Lovforslag L 27 af 23. februar 2005 til navnelov. Vedtaget.

Vist 22 gange.
Den 23. februar 2005 fremsatte familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed (KF) L 27 – Samling 2004-05 (2. samling) – forslag til navnelov.
Lovforslaget blev vedtaget den 17. juni 2006.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 152, hvor der er flere dokumenter, som ikke findes under dette lovforslag.

Resumé
Det er med lovforslaget, der bygger p√• Navnelovsudvalgets bet√¶nkning nr. 1446/2004, hensigten at liberaliserer og moderniserer reglerne om personnavne, ligesom sagsgangen ved myndighederne bliver s√łgt forenklet for borgeren og bringe den danske navnelovgivning i bedre overensstemmelse med de andre nordiske landes regler.

Fra lovforslaget skal n√¶vnes f√łlgende af s√¶rlig interesse for transk√łnnede personer:

Om efternavn
¬ß 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af f√łlgende betingelser er opfyldt:
Stk. 1 nr. 6) Navnet er et efternavn, som ans√łgeren har ret til efter de √łvrige bestemmelser i dette kapitel, med √¶ndring af en k√łnsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.
Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medf√łr af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.

Om mellemnavne
§ 11. Som mellemnavn kan tages:
Stk. 1, pkt. 4) Et navn, der kan tages som fornavn efter ¬ß 13, stk. 1, uanset hvilket k√łn det p√•g√¶ldende navn betegner.

Om fornavne
§ 12. Enhver skal have mindst et fornavn.
Stk. 2. De eller den, der har for√¶ldremyndigheden over et barn, skal senest 6 m√•neder efter barnets f√łdsel give barnet et fornavn, som barnet er berettiget til efter ¬ß¬ß 13 og 14.
§ 13. Som fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste, der er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter § 14, stk. 3.
Stk. 2. Et fornavn m√• ikke betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fasts√¶tte regler, der for transseksuelle personer g√łr undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
¬ß 14. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender offentligg√łr en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter stk. 3.
Stk. 2. På den i stk. 1 nævnte liste optages navne, der er eller har været almindeligt udbredt her i landet, samt navne, der er godkendt efter stk. 3.
Stk. 3. Efter ans√łgning godkendes et navn, der
1) er et egentligt fornavn,
2) ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet og
3) ikke er upassende eller kan v√¶kke anst√łd.
Stk. 4. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fasts√¶tte n√¶rmere regler om offentligg√łrelse og udformning af den liste, der er n√¶vnt i stk. 1, og om de forhold, der er n√¶vnt i stk. 2 og 3.

Bemærkninger til lovforslaget
4.4. Transvestitters og transseksuelles navne
4.4.1. Gældende ret
Efter den gældende navnelov kan en dreng/mand ikke tillægges et pige-/kvindenavn eller omvendt.

Ved en transseksuel person forst√•s en person, som har en forstyrrelse af sin k√łnsidentitet, der opleves som et udtalt misforhold mellem det biologiske k√łn og det psykiske k√łnstilh√łrsforhold. En transseksuel person √łnsker endvidere ofte denne konflikt l√łst gennem en k√łnsskifteoperation, jf. Niels Holm-Nielsen (red.). Klinisk Ordbog, 15. udgave 2003.

En transseksuel person kan som udgangspunkt kun √¶ndre fornavn til et navn, der betegner det √łnskede k√łn, efter at have gennemg√•et en k√łnsskifteoperation. Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) har dog iv√¶rksat en fors√łgsordning, hvorefter transseksuelle, der g√•r i et observationsforl√łb p√• Sexologisk Klinik med henblik p√• senere at s√łge tilladelse til k√łnsskifte, og som er blevet henvist til k√łnshormonbehandling med hormoner fra det √łnskede k√łn, kan f√• tilladelse til at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn. Herudover giver fors√łgsordningen adgang til, at transseksuelle, der gennem l√¶ngere tid har levet fuldtids som det andet k√łn, men ikke √łnsker at gennemg√• k√łnsskifte, kan f√• en s√•dan tilladelse, hvis √łnsket om at leve som det andet k√łn er stabilt, og ans√łgerens livskvalitet sk√łnnes at blive v√¶sentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den k√łnslige fremtoning. Fors√łgsordningen er n√¶rmere beskrevet i bet√¶nkningen, side 59-60.

Transvestitter er m√¶nd, der har en trang til at if√łre sig kvindet√łj og i det ydre illudere som kvinde, men uden √łnske om k√łnsskifte, jf. Niels Holm-Nielsen (red.) Klinisk Ordbog, 15. udgave 2003.

Den n√¶vnte fors√łgsordning giver ikke mulighed for, at transvestitter kan f√• tilladelse til at tage et k√łnsukorrekt fornavn.

Der findes i dag et begr√¶nset antal fornavne, der kan tages af begge k√łn. Kun f√• af disse navne er optaget p√• Kirkeministeriets navnelister, men if√łlge Kirkeministeriets fortegnelser er der for 103 fornavnes vedkommende i konkrete tilf√¶lde givet tilladelse til brug af navnet som b√•de drengenavn og pigenavn. Der vil derfor skulle s√łges om en s√¶rlig tilladelse til at tage et s√•dant navn.

4.4.2. Navnelovsudvalgets overvejelser
Som n√¶vnt under pkt. 4.1.1.2. har udvalget ikke fundet at kunne st√łtte en generel oph√¶velse af kravet om fornavnes k√łnskorrekthed.

Som anf√łrt under pkt. 3.3.2. har udvalget dog foresl√•et, at det skal v√¶re muligt for enhver at tage et k√łnsukorrekt fornavn som mellemnavn.

Udvalget har herudover foresl√•et en udvidelse af adgangen til at godkende fornavne, der kan tages af begge k√łn, jf. pkt. 4.1.1.2. En s√•dan ordning vil i vid udstr√¶kning g√łre det muligt for b√•de transvestitter og transseksuelle at tage et k√łnsneutralt fornavn.

Udvalget har overvejet, om der herudover b√łr fasts√¶ttes s√¶rlige regler for transseksuelle.

For transseksuelle kan det efter udvalgets opfattelse v√¶re s√¶rligt kr√¶nkende, at de i det daglige bliver n√łdt til at afsl√łre deres transseksualitet som f√łlge af, at danske fornavne er k√łnsspecifikke, og at der i en lang r√¶kke dagligdags sammenh√¶nge skal forevises legitimationsbevis med navn.

Som n√¶vnt ovenfor vil de p√•g√¶ldende efter en k√łnsskifteoperation kunne tage et navn, der svarer til det erhvervede k√łn. For transseksuelle er sp√łrgsm√•let om s√¶rregler s√•ledes i dansk sammenh√¶ng alene relevant for personer, der √łnsker at gennemg√•, men endnu ikke har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, eller som p√• trods af deres transseksualitet ikke √łnsker at gennemg√• en s√•dan operation.

Dette hensyn m√• efter udvalgets opfattelse afvejes over for de hensyn, som kravet om k√łnskorrekthed varetager. Det drejer sig navnlig om hensynet til kommunikation og den praktiske h√•ndtering af situationer, hvor viden om en persons k√łn er af betydning, jf. pkt. 4.1.1.2.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at der p√• baggrund af erfaringerne med den eksisterende fors√łgsordning m√• antages at v√¶re tale om en ganske lille persongruppe. En videref√łrelse af denne ordning kan derfor ikke antages generelt at bringe danske fornavnes k√łnsspecificitet i fare.

Dertil kommer, at konstatering af den transseksuelles biologiske k√łn i de tilf√¶lde, hvor dette m√•tte v√¶re af afg√łrende betydning, vil kunne ske ved kontrol af legitimation, der viser den p√•g√¶ldendes CPR-nummer. Det bem√¶rkes herved, at kun personer, der har gennemg√•et et fuldst√¶ndigt k√łnsskifte, vil kunne f√• et nyt CPR-nummer.

Herudover har Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) oplyst, at det er direktoratets opfattelse, at den eksisterende fors√łgsordning ikke har givet anledning til praktiske problemer, og at den i vidt omfang im√łdekommer det eksisterende behov for navne√¶ndringer for transseksuelle personer, se bet√¶nkningen side 60.

Udvalget har p√• den baggrund fundet, at der b√łr gives en udtrykkelig hjemmel i navneloven til at fasts√¶tte regler om transseksuelle personer, s√•ledes at den eksisterende fors√łgsordning kan videref√łres.

Udvalget har derimod af lovtekniske grunde ikke fundet, at ordningen b√łr indskrives i selve loven. Det skyldes, at den generelle opfattelse af transseksuelles forhold i samfundet m√• anses for at v√¶re under stadig udvikling, og at der derfor kan v√¶re behov for administrativt at justere reglerne om transseksuelles adgang til at tage et k√łnsukorrekt fornavn i takt med denne udvikling. Udvalget foresl√•r derfor, at justitsministeren (nu ministeren for familie- og forbrugeranliggender) bemyndiges til at fasts√¶tte regler, der for transseksuelle g√łr undtagelse fra kravet om fornavnes k√łnskorrekthed.

P√• opfordring fra foreningen trans-danmark har udvalget overvejet, om den n√¶vnte ordning ogs√• b√łr g√¶lde for transvestitter der p√• fuld tid eller den overvejende del af tiden g√•r kl√¶dt som personer af det modsatte k√łn, samt om en begr√¶nsning af myndighedernes krav til dokumentation for, at en person opfylder betingelserne for at indg√• i fors√łgsordningen. Til st√łtte for det sidste synspunkt har foreningen trans-danmark navnlig anf√łrt, at de efter den nuv√¶rende fors√łgsordning foretagne unders√łgelsesskridt m√• anses for un√łdvendigt langvarige og bureaukratiske, og at en ans√łgning om et k√łnsukorrekt fornavn sker efter “store overvejelser og et dybtf√łlt √łnske”.

Udvalget har fundet, at en ordning som den norske, hvor det overlades til den enkelte at afgive en erkl√¶ring om, at vedkommende har en “transgender identitet”, p√• den ene side v√¶sentligt vil lette sagsbehandlingen af og sagsbehandlingstiden for disse sager og som f√łlge heraf ogs√• ventetiden for dem, der m√•tte √łnske et k√łnsukorrekt fornavn.

Heroverfor st√•r p√• den anden side efter udvalgets opfattelse hensynet til at sikre, at anvendelsen af k√łnsukorrekte fornavne kun sker i de tilf√¶lde, hvor der er tilstr√¶kkeligt tungtvejende grunde til at fravige kravet om k√łnskorrekthed. Transvestitter f√łler sig p√• grundlag af definitionen af dette begreb anf√łrt ovenfor ikke som personer af det modsatte k√łn. Et navn, der svarer til deres biologiske k√łn, er s√•ledes ikke i strid med deres k√łnsidentitet, men alene i strid med deres trang til at illudere som det modsatte k√łn. Hensynet til transvestitter synes s√•ledes efter udvalgets opfattelse at m√•tte anses som mindre tungtvejende end hensynet til transseksuelle personer.

Som n√¶vnt har udvalget i sit lovudkast foresl√•et en ganske vid adgang for ministeren for familie- og forbrugeranliggender til at fasts√¶tte regler om transseksuelles navneforhold i lyset af de til enhver tid eksisterende forhold. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fasts√¶ttes regler om, hvilket krav til dokumentation der b√łr stilles for at v√¶re omfattet af de s√¶rlige regler om transseksuelle, herunder om der fortsat b√łr stilles krav om en udtalelse fra Sexologisk Klinik og evt. Retsl√¶ger√•det, eller om det b√łr v√¶re tilstr√¶kkeligt med en erkl√¶ring fra ans√łgeren. Udvalget er i den forbindelse opm√¶rksom p√•, at sondringen mellem transvestitter og transseksuelle i praksis i s√¶rlige tilf√¶lde kan give anledning til betydelig tvivl, ogs√• for den p√•g√¶ldende selv. Det g√¶lder navnlig i forholdet mellem transseksuelle, der ikke √łnsker en k√łnsskifteoperation, og transvestitter, der overvejende eller udelukkende kl√¶der sig som personer af det modsatte k√łn.

Udvalget, der ikke er i besiddelse af s√¶rlig (l√¶gefaglig) sagkundskab p√• dette omr√•de, har herudover ikke fundet, at det b√łr fremkomme med n√¶rmere anbefalinger p√• dette punkt.

Som anf√łrt under pkt. 2 har udvalget foresl√•et, at det i en r√¶kke sammenh√¶nge skal v√¶re muligt at tage et k√łnsbestemt efternavn. Det drejer sig dels om patronymnavne, jf. pkt. 2.8.2.2., dels om k√łnsb√łjede efternavne, jf. pkt. 2.8.4.2.

Efter udvalgets opfattelse g√łr de ovenn√¶vnte hensyn vedr√łrende fornavne sig tilsvarende g√¶ldende for efternavne.

Udvalget har derfor forsl√•et, at der p√• samme m√•de som for fornavne b√łr gives justitsministeren (nu ministeren for familie- og forbrugeranliggender) mulighed for at fasts√¶tte regler om transseksuelles adgang til at tage et k√łnsspecifikt efternavn.

4.4.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders overvejelser
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender er enig med Navnelovsudvalget i, at der b√łr fasts√¶ttes en regel, hvorefter der gives ministeren for familie- og forbrugeranliggender mulighed for at fasts√¶tte regler om transseksuelles navneforhold.

Ministeriet er s√•ledes enig med udvalget i, at der ikke b√łr fasts√¶ttes s√¶rlige regler for transvestitter, da et navn, der svarer til deres biologiske k√łn, som anf√łrt af udvalget ikke er i strid med deres k√łnsidentitet, men alene i strid med deres trang til at illudere som det modsatte k√łn.

Foreningen trans-danmark har i dets h√łringssvar anf√łrt, at foreningen finder, at den eksisterende ordning for transseksuelle er yderst bureaukratisk, og at mange p√• forh√•nd opgiver at s√łge navneskift efter ordningen. Det er foreningens opfattelse, at ordningen ogs√• b√łr g√¶lde for transvestitter, og at ans√łgning om at tage et navn, der betegner det modsatte k√łn, b√łr im√łdekommes alene p√• baggrund af en erkl√¶ring fra den p√•g√¶ldende om at v√¶re transseksuel eller transvestit.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er af den opfattelse, at den eksisterende fors√łgsordning fungerer tilfredsstillende, og at denne ordning p√• tilfredsstillende vis im√łdekommer hensynet til transseksuelle personers behov for at erhverve et fornavn, der betegner det √łnskede k√łn, samtidig med at den helt klare hovedregel om krav om fornavnes k√łnskorrekthed beskyttes p√• tilfredsstillende vis. Ministeriet finder s√•ledes ikke, at muligheden for at tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, p√• nuv√¶rende tidspunkt b√łr udvides yderligere. Derimod finder Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, at ordningen b√łr udvides til ogs√• at omfatte adgang til at tage et k√łnsspecifikt efternavn.

Det bem√¶rkes, at der i de nye fornavnslister udarbejdet i medf√łr af lovforslagets ¬ß 14, vil kunne optages en r√¶kke navne p√• b√•de pige- og drengefornavnslisten, f.eks. Kim, Michell, Eli og Noa(h).

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.

Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandlingen den 17. juni 2005.
Lovforslaget som vedtaget.

Det vedtagne lovforslag trådte i kraft den 1. april 2006 som LOV nr. 524 af 24. juni 2005. (Historisk Рikke gældende.