L 189. Referat af 1. behandlingen den 20. maj 2014.

Vist 167 gange.

Christiansborg
Christiansborg
Den 20. maj 2014 havde Folketinget 1. behandling af lovforslag L 189 – om √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.).
Forhandlingerne startede kl. 1930 og sluttede kl. 2036.
Forud var der 1. behandling af lovforslag L 182 og i fortsættelse 1. behandling af beslutningsforslag B 85.

De enkelte partiers holdning til lovforslaget
  • Venstre: Kan st√łtte nogle elementer i lovforslaget, men ikke alle.
  • Socialdemokraterne: St√łtter forslaget.
  • Dansk Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.
  • Radikale Venstre: St√łtter forslaget.
  • SF: St√łtter forslaget.
  • Enhedslisten: St√łtter forslaget.
  • Liberal Alliance: St√łtter forslaget.
  • Konservativt Folkeparti: St√łtter ikke forslaget.

30) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte m.v.).
Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup).
(Fremsættelse 30.04.2014).

Kl. 1930
Forhandling
Formanden:
Forhandlingen er √•bnet. Fru Jane Heitmann som Venstres ordf√łrer.

Kl. 1931
(Ordf√łrer)
Jane Heitmann (V):
I dag behandler vi L 189, nye kriterier for kastration og justeringer som f√łlge af indf√łrelse af juridisk k√łnsskifte. Lovforslaget h√¶nger ul√łseligt sammen med L 182 omhandlende tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn.
Egentlig undrer det mig, at regeringen vælger at behandle de to lovforslag hver for sig, for det ene hænger jo sammen med det andet.

Lad det v√¶re sagt med det samme: Der er elementer i lovforslaget, som vi kan st√łtte, ligesom der er elementer, vi ikke kan st√łtte.
Uanset hvem man er, hvilket k√łn man har, hvilken k√łnsidentitet eller hvilken seksuel orientering man har, har man krav p√• at blive behandlet med respekt. Det g√¶lder naturligvis ogs√• de mennesker, som ulykkeligvis oplever at v√¶re mennesker, der er fanget i forkerte kroppe, som vi har h√łrt transpersoner udtrykke det.

Venstre √łnsker, at transpersoner behandles med lige respekt og lige rettigheder. Retten til selv at bestemme, hvordan man vil leve, hvordan man vil se ud, hvordan man omg√•s andre mennesker, ja kort sagt, den personlige frihed er essentiel for Venstre. Derfor kan vi grundl√¶ggende st√łtte, at der bliver bedre muligheder for personer, som oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som de p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med, til at opn√• juridisk k√łnsskifte og dermed f√• tildelt et nyt personnummer uden krav om kastration eller andre kirurgiske indgreb.

Der er ingen tvivl om, at transpersoner netop nu oplever en slags positiv opm√¶rksomhed, b√•de nationalt og internationalt – t√¶nk bare p√• forrige weekends Melodi Grand Prix, hvor √ėstrig p√• fornemste vis blev repr√¶senteret af en transperson og vandt grandprixet. Der er meget symbolik forbundet med netop den sejr, fordi det i bund og grund handler om at kunne leve det liv, man √łnsker, p√• de pr√¶misser, man har valgt inden for en given ramme og m√•ske vigtigst af alt med omverdenens accept.

I Danmark er myndighedsalderen 18 √•r. Derfor giver det god mening at √¶ndre aldersgr√¶nsen fra 21 til 18 √•r for k√łnsskifteoperationer, s√•ledes at aldersgr√¶nsen f√łlger myndighedsgr√¶nsen, ligesom det giver god mening at √¶ndre det g√¶ldende kriterium fra 1913, betydelige sj√¶lelige lidelser, s√• det oph√¶ves, fordi det er utidssvarende.
I stedet indf√łres fire nye kriterier, som vi fra Venstres side kan bakke op om.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der aldrig er andre klinikker end Sexologisk Klinik, som har s√łgt om lov til at lave k√łnsskifteoperationer.
Venstre st√łtter op om specialeplanl√¶gningen, og s√•fremt der skal ske √¶ndringer, mener vi, at det skal ske p√• baggrund af indstillinger fra Sundhedsstyrelsen. Vi har noteret os, at det netop fremadrettet er Sundhedsstyrelsen, som giver tilladelse til k√łnsskifteoperation, og jeg kan forst√•, at der er nye vejledninger p√• vej.

Vi deler regeringens opfattelse i forhold til vaccinations- og screeningstilbud til kvinder, som juridisk skifter k√łn, tilbud, som bortfalder med juridisk k√łnsskifte, s√•ledes at man er i fremtiden selv skal ops√łge de aktuelle tilbud. Af lovforslaget fremg√•r det, at kvinder, som har foretaget juridisk k√łnsskifte, efterf√łlgende kan opn√• betalt hj√¶lp til kunstig befrugtning p√• det offentliges regning. Jeg vil gerne her s√¶tte sp√łrgsm√•lstegn ved, om det en opgave for samfundet at finansiere kunstig befrugtning til en gruppe m√¶nd, som aktivt har valgt deres biologisk kvindelige k√łn fra. Det mener jeg ikke det er.
Har man sagt A, må man også sige B. Venstre vil opfordre regeringen til at trække den del af lovforslaget ud.
Det samme g√łr sig g√¶ldende i forhold til √¶ndringerne i sundhedsloven, for s√• vidt ang√•r de sproglige korrektioner af kvinde, som √¶ndres til den gravide og til dennes. Alts√• enten er man mand eller kvinde. Det m√• v√¶re s√•dan, at den, der f√łder, pr. definition er en kvinde. Det argumenterer regeringen jo i √łvrigt selv for i forhold til b√łrneloven, som regeringen if√łlge det kommenterede h√łringsnotat ikke p√•t√¶nker at revidere. I b√łrnelovens ¬ß 13 st√•r f.eks.: Den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet.

Såfremt regeringen er villig til at justere lovforslaget på de to her nævnte punkter, er vi fra Venstres side indstillet på at stemme for.
Lovforslaget som det foreligger kan vi ikke st√łtte.

Kl. 1935
Formanden:
Der er en kort bem√¶rkning fra hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1935
Flemming M√łller Mortensen (S):
Mange tak. Jeg vil gerne sp√łrge fru Jane Heitmann, om hun er enig i, at transk√łnnethed prim√¶rt er et sp√łrgsm√•l om k√łnsidentitet langt mere, end det er et sp√łrgsm√•l om seksualitet.

Kl. 1935
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1935
Jane Heitmann (V):
Jeg tror s√•dan set, at man ikke n√łdvendigvis kan udelukke det ene eller det andet. Jeg tror, at det, det i virkeligheden handler om, er, hvordan man oplever sig selv, hvordan man oplever den krop med det sind, man nu har. Nogle gange er der et misforhold, og andre gange stemmer tingene overens. Jeg tror, at det i stor udstr√¶kning handler om, hvad man selv oplever.

Kl. 1936
Formanden:
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1936
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg sp√łrger bare for at blive en lille smule klogere p√• det der ultimative krav, som Venstres stiller om, at man ikke skal kunne give reproduktiv hj√¶lp til transk√łnnede. Det er jo pr√¶cis det, det drejer sig om. Det kan godt v√¶re rigtigt for en transmand at blive gravid. Det kan i hvert fald v√¶re en konsekvens af den seksualitet, som kan v√¶re den rigtige for personen, hvis det nu m√•tte v√¶re en naturlig graviditet, der kom. Jeg synes bare, der ligger en blokering fra Venstres side, som jeg synes er en lille smule underlig.

Kl. 1936
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1936
Jane Heitmann (V):
Jeg synes, at det giver god mening at sige, hvis man aktivt har valgt ens juridiske k√łn fra, at der jo f√łlger nogle konsekvenser med. Det er regeringen selv inde p√•, hvad ang√•r vaccinations- og screeningstilbud, som man selv aktivt skal ops√łge. Jeg har det da s√•dan, at har man skiftet k√łn juridisk fra at v√¶re kvinde til at v√¶re mand, og vil man gerne befrugtes kunstigt, st√•r det jo en frit for at s√łge hj√¶lp andre steder. Jeg kan bare ikke se, at det er en opgave for det offentlige.

Kl. 1937
Formanden:
Tak til Venstres ordf√łrer. Hr. Flemming M√łller Mortensen som socialdemokratisk ordf√łrer.

Kl. 1937
(Ordf√łrer)
Flemming M√łller Mortensen (S):
Tak. Det er meget gl√¶deligt for mig at st√• her som Socialdemokraternes sundhedsordf√łrer. Jeg er rigtig glad for, at vi har efterlevet det, der er skrevet i regeringsgrundlaget, nemlig at vi vil komme de transk√łnnede i Danmark i m√łde med en vurdering af deres forhold, deres rettigheder, deres muligheder i samfundet for at leve i overensstemmelse med den k√łnsidentitet, de har.

Jeg har sagt det mange gange i forskellige sammenh√¶nge: Jeg har det billede, at et lands demokratiske dybde kendes p√•, hvordan man behandler landets minoriteter. Transk√łnnede har haltet bagefter, n√•r det g√¶lder rettigheder og vilk√•r i vores samfund. Derfor gl√¶der det mig rigtig meget som socialdemokrat, at vi nu kan sikre den her √¶ndring. Det er en √¶ndring, som opleves som meget markant, gunstig, og den udtrykker v√¶rdighed for de transk√łnnede.

Der er nogle konsekvenser i den her lovgivning i sundhedsloven og med hensyn til reproduktiv sundhed, der skal justeres, som f√łlge af at vi netop har dr√łftet det lovforslag om cpr-lovgivningen. Det er jo s√•dan, at vi bliver n√łdt til at se i √łjnene, at den transmand, som alts√• har en livmoder, kan have behov for i sundhedsv√¶senet at komme ind og f√• de screeninger, de unders√łgelser, der skal til. Og hvad ang√•r assisteret reproduktion – det var s√•dan, det hed; det var det begreb, jeg mistede lige f√łr – kan der ogs√• v√¶re nogle behov for den person. P√• samme m√•de er det med en transkvinde, der kan f√• prostatakr√¶ft eller testikelkr√¶ft. Der skal selvf√łlgelig v√¶re de tilbud i sundhedsv√¶senet, som er helt naturlige for at kunne tilbyde sundhed af h√łjeste kvalitet.

Vi har allerede nu f√•et n√¶vnt flere gange i freml√¶ggelsen af det her og de foreg√•ende lovforslag, at der bliver udarbejdet og udleveret vejledninger til de transk√łnnede, og at de selv skal s√łrge for at f√• sig tilmeldt eksempelvis screeningsprogrammer, som de ellers er gledet ud af, hvis de √łnsker at f√łlge dem.

En anden √¶ndring er √¶ndringen af kriterierne for varig kastration i forbindelse med k√łnsskifte. Den ene √¶ndring er, at man √¶ndrer aldersgr√¶nsen fra 21 √•r til 18 √•r. 18 √•r er den almindelige gr√¶nse for myndighed. Det giver rigtig god mening. En anden ting, som har v√¶ret diskuteret rigtig meget igennem √•rene, er, at for at f√• en k√łnsskifteoperation skulle personen have det, der i l√¶gelige kredse betegnes som betydelig sj√¶lelig lidelse. Det bliver nu afl√łst af nogle helt andre kriterier. Der skal nu stilles en diagnose om transseksualitet; det skal v√¶re et vedholdende √łnske fra den enkelte person om et k√łnsskifte; det skal ogs√• v√¶re s√•dan, at man via r√•d og vejledning har givet udtryk for, at man kan overskue konsekvenserne af en k√łnsskifteoperation.

Jeg synes, der er h√łringssvar, som udtrykker meget stor tydelighed af, hvordan man ude i de faglige milj√łer oplever den her problemstilling.
S√•ledes har b√•de Danske Regioner og Dansk Psykiatrisk Selskab givet udtryk for, at de synes, at den lovgivning her f√łlger den udvikling, man ser b√•de nationalt og internationalt p√• det her omr√•de. Det synes jeg er rigtig godt.

Jeg vil slutte af med at sige det, jeg startede med at sige, med gl√¶de i stemmen. Jeg synes, det her er et rigtig godt lovforslag, og jeg synes rent faktisk, at den debat, vi haft her i Folketingssalen med baggrund i det foreg√•ende lovforslag om √¶ndring af cpr-nummer, g√łr min gl√¶de endnu st√łrre, for jeg troede faktisk, det ville v√¶re lettere politisk at f√• et meget bredt flertal for en lov√¶ndring som den her end det, der viser sig, i kraft af at alle de borgerlige partier v√¶grer sig ved v√¶sentlige elementer i den her lovgivning. Det er jeg faktisk personligt, men ogs√• politisk rigtig √¶rgerlig over.

Kl. 1942
Formanden:
Der er et par korte bem√¶rkninger. F√łrst er det fru Jane Heitmann.

Kl. 1942
Jane Heitmann (V):
Tak for det. Jeg vil egentlig bare gerne sp√łrge ordf√łreren, om han mener, det er hensigtsm√¶ssigt, at man arbejder med √©n m√•de at itales√¶tte tingene p√• i sundhedsloven, og at man arbejder med en anden m√•de at itales√¶tte tingene p√• i b√łrneloven.

Kl. 1942
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1942
Flemming M√łller Mortensen (S):
Det er komplekst at lave lovgivning, og jeg synes, man skal fors√łge at lave en harmonisering p√• tv√¶rs. Det giver den bedste forst√•else af lovgivningen i befolkningen.

Kl. 1942
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 1942
Jane Heitmann (V):
S√• kunne jeg da godt t√¶nke mig at sp√łrge om noget andet. I det kommenterede h√łringsnotat st√•r jo, at regeringen ikke √łnsker at lave b√łrneloven om. Hvad er s√• argumentet for, at man ikke √łnsker det, n√•r jeg nu h√łrer ordf√łreren her sige, at han synes, man skal s√łge at harmonisere?

Kl. 1943
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg ved godt, at det med at tage love op g√łr man en gang imellem, og s√• laver man de justeringer, der er n√łdvendige.

Kl. 1943
Formanden:
Fru √Ėzlem Sara Cekic for en kort bem√¶rkning.

Kl. 1943
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak. Jeg synes, det er rigtig positivt, at sundhedsloven ændres nu, og den her nye formulering om kastration er også bedre end den nuværende, men der står også, at nu skal man have stillet diagnosen transseksuel.
Vi er fuldst√¶ndig i tr√•d med alle de organisationer, der p√•peger, at det er urimeligt, at de transk√łnnede skal diagnosticeres med en psykisk lidelse for at kunne f√• foretaget en kastration. Er ordf√łreren enig med mig i det?

Kl. 1943
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1943
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg er enig i, at problematikken med diagnoseplacering, diagnosekoder, som vi har diskuteret rigtig meget i den her sammenh√¶ng, skal man fors√łge at f√• √¶ndret. Vi relaterer jo rigtig meget til WHO, og jeg ved ogs√•, at WHO fors√łger at lave et helt kapitel for sig selv, s√•dan at man f√•r det v√¶k fra det, der m√•tte relatere til psykiske lidelser.

Kl. 1944
Formanden:
Fru √Ėzlem Sara Cekic.

Kl. 1944
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Vi var til et samr√•d i dag, og der mente sundhedsministeren jo ikke, at det, at man i WHO-regi havde en bestemt diagnose, kunne afholde Danmark fra at have sit eget system. Men √•benbart er det ikke de samme regler, der g√¶lder for transk√łnnede; det er, alt efter hvor det er. Jeg synes, det er fuldst√¶ndig urimeligt, at Danmark bliver ved med at fastholde, at de her mennesker skal diagnosticeres som psykisk syge for at kunne f√• en kastration. Hvad er det, der hindrer, at de i WHO-regi kan arbejde for at √¶ndre diagnosesystemet, samtidig med at man her – ligesom vi h√łrte det i den lukkede eksperth√łring, som √•benbart ikke er lukket, for alle refererer fra den – kan g√łre det, at man simpelt hen flytter diagnosen til en x-liste ligesom mange andre diagnoser, som ikke kan kategoriseres?

Kl. 1944
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1944
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg mener, at fru √Ėzlem Sara Cekic beg√•r en fejl ved at sige, at det er en psykisk lidelse, for jeg synes lige n√łjagtig, at den kompleksitet, der har vist sig b√•de i Danmark, i EU og i WHO, g√•r p√•, at man rent faktisk ikke anser transk√łnnethed for at v√¶re en sygdom, men at grunden til, at der gives en diagnose, er, at folk kommer ind i et sundhedsv√¶sen, og der f√•r de behandling. Jeg har givet udtryk for, at hvis det er det, der stilles sp√łrgsm√•l til, s√• synes jeg, at m√•let er det, som WHO ogs√• arbejder p√• at n√•, og det er at lave et kapitel helt for sig selv, hvor man ligesom kommer fri af at p√•dutte nogen noget, der ikke giver mening i den her sammenh√¶ng, eksempelvis at det skulle v√¶re en psykisk lidelse at v√¶re transk√łnnet.

Kl. 1945
Formanden:
Tak til ordf√łreren. Fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordf√łrer.

Kl. 1945
(Ordf√łrer)
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det. Jeg tror, jeg vil g√łre det forholdsvis kort. Det her er jo en konsekvens af, at der er et flertal for det foreg√•ende forslag, og derfor er man n√łdt til at lave nogle konsekvens√¶ndringer i forhold til sundhedsloven, og det giver jo mening, n√•r man nu vedtager det tidligere forslag. Af samme √•rsag siger vi i Dansk Folkeparti ogs√• nej, fordi vi er uenige i det foreg√•ende forslag, og derfor mener vi heller ikke, at det her burde blive vedtaget.

Noget, vi tidligere har diskuteret, ogs√• i forbindelse med det tidligere forslag, og som der ogs√• ofte bliver spurgt om, er det her med den psykiske diagnose i forhold til transk√łnnede eller folk, der f√łler, at de har et andet k√łn end det, de lige er f√łdt med. Den synes jeg skal v√¶k. Alts√•, der er jeg s√•dan set enig med de tidligere ordf√łrere i, at det ikke er en psykisk sygdom, og det vil jeg gerne lige pointere, fordi jeg synes, det er vigtigt at sige, at der er nogle elementer i det her forslag, der sagtens skal v√¶re gode, som g√łr, at det er nemmere.

Jeg vil godt sige, at det i hvert for mig alts√• umiddelbart er lidt underligt at l√¶se, at man, hvis man som kvinde √łnsker at blive mand og har f√•et et juridisk k√łnsskifte, ud over at man stadig v√¶k har lov til at f√• unders√łgt sin livmoder, fordi man stadig v√¶k har den, da der er tale om et juridisk k√łnsskifte, alts√• ogs√• har lov til at f√• fertilitetsbehandling.
Og det er m√•ske der, hvor jeg en gang imellem ikke lige forst√•r inde i mit hoved, at det er noget, man har mulighed for, for m√¶nd f√łder ikke b√łrn, og hvis man f√łler sig som mand, er det for mig at se m√¶rkeligt. Men det har man alts√• ogs√• lov til her i forslaget, s√•dan som jeg l√¶ser det. Men s√•dan er det, s√•dan er forslaget.

Jeg vil blot sige, at i Dansk Folkeparti st√łtter vi det ikke.

Kl. 1947
Formanden:
Tak til ordf√łreren. Fru Sanne Bj√łrn som radikal ordf√łrer.

Kl. 1948
(Ordf√łrer)
Sanne Bj√łrn (RV):
Tak for det. N√¶rv√¶rende lovforslag h√¶nger sammen med det lovforslag, L 182, som √łkonomi- og indenrigsministeren har foresl√•et om cpr-loven, hvor man vil g√łre det muligt for mennesker, der ikke f√łler, at deres biologiske k√łn korresponderer med det k√łn, de oplever at tilh√łre, at opn√• et juridisk k√łnsskifte. Den √¶ndring, der foresl√•s i cpr-loven, betyder ogs√•, at det er n√łdvendigt at foretage nogle √¶ndringer i sundhedsloven. Det er det, vi g√łr med det her forslag.

Med det foreliggende lovforslag vil det ikke l√¶ngere v√¶re n√łdvendigt at f√• fjernet k√łnskirtlerne, hvis man vil opn√• k√łnsskifte, som det er kravet i dag. P√• den baggrund er man n√łdt til at redigere i loven om assisteret reproduktion og i sundhedsloven, fordi vi vil sikre, at en person med en livmoder, alts√• en biologisk kvinde, ogs√• i fremtiden skal kunne f√• abort, svangreomsorg, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Desuden vil dette lovforslag ogs√• betyde, at vi √¶ndrer reglerne om kastration i en, synes vi, noget mere moderne retning.

Tidligere har det v√¶ret et krav, at man skulle lide af en s√•kaldt sj√¶lelig sygdom for at kunne blive kastreret som led i k√łnsskifte, og det mener vi naturligvis b√łr √¶ndres, s√• det bliver mere tidssvarende.
S√•ledes vil det med forslaget kr√¶ve en diagnose som transseksuel for at opn√• kastration som en del af et k√łnsskifte. Sidst, men ikke mindst, g√łr forslaget, at aldersgr√¶nsen for kastration neds√¶ttes fra de nuv√¶rende 21 √•r til 18 √•r, fordi det ogs√• er den aldersgr√¶nse, der foresl√•s for juridisk k√łnsskifte, og fordi det er den normale myndighedsgr√¶nse.
På den måde bliver grænserne sammenlignelige.

Som radikale er jeg glad for det her forslag, for det giver transk√łnnede nogle muligheder, som de har efterspurgt. I Radikale Venstre har vi alle dage k√¶mpet for grundl√¶ggende v√¶rdier som ret til forskellighed og ligev√¶rd, og det fremsatte lovforslag passer godt ind her. Vi ser det som en helt naturlig ting, at vi f√•r kigget en gammeldags lovgivning efter i s√łmmene og rettet til p√• de steder, hvor vi mener, at vi i f√¶llesskab kan sikre, at det bliver lettere for transk√łnnede at leve deres liv som dem, de er. Derfor er vi ogs√• varme tilh√¶ngere af n√¶rv√¶rende lovforslag og kan naturligvis st√łtte det.

Kl. 1950
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann.

Kl. 1950
Jane Heitmann (V):
Tak for det. Jeg kan forst√• p√• ordf√łreren, at man gerne vil se gammeldags lovgivning efter i s√łmmene, og jeg synes jo, at jeg igen bliver n√łdt til at sp√łrge – jeg har ikke tidligere f√•et svar fra et af de andre regeringsb√¶rende partier: Hvorfor er det, man gerne vil √¶ndre i sundhedsloven, men ikke tilsvarende i b√łrneloven?

Kl. 1950
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1950
Sanne Bj√łrn (RV):
Som ordf√łreren lige f√łr mig rigtigt nok besvarede, er det, at man skal have lavet nogle korresponderende √¶ndringer, s√• man l√łbende synkroniserer dem.

Kl. 1951
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 1951
Jane Heitmann (V):
Synes ordf√łreren virkelig, med h√•nden p√• hjertet og helt oprigtig talt, at det er at vise respekt for andre mennesker, at man ikke har konsistens i lovgivningen, men at man s√•dan tager tingene lidt ad hoc? Synes ordf√łreren ikke, det er et signal at sende om, at man i virkeligheden ikke tager det s√¶rlig h√łjtideligt eller alvorligt?

Kl. 1951
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1951
Sanne Bj√łrn (RV):
Jeg synes, det er at tage det rigtig alvorligt, at man l√łbende forbedrer de ting, der er at forbedre. Og jeg m√• bare sige, at til det her er der jo et klart √łnske fra gruppen om, at man √¶ndrer i den her retning, som vi g√łr nu.

Kl. 1951
Formanden:
Tak til ordf√łreren. Fru √Ėzlem Sara Cekic som SF’s ordf√łrer.

Kl. 1951
(Ordf√łrer)
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det er positivt, at sundhedsloven √¶ndres, s√• den er i overensstemmelse med loven om juridisk k√łnsskifte. Det er ligeledes positivt, at de transk√łnnede sikres rettigheder i forhold til deres sundhed, selv om deres juridiske k√łn √¶ndres. Den nye formulering i forhold til kastration er bedre end den nuv√¶rende, men vi havde gerne set, at s√¶tningen “har f√•et stillet diagnosen transseksualitet” var udeladt fra lovforslaget, da vi i tr√•d med de fleste organisationer ikke mener, at det er rimeligt, at transk√łnnede skal diagnosticeres med en psykisk lidelse for at kunne f√• foretaget en kastration. Det er jo muligt, at man i dag faktisk kunne flytte det fra den psykiatriske liste over til en anden, hvis der var en reel vilje fra regeringen. Det er rigtigt, at man arbejder p√• det i WHO-regi, men det ene udelukker vel ikke det andet. Hvor L 182, det andet lovforslag vedr√łrende juridisk k√łnsskifte, giver den enkelte valget i forhold til eget liv, l√¶gger denne formulering op til en fortsat bevarelse af transk√łnnethed som en psykiatrisk diagnose, ligesom man fastholder, at det skal v√¶re Sexologisk Klinik, der vurderer, hvem der kan f√• kastration, og det er vi kritiske over for. De to sidste kritikpunkter vil vi ogs√• lave √¶ndringsforslag til.

Kl. 1953
Formanden:
Der er en kort bem√¶rkning fra hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1953
Flemming M√łller Mortensen (S):
Mange tak. Jeg vil gerne sp√łrge fru √Ėzlem Sara Cekic i forhold til Sexologisk Klinik og specialeplanl√¶gningen. Der er det jo s√•dan, at det er ved specialeplanl√¶gningen, det bestemmes, hvor man g√łr tingene i Danmark, og det her er jo vurderet til at v√¶re et h√łjt specialiseret omr√•de. Men er det ikke ogs√• rigtigt, at man, hvis man eksempelvis p√• Aalborg Universitet, p√• Aalborg Universitetshospital, har kompetencerne, s√• vil kunne s√łge om at f√• den funktion? Det er s√•dan, vi har bygget det op, i respekten for det, hvor vi p√• en eller anden m√•de politisk har lagt ansvaret fra os og har lagt det over til Sundhedsstyrelsen, til specialeplanl√¶gningsudvalget.

Kl. 1953
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1953
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Det, at man har lagt det ovre i Sundhedsstyrelsens specialeplanl√¶gningsudvalg, er jo ikke ensbetydende med, at man fra Folketingets side gerne vil g√łre det let at have lige adgang til sundhed. Jeg synes ikke, det er at have lige adgang til sundhed, hvis der er den geografiske ulighed. Jeg kan faktisk ikke se, hvad det rimelige er i, at folk fra Vestjylland, S√łnderjylland Nordjylland skal transportere sig til Sexologisk Klinik p√• Rigshospitalet en til to gange om m√•neden. Det mener jeg er ikke rimeligt, og derfor mener jeg ogs√• godt, at vi fra politisk side kan kigge p√•, hvad vi kan g√łre for, at der faktisk er en lige adgang – og nu skal vi jo om lidt ogs√• diskutere Enhedslistens beslutningsforslag. Den specialekspertise, som Sexologisk Klinik har, kan man jo ogs√• godt v√¶lge at l√¶gge et andet sted rent geografisk.

Kl. 1954
Formanden:
Hr. Flemming M√łller Mortensen.

Kl. 1955
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jo, men nu rejste ordf√łreren det jo i sin ordf√łrertale, og derfor tillader jeg mig ogs√• at stille sp√łrgsm√•l om det. Alts√•, det, vi har gjort i forhold til specialeplanl√¶gningen, er jo, at vi har villet have den h√łjeste kvalitet. Og hvis den h√łjeste kvalitet kun kan v√¶re √©t sted i landet – s√•dan er det, der er landsfunktioner, som kun er placeret √©t sted i landet, og det beh√łver ikke altid v√¶re p√• Rigshospitalet eller i K√łbenhavn, det kan s√•m√¶nd ogs√• v√¶re i Aarhus – s√• er det det, man g√•r efter. Men hvis der er kompetencer flere andre steder, og hvis man kan f√• nok patienter, borgere, igennem til at f√• erfaring med det d√©r, s√• kan man ogs√• g√łre det d√©r. Er det ikke korrekt?

Kl. 1955
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 1955
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Jo, jo, men man kan jo ogs√• godt v√¶lge at sige, at det ikke beh√łver at blive placeret √©t sted geografisk. Alts√•, jeg kan mindes, at man i forhold til personer med anoreksi og dem over 18 √•r i sin tid startede med at sige, at det kun kunne v√¶re p√• Rigshospitalet – det var der, de havde ekspertisen – og s√• nogle rigtig f√• andre steder; man kan da bare v√¶lge at sige, at den kompetence sikrer man ogs√• er til stede i Nordjylland. Det burde da ikke v√¶re s√• sv√¶rt. Men jeg synes ogs√• bare nogle gange, vi som politikere lidt l√¶gger ansvaret fra os, vel vidende at der er rigtig mange mennesker, der har et praktisk problem i hverdagen, ved at sige, at der er andre, der tager sig af det.
Jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal transportere sig ind til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet to gange om året, hvis man bor oppe i Nordjylland, og jeg kan heller ikke se, at det er lighed i sundhed, hvis der er den geografiske ulighed.

Kl. 1956
Formanden:
Tak til SF’s ordf√łrer. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordf√łrer.

Kl. 1956
(Ordf√łrer)
Stine Brix (EL):
Tak for det. L 189 er, som flere har sagt, en tilpasning af sundhedsloven i forhold til det lovforslag, vi lige har behandlet, som handler om at indf√łre muligheden for juridisk k√łnsskifte. Det indeholder flere forskellige ting.

For det f√łrste er der en r√¶kke konsekvensrettelser i forbindelse med det juridisk k√łnsskifte, hvor man √¶ndrer ordlyden, s√• det passer til det med det nye juridisk k√łnsskifte. For det andet fjernes udtrykket om, at det skal medf√łre betydelige sj√¶lelige lidelser som en del af kravet for, at man kan f√• en kastration og dermed det fulde kirurgiske k√łnsskifte. For det tredje neds√¶tter man aldersgr√¶nsen fra 21 √•r til 18 √•r for at kunne f√• det fulde kirurgiske k√łnsskifte. Det er nogle forbedringer, som vi godt kan st√łtte. Men vi st√•r ikke med armene over hovedet, n√•r det g√¶lder det her lovforslag, og det er af nogle af de samme √•rsager, som SF’s ordf√łrer lige har v√¶ret inde p√•.

Nu skriver man s√•, at et kriterie for, at nogen kan f√• et kirurgisk k√łnsskifte, skal v√¶re den her diagnose, der hedder transseksualitet.
Men som det anf√łrer fra Aalborg Universitets side, hvor de jo har en sexologisk forskningsenhed, s√• findes der ingen eksakt objektiv l√¶gefaglig viden eller l√¶gefaglig diagnostik vedr√łrende transseksualitet – det kan man simpelt hen aldrig opn√• – alene af den grund at transk√łnnethed i definitionen af begrebet er et subjektivt f√¶nomen, som man dermed ikke kan diagnosticere sig frem til. Og derfor mener vi, at kriterierne for at kunne f√• adgang til behandling burde v√¶re, at man opfatter sig selv som transk√łnnet, alts√• at man lever op til det her subjektive kriterie, at det er et vedholdende √łnske, og at der ikke er nogen kontraindikationer for behandlingen, det kunne f.eks. v√¶re psykiatriske kontraindikationer eller somatiske kontraindikationer, som der ogs√• kan v√¶re, hvis det handler om hormonbehandling eller kirurgisk behandling. Det burde s√•dan set v√¶re tilstr√¶kkeligt for at kunne f√• adgang til behandling.

Som det ogs√• fremg√•r af ministeriets kommentarer til h√łringssvarene, alts√• af h√łringsnotatet, er det ogs√• allerede i dag s√•dan, at ikke alle transk√łnnede kan opfylde kriterierne for at blive diagnosticeret.
Vi har alts√• en gruppe, som man anerkender som transk√łnnede, men som alligevel ikke kan f√• adgang til behandling, fordi de ikke lever op til kriterierne for diagnosen og det system, man har sat op om overhovedet at kunne leve op til det.

Det bem√¶rkes i lovforslaget ogs√•, at det skal v√¶re et l√¶ngerevarende forl√łb. Og som man ogs√• anf√łrer det fra Aalborg Universitets side, er det jo specielt for sundhedsv√¶senet; der taler man jo normalt om korte behandlingstider og korte udredningstider, men her er det alts√• et m√•l i sig selv, at det er et langtvarigt forl√łb. Jeg synes, det er √¶rgerligt, at der ikke bliver sat en gr√¶nse for, hvor lang tid det m√• tage – der er ingen √łvre gr√¶nse her. Vi ser allerede i dag nogle meget, meget lange forl√łb – 2 √•r, 4 √•r, 6 √•r – f√łr folk f√•r enten tilsagn eller afslag p√•, at de kan f√• adgang til behandling. S√• hvad blev der af udredningsretten og af behandlingsgarantien for de transk√łnnede?

Vi er ogs√• enige i, at det b√łr v√¶re muligt at f√• behandling andre steder end p√• Sexologisk Klinik, men det drejer sig prim√¶rt om hormonbehandlingen og den kirurgiske behandling, som ikke har med kastration at g√łre. N√•r det g√¶lder de egentlige kirurgiske indgreb i forhold til k√łnsorganer og k√łnskirtler, mener vi faktisk, at man burde overveje at lave et nordisk samarbejde for at kunne h√¶ve kvaliteten ad den vej. Det er jo i dag ganske, ganske f√• operationer, der bliver udf√łrt p√• Sexologisk Klinik, s√• at tale om kvalitet i den sammenh√¶ng synes jeg godt nok er at stramme den en hel del. Ja, det er vores kommentarer til det.

Vi st√łtter det som sagt, men der er lang vej endnu, f√łr behandlingen for transk√łnnede efter vores mening er i orden.

Kl. 2000
Formanden:
Tak til ordf√łreren. Hr. Joachim B. Olsen som ordf√łrer for Liberal Alliance.

Kl. 2000
(Ordf√łrer)
Joachim B. Olsen (LA):
P√• vegne af hr. Simon Emil Ammitzb√łll skal jeg holde f√łlgende tale:
Som bekendt indeholder det forslag, vi behandler nu, to overordnede elementer, der vedr√łrer transk√łnnedes rettigheder i sundhedsv√¶senet.
For det f√łrste konsekvens√¶ndres sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion som f√łlge af √łkonomi- og indenrigsministerens lovforslag om √¶ndring af cpr-reglerne, s√• personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn, kan f√• tildelt et nyt personnummer.
For det andet √¶ndres kriterierne for, hvorn√•r der tillades varig kastration med henblik p√• k√łnsskifte.

For at tage det f√łrste f√łrst er det jo helt klart for dem, der fulgte debatten om L 182 for lidt siden, at det kunne Liberal Alliance ikke v√¶re med til. Jeg skal ikke her gentage det, der netop er fremf√łrt om det synspunkt. Til geng√¶ld vil jeg godt understrege, at vi ikke har nogen som helst ambition om at tage de borgere, der v√¶lger at √¶ndre deres cpr-nummer, som gidsler i sundhedssystemet. De skal selvf√łlgelig ligesom alle andre, der har brug for sundhedsv√¶senets assistance, kunne f√• den n√łdvendige hj√¶lp. Helt konkret skal en person med en livmoder s√•ledes fortsat kunne modtage svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Alt andet ville v√¶re manglende respekt for borgernes helt basale rettigheder.

Til den del af forslaget, der handler om kriterierne for, hvorn√•r der tillades varig kastration med henblik p√• k√łnsskifte, m√• jeg ogs√• straks konstatere, at det er noget, vi kan st√łtte. Det nuv√¶rende kriterium i sundhedslovens ¬ß 115, stk. 1, hvorefter ans√łgerens k√łnsdrift skal medf√łre betydelige sj√¶lelige lidelser eller sociale forringelser, for at der kan gives tilladelse til kastration med henblik p√• k√łnsskifte, er ikke bare oldnordisk af ordlyd; det er ogs√• udtryk for en absurd moralisering og et formynderiske menneskesyn. Selvf√łlgelig skal frie borgere oplyst kunne tr√¶ffe valg om kastration som led i k√łnsskifte, hvis ans√łgeren har f√•et stillet diagnosen transseksuel og har et vedholdende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne af valget.

Liberal Alliance st√łtter s√•ledes dette lovforslag.

Kl. 2002
Formanden:
Tak til ordf√łreren. Fru Charlotte Dyremose som konservativ ordf√łrer.

Kl. 2003
(Ordf√łrer)
Charlotte Dyremose (KF):
Som jeg ogs√• var inde p√• under behandlingen af det sidste forslag, mener vi Konservative naturligvis, at man m√• f√łle sig og udtrykke sig, som man har lyst til. Men problemet med den l√łsning, regeringen l√¶gger frem, er, at den jo netop ikke kun ber√łrer de transk√łnnede og deres egen selvforst√•else, men griber ind i hele samfundet og pludselig bliver definerende for hele vores m√•de at opfatte k√łn p√•.

Det er vi som sagt modstandere af, og derfor er vi ogs√• modstandere af det her lovforslag, for det er som sagt n√łdvendigt i et samfund at opretholde visse normer og definitioner. K√łn er rigtig vigtigt, og igen: Det er den her diskussion jo et ganske klart udtryk for at det er.
Det er det i forhold til selvopfattelse, men det her lovforslag viser jo p√• ganske tydelig vis, synes vi, hvordan det ikke bare juridisk, men ogs√• praktisk og fysisk jo alts√• har en ret afg√łrende betydning, hvilken krop man nu engang er endt i.

Derfor finder vi det direkte problematisk, at loven nu skal √¶ndres, s√• sundhedsloven fremadrettet ikke l√¶ngere m√• indeholde ordet kvinde i en r√¶kke bestemmelser, men at det nu skal erstattes af ordet person. Vi er ikke tilh√¶ngere af et multik√łnsligt samfund med mange k√łnslige kategorier. For os er man enten kvinde eller mand, og derfor vender vi os imod, at ordet kvinde nu erstattes af “person med livmoder”, mens ordet mand erstattes af “person med mindst en testikel”. Alts√•, undskyld, men jeg vil ikke karakteriseres som en person med livmoder. Jeg vil gerne karakteriseres som kvinde. Og man kunne fristes til at tilf√łje, at det jo lige pr√¶cis ogs√• er det, der er tilf√¶ldet for transpersoner, s√• hvem er det egentlig, man gl√¶der ved at udviske det begreb her fuldst√¶ndig? Og hvad med de kvinder, der har f√•et fjernet livmoderen p√• grund af cancer eller andre sygdomme?
Ja, de har jo s√• ikke den identifikation, hverken som kvinde eller som person med livmoder. Og f√•r de s√• heller ikke l√¶ngere indkaldelser til l√¶geunders√łgelser, alts√• dvs. s√•dan i virkeligheden?

N√•, med det her lovforslag har man nu i sundhedsloven reduceret kvinden til en person med en livmoder. Dermed tager man pludselig alle kvinder som gidsler i et fors√łg p√• at tilgodese en lille gruppe i vores samfund, som allerede i dag har mulighed for at skifte k√łn.
Det mener jeg ikke bare er forkert, det er undergravende for hele vores samfund. Som konservative tror vi p√• institutioner, ogs√• i overf√łrt betydning. Vi tror p√• kvinden, og vi tror p√• manden, og vi kan ikke forst√• den uh√•ndgribelige, udefinerbare betydning, som k√łn pludselig f√•r med det her lovforslag.

S√• bliver det ikke bare udefinerbart og uh√•ndgribeligt, men decideret grotesk, n√•r transpersoner, der er blevet til m√¶nd p√• papiret, f√•r adgang til kunstig befrugtning og dermed bliver m√łdre. Det m√• give en del forvirring for barnet at vokse op med en far, der har f√łdt en og egentlig er mor, og hvordan er det? Men helt √¶rligt: Hvis man har et indg√•ende √łnske om at v√¶re mand, skal man s√• reelt stadig v√¶k have adgang til kunstig befrugtning og blive mor?

N√•r der i sundhedsloven st√•r, at kvinder sikres tilbud om brystunders√łgelse, √¶ndres det nu til, at personer tilbydes brystunders√łgelse, fordi personen er en mand p√• papiret, men fysisk en kvinde, der intet fysisk k√łnsskifte har f√•et. Det er s√• i √łvrigt problematisk, at transpersoner pludselig bliver diskrimineret, hvis de ikke f√•r et k√łnsskifte, for fremover vil transpersoner, der fra naturens h√•nd er f√łdt som kvinder og f√•r juridisk k√łnsskifte, ikke blive indkaldt til k√łnsspecifikke screeninger og vaccinationstilbud. Argumentationen fra ministeren er, at det er, fordi man skal fremst√• som det k√łn, man er skiftet til – fremst√• som det k√łn, man er skiftet til – jeg gentager lige.
Men det g√¶lder s√• kun for helbredsunders√łgelser, for man vil stadig v√¶k have ret til kunstig befrugtning, og s√• fremst√•r man jo alts√• helt √¶rligt ikke som det k√łn, man er skiftet til.

Det er problematisk, at regeringen lader en gruppe mennesker komplet i stikken, for man har jo ikke en reduceret risiko for eksempelvis livmoderhalskr√¶ft, blot fordi man har f√•et juridisk k√łnsskifte.
N√•r nu regeringen v√¶lger at frems√¶tte det her lovforslag, kunne man da som minimum s√łrge for, at transpersoner med lovforslaget ikke stilles ringere end andre i forhold til helbredsunders√łgelser.

Hvis ikke det er fremg√•et klart, kan jeg sige, at vi ikke kan st√łtte forslaget.

Kl. 2007
Formanden:
Der er en kort bemærkning fra fru Stine Brix.

Kl. 2007
Stine Brix (EL):
Fru Charlotte Dyremose bruger meget af tiden p√• at tale om virkeligheden, og i fru Charlotte Dyremoses virkelighed er der kun m√¶nd og kvinder. Men i den virkelighed, som jeg lever i, findes der ogs√• nogle, der er transk√łnnede. Og jeg vil bare sp√łrge fru Charlotte Dyremose, om man f.eks. ikke kunne forestille sig, at man kunne indrette et system med mulighed for juridisk k√łnsskifte med de √¶ndringer af sundhedsloven, der f√łlger, som ogs√• afspejler den virkelighed, at der faktisk findes mennesker, der er transk√łnnede.

Kl. 2008
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 2008
Charlotte Dyremose (KF):
Jamen virkeligheden er jo, at k√łn, ogs√• for de transk√łnnede, er ret vigtigt, for ellers ville man jo heller ikke have behovet for at v√¶re, optr√¶de som, f√łle sig som eller skifte til et andet k√łn – alt efter, hvor langt man nu vil g√•. Det er jo netop, fordi k√łn er v√¶sentligt i den sammenh√¶ng. Men k√łn er ogs√• v√¶sentligt og afg√łrende i fysisk forstand i forhold til sundhedsloven, s√•dan som vi f.eks. nu ser det her.
Og det har alts√• faktisk nogle konsekvenser, n√•r man v√¶lger ikke at se virkeligheden i √łjnene. Uanset hvor √¶rgerlig og tragisk den virkelighed s√• m√•tte v√¶re for det enkelte menneske, har det alts√• fysiske konsekvenser, hvis man √¶ndrer p√• det. Og s√• m√• man jo f.eks. i forhold til det her forslag beslutte sig for, om det skal respekteres, at man f√łler sig som mand og derfor ikke skal indkaldes til sundhedsunders√łgelser, eller om det netop ikke skal respekteres, at man f√łler sig som mand, og at der dermed tilbydes kunstig befrugtning. Alts√•, det er jo s√•dan en underlig dobbelthed, der ligger i det her forslag, og det illustrerer i virkeligheden ganske godt, hvor fuldst√¶ndig problematisk og dermed umuligt det her projekt er.

Kl. 2009
Formanden:
Fru Stine Brix.

Kl. 2009
Stine Brix (EL):
Jeg har ikke sagt, at k√łn ikke er vigtigt, for jeg tror, fru Charlotte Dyremose har ret i, at k√łn er vigtigt ogs√• i den her sammenh√¶ng.
Men nu taler fru Charlotte Dyremose igen om virkeligheden, og vi forst√•r, at det i fru Charlotte Dyremoses virkelighed er s√•dan, at der kun findes m√¶nd og kvinder. Jeg pr√łver bare at g√łre opm√¶rksom p√• – ordf√łreren sagde det faktisk tidligere selv – at der i alle kulturer og til alle tider er og har v√¶ret mennesker, der er transk√łnnede. Det har vores lovgivning bare ikke v√¶ret indrettet til tidligere. Nu pr√łver vi at g√łre det. Hvorfor skal vi ikke lade vores lovgivning afspejle den virkelighed, at der faktisk findes mennesker, der er transk√łnnede?

Det forstår jeg simpelt hen ikke hvordan kan blive et problem.

Kl. 2010
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 2010
Charlotte Dyremose (KF):
Men det har vi netop ogs√• gjort, ved at de personer f.eks. kan f√• lov til at skifte navn og dermed ogs√• leve med en anden navnem√¶ssig identitet. Men uanset hvad, √¶ndrer det faktum, at man er transk√łnnet, jo ikke p√•, at man har et fysisk k√łn. Og det fysiske k√łn har bl.a. konsekvenser for, hvad man har brug for af tilbud i sundhedssektoren. Alts√•, s√• m√• vi tale om at oph√¶ve k√łn, og det mener jeg bare ikke vi skal. Jeg mener ikke, det er hensigtsm√¶ssigt, og jeg har heller ikke lyst til det. Jeg har ikke lyst til, at vi ikke l√¶ngere kan definere os som m√¶nd og kvinder. Og s√• kunne man overveje at definere s√•dan et tredje k√łn, men det er jeg heller ikke sikker p√• at der er nogen der er interesseret i. Derfor m√• vi bare forholde os til, at der er en virkelighed, hvor vi, uanset om vi er glade for det eller ej, er f√łdt med et fysisk k√łn.

Kl. 2011
Formanden:
S√• er det hr. Flemming M√łller Mortensen for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2011
Flemming M√łller Mortensen (S):
Tak for det. Jeg vil godt pr√łve s√•dan at sk√¶re det lidt tydeligt ud.
Hvis vi nu forestiller os en transkvinde: det er en person, der er f√łdt som mand, og som har lyst til og behov for at f√• en anden k√łnsidentitet, nemlig som kvinde. Den person kan have det helt fantastisk fint med sine mandlige k√łnsorganer, alts√• det at v√¶re mand. Det synes jeg bare ikke afspejles i det, der er Det Konservative Folkepartis holdning, fordi det jo er her, vi gerne vil komme de personer i m√łde, s√•dan at det er k√łnsidentiten, der er det, vi laver om p√•. Det er en meget lille og let justering, der skal laves.

I forhold til det omkring sundhedsv√¶senet synes jeg ogs√• – jf. den lovgivning, der ligger her – at vi sagtens kan praktisere det. Men det √łnsker Det Konservative Folkeparti ikke.

Kl. 2012
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 2012
Charlotte Dyremose (KF):
Som virkeligheden er i dag, har man jo netop mulighed for, hvis man er den person, der bliver beskrevet, alts√• har det fint med sin krop, at leve som kvinde, hvis man √łnsker det, selv om man fysisk er mand.
Det har man mulighed for i dag; man har oven i k√łbet mulighed for at f√• et kvindenavn. Men det √¶ndrer jo ikke p√•, at man i forhold til sundhedsloven ikke har brug for en livmoderhalskr√¶ftscreening, og det √¶ndrer ikke p√•, at man ikke har brug for kunstig befrugtning. Det √¶ndrer heller ikke p√•, at jeg synes, det er meget underligt, at vi s√• for at pr√łve at im√łdekomme det, som jeg helt og fuldt anerkender som et problem, nu skal g√łre op med k√łnsdefinitionen, s√• jeg skal til at defineres som en person med livmor – den, som ikke har en livmor, hvad skal den person defineres som? – og at en mand skal defineres som en person med mindst en testikel.

Alts√•, undskyld mig. Skal vi virkelig forfladige k√łnsdiskussionen og k√łnsdefinitionen s√• meget for at pr√łve at im√łdekomme det, at man jo alligevel st√•r i en situation, hvor man ikke fuldt og helt og hele vejen er √©t k√łn, uanset hvor trist man m√•tte synes, det er?

Kl. 2013
Formanden:
Hr. Flemming M√łller Mortensen for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2013
Flemming M√łller Mortensen (S):
Jeg synes i og for sig, at det der med at bruge ordet forfladige egentlig passer meget godt her, men jeg synes jo, at det er Det Konservative Folkeparti, der forfladiger behovet og √łnsket hos de transk√łnnede.
De har et behov, og det er det, der er blevet lyttet til i forhold til de her to lovgivninger, vi nu diskuterer. De har behov for – for at kunne udleve den identitet, de gerne vil – at der bliver lavet nogle justeringer.

Her er det altså, at Det Konservative Folkeparti holder fast i systemerne.
For der er da intet til hinder for, at almindelige kvinder er almindelige kvinder, og at der bliver taget nogle s√¶rlige hensyn til den person, der er transkvinde, alts√• til den lillebitte minoritet i vores sundhedsv√¶sen, som vi synes vi med lovgivningen her tager h√łjde for og g√łr operationelt let.

Kl. 2014
Formanden:
Ordf√łreren.

Kl. 2014
Charlotte Dyremose (KF):
Det er s√•dan set ikke systemet, men virkeligheden og det fysiske faktum, vi holder fast i. At der s√• ikke er noget til hinder for, at kvinder kan blive ved med at v√¶re kvinder, er jo lige pr√¶cis det, vi er i gang med at behandle nu, hvor vi reducerer kvinder til en person med livmor. Alts√•, undskyld mig, det er da ikke at fastholde, at kvinder fortsat er kvinder. Det er at g√łre mig til en omvandrende livmor – det mener jeg helt √¶rligt er noget af en forfladigelse.

Kl. 2015
Formanden:
Tak til den konservative ordf√łrer. Har vi en minister?
Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Kl. 2015
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Som det allerede er blevet n√¶vnt af nogle af ordf√łrerne, der har v√¶ret heroppe, er forslaget, som vi behandler nu, jo i sammenh√¶ng med, forl√¶ngelse af og en konsekvens af det forslag, som blev behandlet forud for dette her, nemlig √¶ndring af cpr-loven, som g√łr det muligt for de personer, der oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som de p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med, at opn√• et juridisk k√łnsskifte.

Den foresl√•ede √¶ndring af cpr-loven er udtryk for, at der efter regeringens opfattelse ikke b√łr v√¶re un√łdige hindringer i vejen for et juridisk k√łnsskifte for personer, der oplever det misforhold, og lovforslaget im√łdekommer p√• den m√•de et stort og i √łvrigt mange√•rigt √łnske.

De foresl√•ede √¶ndringer i cpr-loven indeb√¶rer, at man ikke som i dag skal have fjernet k√łnskirtlerne for at f√• foretaget k√łnsskifte.
Derfor er det s√• n√łdvendigt, som det ogs√• er blevet n√¶vnt, at foretage rettelser i sundhedsloven og loven om assisteret reproduktion, s√• det sikres, at en biologisk kvinde fortsat kan f√• tilbudt ydelser vedr√łrende svangreomsorg, abort, fosterreduktion og behandling med assisteret reproduktion. Det er den ene del af forslaget.

Den anden del af forslaget er en modernisering af reglerne om kastration. Det tidligere kriterium om, at man skulle have en sj√¶lelig lidelse for at f√• tilladelse til kastration, foresl√•s nu erstattet med det mere nutidig og retvisende kriterium om, at man efter ans√łgning f√•r tilladelse til kastration som led i et k√łnsskifte, hvis man har f√•et stillet diagnosen transseksuel og har et vedvarende √łnske om kastration og kan overskue konsekvenserne af det.

S√• foresl√•s det, og det synes jeg er helt naturligt, aldersgr√¶nsen nedsat fra 21 √•r til 18 √•r, s√• den svarer til den almindelige myndighedsgr√¶nse, og den bliver s√• ogs√• parallelt med den foresl√•ede aldersgr√¶nse for det juridisk k√łnsskifte.

Det er mit h√•b, at de her √¶ndringer vil v√¶re med til at styrke vilk√•rene for transk√łnnede her i landet. Jeg ser frem til den videre debat.
Der er rejst nogle sp√łrgsm√•l, og dem kommer vi til at arbejde med hen ad vejen. Men helt grundl√¶ggende bev√¶ger vi os med forslaget og med det foreg√•ende forslag i retning af et samfund med st√łrre tolerance, vidsyn og udsyn. Det synes jeg kun at vi kan v√¶re tilfredse med.

Kl. 2018
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose for en kort bemærkning.

Kl. 2018
Charlotte Dyremose (KF):
Nu kunne jeg s√• h√łre, at ministeren jo i virkeligheden ender med ogs√• at forholde sig til virkeligheden. Det er jeg jo glad for, for nu f√•r vi s√• et nyt begreb. Nu har vi s√• den fysiske kvinde, den juridiske kvinde og den biologiske kvinde. Og den biologiske kvinde, som alts√• juridisk er en mand, skal ikke tilbydes indkaldelse til brystscreening, fordi man er mand. Men hvorfor skal man have assisteret reproduktion, hvis man juridisk har bedt om at v√¶re en mand? Er der andre m√¶nd, der har mulighed for assisteret reproduktion i deres livmoder?
Alts√•, skulle man ikke tr√¶ffe en beslutning om, hvorvidt man f√łlger det biologiske eller det juridiske k√łn p√• sundhedsomr√•det? Det synes jeg m√•ske ville v√¶re lidt hensigtsm√¶ssigt.

Kl. 2019
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2019
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg vil kalde det et sp√łrgsm√•l, der ligger lige i forl√¶ngelse af den tale, vi h√łrte f√łr. Det er, synes jeg, i virkeligheden meget tro mod identiteten i den konservative tale, vi h√łrte f√łr, om gamle dyder og samfundets normer osv. Min grundl√¶ggende holdning er den, n√•r det kommer til sp√łrgsm√•l om kunstig befrugtning, at hvis vi kigger ud i virkeligheden, er der mange andre og anderledes familiem√łnstre end dem, som fru Charlotte Dyremose kunne √łnske sig. Der er homoseksuelle; der er oven i k√łbet familier, der bliver skilt. Jeg ved godt, at det lyder h√•rdt, men s√• er der papmor og papfar, som ogs√• skal ind over i forskellige sammenh√¶nge, og s√• er der de transk√łnnede.
Jeg synes i virkeligheden, at det, vi g√łr her, er at forholde os til moderne familiem√łnstre, nemlig den m√•de, man lever sammen p√• i √•r 2014. Og jeg tror i virkeligheden, at det vigtigste for os her i Folketinget i forbindelse med det her med b√łrnene og den assisterede reproduktion vel er at forholde os til, om dem, der skal v√¶re for√¶ldre til b√łrnene, er k√¶rlige og omsorgsfulde og vil behandle de b√łrn ordentligt, og ikke hvilken kasse man kunne have lyst til at putte dem i.

Kl. 2020
Formanden:
Fru Charlotte Dyremose.

Kl. 2020
Charlotte Dyremose (KF):
Nu synes jeg m√•ske, at ministeren skulle passe en lille smule p√• med at definere, hvad jeg kunne √łnske mig. For nu s√¶tter ministeren det at v√¶re homoseksuel i samme kategori som at v√¶re fraskilt. Alts√•, jeg forestiller mig, at de fleste homoseksuelle par er rigtig glade for det samliv, de har, hvorimod de fraskilte formentlig er ret kede af, at familien er g√•et i stykker. S√• jeg synes, at det var en meget urimelig sammenligning, der kom der.

Man hvis ministeren synes, at alt det her k√łnsrelativisme skal kastes op i luften, og at det derfor er fint nok, at far p√• det offentliges regning bliver mor, hvorfor er det s√•, at de her biologiske kvinder, som jeg nu kan forst√• er et begreb, ikke skal have den her indkaldelse til brystscreening og den slags? Det synes jeg faktisk ville v√¶re ret vigtigt, for det kunne v√¶re livsreddende.

Kl. 2021
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2021
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Men s√•dan, som det er lagt til rette i lovforslaget, bevarer man jo pr√¶cis rettighederne, alts√• ret til brystunders√łgelse, ret til screening og vaccinetilbud, ret til reproduktion og til fertilitet. Det, som er den eneste forskel, er det med den automatiske indkaldelse, hvilket igen peger tilbage til det, som flere i √łvrigt har p√•peget, nemlig sp√łrgsm√•let om den valgte identitet.

Kl. 2021
Formanden:
Fru Sophie L√łhde for en kort bem√¶rkning.

Kl. 2021
Sophie L√łhde (V):
Tak for det. Nu havde jeg jo forn√łjelsen af ministeren lidt tidligere i dag, hvor jeg blev bel√¶rt om, at man ikke m√•tte v√¶re forudindtaget i forhold til, hvad ministeren agtede at svare p√• nogle bestemte sp√łrgsm√•l, p√• trods af at de blev stillet et par gange. S√• nu agter jeg at stille sp√łrgsm√•let igen, og s√• m√• vi p√• samr√•det efterf√łlgende se, hvem der har f√•et ret.

Agter regeringen at frems√¶tte forslag i Folketinget om at f√• √¶ndret den danske udgave af WHO’s diagnoseregister, s√•dan at transk√łnnede ikke optr√¶der inden for samme kategori som psykiske lidelser?

Kl. 2022
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2022
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Som det er i dag, betyder WHO’s kode for transk√łnnede, at de i WHO-regi placeres i kapitlet om psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser, og der er ogs√• fra dansk side et √łnske om at flytte det i den kommende revision. For man m√• sige, at det virker st√łdende, at der tales om forstyrrelser. S√• det er regeringens position.

Kl. 2022
Formanden:
Fru Sophie L√łhde.

Kl. 2022
Sophie L√łhde (V):
Det t√¶nkte jeg jo nok det var. Men i Venstre holder vi jo vores ord, og derfor st√•r jeg selvf√łlgelig her og m√• igen stille det sp√łrgsm√•l, som vi fortsat ikke har f√•et et svar p√•: N√•r nu regeringen siger, at det her er meget vanskeligt, og at det har frygtelig lange tidsperspektiver at √¶ndre det, s√• transk√łnnede ikke optr√¶der sammen med personer med psykiske diagnoser, kan ministeren s√• ikke forklare mig, hvorfor man – n√•r det arbejde er s√• sv√¶rt og kun kan lade sig g√łre p√• den virkelig lang bane – i en dansk sammenh√¶ng stadig kan tage en r√¶kke af WHO’s fysiske sygdomme og pulje dem alle sammen som funktionelle lidelser? Alts√•, hvorfor kan man det ene p√• det ene omr√•de, men ikke det andet p√• det andet omr√•de? Der er da noget, der ikke helt h√¶nger sammen i ministerens argumentation.

Kl. 2023
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2023
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jamen det kan man heller ikke, og funktionelle lidelser findes ikke som diagnose. De enkelte tilstande, som kan v√¶re omfattet af funktionelle lidelser, har diagnoser og koder, hvilket jo er en foruds√¶tning for behandling i sygehusv√¶senet og den efterf√łlgende registrering til Landspatientregisteret og de internationale sammenligninger osv.

Det, der er det særlige ved de funktionelle lidelser, er bare, at man på forskningsklinikkerne har valgt at bruge en samlet betegnelse, som så kaldes funktionelle lidelser, hvad der jo dybest set er udtryk for, at man vil samle begreberne, så mulighederne for at forske og udvikle og hjælpe dem, der lider af funktionelle lidelser, kan blive bedre.

Kl. 2024
Formanden:
Fru Jane Heitmann for en kort bemærkning.

Kl. 2024
Jane Heitmann (V):
Tak for det og tak til ministeren. Jeg synes, at jeg h√łrte, at omdrejningspunktet for ministerens tale handlede om accept, og der er jeg jo fuldst√¶ndig p√• linje med ministeren omkring det at acceptere, at mennesker er forskellige, og at vi hver is√¶r skal have lov at v√¶lge den m√•de, vi vil leve p√•, og at g√• kl√¶dt, som vi har lyst til, og at omg√•s de mennesker, vi vil. I det hele taget tror jeg, at den personlige frihed ogs√• v√¶gtes h√łjt hos ministeren.

I min terminologi ligger der i det, at man accepterer, ogs√•, at man accepterer p√• hele paletten. Nu har jeg spurgt de to tidligere ordf√łrere fra henholdsvis ministerens eget parti, Socialdemokraterne, og Det Radikale Venstre, hvad det er, der g√łr, at man ikke vil √¶ndre i b√łrneloven, men at man gerne vil √¶ndre i sundhedsloven. Jeg synes ikke, jeg har f√•et noget klart svar p√•, hvad det er, der g√łr, at man med den ene lovgivning gerne vil insistere p√• den her accept ved at kalde en kvinde for den gravide, men at man i b√łrneloven ikke synes, det er vigtigt at inkludere en gruppe. Kan ministeren komme med et godt svar?

Kl. 2025
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2025
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg har noteret mig – nu er b√łrneloven jo ikke under mit ressort – at Socialministeriet i udtalelser om samme emne l√¶gger v√¶gt p√•, at der ikke skal l√¶gges hindringer i vejen for juridisk k√łnsskifte, for mulighederne for at f√• b√łrn eller at blive registreret som retlige for√¶ldre til sine b√łrn, og s√• har jeg noteret mig, at ministeriet vil f√łlge udviklingen p√• omr√•det og l√łbende vurdere, om en pr√¶cisering eller √¶ndring af b√łrneloven – ogs√• i relation til andre sp√łrgsm√•l om faderskab, moderskab og medmoderskab – er det, der skal til.

Jeg forst√•r godt sp√łrgsm√•let, men man m√• ogs√• sige, at hvis man nu skr√¶ller det ydre lag af, kommer vi jo ind og st√•r tilbage med, at det sp√łrgsm√•l, der rejst, jo dybest set er et sp√łrgsm√•l. som entydigt er af teknisk karakter og derfor absolut h√•ndterbart. Det, der er det grundl√¶ggende sp√łrgsm√•l, er, om man synes, det er en god id√© at sikre det her udsyn og vidsyn og den mulighed for at leve det liv som den, man f√łler at man er.

Kl. 2026
Formanden:
Fru Jane Heitmann.

Kl. 2027
Jane Heitmann (V):
Jeg synes jo stadig væk ikke, at jeg får noget svar fra ministeren, andet end at ministeren sparker bolden over til en anden ministers ressortområde.
Jeg synes, h√•nden p√• hjertet, at det svar er s√•dan en lille smule letk√łbt. Jeg havde gerne h√łrt ministeren sige, at regeringen √łnsker et inkluderende sprogbrug p√• alle lovgivningsm√¶ssige parametre, men jeg synes ikke, det er det jeg h√łrer. Jeg synes bare, jeg h√łrer ministeren sparke bolden over til et andet ressortomr√•de med en besked om, at man vil f√łlge omr√•det.

Jeg havde faktisk h√•bet p√•, at ministeren havde √•bnet lidt op i forhold til m√•ske at mene det, som vi har h√łrt flere regeringsordf√łrere sige, nemlig at vi gerne vil v√¶re dem, der er helt i front p√• inklusionsomr√•det.
Jeg synes desv√¶rre ikke, at det er det, jeg h√łrer fra ministeren.
Jeg har noteret mig, at der er nye vejledninger p√• vej omkring k√łnsskifte, og jeg vil gerne her sp√łrge, om ministeren vil oversende de vejledninger til udvalget.

Kl. 2027
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2027
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det vil jeg i hvert fald gerne g√łre, men jeg synes alligevel, at der er grund til at holde fast i kernen her, nemlig at vi her st√•r med et forslag, som vil give nogle mennesker en frihed til at leve det liv, som de gerne vil, en frihed, som vi giver dem, ikke p√• bekostning af nogle andre. Jeg har simpelt hen sv√¶rt ved at forst√•, hvad det er, der f√•r den borgerlige side af salen til at sige: De mennesker m√• ikke f√• den frihed, de mennesker m√• ikke f√• den mulighed for selv at bestemme, de mennesker skal ikke have den mulighed for at leve det liv, som de gerne vil. Det er mig uforst√•eligt.

Kl. 2028
Formanden:
Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Kl. 2028
Pia Adelsteen (DF):
N√•r nu der i lovforslaget er udtryk som person med livmoder og person med en testikel, som lige pludselig er blevet definitionen p√• henholdsvis kvinde og mand, vil jeg bare sp√łrge ministeren, om ministeren √łnsker et k√łnsneutralt samfund.

Kl. 2028
Formanden:
Ministeren.

Kl. 2028
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Nej, det √łnsker jeg mig bestemt ikke, af s√• mange grunde – jeg kan faktisk st√• her og komme i tanke om en hel del. Men jeg √łnsker mig et samfund, hvor vi har respekt, hvor vi har tolerance, hvor vi har vidsyn, og hvor det er i orden at have andre seksuelle orienteringer, hvor man er lige gode, ogs√• som homoseksuel, hvor vi accepterer, at mor og far godt kan blive skilt, hvor der er papmor og papfar og papmorfar, og hvor der er transk√łnnede, og hvor vi alle sammen respekterer hinanden med ligev√¶rdighed og ser hinanden som de mennesker, vi er.

Kl. 2029
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2029
Pia Adelsteen (DF):
Det har jeg fuld forståelse for. Jeg synes egentlig også, at det, ministeren lige sagde, afspejler virkeligheden, for det tror jeg faktisk de fleste mennesker har, nemlig respekt for den forskellighed, der er ude i virkeligheden, bag Christiansborgs mure, sådan er det. Men i og med man fjerner udtryk som kvinde og mand i lovgivningen, er det så ikke manglende respekt netop for kvinder og mænd?

Kl. 2030
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordf√łreren.

Kl. 2030
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Nej, det synes jeg ikke, det er. Jeg synes ikke, man kan sige, at der er s√•dan et enkelt udtryk, der binder identiteten op. Jeg noterede mig i √łvrigt ogs√• den sk√¶gge forskel, der er, mellem Venstres store tolerance i forhold til at tilpasse ordsproget, at synes, det er fornuftigt, og oven i k√łbet at synes, at man skulle g√• videre ad den vej, og Det Konservative Folkepartis noget mere reaktion√¶re holdning til, at det skulle man tr√¶de tilbage fra. S√• jeg oplever s√•dan set ikke, at det er en diskussion, som jeg beh√łver at have med mig selv eller min side af salen. Jeg oplever, at det her i h√łj grad er en diskussion om, hvor liberal og frisindet man i virkeligheden er i den borgerlige side af salen.

Kl. 2030
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak. Den n√¶ste sp√łrger er fru √Ėzlem Sara Cekic fra SF, v√¶rsgo.

Kl. 2030
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Tak, og tak til ministeren. Det er rigtig positivt, som jeg ogs√• n√¶vnte i min tale, at man l√¶gger op til nogle √¶ndringer. Men jeg vil rigtig gerne pr√łve at f√łlge op p√• det, som Venstres ordf√łrer sagde. Vi var jo i f√¶llesskab til samr√•d om funktionelle lidelser, hvor man ikke f√łlger WHO’s diagnosesystem. Er det ikke korrekt, at det er s√•dan i diagnosesystemet, at der er nogle diagnoser, man ikke kan kategorisere, og derfor er de p√• en liste, som ikke er kategoriseret? Er det ikke korrekt?

Kl. 2031
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2031
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Jeg synes hellere, man skal konstatere, at der er en r√¶kke kategorier, man er diagnosticeret i i dag, hvor det ikke er udtryk for, at man her kan sige, at der er tale om en sygdom og den stigmatisering, som ligger i det – f.eks. at v√¶re gravid eller andet. Jeg synes, vi er godt tjent med at holde os til den kategorisering, som der grundl√¶ggende ligger i WHO’s kategoriseringssystem. Jeg synes, der kan v√¶re behov for se p√•, om der er nogle af kategoriseringerne, som er stigmatiserende og kunne opfattes s√•dan. Og jeg synes, at en af dem, som ligger i det omr√•de, pr√¶cis er kategorien transk√łnnede, fordi den har en kode i et kapitel om psykiske sygdomme og personlighedsforstyrrelser og det med personlighedsforstyrrelser og psykiske sygdomme jo kan virke st√łdende.

Kl. 2032
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2032
√Ėzlem Sara Cekic (SF):
Jeg synes helt grundl√¶ggende, det er s√• √¶rgerligt, at man simpelt hen ikke svarer p√• det, jeg sp√łrger om. Jeg har jo ikke et problem med, at man kan f√• en diagnose. Det er jo slet ikke det, vi snakker om, og ministeren ved udm√¶rket godt, hvad jeg sp√łrger om (ministeren ryster p√• hovedet). Okay, s√• gentager jeg det lige igen:
I dag er det jo sådan, at der er nogle diagnoser, man ikke kan kategorisere.
Derfor har de deres egen liste. P√• selve h√łringen, som Sundhedsudvalget holdt, var der en l√¶ge, der sagde: Jamen hvis man sidder i WHO-regi og arbejder for, at transk√łnnet her ikke skal betegnes som psykisk sygdom, kan man jo v√¶lge at flytte det fra den kategori til den liste, hvor der ikke er en kategorisering. Det kan man jo ogs√• godt v√¶lge at g√łre i dansk regi. Nu har ministeren jo n√¶vnt noget i forhold til De Konservatives ordf√łrer (Fjerde n√¶stformand (Steen Gade): Ja tak!), men for 30 √•r siden var homoseksualitet ogs√• en psykisk sygdom.

Kl. 2033
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Jeg tror, vi er nået til, at ministeren skal svare. Værsgo.

Kl. 2033
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Tak for det. Jeg synes s√•dan set ikke, at svaret √¶ndrer sig i den her sammenh√¶ng, fordi sp√łrgsm√•let jo – uanset at det blev formuleret noget l√¶ngere – grundl√¶ggende er det samme, nemlig om vi i Danmark skal g√łre op med WHO-systemet, eller om vi ikke skal. Det synes jeg bare ikke at vi skal.

Kl. 2033
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak. N√¶ste sp√łrger er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.
Værsgo.

Kl. 2033
Joachim B. Olsen (LA):
Ministeren skal simpelt hen ikke have lov til at slippe af sted med det, ministeren st√•r og siger p√• talerstolen, nemlig at g√łre sig til fortaler for, at fordi vi er imod, at man kan f√• et specifikt cpr-nummer p√• baggrund af, at man f√łler sig p√• en bestemt m√•de, betyder det, at h√łjre side i salen skulle v√¶re mindre frisindet eller ikke have noget √łnske om, at folk skal have lov til at leve deres liv, som de lyster, s√• l√¶nge de ikke skader andre mennesker. Det er simpelt hen noget sludder. Det har intet med liberalisme at g√łre. Det har intet at g√łre med at v√¶re liberal, at man kan give folk et cpr-nummer p√• baggrund af, at de f√łler sig p√• en bestemt m√•de. Det er simpelt hen noget sludder at st√• og sige det. Og jeg synes i √łvrigt, det er en grov beskyldning, at vi skulle v√¶re mindre frisindede eller have lyst til at bestemme, hvordan mennesker lever deres liv, fordi vi ikke vil tildele personer et cpr-nummer, som ikke knytter sig til et fysisk k√łn. Det skulle ministeren holde sig for god til efter min opfattelse.

Kl. 2034
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.

Kl. 2034
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Men der er bare behov for, at vi siger sandheden. Jeg har sv√¶rt ved at forst√• det. Jeg kan forst√•, at man skal begr√¶nse menneskers frihed af hensyn til andre mennesker. Jeg kan forst√•, at der kan v√¶re et √łnske om at give st√łrst mulig frihed i f√¶llesskab, og det betyder, at alle ikke kan f√• lov g√łre, hvad de vil, for s√• bliver deres frihedsstigning p√• bekostning af andre. Men her taler vi om at give en frihed til nogle mennesker, hvor det ikke er p√• bekostning af nogen andre. S√• jeg kan ikke forst√•, at et parti, som tillader sig at kalde sig liberalt, siger:
Den type frihed vil vi ikke give. Det kan kun være, fordi man står med en snævertsynethed i forhold til de mennesker, som der er tale om.

Kl. 2035
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Sp√łrgeren for anden gang.

Kl. 2035
Joachim B. Olsen (LA):
Det er jo et fuldst√¶ndig relativistisk synspunkt at have. Hvis der skulle v√¶re en stringent argumentation, hvis man skulle f√łre det, som ministeren siger, ud i livet, skulle man jo give cpr-nummer p√• baggrund af alle mulige andre ting. S√• kunne det jo v√¶re, at der var en hvid mand, som f√łlte sig som en 2 m h√łj sort mand – han f√łlte det. Han f√łlte, at han var f√łdt i den forkerte krop. Det var frygteligt for ham. Derfor skulle han selvf√łlgelig have et pas, som afspejler den m√•de, han f√łler det. For min skyld kan folk f√łle det, de har lyst til. De kan f√łle sig og v√¶re lige pr√¶cis, hvad de har lyst til. Men det har ikke noget at g√łre med, at man kan f√• et dokument, der ikke afspejler virkeligheden. Det har intet at g√łre med at v√¶re mindre frisindet, at man har det synspunkt.

Kl. 2036
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ja tak. Så er det ministeren.

Kl. 2036
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det har det pr√¶cis. Og sp√łrgerens eget sp√łrgsm√•l og formuleringen af det illustrerer jo ogs√•, hvor tynd isen er under den liberalisme, han g√łr sig til talsmand for, for netop det der med at skulle give et pas, ville jo v√¶re at give frihed p√• bekostning af nogle andre, nemlig p√• bekostning af flysikkerheden og p√• bekostning af folks mulighed for at f√¶rdes sikkert. Derfor er vi her n√•et dertil, at k√¶den kn√¶kker.
Hvis man giver den frihed, tager man friheden fra nogle andre, nemlig os alle sammen i fællesskab.

Men her står vi med et forslag, som ikke tager friheden fra nogen.
Her står vi med et forslag, som kun giver frihed. Og alligevel oplever jeg Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og ikke mindst Liberal Alliance sige: Vi er ikke til frihed for de her mennesker. Og der har jeg lyst til sige: Skam jer!

Kl. 2036
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren og sp√łrgerne. Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Hvis ingen g√łr indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Referatet i Folketingstidende F – start på side 69.