L 28. Forslag af 7. oktober 2015 til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

Vist 82 gange.
Besk√¶ftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V) fremsatte den 7. oktober 2015 forslag til Lov om √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet – Indf√łrelse af krav om retlig interesse, formandsafg√łrelser samt mulighed for at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsn√¶vnet m.v. – L 28. Samling: 2015-16.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag L 197 af 29. april 2015, som bortfaldt på grund af udskrevet folketingsvalg, men som blev udarbejdet på grundlag af et forslag til lovændringen fra Beskæftigelsesministeriet den 17. marts 2015.

* * *
Herunder gengives f√łrst frems√¶ttelsestalen og derefter lovforslaget.

Herunder gengives fremsættelsestalen.

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2015)

Besk√¶ftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om √¶ndring af lov om Ligebehandlingsn√¶vnet (Indf√łrelse af krav om retlig interesse, formandsafg√łrelser samt mulighed for at Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsn√¶vnet m.v.)
(Lovforslag nr. L 28)

Alle Folketingets partier indgik i marts 2015 en aftale om at m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde. Aftalen blev udm√łntet i et lovforslag, der bortfaldt, da det ikke var f√¶rdigbehandlet p√• tidspunktet for folketingsvalgets udskrivelse. Derfor har regeringen taget initiativ til at f√• bekr√¶ftet aftalen, og alle partier har nu tilkendegivet deres fortsatte opbakning til aftalen, som Alternativet ogs√• har tilsluttet sig.

Lovforslaget er dermed en genfrems√¶ttelse af det lovforslag, der blev fremsat og behandlet f√łrste gang i for√•ret 2015.

Form√•let med lovforslaget er at sikre, at Ligebehandlingsn√¶vnet har mulighed for i h√łjere grad end i dag at fokusere p√• reelle ligestillingsm√¶ssige problemstillinger.

Det foresl√•s, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel og aktuel interesse i en konkret sag. En klager skal ikke kunne f√• sin sag behandlet af Ligebehandlingsn√¶vnet, hvis vedkommende alene tilh√łrer den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Det foresl√•s endvidere, at det fremover skal v√¶re muligt for Ligebehandlingsn√¶vnet at prioritere sine ressourcer i forhold til sagernes kompleksitet, s√•ledes at der anvendes flest ressourcer p√• de mest komplicerede sager. Dette skal ske ved, at der indf√łres en mulighed for, at et medlem af Ligebehandlingsn√¶vnets formandskab kan tr√¶ffe afg√łrelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Det foresl√•s endelig, at Institut for Menneskerettigheder till√¶gges kompetence til at indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling for Ligebehandlingsn√¶vnet, selv om ingen borger har indbragt sagen for n√¶vnet. Intentionen hermed er at tage h√łjde for, at der kan v√¶re sager, som det kan v√¶re vigtigt at f√• pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, selvom ingen klager har indbragt denne for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Idet jeg i √łvrigt henviser til lovforslaget og bem√¶rkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

* * *
Herunder gengives lovforslaget.

Forslag
til
Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet
(Indf√łrelse af krav om retlig interesse, formandsafg√łrelser samt mulighed for
at Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.)

§ 1

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 905 af 3. september 2012, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 6 og 7:
¬ĽStk. 6. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet af den, der har retlig interesse i sagen.
Stk. 7. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet.¬ę

2. I § 2 indsættes som stk. 2:
¬ĽStk. 2. I en sag, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan n√¶vnet tr√¶ffe afg√łrelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. ¬ß 1, stk. 2-4.¬ę

3. I § 6 indsættes som stk. 3:
¬ĽStk. 3. Sk√łnnes en sag at kunne afg√łres i overensstemmelse med fast rets- eller n√¶vnspraksis, kan afg√łrelsen tr√¶ffes af et medlem af formandskabet alene.¬ę

4. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
¬ĽStk. 3. N√¶vnet kan afvise at behandle klagen, hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen.¬ę
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

5. I ¬ß 8, stk. 3, der bliver stk. 4, √¶ndres ¬Ľstk. 1 og stk. 2¬ę til:
¬Ľstk. 1-3¬ę

6. § 12 affattes således:
¬Ľ¬ß 12. N√•r n√¶vnet har truffet afg√łrelse i en sag, orienterer sekretariatet parterne om afg√łrelsen og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis n√¶vnets afg√łrelser og forlig, som er indg√•et for n√¶vnet, ikke efterleves, skal n√¶vnet p√• vegne af klageren eller instituttet indbringe sagen for domstolene, hvis klageren eller instituttet anmoder herom.¬ę

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse p√• klager indgivet f√łr lovens ikrafttr√¶den. For s√•danne klager finder de hidtil g√¶ldende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning
Regeringen og partierne i Folketinget er enige om, at ulovlig forskelsbehandling er helt uacceptabel, og at Ligebehandlingsnævnet bidrager til at bekæmpe dette i Danmark.
Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt og domstolslignende organ, der behandler klager over påstået ulovlig forskelsbehandling inden for og uden for arbejdsmarkedet. Det er gratis at klage til nævnet, der yder fagkompetent og hurtig behandling af sager om forskelsbehandling.

Regeringen og partierne i Folketinget √łnsker at forst√¶rke indsatsen mod forskelsbehandling og har derfor den 2. marts 2015 indg√•et en politisk aftale med henblik p√• at effektivisere og m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde og give n√¶vnet mulighed for i h√łjere grad end i dag at fokusere p√• reelle ligestillingsproblemer.

Aftalen bygger på den tidligere aftale indgået mellem den daværende regering og Folketingets partier den 2. marts 2015.

Aftalen indebærer, at Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel og aktuel interesse i en konkret sag.
En klager skal s√•ledes ikke kunne f√• en sag behandlet af Ligebehandlingsn√¶vnet, blot fordi vedkommende tilh√łrer den gruppe af personer, som kan v√¶re blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling (f.eks. p√• grund af sin etnicitet eller sit k√łn).

Samtidig fremg√•r det af den indg√•ede politiske aftale, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover skal prioritere sine ressourcer i forhold til sagernes kompleksitet, s√•ledes at der anvendes flest ressourcer p√• de mest komplicerede sager. Derfor indf√łres der en mulighed for, at et medlem af Ligebehandlingsn√¶vnets formandskab kan tr√¶ffe afg√łrelser alene i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Endelig fremg√•r det af den politiske aftale, at der fremover skal tages h√łjde for, at der kan v√¶re sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse om ulovlig forskelsbehandling, som det kan v√¶re vigtigt at f√• pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, selv om ingen borger har indbragt sagen for n√¶vnet. Institut for Menneskerettigheder skal derfor till√¶gges kompetence til at indbringe s√•danne sager for Ligebehandlingsn√¶vnet. Det foruds√¶ttes, at Institut for Menneskerettigheder l√łfter opgaven inden for sin eksisterende bevilling til at behandle ligebehandlingssp√łrgsm√•l, og at ordningen skal evalueres, n√•r den har fungeret i to √•r.

2. Lovforslagets indhold
2.1. Krav om retlig interesse
2.1.1. Gældende ret
If√łlge Ligebehandlingsn√¶vnets nuv√¶rende praksis er en person klageberettiget og kan f√• sin sag behandlet, hvis vedkommende er direkte ber√łrt af den mulige forskelsbehandling eller tilh√łrer den gruppe, som bliver forskelsbehandlet.

F.eks. kan en mand f√• behandlet en klage over, at en natklub opkr√¶ver en lavere entr√©pris fra kvinder, selvom manden ikke selv har v√¶ret til stede p√• p√•g√¶ldende bar og dermed ikke selv har oplevet at blive opkr√¶vet en h√łjere pris p√• grund af sit k√łn.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og partierne i Folketinget √łnsker at forst√¶rke indsatsen mod forskelsbehandling og har derfor indg√•et en politisk aftale med henblik p√• at effektivisere og m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde og give n√¶vnet mulighed for i h√łjere grad end i dag at fokusere p√• reelle ligestillingsproblemer.

Lovforslaget indeb√¶rer, at der fremover stilles krav om, at en klager skal have retlig interesse for at kunne indbringe en klagesag for Ligebehandlingsn√¶vnet. ‚ÄĚRetlig interesse‚ÄĚ skal forst√•s som en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Der er herved tale om et princip, som bl.a. kendes fra den civile retspleje, hvor det er en betingelse, at f.eks. en sags√łger har en retlig interesse (forst√•et som en individuel og aktuel interesse i sagens behandling) for at kunne indbringe en sag for domstolene. Gennemf√łres forslaget, skabes der s√•ledes p√• det punkt parallelitet mellem adgangen til at f√• behandlet en sag ved Ligebehandlingsn√¶vnet og adgangen til at f√• behandlet en civil sag ved de almindelige domstole.

Form√•let med denne del af lovforslaget er, at Ligebehandlingsn√¶vnet alene skal behandle en klage, hvis klager selv har v√¶ret udsat for en handling eller en undladelse, som efter den p√•g√¶ldendes opfattelse udg√łr ulovlig forskelsbehandling. Hvis klager ikke har en s√•dan individuel og aktuel interesse i at f√• sagen pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, skal sagen efter forslaget afvises af n√¶vnet. Det vil s√•ledes ikke l√¶ngere v√¶re tilstr√¶kkeligt til, at en person kan f√• behandlet en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet, at vedkommende alene har h√łrt eller l√¶st om en handling eller undladelse, der angiveligt udg√łr ulovlig forskelsbehandling.

2.2. Formandsafg√łrelser
2.2.1. Gældende ret
I dag deltager der altid mindst 3 medlemmer i en afg√łrelse, hvoraf det ene medlem skal v√¶re formanden eller n√¶stformanden. Det f√łlger af Ligebehandlingsn√¶vnets forretningsorden, jf. ¬ß 21, stk. 1, i bekendtg√łrelse nr. 220 af 1. marts 2013 om forretningsorden for Ligebehandlingsn√¶vnet. Dette g√¶lder dog ikke sager, der afvises af sekretariatet, fordi de ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet, eller fordi det er √•benbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, jf. ¬ß 10 i Ligebehandlingsn√¶vnets forretningsorden.

N√•r Ligebehandlingsn√¶vnets sekretariat modtager en klage, p√•ser sekretariatet, at sagen er tilstr√¶kkeligt oplyst til, at n√¶vnet kan tr√¶ffe en afg√łrelse. Er dette tilf√¶ldet, udarbejder sekretariatet et udkast til en afg√łrelse, som sekretariatet forel√¶gger det medlem af formandskabet, der deltager i sagens behandling, til godkendelse. Det godkendte udkast sendes sammen med alle sagens √łvrige oplysninger og bilag til deltagerne p√• det efterf√łlgende n√¶vnsm√łde.

En sag afg√łres p√• n√¶vnsm√łdet p√• grundlag af de skriftlige oplysninger i sagen. Hverken klager, indklagede eller nogen repr√¶sentanter for disse har adgang til n√¶vnsm√łdet, og n√¶vnets m√łder er ikke √•bne for offentligheden.

Der deltager som n√¶vnt altid mindst 3 medlemmer i sagens behandling. Heraf skal det ene medlem v√¶re formanden eller en n√¶stformand. N√¶vnet er beslutningsdygtigt, n√•r alle 3 medlemmer er til stede. Afg√łrelserne tr√¶ffes ved stemmeflertal.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og partierne i Folketinget √łnsker at forst√¶rke indsatsen mod forskelsbehandling og har derfor indg√•et en politisk aftale med henblik p√• at effektivisere og m√•lrette Ligebehandlingsn√¶vnets arbejde og give n√¶vnet mulighed for i h√łjere grad end i dag at fokusere p√• reelle ligestillingsproblemer.

Lovforslaget giver mulighed for, at et medlem af formandskabet kan tr√¶ffe afg√łrelse i visse sager, der er indbragt for n√¶vnet uden deltagelse af andre n√¶vnsmedlemmer, hvis der i den p√•g√¶ldende sagstype er etableret en fast praksis enten ved domstolene eller ved n√¶vnet, som f.eks. tidligere har truffet afg√łrelser i et st√łrre antal sager af tilsvarende karakter.

For at et medlem af formandskabet kan afg√łre sagen alene, er det en betingelse, at sagens faktum er tilstr√¶kkeligt klart, s√•ledes at der ikke foreligger bevistvivl, der i givet fald kan munde ud i, at sagen skal afvises.

Det f√łlger s√•ledes af ¬ß 8, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsn√¶vnet (som ikke foresl√•s √¶ndret), at n√¶vnet kan afvise at behandle en klage, som ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet, f.eks. fordi det kr√¶ver parts- eller vidneforklaringer, der ikke kan ske ved n√¶vnet, men kun ved domstolene, jf. ovenfor.

Der er imidlertid intet til hinder for, at et medlem af formandskabet kan foranledige, at en sag, der er tildelt den p√•g√¶ldende med henblik p√• at tr√¶ffe afg√łrelsen alene, undergives s√¶dvanlig n√¶vnsbehandling, hvis medlemmet m√•tte mene, at sagen ikke egner sig til en formandsafg√łrelse, f.eks. fordi sagen indeholder principielle aspekter.

En gennemf√łrelse af forslaget om, at et medlem af formandskabet kan tr√¶ffe afg√łrelse alene, hvis der i den p√•g√¶ldende kategori af sager er etableret en fast praksis, vil frig√łre ressourcer og s√•ledes g√łre det muligt for n√¶vnet at koncentrere sin indsats omkring de vanskelige og mere principielle sager.

Indf√łrelse af formandsafg√łrelser med henblik p√• at bruge f√¶rrest mulige ressourcer p√• de mindst komplicerede sager vurderes at v√¶re retssikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt. Dels fordi det foruds√¶ttes, at der alene vil v√¶re tale om sager, hvor praksis er klar, og hvor sagen heller ikke i √łvrigt har et indhold, der g√łr n√¶vnsbehandling n√łdvendigt. Dels er det i ¬ß 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemt, at formanden for n√¶vnet skal v√¶re landsdommer eller pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten, og n√¶stform√¶ndene skal v√¶re byretsdommere. Det sikres dermed, at en formandsafg√łrelse altid vil blive truffet af en person, der har erfaring med at tr√¶ffe afg√łrelser og begrunde s√•danne konkrete sager. Formandsafg√łrelser vil desuden kunne indbringes for domstolene p√• samme m√•de som afg√łrelser, jf. ¬ß 12.

2.3. Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet

2.3.1. Gældende ret
Instituttet kan ikke i dag indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ligebehandlingsn√¶vnet kan ikke tage ligestillingssp√łrgsm√•l op af egen drift, idet n√¶vnet modsat f.eks. Folketingets Ombudsmand kun kan behandle klager, der er indbragt for n√¶vnet. Dette svarer til, at domstolene kun tr√¶der i funktion i civile sager, n√•r nogen anl√¶gger en sag.

Institut for Menneskerettigheder kan heller ikke i dag indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet, selv om instituttet i sit arbejde som ligebehandlingsorgan måtte blive opmærksom på principielle problemstillinger på området eller sager af almindelig offentlig interesse. Dette forhold indebærer, at der kan forekomme krænkelser af ligestillingslovgivningen, der ikke når frem til nævnet, fordi der ikke er nogen, der indgiver en klage til nævnet over forholdet.

Det foresl√•s derfor, at der gives Institut for Menneskerettigheder adgang til at indbringe principielle sager eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet, der falder inden for n√¶vnets mandat. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at der kan identificeres en navngiven person, der har v√¶ret udsat for ulovlig forskelsbehandling eller tilh√łrer den gruppe, som bliver forskelsbehandlet.

Med sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse menes sager, som f.eks. rejser hidtil uafklarede lovfortolkningssp√łrgsm√•l, eller som vurderes at v√¶re indgribende i forhold til en st√łrre gruppe af personer. Det er Institut for Menneskerettigheder, der alene vurderer, om en sag er af en s√•dan karakter, at det er hensigtsm√¶ssigt at indbringe den for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Efter ¬ß 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (lov nr. 553 af 18. juni 2012, som √¶ndret ved lov nr. 656 af 12. juni 2013) h√łrer det til instituttets opgaver at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bist√• ofre for forskelsbehandling med at f√• behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder. Det ligger s√•ledes inden for instituttets naturlige opgaver at fremme ligestilling og overv√•ge sp√łrgsm√•l om kr√¶nkelser
af ligestillingslovene af samfundsmæssig interesse.

Det er med lovforslaget lagt til grund, at Institut for Menneskerettigheders beslutning om at indbringe henholdsvis ikke at indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet ikke vil v√¶re en afg√łrelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens ¬ß 2, stk. 1, da beslutningen ikke i sig selv indeb√¶rer retsvirkninger for konkrete personer. Det bem√¶rkes i den forbindelse, at personer, der har retlig interesse i sagen, selv vil kunne indbringe denne for Ligebehandlingsn√¶vnet.

Det er en forudsætning, at den af instituttet indbragte sag er egnet til at blive behandlet ved Ligebehandlingsnævnet, jf. § 8, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet, som ikke foreslås ændret.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget er k√łnsneutralt i sin udformning og vurderes ikke at have k√łnsligestillingsm√¶ssige konsekvenser.

4. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen √łkonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. √ėkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen √łkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forslagets milj√łm√¶ssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen milj√łm√¶ssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. H√łrte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts til den 1. april 2015 v√¶ret sendt i h√łring hos f√łlgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatr√•det, Akademikerne (AC), Amnesty International, Besk√¶ftigelsesr√•det (BER), Centralorganisationernes F√¶llesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Handicapforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk R√łde Kors, Dansk Socialr√•dgiverforening, Dokumentations- og r√•dgivningscentret om racediskrimination, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapr√•d, Det Faglige Hus, Finansr√•det, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Flygtningen√¶vnet, Frie Funktion√¶rer, Funktion√¶rernes og Tjenestem√¶ndenes F√¶llesr√•d (FTF), Gartneri-, Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), H√•ndv√¶rksr√•det, Institut for Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestem√¶nd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Koordinationen for K√łnsforskning, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbev√¶gelse (KRIFA), Kvinder√•det, KVINFO, Landsforeningen af b√łsser og lesbiske, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Ligebehandlingsn√¶vnet, Netv√¶rk for Forskning om m√¶nd, R√•det for Etniske Minoriteter, √Üldresagen.

10. Sammenfattende skema

  Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
√ėkonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen
√ėkonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Milj√łm√¶ssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

Til nr. 1
Det foresl√•s, at en klage kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet af den, der har retlig interesse i at f√• sagen behandlet, hvilket skal forst√•s som en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Princippet kendes fra den civile retspleje, hvor det er en betingelse, at f.eks. en sags√łger har en retlig interesse (forst√•et som en individuel og aktuel interesse i sagens behandling) for at kunne indbringe en sag for domstolene.

En konsekvens af denne del af lovforslaget er, at Ligebehandlingsn√¶vnet fremover alene vil kunne behandle en sag, der indbringes af en person, der er direkte ber√łrt af forskelsbehandlingen. Hvis klager ikke har en s√•dan individuel og aktuel interesse i at f√• sagen pr√łvet ved Ligebehandlingsn√¶vnet, skal sagen efter forslaget afvises af n√¶vnet. Det vil s√•ledes ikke l√¶ngere v√¶re tilstr√¶kkeligt til, at en person kan f√• behandlet en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet, at vedkommende alene har h√łrt eller l√¶st om en handling eller undladelse, der angiveligt udg√łr ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsn√¶vnet har i dag mulighed for at afvise sager, der kun kan afg√łres, hvis der f.eks. foranstaltes bevisf√łrelse i form af parts- eller vidneforklaringer, der kun kan ske ved domstolene, eller det er √•benbart, at der ikke kan gives klager medhold. Med kravet om retlig interesse vil n√¶vnet ogs√• kunne afvise klager fra en person, der ikke selv har en individuel og aktuel interesse i sagen.

Ligebehandlingsn√¶vnets sekretariats nuv√¶rende praksis om at besvare generelle foresp√łrgsler fra offentlige myndigheder og andre interessenter, √¶ndres ikke ved indf√łrelse af et krav om, at der i en konkret sag skal foreligge en individuel og aktuel interesse hos klager, f√łrend Ligebehandlingsn√¶vnet kan behandle sagen.

Adgangen til som klager at lade sig repr√¶sentere af en partsrepr√¶sentant under en sags behandling i Ligebehandlingsn√¶vnet √¶ndres ligeledes ikke ved, at der indf√łres et krav om retlig interesse.

Der henvises i √łvrigt til de almindelige bem√¶rkninger pkt. 2.1.

Det foresl√•s endvidere, at Institut for Menneskerettigheder fremover skal kunne indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet. Det er herved ikke et krav, at der kan identificeres en navngiven person, der p√•st√•r at have v√¶ret udsat for ulovlig forskelsbehandling. Med sager af principiel karakter menes, at sagen rejser hidtil uafklarede lovfortolkningssp√łrgsm√•l eller vurderes at v√¶re indgribende i forhold til en st√łrre gruppe af personer.

Hvis Institut for Menneskerettigheder er blevet opm√¶rksom p√• en sag, som kan udg√łre en generel problemstilling p√• ligebehandlingsomr√•det, kan instituttet indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet. Det kan ogs√• v√¶re, at instituttet modtager en henvendelse fra en borger eller en forening/organisation. I instituttets vurdering af, om en sag er af principiel karakter og skal indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet, kan det indg√•, at retsstillingen p√• den p√•g√¶ldende del af ligebehandlingsomr√•det er uafklaret.

Institut for Menneskerettigheder er i dag hverken tillagt kompetence til at indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet eller givet s√¶rlig kompetence til at indbringe sager for domstolene i henhold til ligebehandlingslovgivningen. Institut for Menneskerettigheder kan tage sager op af egen drift og behandle disse gennem uafh√¶ngige unders√łgelser, offentligg√łre uafh√¶ngige rapporter og frems√¶tte henstillinger vedr√łrende forskelsbehandling. Instituttet kan endvidere bist√• mulige ofre for forskelsbehandling med at f√• deres klage behandlet.

Muligheden for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet foreslås at skulle gælde i forlængelse af alle de områder, som instituttet i dag har kompetence inden for. Det gælder både på områder, hvor instituttet er udpeget som nationalt overvågningsorgan og på områder, hvor instituttet kan tage sager op af egen drift.

Der henvises i √łvrigt til de generelle bem√¶rkninger pkt. 2.3.

Til nr. 2
Det foreslås, at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet, hvis instituttet vurderer, at sagen er af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, selvom der ikke kan identificeres en navngiven person, der påstår at have været udsat for ulovlig forskelsbehandling.

Det f√łlger af lovforslaget, at Ligebehandlingsn√¶vnet kan afg√łre, om der i en sag, som Institut for Menneskerettigheder har indbragt for n√¶vnet, er sket ulovlig forskelsbehandling. Ligebehandlingsn√¶vnet kan i disse sager tage stilling til sp√łrgsm√•l om anvendelse og fortolkning af den lovgivning m.v., som er omfattet af Ligebehandlingsn√¶vnets kompetenceomr√•de. Disse love skal fortolkes EU-konformt, ligesom Ligebehandlingsn√¶vnet
på EU-regulerede områder skal anvende direkte anvendelige EU-regler, der gælder inden for disse loves anvendelsesområde.

Til nr. 3
Det foresl√•s, at et medlem af Ligebehandlingsn√¶vnets formandskab kan tr√¶ffe afg√łrelse i sager uden medvirken af andre medlemmer, hvor der er etableret en fast praksis. Den faste praksis kan f.eks. v√¶re etableret ved, at n√¶vnet tidligere har truffet afg√łrelse i et stort antal sager af tilsvarende karakter. Hermed sikres det, at n√¶vnet kan koncentrere sin indsats omkring de vanskelige og mere principielle sager. I vurderingen af, om en sag kan afg√łres af et medlem af formandskabet alene, kan ogs√• indg√•, om en bestemt praksis i Ligebehandlingsn√¶vnet er bekr√¶ftet i retspraksis.

Hvis formanden under sin behandling af en sag, som sekretariat har indstillet til formandsafg√łrelse, vurderer, at sagen b√łr afg√łres af n√¶vnet, sender formanden sagen til n√¶vnsbehandling.

I dag behandler n√¶vnet alle sager ved fysiske m√łder, hvor formandskabet og medlemmer fra n√¶vnet er til stede. Ved brug af formandsafg√łrelser vil sekretariatet fortsat skulle oplyse en sag, men alene forel√¶gge den for et medlem af formandskabet p√• skrift. N√¶vnet vil s√•ledes ikke skulle forberede sig p√• og dr√łfte sager, hvor praksis er tilstr√¶kkeligt klar.

Indf√łrelse af formandsafg√łrelser med henblik p√• at bruge f√¶rrest mulige ressourcer p√• de mindst komplicerede sager vurderes at v√¶re retssikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt. Dels fordi det foruds√¶ttes, at der alene vil v√¶re tale om sager, hvor praksis er klar, og hvor sagen heller ikke i √łvrigt har et indhold, der g√łr n√¶vnsbehandling n√łdvendigt. Dels er det i ¬ß 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., bestemt, at formanden for n√¶vnet skal v√¶re landsdommer eller pr√¶sident eller vicepr√¶sident for S√ł- og Handelsretten, og n√¶stform√¶ndene skal v√¶re byretsdommere. Det sikres dermed, at en formandsafg√łrelse altid vil blive truffet af en person, der har erfaring med at tr√¶ffe afg√łrelser og begrunde s√•danne konkrete sager. Formandsafg√łrelser vil desuden kunne indbringes for domstolene p√• samme m√•de som afg√łrelser, der er truffet under medvirken af flere n√¶vnsmedlemmer.

Der henvises i √łvrigt til de generelle bem√¶rkninger pkt. 2.2.

Til nr. 4
Det foreslås, at Ligebehandlingsnævnet afviser en klage, hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klageren ikke har retlig interesse i at få sin sag behandlet ved nævnet.

Det foruds√¶ttes, at Ligebehandlingsn√¶vnet i forbindelse med afvisningen g√łr klageren bekendt med, at Institut for Menneskerettigheder har mulighed for at indbringe en sag af principiel karakter eller af almindelig offentlig interesse. Det foruds√¶ttes endvidere, at Ligebehandlingsn√¶vnet samtidig orienterer Institut for Menneskerettigheder om afg√łrelsen.
Det er alene Institut for Menneskerettigheder, der vurderer, om en sag er af en sådan karakter, at det er hensigtsmæssigt at indbringe den for Ligebehandlingsnævnet.

Det er med lovforslaget lagt til grund, at Institut for Menneskerettigheders beslutning om at indbringe henholdsvis ikke at indbringe en sag for Ligebehandlingsn√¶vnet ikke vil v√¶re en afg√łrelse i forvaltningslovens forstand, jf. forvaltningslovens ¬ß 2, stk.1.

Der henvises i √łvrigt til de generelle bem√¶rkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 5
Det foresl√•s, at Ligebehandlingsn√¶vnets sekretariat fremover kan tr√¶ffe afg√łrelse om at afvise en sag, hvis klager ikke har en retlig interesse i at f√• sagen pr√łvet. Der er tale om en ny bestemmelse i forhold til den nug√¶ldende lovgivning.

Til nr. 6
Det foresl√•s, at sekretariatet som hidtil skal orientere sagens parter om sagens afg√łrelse, og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene. Denne del af forslaget indeb√¶rer ikke √¶ndringer i forhold til, hvad der g√¶lder i dag.

Det foresl√•s som noget nyt i stk. 1, at sekretariatet fremover ogs√• skal orientere Institut for Menneskerettigheder, n√•r n√¶vnet har truffet afg√łrelse i en sag, der er indbragt for Ligebehandlingsn√¶vnet af instituttet.

Den foresl√•ede stk. 2, indeb√¶rer, at hvis en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet ikke efterleves, skal Ligebehandlingsn√¶vnet indbringe sagen for domstolene, hvis klageren anmoder om det. Hensigten med bestemmelsen er at sikre en effektiv gennemf√łrelse af Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelser. Klageren skal efter forslaget henvende sig til Ligebehandlingsn√¶vnet og anmode om, at sagen indbringes for domstolene. Bestemmelsen er en videref√łrelse af den nug√¶ldende ¬ß 12, stk. 2.

Det foresl√•s som noget nyt, at sager, som har v√¶ret indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder, ligeledes kan indbringes for domstolene. Hvis en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet s√•ledes ikke efterleves f.eks ved, at den tilstand, der udg√łr den ulovlige forskelsbehandling, opretholdes eller gentages, skal Ligebehandlingsn√¶vnet i de sager, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder, indbringe sagen for domstolene, hvis instituttet anmoder om det. Ligebehandlingsn√¶vnet kan ikke af egen drift indbringe en sag for domstolene.

Hvis en afg√łrelse, der er truffet af Ligebehandlingsn√¶vnet, indbringes for domstolene, sker der en helt ny pr√łvelse af sagens faktiske og retlige forhold, uafh√¶ngigt af Ligebehandlingsn√¶vnets afg√łrelse, hvor der eventuelt ogs√• vil kunne freml√¶gges nye oplysninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Klager, der er indbragt for Ligebehandlingsn√¶vnet f√łr den 1. juli 2015, skal s√•ledes ikke opfylde kravet om retlig interesse.

Gældende formulering
Lovforslaget
 
§ 1

I lov om Ligebehandlingsn√¶vnet, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 905 af 3. september 2012, foretages f√łlgende √¶ndringer:

1. I § 1, indsættes som stk. 6 og 7:
¬ĽStk. 6. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet af den, der har retlig interesse i sagen.
Stk. 7. Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsn√¶vnet.

2. I § 2 indsættes som
stk. 2:
¬ĽStk. 2. I en sag, der er indbragt for n√¶vnet af Institut for Menneskerettigheder ‚Äď Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, kan n√¶vnet tr√¶ffe afg√łrelse om, at der er sket ulovlig forskelsbehandling, jf. ¬ß 1, stk. 2-4.¬ę

3. I § 6 indsættes som stk. 3:
¬ĽStk. 3. Sk√łnnes en sag at kunne afg√łres i overensstemmelse med fast rets- eller n√¶vnspraksis, kan afg√łrelsen tr√¶ffes af et medlem af formandskabet alene.¬ę

¬ß 8. N√¶vnet kan afvise at behandle en klage, som ikke sk√łnnes egnet til behandling ved n√¶vnet. 4. I ¬ß 8 inds√¶ttes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. N√¶vnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er √•benbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. ¬ĽStk. 3. N√¶vnet kan afvise at behandle klagen, hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen.¬ę
Stk. 3. Nævnet kan delegere sin kompetence efter stk. 1 og stk. 2 til sekretariatet. Nærmere regler herom fastsættes i nævnets forretningsorden. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
  5. I ¬ß 8, stk. 3, der bliver stk. 4, √¶ndres ¬Ľstk. 1 og stk. 2¬ę til: ¬Ľstk. 1-3¬ę
  6. ¬ß 12 affattes s√•ledes:
¬ß 12. N√•r n√¶vnet har truffet afg√łrelse i en klagesag, underretter sekretariatet parterne om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis n√¶vnets afg√łrelser og forlig, som er indg√•et for n√¶vnet, ikke efterleves, skal n√¶vnet p√• klagerens anmodning og p√• dennes vegne indbringe sagen for domstolene.
¬Ľ¬ß 12. N√•r n√¶vnet har truffet afg√łrelse i en sag, orienterer sekretariatet parterne om afg√łrelsen og om muligheden for at indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Hvis n√¶vnets afg√łrelser og forlig, som er indg√•et for n√¶vnet, ikke efterleves, skal n√¶vnet p√• vegne af klageren eller instituttet indbringe sagen for domstolene, hvis klageren eller instituttet anmoder herom.¬ę

 
§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse p√• klager indgivet f√łr lovens ikrafttr√¶den. For s√•danne klager finder de hidtil g√¶ldende regler anvendelse.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.
Fremsættelsestalen i pdf-format i Folketingstidende A.
Lovforslaget i pdf-format i Folketingstidende A.