L 54. 30. oktober 2009. Lovforslag om ændring af sundhedsloven bl.a. udvidet adgang til aktindsigt. Vedtaget.

Vist 103 gange.

Sundhed og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen (KF) fremsatte den 30. oktober 2009 lovforslag L 54 РSamling: 2009-10 Рom ændring af Sundhedsloven.

Denne omtale begrænses til omtale af lovforslagets udvidede adgang til aktindsigt i egne journaloptegnelser.
Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at enhver f√•r fuld adgang til egne journaloptegnelser – dog kun til journaloptegnelser tilf√łrt efter lov√¶ndringens ikrafttr√¶delse.
Den udvidede adgang til aktindsigt kommer ikke til at gælde for eksisterende journaloptegnelser, hvor det fortsat vil være muligt at nægte aktindsigt.

Lovforslaget blev efter 1. behandlingen den 19. november 2009 henvist til Sundhedsudvalget, der afgav betænkning den 9. december 2009.
Forslaget blev 2. behandlet den 15. december 2009 og vedtaget ved 3. behandlingen den 18. december 2009 med ikrafttrædelse den 1. januar 2010.

Indhold
  1. Resume
  2. Forslag til ny formulering af ¬ß¬ß 37 til 39 vedr√łrende aktindsigt
    1. 1. § 37 affattes således
    2. 2. § 38 affattes således
    3. 3. I § 39 indsættes
  3. 2. Lovforslagets hovedpunkter – Gennemgang af lovforslaget afsnit om patienters ret til aktindsigt
    1. 2.4.1. Gældende ret
    2. 2.4.2. Overvejelser og lovforslag
  4. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    1. Til nr. 1 (§ 37)
    2. Til nr. 2 (§ 38)
    3. Til nr. 3 (§ 39)
  5. Bilag. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

[Til indhold] Resumé
Lovforslaget udvider retten til udvidet frit sygehusvalg til at omfatte diagnostiske unders√łgelser, som patienter henvises til af alment praktiserende l√¶ge eller alment praktiserende speciall√¶ge. Patienterne f√•r ogs√• frit valg til disse unders√łgelser p√• offentlige sygehuse m.v.
Der etableres en uafh√¶ngig voldgiftsinstitution, som skal afklare eventuel uenighed mellem regionerne og de private sygehuse om vilk√•rene for aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og den udvidede unders√łgelses- og behandlingsret p√• det psykiatriske omr√•de.
Sundhedsstyrelsens adgang til at evaluere virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsv√¶sen tydeligg√łres.
Patienter f√•r fremadrettet ubegr√¶nset adgang til egne journaloptegnelser. Dette g√¶lder ogs√• for psykiatriske patienter. Den eksisterende mulighed for at begr√¶nse for√¶ldres adgang til indsigt i mindre√•rige b√łrns journaler opretholdes.
Endelig indebærer lovforslaget, at Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at målrette et generelt tilskud til et lægemiddel til bestemte persongrupper.

L 54 Forslag til lov om ændring af Sundhedsloven.(Frit
valg til diagnostiske unders√łgelser, voldgiftsn√¶vn, udvidet aktindsigt m.m.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (KF)
Samling: 2009-10

[Til indhold] Forslag til ny formulering af ¬ß¬ß 37 til 39 vedr√łrende aktindsigt
[Til indhold] 1. § 37 affattes således:
¬Ľ¬ß 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har p√• anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere p√• anmodning ret til p√• en let forst√•elig m√•de at f√• meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter stk. 1, form√•let hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilg√¶ngelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. En for√¶ldremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindre√•rigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. ¬ß 14, kan begr√¶nses i det omfang, for√¶ldremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den mindre√•rige.
Stk. 3. For optegnelser journalf√łrt f√łr den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begr√¶nses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser.¬ę
[Til indhold] 2. § 38 affattes således:
¬Ľ¬ß 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afg√łr inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begr√¶nses efter ¬ß 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke im√łdekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvorn√•r en afg√łrelse kan forventes at foreligge.
Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk eller ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 3. I de tilf√¶lde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt bef√łjelser, p√•hviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.¬ę
[Til indhold] 3. I ¬ß 39 inds√¶ttes efter ¬Ľtil d√¶kning af¬ę: ¬Ľeventuelle¬ę.

[Til indhold] 2. Lovforslagets hovedpunkter
2.4. Patienters ret til aktindsigt
[Til indhold] 2.4.1. Gældende ret
Patienter har efter g√¶ldende ret som udgangspunkt ret til at se deres egen journal, jf. sundhedslovens ¬ß 37, stk. 1. Undtaget herfra er alene tilf√¶lde, hvor patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser, jf. sundhedslovens ¬ß 37, stk. 2. Reglerne g√¶lder ogs√• for elektroniske patientjournaler og indeb√¶rer et krav om, at der i hvert enkelt tilf√¶lde foretages en konkret vurdering af, om der er oplysninger i journalen, der b√łr undtages fra aktindsigt eller formidles til patienten p√• anden m√•de. Sundhedspersonalet har pligt til at journalf√łre et helt eller delvist afslag p√• aktindsigt.

Er patienten mindreårig og under forældremyndighed, indtræder forældremyndighedsindehaveren i den mindreåriges ret til aktindsigt i egen patientjournal, jf. sundhedslovens § 14. En mindreårig patient, der er fyldt 15 år, er dog også selv berettiget til aktindsigt, jf. sundhedslovens § 17, stk. 3.

[Til indhold] 2.4.2. Overvejelser og lovforslag
Der findes ikke pr√¶cise oplysninger om, hvor ofte der gives afslag p√• aktindsigt. Baseret p√• en opg√łrelse af antallet af afslag p√• aktindsigt i e-journal i oktober og november 2008 i Region Hovedstaden kan det sk√łnnes, at der i sygehusv√¶senet p√• landsplan √•rligt gives afslag p√• aktindsigt i st√łrrelsesordenen 150 tilf√¶lde √•rligt. Hertil kommer de afslag p√• aktindsigt, som i √łvrigt gives i sundhedssektoren, herunder hos de praktiserende l√¶ger. Det sk√łnnes, at der samlet set kun gives afslag p√• ganske f√• promille af alle aktindsigtsanmodninger.

Siden vedtagelsen af de g√¶ldende regler om patienters adgang til aktindsigt er der sket en udvikling i sundhedsv√¶senet med hensyn til indf√łrelse af ny teknologi og deraf f√łlgende √¶ndringer i arbejdsgange og organisering. Samtidig er der i dag i langt h√łjere grad fokus p√• patientsikkerhed, sammenh√¶ngende behandling, √•benhed og aktiv inddragelse af patienten som en ressource i behandlingen.

Regeringen √łnsker at skabe rammer for et sundhedsv√¶sen, hvor digitalisering bidrager til at forbedre service til og inddragelse af patienterne. Den digitale kommunikation skal foreg√•, n√•r det er relevant og p√• m√•der, som patienter oplever som tilfredsstillende. √Öbenhed kan v√¶re med til at fremme mulighederne for, at patienten i h√łjere grad opn√•r indsigt i egen sundhedstilstand og dermed bedre bliver i stand til at drage omsorg for eget helbred – for eksempel via selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse.

Der findes allerede elektroniske patientjournaler, for eksempel e-journal, som kan give patienter adgang til egne elektroniske helbredsoplysninger. Udviklingen g√•r i retning af, at journalf√łringen i sundhedsv√¶senet i st√łrre og st√łrre omfang sker elektronisk, og det er m√•let, at it skal udbredes til hele sundhedsv√¶senet.

Denne udvikling aktualiserer behovet for at give patienterne fuld indsigt i egne helbredsoplysninger, og det foreslås derfor at udvide patienternes adgang til aktindsigt.

Med fuld indsigt i egne sygdomsforl√łb og egen sundhedstilstand kan patienterne v√¶re mere aktive parter i egne behandlingsforl√łb.

Det foresl√•s derfor, at patienterne fremadrettet f√•r fuld indsigt i, hvad der er registreret i patientjournalen, herunder hvad andre har oplyst til journalen, og de kan p√• den m√•de forholde sig til og f√• mulighed for at korrigere oplysningerne. En √łget indsigt i egen behandling vil endvidere give patienterne et bedre grundlag for overvejelser om at klage over behandlingen. En ubegr√¶nset adgang til egne journaloptegnelser muligg√łr ogs√•, at patienterne fremadrettet kan kontrollere kvaliteten af de registrerede oplysninger, herunder g√łre opm√¶rksom p√• eventuelle fejlagtige og for√¶ldede oplysninger.

Det vil i dag v√¶re praktisk urealiserbart at give patienter adgang til elektroniske journaler, idet de g√¶ldende regler foruds√¶tter, at en sundhedsperson, hver gang en patient anmoder om aktindsigt, foretager en konkret vurdering af, om det er forn√łdent at begr√¶nse aktindsigten.

Det foreslås derfor, at patienterne fremover får ubegrænset adgang til egne journaloptegnelser Рbåde elektroniske og papirbaserede.

Efter forslaget vil det fortsat v√¶re muligt at begr√¶nse for√¶ldremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i deres mindre√•rige b√łrns journaler i det omfang, for√¶ldremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den mindre√•rige. Bestemmelsen kan anvendes i tilf√¶lde, hvor f√łlsomme journaloplysninger om fx abort, behandling for k√łnssygdom, pr√¶vention og blodtransfusion, kan komme den mindre√•rige til skade, hvis de kommer til for√¶ldremyndighedsindehaverens kendskab.

Endvidere foresl√•s det med forslaget at fastholde den hidtidige adgang til om n√łdvendigt at begr√¶nse adgangen til aktindsigt for s√• vidt ang√•r optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalf√łrt f√łr lovens ikrafttr√¶den, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser. Baggrunden herfor er et √łnske om at respektere, at journaloplysninger f√łr lovens ikrafttr√¶den kan v√¶re givet af p√•r√łrende eller andre private i tillid til, at der ville v√¶re mulighed for om n√łdvendigt at begr√¶nse patientens adgang til aktindsigt ud fra s√•danne afg√łrende hensyn.

Bestemmelsen kan som hidtil fx anvendes til at begr√¶nse psykiatriske patienters adgang til aktindsigt, i tilf√¶lde hvor det vil v√¶re til alvorlig skade for patient- eller familieforholdet, hvis patienten fik kendskab til oplysninger, som fx p√•r√łrende m√•tte have givet til patientjournalen.

Det har v√¶ret overvejet at opretholde en begr√¶nsningsmulighed over for psykiatriske patienters adgang til egne fremtidige journaler, men en s√•dan adgang foresl√•s ikke opretholdt. Regeringen har i den sammenh√¶ng lagt v√¶gt p√•, at Dansk Psykiatrisk Selskab i forhold til sp√łrgsm√•let om patienters adgang til egne journaler har udtalt, at selskabet principielt finder, at der b√łr g√¶lde n√łjagtigt de samme regler for patienter med somatiske sygdomme, som for patienter med psykiatriske sygdomme.

[Til indhold] Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
[Til indhold] Til nr. 1 (§ 37)
Det fremgår i dag af lovens § 37, stk. 2, og af overskriften til lovens kapitel 8, at bestemmelsen angår aktindsigt, men lovens § 37, stk. 1, er formuleret som en indsigtsregel. Det findes derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at der er tale om en aktindsigtsregel, så det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at den enkelte patient har en ret til aktindsigt i egne helbredsoplysninger, og at patienten derudover som hidtil Рi form af en indsigtsregel Рhar ret til efter anmodning herom at få oplyst, om der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler, og hvis det er tilfældet, at få oplysning om, hvilke oplysninger der behandles samt oplysninger om formålet med behandlingen og meddelelse om, hvorfra disse oplysninger stammer, hvis der er tilgængelig information herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 37, stk. 1, indebærer, at patienter som hovedregel får ubegrænset adgang til aktindsigt i egne fremtidige patientjournaler m.v.

Den foresl√•ede bestemmelse i ¬ß 37, stk. 2, opretholder dog en begr√¶nsningsmulighed for for√¶ldremyndighedsindehaveres adgang til aktindsigt i deres mindre√•rige b√łrns patientjournaler under omst√¶ndigheder, hvor for√¶ldremyndighedsindehaverens interesse i aktindsigt findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den mindre√•rige. Baggrunden herfor er, at der i enkelte tilf√¶lde kan foreligge f√łlsomme oplysninger om eksempelvis abort, behandling for k√łnssygdom, pr√¶vention og blodtransfusion, som kan v√¶re til skade for den mindre√•rige, hvis de kommer til en for√¶ldremyndighedsindehavers kendskab.

Den foresl√•ede bestemmelse i ¬ß 37, stk. 3, fastholder endvidere den hidtidige adgang til om n√łdvendigt at begr√¶nse adgangen til aktindsigt for s√• vidt ang√•r optegnelser i patientjournaler m.v., som er journalf√łrt f√łr lovens ikrafttr√¶den den 1. januar 2010. For s√•danne journaloptegnelser kan retten efter den foresl√•ede ¬ß 37, stk. 1, s√•ledes begr√¶nses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser. Det er fundet p√•kr√¶vet at bevare denne begr√¶nsningsadgang, som svarer til den g√¶ldende ¬ß 37, stk. 2, for at respektere, at oplysninger kan v√¶re givet af p√•r√łrende eller andre private i tillid til, at der ville v√¶re mulighed for om n√łdvendigt at begr√¶nse patientens adgang til aktindsigt ud fra s√•danne afg√łrende hensyn.

Denne del af forslaget medf√łrer, at det med hensyn til historiske oplysninger journalf√łrt f√łr den 1. januar 2010, ikke vil blive praktisk muligt at give adgang elektronisk. Historiske oplysninger m√• s√•ledes s√łges p√• traditionel vis. Det vil indeb√¶re, at omfanget af patienters elektroniske adgang til journaler vil afh√¶nge af, hvorn√•r oplysningerne er journalf√łrt. Det relative omfang af oplysninger, som der ikke vil v√¶re elektronisk adgang til, vil dog if√łlge sagens natur gradvis mindskes og med tiden helt forsvinde.

Det bemærkes, at lovens § 36, stk. 1, fastlægger anvendelsesområdet for reglerne om patienters adgang til aktindsigt. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger og institutioner, der er omfattet af lovens § 36, stk. 1. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at præcisere og afgrænse, hvilke elektroniske indeks og registre der betragtes som en patientjournal efter bestemmelsen.

[Til indhold] Til nr. 2 (§ 38)
Den foresl√•ede nye affattelse af bestemmelsen svarer til den g√¶ldende ¬ß 38 med de √¶ndringer, som er forn√łdne til afspejling af, at patientjournaler ikke l√¶ngere alene kan foreligge i papirbaseret form, men nu ogs√• kan foreligge i elektronisk form og i s√• fald ikke kan siges at v√¶re i myndighedens, institutionens eller sundhedspersonens fysiske besiddelse.

Ved gennemf√łrsel af aktindsigten er det s√•ledes foresl√•et, at det er den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne, der tr√¶ffer afg√łrelse om retten til aktindsigt.

Som efter gældende ret skal en anmodning om aktindsigt som udgangspunkt besvares inden 10 dage efter, at patienten har anmodet herom.

Gives aktindsigten elektronisk ved, at patienten benytter sig af en adgang til opslag i elektroniske patientjournaler, f√•r patienten enten aktindsigt umiddelbart eller modtager en standardmeddelelse p√• sk√¶rmen, hvis aktindsigt ikke kan gives i medf√łr af undtagelsesbestemmelserne i den foresl√•ede ¬ß 37, stk. 2 (for√¶ldremyndighedsindehaver/mindre√•rig) eller stk. 3 (oplysninger journalf√łrt f√łr lovens ikrafttr√¶den). Ved at give patienterne umiddelbar adgang til deres data i en elektronisk patientjournal er der en risiko for, at patienterne f√•r adgang til kritiske oplysninger, f√łr l√¶gen har n√•et at meddele og informere patienterne om disse. For at sikre, at en s√•dan information kan n√• at blive meddelt patienten direkte af l√¶gen, vil der i den elektroniske patientjournal skulle v√¶re en funktionalitet i form af en forsinkelse p√• et antal kalenderdage fra det tidspunkt oplysningerne journalf√łres, og indtil de bliver tilg√¶ngelige for patienten i elektronisk form.

Det vil fremgå af den elektroniske patientjournal, at der er en sådan funktionalitet i form af forsinkelse af et antal kalenderdage.

Meddelelse af aktindsigt, der ikke gives elektronisk, kan ikke udsættes af hensyn til, at patienten forinden er informeret af lægen om eventuelle kritiske oplysninger i journalen.

Lovforslaget medf√łrer ikke nogen pligt til at give patienter elektronisk adgang til egne journaloptegnelser. Det er s√•ledes op til den enkelte, ansvarlige myndighed, institution eller sundhedsperson at afg√łre, om elektronisk adgang tilbydes som en mulighed.

[Til indhold] Til nr. 3 (§ 39)
Ministeren for sundhed og forebyggelse kan med hjemmel i sundhedslovens ¬ß 39 fasts√¶tte regler om gebyr til d√¶kning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigt i patientjournaler. I de tilf√¶lde, hvor aktindsigt gives i form af patientens opslag i elektroniske patientjournaler, medf√łrer aktindsigten ingen kopierings- eller forsendelsesomkostninger. Bemyndigelsesbestemmelsen foresl√•s √¶ndret for at pr√¶cisere, at der ikke er hjemmel til at fasts√¶tte regler om gebyr for aktindsigt, der gives ved patientens opslag i elektroniske patientjournaler.

Bilag
[Til indhold] Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

G√¶ldende formulering  Lovforslaget 
  I Sundhedsloven, jf. lovbekendtg√łrelse nr. 95 af 7. februar 2008, som bl.a. √¶ndret ved ¬ß 1 i lov nr. 539 af 17. juni 2008, ¬ß 1 i lov nr. 530 af 12. juni 2009 og senest ved ¬ß 1 i lov nr. 531 af 12. juni 2009, foretages f√łlgende √¶ndringer:
  ¬ß 1 
  1.¬ß 37 affattes s√•ledes: 
§ 37. Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der påpatientens begæring og påen let forståelig måde gives patienten meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begr√¶nses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser.
¬Ľ¬ß 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har p√•anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere p√•anmodning ret til p√•en let forst√•elig m√•de at f√•meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter stk. 1, form√•let hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilg√¶ngelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. En for√¶ldremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindre√•rigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. ¬ß 14, kan begr√¶nses i det omfang, for√¶ldremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den mindre√•rige.
Stk. 3. For optegnelser journalf√łrt f√łr den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begr√¶nses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afg√łrende hensyn til den p√•g√¶ldende selv eller til andre private interesser.¬ę
  2.¬ß 38 affattes s√•ledes: 
¬ß 38. Afg√łrelser om retten til aktindsigt tr√¶ffes af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse.
Stk. 2. Vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson afg√łr snarest, om en anmodning om aktindsigt kan im√łdekommes, og om aktindsigten skal gennemf√łres ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. p√•stedet, eller ved, at der udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 3. Er en anmodning om aktindsigt ikke im√łdekommet eller afsl√•et inden 10 dage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvorn√•r en afg√łrelse kan forventes at foreligge.
Stk. 4. I de tilf√¶lde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt bef√łjelser, p√•hviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.
¬Ľ¬ß 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afg√łr inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begr√¶nses efter ¬ß 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke im√łdekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvorn√•r en afg√łrelse kan forventes at foreligge.
Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk eller ved, at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. påstedet eller udleveres en afskrift eller kopi.
Stk. 3. I de tilf√¶lde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt bef√łjelser, p√•hviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.¬ę
¬ß 39. Ministeren for sundhed og forebyggelse fasts√¶tter n√¶rmere regler om gebyr til d√¶kning af kopierings- og forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten. 3. I ¬ß 39 inds√¶ttes efter ¬Ľtil d√¶kning af¬ę: ¬Ľeventuelle¬ę.
  ¬ß 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

* * *
Folketingets journal vedr√łrende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende i pdf-format.
Den vedtagne lov – LOV nr. 1521 af 27. december 2009 – p√• Retsinformation. Loven er efterf√łlgende blevet historisk, da Sundhedsloven igen blev √¶ndret med virkning fra den 13. juli 2010.