om kastration forinden lovens ikrafttr√¶den behandles efter de nye regler.

Det er foresl√•et, at loven tr√¶der i kraft den 1. september 2014 og s√•ledes finder anvendelse p√• ans√łgninger om kastration med henblik p√• k√łnsskifte, der indsendes til Sundhedsstyrelsen fra denne dato. Lovforslaget er justeret s√•ledes, at ans√łgninger, der er indgivet i perioden frem til den 1. september 2014, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttr√¶delse, behandles efter de foresl√•ede √¶ndringer.

[Til indhold] 6. √ėvrigt
[Til indhold] 6.1. Udredning og behandling af transseksualitet
Sex og Samfund finder, at personer, som ikke udviser tegn p√• sindslidelser, ikke b√łr deltage i et observationsforl√łb p√• to √•r for at blive indstillet til kirurgisk k√łnsskifte. Sex og Samfund finder det desuden problematisk, at alene Sexologisk Klinik ved Psykiatrisk Center K√łbenhavn forest√•r udredning og indstilling. Det er foreningens opfattelse, at dette b√łr tilbydes flere steder i landet, ligesom muligheden for en opdeling i henholdsvis udredende og behandlende instans b√łr overvejes.
S√•danne tiltag ville ogs√• give mulighed for at f√• en s√•kaldt ‚ÄĚsecond opinion‚ÄĚ, hvis ans√łgeren om k√łnsskifte ikke f√•r det bevilget.

AIDS-Fondet udtrykker kritik af udredningsforl√łbene p√• Sexologisk Klinik, Rigshospitalet.

Aalborg Universitet bem√¶rker, at regler og procedurer forud for tilladelse til kastration/kirurgisk k√łnsskifte b√łr standardiseres og g√łre mere gennemskuelige, fleksible og brugervenlige. Aalborg Universitet bem√¶rket desuden, at det kan overvejes, hvorvidt Sexologiske Klinik ved Psykiatrisk Center K√łbenhavn fortsat skal v√¶re det eneste center i landet med h√łjt specialiseret funktion, samt i hvilket omfang vurderingen af k√łnsskifteans√łgere kan eller b√łr inddrage andre faglige instanser. Desuden foresl√•r Aalborg Universitet, at der formuleres klare retningslinjer for hormonbehandling (herunder pubertetsuds√¶ttende behandling) samt kirurgiske fjernelse af bryster. Institut for Menneskerettigheder bem√¶rker, at instituttet im√łdeser Sundhedsstyrelsens kommende vejledning, der pr√¶ciserer kravene til udredning og behandling af transseksuelle ogs√• i tilf√¶lde, hvor personen ikke √łnsker fuldt k√łnsskifte, s√•ledes at der skabes mere klarhed p√• omr√•det.

Det kan oplyses, at Sundhedsstyrelsen er ved at f√¶rdigg√łre et udkast til vejledning om udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer. Vejledningen fastl√¶gger ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner og pr√¶ciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som l√¶gen skal udvise if√łlge autorisationsloven ved udredning og behandling af k√łnsidentitetsproblemer. Form√•let med udredningen af k√łnsidentitetsproblemer at afklare, om der foreligger indikation for k√łnsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand, samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser, der kan kontraindicere behandlingen, herunder ogs√• misbrug og sociale problemer.

Gennemf√łrelse af et k√łnsskifte er en proces med betydelige legemlige og psykiske √¶ndringer for den p√•g√¶ldende person og mulige sociale konsekvenser. De legemlige √¶ndringer kan v√¶re reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forl√łb med k√łnsskifte skal processen altid initieres med de √¶ndringer, som er reversible, inden for vejledningens rammer. Hormonbehandling og k√łnskorrigerende kirurgi vil medf√łre irreversible √¶ndringer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling p√•begyndes. K√łnsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle √łnsker, n√•r betingelser og foruds√¶tninger herfor i √łvrigt er opfyldt. Vejledningen indeholder en beskrivelse af henvisning til observationsforl√łb, udredning og behandling af voksne, udredning og behandling af b√łrn og unge under 18 √•r, tilskud til behandling med k√łnshormoner og tilladelse til kastration som led i k√łnsskifte.

Sundhedsstyrelsen forventer – efter dr√łftelse med LGBT og FATID – at sende udkastet til vejledning i h√łring i l√łbet af maj m√•ned.

For s√• vidt ang√•r udredning og behandling af transseksualitet bem√¶rkes det, at behandling af transseksualitet med henblik p√• en k√łnsskifteoperationsvurdering i det offentlige sundhedsv√¶sen er en h√łjt specialiseret landsfunktion, som i medf√łr af Sundhedsstyrelsens specialeplan, jf. sundhedslovens ¬ß 208, varetages ved Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Form√•let med specialeplanl√¶gningen er bl.a. at √łge kvaliteten i det danske sygehusv√¶sen. Planl√¶gningen fokuserer p√•, at der er sammenh√¶ng mellem sundhedsfaglig erfaring, kvalitet og volumen p√• b√•de individ-, enheds- og sygehusniveau. Borgerne skal gennem planl√¶gningen af, hvor og p√• hvilket grundlag forskellige funktioner varetages, sikres ensartet behandling af h√łj kvalitet, uanset tid og sted. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning definerer den omhu og samvittighedsfuldhed l√¶ger skal udvise i forbindelse med behandling af transseksuelle, uanset hvor denne behandling finder sted.

[Til indhold] 6.2. WHO’s sygdomsklassifikation
LGBT Danmark bem√¶rker, at foreningen √łnsker diagnosen transseksualitet afskaffet, og behandlingen henf√łrt til andre afsnit i WHO‚Äôs WHO‚Äôs sygdomsklassifikation.

Det er en foruds√¶tning for, at sundhedsv√¶senet kan tilbyde behandling, eksempelvis k√łnsmodificerende behandling, at personen er udredt, og at udredningen har resulteret i en diagnose. Som i de fleste andre lande f√łlger man i Danmark WHO‚Äôs internationale diagnoseklassifikationssystem, International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (WHO‚Äôs ICD-10), der af de professionelle betragtes som et fagligt og neutralt arbejdsredskab.

WHO‚Äôs ICD-10 er en international standard, der indeholder koder og kodetekster, der klassificerer diagnoser og andre √•rsager til kontakt med sundhedsv√¶senet. WHO‚Äôs ICD-10 er en s√•ledes oversigt over √•rsagerne til, at mennesker kommer i kontakt med sundhedsv√¶senet. Systemet er opbygget i en bestemt struktur efter principielle og internationalt vedtagne faglige kriterier. Klassifikationssystemet rummer mange forskellige grupper, ogs√• grupper, som ikke er syge, f.eks. gravide kvinder, raske nyf√łdte og indlagte, raske ledsagere.

I WHO‚Äôs ICD-10 indg√•r transseksualitet i kapitel V om ‚ÄĚpsykiske lidelser og adf√¶rdsm√¶ssige forstyrrelser‚ÄĚ, helt konkret i gruppe F64 om ‚ÄĚk√łnsidentitetsforstyrrelser‚ÄĚ, i et afsnit om forskellige tilstande og adf√¶rdsm√łnstre, som oftest er vedvarende og fremtr√¶der som udtryk for personens karakteristiske livsstil og holdning til sig selv.
Diagnosen indgår således ikke under et afsnit om sindssygdomme.

En k√łnsidentitetsforstyrrelse er karakteriseret ved et √łnske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte k√łn, og er s√¶dvanligvis ledsaget af en f√łlelse af ubehag eller utilstr√¶kkelighed ved egne anatomiske k√łnskarakteristika og et √łnske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling for at √¶ndre p√• tilstanden. Som bem√¶rket i afsnit 4.1. er der alts√• ikke tale om en somatisk eller psykiatrisk lidelse, ligesom klassifikationen ikke indeb√¶rer, at sundhedsv√¶senet betragter transk√łnnede som psykisk syge.

Diagnosen transseksualitet er klinisk relevant for behandling i sundhedsv√¶senet, n√•r en patient netop henvender sig til sundhedsv√¶senet med henblik p√• k√łnsmodificerende behandling. I de situationer m√• transseksualitet angives som begrundelse for behandlingen. Det er n√łdvendigt for, at behandlingsindikationen, der er begrundelsen for den valgte behandling, kan angives korrekt.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at WHO‚Äôs ICD-10 udgives og revideres af WHO, der netop nu er i gang med at revidere klassifikationen. Aktuel status for WHO‚Äôs kommende ICD-11 er, at der arbejdes med tanken om et s√¶rligt ‚ÄĚ Sexual Health Chapter‚ÄĚ. Der er fra dansk ‚Äď og bl.a. EU‚Äôs ‚Äď side fuld opm√¶rksomhed p√•, at placeringen af transseksualitet under ‚ÄĚforstyrrelser‚ÄĚ og i et kapitel, der ogs√• rummer psykiske lidelser, kan give anledning til misforst√•elser og virke st√łdende p√• nogle. Bl.a. p√• den baggrund overvejes i WHO-arbejdet at etablere et eget kapitel for seksuel/reproduktiv sundhed. Begreberne vil desuden ogs√• v√¶re repr√¶senterede i andre kapitler, hvor de har relevans.

[Til indhold] 6.3. Medicintilskud i forbindelse med ændring af personnummer
Danmarks Apotekerforening p√•peger, at det i forbindelse med juridisk k√łnsskifte er vigtigt, at √¶ndringerne i k√łn og CPR-nummer eksekveres i form af hurtig udstedelse af nyt sundhedskort, s√• apoteket med udgangspunkt i kortets oplysninger kan formidle de rette medicintilskud. Apotekerforeningen bem√¶rker samtidig, at myndighederne ved CPR-nummerskift b√łr sikre, at borgerens CTR-saldo med det samme overf√łres til det nye CPR-nummer.

Der er allerede i dag en funktion i Det Centrale TilskudsRegister (CTR) [a], som g√łr det muligt at skifte en persons CPR-nummer, hvorved personens saldo overf√łres fra det gamle til det nye CPR-nummer, s√• personen ikke skal starte forfra med CTR-saldoen, f.eks. ved k√łnsskifte. Apoteket kan g√łre det og g√łr det ogs√• i dag, ligesom Sundhedsstyrelsen kan. Et skifte af CPR-nummer i CTR foruds√¶tter, at personen henvender sig til apoteket eller Sundhedsstyrelsen for at f√• det foretaget.
Personer, der har f√•et juridisk k√łnsskifte, vil blive gjort opm√¶rksom p√• mulighederne
for at få rettet CPR-nummeret
.

[Til indhold] 6.4. Praktiske forhold vedr. indlæggelse m.v.
Danske Regioner har bem√¶rket, at der er praktiske udfordringer i forhold til, at mange funktioner p√• sygehusene fortsat tager hensyn til de k√łnslige forskelle, f.eks. i forhold til indl√¶ggelse p√• flersengstuer. Der vil komme situationer, hvor sundhedspersonalet m√• vurdere, om en person skal betragtes som det ene eller andet k√łn, og der vil komme situationer, hvor det kan v√¶kke anst√łd hos andre patienter, hvis en patient behandles som det k√łn, patienten tilh√łrer rent juridisk.

P√• samme vis som i dag forventer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at regionerne vil tage de n√łdvendige hensyn og udvise forst√•else for de praktiske udfordringer, der kan opst√•. Det er ministeriets opfattelse, at s√•danne udfordringer bedst l√łses lokalt, idet h√•ndteringen vil afh√¶nge af faciliteter og organisering m.v.

[Til indhold] 6.5. Bin√¶r k√łnsopfattelse
Sex og Samfund bem√¶rker, at lovforslag anvender en bin√¶r k√łnsopfattelse, hvor der fortsat refereres til m√¶nd og kvinder, og ‚ÄĚdet ene‚ÄĚ og ‚ÄĚdet andet‚ÄĚ k√łn. Det vil efter foreningens opfattelse v√¶re en fordel, hvis den bagvedliggende indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte gav mulighed for et transk√łnnet CPR-nummer med mulighed for en sproglighed, der opererer med mand/kvinde/transperson og ‚ÄĚet andet k√łn‚ÄĚ.
Personer, der er f√łdt med flertydige k√łnsorganer, rummes i √łvrigt heller ikke i denne bin√¶re k√łnsopfattelse.

Aalborg Universitet henleder desuden opm√¶rksomheden p√• patienter, som er f√łdt med flertydige k√łnsorganer og udtrykker tvivl om, hvorvidt disse er omfattet af sundhedslovens bestemmelser, hvor personens biologiske k√łn er relevant.

Ministeriet skal hertil bem√¶rke, at s√•fremt en person med flertydige k√łnsorganer har behov for behandling i sundhedsv√¶senet, vil personen naturligvis have ret til dette.

[Til indhold] 6.6. Forholdet til b√łrneloven
Det Etiske R√•d konstaterer, at √¶ndringer i b√łrneloven ikke indg√•r i udkastet til lovforslaget, men da der er kobling mellem den foresl√•ede definition af lov om assisteret reproduktion til b√łrnelovens definition af k√łn og fastl√¶ggelse af henholdsvis moderskab og faderskab, finder Etiske R√•d anledning til at fremkomme med bem√¶rkninger herom. S√•ledes henviser Det Etiske R√•d til b√łrneloven ¬ß¬ß 1 og 30, og giver udtryk for, at man her kan mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte kr√¶ver en gennemskrivning af b√łrneloven, s√• f.eks. en transseksuel tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Det Etiske R√•d sp√łrger desuden, om den person, der f√łder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel tidligere kvinde, der har foretaget juridisk k√łnsskifte? R√•det finder, at dette vil v√¶re en logisk f√łlge af en holdning, hvorefter de lovgivningsm√¶ssige formuleringer skal anerkende personen som v√¶rende det k√łn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og ogs√• √łnsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsm√¶ssigt anses for at v√¶re mor til sine b√łrn.

Under alle omst√¶ndigheder finder R√•det, at b√łrnelovens ¬ß 1 og ¬ß 30 i forening en asymmetri mellem transseksuelle tidligere kvinder, der har foretaget juridisk k√łnsskifte til en mand, idet de tildeles forskellige roller alt afh√¶ngigt af, om de selv f√łder et barn eller er gift med en kvinde, der f√łder et barn. I det f√łrste tilf√¶lde tildeles den transseksuelle tidligere kvinde s√•ledes moderskabet, mens den transseksuelle tidligere kvinde i det andet tilf√¶lde formodentlig tildeles faderskabet.

Idet b√łrneloven henh√łrer under Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet en udtalelse herfra:

‚ÄĚI b√łrnelovens forstand har man det k√łn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge for√¶ldre ved barnets undfangelse har et andet juridisk k√łn end deres biologiske k√łn. Det er s√•ledes for√¶ldrenes biologiske k√łn ved barnets undfangelse, der afg√łr deres rolle i b√łrneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der f√łder et barn, vil ‚Äď uanset om personen juridisk er en mand ‚Äď v√¶re barnets mor i b√łrnelovens forstand. Ligeledes vil en person, der har gjort sin kvindelige partner gravid p√• naturlig vis ‚Äď uanset at personen juridisk er en kvinde ‚Äď v√¶re barnets far i b√łrnelovens forstand.

Det er Ministeriet for B√łrn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds opfattelse, at tiden ikke er moden til at g√łre op med det biologiske udgangspunkt for definitionen af det retlige for√¶ldreskab, der da ogs√• er d√¶kkende for langt st√łrstedelen af befolkningen. Her henvises blandt andet til rapporten, hvoraf det fremg√•r, at arbejdsgruppen anbefaler, at man fastholder b√łrnelovens udgangspunkt, blandt andet p√• baggrund af det meget begr√¶nsede antal personer, der vil blive ber√łrt af problemstillingen (man ansl√•r, at et sted mellem 15 og 70 personer vil f√• foretaget et juridisk k√łnsskifte om √•ret), og den omfattende √¶ndring af b√łrneloven og relateret lovgivning, der vil v√¶re p√•kr√¶vet, s√•fremt udgangspunktet √¶ndres.

Ministeriet bem√¶rker desuden, at en juridisk k√łnsskiftet person efter √ėkonomi- og Indenrigsministeriets lovforslag kan skifte tilbage til sit oprindelige k√łn, hvilket vil kunne give anledning til gentagne √¶ndringer af det retlige for√¶ldreskab med manglende kontinuitet for barnet til f√łlge.

Det prim√¶re sigte for lovforslaget er at sikre transk√łnnede mulighed for at blive anerkendt som tilh√łrende det k√łn, de f√łler sig som, uden at stille krav om operation, kastration etc. Der er ingen tvivl om, at muligheden for juridisk k√łnsskifte skaber nogle udfordringer i forhold til eksisterende lovgivning, herunder blandt andet b√łrneloven. En gennemskrivning af b√łrneloven, der ville tage hensyn til de ved juridisk k√łnsskifte opst√•ede problemstillinger, vil v√¶re et tidskr√¶vende og omfattende arbejde, der vil kr√¶ve neds√¶ttelse af et udvalg eller en arbejdsgruppe. Derfor er der lige nu behov for at finde en pragmatisk l√łsning, hvilket vil v√¶re at beholde det biologiske udgangspunkt.

Ministeriet vil f√łlge udviklingen p√• omr√•det og l√łbende vurdere behovet for en pr√¶cisering eller √¶ndring af b√łrneloven ogs√• i relation til andre sp√łrgsm√•l om faderskab, moderskab og medmoderskab.

Det er afg√łrende for ministeriet, at der med fastholdelsen af b√łrnelovens udgangspunkt ikke l√¶gges hindringer i vejen for, at juridisk k√łnsskiftede kan f√• b√łrn og blive registreret som retlige for√¶ldre til deres b√łrn.‚ÄĚ

[Til indhold] 7. √ėkonomi
Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab anf√łrer, at de √¶ndrede betingelser for kirurgisk kastration m√• forventes at medf√łre en stigning i antallet af personer, der vil f√• mulighed for kirurgisk kastration. Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab bem√¶rker desuden, at det m√• forventes, at flere personer vil s√łge om juridisk k√łnsskifte end p√• nuv√¶rende tidspunkt i forhold til tilladelser vedr. kirurgisk k√łnsskifte. Dansk Psykiatrisk Selskab forventer dog ogs√•, at en r√¶kke personer fremover vil afst√• fra at s√łge om kirurgisk k√łnsskifte, idet deres behov fremover vil kunne im√łdekommes med et juridisk k√łnsskifte.

Det er samlet set Danske Regioners opfattelse, at forslaget antages at have ressourcem√¶ssige konsekvenser, idet regionerne forventer en √łget eftersp√łrgsel af sundhedsydelser, som regionerne b√łr kompenseres for. Tilsvarende har Dansk Psykiatrisk Selskab bem√¶rket, at en stigning i antallet af personer, der f√•r mulighed for kirurgisk kastration, m√• antages at have ikke ubetydelige ressourcem√¶ssige konsekvenser.

Dansk Selskab for Psykiatri finder i √łvrigt anledning til at bem√¶rke, at de foresl√•ede √¶ndringer af kriterierne for kirurgisk kastration, jf. ¬ß 115, vil medf√łre en stigning i antallet af personer, der efterf√łlgende fortryder de foretagne indgreb. Danske Regioner har tilsvarende bem√¶rket, at det b√łr overvejes, hvorledes sundhedsv√¶senet skal forholde sig til √łnsker om rekonstruktiv kirurgi m.v.

Af rapporten fra arbejdsgruppen om juridisk k√łnsskifte fremg√•r f√łlgende om de √łkonomiske konsekvenser for anvendelse af erkl√¶ringsmodellen vedr. juridisk k√łnsskifte:

‚ÄĚErkl√¶ringsmodellen vil indeb√¶re, at transseksuelle, som i dag f√•r kirurgisk og derefter juridisk k√łnsskifte, vil kunne f√• det juridiske k√łnsskifte tidligere i forl√łbet.
Det har ingen √łkonomiske konsekvenser. Der kan i princippet t√¶nkes at v√¶re transseksuelle, som i dag f√•r kirurgisk k√łnsskifte, fordi det er en foruds√¶tning for juridisk skifte, og som vil frav√¶lge unders√łgelse og operationen, hvis det ikke l√¶ngere er et krav. Det ville i givet fald medf√łre en besparelse i sundhedsv√¶senet.
Det m√• imidlertid l√¶gges til grund, at langt de fleste ‚Äď hvis ikke alle ‚Äď der opereres, g√łr det, fordi de √łnsker denne fysiske √¶ndring af deres k√łn uafh√¶ngigt af det juridiske k√łnsskifte. Der kan derfor h√łjst blive tale om en meget usikker mindreudgift. Derudover kan der v√¶re transk√łnnede, som ikke vil eller kan gennemg√• kirurgisk k√łnsskifte, og som med erkl√¶ringsmodellen vil kunne s√łge juridisk k√łnsskifte.
Det har ingen √łkonomiske konsekvenser i sundhedsv√¶senet. Der kan dog v√¶re nogle, som i dag f√•r navne√¶ndring og k√łnsbetegnelsen X i passet efter vurdering eller diagnosticering p√• Sexologisk Klinik, som ikke l√¶ngere vil have behov for disse unders√łgelser. Det kan give en begr√¶nset mindreudgift.‚ÄĚ

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal desuden bem√¶rke, at de foresl√•ede √¶ndringer af ¬ß 115, stk. 1, om kirurgisk kastration ikke tilsigter en udvidelse af omfanget af tilladelser til kastration. Forslaget forventes s√•ledes ikke at f√• √łkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Det kan dog ikke afvises, at den sundhedsfaglige udvikling p√• omr√•det, eksempelvis i forhold til diagnostik, p√• l√¶ngere sigt kan medf√łre √¶ndringer.

Vedr. sp√łrgsm√•let om eventuel fortrydelse af kastration bem√¶rkes det, at de foresl√•ede kriterier, hvor det bl.a. p√•ses, at ans√łgeren har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf, har til form√•l, at disse situationer i videst muligt omfang undg√•s. For s√• vidt ang√•r de situationer, hvor en person eventuelt m√•tte fortryde fysiske behandlinger som led i k√łnsskifte, vil personen have mulighed for at modtage relevant behandling i det omfang en s√•dan behandling kan tilbydes, og s√•fremt √łvrige kriterier og foruds√¶tninger herfor er opfyldt.
[Til indhold]

Noter
  1. [Retur] Dog med en enkelt genganger, jf. side 5 og 6 i R√•dets (Det Etiske R√•d) h√łringssvar af 27. marts 2014.

* * *
Kildehenvisninger
Folketingets journal vedr√łrende h√łringsnotatet – bilag 1.
H√łringsnotatet hos Folketinget i pdf-format.

Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] CTR – Det Centrale Tilskudsregister
    For at sikre at apoteket tr√¶kker det rigtige tilskudsbel√łb fra prisen p√• den medicin, du k√łber, findes der et landsd√¶kkende elektronisk register, kaldet Det Centrale Tilskudsregister (CTR).
    Yderligere information om CTR hos Sundhedsstyrelsen